August 2009 - Mission Afrika

Tema:
Vort
daglige
brød
Årsskrift 2009
Årsberetning, regnskab, informationssider
- Bliv klog på arbejdet i
Mission Afrika
1
August 2009
6
nr.

2 3
Tema: Vort daglige brød Af Ruth Jeppesen, formand for Mission Afrika
Indhold
Eftertanke
Når jeg har besøgt flygtningelejrene i Cameroun, bliver
versene i Matthæus kapitel 25,35-40 levende på en ny
måde, siger landekoordinator Thore Eklund.
Læs om flygtningelejrene på side 18.
Artikler
Storstilet renovering af bibelskole 4
Desperat brug for rent vand 5
Sundhedsarbejde, der virker 6
Vi var de mødre, de aldrig havde haft 8
Forældreløse Matthew blev nummer et 9
Livet som spedalsk 10
Kærlige knus og åbne hjerter 12
Mor-Barn-Center trænger til renovering 13
Hawas fredagsklinik 14
Fik livet tilbage 16
Når husets overhoved er en kvinde 17
Kirke blandt flygtninge 18
Stort og småt 19
Mission Afrika, Folkekirkelig Mission i Afrika,
er et dansk missionsselskab, stiftet i 1911.
Motto: “Trofast er han, som kalder jer, han vil også
gøre det.”
ISSN 0907 607
Årsberetninger
Udgiver: Mission Afrika • Nørregade 14 • 6070
Christiansfeld • tlf.: 7456 2233 • Fax: 7456 1334
Mail: ma@dmr.org • www.missionafrika.dk
Giro: 640 7293 • Bank: Reg. nr. 9743 konto 640 7293
Formand: Pastor Ruth Jeppesen
Generalsekretær: Kristian R. Skovmose, tlf. 2346 8692
Landssekretær: Karl Georg Pedersen, tlf. 5129 6320
”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig,
og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod
mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af
mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig. Da skal de retfærdige
sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise,
eller tørstig og gav dig noget at drikke? Hvornår så vi dig som
en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj?
Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen
vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en
af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.”
Årsberetningerne er at finde på side 21-29. Beretningerne
kommer omkring arbejdet i Danmark og alle samarbejdslandene
og projekterne
Årsregnskab og kommentarer: læs side 30-31.
Vi glæder os over et overskud på trods af krisetider...
På informationssiderne side 33-37 finder man oplysninger
om Mission Afrikas bestyrelse, samtlige ansatte både ude og
hjemme samt i Mission Afrika Genbrug.
På side 38-39 er der beretning fra Mission Afrika Genbrugs
første år som selvstændig organisation.
Redaktion: Kristian R. Skovmose og Mette Swartz
Layout: Orla F. Møller, Ydre Missions Hus
Tryk: Handy Print, Skive
Oplag: 9.800. Næste nr. udk. i uge 39
Fotos: Hvor intet andet er anført, er fotos taget af
Mission Afrikas medarbejdere.
Forsidefoto: Barn i Kangahun, Sierra Leone, Foto:
Jakob Swartz Sørensen
Vort daglige brød
”Giv os i dag vort daglige brød”. Sådan
lærte Jesus os at bede, og dermed
fortæller han os, at brødet er en del af
Guds gave til os. Bønnen bliver i dag
bedt ud over hele kloden, men med
vidt forskellig baggrund.
For nogle er brødet en banal selvfølge – for
andre er bønnen om det daglige brød et råb
om hjælp.
sion Afrikas samarbejdslande. Selv kommer
jeg mæt, velnæret og rask, og så står jeg
pludselig over for børn med store maver og
misfarvet hår – tegn på fejlernæring eller
sult. Man føler uvægerligt mødrene stirre på
ens velstand. Bare få timers kørsel uden for
Nigerias blomstrende hovedstad Abuja kan
man se disse fejlernærede børn. Børn, der
ligesom jeg beder ”giv os i dag vort daglige
brød” – men unægteligt med helt anden
udsigt til at få bønnen opfyldt.
Mens jeg kan gå hen i det nærmeste
supermarked, skal disse børns forældre
kæmpe med stort set alt - fra udpint jord
og misvækst til dårlige vandforhold og
klimaændringer.
Nogle har mad…
Jeg husker et teaterstykke, der indledes
med, at folk sidder bænket omkring et langt
bord. På den ene side står der skåle med
dejlig mad ud for hver person. På den anden
side er der intet. En glasvæg forhindrer,
at den ene gruppe kan nå maden, men de Usynlige glasvægge
kan se, hvordan de spiser på den anden Guds børneflok er delt af utallige usynlige
side.
glasvægge, men i det moderne skuespil
Stykket minder mig om mine besøg i Mis- opdager de spisende efterhånden, at de
kan made den sultende flok på den anden
side af glasset, for der findes huller i
“Selv kommer jeg mæt, velnæret glasvæggen.
og rask, og så står jeg pludselig I den virkelige verdens usynlige
over for børn med store maver glasvægge er der også huller.
Mission Afrika har fundet nogle
og misfarvet hår – tegn på
af dem, og vi prøver
fejlernæring eller sult.
efter bedste evne
Man føler uvægerligt
mødrene stirre på
ens velstand.”
at lave hullerne større, så vi kan være med
til at ændre livet for mennesker. Vi kan med
vore midler arbejde sammen med vore
medsøskende, så sygdom, dårlig ernæring,
urent vand og dårlige arbejdsmuligheder
kan blive ændret.
Hullerne forsvinder
Det, vi som kristne er kaldet til – også i
Mission Afrika - er at lave hullerne så store,
at glasvæggen til sidst bryder sammen og
forsvinder helt. Jesus gjorde det, da han tog
brødet og velsignede det og sagde: ”Dette
er mit legeme”. Glasvæggen er brudt ned af
livets Herre, Jesus Kristus. Han, som er livets
brød. Sammen med ham er vi sendt for at
skabe én hel, retfærdig verden. En opgave,
der er så klar og enkel, at den kan formuleres
i en børnesalme:
”Del med andre af din rigdom.
Del med andre af dit brød.
Han, som beder dig, er jo Herren.
Del med andre, tro og
bed.”

Kirkens bibelskole i Gulbin Boka i Nigeria
trængte til en opmuntring, og Mission
Afrika besluttede at give støtte til
renovering af elev- og personalebygninger
samt bedre sanitetsforhold.
Det har været en fantastisk oplevelse at
være med i hele byggeprocessen, som bl.a.
indbefatter produktion af lerblokke, hvortil
der blev hentet vand flere steder fra. Der
er blevet leet og svedt meget undervejs.
Forhenværende og nuværende elever har
hjulpet til i samarbejde med professionelle
håndværkere, og efterhånden har stedet
udviklet sig til en stor arbejdsplads.
De, der var skeptiske, har med glæde kunnet
se, hvordan bygningerne er skudt op.
Andre har oplevet, at det, som blev lovet, er
blevet realiseret, og eleverne har erfaret, at
der ved fælles hjælp kan gøres en forskel.
Der har for øvrigt mellem de frivillige været
en holdning til, at det er ’noget for noget’.
Det er ikke, fordi de ikke vil hjælpe, men
holdningen er, at skal vi arbejde, skal vi også
have noget for det. At gøre noget af sig selv
eller selv tage et initiativ er ikke en selvfølge,
men dette har dog ændret sig undervejs.
Har betydning for landsbyen
At få en fire-årig uddannelse som evangelist
har stor betydning for den enkelte såvel
4 5
Af Inger og Poul Martin Nielsen, Nigeria Af Inger og Poul Martin Nielsen, Nigeria
Storstilet renovering af bibelskole
Der blev hentet vand mange steder fra
for at kunne lave lerblokke til byggeriet.
Gulbin Boka, Nigeria
som landsbyen, han kommer fra. Måske
vælger bibelskoleeleven efter at have
afsluttet de fire år at forsætte på secondary
school, svarende til 6. til 12. klasse. Eller
tage yderligere fire år på en videregående
bibelskole. For landsbyen, som han vender
tilbage til, betyder det, at han kan hjælpe
med at skrive og give viden videre.
Udfordringer på byggepladsen
Der tages nye elever ind hvert fjerde år, og
i år er et nyt hold begyndt. For dem blev
opstarten meget anderledes, fordi byggeriet
også begyndte. Det har været en stor
udfordring for alle, men det er lykkedes
at finde en vej. En del af de professionelle
håndværkere er muslimer, så der skulle
findes forståelse for bedetider, hvor bønnen
foregik på pladsen, ligesom det skulle
respekteres, at der ikke arbejdes søndag i
gudstjenestetiden.
Sammen glæder alle sig nu over, at der står
to hostels, to personalebygninger samt
toilet og bruserum færdige. - Vi tror også, at
forbøn for arbejdet har været afgørende. Vi
har ikke haft uheld undervejs.
Nu står her gode, solide bygninger, som vi
glæder os over. Men som Herren lærer os,
er det ikke det ydre, men det indre, vi skal
vægte. Der er ikke mindre brug for forbøn
for skolen nu, da vi kan vise disse fine bygninger
frem, tværtimod. Vi ved alle, at det
ikke er bygninger, der forandrer mennesker,
men hjertets indre indstilling.
Fakta
Bibelskolen
i Gulbin Boka blev oprettet i 1996 af
Kristi Lutherske Kirke i Nigeria på grund
af behovet for et sted at undervise nye
kristne. Gulbin Boka er et nyt missionsområde,
og sammen med udbredelsen
af kristendommen opstod ønsket om
at lære mere om Jesus og at kunne
læse, skrive og tilegne sig viden.
