FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY - Delfinen

DELFINEN # 143 

få mere ud af dit universitet og din by 

DELFINEN

DELFINEN

iNdhold | OkTObER # 143 

12 

13 

14 

26 

6 

Voxpop | dSf 

daNmarkS StørSte .... 

YSl 

Den sidste af de store. 

Århundredets geni 

BeruSelSeNS dialektik 

Civilisation og barberi 

■ delfiNredaktioNeN 

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved 

Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 3, 

8000 Århus C, 

tlf. 89425469 – fax: 89425474 delfinen@ 

sr.au.dk 

DELFINEN redigeres af en selvstændig 

bladgruppe med tilknytning til 

Studenterrådet ved Aarhus Universitet. 

Meninger, der tilkendegives i bladet under 

andet navn end Studenterrådets, kan ikke 

tages som udtryk for Studenterrådets 

opfattelse. 

DELFINEN påtager sig intet ansvar 

for uopfordret indsendt materiale 

og forbeholder sig ret til at forkorte 

debatindlæg 

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - 

annoncer@sr.au.dk 

Næste deadline er 20. oktober 2008 

Skriv til delfinen@Sr.au.dk 

6 

9 

10 

18 

Jeppe knudsen 

Chefredaktør, 

ansvarshavende 

kristian kipp 

Fotoredaktør/AD’er 

Niklass Steffensen hessel 

Skribent 

tema | CeNtraliSeriNg 

forgiftNiNg & forSkNiNg 

Cheminova - AU 

i klemme i maSkiNeriet 

aarhuS uNiVerSitet køBer 

ikke Bøger i uNiVerSitetS- 

BoghaNdeleN 

homage til CampuS 

Peter Johan Medom 

Redaktionschef 

Rasmus Stenbakken 

Skribent 

bjarke bo Olsen 

Fotograf 

9 

Marc Grønlund 

kulturredaktør 

Mathias vestergaard 

Skribent 

Thomas Dean kris 

Gaardbo 

Tegner 

hvERT NUMMER 

4 

5 

24 

28 

30 

leder 

klummeN 

Spot 

kemisk kantine 

kultur 

Anmeldelser + retro + kalender 

NYt fra StudeNterrådet 

humor - uhmor 

øvrige skribenter: 

Stefan M. Rasmussen 

Marc Andersen 

Anne krog Madsen 

Jonas Lysgaard 

Jesper hallstrøm Eriksen 

Ann Line Thode 

10 

DELFINEN

det redaktioNelle | OkTObER 

LEDER | CeNtraliSeriNg 

DELFINEN 

Chefredaktør 

Jeppe knudsen 

Op gennem historien har der været mange 

forskellige former for samling eller 

centralisering. I starten af industrialiseringen 

var det urbaniseringen, i 60’erne blev mange 

foretagender lagt ind under statsapparatet og 

universiteterne udvides og fusioneres i dag for 

at være mere konkurrencedygtige. Og der er 

måske meget godt eller hvad? 

på godt og ondt 

Som I nok ved, medførte udbygningen 

af statsapparatet og urbaniseringen både 

fordele og ulemper. På mange områder har 

de seneste års centraliseringstendenser i 

universitetsverdenen medført dårligere vilkår 

for de studerende. der er flere mennesker 

om færre ting - og det medfører naturligvis 

mindre rum til den enkelte - og ikke blot 

bogstaveligt talt. hvor man førhen var større 

herre over opbygningen af sin uddannelse og 

sammensætning af forskellige komponenter, er 

der i dag flere bureaukratiske begrænsninger 

når uddannelsen skal stykkes sammen. I dette 

nummer vil I kunne læse om en studerende, 

som på grund af dette er blevet fanget i 

systemet. 

Litteratur skal der bruges til alle 

uddannelser, og for de fleste kan det være 

en dyr sag. bogcaféen, som mange nok 

har benyttet, og som har fungeret som et 

supplement til Stakbogladen, må i år lukke. 

En af de medvirkende årsager til det er, at 

AU forrige år tiltrådte en rammeaftale for 

bogindkøb, som også betyder, at universitetet 

ikke længere indkøber bøger i Stakbogladen; 

“ 

læs mere om det i dette nummer. 

flere og flere 

uddannelsesinstitutioner bliver lagt ind 

under universitetet - det gælder bl.a. 

læreruddannelsen og handelshøjskolen. Og 

selvom det er enerverende, at de samtidig 

tager navneforandring, som om de var til 

nummerolog, og det at være lærer nu hedder 

brain Coach og en handelshøjskolestuderende 

nu går på Aarhus School of business, så 

har det dog medført en øget fleksibilitet i 

forhold til at bygge universitetsstudier ovenpå 

mellemlange videregående uddannelser. 

En anden glimrende ting ved 

centralisering er et samlet universitet - noget 

som Aarhus Universitet næsten er ene om i 

Danmark. Campuslivet bliver endevendt her 

i bladet – som en homage til vores dejlige 

universitetspark. 

Under overfladen 

Centraliseringen foregår nu og her, og 

mange ting foregår uden vores kendskab. 

Det er derfor vigtigt at være opmærksom 

på, hvad universitetet foretager sig - og ikke 

foretager sig. I dette nummer ser vi fx på, om 

Aarhus Universitets Forskningsfond, som 

er hovedaktionær i Cheminova, gør nok for 

at sørge for, at sprøjtemiddelvirksomheden 

overholder sine egne etiske retningslinjer. z 

kLUMME | eNdeN er Nær 

ord | MARk ANDERSEN 

Jeg var overbevidst om, at det var den 

morgen, det skulle ske. Det havde været 

omtalt på stort set alle tv’ets sendeflader, og 

eksperter fra nær og fjern var blevet hidkaldt 

til fyldigt at kommentere, hvad der skulle 

ske. Jeg havde ikke fået fat i alle detaljerne, 

men de store linjer stod klart for mit indre 

blik: Morgenen den tiende september ville 

et skæbnesvangert øjeblik opstå, med risiko 

for fremkomsten af et opslugende sort hul! 

Reaktionerne på denne nyhed havde været 

mange. Nogle var blevet meget skræmte, 

vi ser det som vores opgave at oplyse Aarhus 

Universitets studerende om hvad der foregår 

på universitetet og i byen. Deraf det nye 

slogan: Få mere ud af dit universitet og din 

by! 

andre tog det mere afslappet. Jeg selv var 

sælsomt opstemt. Nyheden ramte mig som 

en sitrende fornemmelse, og jeg glædede mig 

i bizart høj grad til den tiende september. 

Tanken om at enden var nær, og at et sort hul 

ville opsluge mig tiltalte mig. Følelsen blev 

ledsaget af en syndig fornemmelse - jeg følte 

mig beskidt og skammede mig, over mine 

følelser. 

Da dagen oprandt, lå jeg spændt 

under min dyne. Min kærestes lettere 

snorken vidnede om hendes himmelråbende 

frygtløshed. Det gjorde mig på en måde 

tryggere. hun vendte ryggen til mig, og trak 

nu vejret med en bemærkelsesværdig ro. Jeg 

overvejede en kort stund at vække hende, 

men slog tanken hen - måske var hun mere til 

overraskelser. 

Jeg kunne nu fysisk mærke, at enden var 

nær. Det var som om, min krop blev en 

smule varmere. Enkelte dele af min krop 

blev krampagtigt hårdere og i stigende grad 

dirrende. Adrenalinen pumpede, og sveden 

piblede frem på min pande i takt med, at 

tidspunktet nærmede sig - forskerne havde 

sagt kl. 09:00. Ti sekunder inden lukkede jeg 

øjnene og gjorde mig klar. hele min krop var 

spændt, da jeg lagde mig om på siden. I en 

Det er dog ikke kun uni-livet. 

delfinen sætter skarpt på. vi forsøger også 

at dække Århus over og under overfladen. 

Det gælder kultur, mennesker og tilbud til 

os studerende. For det at gå på universitetet 

drejer sig ikke kun om forelæsninger, men om 

at være opsøgende, kulturel, at netværke og 

om at suge indtryk til sig. 

Der er kommet nye redaktører til siden sidste 

blad, og vi ser det som vores opgave at oplyse 

Aarhus Universitets studerende om, hvad der 

foregår på universitetet og i byen. Deraf det 

nye slogan: ”Få mere ud af dit universitet og 

din by!” 

blød bølgende bevægelse hengav jeg mig til 

øjeblikket. konsekvenserne var ikke, hvad jeg 

havde forventet. 

Tårevædet - og imponerende 

højtråbende - gjorde min kæreste mig 

indtrængende opmærksom på, at jeg på det 

groveste havde misforstået nyheden om en 

hARD-ON kollision, og annoncerede i den 

forbindelse, at hvis jeg nogensinde igen 

forsøgte at kaste kævlen i den falske kødpejs 

eller på anden vis snige mig ind af bagdøren, 

så ville hun personligt sørge for, at jeg ville 

komme til at se både sorte huller, sol, måne 

og stjerner. 

1) Selvom jeg stadig mistænker hende for at 

gribe Hadron ud af det blå...

SPOT | kemiSk kaNtiNe 

På denne plads vil delfinen fremover, som et ydmygt bidrag til tidsåndens krav om evaluering samt de 

studerendes forventninger om relevante informationer om studielivet i Århus, tage temperaturen på et af 

universitetets mange tilbud. 

I denne omgang har vi været forbi den berømmede kantine på kemi, som i dette spot har fået indført 

termometret og er blevet afmålt på de fire parametre: 

udvalg 

Et ganske imponerende udvalg møder én i kantinen, ikke alene er selve maden varieret og spænder vidt, fra 

toppen af ernæringspyramiden og til den modsatte ende, der er også tilbehør i alle mulige afskygninger. Der 

opereres ikke med en egentlig dagens ret, men til gengæld er mulighederne for at sammensætte en ganske habil 

udgave heraf, gode. der var således både fisk og kød, kartofler, pasta, en helt række indbydende salater, samt tre 

slags kage som dessert. Alt i alt gode chancer for at blive mæt på den ernæringsmæssigt korrekte måde. 

det bliver til en femmer med ekstra drys på 

lokalitet 

kantinen ligger en smule gemt af vejen i udkanten af parken, og ville let kunne have været en af de bedst 

bevarede hemmeligheder på universitetet. Endvidere er lokalerne en anelse trange, hvilket til dagligt muligvis er 

en mindre gene, fordi kemikere enten spiser hurtigt eller instituttets indbyggertal er lille, men som gæstespiser 

kan man godt føle sig en anelse klemt. Udsigten til parken er ej heller alt for imponerende, idet det faktisk er 

svært at se ud, grundet vinduernes placering. Atmosfære og akustik lader også noget tilbage at ønske, hvilket 

dog retfærdigvis kan være lidt svært at ændre på, samtidig fremstår stedet imidlertid både lyst, rent og pænt. 

det bliver en treer 

Smag 

her er vi afgjort i en klasse for sig. Maden var frisk, varieret og havde lige præcis en sammensætning, som 

gjorde ekstra krydderi overflødigt. Her er der i den grad noget at komme efter. ens smagsløg kommer ganske 

enkelt på en kulinarisk rejse, såfremt man altså formår at sammensætte noget godt ud fra det omtalte indbydende 

udvalg. 

helt i top forblev fornemmelsen desværre ikke, idet desserten i form af æblekage viste sig uspiselig. Dette 

gjorde måske ikke direkte noget ved smagen, men forstyrrede unægtelig helhedsindtrykket og sendte altså 

temperaturen et hak nedad. 

det bliver til en femmer 

udbytte 

Den i særklasse gode smag og mæthed fortager sig ikke efterfølgende, hvilket dermed til fulde opfylder målet 

for et kantinebesøg. disse to faktorer gør afgjort, at man skal aflægge kantinen et besøg. På den anden side er 

en sådan tilstand dog ikke helt billig, men der kan man jo afgøre med sig selv om ikke det at gå en omvej og 

prioritere en holdbar frokost, kan være det værd fra tid til anden. 

