Nyhedsbrev fra ADBOU - adbou.dk

Nyhedsbrev fra ADBOU 

Oktober 2011. Nyhedsbrev nr. 3 

Nu da vi er gået ind i årets sidste kvartal er det blevet tid til endnu et nyhedsbrev fra ADBOU, 

skeletsamlingen ved Syddansk Universitet. I de seneste par måneder har der været en del aktivitet ved 

afdelingen, bl.a. med ansættelse af ny sekretær, opstart af undervisning, deltagelse i kongresser mm. 

I kan løbende finde information om bl.a. skeletter og kommende arrangementer ved afdelingen på vores 

hjemmeside www.adbou.dk. 

Ønsker I fremover at modtage nyhedsbrevet på e-mail, skriv da venligst jeres navn og hvilken institution I er 

tilknyttet til adbou@health.sdu.dk 

Kemien i knoglerne 

Af Lilian Skytte, Akademisk medarbejder på Bones4Culture, Ph.d. 

Projektet Bones4Culture, finansieret af EU gennem deres interregprogram, der er et af resultaterne mellem 

samarbejdet mellem ADBOU og Kaare Lund Rasmussens gruppe på IFK, SDU, universitet i Kiel og Gottorp 

Slot går nu ind i en ny fase. Vores nyindkøbte ICP-MS (Induces Coupled Plasma – Mass Spectrometer) nu er 

på plads i laboratoriet, og målet med brugen af maskinen er at lave en ekstensiv og kvantitativ 

grundstofanalyse af knoglematerialet, hvilket foregår efter følgende principper: 

Udtagning: Knogleprøverne udtages på en eller flere steder på skelettet alt efter undersøgelsens formål. I 

Bones4Culture vil væv fra knoglerne pars petrosa på undersiden af kraniet og lårbent, femur (både kompakt 

og spongiøst væv) samt op til to tænder (efter skøn og mulighed) blive undersøgt. Dette vil give os et 

kemisk billede af individets livshistorie, da de forskellige væv modelleres og remodelleres på distinkte tider 

gennem individets liv. 

Rent praktisk udtages en knogleprøve så vidt muligt under hensyntagen til, at skelettet senere skal på 

udstilling, således tages prøver på f.eks. femur altid bagpå under knoglefremspringet trochanter minor og 

langs knoglekammen linea aspera. Prøverne udtages med en Dremmel boremaskine, der steriliseres 

gentagende gange under prøveudtagningen i en spritflamme. Overfladen renses af på et stykke af knoglen, 

der normalt måler 1x2 cm, og kasseres, hvorefter den egentlige prøve udbores (se billede herunder). Der 

udbores mellem 50 og 100 mg knogle, der rækker til ca. 3 – 6 analyser. Når prøven er udtaget, kan 

materialet opbevares i flere år, hvilket betyder, at hvis skelettet senere skal indgå i en anden undersøgelse 

end den oprindelige eller som kontrolsegment, så er det sjældent nødvendigt at udtage materiale på ny. 

ADBOU | Syddansk Universitet | Lucernemarken 20 | 5260 Odense S | Tel 6550 2345 | adbou@health.sdu.dk | www.adbou.dk

Femur, hvor knogleprøven er udtaget i området nedenfor linea aspera. 

Analyse: Som forbehandling til analyserne i laboratoriet skal knoglerne og de grundstoffer, de indeholder, 

bringes i opløsning. Hvis der kun ønskes en kviksølvanalyse, der kan bidrage til individets historie indenfor 

sygdomsbehandling – især hvis der er påvist syfilis eller spedalskhed i skelettet, kan man analysere prøven 

på laboratoriets FIMS (Flow Injection Mercury System). Ved denne analyse nedbrydes prøven i kongevand 

og koncentreret brintoverilte. Ved forbehandling til analyse på ICP-MS (se billede herunder) nedbrydes 

prøven kun i koncentreret salpetersyre og brintoverilte, da kongevandets anden komponent, saltsyre, i 

større mængder kan virke forstyrrende på signalerne, der måles på i ICP-MS’en. Der afvejes normalt 15 – 20 

mg knoglematerieale, hvortil reagenserne tilsættes, og blandingen reagerer derefter natten over. Når 

knogleprøven er opløst fortyndes den til et passende volumen, og prøver, der skal analyseres på ICP-MS’en 

filtreres tillige. Dette gøres for at forhindre, at uopløste jord- og silikat-partikler sætter sig fast og blokerer 

indsugningssystemet. 

A 

ICP-MS (A) med tilhørende autosampler (B) og PC (C). 

B 

C 


Princippet i en ICP-MS er, at prøven adskilles i grundstoffer, der ved samme lejlighed ioniseres, ved 

afbrænding i en plasma. Plasmaen består af en flere tusind grader varm argongas, hvori prøven 

introduceres som fine aerosoler. De fremkomne ioner ledes videre ind i apparatet og detekteres i et 

massespektrometer, der kan kalibreres med en almindelig standardkurve. Signalets størrelse er således 

direkte afhængigt af grundstoffets koncentration i prøven. For de fleste grundstoffer (dog ikke kulstof, 

kvælstof og ilt) er der også mulighed for at bestemme isotop-sammensætningen i prøven, hvilket er til stor 

hjælp ved f.eks. strontium-analyser, der kan give et fingerpeg om mobilitet og kost. 