Desperat brug for rent vand
Det seneste år er der blevet gravet
fem nye brønde og renoveret to i
Kontagora-området i Nigeria. Der er
desperat brug for rent vand i området
og for viden om, hvilken betydning
rent vand har.
Fem brøndgravere, som bliver vejledt af en
mand ved navn Gamakesa, står for arbejdet
med at grave nye brønde og renovere eksisterende.
Tre af de fem er blevet uddannet i
et tidligere vand-projekt. Når en brønd skal
graves, er det en vigtig del af processen,
at beboerne i landsbyen er involveret. De
betaler lidt til det, hjælper med at grave,
sørger for mad til graverne og giver logi.
Det sidste er ikke så svært, for graverne får
lov til at bruge kirken som deres bopæl, så
længe arbejdet står på. Brøndgraverne er
seje mænd, der fortjener ros. De sover på
en træbænk om natten, de hakker og graver
i stenhård jord om dagen, og de bliver på
stedet, indtil arbejdet er færdigt.
Alvorlige konsekvenser
Der, hvor de endnu ikke har en brønd, er det
pigernes arbejde at hente vand. Ofte går
de en kilometer og nogle gange op til fem
kilometer efter vand. Det er kostbare dråber,
der bæres hjem, og de bruges med omhu.
Ved vandhullet kan man ofte se børn pjaske
rundt i det lavtstående vand, og nogle
lidt større vover sig måske længere ud.
Kvinderne står længere væk, de har taget
opvasken med ned til vandet, og der vaskes
tøj, som lægges til tørre på stenene. Det ser
ud, som om de grå sten er blevet til blomstrende
bede. Et farverigt eksotisk billede,
der har alvorlige konsekvenser, fordi det
er årsag til mange sygdomme - ofte med
døden til følge.
Der er viden om vigtigheden af at have
rent vand mange steder her i Kontagoraområdet.
Alligevel går det galt, for mange
landsbyer ligger afsides, og nogle gange er
det lettere at fortsætte, som man altid har
gjort. Der er brug for støtte og handling, der
er brug for oplysning og vejledning.
Undervisning i hygiejne
Det fik eleverne og deres familie på Kristi
Lutherske Kirkes bibelskole i Gulbin Boka for
Dreng på vej til brønden med vasketøj
nylig. En hel dag blev brugt på undervisning
om renlighed, og alle, det vil sige børn fra 10
år og opefter, deltog i undervisningen, som
bestod af teori og praksis.
Der blev bl.a. gjort rent på grunden, og der
var undervisning i brug af et pit-toilet, som
er en septiktank med cementlåg, hvori der
er et lille toilethul. Børnene syntes, det var
sjovt at hjælpe, og de drønede rundt og
samlede skidt op. Det bedste var, da børnene
efter endt arbejde fik lov til at vaske
hænder med sæbe - undervisning i praksis.
Dagen efter kom en ægtemand og takkede,
fordi hans kone havde fået lov til at deltage
og havde lært så meget. Afsluttende på undervisningen
har der været en lille prøve, og
planen er, at almen sundhedslære fremover
skal indgå i undervisningen på bibelskolen.

6 7
Af Rikke Vestergaard, Dakka, Nigeria
Sundhedsarbejde, der virker
Sygeplejerske og tidligere missionær
Rikke Vestergaard var tilbage i Nigeria
fra november 2008 til april 2009.
I den periode blev mange opereret
og hjulpet mod sygdomme i Dakkaområdet.
Sidst jeg ankom til Dakka, var der en dreng
på fire år, der var indlagt med malaria,
og han var meget dehydreret og havde
høj feber. Han fik drop, og det kan være
svært at finde en vene på et sort barn, så
Ibrahim Sanda, der er leder af klinikken,
fik velfortjent ros, fordi det var lykkedes
for ham.
Det var derfor en meget glad far, der for-
Dakka, Nigeria
talte mig, at han havde troet, at sønnen ville
dø, inden de nåede frem med ham, men nu
var han i stand til selv at spise.
Ibrahim er blevet rigtig skrap til at bruge et
mikroskop, og det betyder meget for tilliden
til klinikken, at vi i mange tilfælde kan finde
den rigtige diagnose og give en effektiv
behandling fra første dag. Den nærmeste
læge er tre timer væk fra Dakka, så vi får
alle slags patienter ind.
I år har vi f.eks. haft tre personer med slangebid.
En måtte have to ampuller slangeserum,
før hans blødninger stoppede. De to
andre kunne vi klare med smertebehandling.
En ampul med slange-serum koster
8.500 naira - hvilket svarer til prisen på
en stor ged eller to sække korn. Derfor
skal vi hele tiden tænke økonomi med
ind i behandlingen.
Ibrahim vinder mere og mere folks tillid,
fordi han er meget ansvarsbevidst, venlig
og tålmodig. Han klarer det rigtig godt, og
der er også orden i pengesagerne.
Jeg bruger selv mine bøger meget; nu
ligger de i skabet på klinikken, og Ibrahim
har opdaget, at man godt kan få god
hjælp af bøgerne.
Mens jeg var i Jos for at købe medicin,
kom der således en mor til klinikken med
et barn på seks år, som havde skåret sig i
Rikke Vestergaard er i perioder
på klinikken i Dakka som
ulønnet konsulent, senest fra
november 2008 til april 2009.
Når hun er der, bliver mange
opereret og behandlet for
deres sygdomme.
en finger helt ind til benet. Enden af fingeren
hang bare lige lidt ved. Ibrahim tænkte, at
det var værd at prøve at sy fingerspidsen på
igen, og det lykkedes.
Kursus i øjensygdomme
I Dakka har alle en grad af flodblindhed,
nogle blot lidt kløe, mens andre er blevet
blinde. Derfor bør kliniklederen også have
et kursus i øjensygdomme. Et kursus varer
imidlertid to måneder og afholdes i Kano
i august/september. Det er netop i den
periode, hvor vejen er dårligst, så folk i
Dakka er ilde stedt uden folk på klinikken. Vi
håber dog på, at Ibrahim kan komme af sted
næste år, da det er nødvendigt.
Ibrahim Sanda
Det er kun, når jeg er i Dakka, at lægerne
fra Jalingo kommer for at operere, og det er
der flere grunde til. Vi skal hente lægerne
og køre dem tilbage igen, og det er kun,
når jeg er der, at vi har en bil og en chauffør.
Det er også for stort et ansvar at lægge
på en ung medarbejder at stå alene med
8-10 nyopererede patienter. Det er sket, at
jeg har måttet åbne et operationssår for at
stoppe en livstruende indre blødning. I år er
det blevet til tre lægebesøg og 26 opererede
patienter.
Vi har også haft besøg af øjenlægen og
hans stab fra Jos. Vi havde 42 patienter,
Ibrahim styrer klinikken
hvoraf kun de 14 kunne opereres. Det
er altid en god oplevelse med lægernes
besøg. Dels er de nogle glade kristne, der
spreder glæde og håb, dels er de meget
effektive. Alle patienter kom sig fint uden
komplikationer, og flere patienter fik
medicinsk hjælp som gav dem bedre syn.
Ibrahim lærte en del om øjensygdomme
den weekend, og jeg synes, det er fantastisk
at se og opleve. Det er da også en
af de mange oplevelser, der får mig til at
rejse til Dakka igen.
Tre mænd har været på regeringens skole i Takum for at tage en tre-årig
uddannelse, der ligner den danske uddannelse til sygeplejerske. Dog har
de mere diagnostik og mindre plejearbejde.
Den første fik arbejde ved en lokal regeringsklinik. Den anden blev syg og
døde i oktober 2008. Den tredje, som hedder Ibrahim Sanda, er ham, der
nu passer klinikken i Dakka.
- Det er imidlertid ikke rart, at vi ikke har en ekstra ansat, for arbejdet
står og falder med Ibrahim. Dakka ligger afsides ved enden
af en vej, der pt. er skyllet væk, og folk, der ikke er knyttet
til området, vil ikke være der. Dette gælder ikke kun sundhedspersonale,
men f.eks. også lærere. Politifolk kan ikke
sige nej, men betragter det nærmest som straffearbejde
at blive sendt til Dakka.
Vi forsøgte at finde en ung, der havde bestået afgangseksamen
på secondary school, og som vi kunne have tillid
til magtede arbejdet på klinikken, og som vi måske senere
kunne give en uddannelse, men vi fandt ingen.
- Derfor er der nok at se til for Ibrahim, når han er alene,
og der er også rigeligt, når jeg i perioder er der. I skrivende
stund er Ibrahim alene på klinikken, og den eneste trøst
er, at det er en af hans gode venner, der er leder af den
nærliggende regeringsklinik, så de kan hjælpe hinanden,
når der er et særlig vanskeligt tilfælde.
Ibrahim er blevet uddannet til sygeplejerske og er
leder af klinikken i Dakka.

8 9
Af Louise Damtoft Lassen, Afrika InTouch Af Peter Michael Lauritzen, Nigeria
Volontør:
Vi var de mødre, de aldrig havde haft
Som Reach Out-volontør i Afrika In-
Touch og Mission Afrika oplevede Maja
Feilan at kunne gøre en synlig forskel
for drengene på børnehjemmet Gidan
Bege - men de gav os mindst lige så
meget til gengæld, fortæller hun.
Selvom Maja Feilan kom hjem fra sit tre
måneders volontørophold i Jos, Nigeria, i
november 2008, savner hun stadig drengene
fra børnehjemmet.