Det bliver en firer 

0 1 2 3 4 5 6 

0 1 2 3 4 5 6 

0 1 2 3 4 5 6 

0 1 2 3 4 5 6 

DELFINEN

tema | ChEMINOvA 

FORGIFTNING 

OG 

FORSkNING 

AARhUS UNIvERSITETS FORSkNINGSFOND ER hOvEDAkTIONæR 

I SPRøJTEMIDDELvIRkSOMhEDEN ChEMINOvA, DER I AUGUST 

NOk ENGANG vAR I MEDIERNES SøGELyS: DENNE GANG FORDI 

vIRkSOMhEDEN SOM EN DEL AF bRANChEORGANISATIONEN SINDAG 

FORSøGTE AT FORhINDRE DET bRASILIANSkE SUNDhEDSMINISTERIUM I 

AT UNDERSøGE DET STæRkT GIFTIGE STOF METhyL PARAThION. vI SER 

PÅ SAGEN OG SPøRGER LAURITz b. hOLM-NIELSEN, AU’S REkTOR OG 

FORMAND I FORSkNINGSFONDEN, OM FONDEN GøR NOk FOR AT PÅvIRkE 

vIRkSOMhEDEN, hvIS AkTIvITETER hvERT ÅR INDbRINGER ADSkILLIGE 

MILLIONER TIL FORSkNING Mv. PÅ AARhUS UNIvERSITET 

ord | NIkLAS STEFFENSEN hESSEL OG PETER MEEDOM 

august beskrev Politiken i en række artikler, 

I hvordan den danske sprøjtemiddelfabrikant 

Cheminova - som Aarhus Universitets 

Forskningsfond er hovedaktionær i - sammen med 

en række andre fi rmaer i brancheorganisationen 

SINDAG havde forsøgt at forhindre de brasilianske 

sundhedsmyndigheder i at undersøge giftstoffet 

methyl parathion. Efter en mediesag i 2006, der 

satte fokus på konsekvenserne af Cheminovas 

salg i bl.a. brasilien af det stærkt toksiske stof 

– som er forbudt i EU og som et såkaldt klasse 1 

stof ligger i toppen på whOs liste over verdens 

farligste giftstoffer – bekendtgjorde Cheminova, 

at de ville udfase stoffet i brasilien i 2010. 

Cheminova har allerede nu et langt mindre farligt 

alternativ klar, men forsvarer valget om ikke straks 

at udfase methyl parathion med, at et omfattende 

markedsføringsarbejde er nødvendigt, hvis 

landmændene skal skifte insektgift. 

overtræder fN’s retningslinjer 

Cheminova understreger generelt, at de 

følger retningslinjerne fra FAO, FN’s 

Landbrugsorganisation, som imidlertid fastslår, 

at myndighederne periodevis skal undersøge 

giftstoffer, og at sprøjtemiddelproducenterne 

skal medvirke i disse undersøgelser. Således 

udtalte Peter kenmore fra FAO d. 18. august til 

Politiken, at Cheminovas afvisning af at deltage 

i undersøgelsen – som virksomheden ikke fandt 

tilstrækkelig gennemskuelig – var et klart brud 

på de internationale retningslinjer. FAO ønsker et 

forbud mod methyl parathion klasse 1. Problemet 

med stoffet er, at mens det hurtigt nedbrydes i 

naturen, risikerer mennesker at dø, blot stoffet 

kommer på huden. Skal det benyttes, er en række 

sikkerhedsforanstaltninger derfor påkrævede, 

såsom maske, handsker, gummistøvler mv. 

6 DELFINEN 

Foranstaltninger, som de brasilianske bønder, dels 

pga. det varme klima, dels pga. analfabetisme, ofte 

ikke følger. Det brasilianske sundhedsministerium 

skønner, at sprøjtemidler årligt forgifter op mod 

300.000 landarbejdere, hvoraf 2-4.000 dør. 

Derfor overvejede ministeriet med baggrund i den 

planlagte undersøgelse at forbyde methyl parathion 

klasse 1 og en række andre sprøjtegifte. 

Efter at pensionsfonden ATP, som også 

er aktionær i Cheminovas moderselskab Auriga 

Industries, havde kritiseret Cheminova skarpt og 

endog krævet en uvildig undersøgelse, udtrykte 

Aarhus Universitets Forskningsfond (AAUF) 

mishag ved Cheminovas håndtering af sagen. 

Udgangen på forløbet blev, at Cheminova sadlede 

om og bekendtgjorde, at de ville kontakte de 

brasilianske sundhedsmyndigheder med henblik 

på at deltage i undersøgelsen. Det har imidlertid 

længere udsigter, da brancheorganisationen 

SINDAG foreløbigt har fået bremset en sådan 

undersøgelse via de brasilianske domstole. 

Storbidragsyder til universitets forskning 

Når denne sag er interessant for studerende og 

ansatte ved Aarhus Universitets, skyldes det, 

at universitetets forskningsfond som nævnt er 

hovedaktionær i Auriga Industries. Det betyder, 

at Cheminovas salg af sprøjtegifte hvert år 

bidrager anseeligt til forskningen på Aarhus 

Universitet: Ejerskabet indbringer således årligt 

Forskningsfonden 25-40 mio. kr. Fonden har også 

et ejendomsselskab, som har muliggjort en række 

universitetsbyggerier. 

Da Forskningsfonden ejer samtlige 

A-aktier, har den endvidere en stemmevægt 83,99 

% og dermed en anseelig mulighed for at påvirke 

Cheminovas virksomhedsførelse. Spørgsmålet 

er da, om Forskningsfonden både generelt og 

i den konkrete sag har gjort nok for at sikre, at 

Cheminova overholder egne etiske retningslinjer? 

“ uanset 

hvad, 

så forventer 

Forskningsfonden, 

at Cheminova går 

forrest i kampen 

for at udfase 

klasse -produktet 

methyl parathion i 

brasilien. 

vi sendte en række spørgsmål til AU’s rektor 

Lauritz b. holm-Nielsen, som også er formand for 

Forskningsfonden. 

Corporate Social responsibility? 

I 2006 lover Cheminovas daværende 

miljøminister Connie Hedegaard at kontakte 

de brasilianske sundhedsmyndigheder, 

som har givet udtryk for betænkeligheder 

ved virksomhedens salg af sprøjtegift 

indeholdende methyl parathion, for at få 

rede på den brasilianske regerings holdning. 

I år forsøger Cheminova sammen med en 

række andre sprøjtegiftfi rmaer i Brasilien 

ved en domstol at forhindre førnævnte 

sundhedsministeriums undersøgelse af 

førnævnte giftstof, bl.a. med henvisning til, 

at det brasilianske landbrugsministerium 

angiveligt ikke deler sundhedsmyndighedernes 

holdning til stoffet. Vil du mene, at Cheminovas 

handlemåde anno 2008 stemmer overens med 

udmeldingerne fra 2006? 

- Så vidt jeg er orienteret, satte Cheminova m.fl .

spørgsmålstegn ved de oplysninger, der lå til 

grund for sundhedsmyndighedernes undersøgelse. 

Men uanset hvad, så forventer Forskningsfonden, 

at Cheminova går forrest i kampen for at udfase 

klasse 1-produktet methyl parathion i brasilien. Det 

burde have været meldt klart ud fra starten, men 

jeg er tilfreds med, at Cheminova efterfølgende 

har sendt et brev til sundhedsmyndighederne, hvor 

det gøres klart, at Cheminova aktivt medvirker 

i en ny undersøgelse af methyl parathion, og 

at dette er meldt klart ud til den brasilianske 

brancheorganisation af sprøjtemiddelproducenter 

SINDAG, siger formand for Forskningsfondens 

bestyrelse, Lauritz b. holm-Nielsen. 

Cheminova har bl.a. forsvaret salget af 

farlige sprøjtegifte med, at de retter sig efter 

myndighedernes afgørelser i de pågældende 

lande og henholder sig til retningslinjerne 

fra FNs landbrugsorganisation FAO. Lars- 

Erik Pedersen, kommunikationschef i 

Cheminova, afviser d. 18. august FAOs 

anklager om, at Cheminova skulle bryde 

disse regler (som påbyder deltagelse i 

myndighedernes periodevise undersøgelse 

af sprøjtemidler) med, at de brasilianske 

sundhedsmyndigheders undersøgelse ikke 

foregår efter reglerne, hvilket er betingelsen 

for, at man ønsker at deltage. Er det din 

opfattelse, at Cheminova i denne sag har fulgt 

FNs regler - og deres egne krav til Corporate 

Social Responsibility? 

Som jeg er orienteret, følger Cheminova den 

brasilianske lovgivning og de retningslinjer, der er 

udstedt af det brasilianske landbrugsministerium 

og miljøministerium, og lever op til FAO’s code of 

conduct vedrørende salg af pesticider i brasilien. 

Jeg vil gerne understrege, at 

Cheminovas beslutning om systematisk at øge 

informationen over for offentligheden med hensyn 

til selskabets produktion og salg i de årlige såkaldte 

CSR-rapporter (Corporate Social Reponsibility, 

red.) er kommet efter en direkte opfordring fra 

Forskningsfonden. 

I CSR-rapporten har Cheminova bl.a., 

som en af de eneste kemivirksomheder i verden, 

offentliggjort sine udfasningsplaner for salget af 

klasse 1-produkterne i en række lande, herunder 

brasilien, hvor methyl parathion efter planen skal 

udfases senest i 2010. 

Der har været rejst tvivl om Cheminovas 

hensigter i forhold til de brasilianske 

sundhedsmyndigheder. Den kommunikation burde 

der være rettet op på for længe siden – det er den 

forhåbentligt nu. Det er godt for de brasilianske 

myndigheder og landmænd, og det er godt for 

Cheminova. 

Skiftende udmeldinger? 

Først efter at ATP - en langt mindre 

aktionær i Cheminova - ytrer en kraftig kritik 

af virksomhedens aktiviteter i Brasilien, 

udtrykker Aarhus Universitets Forskningsfond 

og du selv en kritik af Cheminovas 

håndtering af sagen. D. 18. august citeres 

du kl. 16.08 for følgende: »Jeg er enig 

i, at man ikke skal stille spørgsmålstegn 

ved fremmede landes myndigheder. Men 

at en lokal brancheorganisation forsøger 

at efterprøve, hvad der er op og ned på 

godkendelsesprocedurer, det er svært 

at se, er specielt uetisk. Det er vel en 

brancheorganisations job at undersøge, 

hvad den legale ramme er, også i Danmark« 

- og kl. 23.25 for følgende: ”Det er ikke 

rimeligt, at Cheminova stopper en sådan 

undersøgelse. Jeg vil meddele Cheminova, at 

“ 

Jeg mener ikke, 

at Cheminova har 

håndteret denne 

sag hensigtsmæssigt 

– hverken overfor 

de brasilianske 

myndigheder eller 

den danske presse. 

Cheminova burde 

have meldt klart 

ud fra starten, så 

der ikke kunne 

rejses tvivl om 

virksomhedens 

hensigter. 

forgiftNiNg | FORSkNING 

det er en meget dårlig idé” (begge Politiken. 

dk). Mener du, at forskningsfondens og dine 

egne udmeldinger i dette forløb har været 

konsistente? 

Jeg mener, at Forskningsfonden har været 

konsistente i den meget spegede sag, der startede 

søndag den 17. august og kørte videre i pressen 

den følgende uge. Fonden har løbende udtalt sig til 

pressen fra mandag morgen og udsendte mandag 

aften en pressemeddelelse, hvor Forskningsfonden 

redegjorde for sin holdning til Cheminova og deres 

håndtering af sagen. 

Forskningsfonden har fra starten sagt, at: vi 

mener, at Cheminova ikke skal modarbejde en 

ny undersøgelse og et evt. brasiliansk forbud 

mod klasse-1 produktet methyl parathion før 

Cheminovas planlagte udfasning i 2010. hvad 

angår SINDAGs dispositioner, så mener vi ikke, 

at der er noget uetisk i at en brancheorganisation, 

hvad enten den repræsenterer økologiske landmænd 

eller kemiproducenter, efterprøver landets 

lovgivning. 

Mener du, at Cheminova i denne sag har 

handlet forkert – hvad din udtalelse (citeret 

herover) til Politikens netavis d. 18. august kl. 

23.25 synes at indikere – eller at der snarere 

har været tale om utilstrækkelig eller kluntet 

kommunikation fra virksomhedens side, som 

du senere har givet udtryk for? 

DELFINEN

tema | ChEMINOvA 

Det virker meget besynderligt, at Cheminova 

skulle modsætte sig en revurdering af klasse-1 

produktet methyl parathion, når virksomheden har 

et alternativt produkt klar, der i følge Cheminova 

er 100 gange mindre giftigt at arbejde med. Jeg 

mener ikke, at Cheminova har håndteret denne sag 

hensigtsmæssigt – hverken overfor de brasilianske 

myndigheder eller den danske presse. Cheminova 

burde have meldt klart ud fra starten, så der ikke 

kunne rejses tvivl om virksomhedens hensigter. 

(FORTSAT FRA SIDE 7) 

Nordeuropas miljøuniversitet? 

Da Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) 

og Danmarks Jordbrugsforskning (DJF) i 

2006 lagdes ind under Aarhus Universitet 

udtalte du, at AU havde ”potentiale til at blive 

Nordeuropas stærkeste på naturressource- 

og miljøområdet” (15/9/2006). Mener du, 

at AAUFs ejerskab af langt hovedparten 

af aktierne i Auriga og Cheminova er 

foreneligt med denne ambition? Hvis ja 

– vil AAUF da søge at sikre, at Cheminovas 

aktiviteter harmonerer med AUs prioritering 

af miljøområdet og med standarder for god 

virksomhedsetik? 

Man kan altid sætte spørgsmålstegn ved, om et 

dansk universitet skal have en forskningsfond på 

linje med mange udenlandske universiteter, og 

om denne forskningsfond skal eje aktier i 

virksomheder, som f.eks. Cheminova. 

