Viborg Kommune Reduktion af kloakkens ... - Spildevandsplan

Viborg Kommune 

Reduktion af kloakkens 

forurening af Viborg søerne 

Kunde Rådgiver 

Viborg Kommune Hedeselskabet 

Teknisk Forvaltning Miljø og Energi A/S 

Sct. Mogens Gade 3 Klostermarken 12 

8800 Viborg 8800 Viborg 

Telefon 87 25 25 25 Telefon 87 28 10 00 

Fax 87 25 21 00 Fax 87 28 12 55 

e-mail msg@viborgkommune.dk e-mail me-vib@hedeselskabet.dk 

Sag nr. 223 03 040 

Kontakt Morten Sass Glarbo Projektleder Peter Poulsen – ppo@ 

Kvalitetssikring Carsten Rosted Pedersen – crp@ 

Godkendt Jens Haugstrup Jensen – jhj@ 

Revision nr. 3 

Udgivet 26. november 2003

Viborg Kommune: Reduktion af kloakkens forurening af Viborg søerne 

Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 3 

1.1 Viborg søernes historie 3 

1.2 Principper for kloakering 3 

1.3 Udløb til Viborg søerne 4 

1.4 Fakta for kloakkens udledninger til søerne 5 

1.5 Hvordan opfyldes søernes målsætning? 5 

2 Resumé 7 

2.1 Resultater 7 

2.2 Beskrivelse af løsningsforslagene 9 

2.3 Finansiering 12 

3 Løsningsforslag 15 

3.1 1. Separering i fælleskloakerede oplande 15 

3.2 2. Lokal nedsivning af tagvand 17 

3.3 3. Afskæring af separatkloakken 21 

3.4 4. Flere grønne arealer / minimering af afløb fra befæstede flader 23 

3.5 5. Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken 26 

3.6 6. Etablering af nye bassiner opstrøms i fælleskloakken 27 

3.7 7. Nye afskærende ledninger på fælleskloakken 28 

3.8 8. Rensning af overløbsvand fra fælleskloakken 30 

3.9 9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken 32 

3.10 10. Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken 34 

3.11 11. Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand 36 

4 Afslutning 40 

4.1 Sammenfatning af resultater og kombination af løsninger 40 

4.2 Anbefalinger 42 

5 Referencer 43 

Bilagsfortegnelse 

Nr. Kort Målestok 

0 Signaturforklaring til bilag 1 - 

1 Spildevandsplanens kommende kort over Viborg by 1 : 10.000 

2 Kloakerede arealer med overfladevand til Viborg søerne 1 : 10.000 

3 Løsningsforlag med afskæring 1 : 10.000 

4 Løsningsforslag med bassiner opstrøms i fælleskloakken 1 : 10.000 

Hedeselskabet Miljø og Energi A/S: Sag nr. 223 03 040 2 

26. november 2003


1 Indledning 

Når det regner over Viborg, løber overfladevandet (regnvandet) fra veje, tage, 

pladser m.m. til kloakken, som bl.a. har udløb i Viborg søerne. Påvirkningen fra 

kloakken kan give anledning til følgende problemer: 

• Udledning af flydestoffer som papir, vatpinde o.l. Det har stort set ingen skadelig 

effekt, men det ser ikke pænt ud. 

• Fosfor i det udledte vand som er medvirkende årsag til, at søerne “gror” til i 

alger og bliver uklare, hvilket giver dårligere betingelser for dyrelivet i og omkring 

søerne. 

• Bakterier og andre sygdomsfremkaldende organismer, som f.eks. kan give badende 

maveonde. 

I juli 2003 gav en kraftig tordenbyge anledning til at påvirkningen af søerne blev 

meget synlig, hvilket blev omtalt i Viborg Stifts Folkeblad. Derfor har kommunen 

ønsket at få belyst mulighederne for at reducere påvirkningen af søerne under regn. 

I denne rapport er der opstillet et katalog med mulige løsninger til reduktion af 

kloakkens forurening af Viborg søerne, uanset effekt og uanset investeringens størrelse. 

1.1 Viborg søernes historie 

Viborg søerne er dannet under sidste istid, der sluttede for ca. 13.000 år siden. Søerne 

ligger i en tunneldal, der går fra Mariager fjord til gletscherporten ved isens 

hovedopholdslinie ved Hald Sø. 

De første tegn på tættere bebyggelse som forstadie til Viborg by stammer fra år 

800. Søerne var på det tidspunkt delt af et vadested, der lå lidt syd for den nuværende 

Randersvej. I 1313 blev vandstanden hævet ca. 2 meter, så søerne blev til én 

stor sø. Hævningen af vandstanden blev foretaget på initiativ af Kong Erik Menved 

og Viborgbispen. 

Kongen ønskede en stabil vandstand i voldgraven ved det nyopførte borganlæg nu 

kaldet Borgvold. Også bispen var interesseret, idet kirken drev en vandmølle ved 

udløbet fra Søndersø. Ved hævning af vandstanden kunne møllen få en betydelig 

større kapacitet. Den store sø blev først endelig delt i to søer igen, da den nye Randersvej 

fik sit nuværende forløb hen over dæmningen i 1850’erne. 

1.2 Principper for kloakering 

Før midten af 1960’erne blev kloakanlæg i de fleste kommuner, herunder Viborg, 

udført som fællessystem med spilde- og regnvand i samme ledning. For at undgå 

hyppige opstuvninger i kældre og på andre lavtliggende områder i regnvejr, blev 

kloakledningerne udført med så store dimensioner, at de i gennemsnit kun blev 

fuldtløbende én gang hvert andet år. 


26. november 2003


Lange kloakledninger af store dimensioner var dyre at etablere. For at spare anlægsudgifter 

etablerede man på passende steder nødoverløb i form af såkaldte overfaldsbygværker. 

Myndighederne tillod, at der under store regnskyl kunne løbe opblandet 

regn- og spildevand fra overfaldsbygværkerne via en overløbskant til den 

nærmeste recipient (vandløb, sø eller hav). Herved kunne dimensionen på transportledningerne 

nedsættes. En yderligere fordel var, at der ikke kom mere spildevand 

til renseanlæggene, end de var beregnet til at kunne klare. I nogle tilfælde 

blev overfaldsbygværkerne suppleret med bassinanlæg, for at mindske udledningerne 

til søerne. 

Efter midten af 1960’erne er nye kloakanlæg i de fleste kommuner, herunder Viborg 

udført som separatsystem, hvor spildevand og regnvand løber i hver sin ledning. 

Regnvandet udledes som normalt i den nærmeste egnede recipient. For de 

større udledninger er eller planlægges der etableret rensning i form af rensedamme 

til regnvand. Med separatsystemet opnås, at der ikke trænger spildevand ind i kældre 

under store nedbørshændelser, og at renseanlæggene kan dimensioneres for spildevandet 

alene, hvilket billiggør rensning af spildevandet og giver en mere stabil 

drift. 

I efterfølgende figur 1.1 er vist principperne for fælles- og separatkloakering. 

Figur 1.1 Principperne i fælleskloak (en kloakledning) og separatkloak (to kloakledninger) 

1.3 Udløb til Viborg søerne 

Før 1937 løb alt spilde- og regnvand direkte og urenset ud i Viborg søerne. I 1937 

blev der etableret et mekanisk renseanlæg syd for Borgvold med udløb i Søndersø. 


26. november 2003


Forureningen af Søndersø blev efterhånden så voldsom, at det i 1960’erne blev 

besluttet at etablere et biologisk renseanlæg i Bruunshåb. 

For at føre spildevandet fra Viborg by til Bruunshåb blev der omkring 1970 etableret 

et hovedkloaksystem med en samlet længde på ca. 9 km og diametre fra 600mm 

til 1400 mm samt en række bassinanlæg primært på vestsiden af Viborg søerne. 

Det blev endvidere besluttet, at alle udledninger fra overfaldsbygværker i fællessystemet 

i Viborg by skulle ske til Søndersø. Bassinerne for fællessystemet omkring 

Nørresø blev derfor udført så store, at der i praksis ikke sker overløb/udledning af 

opspædet spildevand til denne sø. 

Siden starten af 1970’erne er kloakken løbende blevet udbygget efter beskrivelserne 

i spildevandsplanerne. De største regnvandsudløb til Viborg søerne er forsynet 

med rensedamme for at minimere forureningen. Siden midten af 1990’erne er udbygningen 

af Viborg stort set alene sket i områder, der ikke afleder regnvand til 

Viborg søerne. I dag er der kun meget små arealer tilbage i oplandet til Viborg 

søerne, som forventes kloakeret. 

I 1980’erne er der på fælleskloakken anlagt et større bassin i Søndersøparken inden 

aflastning til Søndersø. Da kraftig nedbør normalt falder meget forskelligt over 

byer af Viborgs størrelse, er der i 1988 etableret en styring for at udnytte fælleskloakken 

bedst muligt. Styringen regulerer nogle spjæld i fælleskloakken, afhængig af 

vandstanden målt andre steder i kloakken. Dette sikrer den bedst mulige udnyttelse 

af fælleskloakkens bassiner. 

1.4 Fakta for kloakkens udledninger til søerne 

I den efterfølgende tabel er opstillet nogle karakteristiske data for den del af kloakken 

for Viborg by, der påvirker søerne samt den årlige belastning med fosfor. 

Emne Bassin Udløb Volumen Bef. areal .. Fosfor .. 

[stk.] [m³] [ha] [kg/år] [%] 

Fælleskloak Ja 6 5.365 196 79 17% 

Nej 5 4 4,5 1,9 0,4% 

Separatkloak Ja 6 37.415 135 129 28% 

Nej 28 0 113 244 54% 

I alt - 45 42.784 449 453 100% 

Tabel 1.2 Overordnede oplysninger om kloakken til Viborg søerne. Mængden er baseret på 

beregninger efter standardværdier for fosforindhold 

Ud fra tabel 1.2 kan bl.a. findes, at separatkloakkens samlede befæstede areal udgør 

ca. 55% af det totale opland, men at separatkloakken bidrager med ca. 82% af 

kloakkens totale fosforbelastning på søerne. 

1.5 Hvordan opfyldes søernes målsætning? 

For at bringe søernes tilstand i overensstemmelse med målsætningen, som er et 

naturligt og alsidigt plante- og dyreliv, skønner Viborg Amt i /5/, at tilledningen af 


26. november 2003


fosfor til Nørresø skal reduceres med ca. 475 kg årligt og for Søndersøs vedkommende 

med yderligere ca. 250 kg fosfor. Reduktionen på i alt ca. 725 kg fosfor er 

større end den mængde fosfor, som tabel 1.1 viser, at fælles- og separatkloakken 

bidrager med. 

For at opnå den ønskede reduktion opstiller og prioriterer Viborg Amt i /5/ en række 

tiltag, der blandt andet indeholder fortsat iltning af Nørresø, oversvømmelse af 

Nørreenge samt udbygning af kloaksystemet med bassiner og rensedamme. Viborg 

Amt vurderer i /5/, at en udbygning af foranstaltninger på kloakken i forhold til de 

nævnte løsninger vil være den dyreste i forhold til effekten. 


