Bog III
Bog III Bog III
Bergens indbyggere tilladelse til at fange hval, torsk og sild og eksportere disse varer, hvorhen de ville - og uden at betale told. 28/11 1676 sender tM. et udfÅrligt andragende til kongen om privilegium pÑ GrÅnlandsfarten for Bergens borgere, og appellerer til kongens Ånske om at holde den udenlandske skibsfart i skak. Han beder ligeledes om, at udfÅrselstolden pÑ tran, hvalben o.l. mÑ bortfalde, og at der nedlÉgges forbud mod import af disse varer fra fremmede lande. Endelig beder han om - grundet mangelen pÑ erfarne skibsofficerer - at sÑdanne, der er villige til at besejle GrÅnland, mÑ fritages for "Skatt oc Tynge", i hvert fald i nogle Ñr, samt at de, der vil uddanne sig til sÑdan GrÅnlandsfart, mÑ blive fritaget for udskrivning til krigstjeneste. Der lÑ en sÉrdeles grundig planlÉgning bag dette vidtlÅftige andragende. Den 3/4 1678 imÅdekom kongen blankt hans andragender, og han fik samtidig tilladelse til at anlÉgge en reberbane pÑ Sydnes, hvor han i forvejen havde store anlÉg til udnyttelse af hvalproduktionen 1673-78 blev her tilvirket 4.244 tdr.tran og 1932 "vÑger" hvalben. Men tM. havde mange andre jern i ilden. 1670 var han begyndt at anbringe en del af sin kapital i manufakturvarer. AnlÉget af reberbanen var et skridt i denne retning, men deres kapacitet oversteg snart GrÅnlandsfartens behov, og 22/1 1681 gav kongen ham tilladelse til at sÉlge varer fra reberbanen til andre skibe. 1678 fik han tilladelse til at leje et meget stÅrre areal af Bergens bymark, end han havde fÅr. PÑ denne lejekontrakt fik tM. 25/1 1680 Kongelig konfirmation for sig og sine arvniger. Han oprettede 1682 et saltbrÉnderi og et sÉbekogeri, og pÑ begge fik han privilegier, der sikrede ham eneforhandlingen i Norge - og delvis ogsÑ i Danmark. Driften af manufakturerne blev yderligere udbygget ved et privilegiebrev, der udstedtes af kongen i 1684. Det hedder heri, at tM. i tillÉg til de bedrifter, han allerede havde i gang, havde tilbudt en rÉkke manufakturer, "nemlig til Ulden Manufactur af Klede oc Bay, et Raspmagerie, et Farverie, et Hattemagerie, et hollandsk Seildugsvefverie, et Spickermagerie, et Garberie oc et Fellberederie oc endelig een Krud-MÅlle". JtM. fik, nÑr fabrikkerne var komnet i drift, ret til at forbyde indfÅrsel af varer, som han selv producerede. 5
Endvidere fik han toldfrihed for de varer (rÑstoffer), som benyttedes i hans mange bedriffer. Sydnes fik han ved kgl. bevilling af 25/5 1689 ret til at kalde "MÅhlenpris", og det blev snart et industricentrum af store dimensioner. 29/10 1681 udnÉvnte Christian V ham til kommercedirektÅr for hele Norge - et embede, der var specielt oprettet for ham. KommercedirektÅren fik rang med landsdommere i Danmark. Efter sin instruks af 29/8 1682 skulle han vÉre mellemmand mellem de norske nÉringsdrivende sÑvel som de norske embedsmÉnd - og kollegierne i KÅbenhavn, udtale sig om alle ansÅgninger fra Norge af handelsog industripolitisk betydning og formidle, vurdere og eventuelt selv fremsÉtte forslag til nye virksomheder - og holde myndighederne i KÅbenhavn á-jour med alt, der var af betydning for nÉringslivet. Den enestÑende tillid, der vistes tM. ved denne udnÉvnelse skyldtes utvivlsomt, at kongen interesserede sig specielt for ham, og gennem talrige personlige samtaler med ham under hans mange ophold i KÅbenhavn, var blevet imponeret af hans initiativrige og fantasifulde virksomhed. Som kommercedirektÅr udfoldede han - som jo pÑ alle andre omrÑder - en energisk og ÑrvÑgen virksomhed. Forslag og planer strÅmmede fra hans hÑnd til kommercekollegiet, planer til forbedringer, udvidelser og nyskabelser pÑ alle forretningslivets felter. 1684 oprettede han Bergens fÅrste bÅrs og fremsatte 1698 planer om oprettelse i KÅbenhavn af et bankinstitut efter engelsk mÅnster. Stillingen som kommercedirektÅr kom ikke til at fÑ varig betydning, fordi den i fÅrste rÉkke var knyttet til tM.s utallige virksomheder og bÑret oppe af hans imponerende, magtfulde personlighed. I slutningen af 1690-erne indtrÑdte imidlertid en fÅlelig konjunkturÉndring, og ogsÑ tM. kom i Åkonomiske vanskeligheder. I 1690 havde han sluttet aftale med det vestindiske kompagni om besejling af St.Thomas. Dette bragte tM. et tab pÑ 76000 Rdl. 19/5 1694 sendte han kongen en klage. Han blev bedt om at fremsÉtte forslag til erstafning, og foreslog da, at der blev givet ham tilladelse til at udstede egne banco-sedler til brug ved varekÅb i det nordenfjeldske Norge, hvorved han ville blive sparet for kontante udlÉg. ForblÅffende nok blev dette godkendt af kongen. 6
- Page 1 and 2: Justitiarius i hÄjesteret Peter Fr
- Page 3 and 4: 31/4. ANNA CATHRINE VAN BALDERBETZ.