På nuværende tidspunkt optimeres ICP-MS’en med hensyn til fysiske parametre og målemetode, men vi ser 

frem til snart at kunne levere nye og måske banebrydende resultater indenfor kemiske analyser af 

knoglemateriale. 

Ny sekretær 

I forbindelse med interregprojektet er Bodil Theilade blevet ansat som projektsekretær for en periode på 3 

år. Bodil kommer fra en stilling på Neurobiologisk Forskning ved Syddansk Universitet. 

Indkommet materiale 

I september indleverede Viborg museum fire kasser med skeletter fra en lille udgravning ved Viborg 

Gråbrødre Kloster. 

Besøg fra Australien 

I september havde afdelingen besøg af Colin Pardoe, arkæolog og antropolog fra Australien. Colin 

undersøger morfologiske forandringer blandt folk langs Nordsøen. I undersøgelsen indgår også materiale 

fra England, Holland, Belgien og Frankrig. 

Kalender 

Den 25/10 kl 16.15 opsættes en mindeplade over Tirup Ødekirkegård ved Amcor Flexibles, Hattingvej, 

Horsens 

Jesper tager til Gottorp slot og analyserer skeletter i forbindelse med interreg-projektet 

Vi forventer at holde OOOS den 30. november. Hold øje med program og yderligere information på 

www.adbou.dk. 


Undervisning i biologisk antropologi I: Grundlæggende osteologi 

Kurset Biologisk antropologi I: Grundlæggende osteologi startede op ved ADBOU fra uge 36 og løber frem 

til starten af december. Her undervises de studerende i grundlæggende knoglelære, hvilket omhandler 

skeletanatomi, kønsbestemmelse, aldersestimering af voksne og børn, ledforandringer, traumer samt 

forskellige knoglepatologiske tilstande inklusiv infektionssygdommene spedalskhed, tuberkulose, syfilis og 

fokal osteolytisk sygdom. Der er startet fem studerende på kurset med hovedfag i biomedicin, historie, 

engelsk samt en fra socialrådgiveruddannelsen. En af de studerende er fra Barcelona, hvor hun læser 

biomedicin. 

Baltic Bioarcheaological Meeting i Tallinn, Estland 21.-24. August 2011. 

Ansatte og personer med tilknytning til ADBOU var til det baltiske bioarkæologiske møde i Tallinn, Estland i 

august måned. Der var to fulde dage med fagligt program. ADBOU havde fire foredrag med, mens et femte 

foredrag blev holdt af Hans Christian Petersen fra IMADA – Institut for matematik og datalogi ved SDU. De 

projekter, der blev præsenteret på mødet, omhandlede mange forskellige emner bl.a. genetisk variation 

blandt euroasiatiske befolkninger, levealder i Litauens jernalder, metoder til aldersbestemmelse af 

skeletter, palæopatologisk analyse af skeletter fra et tysk militærhospital 1915-1918, analyse af skeletter 

med skørbug, analyse af kremerede knogler og skeletfund i bådgrav fra Salme i Estland. 

Fra ADBOU blev holdt følgende foredrag: 

Hans Christian Petersen: Aspects of sexual dimorphism in classical craniometrics. 

Jesper L. Boldsen: Using the bomb pulse and 14C to determine time of death from 1960 to present. 

Louise Vigen Jørgensen: Paleopathological diagnosis – tuberculosis in medieval Denmark. 

Dorthe Dangvard Pedersen: The differentiation of pseudopathology and true pathological changes related 

to Focal Osteolytic Disease. 

Peter Tarp: Life and death for citizens of Viborg, Denmark. 


9. Internationaler Kongress der Gesellschaft für Antropologie (GfA) 

Fra den 12. til 16. september deltog ansatte og studerende fra ADBOU i det tyske 

antropologsammenslutnings kongres, som blev afholdt på Gottorp Slot i Schleswig. Jesper Boldsen var 

medarrangør af kongressen, som tiltrak antropologer fra det meste af Europa, USA og Japan. Emner 

spændte bredt indenfor bl.a. humanudvikling, patologi og genetik. 

Fra ADBOU blev holdt følgende foredrag: 

Jesper Boldsen: Leprosy, cemetery usage and the origin of public health measures in Medieval Odense 

Line Marie Olesen: Craniofacial robusticity in the Neolithic (poster) 

Peter Tarp: Age estimation of adults – a new approach 

OOOS 

Den 28/9 blev der afholdt OOOS (Odense Occasional Osteological seminar) på ADBOU. 