26. november 2003


2 Resumé 

2.1 Resultater 

I juli 2003 gav en kraftig tordenbyge anledning til at påvirkningen af Viborg søerne 

blev meget synlig pga. papir, vatpinde o.l. fra kloakken. Derfor har kommunen 

ønsket at få belyst mulighederne for at reducere påvirkningen af søerne under regn 

fra kloakken. 

I denne rapport er der opstillet et katalog med mulige løsninger til reduktion af 

kloakkens forurening af Viborg søerne, uanset effekt og uanset investeringens størrelse. 

Der er principielt tre måder at reducere forureningen af Viborg søerne på, som er: 

• begrænsning ved kilden, 

• rensning før udledning, 

• flytning af udløbssted til Søndermølle Å. 

Rensning af regnvandsafledning er vanskeligt. Det ene øjeblik er der ikke regnvand 

at rense. Det næste øjeblik modtages store vandmængder, og det hele varer relativ 

kort tid. 

I den efterfølgende tabel 2.1 er vist de overordnede resultater af undersøgelserne. 

Det skal erindres, at amtet vurderer, at der årligt i alt skal fjernes i alt ca. 725 kg 

fosfor, hvilket langt overstiger den samlede udledning fra kloakken på ca. 453 kg 

fosfor pr. år. 

Nr. Løsningsforslag Levetid Effekt Samlet investering ekskl. moms 

[år] [kgP/år] [mio. kr.] [kr./kgP/år] [kr./kgP] 

1 Separering i fælleskloakerede oplande 75 -49 330 -6.700.000 -90.000 

2 Lokal nedsivning af tagvand 25 210 120 580.000 23.200 

3 Afskæring af separatkloakken 75 267 30 112.000 1.500 

4 Flere grønne arealer / minimering af afløb fra befæstede flader 25 62 14 230.000 9.200 

5 Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken 75 71 110 1.570.000 21.000 

6 Etablering af nye bassiner opstrøms i fælleskloakken 75 66 72 1.080.000 14.400 

7 Nye afskærende ledninger på fælleskloakken 75 71 80 1.130.000 15.100 

8 Rensning af overløbsvand fra fælleskloakken 25 12 5 430.000 17.200 

9 Etablering af nye rensedamme på separatkloakken 75 146 12 82.000 1.100 

10 Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken - - - - - 

11 Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand 15 261 12 46.000 3.100 

Tabel 2.1 Sammenfatning af løsningsforslagene med levetid, effekt (P = fosfor) og samlet investering. 

Driften er kun medtaget i løsning 11, da den er marginal i de øvrige løsninger 


26. november 2003


Effekten ved de enkelte løsninger i tabel 2.1 kan ikke nødvendigvis summeres, da 

nogle af forslagene udelukker hinanden. Hvis f.eks. løsning 2 gennemføres, vil 

løsning 4, 5, 6, 7 og 8 stort set ingen effekt have, og effekten af løsning 3 og 9 vil 

blive mindre. Løsning 11 er helt uafhængig af alle de øvrige løsninger. 

Tabel 2.1 viser bl.a., at fosforbelastningen på Viborg søerne vil stige ved yderligere 

separering af fælleskloakken (løsningsforslag 1), mens den vil blive reduceret ved 

alle de øvrige forslag. Det første forhold skyldes, dels at der ledes mere overfladevand 

til søen, dels at der i dag allerede er store bassiner på fælleskloakken. 

Den absolutte reduktion af fosforbelastningen er størst og omtrent ens i løsningerne 

”2. Lokal nedsivning af tagvand”, ”3. Afskæring af separatkloakken” og ”11. Mekanisk/kemisk 

rensning af overflade- og søvand”. 

I den efterfølgende figur er illustreret kolonnen fra tabel 2.1 med den samlede investering 

i forhold til effekt og levetid for løsningen. 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

-5.000 

-10.000 

[kr./ kg P] 

(49) 

(90.000) 

23.200 

210 

267 

1.500 

9.200 

62 

Investering [kr. / kg P] 

Fosforreduktion [kg P /år] 

21.000 

14.400 15.100 

17.200 

71 66 71 

1.100 - 

- 

3.100 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 

Figur 2.2 Investering i de enkelte løsninger i forhold til effekt og levetid for løsningen. Prioriteret 

giver løsningerne 3, 11, 2 og 9 de største reduktioner i fosfor. Til sammenligning koster ét 

kg fosfor i løskøb knap 10 kr. 

Tabel 2.1 og figur 2.2 viser bl.a., at løsning ”1. Separering i fælleskloakerede oplande” 

faktisk øger fosforbelastningen af søerne. Derfor skal det anbefales, at 


26. november 2003 

12 

146 

Nr. på løsning 

[kg P/år] 

261 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100


kommunen fastholder princippet om fælleskloakering f.eks. i forbindelse med byfornyelse 

i fælleskloakerede oplande. I dag foretager kommunen primært kloakfornyelse 

disse steder ved en separering af kloakken. 

Tabel 2.1 og figur 2.2 viser, at den laveste investering i at reducere fosforbelastningen 

fås i løsning ”9. Etablering af nye bassiner/søer på separatkloakken”, som er 

ca. 1.100 kr./kg fosfor. Herefter følger løsning ”3. Afskæring af separatkloakken”, 

hvor investeringen er ca. 1.500 kr./kg fosfor. 

2.2 Beskrivelse af løsningsforslagene 

1. Separering i fælleskloakerede oplande 

I alle de fælleskloakerede oplande skal der etableres en ekstra kloakledning, så 

spildevand og regnvand kan adskilles. Løsningen vil imidlertid give en markant 

stigning i udledningen af fosfor, men vil dog stort set fjerne de uæstetiske udledninger 

og reducere udledningen af organismer med evne til at fremkalde sygdomme. 

Udover investeringen i den offentlige kloak, forudsættes ca. 60% af grundejere i de 

berørte oplande at skulle foretage en investering i separering af kloakken på egen 

grund. Dette skønnes at koste gennemsnitlig 15.000 kr. ekskl. moms for en typisk 

grundejer. 

Kommunens borgere vil i øvrigt over en lang årrække blive berørt af store anlægsarbejder 

bl.a. ved trafikale gener. 

2. Lokal nedsivning af tagvand 

Omkring halvdelen af de befæstede arealer i Viborg skønnes at være tagflader, 

mens resten er veje, fortove og pladser. Dermed er der potentielt store befæstede 

arealer der kan fjernes, hvis grundejerne nedsiver tagvandet på egen grund. 

Kloakforsyningen kan yde tilskud til en grundejer med henblik på, at denne skal 

udtræde af kloakfonden med tag- og overfladevandet. Løsningen forudsætter, at der 

kan opnås enighed mellem byråd og grundejerne. I oplandene til Viborg søerne har 

kommunen vurderet, at der er ca. 7.000 ejendomme. Tallene i tabel 2.1 er baseret 

på at ca. 5.000 grundejere vil tage imod tilbuddet og selv nedsive deres overfladevand 

på egen grund. Antallet er sandsynligvis meget optimistisk. 

Undersøgelser i Hillerød Kommune viser nemlig, at det her har været meget svært 

at få ret mange grundejere til at tage i mod tilbuddet. I Viborg Kommune er der 

måske flere interesserede, da søerne har stor betydning for byen. 


26. november 2003


3. Afskærende ledning for separatkloakken 

Ude i søerne etableres en såkaldt afskærende regnvandsledning. Den opsamler alt 

afløbet fra separatkloakkens 6 udløb med bassiner og godt halvdelen af vandmængden 

fra separatkloakkens 28 udløb uden bassin. 

Ledningen placeres på bunden af søerne. Den begynder i den nordlige ende af Nørresø 

og placeres i den østlige del af søen. Ledningen fortsætter gennem Søndersø, 

hvor den placeres i den vestlige del og fortsætter videre til et bassin, der placeres 

ved Søndermølle Å, hvor udløbet også ledes til. Ledningens samlede længde bliver 

ca. 6,1 km. Den sammensættes af ledninger med diametre fra 400 mm til 900 mm. 

4. Flere grønne arealer / minimering af afløb fra befæstede flader 

Der er beskrevet forskellige muligheder for minimering af de befæstede flader. 

Tallene i tabel 2.1 er baseret på, at alle ca. 7.000 grundejerne opstiller regnvandstønder 

til opsamling af tagvand. 

Den angivne effekt forudsætter, dels at grundejerne er interesseret i at opstille 

regnvandstønder, dels at grundejerne sommeren igennem løbende bruger det opsamlede 

tagvand til f.eks. havevanding, så regnvandstønderne er tomme og dermed 

kan opsamle tagvandet fra næste regn. 

5. Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken 

Fra fælleskloakken er der 11 aflastningsmuligheder. Af disse udløb er 6 forsynet 

med bassiner, hvor vandet opmagasineres inden der aflastes til Søndersø. Til de 6 

udløb med bassiner er tilsluttet ca. 98% af det befæstede fælleskloakerede opland. 

De 6 udløb belaster også søerne med 98% af fosformængden fra fælleskloakken. 

I løsningsforslaget er der derfor alene set på en udvidelse af de 6 bassiner. Det samlede 

bassinvolumen i dag er ca. 5.365 m³, som skal udvides med yderligere ca. 

13.800 m³. Den markante udvidelse skyldes, at bassinerne i dag har få årlige aflastninger 

til søerne, hvorfor der skal markante forøgelser af bassinernes størrelse til 

for at reducere antallet af årlige aflastninger til gennemsnitlig én om året fra hver af 

de 6 bassiner. 

6. Etablering af nye bassiner opstrøms i fælleskloakken 

I stedet for at udvide de eksisterende bassiner, som beskrevet i løsningsforslag 5, 

kan der i stedet for etableres bassiner opstrøms i fælleskloakken. 

Fordelen ved at placere bassiner opstrøms er primært at opnå en lavere investering, 

da grundvands- og jordbundsforholdene er bedre her end ved de sønære områder. 

Er der desuden problemer med kapaciteten i form af kloakvand i kældre i nedstrøms 

kloak, vil løsningen afhjælpe disse. 

I løsningsforslaget er der vurderet to placeringer, nemlig på Kaserne-området ved 

Rødevej og på DSB’s arealer ved Middagshøjvej. Det skønnes, at de to bassiner i 

alt skal have et samlet volumen på ca. 5.500 m³. Da der er behov for ca. 13.800 m³, 


26. november 2003


påtænkes det resterende volumen anlagt som 50-100 bassiner udført af rørledninger 

med en diameter på ca. 1200 mm. De placeres fortrinsvis i flade områder. 

7. Nye afskærende ledninger på fælleskloakken 

I stedet for at udvide de eksisterende bassiner på fælleskloakken, kan afløbet fra 

bassinerne til renseanlægget øges. Afløbet fra bassinerne øges, ved at der etableres 

supplerende afskærende ledninger. 