- Page 5: 32-5. JÖRGEN thor MÖHLEN. FÅdt 1
- Page 9 and 10: 32-11. JàRGEN THER MàHLEN. DÅd 1
- Page 11 and 12: Biografier til stamtavle nr.35. 35-
- Page 13 and 14: NB. NÑr SÅren Jacobsen Stage som
- Page 15 and 16: NB. LT deltog 12/7 1584 sammen med
- Page 17 and 18: Biografier til stamtavle nr.37. 37-
- Page 19 and 20: Biografier til stamtavle nr.39. 39-
- Page 21 and 22: Biografier til stamtavle nr.40. 40-
- Page 23 and 24: Biografier til stamtavle nr. 42. 42
- Page 25 and 26: Biografi til stamtavle nr. 44. 44-1
- Page 27 and 28: Biografier til stamtavle nr.46. 46-
- Page 29 and 30: Biografier til stamtavle nr.48. 48-
- Page 31 and 32: Kilder: a) A.C.Bang: Den norske kir
- Page 33 and 34: pÑ hr.Torsten. Biskoppen samtykked
- Page 35 and 36: Biografier til stamtavle nr.50. 50-
- Page 37 and 38: Biografier til stamtavle nr. 51. 51
- Page 39 and 40: Biografier til stamtavle nr.52. 52-
- Page 41 and 42: Niels Kaas, tilligemed det kildemat
- Page 43 and 44: 10) Karine Svaning (dÅd 1603) Gift
- Page 45 and 46: Biografier til stamtavle nr.53. 53-
- Page 47 and 48: Kilder til stamtavle nr.53. a) J.Ki
- Page 49 and 50: Kilder: a) E.Rygaard: SlÉgtsoptegn
- Page 51 and 52: og hustrus levetid. Han blev gift c
- Page 53 and 54: Bild, havde vÉret en ualmindelig s
- Page 55 and 56: Biografi til stamtavle nr.56. 56-1.
Endvidere fik han toldfrihed for de varer (rÑstoffer), som<br />
benyttedes i hans mange bedriffer. Sydnes fik han ved kgl.<br />
bevilling af 25/5 1689 ret til at kalde "MÅhlenpris", og det blev<br />
snart et industricentrum af store dimensioner.<br />
29/10 1681 udnÉvnte Christian V ham til kommercedirektÅr for<br />
hele Norge - et embede, der var specielt oprettet for ham.<br />
KommercedirektÅren fik rang med landsdommere i Danmark. Efter sin<br />
instruks af 29/8 1682 skulle han vÉre mellemmand mellem de norske<br />
nÉringsdrivende sÑvel som de norske embedsmÉnd - og kollegierne i<br />
KÅbenhavn, udtale sig om alle ansÅgninger fra Norge af handelsog<br />
industripolitisk betydning og formidle, vurdere og eventuelt<br />
selv fremsÉtte forslag til nye virksomheder - og holde myndighederne<br />
i KÅbenhavn á-jour med alt, der var af betydning for<br />
nÉringslivet. Den enestÑende tillid, der vistes tM. ved denne<br />
udnÉvnelse skyldtes utvivlsomt, at kongen interesserede sig<br />
specielt for ham, og gennem talrige personlige samtaler med ham<br />
under hans mange ophold i KÅbenhavn, var blevet imponeret af hans<br />
initiativrige og fantasifulde virksomhed.<br />
Som kommercedirektÅr udfoldede han - som jo pÑ alle andre<br />
omrÑder - en energisk og ÑrvÑgen virksomhed. Forslag og planer<br />
strÅmmede fra hans hÑnd til kommercekollegiet, planer til<br />
forbedringer, udvidelser og nyskabelser pÑ alle forretningslivets<br />
felter. 1684 oprettede han Bergens fÅrste bÅrs og fremsatte 1698<br />
planer om oprettelse i KÅbenhavn af et bankinstitut efter engelsk<br />
mÅnster.<br />
Stillingen som kommercedirektÅr kom ikke til at fÑ varig<br />
betydning, fordi den i fÅrste rÉkke var knyttet til tM.s utallige<br />
virksomheder og bÑret oppe af hans imponerende, magtfulde<br />
personlighed.<br />
I slutningen af 1690-erne indtrÑdte imidlertid en fÅlelig<br />
konjunkturÉndring, og ogsÑ tM. kom i Åkonomiske vanskeligheder. I<br />
1690 havde han sluttet aftale med det vestindiske kompagni om<br />
besejling af St.Thomas. Dette bragte tM. et tab pÑ 76000 Rdl.<br />
19/5 1694 sendte han kongen en klage. Han blev bedt om at<br />
fremsÉtte forslag til erstafning, og foreslog da, at der blev<br />
givet ham tilladelse til at udstede egne banco-sedler til brug<br />
ved varekÅb i det nordenfjeldske Norge, hvorved han ville blive<br />
sparet for kontante udlÉg. ForblÅffende nok blev dette godkendt<br />
af kongen.<br />
6
Change language