Cheminova er i dag en af de mest 

moderne kemivirksomheder i verden, med 

meget høje standarder for produktion og salg 

af sprøjtemidler. Samtidig står vi i en situation 

med fødevaremangel, hvor sprøjtemidler er en 

helt afgørende faktor for landbrugsproduktionen, 

specielt i troperne. Spørgsmålet er ikke, om der skal 

anvendes sprøjtemidler. Spørgsmålet er hvem, der 

skal levere dem. er det et dansk firma, som arbejder 

efter danske standarder, og som selvfølgelig skal stå 

til regnskab i offentligheden for deres handlinger 

– eller er det f.eks. et udenlandsk kemikaliefirma, 

som ikke arbejder med CSR-rapportering, og som 

ikke bliver holdt øje med af en kritisk presse – jeg 

foretrækker til enhver tid det første. 

Professor Verner Petersen fra Institut for 

Ledelse på Handelshøjskolen i Århus mener, 

at AAUF som hovedaktionær i Cheminova 

DELFINEN 

“ Spørgsmålet er 

ikke, om der 

skal anvendes 

sprøjtemidler. 

Spørgsmålet er 

hvem, der skal 

levere dem. 

og qua Aarhus Universitets videnskapacitet 

på bl.a. det kemiske område har et dobbelt 

ansvar for at sikre, at Cheminovas aktiviteter 

er etisk hensigtsmæssige. Kan det ikke virke 

mærkeligt, at det er en pensionsfond, og 

ikke AAUF, der melder kraftigt og hurtigst 

ud i denne sag (og tilmed kræver en uvildig 

undersøgelse)? 

Jeg vil ikke kommentere udmeldingen fra ATP 

eller andre, men blot understrege, at vi meldte ud 

mandag, samme dag som de øvrige aktionærer. vi 

er aktionærer i en børsnoteret virksomhed, og det 

er bestyrelsen og direktionen, der har ansvaret for 

den daglige drift. Når Cheminova i dag systematisk 

offentliggør informationer om selskabets 

produktion og salg i de årlige såkaldte CSRrapporter, 

så skyldes det i høj grad en opfordring 

fra Forskningsfonden. 

I CSR-rapporterne har Cheminova bl.a. 

offentliggjort sine udfasningsplaner for salget af 

klasse 1-produkterne, herunder methyl parathion, i 

en række lande. I brasilien bliver det efter planerne 

udfaset senest i 2010, og Forskningsfonden 

forventer, at Cheminova går forrest i kampen for 

at udfase klasse 1-produktet methyl parathion 

i brasilien og er derfor meget kritiske overfor 

Cheminovas håndtering af den verserende sag, både 

i brasilien og i pressen, siger Lauritz b. holm- 

Nielsen. 

fakta 

- aarhus universitets 

forskningsfond (aauf) 

er storaktionær med 

41,6 % af aktierne og 

83,99 % af stemmerne 

i børsnoterede 

auriga industries 

a/S, Cheminovas 

moderselskab 

- øvrige storaktionærer er 

atp (12,6 %) og ld (6,5 

%) 

- auff har en egenkapital 

på ca. 1,7 milliarder 

kroner. ejerskabet 

giver hvert år 25-40 

mio. kr. til fonden. 

forskningsfonden 

uddeler årligt 40-50 

millioner kroner til 

forskning og anden støtte 

på au 

- Cheminovas omsætning 

i det første halvår af 2008 

er forøget med 47 % i 

forhold til samme periode 

sidste år. Cheminova 

regner i år med en 

omsætning på ca. 5,5 

milliarder kroner 

- i 1997 sender dr 

dokumentarprogrammet 

”made in denmark”, 

som fokuserede på 

konsekvenserne 

af Cheminovas 

salg af giftstoffet 

methyl parathion til 

mellemamerika 

- i sommeren 2006 hævder 

dr-dokumentaren, at 

brug af insektmidlet 

monocrotophos – solgt af 

Cheminova – er forbundet 

med en markant stigning 

af kræfttilfælde i punjab. 

Cheminova frikender 

senere samme år sig selv 

i en undersøgelse 

- politiken afdækker 

i august 2008, at 

Cheminova som en del af 

den brancheorganisation 

SiNdag har søgt at 

forhindre de brasilianske 

sundhedsmyndigheder 

i at undersøge methyl 

parathion 

- Salget af methyl 

parathion udgør sammen 

med de andre klasse 1 

produkter (de mest giftige 

produkter) omkring 3 % af 

Cheminovas omsætning

I kLEMME I 

MASkINERIET 

”JEG bETALER EN STUDIEAFGIFT PÅ 4500 kR. PR. hALvE ÅRSvæRk, FÅR IkkE SU I ET ÅR OG FIk FøRST AT 

vIDE AT JEG vAR OPTAGET NOGLE DAGE FøR STUDIESTART. ALT DET FORDI JEG vAR SyG PÅ DET FORkERTE 

TIDSPUNkT OG SIDDER FAST MELLEM TO STUDIEORDNINGER.” 

ord | JEPPE kNUDSEN 

Den seneste tids sammenlægning, centralisering 

og strømlining i universitetsverdenen har medført, 

at nogle studerende kommer i klemme mellem 

studieordninger og optagelseskrav. Nogle kalder 

dem håndholdte studerende, men sådan som 

Aarhus Universitet behandler dem, skulle man nok 

nærmere kalde dem problembørn. 

problembarn 

Lasse kobbersmed er et af disse ”problemer” for 

systemet. I 2001 blev han indskrevet på Aarhus 

Universitet på Musikvidenskab. Det hele gik godt 

i starten. Uddannelsen var spændende, syntes 

han, og han besluttede at bruge et ekstra år på 

bachelor-delen for at fordybe sig. En fordybelse i 

form af seminarer og studieophold i berlin, hvor 

han læste musik. Og hernede var det let at hoppe 

mellem de forskellige universiteter. Måske er 

det Humboldt-tankegangen. Uddannelse er 

op til den studerende selv, men det medfører 

undervisningsfrihed. Jeg tog f.eks. et kursus 

på et universitet, jeg ikke var indskrevet på. 

Jeg mødte bare op og forelæseren gik med 

til at læse min opgave og gav mig et bevis 

derpå.” 

Det tyske system var milevidt fra det 

danske. Og Lasse skulle aldrig have brugt et ekstra 

år. i februar 2005 fik han en svær depression, som 

han måtte indlægges for, og det medførte bl.a. 

at han måtte forlade sidefaget i tysk, som han 

på dette tidspunkt var indskrevet på. Naturligvis 

kunne han ikke fortsætte på sidefaget, men Lasse 

fik kæmpet sig til at færdiggøre bacheloren og 

ville derefter holde pause fra presset og studierne. 

Det udmøntede sig i to orlovsår, som han af 

studievejledningen havde fået oplyst var mulige. 

han arbejdede i to år som musiklærer på en folke- 

og efterskole. Jeg blev glad for at undervise, og 

da efterskolen sagde, at de kunne bruge et år 

mere, slog jeg til.” 

Lasse var dog aldrig i tvivl om, at han 

ville tilbage og tage sin kandidat, men han var 

heller ikke klar over, at universitet var i gang med 

en gennemgribende strukturændring. Så da Lasse 

to år senere ville vende tilbage til studierne, var 

det ikke længere muligt. han kunne ikke komme 

ind på en kandidatspecialisering der passede til det 

gerne ville, og et sidefag, som han også ønskede, 

var heller ikke muligt. Eftersom han var på en enfaglig 

bachelor på den gamle studieordning, var det 

ikke længere muligt. Studieordningen eksisterede 

simpelthen ikke længere. På den nye studieordning 

(fra 2006) kunne han heller ikke komme, fordi 

strukturen i denne var lavet om. Lasse kunne altså 

ikke komme på nogen studieordninger - hverken 

den nye eller den gamle. Ikke ligefrem den 

velkomst Lasse havde regnet med. ”Jeg følte, 

at jeg arbejdede mod systemet. Jeg følte at 

jeg ikke passede ind - som om jeg ikke var 

velkommen længere.” 

afvist 

historien slutter dog ikke her. Lasse søgte 

om dispensation med sin lægeerklæring i 

baglommen og fik af fakultetet medhold i at der 

burde uddeles dispensation til ham i henhold til 

reglerne. Desværre kunne de ikke give denne 

dispensation. De kunne til gengæld tilbyde ham 

en tompladsordning. En ordning Lasse ikke havde 

set komme. ”Jeg betaler en årlig studieafgift 

på 4500 kr., får ikke SU i et år og fik først 

at vide at jeg var optaget nogle dage før 

tema | PORTRæT 

lasse kobbersmed, 28 år 

Bachelor i musikvidenskab 

tompladsstuderende på sidefaget i film og tv 

studiestart. Alt det fordi jeg var syg på det 

forkerte tidspunkt og sidder fast mellem to 

studieordninger.” 

Utilfreds med dette tilbud søgte Lasse 

alligevel ind med et forklarende brev vedlagt 

ansøgningen. Måske ville det hjælpe. Det gjorde 

dog ingen forskel - Lasse blev afvist. ”Det føltes 

som en maskine der siger nej.” Og meget 

medfølelse var der ikke at finde på universitetet. 

Lasse, som gerne ville supplere sin uddannelse med 

sidefaget i Film og Tv, blev altså nødt til at komme 

på tompladsordningen. 

Brev til ministeren 

Fakultetets medgift uden konsekvenser var ikke 

tilfredsstillende for Lasse, og han valgte derfor 

at tage sagen videre til ministeriet. Således 

sendte han i juli 2008 et klagebrev, der forklarer 

omstændighederne, og på trods af at de i et brev til 

ham lovede, at sagen ville være færdigbehandlet 

i august, har han stadig ikke hørt noget. Og selv 

om Lasse er blevet unfair behandlet, så er han 

fortrøstningsfuld. ”Jeg skal nok klare mig. Jeg 

betaler min studieafgift og tjener selv mine 

penge, og jeg gør der her, fordi jeg ikke vil 

finde mig i at blive uretfærdigt behandlet. 

Derfor har jeg valgt at klage. Og desuden kan 

min sag måske hjælpe andre.” 

DELFINEN

tema | bOGCAFÉEN 

AArhUS UniverSitet 

køber ikke bøger i 

UniverSitetSboghAnDlen 

AUS FORPLIGTELSE PÅ EN RAMMEAFTALE FOR bOGINDkøb bETyDER ET kRAFTIGT økONOMISk SMæk TIL 

STAkbOGLADEN OG ER EN MEDvIRkENDE ÅRSAG TIL ÅRhUS bOGCAFÉS LUkNING 

ord | NIkLAS STEFFENSEN hESSEL 

Det er næppe gået mange universitetsstuderendes 

næser forbi, at Århus bogcafé i skrivende stund 

holder ophørsudsalg og efter planen lukker d. 1. 

oktober. På den ene side er det en gylden mulighed 

for at anskaffe sig en stak af bøger, man altid 

har ønsket sig - nu 50 % billigere end normalt. 

På den anden side bliver Århus kulturelt noget 

fattigere, når bogcaféen drejer nøglen om, 37 

år efter den blev startet af en række aktivister 

i kølvandet på slut-60’ernes studenteroprør. 

Men det er måske de færreste, der ved, hvorfor 

Århus bogcafé har set sig nødsaget til at lukke 

butikken. Én af årsagerne til at bogsalget ikke 

længere er økonomisk rentabelt, er, at Aarhus 

Universitet i efterårssemestret 2007 tiltrådte en 

rammeaftale, så alle bogindkøb til universitetet nu 

sker via en central indkøbsaftale. Undervisere og 

institutbiblioteker er ifølge denne forpligtet på at 

købe engelsksprogede bøger hos en amerikansk 

boghandler, franske og tyske bøger i England, og 

skandinaviske bøger i københavn. Århus bogcafé 

mistede således ethvert salg – og den blotte 

mulighed for det – af bøger til Aarhus Universitet. 

aftalen skal spare universitet penge og afløfte 

udbudspligten, men er altså også en af grundene til, 

at studerende ikke længere vil have mulighed for 

at orientere sig i den nyeste, relevante litteratur i 

bogcaféen. 

Det er imidlertid ikke kun bogcaféen, 

der har mærket konsekvenserne af, at universitetet 

har udliciteret bogsalget. Universitetsboghandlen 

Stakbogladen har mistet flere millioner kroner 

af deres omsætning som en konsekvens af, at 

de ikke længere kan sælge til institutbiblioteker 

og undervisere, hvorfor al deres salg nu går 

til studerende og boginteresserede udenfor 

universitetets mure. Stakbogladens direktør, 

Jens viltoft-hansen, siger dog, at der er utrolig 

0 DELFINEN 

stor sympati for bogladen blandt biblioteker 

og ”oceaner af undervisere”, der må vente 6-8 

uger på en bog fra USA, de ellers kunne købe i 

universitetsboghandlen. han understreger også, at 

han i øjeblikket er i dialog med Aarhus Universitet 

- dog ikke med Indkøbskontoret - om det uholdbare 

i situationen. 

en god aftale? 