Fra de eksisterende bassiner skal der således transporteres ekstra op til ca. 7.200 

l/sek. videre til Viborg Centralrenseanlæg i Bruunshåb. Til sammenligning kan der 

i dag maksimalt transporteres ca. 1.600 l/sek. i den afskærende 1400 mm ledning til 

renseanlægget. 

For at minimere investeringen til de supplerende afskærende ledninger placeres 

disse i søerne. Ledningerne placeres på bunden af Søndersø som fortsætter videre 

til et bassin, der placeres ved Søndermølle Å. For at minimere investeringen til 

ledning og belastning af renseanlægget udledes afløbet til et udløb, som placeres 

nedstrøms Søndermølle. 

8. Rensning af overløbsvand fra fælleskloakken 

Til at minimere udledning af flydestoffer som papir, vatpinde o.l. fra fælleskloakken, 

kan der f.eks. etableres mekaniske finriste på overløbene, som det aflastede 

vand skal passere, inden det løber ud i Viborg søerne. Løsningen vil primært minimere 

udledning af flydestoffer som papir, vatpinde o.l. Sekundært vil løsningen 

fjerne lidt fosfor. 

9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken 

For øjeblikket har kommunen etableret bassiner på 6 af separatkloakkens 34 udløb. 

I nogle af oplandene til udløbene med bassiner, har kommunen etableret supplerende 

bassiner. Det lyder ikke af mange bassiner, men kommunen har fokuseret på 

de største udløb. Således er ca. 54% af separatkloakkens befæstede areal tilsluttet 

de 6 udløb med bassiner. 

Hvis der etableres bassiner på samtlige udløb, hvor der i dag ikke er foranstaltninger 

skal der etableres 28 rensedamme med et samlet volumen på ca. 23.000 m³. 

Flere steder er der ikke plads til at placere disse. Derfor kan det være nødvendigt, 

at etablere nogle bassiner i selve Viborg søerne ved at bygge volde ud i søerne. 

10. Etablering af nedsivningsanlæg/infiltrationsanlæg på separatkloakken 

Et nedsivningsanlæg/infiltrationsanlæg er i princippet et bassin, hvorfra vandet kan 

infiltrere til den omgivende jord. Infiltration via græsarealer og bassiner anvendes 

p.t. kun i forbindelse med vejgrøfter. Trods dette fungerer flere traditionelle regnvandsbassiner 

dog delvist som infiltrationsbassiner. 

Nedsivning af regnvand har bl.a. den fordel, at vandet ledes til grundvandet. Det 

kan dermed samtidig være en ulempe, hvis overfladevandet er forurenet f.eks. pga. 


26. november 2003


af betydelig trafik. I Viborg by er der dog ikke behov for en øget grundvandsdannelse. 

Metoderne kan bedst anvendes i planlagte kloakoplande. Da disse kun er ca. 41 ha i 

oplandet til Viborg søerne, er metoden ikke vurderet generelt. 

11. Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand 

Til rensning af overfladevand kan anvendes et anlæg af typen Actiflo. Anlægget er 

opbygget som et kompakt kemisk/fysisk renseanlæg, der kræver et minimum af 

plads. 

Der er undersøgt to alternativer for brug af anlægget. Det ene alternativ er rensning 

af overfladevand fra 3 bassiner/søer på separatkloakken kombineret med rensning 

af søvand fra Nørresø, når der ikke er tilløb til anlægget fra de 3 bassiner/søer. Det 

andet alternativ er, at anlægget udelukkende renser søvand fra Søndersø. Dette 

giver faktisk en større fosforfjernelse, baseret på de nuværende forhold end rensning 

af overfladevand. 

Løsningen har klart den største driftsudgift, som er medtaget gennem en kapitalisering 

i tabel 2.1. 

2.3 Finansiering 

I den efterfølgende tabel 2.3 og figur 2.4 er investeringerne i løsningerne vist fordelt 

på bidrag fra kloakfonden, skatte finansieret område og borgerens egen direkte 

betaling. 

Nr. Løsningsforslag Finansiering [mio. kr. ekskl. moms] …. Effekt …. 

Kloakfond Skat Borger I alt [kr./kgP/år] [kr./kgP] 

1 Separering i fælleskloakerede oplande 290 0 40 330 -49 -90.000 

2 Lokal nedsivning af tagvand 70 0 50 120 210 23.200 

3 Afskæring af separatkloakken 30 0 0 30 267 1.500 

4 Flere grønne arealer / minimering af afløb fra befæstede flader 0 0 14 14 62 9.200 

5 Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken 110 0 0 110 71 21.000 

6 Etablering af nye bassiner opstrøms i fælleskloakken 72 0 0 72 66 14.400 

7 Nye afskærende ledninger på fælleskloakken 80 0 0 80 71 15.100 

8 Rensning af overløbsvand fra fælleskloakken 5 0 0 5 12 17.200 

9 Etablering af nye rensedamme på separatkloakken 12 0 0 12 146 1.100 

10 Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken - - - - - - 

11 Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand 0 12 0 12 261 3.100 

Tabel 2.3 Investering i løsningerne fordelt på bidrag fra kloakfonden, skatte finansieret område 

og borgerens egen direkte betaling samt effekten. Prioriteret giver løsningerne 3, 11, 

2 og 9 de største reduktioner i fosfor 


26. november 2003


Investering i alt 

[mio. kr.] 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Beløb i alt ca. 330 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 


Figur 2.4 Illustration af investering i løsningerne fordelt på bidrag fra kloakfonden, skatte 

finansieret område og borgerens egen direkte betaling. Prioriteret giver løsningerne 

3, 11, 2 og 9 de største reduktioner i fosfor, som er ca. 150-250 kg fosfor pr. år. 



3. Afskæring af separatkloakken 







10. Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken 


Kloakfond 

Skat 

Borger 

Tabel 2.3 og figur 2.4 viser, at hovedparten af løsningerne kan finansieres gennem 

kloakfond eller skat. Dermed er det i stor grad en politisk beslutning at gennemføre 

løsningerne. 

Modsat omfatter nogle løsninger også en direkte finansiering af borgerne. Da denne 

skal baseres på frivillighed, vil disse løsninger være sværere at gennemføre. Dog 

vil løsning 1 kunne gennemføres uden frivillighed, da borgerne skal separere, hvis 

byrådet beslutter det. 


26. november 2003


Kloakfondens årlige indtægter er baseret på et vandforbrug på ca. 2,3 mio. m³. Hvis 

de beskrevne løsninger er ekstraordinære i forhold til, hvad der i forvejen er planlagt, 

skal indtægterne øges. Dette sker ved at hæve vandafledningsbidraget som i 

2003 er 15,10 kr. pr. m³. En stigning på 1 kr. pr. m³ giver en ekstra indtjening på 

ca. 2,3 mio. kr. pr. år. 

Efter den politiske behandling af denne rapport anbefales det at indarbejde de ønskede 

tiltag i forslaget til den kommende revision af spildevandsplanen. 


26. november 2003


3 Løsningsforslag 

Der er principielt kun tre måder at reducere forureningen af Viborg søerne på. Det 

er: 

• begrænsning ved kilden, 

• rensning før udledning, 

• flytning af udløbssted til Søndermølle Å. 

I afsnittet gennemgås forskellige forslag til reduktion af kloakkens forurening af 

Viborg søerne. De enkelte forslag gennemgås ved punkterne: 

• Beskrivelse 

• Påvirkning af søerne 

• Økonomi og levetid 

• Tidshorisont 

• Påvirkning af Viborg Centralrenseanlæg 

• Betydning for borgere og kommune 

De nævnte beløb er prisniveau 2003 ekskl. moms, men inkl. ca. 20% til uforudseelige 

udgifter og ca. 10% til projektering. 

3.1 1. Separering i fælleskloakerede oplande 

Beskrivelse 

For at minimere fælleskloakkens påvirkning af Viborg søerne, kan der ske en separering 

af denne, så der kun sjældent sker aflastning fra fælleskloakken. I middel 

aflastes der årligt ca. 80 kg fosfor til søerne fra fælleskloakken, hvoraf 98% er til 

Søndersø. 

På bilag 2 er bl.a. vist de fælleskloakerede oplande. I Viborg er der i alt følgende 

befæstede fælleskloakerede oplande, som direkte eller indirekte påvirker søerne: 

Påvirkning Befæstet areal 

Direkte 200 ha 

Indirekte 44 ha 

I alt 244 ha 

Tabel 3.1 Befæstede arealer i fælleskloakerede oplande til søerne 

Med fælleskloakerede befæstede arealer, der direkte påvirker søerne forstås, at der 

alene er aflastningsmulighed til Viborg søerne fra disse. Ved den indirekte påvirkning 

forstås, at der er mulighed for aflastning opstrøms til anden recipient, men at 

afløbet fra bygværket ledes til et nedstrøms bygværk, hvor aflastning kan ske til 

Viborg søerne. Oplandene 2B3, 2B4, og 2B5 påvirker søerne indirekte. 

Af tekniske årsager er en 100% separering af de fælleskloakerede befæstede arealer 

er ikke nødvendig. De oplande der påvirker søerne direkte separeres så meget, at 


26. november 2003


der kun sker én årlig aflastning fra de eksisterende bassiner på fælleskloakken. 

Oplandene 2B3, 2B4 og 2B5 (se bilag 1) der påvirker Viborg søerne indirekte, skal 

ikke separeres. Dette skyldes, at afløbsvandføringen fra “Bassin ved Katmose”, 

som er ca. 40 l/sek., er væsentligt mindre end nedstrøms afløbsvandføringer. Derfor 

vil det ikke kunne give anledning til væsentlige aflastninger. 

Påvirkning af søerne 

Ved at separere ca. 120 befæstede ha af de ca. 200 ha “direkte” tilsluttede fælleskloakerede 

arealer (ca. 60%), vil der kun forekomme én årlig aflastning fra fælleskloakken. 

Kilde 

Før Efter 

[kg P / år] 

Fælleskloak 80 10 

Ny separatkloak uden bassin - SE 0 290 

Ny separatkloak med bassin - RBR 0 120 

Tabel 3.2 Årlig fosfor belastning før og efter separering af fælleskloakken 

Tabellen viser, at mængden af fosfor til Viborg søerne vil stige i forhold til påvirkningen 

fra fælleskloakken i dag. Dette skyldes, at aflastningerne fra fælleskloakken 

i Viborg sker relativt sjældent. Derimod vil der blive udledt regnvand fra separatkloakken 

for alle regnhændelser. 

Økonomi og levetid 

De “direkte” fælleskloakerede oplande omfatter kloakoplande med et samlet areal 

på ca. 513 ha. Det skønnes, at der er ca. 46 km kloakledninger i de ca. 60% af oplandsarealet, 

der skal separeres. Der er tre muligheder: 

1. Der lægges en ny spildevandsledning ca. ½ meter dybere end den eksisterende 

fællesledning, så nye spildevandsstik kan føres på den nye spildevandsledning. 

