Bog III

Da HS ledsagede prins Frederik pÑ dennes hyldningsrejse til
Norge i 1548 overtalte han lagmand Laurents Hansen til at
oversÉtte Heimskringla til dansk. Allerede under studietiden i
Wittenberg havde han lagt historisk interesse og stilistisk evne
for dagen. 1542 foreslog Melanchton Christian III at lade HS give
en fremstilling af reformationens indfÅrelse i kongens lande. HS
blev, samtidig med at han befriedes for tjenesten ved hoffet,
udset til at vÉre regeringens pennefÅrer og forfatte den latinske
Danmarkshistorie, der skulle hÉvde rigets anseelse.
UdnÉvnelsens form og indhold kendes ikke - heller ikke datoen,
men allerede 1555 forlyder det, at HS i betydeligt omfang har
indsamlet materiale i klostre og domkapitler. 1554 havde Sverige
fÑet sin nationalhistorie, og det manede til at fremskynde
Danmarkshistorien, men i fÅrste omgang krÉvede de mange bitre
udfald mod Danmark et svar. HS fik nu pÑlagt at skrive et indlÉg
mod Johannis Magnus, forfatteren til nÉvnte svenske
nationalhistorie, der var spÉkket med udfald mod danskerne.
Hans manuskript blev gennemlÉst af kongen, af kansleren Johan
Friis m.fl. af de "HÅylÉrde" i KÅbenhavn - og gik i trykken 1561.
I sidste Åjeblik veg man dog tilbage for at give skriftet et sÑ
tydeligt officielt prÉg - man omtrykte forsiden, undlod at anfÅre
trykkested, antedaterede til 1560 og anfÅrte den Ñret i forvejen
afdÅde professor Rosaefontanus som forfatter i stedet for HS. I
denne skikkelse udsendtes "Refutatio calumniarium cujusdam
Johannis Magni Gothi Upsalensis", men et eksemplar af HS's
original undslap ÅdelÉggelsen. HS skrev endvidere "En Retractat
eller Forklaring paa den Beretning, som er nyligen udgangen til
de Suenske til Vilge om alt det, som er skied oc forhandlet
emellum de Danske oc de Suenske Aar 1565", der af ukendte grunde
aldrig blev trykt. Heller ikke hans indlÉg "De Slesvicensi
ducatu" kom frem.
Imidlertid arbejdede HS stadig pÑ sit store vÉrk, men synes
aldrig at nÑ vejs ende. Kritik fremkom. Anders SÅrensen Vedel
skrev: "Gid den gode, gamle Mands Arbejder maa svare til, hvad
han selv og vi i sin tid ventede af dem" i et brev til Arild
Huitfeldt (1578). Vedel brÉndte af iver efter at tage opgaven op,
og regeringen var utÑlmodig over den lange ventetid. 1579 fik HS
ordre til at mÅde i KÅbenhavn med alt, hvad han til dato havde
samlet af sin Danmarkshistorie, og aflevere det til kansleren
39