Det er imidlertid ikke kun bogcaféen, 

Stakbogladen, forskere og undervisere, der mærker 

konsekvenserne af rammeaftalen. Det gør miljøet 

i nogen grad også: Når Aarhus Universitet køber 

engelsksprogede bøger i england, flyves de først 

til den amerikanske hovedleverandør, som derefter 

sender dem til Aarhus Universitet. ”Noget sådant 

vil vi søge at undgå i den nye aftale”, siger AU’s 

indkøbskoordinator Ole Riis-Pedersen. Men 

hvorfor er det, at Aarhus Universitet er forpligtet 

på en indkøbsaftale, der tilsyneladende har en 

negativ effekt på det lokale forskningsmiljø, 

byens universitetsboghandel, og som indbefatter 

logistiske mærkværdigheder som den førnævnte? 

Det skyldes bl.a., at AU ikke selv har været med til 

at udforme den rammeaftale, man tiltrådte i 2007. 

køber man over en vis sum af en given ydelse, 

er man som offentlig virksomhed forpligtet på 

at sætte denne i et EU-udbud og give forskellige 

forhandlere mulighed for at byde ind med det 

mest favorable tilbud. I stedet for selv at lave dette 

udbud – hvad der er ganske omkostningsfyldt 

– tiltrådte AU imidlertid en rammeaftale, som 

Statsbiblioteket og Det kongelige bibliotek 

havde indgået efter et EU-udbud; noget som fx 

københavns Universitet også havde mulighed for, 

men valgte ikke at gøre. 

Problemet var – og er – at Stakbogladen 

ikke kunne vide, at AU ville tiltræde denne aftale 

efter dens indgåelse. Da Jens viltoft-hansen 

tabte den 3-årige udbudsaftale til Det kongelige 

bibliotek og Statsbiblioteket, var det således 

ingen tragedie, da Stakbogladens salg til disse 

biblioteker i forvejen var minimalt. Der var heller 

ingen dialog mellem AU og Stakbogladen inden 

universitetet tiltrådte aftalen, som altså har gjort et 

betydeligt indhug i bogladens omsætning. viltofthansen 

mener dog, at Stakbogladen sagtens vil 

kunne komme med et godt tilbud ved det næste 

EU-udbud. Universitetet er nemlig ikke forpligtet 

på at vælge det billigste tilbud, men kan selv vægte 

forskellige parametre såsom leveringstid, logistik 

mv. – punkter, hvor Stakbogladen sandsynligvis 

står væsentligt bedre end de nuværende 

leverandører. 

Ole Riis-Pedersen forklarer: 

”Udvælgelseskriterierne kan man nærmest selv 

fastsætte, når man laver EU-udbud. Det kan 

være pris, kvalitet, service, leveringssikkerhed, 

leveringstid, om det er med fly osv. Så skriver man, 

at pris vægtes fx 50 %. Man stiller nogle forskellige 

kriterier op, og ud fra en samlet vurdering af, hvor 

godt de enkelte, som byder ind på det, opfylder 

disse kriterier, vælger man så en leverandør”. Men 

det er altså dette, AU ikke har kunnet gøre med den 

nuværende aftale, fordi universitet valgte at tiltræde 

den efter dens indgåelse. 

(FORTSæTTES SIDE 12) 

(FORTSAT FRA SIDE 10) 

Skulle små leverandører under den nuværende 

aftale have fulgt Ole Riis-Pedersens opfordring 

om at danne konsortier og byde ind, når indkøbene 

sættes i EU-udbud, havde det altså impliceret en vis 

forudseenhed fra deres side angående AU’s senere 

beslutning om at tilslutte sig den efter det givne 

EU-udbud.

tema | FRA TEORI TIL vIRkELIGhED 

DELFINEN

tema | bOGCAFÉEN 

Ole Riis-Pedersen understreger 

således også, at AU næste gang formentlig vil 

lave aftalen selv, da den nuværende har vist 

sig uhensigtsmæssig leveringsmæssigt for 

universitetet: ”Når vi skal ud og have denne aftale 

forlænget eller fornyet, så gør vi det i hvert fald på 

en anden måde, end vi har gjort denne gang”. Og 

som Jens viltoft-hansen også siger, har Aarhus 

Universitet som et stort, internationalt universitet jo 

en selvfølgelig interesse i at have en velfungerende, 

professionel boghandel på universitetet: ”Og det er 

der, dialogen er i gang med universitetet – hvordan 

kan man så lave det?” 

Dog kan der muligvis også være 

grund til at gribe i egen barm som studerende, 

når det handler om universitetsboghandlernes 

fremtidsudsigter. En anden ting, som både 

vOXPOP | daNmarkS StørSte fredagSBar 

Julie dam larsen 

22 år, Biologi 

dSf er: 

”Stort, øl, studerende.” 

anekdote: 

”Jeg stod i Beverly hills bar 

– ej, jeg har ikke nogen.” 

DELFINEN 

lasse Berner 

21 år, Filosofi 

bogcaféen og Stakbogladen har kunnet mærke, 

er nemlig væksten i de studerendes egne 

bogformidlinger. Modsat boghandlerne skal disse 

fx ikke betale husleje, hvilket naturligvis giver et 

vist element af ’unfair’ konkurrence. Men skal det 

endelig gøres til et spørgsmål om pris, påpeger 

viltoft-hansen, at Stakbogladen faktisk ofte vil 

kunne sælge de fagrelevante bøger billigere end 

studenterbogformidlingerne pga. de anderledes 

indkøbsaftaler, de som en større boghandel har 

med forlag. Således kan man altså som studerende 

gøre sit til at sikre, at Århus også i fremtiden har 

en universitetsboghandel af internationalt format, 

nu hvor byen med bogcafeens lukning er blevet en 

lokal kulturinstitution fattigere. 

dSf er: 

”Sjov, vild og mærkelig.” 

anekdote: 

“Vi væddede engang vores tøj 

væk. det endte med at nogle 

havde meget tøj på og nogle 

meget lidt. en person mistede 

bl.a. alt sit tøj i 

bordfodbold.” 

Sigrid Nielsen 

22 år, engelsk og kom. 

dSf er: 

”Øl, fisse og hornmusik.” 

anekdote: 

”Jeg var engang klædt ud som 

konfirmand til en fredagsbar 

med bøjle på tænderne og 

hvid kjole.” 

freya gasbjerg andersen 

21 år, Sidefag i film og tv 

dSf er: 

”Stort, tværfagligt, 

profitorienteret.” 

foto | bJARkE bO OLSEN 

anekdote: 

”engang drak jeg otte 

århussæt (øl og arnbitter) 

på fyrre minutter, og skulle 

derefter tale for en stor 

forsamling. Jeg kunne ikke 

finde ud af at udtale Aarhus 

universitet.”

Danmarks største 

FreDagsbar 

ord | RASMUS STENbAkkEN 

Danmarks Største Fredagsbar i universitetsparken 

er ved at udvikle sig til at blive en tilbagevendende 

begivenhed i universitetsåret, og i år var da heller 

ingen undtagelse, da hovednavnene Tennis, Nik og 

Jay og dansk pops grand old men Tv2, spillede 

op. 

Personligt har jeg aldrig været hverken festivals- 

eller markedstypen, eller det vil sige, jeg har aldrig 

rigtig kunne se mig selv nogen af stederne. Dermed 

ikke sagt, at jeg skal sammenligne studenterrådets 

seneste initiativ, Danmarks Største Fredagsbar, 

med hverken marked eller havnefest. Måske var 

det i virkeligheden mere noget i retning af Den 

Lille Fede møder Sussex County Fair. På den gode 

måde, vel at mærke. 

”baren” var autentisk på mange måder: Livemusik, 

flere scener, royal serveret fra hvad der må 

kvalificere som danmarks længste bar og sidst men 

ikke mindst drukmad i lange baner - og med lige så 

lange køer. 

Det var en spøjs oplevelse at gå rundt på pladsen. 

vejret var med til at give pladsen et tilpas smattet 

og ujævnt underlag, og samtidig stod man lidt 

med fornemmelsen af, at man egentlig bare 

manglede markedstivoliet i hjørnet for at fuldende 

stemningen. Dog gjorde gennemsnitsalderen i 

tyverne sit for at trække én ud af tankerne om 

havnefest i Strandby. 

Nik og Jay var Nik og Jay og blev bakket op af 

deres efterhånden faste dj, Aarhusdreng breum. 

Jeg blev ret imponeret over, at de faktisk - på 

Aarhus Universitet, Århus’ intellektuelle højborg 

- kan trække så stort et publikum. Og gang i festen 

var der vel egentlig: Ordforrådet blev mindre og 

mindre, først gik de frem, så tilbage, så var de 

lækrere og lækrere, og det hele endte i lyde; Boing 

Boing. Ikke desto mindre satte de i den grad gang 

i publikum, hvilket dog, i mine øjne, blev slået lidt 

til jorden når de begyndte at leve sig selv lidt for 

hårdt ind i de sjælere de serverede for publikum. 

Tv2 lukkede og slukkede, og det er imponerede, at 

gutterne på halvtreds plus, med så få ord og midler 

kan få en så stor flok studerende til at gynge i takt; 

de gav efter manges mening aftenens koncert. Alt 

tyder på, at Danmarks Største Fredagsbar var en 

partY | DSF 

succes: Ca. 1200 stod i kø udenfor, hvis man skal 

tro rygterne, hvorfor man ofte hørte ordet ”udsolgt” 

ved indgangen. Og, nå ja, Cult havde udsolgt ved 

ti-tiden. 

DELFINEN

fotoreportage | DSF 

DELFINEN 

foto | bJARkE bO OLSEN

LSEN 

DELFINEN


6 DELFINEN


foto | bJARkE bO OLSEN 

DELFINEN

tema | CAMPUS 

Campus-livet opleves tydeligt i andre lande. her har studerende på New Zealand brugt fortovet som en billig annonceplads til at informere andre studerende om et arrangement. 

hOMAGE TIL CAMPUS 

NOGLE GANGE kAN DRøMMEN væRE INSPIRATION TIL hANDLING. DETTE ER MIN ODE TIL LIvET PÅ CAMPUS, 

SOM DET EkSISTERER I MIN FANTASI. 

ord | MAThIAS vESTERGAARD 

klokken er 8:57, og jeg står ude foran 

Statsbiblioteket og venter på, at dørene skal åbnes. 

Min tidligere læsegruppe-kammerat står og ryger 

en smøg, mens vi diskuterer ministerrokaden. Ikke 

på et højt akademisk niveau - det er ikke det, det 

handler om. vi snakker bare. Om brians tid som 

kulturminister og den dystre fremtid med juridiske 

kanoner, som kan skyde enhver form for afvigende 

opførsel ned med tunge paragraffer. vi griner. Det 

er bare endnu en morgen, inden dagen rigtig er 

gået i gang. Min kammerat låser sine ting inde og 

går op på læsesalen - absolut ro og stilhed sikrer 

her, at de akademiske vibrationer ikke forstyrres. 

fordybelse. Jeg kan godt finde på at sætte mig 

derind bare for at mærke energien. Men ikke i dag. 

Jeg tager en kop kaffe og indfinder mig i stedet i de 

bløde stole med en avis. Jeg læser herald Tribune. 

Det ser godt ud på afstand. Det er først når man 

kigger mig over skulderen, at man opdager, at det 

er the style section, jeg har slået op på. Det er 

DELFINEN 

“ At være studerende 

handler ikke altid 

om hvad man læser 

eller interesserer sig 

for, men mere om 

den måde man gør 

det på. 

ikke altid jeg orker at læse de rigtige ting. At være 

studerende handler ikke altid om, hvad man læser 

eller interesserer sig for, men mere om den måde, 

man gør det på. Den indstilling. Nysgerrigheden. 

Lysten til at lære noget. Som en af karaktererne 

i todd Haynes Bob dylan-film I’m Not There 

forklarer: Man kan sagtens være poet uden at skrive 

noget. Det er sådan, jeg er studerende. I hvert fald 

nogle gange. Og det er de gange, at campus betyder 

allermest for mig. 

For viden og læring handler ikke bare om 

informationer, som skal puttes ind i vores 

hippocampi gennem timelange PowerPoint shows 

eller en generel træning af vores frontale kortex 

(den del af hjernen som bl.a. menes at gøre os i 

stand til at foretage differentiering og vurdering 

af forskellige ting i forhold til hinanden) i diverse 

øvelsestimer eller studiegrupper. At studere er også 

en social aktivitet. Ikke bare i snæver forstand med 

en læsegruppe eller det at jeg har forelæsninger, 

hvor jeg sidder i et lokale med andre mennesker. At 

være studerende er for mig også at være medlem af 

en særlig stamme med særlige ritualer og normer. 

