GI § 61 Projekt vedrørende fugtstandsning/måling – fase 2

GI § 61 Projekt vedrørende
fugtstandsning/måling – fase 2
Delprojekt 1.3 Fugtmålesystemer
Udført for
SBS-Byfornyelse
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Udført af ingeniør Helge Hansen m.fl.
Teknologisk Institut - Murværkscenteret
Århus, den 27. juli 2005
Projektnr.: 1038613-14B

1. Indledning
FUGTMÅLESYSTEMER
Rapporten beskriver resultater af undersøgelser af fugtmålesystemers egnethed i murværk.
Resultaterne er fremkommet i forbindelse med projektet: Fugtstandsningsmetoder – Fase 2,
Delprojekt 1.1, Laboratorieundersøgelser af kemiske metoder.
Desuden er der resultater fra følgende delprojekter:
• Delprojekt 2.1: Opfølgning af udførte tiltag til hindring af opstigende grundfugt i
bygning 30, blandt Kurhusets 11 bygninger på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
• Delprojekt 2.1: Opfølgning af udførte tiltag til hindring af opstigende grundfugt på
ejendommen Øster Teglgårdsvej 23, Viborg.
Undersøgelserne er foretaget af Teknologisk Institut, Murværk i perioden april 2001 til januar
2005.
Undersøgelserne har været tilrettelagt og ledet af bygningsingeniør Jens Østergaard (indtil
januar 2004) og kemiingeniør Helge Hansen.
2. Baggrund
I forbindelse med tilstandsundersøgelser af murværk er bestemmelse af fugtforhold et
afgørende element.
Murværk er et porøst materiale, der kan optage og afgive relativt store fugtmængder. En lang
række forhold af betydning for murværkets holdbarhed er påvirket væsentligt af
fugtforholdene:
• Hærdningsforløb for mørtel
• Fordeling og effekt af saltindhold
• Frostbestandighed
• Misfarvninger
• Tæthed
• Svindforhold
• Ligevægt med andre materialer, f.eks. med hensyn til fugtindhold i træ og dermed
bestandighed af sådanne materialer
Der foretages derfor ofte bestemmelser af fugtindhold i murværk. Hertil anvendes en række
forskellige fugtmålesystemer, baseret på forskellige fysiske principper, og ofte udviklet til
andre materialer end murværk.

3. Formål
Delprojektets formål er at fastlægge, i hvilken udstrækning følgende fugtmålesystemer er
anvendelige i murværk:
• Bore/veje metoden
• Modstandsmåling med gipsklodser
• Modstandsmåling med beskyttede trædyvler
• Kapacitiv måling med Gann-udstyr
• Kapacitiv måling med Tramex-udstyr
• Neutron refleksion med Troxler-udstyr.
4. Princip i undersøgelserne
Undersøgelserne af fugtmålesystemernes anvendelighed er en integreret del af andre
delprojekter:
• Laboratorieundersøgelse af injiceringsmetoder
• Feltundersøgelse i forbindelse med etablering af fugtspærrer
4.1 Laboratorieundersøgelser
Fugtmålingerne er foretaget på de 10 prøvemure, der er anvendt til undersøgelse af kemiske
injiceringsmetoder (se rapport Delprojekt 1.1 Undersøgelse af kemiske injiceringsmetoder).
Målingerne er udført over en to-årig periode med de 6 nævnte målesystemer. Målinger med 5
af systemerne er gennemført ugentligt. Målingerne er udført i 3 niveauer på hver prøvemur.
Det vil sige, at der ugentligt er udført 150 målinger. I alt er der udført op mod 15.000
målinger. Der er gennemført 2 sæt prøveudtagninger og bestemmelser af hygroskopisk, fri og
total fugt med bore/veje-metoden.
4.2 Feltundersøgelser
Teknologisk Institut, Murværk har fulgt etablering af fugtspærre på to ejendomme, og i den
forbindelse udført fugtmålinger med fire forskellige målesystemer:
• Neutron refleksion med Troxler-udstyr
• Kapacitiv måling med Gann-udstyr
• Kapacitiv måling med Tramex-udstyr
• Bore/veje metoden
Feltundersøgelserne blev gennemført på Sankt Hans Hospital i Roskilde og Øster
Teglgårdsvej 23 i Viborg.