- Jeg og seks andre volontører kom derned
for at gøre en forskel for dem, men de
gjorde sandelig også en forskel for os,
fortæller Maja Feilan, som er overbevist om,
at drengene vil huske de danske volontørers
evne til at se dem, som de hver især var.
- Sammen med os oplevede de plads til at
lege og kærlig omsorg på en anden måde,
end de var vant til, fortsætter Maja.
- En dag sagde en af drengene, at vi nærmest
var blevet de mødre, som de aldrig
havde haft. Det var virkelig rørende.
Troen på Gud er deres daglige brød
Mange af drengene på børnehjemmet Gidan
Bege kommer fra muslimske slumkvarterer,
og Maja er overbevist om, at den kristne tro
i dag spiller en afgørende rolle for drengene
på Gidan Bege.
- En af de ældre drenge fik lov til at se ”Passion
of the Christ”, hvor man gennem barsk
scenografi følger Jesu korsfæstelse, død og
opstandelse. Den film vendte op og ned på
hans syn på Gud, for nu vidste han, at al
den kriminalitet, han tidligere havde lavet på
gaden, var tilgivet. Det var en meget stærk
oplevelse for både ham og os andre.
Deler troen
De danske Reach Out-volontører tilbringer
tre måneder i fællesskab med nigerianske
volontører. De sover, spiser, arbejder og
deler troen med hinanden. Og det er noget
ganske særligt, mener Mona Solsø, som
også er tidligere Reach Out-volontør og i
dag ansat som koordinator for Reach Outprojektet.
- Reach Out-projektet indeholder derfor
både muligheden for at hjælpe mindre privilegerede
og dyrke fællesskabet i den kristne
tro med de nigerianske volontører.
Både Mona og Maja er sikre på, at volontørerne
får lige så meget igen, som de giver.
- Jeg har bl.a. lært nogle helt andre livsværdier
at kende, fortæller Maja, der mener, at
afrikanernes glæde er mere smittende og
dyb end danskernes glæde.
- Deres tro på og afhængighed af Gud
er også meget inspirerende. Derfor får vi
mindst lige så meget med os hjem i bagagen,
siger hun.
DM i indsamling:
Forældreløse Matthew blev nummer et
Matthew Monday er en af de unge,
som bliver støttet gennem DM i Indsamling.
Han går i 2.g. på Butechs-kostskolen,
som er et teknisk gymnasium.
I Nigeria får man en placering i forhold
til sine klassekammerater, og Matthew
har gjort det så godt, at han er nummer
et i sin klasse.
- Jeg har to søstre, en store- og en lillesøster.
Vi boede med begge vore forældre,
indtil jeg blev 11 år. Da døde min mor af sygdom.
Derefter boede vi stadig med vores far,
men han blev også syg, og livet begyndte
at blive virkelig vanskeligt. Da han ikke længere
kunne arbejde, måtte han sælge vores
ejendele, f.eks. vores tv og musikanlæg. Jeg
måtte på et tidspunkt stoppe min skolegang
for at tjene penge på markedet, fortæller
Matthew Monday.
Fakta
Fakta Danmarks Radio, Dansk Tipstjeneste og ISOBRO,
der er brancheorganisation for 101 indsam-
Reach Out er et volontørprojekt i samlingsorganisationer,
tog i 2005 initiativ til at gøre
arbejde mellem Afrika InTouch, Mission
en ekstra humanitær indsats med en storstilet
Afrika og den nigerianske ungdoms-
kampagne, der fik navnet ”DM i Indsamling.”
organisation AYPAD. Reach Out har syv
Gennem konkurrencer og events blev danskerne
gange sendt teams af sted til Jos, hvor
engageret i en humanitær indsamling, hvor pen-
de danske volontører arbejder side om
gene gik til ”Forældreløse børn i Afrika.”
side med nigerianske volontører. Det
ottende team sendes af sted til august.
Kampagnen kulminerede i et stort show på
Hvis du vil vide mere om Reach Out,
DR-TV i maj 2005, hvor DR’s sendeflade fulgte
kan du besøge hjemmesiden
aktiviteterne i hele landet. I alt blev der indsam-
www.reachout.dk.
let 38 mio. kr.
19 organisationer med nye projekter for
forældreløse børn i Afrika delte indsamlingsbeløbet.
Mission Afrika deltog med projektet
- Jeg har bl.a. lært andre livsværdier
”Videregående uddannelse for forældreløse
at kende, fortæller Maja Feilan, der
børn i Nigeria”. Mission Afrika fik tildelt i alt
mener, at afrikanernes glæde er mere
597.000 kr. til projektet.
smittende og dyb end danskernes.
Her er hun sammen med en af sine
afrikanske venner, Eunice.
- Da jeg var 15 år, døde min far. Min storesøster
var på det tidspunkt allerede blevet
gift. Men hendes mand stak af fra hende,
og hun var alene om at tage sig af deres to
børn. Min lillesøster kom til at bo på et hjem
for forældreløse, mens jeg i en alder af 16
år blev bragt til Gidan Bege (Håbets Hus) - et
center for børn, der lever på gaden. Det var
på Gidan Bege, at jeg blev kristen, idet jeg
modtog Jesus som min personlige frelser.
Jeg kom til at bo i landsbyen Gyero, hvor et
af City Ministries’ børnecentre ligger.
- Da jeg skulle begynde i gymnasiet,
fik jeg at vide, at jeg
skulle på Butechs, og jeg
blev ked af det. Jeg havde
nemlig hørt, at der var
meget dårligt selskab
blandt eleverne. Derfor
Matthew Monday blev
forældreløs som 15-årig
og kom derfor på Gidan
Bege. I dag går han på
teknisk gymnasium og
klarer sig flot.
begyndte jeg at bede for skolestarten. Det
viste sig, at Butechs ikke var så skidt, som
jeg havde troet, men der er også vanskelige
ting forbundet med at gå der. Det,
som holder mig oppe, er, at jeg føler, at jeg
virkelig opnår noget uddannelsesmæssigt
ved at gå på skolen. Jeg får også spillet en
del fodbold, og jeg er med i en fredsgruppe,
hvor der både er kristne og muslimer. Jeg er
også med i den kristne studenterforening,
hvor mange på skolen kommer. Dér er jeg
gruppeleder i en bibelstudiegruppe.

Livet som spedalsk
10 11
Af Kaja Nemuel, Nigeria
Over for mig på mit kontor sidder
Mercy. Hvad hun hedder til efternavn,
ved jeg ikke, for når hun sætter sin
underskrift, skriver hun kun Mercy.
Ubehjælpsomt skrevet, for hun mangler
fire fingre på hver hånd.
Jeg lærte Mercy at kende, da hun kom med
sin lille nyfødte søn, Caleb. Han var en måned
gammel - en stor baby, men så tynd, så
tynd. Jeg spurgte, hvad hun havde givet ham
at spise, og hun sagde: ”Mest vand”. Det
chokerede mig, og da hun så det, skyndte
hun sig at tilføje: ”Jeg kan ikke amme ham,
da jeg ingen mælk har”.
Jeg fik lavet en aftale med Mercy om, at hun
skulle give ham modermælkserstatning. Vi
fik en snak om at holde flaskerne rene, koge
vandet godt, køle det af og ikke gemme
mælk fra den ene gang til den anden osv.
Hun var med på alt det, jeg sagde, og jeg
kunne forstå, at det ikke var første gang,
hun prøvede det. Det gik alt sammen meget
fint i næsten et helt år, hvor hun kom regelmæssigt
for at få penge til mælkepulver
og vitaminer til drengen. En gang imellem
havde hun ham med og viste ham stolt
frem. Han var en dejlig stor dreng.
Fire børn døde
Men så en morgen kom Mercy alene, og
grædende fortalte hun mig, at Caleb var
død. Han havde fået feber, havde haft diarre
og opkastning og var så død efter et par
dage. Min tanke er, at han nok er blevet dehydreret.
Det kan man nemt blive, hvis man
ikke sørger for at få nok at drikke i en sådan
situation, når der er så varmt som i Nigeria,
og det sker desværre for mange børn. Caleb
var Mercys fjerde barn, der døde. Hun har
født seks børn, hvoraf kun de to lever.
Mercy har haft et svært liv. Som ung fik
hun spedalskhed, siden mistede hun to
ægtemænd og fire børn. På trods af dette
er hun taknemmelig for alt, hvad hun har
fået.
Blev spedalsk
Mercy er født i 1970 i Borrong, en landsby
på den anden side af floden i nærheden af
Dilli. En af Mission Afrikas tidlige missionsstationer.
Mercy fortæller om sit liv:
- Som 15-årig blev jeg syg og fik sår og
bylder over hele kroppen. Mine forældre var
døde, så jeg boede hos min bedstemor. De
kunne ikke forstå, hvad der var galt, men
en dag kom der en mand til Borrong. Han
samlede de syge og hjalp dem. Jeg gik med
for at få hjælp. Da han havde set på mig,
sagde han, at han troede, det var spedalskhed,
jeg havde. Det kunne vi ikke forstå, for
vi kendte ingen med spedalskhed, og jeg
vidste ikke, at jeg havde været i forbindelse
med nogen, der havde sygdommen. Han
bad mig komme med til spedalskhedslandsbyen
Sabon Gari, der ligger i nærheden af
Numan. Min bedstemor tog med.
Fik bortopereret fingrene
- Sygeplejersken i Sabon Gari var missionær
Kirsten Højgaard, og hun henviste mig til
Numan Hospital, hvor jeg fik medicin. Da
jeg begyndte at tage medicinen, blev jeg
for alvor syg. Det var, som om bylderne på
kroppen eksploderede, alting klistrede til
min krop, og fluerne sværmede om mig. Jeg
fik et moskitonet af Kirsten og lå så under
nettet i en hel måned. Derefter tog hun mig
til Mango Hospital for spedalske, hvor jeg
var i seks måneder.