Og det er denne følelse af at være en del af noget

større, som gør at jeg kommer igennem de hårde 

dage. De november-morgener, hvor en forelæsning 

om ”digitalitet og interaktion i et postmoderne 

kunstsyn” eller ”den nuerologiske grounding af 

metaforer i kognition”, bare ikke er ophidsende nok 

til at få mig ud af sengen. 

Derfor er det fantastisk, at der er pauser i 

forelæsningerne. Pauser hvor jeg står udenfor 

og både småfryser og småsludrer med rygerne. 

Eller når jeg (i min fantasi i det mindste) kan 

gå forbi uni-kaffebaren på vej til forelæsning 

og få en dobbelt cortado to-go uden at skulle 

aflevere hovedparten af min Su. for det er jo 

netop her i køen, at jeg møder hende, jeg kender 

på det andet fakultet, og selvom jeg ikke er i 

god tid, sikrer det akademiske kvarter, at jeg nok 

skal nå forelæsningen, selvom vi lige vender 

verdenssituationen. For på den måde kan jeg 

have en hverdag. En rytme som jeg holder af. På 

fortovet i uniparken har andre studerende skrevet 

med kridt - et arrangement om hvordan man bliver 

mere populær - mon det egentlig ikke var noget, 

jeg godt kunne bruge? Nej, heldigvis er dette en 

drømmeverden, så jeg beslutter mig for at være 

yderst populær. Jeg vil hellere til Mac Aften 2.0. 

Forelæsningen klarer op. Selvom det nok var 

tanken om en hyggelig frokost med læsegruppen, 

som gjorde, at jeg overhovedet kom ud af sengen i 

morges, så bliver det faktisk ret spændende at høre 

om metaforer. Nogle af de ting, jeg undrede mig 

over, da jeg henslængt i et afslappende sofamiljø og 

til lyden af blød lounge musik lå og læste Lakoff og 

Johnson i går (på den imaginære drømmelæsesal), 

bliver diskuteret, og pludselig forstår jeg det. vi 

fortsætter diskussionen, mens vi står i den lange 

kø i kemisk kantine. vi skal ikke gøre os til 

dommere over, hvor maden er bedst, men vil blot 

påpege, at vi i hvert fald ikke er de eneste, som har 

en præference for netop dette sted, hvor smilende 

betjening og et stort udvalg af lækker mad aldrig 

skuffer. 

Pludselig er det atter forår, og jeg falder i søvn 

på græsset i parken. Da jeg vågner, har jeg 

selvfølgelig savlet (lidt) på bogen, og klokken er 

ved at være mange, så jeg begynder at gå tilbage 

mod mit kollegium. Jeg slår dog lige et smut forbi 

boghandleren. klokken har passeret 21, men der er 

stadig masser af studerende som sidder og kigger 

i bøger. Nogle køber en ny bog, mens andre bare 

lige skal have læst et kapitel til i morgen. De har 

ikke lige den bog, jeg tænkte på, så jeg smutter 

i stedet over i fitnesscentret for at lave mine 

udstrækningsøvelser inden jeg skal i seng, så jeg er 

klar til næste dag på campus. 

Men er campus i min verden ikke bare et 

stormagasin med auditorier? Et slaraffenland med 

shopping. handler det virkelig kun om god mad, 

fancy kaffe og rygepauser? Nej, ikke kun. Men 

hvis der skal være ét rigtigt campus-liv på Aarhus 

Universitet (ved møder med byggematadorer og 

universitetsoverhoveder er det faktisk noget, man 

godt kunne tænke sig), så må man lægge sine 

fordomme om disse aktiviteter fra sig. Fordomme 

om at et øget fokus på mad, kaffe, (relevante) 

indkøbsmuligheder på fleksible tidspunkter og 

andre ”underholdende tilbud” nødvendigvis fjerner 

fokus fra de mere vigtige og seriøse aktiviteter. Det 

er som om, man frygter, at de studerende - hvis der 

virkelig var en række gode, billige kaffebarer, med 

åbningstider udover 9-15 - ikke ville lave andet end 

at drikke kaffe. 

tema | CAMPUS 

foto | ERIk w. OLSSON 

DELFINEN

mode | yvES SAINT LAURENT 

YSl 

deN SidSte af de Store. 

århuNdredetS geNi 

ord | RASMUS STENbAkkEN 

D. 1. juni i år vågnede verden op til nyheden om 

yves Saint Laurents død i hans hjem i Paris. 

Ingen designer har som Saint Laurent formået at 

ændre moden på lige så radikal vis. Så meget af det 

tøj, som kvinder - og til en vis grad mænd - bærer 

i dag, er influeret af ham. Saint laurent designede 

tøj til den moderne kvinde og spejlede på den måde 

kvindens skiftende rolle i samfundet. 

yves Saint Laurent blev født d. 1. august 1936 

i Algeriet ind i en velhavende familie. Som 

ganske ung deltog Saint Laurent i en konkurrence 

udskrevet af det Internationale Uldsekretariat, som 

han vandt, og blev ved samme lejlighed ansat som 

assistent hos Christian Dior, der på dette tidspunkt 

var verdens største og mest anerkendte designer. 

kun tre år senere døde Dior, og Saint Laurent blev 

udnævnt til chefdesigner. 

Der var stuvende fyldt i Diors lokaler på Avenue 

Montaigne, da Saint Laurent skulle præsentere 

sin første kollektion kun tre måneder efter Diors 

død. Og kollektionen blev en succes i en sådan 

grad, at kritikere senere har krediteret Saint 

Laurent som haute couturens redningsmand. 

Igennem sine få år hos Dior præsenterede han 

blandt andet miniskirts og læderjakker i en 

sådan grad, at forargelsen i den parisiske couture 

verden resulterede i en fyring til fordel for Marc 

bohan, der ifølge mange ikke var nær lige så 

eksperimenterende. 

Men jobbet hos Dior var kun et trinbræt til en 

karriere, der i format og berømmelse skulle komme 

til at overgå selv Christian Dior. Samme år som 

fyringen fra Dior blev Saint Laurent indkaldt til 

den franske hær, og under sin indkaldelse fik han et 

nervesammenbrud og tilbragte derefter tre måneder 

på et psykiatrisk hospital for derefter at vende 

tilbage til Paris. I 1962 grundlagde han sammen 

med sin partner Pierre berger, der havde skaffet de 

økonomiske kontakter, huset yves Saint Laurent. 

Hans flair for at sætte farver sammen og trække på 

inspirationer fra gademode, kunst og visuel kultur 

gjorde Saint Laurent berømt under eget navn på 

rekord tid. han præsenterede russiske bondejakker, 

transparente skjorter, safarijakken, de første sorte 

modeller på en parisisk catwalk, bikerjakker og 

ikke mindst den berømte Le Smoking: Sættet 

der blev synonymt med ySL og indbegrebet 

af fransk elegance og seksualitet. han trak på 

inspirationer fra både Elsa Shiparelli og Coco 

Chanel og indførte, som Chanel, elementer fra 

herregarderoben ind i den kvindelige garderobe og 

præsenterede blazerjakken til kvinder på catwalken. 

Det er i høj grad hans fortjeneste, at en sådan jakke 

er nærmest obligatorisk i enhver kvindes klædeskab 

i dag. 

I 1999 havde det ikke været muligt for Saint 

laurent og Pierre Berger at finde en passende 

efterfølger til pret a porter linien, og de tog 

modvilligt imod et tilbud fra Gucci Group om at 

sælge YSl imperiet efter rygter om finansielle 

problemer, da ySL’s stjerne i de seneste år havde 

været dalende. Gucci Groups direktør Domenico 

de Sole valgte at indsætte den daværende kreative 

chef for Gucci, Tom Ford, til at lede prêt-à-porterlinien, 

mens ySL selv fortsatte med at lave de to 

faste haute couture kollektioner hvert år. Det 

var de Soles håb, at Ford kunne give yves Saint 

Laurent-mærket den samme fornyelse, som han 

0 DELFINEN 

YsL’s mondrian inspirerede kjole 

år forinden havde givet Gucci. Det lykkedes at 

bringe mærket ySL tilbage til fordums storhed, 

men ånden var ikke den samme. Det var ikke 

den samme kvinde, Ford hyldede, som den, Saint 

Laurent årtier forinden havde hyldet, og på trods 

af finansiel succes, mente mange kritikere, at hvor 

Saint Laurent havde lavet tøj til kvinder, lavede 

Ford tøj til piger. Fords porno chic var ikke i 

overensstemmelse med den franske elegance, som 

ySL havde været leverandør af. Og i 2001 valgte 

Saint Laurent i samarbejde med Pierre berger 

at lukke haute couture afdelingen ned og Saint 

Laurent trak sig efter et pressemøde og et storstilet 

retrospektivt catwalk show med mere end 150 

indgange endeligt sig tilbage fra modescenen. 

Det var et sørgeligt endeligt for en hærget og plaget 

mand, hvis navn blev synonymt med skønhed og 

elegance. En mand der startede som provokatøren, 

der revolutionerede den parisiske couture scene og 

som endte med til sidst ikke selv at kunne forstå 

den udvikling, han engang selv havde været en del 

af.

fotograferet af helmut Newton 

Veruschka i Safarijakken 

Yves Saint laurent hos dior 

Yves Saint laurent 

Yves Saint laurent 

YSl’s ikoniske le Smoking 

DELFINEN

etro | kULTUR FRA GEMMERNE 

DA EkSPRESSIONISMEN NÅEDE LæRREDET 

ord | JEPPE kNUDSEN 

Ekspressionismen, der opstod i starten af det 

20.århundrede inden for malerkunsten, bl.a. som 

et modspil til stillfotografiet, det levende billede 

og dermed realismen, forsøgte i alt sin enkelthed 

at portrættere menneskets indre. at fotografiet 

eksakt kunne reproducere virkeligheden (sådan 

tænktes der paradoksalt nok dengang) fjernede 

meningen i at male så realistisk som muligt. Det 

blev derfor især følelseslivet, der blev genstand 

for kunsten, og kunstnere som wassily kandinsky, 

Emil Nolde og Edward Munch forsøgte at skildre 

de indre konflikter gennem brug af skrappe og 

unaturlige farver og skæve kompositioner. En af 

de første film, der inkorporerede denne tankegang 

til lærredet - og dermed forsøgte at skildre tankens 

og følelsernes verden, frem for den realisme, som i 

starten af århundredet havde været udbredt indenfor 

filmbranchen - var das kabinett des dr.Caligari 

fra 1920. 

Det ekspressionistiske udtryk i 

filmen var ikke tiltænkt oprindeligt, tværtimod. 

Manuskriptforfatterne hans Janowitz, en tjekkisk 

poet, og Carl Meyer, en østrigsk kunstner, havde 

oprindeligt en anden kunstner i tankerne til at 

udfærdige kulisserne. Denne tjekkiske kunstner 

var især i Prag kendt for sine, om end ikke 

naturalistiske billeder, så uhyggelige, tilnærmede 

fremstillinger af virkeligheden. Det blev dog 

besluttet af robert Wiene, der af filmselskabet 

decla-Bioskop var blevet sat på filmen som 

instruktør, at de ekspressionistiske kunstnere 

hermann warm, walter Röhrig og walter Reimann 

skulle lave kulisserne. at filmen i dag virker så 

helstøbt i sit portræt af fortællerens skæve og 

forskruede sindbillede kan synes mærkværdigt, når 

manuskriptet i virkeligheden var tiltænkt et helt 

andet visuelt udtryk. 

Janowitz byggede handlingen i filmen 

på en række sexmord i hamburg, som han havde 

et indgående kendskab til. historien er centreret 

omkring den omrejsende Dr. Caligari, der kommer 

til den lille by holstenwall med sin attraktion, 

Cesare - en søvngænger der kan spå om fremtiden. 

Da en af landsbyens beboere spørger ham, hvornår 

han skal dø, svarer søvngængeren: ”Inden dagen 

DELFINEN 

er omme”. Manden findes død dagen efter, og en 

bølge af mord slår efterfølgende indover byen. Den 

unge Francis alarmeres, da hans kammerat bliver 

dræbt, og hans elskedes liv også står på spil, og 

han skygger søvngængeren for at finde ud af, om 

han er den skyldige. francis finder ud af, at dr. 

Caligari styrer søvngængeren og i virkeligheden 

er den ondskabsfulde morder, og han slår alarm. 

Caligari flygter, men francis følger efter ham til 

en sindssygeanstalt, hvor det viser sig, at Caligari 

er overlæge. På Caligaris kontor finder francis 

nogle papirer, der forklarer hvordan lægen styrer 

søvngængeren, og beskriver hans besættelse af 

en morder fra 1800-tallet ved navn Caligari, som 

kunne styre søvngængere. Caligari lægges herefter 

i spændetrøje på sin egen anstalt. 

her stoppede det oprindelige 

manuskript, men Robert wiene tilføjede en 

rammefortælling til historien, for at den ikke 

var så kritisk overfor autoriterne og især 

sindssygevæsenet. Historien fik altså den krølle, 

at Francis vågner med spændetrøjen på selv, og 

opdager til sin fortvivlelse, at han selv er den 

sindssyge, og at Caligari er hans psykiater. En 

egentlig meget nutidig krølle på halen. 