5. Bestemmelse af hygroskopisk, total og fri fugt (bore/veje-metode)
5.1 Metode
Metoden tager udgangspunkt i en metode i den britiske Draft for Development DD 205:1991,
Specification for The performance of damp-proof courses installed to prevent rising damp.
Princippet i metoden er, at der udtages boreprøver fra tegl og mørtel, som emballeres tæt på
stedet. På laboratoriet bestemmes ved vejning:
• Det hygroskopiske fugtindhold, dvs. den fugt der findes i materialet i ligevægt med luft
med en bestemt luftfugtighed ved 20°C. Her bestemmes normalt ved 75% RH, men også
65, 85 og 95% RH benyttes.
• Det totale fugtindhold, ved tørring ved 95°C.
• Det fri fugtindhold, dvs. det fugtindhold, der ikke er hygroskopisk og derfor er tilført
materialet på anden vis, f.eks. som opstigende grundfugt.
Da de vigtigste trin i metoden er udboring af prøven og vejning før og efter tørring af prøven,
kaldes metoden ofte bore/veje-metoden.
Det er vigtigt, at der udtages boreprøver fra både teglsten og mørtelfuger, idet
undersøgelserne har vist, at der altid er en ulige fordeling af de forskellige fugttyper mellem
tegl og mørtel. Til beregning af det totale fugt indhold i murværket foretages en vægtning på
7:2 mellem tegl og mørtel, når der er tale om alm. løberforbandt.
Metoden er efterhånden anvendt i en lang række undersøgelser, eksempelvis i kældrene på
Vesterbro i København beskrevet i rapport fra Bygge- og Miljøteknik af 16. august 2004.
Da der udtages et meget veldefineret prøvemateriale, er der mulighed for at undersøge dette
nærmere ved kemisk analyse. Der vil oftest være tale om bestemmelser af saltindhold og
saltsammensætning. Her har det vist sig, at indholdet af hygroskopisk fugt bestemt ved 75%
RH i vægt% svarer ret nøje til det totale indhold af opløselige salte i vægt%.
5.2 Anvendelse af metoden
Der er i to omgange udtaget bore/vejeprøver fra prøvemurene:
• April 2004
• Februar 2005
Der blev udtaget prøver i forbindelse med ændring af placering og vandtilsætning primo april
2004. Prøverne blev udtaget i de normale 3 niveauer, og selvfølgelig fra både tegl og mørtel.
Disse bore/vejeprøver (gennemsnit af 4 prøver) blev anvendt til kalibrering af de øvrige fem
målesystemer. Troxlermålinger havde vist stabile forhold i minimum de foregående tre
måneder inden prøveudtagning.
Derudover er der i februar 2005 udtaget supplerende bore/vejeprøver i selve injektionszonen
på to prøvemure. Formålet var bl.a. at fastslå, i hvilken udstrækning injektionsmidler
påvirkede de hygroskopiske egenskaber efter udtørring af prøvemurene.
5.3 Resultater
I bilag 1 er resultaterne fra bore/vejeprøver fra to prøvemure vist.

