vejledning om statsforvaltningernes behandling af ... - Familiestyrelsen

stemmelse kan retten, hvis et vidne uden lovligt forfald udebliver fra et retsmøde
eller uden lovlig grund vægrer sig ved at svare bl.a.:
pålægge vidnet en bøde,
lade vidnet afhente ved politiet, og
tilpligte vidnet at erstatte de udgifter, som vidnet har forårsaget.
Det bemærkes, at et flertal i Folketingets Retsudvalg i forbindelse med behandlingen
af forslaget til børneloven tilkendegav, at domstolene i disse tilfælde ikke bør
anvende strengere sanktioner end bøde.
Statsforvaltningen bør på den baggrund ikke vejlede moren om rettens mulighed
for at pålægge tvangsbøder eller tage vidnet i forvaring, jf. retsplejelovens § 178,
stk. 1, nr. 4 og 5.
Inden sagen indbringes for retten, skal statsforvaltningen give moren mulighed for
at overveje betydningen af, at hun ikke medvirker til at oplyse, hvem der er eller
kan være far til barnet, herunder at barnet ikke får udlagt en far.
5.3. Afskæring af faderskab
Bestemmelsen i børnelovens § 10 indebærer, at faderskabet i visse tilfælde ikke skal
fastslås.
Fremkommer moren med oplysninger om, at barnet er blevet til ved et strafbart
forhold, kan gerningsmanden ikke blive barnets far, hvis afgørende hensyn til barnet
taler imod, at hans faderskab fastslås. Afskæring af faderskab efter bestemmelsen
kan finde sted såvel i de tilfælde, hvor moren efter reglerne om oplysningspligt
i børnelovens § 8, stk. 1, har opgivet den pågældende som fadermulighed, som i de
tilfælde, hvor den pågældende mand selv måtte ønske sit faderskab fastslået, jf.
børnelovens § 6, stk. 1.
Reglen finder alene anvendelse, hvis barnet er blevet til ved et strafbart forhold fra
den pågældendes side, f.eks. ved incest, jf. straffelovens § 210, eller voldtægt, jf.
straffelovens § 216. Andre strafbare forhold, der ikke vedrører kønssædeligheden,
er uden betydning for spørgsmålet om faderskab.
Anvendelse af bestemmelsen vil normalt forudsætte, at manden er dømt for det
pågældende forhold, eller at han selv erkender det. Verserer der en straffesag, hvor
der ikke er afgivet tilståelse, bør statsforvaltningen i almindelighed udsætte faderskabssagen
på straffesagens afslutning.
Det er endvidere en betingelse, at »afgørende hensyn« taler imod mandens faderskab.
Der må bl.a. lægges vægt på, hvilken karakter det strafbare forhold har, og
hvilken indstilling barnets mor har til spørgsmålet.
S T A T S F O R V A L T N I N G E R N E S B E H A N D L I N G A F F A D E R S K A B S S A G E R 18
Rettens sanktionsmulig-
heder
Det er en betingelse, at
”afgørende hensyn” taler
imod mandens faderskab.