Filmen blev optaget i et meget lille 

studie. Faktisk var selve studiet kun omkring 6x6 

m, og kulisserne måtte hele tiden flyttes ud og ind, 

når de forskellige scener skulle skydes. kulisserne, 

som var skæve asymmetriske sort-hvide pap- og 

papiranordninger med skyggerne malet på, er især 

det, der gjorde filmen til en inspirationskilde for 

hele den ekspressionistiske filmkunst i Weimarperioden. 

Selve kameraføringen og klipningen i 

filmen er overraskende konventionel. kameraet 

bevæger sig stor set ikke gennem hele filmen, og 

kun forskellige perspektiver udnyttes, som f.eks. at 

filme nedefra og op og omvendt. 

På trods af dette står filmen for mig dog som et 

mesterværk - den bedste stumfilm, jeg nogensinde 

har set. Den er som en rejse ind i en forskruet 

psykopats hjerne, lavet på en måde der gør den 

langt mere skræmmende end nutidens horrorfilm. 

Det nærmest psykedeliske udtryk, der skal skildre 

en psykopats forvrængede perception af verden, 

virker på mange måder bedre end f.eks. Identity 

fra 2003, som forsøger det samme. Godt nok er 

filmen gammel og godt nok er filmrullerne støvede, 

men det er tankerne i den ikke - og det er bestemt 

en oplevelse at åbne døren ind til dette gamle 

rædselskabinet. 

Das kabinett des Dr.Caligari kan downloades gratis 

på www.archive.org 

kilder: 

Cook, David A., 2004, A Narrative History of 

Film – fourth edition, Norton and Company 

www.imdb.com 

retro 

i disse aktualitetshungrende tider glemmer 

vi nogle gange det gode gamle. Vi kigger 

fremad mod nye ipods, fladskærme, 

computerspil og laptops, men husker 

ikke alt det som var fedt engang. i dette 

faste indlæg i Delfinen har du mulighed 

for at skrive om noget glemt, støvet, 

outdated, umoderne eller i det hele taget 

anakronistisk, som bare er det fedeste.

DELFINEN

kultur | ANMELDELSER 

■ kUNST 

kATARzyNA 

kOzyRA: 

IN ART DREAMS 

COME TRUE 

Århus kunstbygning, indtil 26. oktober 

”Det performative” er de seneste år blevet et buzzword 

inden for de nyeste kunstformer, og det gælder 

også for den polske samtidskunstner katarzyna 

kozyra, der med udstillingen ”In Art Dreams Come 

True” tager det performative ganske bogstaveligt. 

Udstillingen består af en lang række videoinstallationer 

og er ganske sigende placeret under jorden 

i Århus kunstbygnings mørke kælderrum. For det 

er underbevidsthedens dybe gemmer og drømmenes 

dunkle afkroge, som kozyra graver frem og 

konfronterer publikum med. “Don’t fall asleep… 

it might be dangerous,” lyder det ildevarslende i 

videoen ”A Summer Tale” – og ja, det er på mange 

måder skræmmende at synke ned i kozyras foruroligende 

filmunivers. 

Med afsæt i 1990’ernes kønsforskning slår kozyra 

fast, at kønnet og seksualiteten bunder i en performativ 

handling, og hun dekonstruerer således den 

traditionelle måde, hvorpå vi kategoriserer identitet 

som noget stabilt og naturligt. i flere af videoerne 

bruger hun direkte kønnet som kostume, mens hun 

i andre bliver undervist i stereotype roller som den 

svulmende operadiva eller den sexede cheerleader. 

Men når udstillingen i mål – udfordrer den, og åbner 

den for nye perspektiver? både-og. 

Den er på mange måder interessant og ’in-yourface’-agtig 

med sine blottede kroppe og mange 

penis-attrapper. Den frontale ligefremhed pirrer 

blikket, men den besidder samtidig den svaghed, at 

budskabet bliver udpenslet lidt for åbenlyst og kun 

lader lidt rum for fantasien. 

Og det er synd, for skal man tage titlen ”In Art 

dreams Come true” alvorligt, må man forvente flere 

sprækker i fortællingen. For drømme undviger per 

definition vores fulde forståelse. de er skræmmende, 

fordi de besidder gemmer og afkroge, som vi ikke 

fuldt ud begriber. Og det er jo netop drømmenes 

foruroligende og tvetydige univers, man må forvente 

at stige ned i, når man som publikum besøger ”In 

Art Dreams Come True” i Århus kunstbygnings 

mørke dyb. 

Udstillingen er dog uden tvivl et besøg værd – om 

ikke andet så for at opleve et frontalt angreb på 

vores ofte stereotype tilgang til kønnet og seksualiteten. 

Jesper Hallstrøm Eriksen 

DELFINEN 

■ TEATER 

FARvEL 

Svalegangen, indtil 25. oktober 

- Endnu et forpulet generationsdrama om 

forventninger – Hvorfor? 

Sådan lyder teaser-spørgsmålet i presseteksten, som 

jeg får udleveret i mit pressekit. 

Generationsdramaer er der i og for sig ikke noget 

i vejen med, da de, som der også står skrevet, er 

evigt aktuelle. Men endnu et generationsdrama som 

hæfter sig på arketyper, corny moderne scenografiske 

effekter og malplacerede stemningsskiftende 

lyde, er desværre ikke nok. 

Scenen er indrammet i grus, som en sti, hvor 

publikum finder vej til deres pladser. det støjende 

underlag, som afslører ens ankomst, indbyder til 

tanker om carportens entré til familiens hus og en 

snarlig indføring i historien om den familie vi skal 

møde. 

vi kender dog historien for godt. Faderen og 

sønnerne. begges forventninger og skuffelsen 

over hinandens utilstrækkelighed. Faderen, den 

altdominerende skygge, som på sine gamle dage 

prøver at opnå en genforening i familien, med 

sin til stadighed, patriarkalske bedrevidenhed. 

Storebroderen, som tilbagestående direktør af 

familieforetagendet, der lever i en karriereorienteret 

pengeverden. Den mellemste bror, den frafaldne 

kompagnon, som skiftede tilværelsen ud med en 

notesbog og forfatterskab. Lillebroderen, den evigt 

entusiastiske pain-in-the-butt, som altid har ret, 

tager tingene som de kommer og kan se udover sin 

egen næse tip. 

■ bøGER 

PIRATER, TERRORISTER 

OG STATER 

Mikkel Thorup 

klim 

Den nuværende krig mod terror fremstilles ofte 

som et brud, som en helt ny type konflikt der knap 

nok kender til nogen fortilfælde, endsige noget 

sammenlignede grundlag. 

Idehistorikeren Mikkel Thorup gør i sin nye bog 

grundigt op med denne forståelse og påpeger, at der 

findes en række paralleller til den nutidige situation. 

hovedfokus i bogen er på at undersøge, hvorvidt 

den trussel, som pirater gennem tiderne er blevet 

udlagt og bekriget som, kan sammenlignes med 

nutidens terror-trussel, der som bekendt er blevet 

genstand for en global krigsførelse. 

At sammenligne lige netop pirater og terrorister 

er ikke i sig selv noget nyt, men bogen her er det 

første systematiske sammenlignede studie. 

Pointen fra Thorups side er ikke, at terrorister i dag 

minder om pirater i et og alt, men at de begge to 

kan forstås som en slags idealtyper på en rædselsfigur, 

som dels kan gøres til genstand for stor furore 

og frygt og dels udsættes for en brutal bekæmpelse. 

bogens analyse er derfor i mindre grad rettet mod 

at sige noget om hvad eller hvem pirater og terrorister 

er, for i højere grad at se på hvordan de er blevet 

beskrevet og behandlet, samt hvad dette har givet 

og fortsat giver anledning til. 

Og lige netop her er der en skræmmende sammenlignelighed, 

for ligesom de ’civiliserede’ staters 

krig mod pirateri i 17- og 1800-tallet i sig selv var 

med til at skabe den sørøver, som vi kender i dag, 

De mødes i en oppudset, rustik og minimalistisk 

IkEA-verden, der i sin moderne enkelthed åbner 

op for diskussioner om gemte følelser og fanden-ivoldskhed. 

65-årige Leon beslutter for at samle sine tre drenge 

til sin fødselsdag. Lettere sagt end gjort får han med 

nogle småløgne samlet flokken, som efter meget besvær 

hurtigt indser deres fejltrin. andet forsøg finder 

sted i sommerhuset, hvor drengenes samarbejde 

sættes på en prøve. 

Frustrationerne over denne tvangsindlægning eksploderer, 

og Leons drøm om at opnå den forening med 

sine egne sønner, som han aldrig selv fik med sin far, 

står på gyngende jord. 

Farvel, eller Far vel, som Svalegangen i samarbejde 

med Anstrax Teater og >>TEATRET

■ bøGER 

DEN hvIDE kONGE 

György Dragomán 

borgens forlag 

barndom bag jerntæppet 

Den 11-årrige Djata er fortælleren i György Dragománs 

(f.1973) prisbelønnede bog Den hvide konge. 

tiden er firserne og stedet er Ceausescus’ rumænien. 

Djatas liv er præget af savn, afmægtighed, undertrykkelse 

og kampen for at holde sig oprejst i en kynisk 

verden af beton, ekstremt nidkære skolelærere og 

ugentlige bandekrige. Oven i det er faderen kort 

forinden blevet arresteret for statsfjendtlig aktivitet 

og er deporteret i arbejdslejr ved Donau-kanalen (den 

rumænske udgave af Gulag). Som følge deraf mister 

moderen sit arbejde og Djata smides ud af den kommunistiske 

ungdomsorganisation. 

bogen består af 17 afrundede kapitler, der ikke som 

sådan har noget med hinanden at gøre. De er som små 

smågeniale noveller hver for sig, og i hvert oprulles 

kun én historie; en episode fra barndommens lager af 

erindringer. Og det er ikke så sjældent nogle dramatiske, 

hjerteskærende og groteske erindringsklip at 

læseren får serveret. 

i de fleste kapitler er det svært at finde en passende grimasse. 

Tit er det så absurd, barsk, men også dorsk, at 

det kan være svært at vælge mellem grinet og gråden. 

Ta’ for eksempel kapitlet ’verdens ende’, der foregår 

den dag Tjernobyl-krafværket eksploderer. Samme dag 

er der fodboldkamp, og de radioaktive skyer driver 

hen over sportspladsen. Rundt omkring arbejder mænd 

i mærkelige dragter. de statslige officerer siger, at 

de ikke bør spille kampen, men at de nødig vil skabe 

panik i befolkningen, så kampen må altså spilles. Dog 

råder de målmændene til ikke at kaste sig i græsset 

efter bolden og få den ind på livet, for bolden samler 

radioaktiviteten op! Overbevist om at faderen kommer 

tilbage og flankeret med et gulnet billede af samme 

i inderlommen, bærer Djata sig igennem det ene 

grosteske optrin efter det næste. 

Er man vant til eller træt af dansk skønprosa om middelklassens 

trakasserier er der hos György Dragomán 

virkelig noget nyt og andet at hente: Dette er usentimental 

realisme for alle pengene. Og desuden med 

det forførende trick, at det hele er set og beskrevet fra 

det oplevede drengeperspektiv; det fører ikke så lidt 

kulsort humor og skæve iagttagelser med sig. 

Efter endt læsning ånder læseren stakåndet, men også 

sørgmodigt ud. Stakåndet fordi forfatterens prosastil 

er uforlignelig tjep og nærmest uden et punktum. 

Sørgmodigt fordi det absurde, volden og brutaliteten 

ingen ende synes at tage. 

Stefan M. Rasmussen 

■ FILM 

hAPPy-GO-LUCky 

Instruktør: Mike Leigh 

Medvirkende: Sally hawkins, Alexis zegerman, Andrea 

riseborough, m.fl. 

Tilværelsens ulidelige lethed 

Mike leighs nye film hentes hjem af Sally Hawkins’ 

præstation i hovedrollen som den overpositive grinebider 

Poppy, der insisterer på at sprede det gode 

humør. Manuskriptet følger Poppys gnidningsfrie 

optik på tilværelsen, og glider gang på gang af på de 

ellers interessante eksistentielle spørgsmål, filmen 

berører. 

Poppy er en farvestrålende klasselærer, som er 

ven med alle – eleverne, kollegerne, den hjemløse 

og sine to meget forskellige søstre. hun har et 

overskudsagtigt og frygtløst engagement i andre 

mennesker. hun lytter, spørger ind til folk og er 

forstående. Det bliver ikke tungt og terapeutisk, 

for Poppy supplerer det alvorlige med selvironi og 

kærlig moro, og løfter tilværelsens slukørethed til 

det humoristiske og finurlige. 