- I al den tid var min bedstemor hos mig
og passede mig. Mine hænder var meget
medtagne, og fire fingre på højre hånd blev
bortopereret i Mango, da alle knogler var
rådnet. Senere, da jeg var kommet tilbage
til Sabon Gari, opererede dr. Unwin venstre
hånds fingre væk, så nu har jeg et par hænder,
der ikke kan lave ret meget.
Alene med to børn
- I Sabon Gari fortsatte jeg med at få medicin
i tre år, indtil jeg blev erklæret smittefri.
Min bedstemor var flyttet sammen med mig
dertil, og vi fik en rund hytte at bo i. Den var
bygget ved hjælp af penge fra Danmark til
patienter som mig. Den oprindelige hytte
er efterhånden faldet sammen, men jeg
Sabon Gari, Nigeria
har bygget en ny på stedet, hvor den gamle
stod.
- Min bedstemor flyttede senere tilbage til
Borrong, men jeg blev boende. Jeg havde
nemlig truffet en ung mand, som jeg blev
gift med. Han havde også haft spedalskhed.
Vi fik to dejlige børn sammen, Lois og
Shadrack. Shadrack er i dag 23 år, og Lois
er 17. De går begge i skole. Min mand døde
for syv år siden. Jeg blev gift igen, men da
de følgende børn døde, og jeg bestemte, at
jeg ikke ville have flere, flyttede min anden
mand, så i dag bor jeg alene med mine to
børn.
Jeg er så taknemmelig for den hjælp, jeg
har fået gennem missionærerne. Uden den
ved jeg ikke, hvor jeg havde været i dag.
Samtidig er det meget vigtigt, at vi lærer at
tage vare på os selv.
Har dannet en spedalskhedsforening
De forhenværende spedalskhedspatienter har dannet en forening, som
hedder ’Hjælp til selvhjælp’. Der er 37 medlemmer, som samles regelmæssigt.
- Vi deler vores glæder og sorger med hinanden og prøver at opmuntre
hinanden. Vi minder hinanden om, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på
os selv - sørger for at vaske vores sår, forbinde dem, hvis det er nødvendigt,
spise sund mad osv. Hvis en af os bliver syge og trænger til at
komme på hospitalet, så er det som regel mig, der tager med og hjælper
dem, da jeg er lederen af foreningen, fortæller Mercy.
Medlemmer betaler 20 naira (ca. 1 krone) om året i medlemskab.
- Det er vores håb, at disse penge kan være med til at starte noget
arbejde, så vi kan tjene lidt penge til at underholde os selv med. Tidligere
blev der undervist i syning på klinikken, og der var også nogle symaskiner,
som var kommet fra Danmark til dette formål. Disse er nu så gamle,
at de dårligt kan bruges, men vi håber at få startet noget op igen, og
dertil beder vi om hjælp, lyder appellen fra Mercy.

REMI, Mbamba, Nigeria
12 13
Af Hans Wendelboe Bøcher, horneXplorer
Kærlige knus og åbne hjerter
Støvet står i en stor, tør sky om os. I
løbet af få øjeblikke forvandles handicapskolen
REMI til et inferno af smil,
glade stemmer, blå skoleuniformer
og støv. Horne Efterskoles kulturlinje
horneXplorer er på besøg.
Det er frokost. Eleverne på handicapskolen
REMI har netop fået fri. Madpakkerne venter.
Og det får de lov til, for denne formiddag
er det noget helt andet, der lokker eleverne
ud på den stegende hede gårdsplads.
Der er besøg fra Danmark. 20 elever og deres
lærere fra Horne Efterskole er på besøg,
og det skaber hurtigt tumultagtige scener.
Sket meget
Inden mødet i gården har Mr. Bongi stolt
vist os rundt på hele skolen. Og der er sket
meget. Siden sidste års Xplorer-hold var på
besøg, er her bygget skolekøkken, veludstyret
computerlokale, frisørsalon og systue.
Også bibliotek, sundhedsklinik og to nye
klassefløje er kommet til.
You are welcome
Vi besøger alle klasserne. Lige så snart vi
træder ind i et klasseværelse, rejser eleverne
sig og synger skolens slagsang: ”We
are the residents of Remi School.” Eller også
råber de: ”You are welcome” om kap med
hinanden, så vi virkelig tror på dem.
I en af klasserne er eleverne dog mere
fåmælte. Men det har den simple årsag, at
nogle er døve og andre stumme, men de vil
alligevel byde os velkommen med en sang.
Ved hjælp af tegnsprog og en ihærdig lærer
lader de os på overvældende måde forstå,
at vi virkelig er ventede.
Livsglæde
50 af skolens mindste elever jagter i højt
tempo en af de danske drenge i skolegården.
Til sidst lader han sig fange og vælte
omkuld. Eleverne kaster sig jublende over
ham. Der er arme og ben overalt, men også
store tandsmil og lykkelige øjne. Det er
sprudlende livsglæde og kulturudveksling i
øjenhøjde.
Imens sidder andre i smågrupper i skyggen.
Nogle synger, andre fletter hår, og i baggrunden
har en lille døv dreng lånt en af de
danske drenges briller. De morer sig begge
over at have byttet udseende for en stund.
Han ser sjov ud med de alt for store briller.
Glemte en klasse
Støvet når ikke at lægge sig, før det igen
ringer til time. Kærlige knus og åbne hjerter
står tilbage. Både hos de nigerianske elever
på REMI og hos de danske Xplorer-elever.
På vej til bussen opdager et par af de danske
elever et klasselokale, vi ikke nåede at
besøge på rundvisningen. De stjæler sig til
et hastigt besøg og overvældes igen, måske
endnu mere denne gang. Som i de andre
klasser havde eleverne glædet sig til at
synge for os. Og så glemte vi dem! Taknemmeligheden
stråler i deres ansigter, mens de
synger: ”Welcome, welcome to our school!
We are happy to be with you!”.
Men bussen venter
Idet vi sætter igang, fyldes skolegården igen
af støvskyer. Måske støvet aldrig helt lægger
sig på REMI?
Fakta
Hans Wendelboe Bøcher er lærer
på Horne Efterskoles kulturlinje
horneXplorer, der hvert år bl.a. rejser
til Nigeria for at bo på den lutherske
kirkes gymnasieskole, Lutheran Junior
Seminary, Mbamba.
Læs mere på www.horneXplorer.dk.
Af Aage Nielsen, landegruppen for Centralafrika
Mor-Barn-Center trænger til renovering
Mor-Barn-Centret i Bohong, i Centralafrika,
er et veldrevet sundhedscenter,
som trænger til en større renovering
16 år efter indvielsen.
Sudanmissionen begyndte i 1983 arbejdet
i Den Centralafrikanske Republik i et
samarbejde med den lille lutherske kirke
i grænseområdet mod Cameroun, og der
blev satset på tre områder: Teologisk uddannelse
af evangelister, kvindearbejde og
sundhedsarbejde. Siden blev de to første
områder overtaget af andre, og Sudanmissionen
koncentrerede sig om det medicinske
arbejde.
Med støtte fra Danida byggede missionær-
parret Vera og Bent Skindhøj ”Mor- Barn-
Centret” i byen Bohong i den nordlige del
Medarbejderstaben
Staben på Mor-Barn-Centret gør et stort
arbejde for at hjælpe mange patienter.
Efter 16 år trænger centret til en storstilet
renovering.
Catherine Naabeau (midt for i den brune
kjole) overtog ledelsen af Mor-Barn-Centret
i 2002, da danske missionærer ikke
kunne være i landet pga. uro.
af kirkens område. Det blev indviet under
stor festlighed i 1993. Ikke kun byen var
med i festen. Der var folk fra nær og fjern og
repræsentanter fra regeringen. Og det store
flertal var muslimer.
Afrikaner overtog ledelsen
I de første år var centret ledet af danske
missionærer, men så opstod der uro i landet
med usikkerhed til følge. Det betød, at de
danske missionærer fra 2002 måtte blive i
Danmark, og en af de afrikanske medarbejdere,
Catherine Naabeau, måtte overtage
ledelsen, som hun har stået for siden. Det
har hun klaret utrolig flot. Hun har formået
at holde sammen på en god medarbejderstab,
og hun har holdt centret kørende
gennem alle vanskelighederne, der også har
indeholdt overfald og plyndringer.
Tiltrængt renovering
Nu er centret tydeligt slidt. Derfor har Mission
Afrikas landegruppe for Centralafrika,
efter at Vera og Bent Skindhøj i efteråret
2008 har besøgt stedet, udarbejdet en plan
for renovering af centret. Den behandles i
skrivende stund af Mission Afrikas bestyrelse,
og man håber, at den kan sættes i værk i
løbet af efteråret 2009.
Man hører ofte om projekter i Afrika, der
mislykkes. Her er et, der er lykkedes på
trods af store vanskeligheder, og centret er
med sin indsats for især kvinder og børn en
væsentlig side af det kristne vidnesbyrd på
stedet. Og det er afrikanerne selv, der aflægger
dette vidnesbyrd for deres muslimske
medborgere. Derfor må vi hjælpe til med, at
det kan fortsætte.

Hawas fredagsklinik
Fredag er en travl og festlig dag på
Kangahun Sundhedscenter. Faktisk i
hele Kangahun, for det er den ugentlige
markedsdag. Folk kommer vandrende
til fra de omkringliggende landsbyer
for at handle, og dagen er derfor
ganske velvalgt som vaccinationsdag.