6. Gipsklodser
6.1 Metode
Måleprincippet er modstandsmåling mellem to elektroder placeret i en gipsklods.
For en mere detaljeret beskrivelse af målemetoden henvises til rapporten:
”Udviklingsprogram Fugtstandsningsmetoder” udført for SBS Byfornyelse af Bygge- og
Miljøteknik A/S. Det anvendte udstyr er et amerikansk udstyr af typen KS-D1 (Delmhorst).
Udstyret er bl.a. udviklet til bestemmelse af vandbehov til kunstvanding.
Test ved neddypning af en tør gipsklods i vand viste, at målesystemet reagerede inden for få
sekunder.
6.2 Udførelse
I hver prøvemur blev der i de tre niveauer boret et 20 cm dybt hul med et 20 mm murbor.
Hullet blev boret vandret i mørtelfugen, og hullets indre overflade består således af både tegl
og mørtel.
Inderst i hullet blev gipsklodsen indstøbt. Til denne indstøbning blev der anvendt en
modelgips blandet med vand i forholdet 90:55. De to ledninger blev ført ud gennem hullet,
der i synsfladen blev lukket med en gummiprop og mørtel.
6.3 Resultater
I bilag 2 ses en kalibreringskurve for perioden januar-marts 2004, jfr. pkt. 5.2.
6.4 Vurdering
Kalibreringskurven kan opdeles i tre sektioner:
Ved lavt fugtindhold – under ca. ½% – er der tale om en omtrent lodret kurve.
Ved fugtindhold mellem ca. ½ og ca. 8% er der muligvis en liniær sammenhæng mellem
fugtindhold og måletal.
Ved fugtindhold over ca. 8% er måletallene uafhængige af fugtindholdene – kurven er helt
vandret.
Det er muligt at saltindhold i vandet giver et større måletal. I området mellem ½ og 8% er der
en enkelt værdi for saltholdigt vand. Måletallet er relativt højt. Dette kan forklares med, at det
saltholdige vand har større ledningsevne, og dermed nedsættes modstanden i gipsklodsen.
7. Beskyttede trædyvler
7.1 Metode
Målemetoden er modstandsmåling mellem to elektroder placeret i bøgetræ, der indkapslet i
en plastikcylinder. For en mere detaljeret beskrivelse af målemetoden henvises til rapporten:
”Udviklingsprogram Fugtstandsningsmetoder” udført for SBS Byfornyelse af Bygge- og
Miljøteknik A/S.

7.2 Udførelse
I hver prøvemur blev der i de tre niveauer boret et 20 cm dybt hul med 20 mm murbor. Hullet
blev boret vandret i mørtelfugen, og hullets indre overflade består således af både tegl og
mørtel.
Den beskyttede trædyvel blev lagt løst inderst i hullet. Ledningerne blev ført ud og hullet
lukket i synsfladen med gummiprop og mørtel.
7.3 Resultater
I bilag 3 ses en kalibreringskurve fra perioden januar-marts 2004 jfr. pkt. 5.2.
Ud fra måleresultaterne efter første vandpåfyldning på prøvemurene kan responstiden for de
beskyttede trædyvler anslås til 2-3 måneder.
7.4 Vurdering
Kalibreringskurven kan opdeles i to sektioner:
Ved lavt fugtindhold – under ca. ½% er der tale om en omtrent lodret kurve med måletal
mellem –0,7 og +1,4.
Ved fugtindhold over ½% er der tale om en omtrent vandret kurve med måletal mellem –0,8
og –1,3.
Der ser altså ikke ud til at være nogen liniær sammenhæng mellem fugtindhold og måletal i
noget område.
Der ser ikke ud til at være nogen afhængighed af saltindholdet i vandet.
8. Gann-måler
8.1 Metode
Måleprincppet er baseret på kapacitetsprincippet. For en mere detaljeret beskrivelse af
målemetoden henvises til rapporten: ”Udviklingsprogram Fugtstandsningsmetoder” udført for
SBS Byfornyelse af Bygge- og Miljøteknik A/S. Det anvendte udstyr er et tysk udstyr af
typen GANN Hydromette UNI 1.
Målesonden er af metal og kugleformet med en diameter på 15 mm.
8.2 Udførelse
Målingerne blev udført i de tre normale niveauer. Der blev i hvert niveau udført måling på
både teglsten og mørtelfuge.
Måleresultaterne på displayet springer en del, og der er givetvis tale om et højt antal cifre i
forhold til målenøjagtigheden.
8.3 Resultater
I bilag 4 ses en kalibreringskurve for perioden januar-marts 2004. Kurven er udarbejdet for
målinger på både mørtelfuger og teglsten.

