vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen

Det skal fremgå af den skriftlige vejledning, hvis der er flere mænd, der kan være
barnets far i den konkrete sag.
Statsforvaltningen kan efter omstændighederne indkalde den eller de mænd, som
er eller kan være barnets far, til møde. I en mødeindkaldelse, som skal være skriftlig,
og som skal indeholde den samme vejledning, som når der blot vejledes skriftligt,
vejleder statsforvaltningen om, at sagen kan indbringes for retten, såfremt en
af parterne begærer det. Der vejledes også om, at udeblivelse fra mødet kan indebære,
at sagen indbringes for retten.
Såfremt statsforvaltningen finder det hensigtsmæssigt, kan mødet med moren og
den eller de mænd, som er eller kan være barnets far, holdes som ét og samme
møde.
I forbindelse med den skriftlige vejledning eller under et eventuelt møde, opfordrer
statsforvaltningen de pågældende til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser,
hvis det kan have betydning for sagen. Om foretagelse af retsgenetiske undersøgelser,
se afsnit 5.6.
Hvis en mand nægter at have haft seksuelt forhold til moren, eller hvis en mand
nægter at medvirke til retsgenetiske undersøgelser, indbringer statsforvaltningen
normalt sagen for retten.
Før sagen indbringes for retten, bør statsforvaltningen dog overveje at indkalde
moren til et nyt møde, hvor hun gøres bekendt med den eller de pågældende
mænds udsagn. Moren skal herefter have mulighed for at oplyse, om der er andre
mænd, som kan være far til barnet.
Oplyser moren, at hun har haft seksuelt forhold til andre mænd i den periode,
hvor hun blev gravid, og ønsker en mand sammen med moren at varetage omsorgen
og ansvaret for barnet, skal moren og denne mand dog underskrive erklæringen
ved et møde i statsforvaltningen, jf. børnelovens § 14, stk. 3 og 4, og afsnit 4.3.
i denne vejledning. De mænd, der vil tiltræde, at en anden mand anerkender faderskabet,
kan dog gøre dette på skriftligt grundlag og skal ikke indkaldes til møde i
statsforvaltningen.
5.6. Retsgenetiske undersøgelser
Udviklingen inden for retsgenetikken har medført, at det i dag i stort set alle sager
er muligt at opnå en bevismæssig vægt på mindst 10.000 til 1 for eller imod en undersøgt
mands faderskab. Den bevismæssige vægt beregnes sædvanligvis i forhold
til andre mænd af etnisk dansk oprindelse. Efter særlig anmodning vil det sædvanligvis
også være muligt at beregne den bevismæssige vægt i forhold til en mand af
anden, nærmere angivet etnisk oprindelse.
Det anførte indebærer, at reel bevistvivl om en bestemt mands faderskab til et bestemt
barn fremover kun kan opstå, hvor den pågældende ikke kan undersøges,
fordi han f.eks. er død eller forsvundet, uden at materiale til retsgenetisk bevis kan
S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 20
Bevismæssig vægt på
10.000 til 1 for eller imod
en undersøgt mands fa-
derskab