Den eksisterende fællesledning anvendes som regnvandsledning. Enhedspris ca. 

6.000 kr./meter. 

2. Der lægges en ny regnvandsledning, som placeres ca. ½ meter højere end den 

eksisterende fællesledning. Den eksisterende fællesledning anvendes som spildevandsledning. 

Enhedspris ca. 4.000 kr./meter. 

3. Den eksisterende fællesledning udskiftes med en ny spildevandsledning og der 

anlægges en ny regnvandsledning. Enhedspris ca. 6.000 kr./meter. 

Selvom mulighed 3 er dyrere end mulighed 2, viser det sig oftest af praktiske årsager, 

at valget falder på mulighed 3, hvilket der tages udgangspunkt i. Ved alle løsninger, 

skal der anlægges en rensedam ved de nye regnvandsudløb. 

Med en enhedspris på ca. 6.000 kr. pr. meter, bliver investeringen i separeringen 

ca. 290 mio. kr. ekskl. moms. 


26. november 2003


Den fysiske levetid for nye kloakker er 75-100 år, men den reelle levetid er normalt 

kortere, da andre anlægsarbejder f.eks. ny belægning kan betyde, at kloakken så 

udskiftes før den er helt nedslidt. Der er derfor forudsat en levetid på 75 år. 

En 100% separering vil give en tilvækst i tilledning af fosfor til Viborg søerne på 

ca. 60 kg pr. år. Investeringen vil i øvrigt stige med ca. 210 mio. kr. 

Tidshorisont 

Gennemførelsen af separeringen vil realistisk set kunne foregå over en 20 års periode. 

Dette vil give en årlig investering på ca. 14,5 mio. kr. ekskl. moms. 

Påvirkning af Viborg Centralrenseanlæg 

Separeringen vil betyde at der afledes ca. 550.000 m³ mindre vand fra de fælleskloakerede 

områder til renseanlægget. Dette vil give en driftsbesparelse for renseanlægget 

på maksimalt ca. 60.000 kr. pr. år. 

Betydning for borgere og kommune 

Udover investeringen i den offentlige kloak, skal samtlige grundejere også foretage 

en investering i separering af kloakken på egen grund. Dette vil dreje sig om gennemsnitlig 

ca. 15.000 ekskl. moms pr. grundejer. Kommunen har opgjort, at der er 

ca. 4.400 ejendomme, der er tilsluttet fælleskloak i de berørte områder. 

I de ca. 60% af fælleskloakken, der skal separeres, vil der blive en samlet investering 

for borgerne på ca. 40 mio. kr. ekskl. moms. 

Alle kommunens borgere vil blive berørt af de store anlægsarbejder og trafikale 

gener gennem den relativt lange anlægsperiode. 

3.2 2. Lokal nedsivning af tagvand 

Beskrivelse 

Ved at nedsive tagvand fra ejendomme, vil der blive udledt mindre overfladevand 

fra separatkloakken og aflastningerne fra fælleskloakken vil blive reduceret. Det 

skal dog erindres, at forureningen ikke nødvendigvis er forsvundet. Hvis forureningen 

ikke er omsat/filtreret fra i jordlagene, vil forureningen nå grundvandet i stedet 

for. 

Lokal nedsivning af regnvand fra tage sker allerede i et mindre omfang forskellige 

steder i Viborg By, især i den sydlige bydel (se bilag 1). Derudover har grundejere 

i ukendt omfang på eget initiativ opstillet beholdere til opsamling af tagvand og 

efterfølgende havevanding. 

I alle kloakoplande er det fastlagt, hvor store befæstede arealer regnvandet kan 

afstrømme fra til kloakken. De befæstede flader består af tage, indkørsler, veje, 

pladser osv. Regnvandet fra alle de befæstede flader løber imidlertid ikke til kloak- 


26. november 2003


ken. Det skyldes bl.a. stoppede tagrender, fortove der har hældning mod græsflader 

o.l. Som et gennemsnit for alle regnhændelser, drejer det sig typisk om ca. 20% af 

de befæstede flader, svarende til en såkaldt reduktionsfaktor 0,8. 

I et almindeligt parcelhusområde er det opmålt digitalt, at tagflader udgør 60-70% 

af det samlede befæstede areal. Det vil ikke være muligt at nedsive alt tagvandet 

(f.eks. midtbyen) eller opnå aftaler med alle grundejere, da de er baseret på frivillighed. 

Derfor skønnes det, at maksimalt ca. 40% af de befæstede flader kan fjernes 

ved nedsivning af tagvand. 

Oplandene 2B3, 2B4 og 2B5 (se bilag 1) er ikke medtaget. Dette skyldes, at afløbsvandføringen 

fra “Bassin ved Katmose”, som er ca. 40 l/sek., er væsentligt 

mindre end nedstrøms afløbsvandføringer. Derfor er det marginalt, hvilken påvirkning 

det giver på aflastningerne nedstrøms. 


Hvis det forudsættes, at mængden af fosfor er den samme i overfladevandet fra 

tage og de øvrige befæstede flader, vil udledningen af fosfor reduceres proportionelt 

med reduktionen i det befæstede areal fra de separatkloakerede områder. På 

bilag 2 er vist de områder, hvor overfladevandet udledes/aflastes til Viborg søerne. 

For fælleskloakken vil det kræve detaljerede modelberegninger med MouseSamba 

for at finde reduktionen. Det skønnes, at reduktionen af fosfor vil være omkring 

75%. Dermed kan følgende beregnes: 

Kloak Status Plan 

[kg P / år] 

Reduktion 

Fælles 80 20 60 

Separat 373 224 149 

I alt 453 244 210 

Tabel 3.3 Årlig fosforbelastning før (Status) og efter (Plan) nedsivning af tagvand 

Tabellen viser, at der årligt i middel vil blive fjernet ca. 210 kg fosfor. I /1/ fremgår 

at indholdet af fosfor i tagvand er mindre end gennemsnitsværdien på 0,5 mg/l, 

men ikke hvor meget. I /6/ viser målinger af fosfor i vejvand alene, at koncentrationen 

er tæt ved gennemsnitsværdien. Derfor må det formodes, at der sandsynligvis 

ikke er den store forskel mellem koncentrationerne af fosfor i overfladevand fra 

veje og tage. 

Fra /1/ kan citeres “Vand fra tage og mindre arealer i forbindelse med bebyggelse 

indeholder så lidt forurening, at det umiddelbart kan nedsives via faskiner. Omvendt 

må man ved stærkt forurenet vand (som fx vejvand) udvise større forsigtighed 

og nedsive overfladisk gennem fx græsklædte grøfter” 


26. november 2003


”Soppebassin” 

Figur 3.4 Kreativ udformning af faskine fra større bygninger. Ved megen nedbør vil faskinen stå 

fuld af vand og fylde soppebassin 


Når tagvandet skal nedsives lokalt på de enkelte grunde, skal følgende juridiske 

forhold være opfyldt: 

• At der er enighed herom mellem grundejeren og byrådet. 

• At kloakforsyningens samlede økonomi ikke forringes væsentligt. 

• At kloakforsyningen fortsat kan fungere teknisk forsvarligt. 

Kloakforsyningen kan tilbagebetale et beløb på maksimalt 40% af den samlede 

tilslutningsafgift, der kan opkræves på tilbagebetalingstidspunktet. Tilbagebetalingen 

kan i 2003 maksimalt udgøre ca. 14.000 kr. ekskl. moms (ca. 17.500 kr. inkl. 

moms). 

Maksimumbeløbet, som lovgivningen giver kommunerne mulighed for at refundere 

til ejere, der afleder tagvandet til nedsivning i stedet for til kommunens afløbssystem, 

er i de fleste tilfælde ikke nok til at dække alle udgifterne. F.eks. har Hillerød 

Kommune givet grundejere et tilbud om 12.000 kr. ekskl. moms i økonomisk kompensation 

for at føre tagvandet til nedsivning på egen grund, men der er stadig ingen, 

som har benyttet sig af tilbudet. 

I /7/ er investeringen i faskiner beregnet. Gennemsnitsprisen for etablering af en 

faskine ved hjælp af no-dig-teknikken er ca. 24.000 kr. I /7/ konkluderes desuden, 

at det var billigere at etablere et faskineanlæg ved hjælp af no-dig-metoder end ved 

traditionel gravning. 

I oplandene til Viborg søerne (se bilag 2) er der ca. 7.000 ejendomme, hvor det 

optimistisk skønnes, at maksimalt 5.000 grundejere vil tage i mod tilbuddet. Hvis 

det forudsættes, at kloakfonden tilbagebetaler maksimalbeløbet på ca. 14.000 kr. 


26. november 2003


ekskl. moms pr. grundejer, vil det give en samlet tilbagebetaling på ca. 70 mio. kr. 

ekskl. moms. Da den samlede gennemsnitlige investering for den enkelte grundejer 

er ca. 24.000 kr. ekskl. moms, skal borgerne tilsammen yderligere investere ca. 50 

mio. kr. 

I stedet for etablering af nedsivningsanlæg, vil der nogle steder kunne etableres 

infiltration af tagvandet, som er vist i efterfølgende figur. 

Figur 3.5 Princippet i et tagnedløb som er ført ud på overfladen, hvor vandet infiltrere 

Ved at lade vandet løbe ud på overfladen som vist i ovenstående figur, kan græsset 

reagere på dette, hvilket er vist i efterfølgende figur. 

Reaktion på overfladevand 

Figur 3.6 Eksempel på græssets reaktion ved udledning fra tagnedløb 

For at nedsivningsanlæggene kan opnå en lang levetid, er det nødvendigt, at grundejerne 

etablerer og vedligeholder sandfang på disse. Levetiden vurderes til 25 år. 


26. november 2003


Tidshorisont 

Det må forventes, at der vil gå op til 6 år, før hovedparten af de interesserede 

grundejere har taget i mod tilbuddet om at nedsive/infiltrere på egen grund. Dette 

vil give årlige investeringer på ca. 20 mio. kr. ekskl. moms. 


Løsningen vil betyde, at der afledes ca. 220.000 m³ mindre vand fra de fælleskloakerede 




Med udgangspunkt i erfaringerne i Hillerød Kommune, skal man ikke blive overrasket, 

hvis der ikke er mange borgere, som ønsker at benytte tilbuddet. Men måske 

er der større forståelse i Viborg, da søerne er en del af byen. 

Nedsivning af tagvand på egen grund kræver alene brug af autoriseret kloakmester 

ved frakobling af eksisterende kloak. Dermed har borgerne selv mulighed for at 

udføre nedsivningsanlæggene. 

Hvis faskinerne stopper til, vil det i nogle situationer betyde, at vand strømmer 

overfladisk af f.eks. ud på fortove. Dette kan det give farlige situationer i perioder 

med frost. 

Det er vigtigt, at kommunen fører tilsyn med og sikrer at tagvandet frakobles. Desuden 

skal kommunen sikre, at ingen slutter regnvandet på kloakken igen, hvis 

grundejeren får problemer med sit nedsivningsanlæg. 