Efterhånden som kvinderne bliver færdige
på markedet, kommer de gående op ad den
røde vej med hver deres barn på ryggen og
det gule klinikkort i hånden. I løbet af nogle
timer fyldes den lange gang uden for Hawas
konsultationsværelse med mødre og deres
små børn.
Undervisning via sang
Når Hawa vurderer, at alle er kommet, kan
det første punkt på dagsordenen, sundhedsundervisningen,
begynde. Med høj, bydende
og lidt autoritativ stemme begynder
Hawa at synge og klappe, og mødrene svarer
med sangenes omkvæd, som gentages
hele tiden. Alle klapper i takt, eller rettere i
14 15
Af Anne Marie Frøkjær, Sierra Leone
mange samstemmende takter
på én gang, og hvis nogen har
lyst til at rejse sig og danse, så
gør de det.
Nogle af sangene udvikler sig
til små teaterforestillinger, og
Hawa er en uovertruffen entertainer.
En sang handler om,
at god hygiejne giver godt helbred,
og i versene formaner
Hawa, at man skal holde sit
barns tøj rent, og kvinder skal
holde deres hår rent og ordentligt flettet.
Som sangen skrider frem, begynder Hawa
med grinende frækhed at nappe mødrene,
hive dem i håret eller sætte deres tøj i
uorden, mens hun syngende fremsiger
lange spørgsmål som: ”Du, som er mor,
hvis du kommer til klinikken med dit barn,
og barnets tøj er beskidt, og dit eget hår er
stridt og uredt, tror du så, at sygeplejersken
vil snakke med dig?” Hertil svarer alle kvinderne
højt i kor med den lyd, der betyder:
NEJ! Stor moro.
Hawa forklarer, at sangene i tillæg til deres
underholdningsværdi har stor uddannelsesmæssig
værdi, fordi folk langt bedre husker
beskeder, der fremsynges, end beskeder,
der blot siges. I en anden sang, som synges
hver fredag, tales der om vigtigheden af at
vaccinere sit barn. Konsekvenserne ved at
undlade at gøre dette illustreres med stor
dramatik og indlevelse af Hawa, som, mens
hun synger, ruller med øjnene og læner sig
døende bagover i et anfald af mæslinger.
I et andet vers halter hun voldsomt op og
ned ad gangen - nu tilsyneladende ramt af
polio. Når sundhedsundervisningen er færdig,
bedes der for dagens klinik, og Hawa
går i gang.
Høj succesrate
Hawa kalder navn efter navn op, og mor
efter mor tager sit barn fra brystet, op fra
gulvet eller frem fra ryggen og går ind.
Børnene vejes, deres højde og ernæringsmæssige
tilstand måles, og til slut gives
den vaccination, barnet er nået til. Herefter
binder mødrene igen deres børn på ryggen
og går de få meter eller mange mil tilbage til
deres hjem.
Vaccinationsprogrammet må betegnes som
en succes. Ifølge en husstandsundersøgelse
gennemført som en del af midtvejsevalueringen
af projektet i juli 2008 følger omkring
80 procent af alle børn under et år vaccinationsprogrammet
og kan derfor forventes
at blive fuldt immuniserede, inden de fylder
et år.
Hawa fortæller, at på de fem år, der er gået,
siden hun blev uddannet, er der sket en
mærkbar udvikling i mødrenes holdning og
viden. De er ikke længere bange for vaccinationerne
og er begyndt at opleve den
faldende sygelighed og dødelighed blandt
de små. Hawa mener, at vaccinationsdækningen
nærmer sig 100 procent med hastige
skridt. Hun tilskriver succesen den massive
oplysning, der har været fra regeringen og
organisationer gennem radioen og gennem
oplæring af lokale sundhedsarbejdere –
som netop er et af dette projekts satsningsområder.
Hawa lægger ydermere vægt på, at det er
næsten gratis at få vaccineret sit barn. Det
giver alle en reel mulighed for at omsætte
den viden, de har, til praksis.
Glæder og udfordringer
Jeg spørger Hawa, hvad hun godt kan lide
ved sit arbejde.
- Det hele, svarer hun.
- Fødslerne, at undersøge de gravide, vaccinationer
og sundhedsundervisningen. Jeg
kan godt lide at danse og synge og være
sammen med folk. Vi griner, og det elsker jeg.
Hver fredag venter mødre og deres børn på at blive undersøgt og vaccineret hos
Hawa, som er distriktssygeplejerske.
Kangahun Sundhedscenter
- Men, fortsætter hun, uden at jeg har
spurgt hende om det negative.
- Som du ved, er det udfordrende at arbejde
under disse betingelser. Jeg er ikke på lønningslisten
– jeg får ingen løn af regeringen.
Det er hårdt.
Får ingen løn
I Sierra Leone kommer man ikke automatisk
på lønningslisten, selv om man arbejder for
staten. Man skal ansøge, og det er en proces,
som kan tage lang tid. Man må regne
med at betale et beløb til hver eneste mand
bag hvert eneste skrivebord, man bliver
sendt til, for at få sin ansøgning igennem.
Uden denne betaling kommer papirerne
simpelthen aldrig videre. Det beløber sig til
ret høje og for Hawa temmelig uoverskuelige
beløb. Dette system er medvirkende
til, at mange klinikker og sundhedsposter i
landet reelt drives som små private forretninger,
hvor sundhedspersonalet skaber sig
den nødvendige indkomst direkte gennem
deres arbejde.
Lokalbefolkningerne betaler prisen herfor i
form af høje priser på medicin og konsultation.
På Kangahun Sundhedscenter er
muligheden for at drive en sådan privat
forretning minimeret. Gennem projektet
er et system kaldet ’Revolving Drug Fund’
etableret, som sikrer, at indkomster fra
sundhedsarbejdet og salg af medicin bogføres.
En del af overskuddet sættes til side til
køb af ny medicin og løbende omkostninger.
En anden del af overskuddet benyttes til at
betale ’påskønnelser’ til blandt andet Hawa,
fordi hun ikke er på lønningslisten. Dermed
er hun sikret en lille løn.
Hawa
Hawa er 33 år. Hun blev færdiguddannet
som distriktssygeplejerske i 2003 og har
arbejdet i Kangahun siden juli 2008. Hun
bor i landsbyen sammen med sin søn
på fem år. Hendes mand arbejder for en
frivillig organisation et andet sted i landet
og deres yngste søn, Mahmoud på halvandet
år, bor hos Hawas mor.
Mahmoud er retarderet, og det har kostet
Hawa og hendes mand store bekymringer
og også rigtig mange penge. Nu, hvor
Mahmoud er hos sin bedstemor, vil Hawa
forsøge at få samlet nok penge sammen
til at tage til Freetown og ansøge om at
komme på regeringens lønningsliste. Siden
hun blev færdig som distriktssygeplejerske
i 2003, har Hawa ikke fået løn af staten.
Indtil Hawa kommer på regeringens lønningsliste,
arbejder hun videre. Fredag efter
fredag indprenter hun med mæslinge-feberrullende
øjne, polio-ramte ben, energisk
klappende hænder og højtsyngende
stemme mødrene til Sierra Leones næste
generation, hvordan de skal undgå, at deres
børn bliver syge og dør.
Fakta
Anne Marie
Anne Marie Frøkjær er projektassistent
ved Kangahun Sundhedscenter. Gennem
arbejdet har hun stor kontakt med mødre
og børn i hele området omkring Kangahun,
og hun nyder stor respekt. Det er
Hawa med ryggen til.

Sierra Leone
16 17
Af Anne Marie Frøkjær, Sierra Leone Af Mette Schmidt, Cypern
Fik livet tilbage Når husets overhoved er en kvinde
Mamy blev indlagt på klinikken en
almindelig torsdag. Hun var et forfærdende
syn. Hun lå dér, knogler oven
på knogler, ansigtshuden strakt til det
yderste ud over de skarpe kindben.
Men øjnene var det uhyggeligste. To
kæmpestore sorte huller kiggede ud
på os.
De ikke bare kiggede, de kaldte på os. De
rummede en desperat fortabthed, som kun
kommer over den, der ikke længere selv
kan råde over eget liv og skæbne.
Det, som måske stærkest nærede den
brændende bøn midt i al fortabtheden i Mamys
øjne, var det lille, underernærede barn,
som rev Mamys udhungrede og fuldstændig
tomme bryst ud fra blusen og suttede nytteløst
efter næring.
Opgivet
Mamys mand stod beklemt i den anden
side af rummet. Han blev ikke længe, men
forsvandt skyndsomst hjem til sin landsby.
Det stod hurtigt klart, at familien havde opgivet
Mamy. De havde allerede accepteret
døden og ventede nu kun på, at den skulle
indtræffe. Således levner den hjerteskæren-
de fattigdom ikke altid plads
til hjerterum i livets sværeste
stunder, men bliver i stedet
erstattet af, hvad der kan
synes en benhård kynisme.
Vant til døden
Således lå Mamy alene det
meste af tiden. Hendes mor
kom forbi med lidt mad en
gang imellem, men maden
var uden næring. Mamy var kommet på en
behandling af meget stærk tuberkulose-medicin,
som lige så vel kunne betyde døden
som livet. Vi talte om, at hun havde behov
for næring, - og selvom det ikke er kutyme
på klinikken, begyndte vi at give hende et
par kopper mælk hver dag. Det lys, der
tændtes i hendes øjne, den vilje, hvormed
hun drak mælken til sidste dråbe, var måske
det, der også fik os til at arrangere at få et
godt måltid bragt til hende hver dag. Lyset
i hendes øjne talte til os, som om det ville
sige: ”Jeg har viljen til at leve, bare giv mig
chancen”. Maden var straks sværere at få
ned. Ofte kastede hun maden op igen, men
det fik hende blot til mat, men trodsigt, at
bede doktoren om at give hende noget
medicin, der ville få hende til at spise.