Filmens gennemgående tematik er, hvorledes 

personerne forvalter og forstår voksenlivet. Poppy er 

omgivet af folk, som bekymrer sig om tilværelsen, 

og som ikke mener, at man er lykken og voksenlivet 

værdigt, før man tager ansvar – dvs. alt fra at følge 

trafikreglerne, få børn eller investere i fast ejendom. 

Men Poppy tager tingene som de kommer og har 

ingen plan for sit liv. hun elsker sin frihed og det 

kaotiske element i at leve i nu’et. Det gør hende 

beundringsværdig, men også en smule afmystificeret 

og trættende i længden. For hvor bevidst er Poppy 

om sine valg i tilværelsen? 

Alle kan lide Poppy, og hun bliver aldrig for 

alvor sagt imod. hendes personlighed møder sit 

kultur | ANMELDELSER 

■ bøGER 

SIkkERhED, TERRITORIUM, 

bEFOLkNING 

Michel Foucault 

hans Reitzels forlag 

Foucault, den franske poststrukturalist, der gjorde op 

med marxismen og proklamerede menneskets død, er 

så godt som allestedsnærværende. 

På Dansk Teknisk Universitet er han med på råd når 

der diskuteres motoroptimering og på Århus universitet 

læses han på alt mellem Psykologi og Jura. 

Foucault opererer ikke med dogmatiske sandheder, 

men forsøger at forholde sig kritisk til et samfund, 

hvor han ser magten overalt. Den sande kritiske holdning 

er næsten umulig i et Foucault’sk perspektiv, 

hvor ideen om biopolitik, hvor vi ikke længere bliver 

indoktrineret af en streng stat, men i stedet formes så 

vores lyster og drifter passer ind i samfundets rammer, 

er den grundlæggende præmis for det moderne 

samfund. hvordan kan man kritisere et samfund 

udefra, når alt er inkorporeret og formet? 

Foucault, der døde i en alder af 58 år, forsøgte igennem 

sit relativt korte forfatterskab, at besvare dette 

spørgsmål, ofte med skiftende argumenter og forskellige 

analytiske fokuser. 

Denne sidste udgivelse i den lange række af bøger 

der behandler Foucault tager sit udgangspunkt i en 

række forelæsninger på Collège de France i 1977-78. 

modstykke i en verdensforskrækket, snæversynet og 

sammenbidt kørelærer. Men modsætningsforholdet er 

karikeret og derfor ikke særlig interessant. 

Det er derimod forholdet til den højgravide og ’voksne’ 

søster, som på projicerende vis mener, at Poppy 

indirekte dømmer hendes borgerlige ’lette’ tilværelse. 

Dét er interessant, fordi sammenstødet mellem de 

to levemåder afspejler et genkendeligt dilemma: At 

være en fri sjæl i et ubekymret nu uden bindinger 

eller langsigtede mål, overfor trangen til at hengive 

sig til samfundets strukturer og ’fremtidssikre’ tilværelsen 

med rækkehus, børn, indretningsgejl og ture 

i plantecenteret. her får Poppys optik på tilværelsen 

et relevant modspil, der glimtvis nuancerer hendes 

valg. Problematikken drukner dog i sidste ende i 

Poppys gode humør, der løfter og bygger bro, men 

samtidig udglatter de afgrundsdybe forskelle mellem 

mennesker, som ellers beriger tilværelsen med mere 

tankegods end en insisterende lethed. 

Anne Krogh Madsen 

Forelæsningerne dækker et væld af emner der springer 

i tid og sted, men alle påviser stor opfindsomhed 

og inspirerer til at sparke lidt liv i sit eget akademiske 

virke. Den bedste af dem er hans metafor om den 

”gode hyrde”, som tager vare på sin flok og forstår at 

lede gruppen og rådgive individet. 

På samme måde er vi mennesker, når lortet brænderw 

på, vilde efter at invitere staten ind i vores liv, så 

den, som den gode hyrde, kan garantere for en tryg 

hverdag. På den måde dannes der grobund for en ny 

form for totalitær stat, der ikke klemmer individet 

udefra, men tværtimod bydes velkommen helt ind i 

privatsfæren. Ikke ulig vi terrorforskræmte danskere, 

der sparker asylansøgere ud og lader os overvåge i 

lange baner, så vi kan blive trygge og glade igen. 

Måske lidt mere Foucault ville hjælpe? 

Jonas Lysgaard 

DELFINEN

gruBlereN | ALkOhOL 

bERUSELSENS DIALEkTIk - CiViliSatioN og BarBeri 

ord og foto | PETER MEEDOM 

Big Bang 

Af de onder, som jævnligt påføres 

menneskeslægten, er nogle mindre, men dog 

så smertefulde, at man undrer sig over, hvorfor 

det ikke har lykkedes videnskaben (oh, du 

guddommelige entitet!) at eliminere denne 

gene kaldet tømmermænd. Så mens 7000 

videnskabsmænd forsøger at genskabe verdens 

genese ved hjælp af instrumentet LhC (Large 

hadron Collider, run away!), kunne man godt 

forvente, at kuren mod tømmermænd blev 

prioriteret højere. Det er dog ikke nødvendigt 

med en 27 kilometer lang tunnel for at undgå 

tømmermænd. budet er enkelt: Lad være med at 

drikke. Imidlertid udgør alkohol et grundlæggende 

element i den vestlige kultur, hvis indflydelse på 

civilisationen har været til heftig debat gennem 

historien. Nogle kulturer har anset alkohol som 

en hellig væske, hvis indtagelse skulle begrænses 

til ceremonielle formål, mens andre har forsøgt 

at forbyde den fra samfundet. vi ved, at de i det 

antikke Grækenland, ligesom os i dag, tilskrev 

alkohol evnen til inspiration og ødelæggelse. 

Ordet vin er afledt af det græske oin, som var 

med til at adskille den hellenske civilisation fra 

barbaroi, barbarerne. her på universitetet – 

civilisationens højdepunkt – inkorporeres barbariet 

imidlertid i form af indvielsesritualet: Rusugen. 

Alkoholforbruget på universitetet bruges til at 

løsne på hæmningerne i en social sammenhæng og 

udgør således en uomgængelig faktor i skabelsen af 

sammenhængskraften. Alkohol kan forvisse os om, 

at vi endelig har fundet sandheden om livets natur; 

en betryggende oplevelse, som sjældent undes én i 

de ædru timer. 

metafysiske tømmermænd og guds død 

biblen har som altid en løsning parat på livets store 

6 DELFINEN 

spørgsmål, her fra Ordsprogenes bog, v. 6-7: ”Giv 

øl til den, der er ved at gå til grunde, og vin 

til de fortvivlede; lad ham drikke og glemme 

sin armod, holde op med at tænke på sin 

elendighed.” Paradokset består som bekendt i 

elendighedens tilbagevenden den følgende morgen. 

Tømmermænd er værst, når det optagne alkohol 

er opbrugt – altså når blod/alkohol niveauet når 

ned på nul igen. Giftstoffet er nu væk, men det 

er skaden ikke. Tømmermænd involverer typisk 

en kombination af hoved- og mavepine, tørst, 

mathed, humørpåvirkninger, diarré, svimmelhed, 

kvalme, hjertebanken, koncentrationsbesvær 

og træthed. videnskabsmænd har endnu ikke 

afdækket tømmermændenes psykosomatiske 

sammenhænge, men dehydrering og hypoglykæmi 

(lavt blodsukker) er typiske fysiske symptomer. 

Tømmermænd har dog også kognitive og 

følelsesmæssige elementer. Den britiske forfatter 

kingsley Amis – efter eget udsagn en af de største 

fulderikker i sin samtid – skrev tre bøger om det 

at drikke, hvori han bl.a. beskrev et fænomen, 

han kaldte ”de metafysiske tømmermænd”, 

som er den stemning dagen efter, hvor skyerne 

varsler ilde og verden virker misantropisk. kafkas 

”Forvandlingen”, hvor hovedpersonen en dag 

vågner op, forvandlet til insekt, er i følge Amis 

den mest præcise litterære repræsentation af 

tømmermænd. 

Tømmermænd har sandsynligvis ledsaget 

alkohol siden dennes indtog i stenalderen. 

Nogle antropologer har sågar hævdet, at 

alkoholproduktion er gået forud for landbruget. 

Andre historikere har spekuleret i beruselse som 

en af de forundrende fænomener – sammen med 

døden, drømme, uvejr – der har skubbet samfund 

imod organiseret religion. De gamle egyptere, 

som ifølge historierne havde sytten forskellige 

typer øl, troede at Osiris havde opfundet drikken. 

De døde blev således begravet med øl nok til et 

muntert liv i det hinsides. Alkohol har desuden 

været et foretrukket lægemiddel hos vore forfædre. 

Man mente, at det kunne kurere alt fra flatulens, 

hundebid og skaldethed til nyresten og døvhed. 

I dag har videnskaben oplyst os om alkoholens 

manglende medicinske nytte, men dens bidrag 

til det sociale er svær at komme udenom. vi er 

begunstigede af et samlet campus med et væld 

af fredagsbarer, som muliggør møder på tværs af 

faggrænserne. For nogle kan fredagsforlystelserne 

godt virke barbariske, men lad os glædes over 

civilisationens sejr, når man stadig kan se en 

skare fauner og satyrer og unge nymfer dionysisk 

jublende følge en thyrsosstav rundt i uniparken.

■ kULTURkALENDER 

koSmiSk frYgt elller deN dag Brad pitt 

fik paraNoia 

Indtil 18. oktober, Århus Teater 

Christian Lollike har forfattet stykket, en såkaldt økokalypse, 

der stiller skarpt på den megen snak om klima og global 

opvarmning. Gennem tre personer, som skiftes til at spille 

den både frygtsomme og idealistiske brad Pitt karakter, 

oprulles det overvældende katastrofescenarium med vid og 

bid. 

maNd iii – aSYl i JYllaNd 

Indtil 21. oktober, Charlotte Fogh Contemporary, 

Klostergade 32 

kunstudstillingen Mand III tager fra forskellige sider begrebet 

’mand’ og de fordomme og forventninger der omgærder 

dette under behandling. det er fire danske kunstnere samt 

den hollandske videokunstner Jeroen kooijmans, som for 

en stund har fået asyl hos baggårdsgalleriet Charlotte Fogh 

Contemporary. 

kulturNat – Stemmer i NatteN 

10. oktober, Århus (all over..) 

Så er der på ny dømt kulturnat i det meste af Århus, hvor en 

alenlang række institutioner åbner dørene og byder indenfor, 

mens der udenfor på gader og stræder vil finde både spændende 

og forunderlige ting sted. 

I år sker det under temaet Stemmer i natten. 

aNalogik / duNkelBuNt 

17. oktober, Train, kl. 23 

Denne sene aftenstund på Train byder på koncerter med 

danske Analogik og tysk-østrigske Dunkelbunt. Der er dømt 

glade toner og dunkle beats, når alt fra electronica og jazz 

blandes op med tango og dub. 

WhY StudY literature? 

22. - 24. oktober, Taasingegade 3, bygning 1441 

Over tre dage sætter konferencen why study literature fokus 

på litteraturens rolle i samfundet. Der vil både være forelæsninger 

med danske og udenlandske kulturforskere samt en 

række workshops. 

Nordisk institut står bag konferencen i samarbejde med 

Akademiet for æstetikfaglig Forskeruddannelse. konferencen 

foregår dog på Det Teologiske Fakultet. 

CompletelY SimultaNeouSlY 

24. oktober - 1. november, Entré Scenen, kl. 20 

kan man danse et stykke musik eller spille en dans? 

Det forsøger det internationale 8- mands-ensemble wego i 

hvert fald at gøre. fire dansere og fire musikere udvisker i 

forestillingen Completely Simultaneously grænserne mellem 

rytmisk musik og moderne dans. 

BaNale hiStorier 

Indtil 25. oktober, Machwerket, Vestergade 62 

Galleriet MAChwERkET præsenterer billedkunstneren 

Claus Ejners soloudstilling banale historier. Udstillingen tegner 

et kritisk, men også humoristisk billede af den gennemsnitlige 

danskers hverdag. 

Til banale historier knytter der sig et endagsarrangement, 

som finder sted på kulturnatten 10. oktober. 

kultur | FORÅRETS bEDSTE kONCERTOPLEvELSE 

DELFINEN

Den største fredagsbar nogensinde! 

Studiestart betød også Danmarks 

Største Fredagsbar og 

Idrætsdag. De studerende 

blev budt på alt fra kajkagekast 

til skønsang fra Tv-2, og 

fredagsbaren blev større end 

nogensinde med over 8000 

studerende samlet i universitetsparken. 

Kajkage-kast, hygge og Tv-2 koncert! 

Universitetsparken var atter scene for en 

kæmpe fest, da Studenterrådet i samarbejde 

med Studenterlauget og Århus Universitetssport 

havde budt de århusianske 

studerende til Danmarks Største Fredagsbar 

og Idrætsdag. Og fredagsbaren blev 

større end nogensinde! 8000 studerende 

havde taget imod invitationen til at feste i 

selskab med deres medstuderende, og der 

kunne således meldes om alt udsolgt, inden 

aftenen var omme. 