3.3 3. Afskæring af separatkloakken 

Beskrivelse 

Reducering af udledningerne fra separatkloakken kan ske ved, at der etableres en 

afskæring til at opsamle så meget regnvand fra separatkloakken som muligt. Forslaget 

er skitseret på bilag 3. De afskærende ledninger placeres på bunden af søerne 

og ledes til en pumpestation ved Søndermølle Å. Fra denne pumpes vandet op i et 

bassin som groft skønnes til ca. 20.000 m³. Udløbet fra bassinet føres til Søndermølle 

Å. Ledningens samlede længde bliver ca. 6,1 km. Den sammensættes af ledninger 

med diametre fra 400 mm til 900 mm. 

I Nørresø placeres ledningen i den østlige side og i Søndersø i den vestlige side, da 

hovedparten af udløbene er placeret de steder. For at undgå aflejringer i ledningerne 

skal det sikres, at hovedparten af partikler bundfældes eller filtreres fra, inden 

vandet ledes til den afskærende ledning. 


Hele afløbet fra de eksisterende rensedamme vil blive opsamlet i den afskærende 

ledning. Fra de separatkloakerede oplande uden bassin, vil det af økonomiske årsa- 


26. november 2003


ger kun være en del af vandet, der skal opsamles. I den efterfølgende figur er vist, 

hvor meget vand der kan fjernes afhængig af afløbet til den afskærende ledning. 

Tal er baseret på /2/, hvor regnserien fra Herning Renseanlæg er anvendt. 

100% 

90% 

80% 

70% 

60% 

50% 

40% 

30% 

20% 

Reduktion 

[%] 

10% 

0% 

Afløbstal [l/s/red.ha] 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

Figur 3.7 Sammenhæng mellem afløbstal og reduktion af den årlige udledte vandmængde 

På figur 3.7 er vist, at der sker en reduktion af den årlige udledte vandmængde på 

ca. 60% ved et afløbstal på ca. 3,5 l/sek./red.ha. Dette vil også reducere de udledte 

stofmængder herunder fosfor tilsvarende. Ud fra figuren kan konstateres, at selvom 

afløbstallet fordobles, vil der kun ske en yderligere reduktion på ca. 15% af den 

udledte vandmængde. 

En reduktion på ca. 60% svarer til effekten af en rensedam. Med det valgte afløbstal 

bliver den samlede vandføring i den afskærende ledning i alt ca. 480 l/sek. 

Den årlige belastning af fosfor fra separatkloakken er ca. 373 kg. Med den foreslåede 

løsning vil den årlige udledte mængde fosfor blive reduceret med ca. 267 kg. 

Løsningen vil betyde, at der ledes ca. 940.000 m³ mindre vand fra separatkloakken ud 

i søerne, svarende til 5-10% af det samlede udløb fra søerne. Betydningen af den større 

opholdstid i søerne er ikke vurderet. 


Den samlede investering i løsningen er ca. 30 mio. kr. ekskl. moms. Den fysiske 

levetid for nye kloakker er 75-100 år. Levetiden er valgt til 75 år. 

I stedet for at anlægge en afskærende regnvandsledning, kan det vurderes, om der 

er hensigtsmæssigt at koble regnvandskloakken på fælleskloakkens eksisterende 

afskærende ledninger. Investeringen i dette vil være væsentlig lavere. Det vil naturligvis 

give større aflastning fra fælleskloakken, men sandsynligvis markant større 


26. november 2003


reduktion af den samlede udledning af fosfor. Løsningen skal omfatte en styring, 

som sikrer, at der aflastes fra separatkloakken før fælleskloakken. 

Tidshorisont 

Anlægsarbejdet vil kunne gennemføres indenfor et til to år. 


Løsningen vil ingen betydning have for renseanlægget. 


Der vil ikke være noget synligt for borgerne efter arbejdet er udført, ligesom arbejdet 

ikke vil give trafikale gener. 

3.4 4. Flere grønne arealer / minimering af afløb fra befæstede flader 

Beskrivelse 

Gennem tiden etableres der normalt flere befæstede flader i de eksisterende kloakoplande. 

I de centrale dele af Viborg sker det f.eks. gennem byfornyelse, hvor 

grund- og ejendomspriserne ofte skaber interesse for størst mulig udnyttelse. I parcelhusområder 

vælger ejerne ofte at lægge flere belægningssten for at få en mindre 

have at skulle vedligeholde, større parkeringsplads, større solterrasse o.l. 

For at sikre, at de stigende befæstede arealer ikke giver yderligere udledninger til 

søerne, kan kommunen f.eks.: 

1. i forbindelse med byfornyelse vurdere muligheden for at nedsive regnvandet 

lokalt, 

2. opfordre borgerne til at anskaffe og bruge beholdere til opsamling af tagvand, 

3. anvende speciel vejopbygning (se efterfølgende figur) eller græsarmeringssten, 

hvor regnvandet kan sive igennem, 

4. anvende stenurter til grøn tagvegetation. 

Figur 3.8 Skitse for opbygning af vejbelægning med en asfalt, hvor overfladevandet kan trænge 

igennem 


26. november 2003


Grøn tagvegetation i mulighed 4 vil reducere afstrømningen med op til 50%. Planter 

og jord optager vandet og holder det samtidigt tilbage, så fordampningen øges. 

Stenurterne bliver aldrig højere end 10 cm og skal hverken vandes, klippes eller 

luges. 

I det efterfølgende er det valgt, at beskrive mulighed 2 yderligere, da det vurderes, 

at kunne give den største effekt. 


Til vurdering af reduktionen af fosforpåvirkningen af søerne, er der forudsat følgende: 

• Årlig udledning fra separatkloak er 4.850 m³/red. ha. 

• I sommerhalvåret falder ca. 50% af nedbørsmængden 

• Maksimalt 50% af nedbøren i sommerhalvåret kan opsamles, inden regnvandstønderne 

er fyldte og efterfølgende brugt til havevanding, bilvask, leg m.m. 

• Et parcelhus har en gennemsnitligt tagflade på ca. 200 m² 

• Der opstilles 6 regnvandstønder á 200 liter ved et parcelhus. Dette giver en 

kapacitet på ca. 6 mm nedbør. 

• Koncentrationen af fosfor er ens i overfladevandet fra tage og de øvrige befæstede 

flader, nemlig ca. 0,5 g fosfor pr. m³. 

Med de ovenfor nævnte forudsætninger vil der maksimalt kunne indvindes ca. 24 

m³ regnvand pr. parcelhus til havevandingen. Dette vil maksimalt fjerne ca. 12 g 

fosfor pr. år pr. parcelhus. Hvis parcelhuset ligger i et kloakopland, hvor regnvandet 

løber til en rensedam, vil der maksimalt blive fjernet ca. 5 g fosfor pr. år. pr. 

parcelhus. 

For fælleskloakken vil det kræve detaljerede modelberegninger med MouseSamba 

for at finde reduktionen. Det skønnes, at reduktionen af fosfor vil være omkring 

50%. 

Hvis alle ca. 7.000 husejere tager imod opfordringen, vil det give en årlig reduktion, 

som angivet i efterfølgende tabel. 

Kloak Status Plan Reduktion 

Fælles 80 

[kg P / år] 

40 40 

Separat 373 352 21 

I alt 453 392 62 

Tabel 3.9 Årlig fosfor belastning før (Status) og efter (Plan) regnvandstønder 


En beholder til opsamling af regnvand kaldes i handlen for en regnvandstønde. 

Denne koster ca. 150 kr. ekskl. moms med en kapacitet på 200 liter. Der findes 


26. november 2003


også på markedet en regnvandssøjle, som kan opmagasinere 400 liter, men koster 

ca. 10 gange så meget, og medtages derfor ikke i vurderingen. 

I den efterfølgende figur er vist en alternativ løsning til regnvandstønder, som er et 

”bassin” ved tagnedløbet. Her vil vandet sandsynligvis mere blive brugt til børns 

leg. Løsningen er dyrere end regnvandstønder. 

Figur 3.10 Alternativ mulighed til regnvandstønde er at etablere et ”bassin” ved tagnedløbet. 

Hvis alle ca. 7.000 husejere tager i mod opfordringen, og hver husejer i middel skal 

anvende 6 regnvandstønder samt monteringen af regnvandstønderne koster ca. 

1.000 kr. pr. ejendom, vil den samlede investering for borgerne være ca. 14 mio. 

kr. ekskl. moms. 

Levetiden skønnes til 25 år. 

Tidshorisont 

Det må forventes, at der vil gå op til 5 år, før hovedparten af de interesserede 

grundejere har fået installeret regnvandstønder. 


Løsningen vil betyde, at der afledes ca. 140.000 m³ mindre vand fra de fælleskloakerede 




Borgerne skal selv stå for hele investeringen. 

For at forslaget kan få succes, er det nødvendigt, at kommunen får bragt budskabet 

godt ud til borgerne. Der kan iværksættes en markedsføringskampagne som f.eks. 


26. november 2003


“Regnvand er ikke bare gratis - det er også godt plantevand, fordi der er mere 

næring i regnvand end i grundvand”. 

Det skal understreges, at effekten er minimal, hvis borgerne ikke bruger det opsamlede 

regnvand løbende. 

3.5 5. Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken 

Beskrivelse 

Gennem tiden er den traditionelle måde at reducere aflastningerne fra fælleskloakken, 

at etablere lukkede betonbassiner. I disse opmagasineres vandet, når der ikke 

er plads i ledningerne nedstrøms. Bassiner tømmes normalt, så snart der igen er 

plads til at lede vandet videre nedstrøms mod renseanlægget. 

Flere af afløbene fra bassinerne har gennem de seneste ca. 15 år været variable 

gennem en styring. Dette medvirker til, at de eksisterende bassiner udnyttes optimalt 

så aflastningerne bliver minimale. 


Fælleskloakken i Viborg påvirker søerne gennem 11 udløb, som er vist i den efterfølgende 

tabel og vist på bilag 1. Udløbene er sorteret efter størrelsen af det direkte 

tilsluttede befæstede oplandsareal, som er i kolonnen “Bef. areal”. 

Udløbsnr. Type Afløb 

[l/sek.] 