Tilbage til livet
Et par uger gik sådan. Mamy drak sin mælk
og spiste mere og mere, og medicinen
gjorde sit i kroppen, og langsomt vendte
hun tilbage til livet.
Så en dag, alt for tidligt, kom de og udskrev
hende. Manden havde en høne med
til os som tak, og Mamy smilede et smil
uden uhygge, som de gik af sted. Vi havde
prøvet at få hende til i det mindste at blive
i Kangahun, men familien havde besluttet
sig. Vi bad for, at hun ville komme efter sin
medicin, og for, at hun ville forsætte med
at forøge sin vægt. Og heldigvis så vi Mamy
komme til klinikken efter sin medicin.
Eller det vil sige: Den anden eller tredje
gang, hun kom, så de to doktorer hende
ikke. Eller de så hende nok, men sygeplejersken
måtte først grinende påpege for dem,
at dette altså var deres patient, Mamy, før
de genkendte kvinden. Mamy grinede lykkeligt
og taknemmeligt tilbage.
Således kan omsorgen for medmennesker
blandt de ansatte på en lille klinik i det
landlige Sierra Leone nogle gange hjælpsomt
tage over, når familiens håb og tro og
økonomiske formåen ikke rækker længere.
Mamy fik livet, og hendes familie fik en mor
og en kone tilbage. Jeg må hellere huske at
sige, at det lille, underernærede barn, som
diede ved det tomme bryst, er sundt og
raskt.
Mamy fik livet tilbage, da hun kom til
sundhedsklinikken i Kangahun, hvor hun
fik nødvendig medicin og sund mad.
Maqbula
Maqbula er ægypter. Hun blev gift, da hun var 13-14 år
gammel. Aftenen før hendes bryllup omskar hendes familie
hende. Det var skamfuldt for dem, at hun ikke var omskåret.
Efter at hendes første barn var født, begyndte Maqbula at
sælge fugle og grøntsager for at skaffe mad til sin familie.
Da hun havde født sit andet barn, begyndte hendes mand
at arbejde mindre. Han røg hash, spillede kort og pådrog sig
gæld, som Maqbula måtte betale. Men hun troede stadig på
det arabiske ordsprog: ”Det er bedre at stå i læ af en mand
end af et træ.” Til sidst blev hendes mand sat i fængsel. Da
han blev løsladt igen, tog han sig en ny kone og svigtede
Maqbula. Maqbula betyder ”uacceptabelt” på arabisk.
Kvindelige eneforsørgere
I mange arabiske familier er overhovedet en kvinde. Måske
er hun enke. Måske er hun fraskilt. Måske arbejder hendes
mand i udlandet. Eller han er arbejdsløs, syg, dranker eller
narkoman.
Nu er hun alene om at sørge for sine børn, sine gamle forældre
eller sine yngre søskende.
Men samfundet forventer, at hjemmets overhoved er en
mand, og derfor mangler hun ofte det id-kort, som er nødvendigt
for at få bistand fra det offentlige. Hendes far mente
ikke, det var nødvendigt at skaffe hende et, for hun skulle jo
giftes og ville komme til at stå på sin mands id-kort.
Måske er hun stadig officielt gift, men manden har ikke vist
sig i fem år. Men det offentlige vil kun udbetale børnepenge
til familiens mandlige overhoved.
Ny dokumentarserie
Nu sætter den arabiske kristne tv-kanal SAT-7 fokus på
disse ’usynlige’ kvinder. Det sker i en dokumentarserie med
portrætter af kvinder fra Marokko, Ægypten og Libanon, der
begyndte i maj. Senere på året kommer en række debatprogrammer,
hvor SAT-7 vil gøre opmærksom på kvindelige
eneforsørgeres ret til retfærdig behandling. Kvinder som for
eksempel Maqbula og Caroline.
Projektet modtager støtte fra Danmark via Det Dansk-
Egyptiske Dialoginstitut under Det Arabiske Initiativ samt fra
Sverige og Norge.
Caroline
Caroline er libaneser. Hun har været gift to gange. Begge
ægtemænd tævede hende. Hun har tre døtre. Den yngste har
et handicap, fordi Carolines mand slog hende, mens hun var
gravid.
Nu er Caroline fraskilt. Hendes eks-mand er syrier. Ifølge libanesisk
lov kan kvinder ikke videregive deres statsborgerskab
til deres børn. Så Carolines børn er ikke libanesiske statsborgere.
Det betyder, at de ingen rettigheder har i forhold til
skolegang, lægehjælp, bistandshjælp osv. Caroline er fattig
og kæmper for sine børn.
Mange udfordringer
Kvinder, som står alene med ansvaret for deres familie, står
over for mange udfordringer, både af juridisk, økonomisk og
social art. De udgør en overset gruppe i de arabiske samfund
på trods af, at det nogle steder er 15-20 procent af alle husstande,
der har en kvinde som eneforsørger.
Kvinder, som er alene med ansvaret for deres familie, er en
overset gruppe i de arabiske samfund på trods af, at de nogle
steder udgør 15-20 procent af alle husstande.

18 19
Af Thore Eklund, Cameroun
Kirke blandt flygtninge
50.000 flygtninge fra Tchad er nu reduceret
til 3.500. Den Lutherske Brødrekirke
i Cameroun holder gudstjenester
og bibelstudier med flygtningene og
hjælper dem til en bedre hverdag i en
lejr i Nordcameroun.
Mange af flygtningene fra Tchad er i dag
vendt hjem, men der er stadig 3.500
flygtninge i en lejr ca. 20 km uden for byen
Garoua, hvor Brødrekirkens administrationskontor
er placeret. Flygtningene er i en
lejr, som tidligere har huset flygtninge fra
Rwanda. 2.000 af disse flygtninge har et
ønske om at returnere til Tchad, men dette
kan ikke lade sig gøre, før der er indgået
en aftale mellem myndighederne i Tchad
og Cameroun. De resterende flygtninge vil
af politiske grunde have det svært med at
returnere til Tchad og skal derfor integreres
og blive boende i Cameroun.
Siden starten af konflikten har Brødrekirken
i samarbejde med Mission Afrika uddelt
hjælp til flygtningene betalt med 280.000
kr. fra Mission Afrika samt 250.000 kr. fra
DMR-U. Der er behov for mere hjælp, indtil
flygtningene kan tilbageføres til Tchad, og
der er et godt tilbud om integration af dem,
som må blive tilbage i Cameroun.
Flygtningefamilie i det nordlige Cameroun
Hvad kan Brødrekirken tilbyde, som
FN’s flygtningearbejde ikke kan?
• Det mest oplagte for kirken er det åndelige
perspektiv. Faste gudstjenestetilbud
til flygtningene, etablering af bibelstudieog
bedegrupper, og ikke mindst sjælesorg
og samtale.
• Livets rytme stopper ikke, fordi man
lever i en flygtningelejr, nye kommer til,
som skal døbes. Andre dør og skal begraves.
Der har desværre været mange
begravelser, som er en vigtig del af
Brødrekirkens arbejde i flygtningelejren.
• Forsoning er også et område, hvor kirken
spiller en afgørende rolle. Der har ved
flere lejligheder været uroligheder i
flygtningelejren, hvor Brødrekirkens personale
har været med i mæglings- og forsoningsprocessen.
FN’s flygtningeorganisation
UNHCR har flere gange rost
Brødrekirken for dens indsats.
UNHCR har endog ønsket at rekruttere
en af kirkens evangelister til flygtningearbejde
i Congo.
• Fødevarer til flygtningene kommer igennem
UNHCR. Disse er udregnet ud fra et
minimum af antal kalorier pr. dag og videre
omregnet til et vist antal kilo ris og
majs pr måned. Det er på et minimums-
niveau og er en meget ensidig kost. Den
sidste tid har der været mange syge
og svage i lejren, og de trænger til kosttilskud
til den magre kost, som serveres
i lejren. Her har Brødrekirken i samarbejde
med Mission Afrika distribueret fisk,
olie, grøntsager etc. som et kosttilskud til
de svage.
Jeg har fulgt flygtningesituationen siden
starten og har flere gange besøgt flygtningene
i de lejre, de bor i. Selv om levevilkårene
i lejrene er meget ringe og nærmest
umenneskelige, så er det specielt at opleve
den forandring, flygtningene gennemgår i
løbet af en søndagsgudstjeneste. Da de kom
til gudstjenesten, var de fleste af dem nedtrykte
og triste. Men under gudstjenesten fik
de nyt håb og tro. Smilene kom frem, og de
endte med at danse.
Tak til alle jer, som har støttet flygtningene
med forbøn og gaver. Det er en vigtig
opgave, Brødrekirken har påtaget sig over
for flygtningene. Jeg er stolt af, at vi i Mission
Afrika støtter op om dette vigtige og
vanskelige arbejde.
Stort og småt
Lærer vender tilbage
til Mbamba
Lærer Inge
Jørgensen,
Rudehøj Efterskole,udsendes
til Nigeria,
hvor hun skal
undervise på
gymnasieskolen
Lutheran Junior
Seminary. Inge
er i forvejen
kendt på skolen
i Mbamba, idet hun var lærer på stedet i
2007 – 08.