Der blev holdt følgende foredrag: 

Dorthe D. Pedersen: The history of FOD/FOS 

Morten V. Rasmussen: Hul i hovedet, eller god praksis – Trepanationer fra dansk middelalder 

Jesper Boldsen: Leprosy, cemetery usage and the origin of public health measures in Medieval Odense 

Peter Leth, Retsmedicinsk Institut, Odense: Executions and other ritual killings 

Italienske skeletter 

I august tog Peter til Montella nær Napoli i Italien. Formålet med rejsen var at samarbejde 

med Dr. Marielva Torino om at registrere og analysere skeletter fra udgravninger i 

Fransiskanerklosteret i Montella. Fem italienske antropologi- og arkæologistuderende deltog 

også i arbejdet. 

I to omgange er de oprindelige korsgange blevet udgravet, hvorved omkring 50 

primærbegravelser er fundet. Skeletterne blev registreret med køn, alder og sygdomme, og 

der blev udtaget prøver fra alle individer til kemiske analyser. Et enkelt skelet, som stammer 

fra en kvinde med syfilis, synes at prædatere anlæggelsen af klosteret, og kan sætte 

spørgsmålstegn ved, om Frans af Assisis virkelig grundlagde klosteret på en bar mark, eller om 

der muligvis har stået et lille kapel eller en anden helligdom i forvejen. 

Ydermere blev resterne af 23 medlemmer af Ianelli-familien undersøgt. Ianelli-familien 

byggede et kapel i tilknytning til klosterkirken, og i en krypt lå resterne af 19 mænd, to 

kvinder og to børn. Krypten blev bygget i slutningen af det 16. århundrede af Bernadini 

Innellie til ”sin hustru, sine forældre og sine mandlige efterkommere”. Dette stemmer godt 


overens med, de to kvinder blev fundet i det nederste lag af skeletter. Krypten var i brug i lidt 

over 100 år, hvorefter familien flyttede til en anden egn af Italien. 

Månedens skeletfund 

Af Peter Tarp, Antropolog, ADBOU 

Månedens skeletfund i april 2011 var en 

kvinde fra Viborg, hvor en cancer havde 

eroderet en del af ansigskraniet væk. 

Denne måneds skeletfund er også en 

kvinde, der har cancer. Men til forskel fra 

den foregående har canceren ikke sat sig i 

kraniet. 

Fundet stammer fra Klosterkirken i 

Horsens, HOM 1272, og har X-nummer 

3039. Hovedparten af de opgravede 

skeletter antages at stamme fra 1700- 

Gravstenen til krypten. 

Et nyere gulv af klinker 

er lagt ovenpå det 

oprindelige i sidste 

halvdel af 1700-tallet. 

Foto: Peter Tarp 

tallet (Petersen 2007). 

Ryghvirvel med osteolytisk metastatisk carcinom. 

Skelettet er fra en kvinde, der døde da Foto: Peter Tarp 

hun var sidst i 30’erne eller i starten af 40’erne. Kvindens lårben, korsben, bækken, 

ryghvirvler og ribben er angrebet af cancer. Især ryghvirvlerne er angrebet i en sådan grad, at 

op mod 1/3 af knoglen er forsvundet. Kvinden er så hårdt angrebet af osteolytisk metastatiske 

carcinom, især i ryghvirvlerne, at hun må have været sengeliggende og plejekrævende i den 

sidste tid. Canceren har givetvis haft sit udspring i organer i kroppen, men har med tiden lavet 

metastaser til øvrige dele af kroppen, herunder de beskrevne knogler (Ortner 2003). 


Kvinden var ikke den eneste af personerne fra Klosterkirken, der døde med en cancer. Seks ud 

af 222 (2,7%) udgravede individer har haft cancer, mod kun en ud af 401 (0,25%) udgravede 

individer fra middelalderkirkegården Ole Worms Gade i Horsens (Pedersen 2010). Materialet er 

meget lille, men hvis individerne udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen er 

forekomsten af cancer 10-doblet over en periode på ca. 200-500 år. Hvad årsagen hertil er, er 

ikke kendt, men en forklaring kan være, at flere individer bliver gamle på Klosterkirkens 

kirkegård, og den gennemsnitlige levetid er forøget med omkring fire år (cirka 37 til 41 år) for 

individer, der har overlevet til minimum det 16. leveår. Dvs. de når at blive gamle nok til at 

udvikle en cancer. En anden mulighed er ændret levevis eller andre kostvaner eller bedre 

behandlingsmuligheder, der har gjort at folk med cancer har overlevet længere, og vi derfor 

kan se sygdomsforandringerne i knoglerne. 

Anvendt litteratur: 

Bækkenparti med osteolytisk 

metastatisk carcinom. 

Foto: Peter Tarp 

Ortner, D. J. 2003: Identification of Pathological Conditions in Human Skeletal Remains. 

Academic Press. 2. udgave 

Pedersen, D. D. 2010: Antropologisk Rapport, HOM 1649 Ole Worms Gade. Upubliceret 

rapport. Syddansk Universitet 

Petersen, C. G. 2007. Bygherrerapport I. Undersøgelse af: Klosterkompleks og 

efterreformatoriske grave. Horsens Museum

Nyhedsbrev fra ADBOU - adbou.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?