Bassin 

[m³] 

Fosfor 

[kg/år] 

Bef. areal 

[ha] 

Aflastning 

[stk./år] 

Recipient 

REC3-02 FB 62 1.350 14,1 66,5 3,9 Søndersø 

REC3-08 FB 375 1.000 20,5 40,0 7,3 

REC3-05 FB 250 1.250 9,5 35,7 4,2 

REC3-01 FB 725 500 13,2 35,1 5,0 

REC3-11 FB 700 900 21,1 14,9 8,6 

REC3-20 FB 32 365 0,1 3,8 0,3 Sønder Mose 

REC4-13 OV 130 0 0,4 1,9 4,4 Nørresø 

REC4-14 OV 100 0 1,1 1,6 9,7 

REC4-23 OV 10 2 0,1 0,3 4,3 

REC4-07 OV 20 1 0,0 0,3 0,0 

REC5-01 OV 8 1 0,3 0,2 15,8 Nørremølle Å 

I alt - - 5.369 80,4 200,4 - - 

Tabel 3.11 Oplysninger om de fælleskloakerede udløb til Viborg søerne. Tallene i kolonnen 

”Afløb” er variable og angiver afløbet til renseanlægget. Kolonnen ”Aflastninger” 

angiver de årlige gennemsnitlige antal aflastninger til søerne 

På de 6 udløb, der er forsynet med bassin (type FB), er tilsluttet ca. 98% af fælleskloakkens 

samlede befæstede oplandsareal. Hvis belastningen skal reduceres til et 

minimum f.eks. ved i middel én aflastning om året fra de udløb, hvor der er bassiner 

i dag, skal der etableres bassiner med et samlet volumen på ca. 13.800 m³. Den 

årlige fosforbelastning skønnes herefter reduceret fra ca. 80 kg til ca. 10 kg. 


26. november 2003


Hvis de eksisterende bassiner ønskes udvidet, skal der foretages detaljerede beregninger. 

Her kan det opstilles, hvor meget reduktionen af fosfor er afhængig af bassinstørrelsen. 

Den anvendte beregningsmodel skal kalibreres med en måleserie af 

de aflastede mængder og en lokal regnserie. 


Investeringen i lukkede betonbassiner vil tæt ved Viborg søerne blive ca. 8.000 

kr./m³, afhængig af muligheden for placering samt at jordbunds- og grundvandsforholdene. 

Den samlede investering bliver da ca. 110 mio. kr. ekskl. moms. 

Levetiden for en armeret betonkonstruktion som et bassin vurderes til 75 år. 

Tidshorisont 

Anlægsarbejdet vil kunne gennemføres indenfor nogle få år. Investeringens størrelse 

kan betyde, at opgaven skal løses over 5-10 år. 


Løsningen vil betyde, at der afledes ca. 40.000 m³ mere vand fra de fælleskloakerede 

områder til renseanlægget. Dette vil give en driftsudgift for renseanlægget på 

maksimalt 10.000 kr. pr. år. 


De planlagte bassiner vil stort set ikke være synlige for borgerne, men det vil anlægsarbejderne 

i en vis grad. Der vil skulle foretages arealerhvervelse, hvor bassinerne 

skal placeres. 

3.6 6. Etablering af nye bassiner opstrøms i fælleskloakken 

Beskrivelse 

I stedet for at forøge bassinkapaciteten for de eksisterende bassiner, som beskrevet 

i løsningsforslaget “Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken”, kan der 

etableres bassinkapacitet opstrøms i kloakken, dvs. længere væk fra søerne. 

Formålet med at placere bassiner opstrøms er primært at opnå en lavere anlægspris, 

da grundvands- og jordbundsforholdene er bedre end ved søerne. Er der desuden 

problemer med kapaciteten af nedstrøms ledninger, vil løsningen reducere disse. 

Der er undersøgt følgende muligheder, som er vist på bilag 4: 

• På området med den tidligere Viborg Kaserne. 

• På DSB arealerne ved Middagshøjvej. 

Det skønnes, at de to bassiner i alt skal have et samlet volumen på ca. 5.500 m³. Da 

der er behov for ca. 13.800 m³, påtænkes det resterende volumen anlagt som 50- 


26. november 2003


100 bassiner udført af rørledninger med en diameter på ca. 1200 mm. De placeres 

fortrinsvis i flade områder, hvor faldet på ledningerne normalt er ringe. 


Løsningen skønnes, at give en reduktion af den årlige fosforbelastning på ca. 66 kg. 

Hvis løsningen vælges, skal der foretages detaljerede beregninger. Her kan det 

opstilles, hvor meget reduktionen af fosfor er afhængig af bassinstørrelsen. Den 

anvendte beregningsmodel skal kalibreres med en måleserie af de aflastede mængder 

og en lokal regnserie. 


Enhedsprisen for investering i lukkede betonbassiner forventes at være lidt lavere 

end ved bassiner der placeres tæt ved søerne pga. jordbunds- og grundvandsforholdene. 

Enhedsprisen skønnes at være ca. 5.000 kr./m³, som bl.a. afhænger af mulighed 

for placering samt jord- og grundvandsforholdene. Den samlede investering 

bliver da ca. 72 mio. kr. ekskl. moms. 

Levetiden for en armeret betonkonstruktion som et bassin vurderes til 75 år. 

Tidshorisont 

Anlægsarbejdet vil kunne gennemføres indenfor nogle få år. 


Løsningen vil betyde, at der afledes ca. 30.000 m³ mere vand fra de fælleskloakerede 

områder til renseanlægget. Dette vil give en driftsudgift for renseanlægget på 

maksimalt 5.000 kr. pr. år. 


De planlagte bassiner vil stort set ikke være synlige for borgerne. 

3.7 7. Nye afskærende ledninger på fælleskloakken 

Beskrivelse 

I stedet for at udvide størrelsen af de eksisterende bassiner på fælleskloakken, kan 

afløbet fra bassinerne øges. Dette betyder, at der sjældnere vil blive opmagasineret 

vand i bassinerne og endnu sjældnere aflastning til søerne. Afløbet fra bassinerne 

øges ved, at der etableres supplerende afskærende ledninger. 

I den efterfølgende tabel er vist udløbene fra fælleskloakken til Viborg søerne. 


26. november 2003


Udløbsnr. Type Afløb 

[l/sek.] 

Bassin 

[m³] 

Fosfor 

[kg/år] 

Bef. areal 

[ha] 

Vandføring 

[l/sek.] 

REC3-02 FB 62 1.350 14,1 66,5 2.230 

REC3-08 FB 375 1.000 20,5 40,0 1.970 

REC3-05 FB 250 1.250 9,5 35,7 1.590 

REC3-01 FB 725 500 13,2 35,1 870 

REC3-11 FB 700 900 21,1 14,9 510 

REC3-20 FB 32 365 0,1 3,8 0 

REC4-13 OV 130 0 0,4 1,9 95 

REC4-14 OV 100 0 1,1 1,6 180 

REC4-23 OV 10 2 0,1 0,3 18 

REC4-07 OV 20 1 0,0 0,3 0 

REC5-01 OV 8 1 0,3 0,2 31 

I alt - - 5.369 80,4 200,4 - 

Tabel 3.12 Oplysninger om de fælleskloakerede udløb til Viborg søerne. Tallene i kolonnen 

”Afløb” er variable. Tallene i kolonnen ”Vandføring” viser den årlige maksimale 

vandføring til søerne 

I tabel 3.12 angiver kolonne “Afløb” den aktuelle afløbsvandføring fra bassinerne, 

inden der påbegyndes en opmagasinering i disse. Kolonnen “Vandføring” viser den 

maksimale vandføring, der i middel aflastes én gang årligt til søerne. Fra de eksisterende 

bassiner bliver det ca. 7.200 l/sek. Til sammenligning kan der i dag maksimalt 

transporteres ca. 1.600 l/sek. i den afskærende 1400 mm ledning langs Søndermølle 

Å til renseanlægget. 

Hvis aflastningerne til søerne skal minimeres, skal hovedparten af det tilførte spildevand 

ledes videre. Det kan ske efter de to muligheder i efterfølgende figur. 

Figur 3.13 Nye afskærende ledninger på fælleskloakken. I mulighed A ledes spildevandet videre i 

supplerende ledninger inden aflastning til eksisterende bassin. I mulighed B ledes aflastningerne 

fra eksisterende bassin videre i en ny afskærende ledning, som placeres 

på bunden af Søndersø 


26. november 2003


Mulighed B vil være den mindst omkostningstunge. Ledningerne placeres på bunden 

af Søndersø og fortsætter videre til et bassin, der placeres ved Søndermølle Å. 

Udløbet placeres nedstrøms Søndermølle. Forslaget er vist på bilag 3. 


Reduktionen af fosfor fra fælleskloakken vurderes at være i samme størrelsesorden 

som beskrevet i afsnittet “Udvidelse af eksisterende bassiner på fælleskloakken”. 

Dvs. efter gennemførelse af forslaget vil der årligt fra fælleskloakken blive aflastet 

ca. 10 kg fosfor. 


Investeringen i ledninger til opsamling af aflastningerne fra fælleskloakken samt 

nyt åbent jordbassin skønnes at blive ca. 80 mio. kr. ekskl. moms. 

Den fysiske levetid for nye kloakker er 75-100 år. Levetiden er valgt til 75 år. 

Tidshorisont 

Anlægsarbejdet vil kunne gennemføres i løbet af to år. Trods den store investering 

er det ikke hensigtsmæssigt at opdele anlægsarbejdet over mere end to år. 


Løsningen vil ingen betydning have på renseanlægget. 


De planlagte ledninger vil ikke være synlige for borgerne, men det vil anlægsarbejderne 

i en vis grad. 

3.8 8. Rensning af overløbsvand fra fælleskloakken 

Beskrivelse 

Til at minimere udledning af flydestoffer som papir, vatpinde o.l. fra fælleskloakken, 

kan der etableres forskellige renseforanstaltninger på aflastningsstederne. Dette 

kan være en tromlesi eller en mekanisk rist. Begge dele er vist på de efterfølgende 

billeder. 


26. november 2003


Placering af en mekanisk 

finrist i et overløbsbygværk 

Figur 3.14 Eksempel på en mekanisk rist som er placeret lodret tv. i billedet. Under regn vil 

vandstanden i højre side stige og på et tidspunkt løbe igennem den lodrette finrist og 

videre til recipienten 

Placering af tromlesi 

i et bygværk 

Figur 3.15 Eksempel på en tromlesi. Det aflastede vand ledes ind i den roterende tromlesi og 

løber ud af tromlen gennem små huller i denne 


26. november 2003



Det primære i løsningen er at minimere udledning af flydestoffer som papir, vatpinde 

o.l. Sekundært vil løsningerne alene fjerne en lille del af den partikulære del 

af fosfor i vandet. Det vil dreje sig om maksimalt 15% af den samlede fosformængde 

svarende til ca. 12 kg årligt. 


I forbindelse med bassinerne ved udløbene REC3-01, REC3-02, REC3-05, REC3- 

08 og REC3-11 (se bilag 1) monteres mekaniske finriste. 

Der er forudsat, at der gennemsnitlig skal investeres ca. 0,5 mio. kr. ved de enkelte 

bygværker for at finristen kan indpasses. Den samlede investering bliver dermed 

ca. 5 mio. kr. 

Levetiden for mekaniske anlæg er normalt omkring 15 år. Da finristene maksimalt 

vil være i brug ét døgn årligt, er levetiden større og vælges til 25 år. 

Tidshorisont 

Anlægsarbejderne vil kunne gennemføres i løbet af et år. 