Inge er nu ansat for en treårig periode til
at undervise halvtids på gymnasieskolen.
Den anden halvdel af tiden skal hun forsøge
at etablere en god kontakt med lærere på
de lutherske skoler i området. Målet er at
skabe et forum, hvor lærere får mulighed
for at reflektere og tale om jobbets udfordringer
- et forum, hvor man får delt glæder
og sorger, og hvor man hen ad vejen også
får stiftet bekendtskab med nye pædagogiske
redskaber og læringsmetoder, som
forhåbentlig kan blive til inspiration i hverdagen.
Inge Jørgensen er sønderjyde og er uddannet
lærer fra Haderslev Seminarium i 1991.
Hun har rejst i en del år, bl.a. med Ungdom
med Opgave i Sydamerika og Asien. Hun har
også været lærer på Frydensberg Efterskole
ved Mariager, og senest har hun været fem
år på Rudehøj Efterskole kun afbrudt af et år
i Mbamba.
- Men nu længes jeg efter at komme ud og
rejse igen. Jeg brænder for mission ude i
verden, og jeg har oplevet, at man med små
midler kan gøre en stor forskel, siger Inge
Jørgensen.
Inge Jørgensen
Udsendelse af Inge Jørgensen den 16.
august kl. 10.30 i Odder Frimenighed.
Ny genbrugskonsulent
Claus Rosenbal Roed, Odense, begyndte 1. juni som ny konsulent i Mission Afrika
Genbrug. Han skal primært tage sig af butikker og frivillige i Sydjylland og på Fyn.
Claus R. Roed kommer fra en stilling hos auktionshuset Lauritz.com i Odense, hvor
han har arbejdet som vurderingsmand i syv år. Han har
især vurderet ældre ting og møbler fra det 19. århundrede
og tidligere. Han har en meget stor passion for
gamle ting og genbrug.
Claus er 39 år og bor sammen med sin hustru i centrum
af Odense. Han har bl.a. været engageret som
frivillig i Natkirken ved Domkirken i Odense og som
KFUM-spejder.
Tak for tro tjeneste
Jens Henrik
”Alt har en ende” lød overskriften på en e-mail,
som jeg modtog fra informationssekretær Jens
Henrik Kristiansen for nogle uger siden. Med stor
nysgerrighed åbnede jeg den - en sjov vinkel på et
eller andet i vores arbejde, tænkte jeg - men ret
hurtigt blev der brug for en dyb indånding.
Jens Henrik fortalte, at han enstemmigt var indstillet til at
blive sognepræst i Vamdrup og Hjarup sogne og derfor
ønskede at sige op.
Ansættelsen i Mission Afrika har varet ca. 14 år med opgaver
i missionssekretariatet, en periode som missionær i Nigeria og sidst som informationssekretær
plus alt det løse.
Det er en engageret medarbejder og kender af Mission Afrika, som vi tager afsked med.
Grundighed og fokus på sagen mere end arbejdstiden har præget arbejdet. Der er holdt
mange møder rundt omkring i landet og ydet en stor indsats med nyhedsskrivelser og
ikke mindst vores blad samt hjemmesiden. Det
sidste års tid har Jens Henrik været en vigtig drivkraft i
implementeringen af
det nye navn: Mission
Afrika og selskabets
nye logo.
Til Jens Henrik og
familien skal der lyde
et stort tillykke, mens
der er grund til at
kondolere Mission
Afrika.
Kristian R.
Skovmose,
generalsekretær
Vamdrup Kirke

Sognepræst Niels Grymer, Aalborg,
udsendes sammen med sin kone, lærer
Ida Grymer, til Nigeria sidst i september.
Niels Grymer skal i fem måneder være
gæstelærer på præsteseminariet Brønnum
Lutheran Seminary i Mbamba. Ida Grymer vil
i perioden arbejde som frivillig på handicapskolen
REMI, idet hun tidligere som lærer
har arbejdet med handicappede.
Niels Grymer er uddannet journalist og teolog.
Han har været sognepræst de seneste
30 år. Først i Hans Egedes kirke i Aalborg,
siden i Brædstrup/Føvling og nu ved Margrethekirken
i Aalborg.
- Vi har fået lyst til at se verden fra en anden
side og glæder os til at stifte bekendtskab
med Nigeria, siger Niels Grymer.
Udsendelse: 11. september kl. 19.00 i
Margrethekirken i Aalborg.
Socialpædagog Tine Haugaard
Pedersen, Aalborg,
er ansat, foreløbigt
for et år fra
semptember, som
underviser på handicapskolen
REMI i
byen Yola.
Tine Haugaard
Pedersen er fra
Frederikshavn
og er uddannet
socialpædagog i
januar 2008 i Aalborg. Siden har hun arbejdet
på et døgncenter for unge med psykiske
og fysiske handicaps.
- Jeg har længe haft lyst til at arbejde i en
anden kultur og prøve at støtte arbejdet
dér med det jeg har, og så kan jeg også selv
lære en masse, siger hun.
Udsendelse: på årsmødet i Haderslev den
30. august.
Genbrugsfolder
Info om Mission Afrika
Fire sektioner
20 21
Stort & Småt Årsberetning Af generalsekretær Kristian R. Skovmose
Ida og Niels Grymer
Tine H. Pedersen
Årsmøde 2009
Temaet for Mission Afrikas årsmøde i
Haderslev idrætscenter den 29. og 30.
august er: Vort daglige brød. Der er sammensat
et spændende program med bl.a.
flere forskellige workshops og fejring af
Mission Afrika Genbrugs 25-års jubilæum.
Søndag formiddag er der repræsentantskabsmøde,
og om eftermiddagen er
der gudstjeneste i Haderslev Domkirke,
hvor der er udsendelse af Tine Haugaard
Pedersen og Mette og Alex Bjergbæk
Klausen. Alle skal rejse til Nigeria.
Mission Afrika Genbrug har fået taget nye
billeder fra en butik af en professionel fotograf
og har lavet en ny præsentationsfolder
i anledning af genbrugsarbejdets 25-års
Mission Afrikas arnbejde i Danmark er inddelt i fire sektioner.
Sektion Nord – formand Dorthe Adamsen, tlf. 8644 3100, adamsen@mail.tele.dk
Sektion Midt – formand Daniel Ettrup Larsen, tlf. 8678 4864, daniel@imta.dk
Sektion Syd – formand Annette Kaag Erlang, tlf. 7456 7919,
annettekaag@afrikaintouch.dk
Sektion Øst – mangler formand
Foredragsholdere og fritidssekretærer
Find en foredragsholder eller fritidssekretær på www.missionafrika.dk/ressourcer
eller ring på 7456 2233.
Frimærkeklub
Årsmapper, førstedagskuverter og hele ark julemærker til salg. Overskuddet går til
Mission Afrika. Henvendelse til Johs. Pedersen, Miskesvej 20, Seden, 5240 Odense
NØ, som også gerne modtager brugte frimærker. Tlf. 6610 9709. johs-pedersen@
mail.tele.dk
Brugte frimærker
modtages meget gerne i Mission Afrika Genbrug.
Dvd, video og andre materialer
udlånes gratis ved henvendelse til Mission Afrika, tlf. 7456 2233.
jubilæum. I den besvares de spørgsmål, der
oftest bliver stillet til medarbejderne om arbejdet.
Folderen findes i alle Mission Afrika
Genbrug og d’IN Genbrug butikker.
Post til Afrika
Breve (kun papir) kan sendes til Mission Afrika, Nørregade 14, 6070 Christiansfeld,
hvorfra de videresendes med kurerpost. Porto bedes vedlagt i løse frimærker.
Arbejdet i Danmark
Mit første hele år som generalsekretær
har været fyldt med udfordringer
og oplevelser i ind- og udland. Der har
været anledning til at møde mange
mennesker til såvel lokale som regionale
møder.
Kontakten til vores partnere har været
berigende og inspirerende og har inviteret
til nye tiltag som f.eks. diakonale projekter,
øget kommunikation, fokusering på ligeværdigt
partnerskab, muligheder for udveksling,
efterspørgsel efter missionærer og finansiel
støtte, samarbejde om uddannelser og
meget mere. Der er, heldigvis, nok at tage
fat på.
I alt dette er overvejelser om partner- og
missionssyn vigtige.
Team-arbejde
Arbejdsformen i sekretariatet er justeret,
således at samarbejde, faglighed, information
og viden sikres bedst muligt.
Omkring det forretningsmæssige er der
dannet et team bestående af generalsekretæren,
missionssekretærerne samt
projektsekretæren.
Arbejdet i Danmark bindes sammen i et
team med deltagelse af generalsekretær,
informationssekretær, landssekretær og
networker.
Endelig tilstræbes sammenhæng mellem
”hjemme” og ”ude” gennem koordineringsteamet,
hvor alle de førnævnte har sæde.
Et økonomi-team med generalsekretær,
et bestyrelsesmedlem og en medarbejder
Forskellige elementer i Mission Afrikas
nye visuelle identitet
Ydre Missions Hus i Christiansfeld
fra fælleskontoret i Ydre Missions Hus er
nedsat.
Information mellem medarbejdere, missionærer,
bestyrelse, frivillige m.fl. har høj
prioritet i udformningen af de fremtidige
arbejdsformer.
Nyt navn og logo
Beslutningen i 2008 om at ændre missionsselskabets
navn fra Sudanmissionen til Mission
Afrika er blevet godt modtaget både i
Danmark og ikke mindst af vores afrikanske
partnere.