Rekordstor idrætsinteresse 

Dagen blev bogstaveligt talt sparket i gang, 

da de første morgenfriske studerende indledte 

idrætsdagen med fodboldturnering 

kl. 9:30, og derefter gik det slag i slag. 

For de sportsinteresserede studerende var 

der mulighed for at få lysten stillet inden 

DELFINEN 

for sportsgrene så forskellige som basket, 

pilates og endda den traditionelle Kajkagekast. 

Og interessen var stor! Idrætsdagen 

satte rekord med over 1000 tilmeldte studerende, 

og mange af sportsgrenene kunne 

allerede tidligt på ugen melde om fyldte 

hold. Thomas Haubjerg Højen, klubkoordinator 

for Århus Universitetssport er 

således meget tilfreds med arrangementet. 

”Det var fedt at se så mange engagerede 

studerende, der havde det sjovt med at 

dyrke sport”, udtaler han. Sammenlægningen 

af idrætsdagen med Danmarks Største 

Fredagsbar ser han kun som en fordel: 

”Der er en utrolig god synergieffekt mellem 

de to arrangementer. Idræt om dagen 

og fest om aftenen giver aktiviteter for de 

studerende hele dagen. Og det nyder begge 

arrangementer godt af.” 

Én stor fest 

Og fest var der! Programmet var spækket 

med store musiknavne, og der var noget for 

enhver smag. Ølteltene emmede af stemning, 

og de festglade studerende var godt 

underholdt af lokale Århus-bands som 

eksempelvis Lis Er Stille. Senere fortsatte 

festen med uformindsket styrke på den 

store scene, da kopibandet Tennis iførte sig 

kitschede kostumer og spillede store hits 

fra de sidste årtier, som alle kunne synge 

med på. 

Sangfesten blandt de mange studerende 

fortsatte med Nik & Jay, og ”Du for lækker, 

lækker…” blev skrålet af menneske- 

Studenterrådet kæmper for anstændige boligforhold! 

500 studerende stod uden tag 

over hovedet ved studiestart. 

Studenterrådet har derfor sat 

ekstra fokus på de studerendes 

boligforhold og kræver 

blandt andet en reel boliggaranti 

af Århus Kommune. 

Da Aarhus Universitet d. 1. september 

åbnede dørene for en hel ny årgang af 

studerende, manglede 500 af disse stadig et 

sted at bo. Studerende uden bolig er ikke 

et nyt fænomen ved studiestart, men 500 

boligløse studerende er rekordhøjt, især når 

man tager i betragtning, at optaget på de 

danske universiteter er lavere end normalt. 

Derfor har Studenterrådet i september 

måned sat ekstra fokus på de studerendes 

boligforhold. 

De studerende bor på campingpladser 

Årsagerne til boligmanglen er mange, men 

én af de centrale er, at Århus Kommune 

over de sidste tre år har skåret mere end 

30% til bygningen af nye kollegier. Det 

er derfor blevet sværere for studerende 

at finde gode og billige boliger i Århus, 

og mange har været nødsaget til at bo på 

campingplads, vandrehjem eller endda 

på hoteller de første par måneder. Århus 

Kommune har ellers vedtaget, at man vil 

genindføre den såkaldte boliggaranti for 

nye studerende, hvilket jo umiddelbart 

lyder godt. Desværre er der nogle punkter, 

der halter. Først og fremmest sikrer denne 

boliggaranti ikke boliger til de studerende 

generelt men blot, at det er nye studerende, 

der først får bolig. På den måde bliver det 

næsten umuligt for alle andre studerende at 

få f.eks. et kollegieværelse. Samtidig garanteres 

der først en bolig fra 1. januar. 

Derved må de nye studerende se sig hensete 

til at bo på f.eks. campingpladser og 

studiekammeraters sofaer fra studiestart og 

hen over både jul og nytår. 

Studenterrådet kræver bedre boligforhold 

For Studenterrådet er det uacceptabelt, at 

nye studerende bydes velkommen på Aarhus 

Universitet under de boligforhold. Studenterrådet 

kræver derfor, at der laves en 

mængden ud over hele universitetsparken. 

Stemningen nåede usete højder, da Tv-2 

kom på scenen og sluttede festen af med 

alle de velkendte sange og Steffen Brandts 

skælmske smil på læben. 

Arrangementet endnu engang en succes 

Og det var ikke kun de fremmødte 

studerende, der var tilfredse med festen. 

Jacob Nielsen, formand for SRL, der stod 

bag Danmarks Største Fredagsbar, kan se 

tilbage på en succesrig dag: ”Formålet var, 

at de studerende kunne mødes på tværs 

af uddannelser og årgang, og det lykkedes 

rigtig godt. Alle var positive og kommet 

for at feste”, udtaler han. Arrangementet 

har haft stor opbakning fra både de frivillige 

og de festende studerende. ”Danmarks 

Største Fredagsbar er blevet et koncept, der 

er indprintet i de studerendes bevidsthed, 

og derfor har vi mulighed for at arrangere 

en stadig større fest for de studerende”, 

afslutter Jacob Nielsen. Du kan også glæde 

dig til, når Danmarks Største Fredagsbar 

næste gang slår dørene op i maj 2009. Du 

kan læse mere om dato og musiknavne, når 

tiden nærmer sig, på www.storfredag.dk 

Foto: Kasper Hemme 

reel boliggaranti, at der bygges flere billige 

studieboliger, og at eksisterende kollegier 

renoveres. Studenterrådet har derfor arbejdet 

på flere fronter for at opnå disse krav: 

vi har lagt pres på Århus Kommune, og vi 

har udtalt os i pressen. Men vi samarbejder 

også med bolig- og lejerorganisationer i 

Århus og er repræsenteret i Kollegiekontorets 

indstillingsudvalg for derved at kunne 

få reel indflydelse. 

Hvis du vil høre mere om Studenterrådets 

arbejde for anstændige boligforhold, er 

du velkommen til at kontakte studielivssekretær 

Troels Bo Knudsen på knudsen@ 

sr.au.dk 

Foto: Søren Kjeldgaard / AU-foto

En studiemesse fejrer 20-års fødselsdag! 

De studerende kunne endnu 

engang finde gode tilbud, da 

Studenterrådets studiemesse 

fejrede 20 års fødselsdag i 

september måned. 

Da Studenterrådets årlige studiemesse løb 

af stablen fra mandag den 8. september til 

onsdag den 10. september, var det til en 

aula og en vandrehal på Aarhus Universitet, 

som var fuldstændig booket af alt lige fra 

store virksomheder som Rambøll Management 

over kommunale arbejdspladser som 

Randers Kommune til frivillige organisationer, 

der ville gøre opmærksomme på en 

god sag. Blandt andet var organisationen 

Bloddonorerne i Århus mødt op for at 

skabe opmærksomhed omkring vigtigheden 

af at donere blod. Det resulterede i, at 227 

studerende meldte sig som bloddonorer. 

En studiemesse med 20 års erfaring 

I år var det 20-års jubilæum for Studenterrådets 

studiemesse, og med tiden er 

Den grønne bølge strømmer ind over Danmark 

og gør nu også sit indtog blandt de 

studerende på Aarhus Universitet. Oprettelsen 

af Grønt Netværk på Københavns 

Universitet har sat skub i debatten om 

grønne universiteter. Den reelle indflydelse, 

som dette netværk har fået på Københavns 

Universitet gennem månedlige møder med 

rektoratet om, hvordan universitetet kan 

blive bæredygtigt, har inspireret studerende 

på landets øvrige universiteter til 

at gøre deres indflydelse gældende. Nu er 

turen kommet til Aarhus Universitet, hvor 

Studenterrådet spiller en central rolle i at 

opstarte et grønt studenternetværk i Århus. 

” For Studenterrådet er det vigtigt at skabe 

rammer og støtte initiativer, der 

er med til at gøre Aarhus Universitet et 

mere spændende sted at være 

studerende”, udtaler formand for Studenterrådet, 

Mikael Bomholt Nielsen. 

De studerende engagerede i bæredygtigt 

arbejde 

Det første informationsmøde blev afholdt 

d. 18. september, hvor de fremmødte 

arrangementet blot blevet endnu større og 

endnu mere besøgt. 

At studiemessen er så populær overrasker 

ikke Studenterrådets formand, Mikael 

Bomholt Nielsen: ”Vi forsøger i Studenterrådet 

at afspejle alle de studerendes 

forskellige interesser, og derfor har vi et 

bredt spektre af stande, der tiltaler alle studerende 

på hele universitetet”, udtaler han. 

At studiemessen nu kan fejre 20-års 

fødselsdag vidner om, at studiemessen er 

et arrangement, der går på tværs af tid og 

udvikling, mener Studenterrådets formand. 

Studiemessen har det hele 

Studenterrådets studiemesse er stedet, hvor 

man som studerende kan hygge sig med 

hinanden, mens man besøger de forskellige 

stande, ligesom man kan skabe gode 

kontakter til erhvervslivet og måske endda 

sikre sig en arbejdsplads. For virksomhederne 

og de frivillige organisationer er 

studiemessen en mulighed for at rekruttere 

fremtidige kandidater eller blot skabe 

opmærksomhed omkring deres arbejde. 

Studiemessen indeholder altså lidt af hvert, 

hvilket er en af årsagerne til, at arrange- 

Studenterrådet arbejder for grønt universitet 

Studerende på Københavns 

Universitet arbejder for bæredygtigt 

universitet. Studenterrådet 

er nu med til at starte 

Grønt Netværk op på Aarhus 

Universitet. 

studerende diskuterede fremtidsperspektiverne 

for et grønt universitet. Stemningen 

var positiv og præget af et energisk 

engagement og en utålmodighed efter 

at komme i gang med det bæredygtige 

arbejde. Det blev besluttet på mødet, at der 

er et todelt sigte med Grønt Netværk: 1. 

At få indflydelse på universitetets drift og 

energimæssige prioriteringer - og måske 

endda påvirke Århus som studieby. 2. At 

kvalificere de studerendes viden og miljømæssige 

bevidsthed og også gøre opmærksom 

på, hvad den enkelte studerende kan 

gøre for at mindske energiforbruget. Det 

er af afgørende betydning for netværkets 

fremtid, at der er opbakning fra de 

studerende på Aarhus Universitet. Derfor 

er enhver studerende, der kunne have 

den mindste interesse i bæredygtighed og 

klima- og miljøområdet, meget velkommen 

i netværket. Hverken faglig viden eller 

organisatorisk erfaring er en nødvendig 

forudsætning - blot lysten til at påvirke! 

Til gengæld for indsatsen får du mulighed 

for at møde medstuderende fra hele landet, 

arbejde på tværs af fag- og fakultetsgrænser 

om et område, der interesserer dig, og 

få direkte indflydelse på universitetets drift 

mentet er så godt besøgt både af erhvervslivet, 

de frivillige og de studerende: 

”Vi er i Studenterrådet glade for at kunne 

bidrage til at skabe et socialt arrangement, 

hvor de studerende også får et fagligt og 

erhvervsmæssigt udbytte”, udtaler Mikael 

Bomholt Nielsen. 

Studenterrådet glæder sig derfor over at 

kunne fejre endnu en fødselsdag for studiemessen, 

når den næste år slår dørene op for 

den 21. af slagsen. Dette vil foregå i dagene 

fra den 7. til den 9. september 2009. 

og energihensyn gennem samarbejde med 

klimasekretariatet og rektoratet. Har du 

lyst til at tage del i arbejdet for et bæredygtigt 

universitet i Grønt Netværk AU, eller 

har du bare lyst til at høre mere? Så henvend 

dig til Jacob Isoe Klaerke: klaerke@ 

studmed.au.dk og hør, hvornår næste møde 

er, og hvor netop du kan tage fat! 

Studenterrådet 

har fået ny næstformand! 

Anna Bager tiltræder som næstformand i 

Studenterrådet, hvor hun overtager posten 

fra Troels Bo Knudsen. Anna Bager, der 

før næstformandsskabet var styrelsesmedlem 

i Studenterrådet, ønsker med sin nye 

titel at sørge for, at de studerende på Aarhus 

Universitet bliver hørt i alle afkroge af 

universitetet: ”Jeg har lyst til at tage fat, der 

hvor der er problemer rundt omkring på 

universitet. Som for eksempel i Studienævnene, 

hvor de studerende ikke altid er lige 

vel repræsenteret og ikke altid bliver hørt”, 

udtaler hun. 

Anna Bager er 21 år og læser til daglig 

Statskundskab på Aarhus Universitet. 

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C 

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30 fredag kl. 9 -13 

Telefon 8942 5464 Fax 8942 5474 e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk 

DELFINEN

humor | UhMOR 

OPFøRELSE AF..iNaNo...oNa..N... 

0 DELFINEN 

hVem er aNSVarlig ?

DELFINEN

DELFINEN

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY - Delfinen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?