De planlagte tiltag vil fjerne den synlige forurening ved overløb til Viborg søerne. 

3.9 9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken 

Beskrivelse 

Til Viborg søerne kan udløbene fra separatkloakkens regnvandsledninger opdeles i 

to typer. 

Type “RBR”. Udløb som er forsynet med et bassin/sø, benævnt rensedam 

Type “SE”. Udløb hvor vandet direkte løber ud i søerne uden speciel foranstaltning 

Den efterfølgende tabel og bilag 1 giver et overblik over udløbene fra separatkloakken 

til søerne. 

Type Antal 

[stk.] 

Bassin 

[m³] 

Fosfor 

[kg/år] 

Bef. areal 

[ha] 

RBR 6 37.415 129 135 

SE 28 0 244 113 

I alt 34 37.415 373 248 

Tabel 3.16 Fordeling af udløbene fra separatkloakken til Viborg søerne 


26. november 2003


Tabel 3.16 viser, bl.a. at der kun er få udløb, som er forsynet med en rensedam, 

men til gengæld er ca. 54% af det befæstede areal fra separatkloakken tilsluttet 

rensedammene. Ved hovedparten af udløbene vil der ikke være plads til at etablere 

bassinerne med mindre de etableres i selve søerne. I den efterfølgende figur og i /4/ 

er dette skitseret. 

Udsnit Udsnit af Nørresø af Nørresø 

Bassin 

Figur 3.17 Eksempel på udformning bassin i søerne, hvor der ikke er plads i oplandet 

Det viste eksempel er ved udløb REC4-15 i Nørresø ved Kokildedalen. Bassinet 

etableres ved at ændre sølinien. Ved udformningen bør det vurderes, om der kan 

skabes andre rekreative tiltag samtidigt. I det aktuelle eksempel skal der tages hensyn 

til den nye bådebro. 


En rensedam er et bassin, hvor der altid står vand. Under regn stiger vandstanden. 

Størrelsen af bassin og vandføring fra bassin sikrer, at der er en stor opholdstid i 

dette. Målinger bl.a. i Viborg har vist, at der i middel tilbageholdes ca. 60% af 

mængden af fosfor og organisk stof samt ca. 20% af mængden af kvælstof. 

Hvis der etableres bassin på samtlige udløb, hvor der i dag ikke er foranstaltninger 

skal der etableres 28 rensedamme med et samlet volumen på ca. 23.000 m³. Det vil 

give en reduktion i den årlige udledning af fosfor på ca. 146 kg. 


Investeringen i etablering af rensedammene er ca. 500 kr./m³. Det vil give en samlet 

investering på ca. 12 mio. kr. ekskl. moms. 


26. november 2003


Den maksimale reduktion af fosfor i et enkelt løsningsforslag fås i “Afskæring af 

separatkloakken”, hvor der årligt fjernes ca. 267 kg fosfor. Enhedsprisen er dog ca. 

37% højere i forhold til nærværende løsning. Kombineres de to løsninger vil de 

årligt kunne fjerne ca. 367 kg fosfor. 

Investeringen i løsning “3. Afskæring af separatkloakken” skønnes reduceret med 

ca. 20%, da bl.a. ledningerne i søerne skal være mindre. Enhedsprisen bliver dermed 

ca. 1.400 kr./kg fosfor eller i alt ca. 36 mio. kr. ekskl. moms. Der vil stadig 

være en minimal udledning af fosfor på ca. 6 kg pr. år. 

Levetiden af åbne bassiner er stor, hvis der sker en løbende vedligeholdelse af disse. 

Trods dette sættes levetiden kun til 75 år. 

Tidshorisont 

Løsningsforslaget vil kunne gennemføres over nogle få år. 




Bassinerne er åbne og synlige. Indbygget i det omgivende terræn har bassinerne 

landskabelig værdi. Hvis de skal udformes ved at ændre sølinien, vil de blive meget 

synlige. 

Kommunens gode erfaringer med udformningen af de eksisterende bassiner på 

separatkloakken skal udnyttes. 

3.10 10. Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken 

Beskrivelse 

Fra større arealer skal der ofte foretages en lavningsmagasinering, da nedsivningen 

ikke kan foregå tilstrækkelig hurtigt. Princippet er vist på efterfølgende figur, som 

er efterfulgt af et billede af et infiltrationsbassin. 


26. november 2003


Figur 3.18 Princip for anvendelse af P-plads som bassin. Den højre pil angiver det primære 

magasineringsvolumen, mens den venstre pil angiver det sekundære magasineringsvolumen 

Figur 3.19 Eksempel på infiltrationsbassin 

Et infiltrationsbassin er i princippet et bassin, hvorfra vandet kan infiltrere til den 

omgivende jord. Både partikulært materiale og opløste stoffer vil kunne fjernes ved 

en kombination af fysiske, kemiske og biologiske processer. Inden udledningen i 

infiltrationsbassinet skal der etableres et sand- og oliefang, så sand og olie tilbageholdes 

sammen med eventuelle flydestoffer. 

Infiltration via græsarealer og bassiner anvendes p.t. kun i forbindelse med vejgrøfter. 

Trods dette fungerer flere traditionelle regnvandsbassiner dog delvist som infiltrationsbassiner. 


26. november 2003


Nedsivning af regnvand har bl.a. den fordel, at vandet ledes til grundvandet. Det 

kan dermed samtidig være en ulempe, hvis overfladevandet er forurenet f.eks. pga. 

af betydelig trafik. 

Infiltrationshastigheden gennem jorden bør hverken være for høj eller for lav. Ved 

en meget høj infiltrationshastighed vil de forurenede stoffer ikke blive adsorberet i 

jorden. Ved en meget lav infiltrationshastighed skal bassinet være meget stort, da 

meget vand skal opmagasineres. 

Infiltrationsoverflader skal være frodige samt intakte, hvorfor de ikke bør udsættes 

for stor belastning og slitage. Megen saltning i vinterperioden kan ligeledes ødelægge 

vegetationen. 


Udledningen af fosfor vil fra de separatkloakerede områder blive reduceret proportionelt 

med det befæstede areal der ledes til infiltration i forhold til det samlede 

befæstede areal ved udløbet. For fælleskloakken vil det kræve detaljerede model 

beregninger med MouseSamba for at finde reduktionen. På bilag 2 er vist de områder, 

hvor overfladevandet udledes/aflastes til Viborg søerne. 

Metoderne kan bedst anvendes i planlagte kloakoplande. Da disse kun er ca. 41 ha i 

oplandet til Viborg søerne, er metoden ikke vurderet generelt. Hovedparten af de 

ca. 41 ha vil blive tilsluttet en rensedam. 


Denne er ikke beregnet. 

Tidshorisont 

Dette vil være en løbende proces. 




Dette vil blive synligt for borgerne de steder, hvor det anlægges. 

3.11 11. Mekanisk/kemisk rensning af overflade- og søvand 

Beskrivelse 

Den såkaldte Actiflo proces er velegnet til rensning af overløbsvand fra overløbsbygværker 

og rensedamme samt søvand mm. Actiflo-anlægget er opbygget som et 

kompakt kemisk/fysisk renseanlæg, der kræver et minimum af plads. 

Renseprocessen består af en kemisk fældning af fosfor ved dosering af et metalsalt, 

en flokkulering af det suspenderede stof (slam) med en polymer, en forbedret sedimentation 

ved tilsætning af partikler af mikrosand samt en bundfældning af 


26. november 2003


slammet i en lamelseparator. I processen sker der en regenerering af det tilsatte 

sand, mens det udskilte slam efterfølgende håndteres særskilt. 

Actiflo processen er kendetegnet ved en meget kort opstartstid på ca. 10 minutter, 

og en kort opholdstid i anlægget på 6 - 10 minutter. I den efterfølgende figur er vist 

et Actiflo anlæg. 

Figur 3.20 Actiflo-anlæg med en kapacitet på ca. 350 l/sek. 

Renseeffekt 

For overløbsvand fra rensedamme med et fosforindhold på 0,2 mg/l kan forventes 

en rensegrad på ca. 75% svarende til udløbskoncentrationer på ca. 0,05 mg P/l. 

Anlægget kan i de perioder, hvor det ikke behandler kloakvand rense vandet fra 

søerne. Dette er forudsat i de efterfølgende beregninger. 

Målinger i /4/ viser en fosforkoncentration i Nørresø på niveauet 0,10 mg/l og i 

Søndersø på niveauet 0,17 mg/l. Vandet fra søerne forventes med et Actiflo-anlæg 

at kunne renses ned til ca. 0,05 mg/l. 

Alternativ A 

Rensning af overfladevand med Actiflo-anlæg vil kunne ske for afløbsvand fra de 6 

rensedamme, dvs. fra udløbsnumrene REC3-18, REC3-22, REC4-17, REC4-19, 

REC5-02 og REC5-03 (se bilag 1). De 3 sidstnævnte udløb bidrager med ca. 93% 

af udledningen fra de 6 udløb. For at opnå mest for investeringen, vurderes anvendelsen 

af Actiflo-anlæg alene for disse 3 udløb 


26. november 2003


Der er således forudsat en rensning fra udløb REC4-19, REC5-02 og REC5-03, der 

påregnes samlet i én fælles pumpestation, der pumper vandet op i Actiflo-anlægget. 

Dette placeres umiddelbar nord for Nørresø og med udledning til Nørresø. 

Anlæggets kapacitet skal være ca. 69 l/sek. svarende til en samlet årlig kapacitet på 

ca. 2,1 mio. m 3 . Beregningsmæssig skal anlægget rense afløb fra rensedamme i ca. 

100 døgn pr. år hvilket muliggør en rensning af vandet i Nørresø i den resterende 

tid. 

Det producerede slam forudsættes pumpet til den afskærende ledning øst for Nørresø 

med henblik på slutdisponering på renseanlægget. 

Alternativ B 

Da koncentrationen af fosfor i Søndersø er højere end i Nørresø, er det som alternativ 

undersøgt muligheden for at Actiflo-anlægget udelukkende renser søvand fra 

Søndersø. 


Med de to alternativer vil der kunne ske en årlig reduktion i fosfortilledningen samt 

en fosforfjernelsen fra søvandet på: 

Alternativ A Vandmængde 

[m 3 /år] 

Fosforindhold 

[kg P/år] 

Fosforfjernelse 

[kg P/år] 

Overfladevand 610.000 121 92 

Søvand (Nørresø) 1.570.000 157 78 

Sum 2.180.000 278 170 

Tabel 3.21 Effekt med Actiflo-anlæg – alternativ A 

Alternativ B Vandmængde 

[m 3 /år] 

Fosforindhold 

[kg P/år] 

Fosforfjernelse 

[kg P/år] 

Søvand (Søndersø) 2.180.000 370 261 

Tabel 3.22 Effekt med Actiflo-anlæg – alternativ B 

Der kan således forventes en større fosforfjernelse ved rensning af søvand fra Søndersø 

(alternativ B) end ved rensning af overfladevand og søvand fra Nørresø. For 

især alternativ B må der dog forventes en faldende fosforfjernelse som følge af et - 

over en årrække - forventet fald i indholdet af forfor i søvandet. 