8.4 Vurdering
Ved fugtindhold under ca. ½% må kurven betegnes som meget stejl, evt. nærmest lodret.
Ved fugtindhold under ca. 4% kan der være en sammenhæng mellem fugtindhold og måletal.
Ved fugtindhold over ca. 4% er måletallene uafhængige af fugtindholdene – kurven er
vandret.
Der er ingen tegn på, at saltindhold i vandet giver større måletal.
9. Tramex-måler
9.1 Metode
Der er tale om amerikansk udstyr af typen Tramex Moisture Encounter.
Udstyret er som Gann-måleren baseret på måling af kapacitet. For en mere detaljeret
beskrivelse henvises til rapporten ”Udviklingsprogram Fugtstandsningsmetoder” udført af
Bygge- og Miljøteknik A/S, 16. august 2004, afsnit 4.e.
Resultatet aflæses på et viserinstrument, på en skala der går fra 0 til 100, men udslagene kan
godt være over 100.
9.2 Udførelse
Instrumentet blev holdt så målepositionen svarede til fugen, hvor gipsklodser og trædyvler
var placeret.
9.3 Resultater
I bilag 5 ses en kalibreringskurve for perioden januar-marts 2004, jfr. punkt 5.2. Da visningen
i de fleste tilfælde har været ”over 100”, er der ikke, som i de andre tilfælde beregnet
gennemsnit. Derimod er der for Tramex måleværdierne angivet min. og max værdier for de
registrerede måleintervaller, i forhold til det registrerede fugtindhold.
Der er ingen tegn på, at saltindhold i vandet giver ændrede måleværdier.
9.4 Vurdering
Ved fugtindhold under ca. ½% ses små måleværdier, under 20.
Mellem ca. ½ og ca. 5% fugt kan måleværdierne variere mellem 60 og over 100.
Over ca. 6% fugt er alle måleværdier med en enkelt undtagelse ”over 100”. Flere af
værdierne på kurven er sammenfandende.
Udstyret kan således vise, om der er et fugtindhold under ½%.

10. Troxler-udstyr
10.1 Metode
Princippet ved måling med Troxler er, at der udsendes neutroner fra en radioaktiv isotop.
Disse reflekteres af brintatomer i det underliggende materiale og optælles i en valgt periode.
Målingerne giver en relativ værdi, og der må derfor ske en kalibrering mod et kendt materiale
med et kendt vandindhold for at få en absolut værdi.
For en mere detaljeret beskrivelse af målemetoden henvises til rapporten:
”Udviklingsprogram Fugtstandsningsmetoder” udført for SBS Byfornyelse af Bygge- og
Miljøteknik A/S.
Det anvendte udstyr er en amerikansk model af mærket:
Troxler Model 3216 Gauge
Undersøgelser foretaget af Teknologisk Institut, Murværk viser, at udstyret måler i en dybde
på ca. 11 cm svarende til en teglstens bredde og over en flade på ca. 40x40 cm.
10.2 Udførelse
Målingerne blev foretaget med en måletid på 7,5 sek.
Ved målinger i nederste niveau var man så tæt på vandspejlet at dette forstyrrede målingerne
alvorligt og medførte alt for høje måletal, typisk ca. 100, hvor man efter fjernelse af vandet
fik 67-69.
10.3 Resultater
I bilag 6 ses en kalibreringskurve. Her er der anvendt gennemsnit af måleværdier fra de
foregående 3 måneder: januar-marts 2004. Værdier fra nederste niveau er ikke anvendt på
grund af de nævnte forstyrrelser fra vandspejlet. I stedet er her anvendt værdier målt efter
fjernelse af vand fra to prøvemure.
Ved måling med Troxlerudstyr er det således væsentligt at sikre sig, at der ikke er indflydelse
fra større vandmængder i nærheden. Som før nævnt måler udstyret over en flade på ca. 40x40
cm.
Kurven kan betegnes som liniær over hele måleområdet.

