Bog III

Bog III Bog III

16.07.2013 Views

1) Catharina de Fine (25-12) 2) Peder Arnoldsen de Fine (dÅd 1620). SogneprÉst i Stillinge. 3) Hans Arnoldsen de Fine (1579-1637) SogneprÉst i Helsingborg. 4) Arnold de Fine (1580-1631) Instrumentist ved Christian IV. hof. 5) Frederik Arnoldsen de Fine (dÅd ca.1650). SogneprÉst i Hundslund. 6) Christopher Arnoldsen de Fine (dÅd 1639). SogneprÉst i Marvede. Kilder til stamtavle nr. 51. a) Brickas biografiske leksikon. b) Stamtavler over slÉgterne Olivarius og de Fine ved L.H.F. de Fine Olivarius. c) Hartvig Munthe: Efterretninger om Familien Munthe i Éldre og nyere Tid. d) I.Fyhn: Efterretninger om KjÅbstaden Kolding. e) Kirkehistoriske Samlinger 3 R, III. f) E.C.Werlauff: Hellig 3 Kongers Capel. g) Wibergs prÉstehistorie (SÅnnerne). h) P.Severinsen og Chr.Axel Jensen: Slagelse Sankt Mikkels Kirke og Sogn gennem 600 Aar. i) Arnskov: Bogen om Slagelse. j) Worm: Danske MÉnds og Qvinders berÅmmelige EftermÉle. ------ 37

Biografier til stamtavle nr.52. 52-1. HANS SVANING. FÅdt 1503 i landsbyen Svanninge pÑ Fyen som sÅn af fattige bÅnderfolk. DÅd 20/9 1584 i Ribe. Begravet i domkirken. Han blev hjulpet til skolegang og studeringer af en slÉgtning, magister Jens Andersen, der var kansler hos Odense bispen. Worm meddeler: "Han var i Barndommen halt og skjÉvbenet. Hen ved et uformodentligt Fald fra et hÅit Sted bleve Senerne lÅsnede og Benene efterhaanden komne i Lave. Han deponerede fra KjÅbenhavns Skole, hvor han havde hjulpet sig frem med Armod. Men da han kom til Akademiet og havde ingen Kjol paa Kroppen, fik han endelig saa mange Skillinger samlede, at han kjÅbte sig en gammel Kjol paa Axel-Torvet. Han gav sig derpaa selv til at sprÉkke den op for at passe den til Kroppen og saaledes at spare SkrÉdder-LÅnnen. Men blev meget forbauset, da han skar den nederste SÅm op, som var saa tyk som en PÅlse efter de Tiders Mode, og fandt en stor Del myntet Guld derudi. Som han nu gjorde sig en Samvittighed over at beholde det, gik han dermed hen til Byfogeden, for at deponere det hos ham, sigende at han ikke ville vÉre Tyv for andres Penge, men skille sig af med det, som hannem ved en HÉndelse var falden i HÉnderne. Byfogeden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham tilfaldne, hvilket han da og gjorde, og det med saadan en Fremgang, at han baade ved KjÅbenhavns og udenlands Universiteter levede deraf, og saaledes tiltog i LÉrdom, at han derefter fremfor andre blev anseet vÉrdig til at vÉre Informator for den Kongelige Printz". Han gik i Vor Frue Skole i KÅbenhavn, studerede en tid ved KÅbenhavns Universitet, men drog derpÑ udenlands. 1529 blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor han 1533 tog magistergraden, og han var vistnok her de nÉste 6 Ñr. Efter sin hjemkomst 1539 blev han professor i retorik og 1541 informator (Tugtemester) for den unge prins Frederik (II), en stilling han havde til 1552. LÅn fik han fra prÉbender i Roskilde, Lund og Ribe, og da hans tugtemester-hverv var endt, overtog han dekan-embedet i Ribe, bosatte sig der og giftede sig ind i en af byens mest velhavende og indflydelsesrige borgerslÉgter. 38

Biografier til stamtavle nr.52.<br />

52-1. HANS SVANING.<br />

FÅdt 1503 i landsbyen Svanninge pÑ Fyen som sÅn af fattige<br />

bÅnderfolk. DÅd 20/9 1584 i Ribe. Begravet i domkirken.<br />

Han blev hjulpet til skolegang og studeringer af en slÉgtning,<br />

magister Jens Andersen, der var kansler hos Odense bispen. Worm<br />

meddeler:<br />

"Han var i Barndommen halt og skjÉvbenet. Hen ved et uformodentligt<br />

Fald fra et hÅit Sted bleve Senerne lÅsnede og Benene<br />

efterhaanden komne i Lave. Han deponerede fra KjÅbenhavns Skole,<br />

hvor han havde hjulpet sig frem med Armod. Men da han kom til<br />

Akademiet og havde ingen Kjol paa Kroppen, fik han endelig saa<br />

mange Skillinger samlede, at han kjÅbte sig en gammel Kjol paa<br />

Axel-Torvet. Han gav sig derpaa selv til at sprÉkke den op for at<br />

passe den til Kroppen og saaledes at spare SkrÉdder-LÅnnen. Men<br />

blev meget forbauset, da han skar den nederste SÅm op, som var<br />

saa tyk som en PÅlse efter de Tiders Mode, og fandt en stor Del<br />

myntet Guld derudi. Som han nu gjorde sig en Samvittighed over at<br />

beholde det, gik han dermed hen til Byfogeden, for at deponere<br />

det hos ham, sigende at han ikke ville vÉre Tyv for andres Penge,<br />

men skille sig af med det, som hannem ved en HÉndelse var falden<br />

i HÉnderne. Byfogeden bad ham beholde Pengene, og anvende dem til<br />

sine Studeringer, efterdi de ved Guds Forsyn saaledes vare ham<br />

tilfaldne, hvilket han da og gjorde, og det med saadan en<br />

Fremgang, at han baade ved KjÅbenhavns og udenlands Universiteter<br />

levede deraf, og saaledes tiltog i LÉrdom, at han derefter<br />

fremfor andre blev anseet vÉrdig til at vÉre Informator for den<br />

Kongelige Printz".<br />

Han gik i Vor Frue Skole i KÅbenhavn, studerede en tid ved<br />

KÅbenhavns Universitet, men drog derpÑ udenlands. 1529 blev han<br />

immatrikuleret i Wittenberg, hvor han 1533 tog magistergraden, og<br />

han var vistnok her de nÉste 6 Ñr. Efter sin hjemkomst 1539 blev<br />

han professor i retorik og 1541 informator (Tugtemester) for den<br />

unge prins Frederik (II), en stilling han havde til 1552. LÅn fik<br />

han fra prÉbender i Roskilde, Lund og Ribe, og da hans<br />

tugtemester-hverv var endt, overtog han dekan-embedet i Ribe,<br />

bosatte sig der og giftede sig ind i en af byens mest velhavende<br />

og indflydelsesrige borgerslÉgter.<br />

38

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!