De samlede investeringer beløber sig for alternativ A til ca. 7 mio. kr. ekskl. moms 

og for alternativ B til ca. 5 mio. kr. ekskl. moms. 

Begge alternativer har betydelige driftsudgifter, som er ca. 0,6 mio. kr. pr. år ekskl. 

moms. 


26. november 2003


Sættes anlæggets levetid til 15 år og forudsættes en rente på 4% bliver den kapitaliserede 

driftsudgift (nutidsværdi) på ca. 7 mio. kr. ekskl. moms for begge alternativer. 

De samlede kapitaludgifter for de to alternativer bliver: 

Alternativ Anlæg Drift Nutidsværdi Forfor reduktion 

[mio. kr.] [mio. kr.] [mio. kr.] [kg P/år] (i 15 år) 

A 7 7 14 170 

B 5 7 12 261 

Tabel 3.23 Investering i Actiflo-anlæg i de to alternativer 

For især alternativ B må der desuden forventes en stigende kapitaludgift pr. kg 

fosfor fjernet som følge af et - over en årrække - forventet fald i indholdet af fosfor 

i Viborg søerne. 

En større effekt med Actiflo-anlægget kan eventuelt opnås, hvis indtaget af søvand 

sker gennem sugeledninger, der etableres over et stort område i søbunden. Årsagen 

er, at koncentrationen af fosfor er større her. 

Leverandøren oplyser, at levetiden er 15 år, som er det normale for mekanisk udstyr. 

Der er ingen anledning til at hæve den, da Actiflo-anlægget vil være i drift 

100% af tiden. 

Tidshorisont 

Et Actiflo-anlæg forventes at kunne være i drift i løbet af ca. ½ år. 


Løsningen vil give mere slam til renseanlægget. 


For at få den bedste investering, skal der også renses på selve vandet i Viborg søerne. 

Dette betyder, at det ikke er kloakfonden alene der skal stå for investeringen. 

Selve Actiflo-anlægget med en kapacitet på ca. 69 l/sek. er ca. 4,5 m højt og kræver 

et areal på ca. 35 m 2 , hvortil kommer plads til rist, doseringsudstyr, eltavler, 

toilet mm. Af hensyn til frost og af æstetiske grunde skal anlægget påregnes installeret 

indendørs og frostfrit. Da anlægget bliver synligt, bør borgerne høres om placeringen 

af dette f.eks. gennem en lokalplan. Der kan blive tale om yderligere investering, 

hvis anlægget ikke må være synligt i omgivelserne. 


26. november 2003


4 Afslutning 

De beskrevne løsningsforslag er efter aftale med kommunen alene undersøgt overordnet. 

Der er ikke foretaget modelberegninger eller målinger af nogen art. Derfor 

vil detaljerede undersøgelser kunne ændre på resultaterne. 

Der er flere usikkerheder, der kan påvirke resultaterne. Det drejer sig specielt om 

størrelsen af de udledte/aflastede mængder fosfor. Forudsætningerne er baseret på 

standardværdier, som er fremkommet gennem et begrænset antal målinger i andre 

kommuner. Dette er en almindelig fremgangsmåde i Danmark. 

4.1 Sammenfatning af resultater og kombination af løsninger 

Sammenfattende er resultaterne opstillet i efterfølgende figur. 

30.000 

25.000 

20.000 

15.000 

10.000 

5.000 

0 

-5.000 

-10.000 

[kr./ kg P] 

(49) 

(90.000) 

23.200 

210 

267 

1.500 

9.200 

62 

Investering [kr. / kg P] 

Fosforreduktion [kg P /år] 

21.000 

14.400 15.100 

17.200 

71 66 71 

Figur 4.1 Investering i de enkelte løsninger i forhold til effekt og levetid for løsningen. Prioriteret 

giver løsningerne 3, 11, 2 og 9 de største reduktioner i fosfor. Til sammenligning koster ét 

kg fosfor i løskøb knap 10 kr. 



3. Afskæring af separatkloakken 







10. Etablering af nedsivnings-/infiltrationsanlæg på separatkloakken 


1.100 - 

- 

3.100 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 


26. november 2003 

12 

146 


[kg P/år] 

261 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100


Effekten ved de enkelte løsninger i figur 4.1 kan ikke nødvendigvis summeres, da 

nogle af forslagene udelukker hinanden. Hvis f.eks. løsning 2 gennemføres, vil 

løsning 4, 5, 6, 7 og 8 stort set ingen effekt have, og effekten af løsning 3 og 9 vil 

blive mindre. Løsning 11 er helt uafhængig af alle de øvrige løsninger. 

Figur 4.1 viser, at den laveste investering i at reducere fosforbelastningen fås i 

løsning ”9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken”, som er ca. 1.100 

kr./kg fosfor. Herefter følger løsning ”3. Afskæring af separatkloakken”, hvor investeringen 

er ca. 1.500 kr./kg fosfor. 

Den maksimale reduktion af fosfor i en enkelt løsning fås i “3. Afskæring af separatkloakken”, 

hvor der årligt fjernes ca. 267 kg fosfor. Enhedsprisen er dog ca. 

37% højere i forhold til løsning ”9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken”. 

Kombineres de to løsninger vil de årligt kunne fjerne ca. 367 kg fosfor. Der 

vil stadig være en udledning af fosfor fra separatkloakken på ca. 6 kg pr. år. 

Investeringen i løsning “3. Afskæring af separatkloakken” skønnes reduceret med 

ca. 20%, da bl.a. ledningerne i søerne skal være mindre. Enhedsprisen bliver dermed 

ca. 1.400 kr./kg fosfor eller i alt ca. 36 mio. kr. ekskl. moms. 

Kloakfondens årlige indtægter er baseret på et vandforbrug på ca. 2,3 mio. m³. Hvis 

de beskrevne løsninger er ekstraordinære i forhold til, hvad der i forvejen er planlagt, 

skal indtægterne øges. Dette sker ved at hæve vandafledningsbidraget som i 

2003 er 15,10 kr. pr. m³. 

I den efterfølgende tabel er vist nævnte kombinationsløsning sammen med andre 

kombinationer. 

Kombination Effekt … Investering … Stigning i bidrag Skat 

af løsningerne: [kg P /år] [mio. kr.] [kr./kg P] [kr./m³] over 10 år [mio. kr.] 

3 og 9 367 36 1.400 ca. 1,60 0 

3, 9 og 11 629 96 2.100 ca. 1,60 60 

3, 6 og 9 434 107 3.400 ca. 4,70 0 

3, 6, 9 og 11 695 167 3.300 ca. 4,70 60 

3, 9 og to stk. 11 890 156 2.400 ca. 1,60 120 

Tabel 4.2 Udvalgte kombinationsmuligheder af løsningerne med effekt, investering og stigningen 

i vandafledningsbidrag, hvis løsningerne skal finansieres over en 10 års periode, 

samt det beløb som skal finansieres over skatten over 75 år. Til sammenligning er amtets 

vurdering, at der årligt i alt skal fjernes ca. 725 kg fosfor 

Løsningerne 3, 6 og 9 har den fordel, at det udelukkende er kloakfonden, der skal 

finansiere disse. Løsning 11 skal finansieres over skatten. Dermed er det i stor grad 

en politisk beslutning at gennemføre løsningerne. I tabel 4.2 er der taget hensyn til, 

at løsning 11 har en levetid på 15 år mod levetiden for løsningerne 3, 6 og 9 på 75 

år, dvs. at investeringen i løsning 11 skal foretages 5 gange over 75 år. 


26. november 2003


Kommunen har besluttet, at der skal opstilles udstyr til registrering af antal overløb 

og aflastet vandmængde fra bassiner på fælleskloakken. Dette vil blive kombineret 

med at der opstilles nogle regnmålere i Viborg by. Hermed bliver det muligt at 

kalibrere kommunens edb model i MouseSamba, så der kan f.eks. kan foretages 

langtidssimuleringer. 

4.2 Anbefalinger 

Følgende anbefales: 

A. Der foretages detaljerede beregninger af kombinationsløsningen af ”3. Afskæring 

af separatkloakken” og ”9. Etablering af nye rensedamme på separatkloakken”. 

Samtidigt vurderes som alternativ, om det er hensigtsmæssigt at koble 

regnvandskloakken på fælleskloakkens afskærende ledninger. 

B. På fælleskloakkens 6 bassiner skal udover kommunens planlagte registreringer 

også foretages registreringer af indholdet af bl.a. fosfor i det aflastede vand. 

C. På de 6 separatkloakerede udløb, der er forsynet med rensedamme skal der foretages 

registreringer af, hvor meget vand og stof der udledes fra disse til Viborg 

søerne. Registreringerne vil udover at dokumentere den faktuelle belastning på 

Viborg søerne fra kloakken også kunne bruges til en “benchmarking” af udløbene. 

Resultaterne vil f.eks. kunne benyttes til en optimering af udformningen 

af bassinerne. 

D. Figur 4.1 viser bl.a., at løsning ”1. Separering i fælleskloakerede oplande” faktisk 

øger fosforbelastningen af søerne. Derfor bør det vurderes totalt set, om det 

har tilstrækkelig miljømæssig værdi i forhold til at fastholde princippet om fælleskloakering 

f.eks. i forbindelse med kloakfornyelse i fælleskloakerede oplande. 

I dag foretager kommunen normalt kloakfornyelse ved en separering af fælleskloakken, 

hvilket normalt er en fornuftig metode. På denne måde er det separatkloakerede 

opland 316 i midtbyen blevet dannet. Opland 316 i midtbyen er dog 

p.t. sluttet på fælleskloakken. Det bør vurderes, om den midlertidige løsning 

skal gøres permanent. 

E. Efter den politiske behandling af denne rapport, bør kommunen indarbejde de 

ønskede tiltag i forslaget til den kommende revision af spildevandsplanen. 


26. november 2003


5 Referencer 

Nr. 

Beskrivelse 

1 Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen. Nr. 36 1992. Lokal afledning af regnvand. 

2 Viborg Amt. Regnvandsbetingede udløb, aflastede/udledte mængder 1998 og normalår. 

3 Viborg Kommune. Bassinplan for Viborg Kommune, dateret den 20. august 2001. 

4 Viborg søerne. Rensedamme til regnvand. Udarbejdet i 1988. 

5 Viborg Amt i en rapport fra december 2002 

6 Undersøgelse af stofindhold og rensning af vejvand. Rensning af vejvand i bundfældningsbassin 

og sandfilter. Århus Amt, Miljøkontoret. August 1992. 

7 Udvikling af pakkeløsninger til etablering af faskiner ved hjælp af no-dig teknik. 

Økologisk byfornyelse og spildevandsrensning nr. 8, Miljøstyrelsen 2001 


26. november 2003

Viborg Kommune Reduktion af kloakkens ... - Spildevandsplan

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?