11. Feltundersøgelser
11.1 Skt. Hans Hospital, Roskilde
Her er der foretaget målinger med Troxler, Tramex og Gann målere.
Kalibreringskurverne er optegnet på basis af reelle fugtindhold bestemt ved bore/vejeprøver
(se bilag 7).
Målingerne på Skt. Hans Hospital viste en relativ ensartet sammenhæng mellem
Troxlerværdierne og det reelle fugtindhold. Det reelle fugtindhold kan således aflæses ud
Troxlerværdierne ved hjælp af en kalibreringskurve.
Derimod viser måleresultaterne fra målingen med Tramex ikke en anvendelig sammenhæng
mellem de målte værdier og det reelle fugtindhold.
For Gann-målingerne ses, som ved prøvemurene, en opdeling der her snarere ligger ved 2%.
Under denne værdi ses en mulig sammenhæng mellem fugtindhold og måletal, over denne
værdi er der ingen afhængighed.
11.2 Øster Teglgårdsvej, Viborg
Her er der ligeledes foretaget målinger med Troxler, Tramex og Gann målere.
Målingerne på Øster Teglgårdsvej viste relativ ensartet sammenhæng mellem Troxler-værdier
og det reelle fugtindhold. Det reelle fugtindhold kunne således aflæses udfra
Troxlerværdierne ved hjælp af en kalibreringskurve (se bilag 8).
Måleresultaterne med Tramex og Gann viste ikke en anvendelig sammenhæng mellem de
målte værdier og det reelle fugtindhold. Specielt bemærkes at der ikke ved lave fugtindhold
ses nogen sammenhæng mellem fugtindhold og målte værdier.
Konklusioner
På basis af undersøgelserne kan følgende konklusioner drages:
Troxler udstyret er det eneste der over hele måleområdet giver en anvendelig liniær
sammenhæng mellem fugtindhold og målte værdier.
Århus, den 27. juli 2005
Teknologisk Institut, Murværk
Helge Hansen
Dir. tlf.: 72 20 38 27
Fax: 72 20 38 01
E-mail: helge.hansen@teknologisk.dk
/ Michael V. Jensen
Dir. tlf.: 72 20 38 24
Fax: 72 20 38 01
E-mail: michael.jensen@teknologisk.dk

Væg 3 Kalkcementmørtel Total fugt * Totalfugt
Øverst
Mørtel
Tegl
Midt
Mørtel
Tegl
Nederst
Mørtel
Tegl
65% RH 75% RH 85% RH 95% RH Murværk
0,39
0,04
0,91
0,04
1,08
0,12
0,45
0,04
1,65
0,06
2,04
1,14
* Gennemsnit af 4 bestemmelser
0,60
0,06
1,82
0,12
3,84
9,40
0,73
0,05
2,40
0,22
5,70
12,63
0,27
0,02
3,29
0,01
13,13
22,55
0,08
0,74
20,46
Væg 6 Kalkcementmørtel Total fugt * Totalfugt
Øverst
Mørtel
Tegl
Midt
Mørtel
Tegl
Nederst
Mørtel
Tegl
65% RH 75% RH 85% RH 95% RH Murværk
0,37
0,07
0,52
0,13
0,46
0,17
0,43
0,05
0,68
0,11
2,70
7,17
* Gennemsnit af 4 bestemmelser
0,88
0,05
1,69
0,75
7,73
13,59
1,64
0,51
2,66
2,66
8,42
14,66
5,01
7,80
6,07
10,84
15,55
22,85
7,18
9,78
21,23