I forlængelse af navneskiftet blev der
sammen med firmaet ”Transplant Design” i
Århus udarbejdet et ’kommunikationskompas’.
Det er en beskrivelse af vores historie,
vision og arbejde med henblik på at se nærmere
på Mission Afrikas ”visuelle identitet”,
altså vores udseende i forhold til logo, blad,
hjemmeside og andre materialer. Alt dette
mundede ud i et nyt logo. Vision og logo er
vigtige redskaber til at placere os synligt og
markant i det kirkelige landskab.
Medarbejdere
Mission Afrika har en flok stabile medarbejdere,
som dels er placeret på kontoret i
Christiansfeld, dels i Århus og et par lokale
arbejdspladser i landet.
KIVIK-leder Kåre Schelde Christensen fik
ansættelse som generalsekretær for ”Folkekirke
og religionsmøde”.
Noget nyt var ansættelsen af Clement
Stephen Dachet fra Nigeria til at indgå i
arbejdet som ”koordinator af kirke- og
kulturrelationer”.
Samarbejde og netværk
Samarbejde og netværk er afgørende elementer
i hverdagen, ikke mindst i forhold til
fokus på konkrete fælles opgaver.
På dansk grund indgår Mission Afrika lokalt i
et ”bofællesskab” i Ydre Missions Hus, hvor
”fælleskontoret” varetager en række økonomiske
og sekretariatsmæssige funktioner
for alle husets selskaber. Løbende drøftes
andre mulige fælles tiltag. Hjemmesider og
volontørsamarbejde er konkrete eksempler.
Dansk Missionsråd, med bl.a. studiedage
om mission og missionsteologi, og ISOBRO
(Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation)
er andre faglige fora.
På nordisk plan mødes en række ledere til
erfaringsudveksling og missionsteologiske
overvejelser.

Årsberetning
Et spændende år...
Afrika InTouch
En helt særlig karakter har samarbejdet
med Afrika InTouch, der varetager Mission
Afrikas børne- og ungdomsarbejde. Samarbejdsaftalen
er blevet kritisk gennemgået og
en ny indgået.
Ind i sammenhængen aflønner Mission
Afrika en networker, som arbejder blandt
børn, teenagere og unge. Vedkommende
har fokus på bl.a. efterskoler og arbejder ud
fra Afrika InTouch’s sekretariat. Volontørarbejdet
har også i stigende grad sin base i
denne sammenhæng.
Der er stort fokus på samarbejde, som også
kan omfatte fælles projektaktiviteter.
KIVIK
Efter islamkonsulentens fratræden overvejes
det grundigt, hvordan arbejdet i KIVIK,
Kristent Informations- og Videnscenter for
Islam og Kristendom, skal videreføres. Dette
bliver der en afklaring omkring senere på
året.
Landssekretariatet
Landssekretariatet er inde i en fortsat udviklingsproces.
Det sidste år har især været
karakteriseret ved to spændende forløb. Det
ene er Afrika 50+ rejser, som ser ud til at tage
fart og blive en mulighed for mange til et
personligt engagement i mission. Det andet er
samarbejdsaftalen med to Herning-provstier,
og dette kan blive et gennembrud og en model
for samarbejde med folkekirken om mission.
Afrika 50+
Kendetegnende for begge
projekter er personlig involvering
og relationer mellem
mennesker og kirker. Denne
nye arbejdsform udfordrer
samarbejdet og kommunikationen
mellem udearbejdet/hjemmearbejdet
og
de afrikanske kirker. Den
mere direkte involvering er
en balance, der stiller store
krav til os alle.
22 23
Arbejdsområder
Økonomi
Midt i finanskrisens storm
lykkedes det for Mission
Afrika at komme igennem
2008 med skindet på
næsen.
Driften viste, efter et par afventende
B-budget ønsker
var tilgodeset, et overskud på 276.700 kr.
Mission Afrika Genbrug bidrog med samlet
8 mio, hvilket er 44 procent af indtægterne.
Resten kom fra gaver, arv, tilskud, fonde og
renter.
Administrationsandelen blev 10 procent,
som dækker bidrag til fælleskontoret i
YMH (husleje inkl. varme, lys og vand samt
økonomi og administration), lønninger,
generalsekretariatet, revision, tlf./fax, fragt
og porto, kontorartikler, maskiner, fotokopiering
og repræsentation.
Målet om maksimum 40 procent til hjem-
mearbejde blev nået med en sats på 33
procent. Når det kommer til vores mål om,
at minimum 50 procent af indtægterne skal
komme fra gaver fra kredse og personer
samt arv, havnede vi på 49,9 procent. Altså
lige på vippen.
Sammenlignet med andre nordiske eller
amerikanske missionsselskaber er vores
økonomi sund trods finanskrisen, men
betydelig årvågenhed og tæt opfølgning er
naturligvis nødvendig i årene fremover. Desuden
er der løbende behov for identifikation
af nye indtægtskilder og samarbejdsformer.
100 år
Et nedsat udvalg arbejder med det forestående
jubilæum. Det bliver et storslået årsmøde
i Ålborg i november 2011 – med tilbageblik
og deltagelse af mange udenlandske
gæster. Festgudstjeneste, jubilæumsskrift,
utallige møder, musik, kunst, konference mv.
er bolde i luften.
Nigeria
Lokale udsendinge fra Kristi Lutherske
Kirke i Nigeria er rejst til dette
afsides område for at oprette nye
menigheder. Mission Afrika støtter
med projektmidler.
Med tiden bliver der mere og mere
fokus på netværkssamarbejde. For ca.
tre år siden indbød Kristi Lutherske
Kirke i Nigeria (LCCN) til et fællesmøde
med sine partnere i nord.
Foruden Mission Afrika (MA) deltog Den
Lutherske Kirke i Amerika (ELCA). Formålet
var at styrke sammenholdet og koordinere
vores indsats. Her er det vigtigt, at LCCN er
i front.
I maj 2008 deltog MA i et opfølgende møde
i USA. Det var ELCA’s Minneapolis Area
Synode (MAS), som indbød. Endnu en af
LCCN´s partnere, Global Health Ministry,
deltog. Resultatet blev en deling af arbejdet
inden for især sundhedsområdet samt en
fælles indsats inden for kommunikationsområdet.
I oktober 2008 afholdtes det tredje møde i
Nigeria. Handleplanen blev, at amerikanerne
arbejder inden for sundhedsområdet ud
fra kirkens centrale del. MA tager sig af det
diakonale (vand, helsekurser, undervisning)
i pionerområderne Koma, Abuja incl. Kontagora,
Taraba og Dakka.
Inden for kommunikationsforbedring til kirken
er der lavet en fælles målsætning. Der
er oprettet e-mail-forbindelse til kirkens hovedkontor
i Numan, præsteskolen i Mbamba
og Yola stift, og der arbejdes nu videre med
kommunikationssystemer til de resterende
fem stifter.
Af missionssekretariatet
Arbejdet i Afrika og Mellemøsten
Kontagora
Glade børn på REMI, Mbamba
Kontagora
Nigeria
Gadebørnsarbejdet ud fra Gidan
Bege ledes af Anne Karin og Peter
Michael Lauritzen.
Gæstehjemmet Dogon Dutse støttes
af Mission Afrika, men drives nu
udelukkende af lokale kræfter.
Regin og Ingelise Benner underviser
på den fælles præsteskole TCNN
lige uden for Jos.
Kaduna
Abuja
Jos
Jos Mbamba
Numan
Spedalskhedsarbejdet i Sabon
Gari, håndværkerskolen samt
kirkens hovedkvarter ligger i
Numan. Disse ledes alle
af lokale medarbejdere.
Numan
Yola
Mbamba
Her uddannes de nye præster på Brønnum
Lutheran Seminary (BLS), og her
ligger Lutheran Junior Seminary (LJS),
en gymnasieskole, som Mrs. Bongi har
oprettet. Det er også her, handicapskolen
REMI ligger.
Afrikanske missionærer
Mission Afrika støtter 65 afrikanske
missionærfamilier fordelt i kirkens
pionerområder.

Årsberetning
Udsendte i Nigeria
Et af Mission Afrikas unikke samarbejder med LCCN er inden for pionermission.
Bøje Pedersen samarbejder med pastor Timawus Linus om projektet ”afrikanske
missionærer”.
Til Kontagora har Mission Afrika udsendt Poul Martin og Inger Nielsen. De ar-
bejder under Timawus’ ledelse, og der er især sat fokus på kurser, udbygningen af
bibelskolen Gulbin Boka, opbygning af et hostel for de afrikanske missionærers børn
i Kontagora samt rent drikkevand. Vandprojektet sker i samarbejde med Dansk Missionsråds
Udviklingsafdeling med Hans Christian Krarup som nøgleperson.
I Dakka har Rikke Vestergaard på frivillig basis været med til fortsat at sætte fokus
på pionerarbejdet i dette område.
Til Mbamba udsendes teolog-ægteparret Mette og Alex Bjergbæk Klausen til
undervisning på kirkens præsteskole. Endvidere udsendes teolog Niels Grymer
som gæstelærer i en fem-måneders periode. Han ledsages af sin hustru Ida,
som planlægger at påtage sig frivilligt arbejde.
Vi er ved at planlægge at udsende Inge Jørgensen til Nigeria. Hun får en delt
arbejdsopgave inden for undervisning, idet hun foruden undervisning på kirkens
gymnasieskole, Lutheran Junior Seminary, skal arbejde med kurser for kirkens
lærere.
Projekt
Undervisning i Jimeta
En computer per barn - One Laptop Per Child - eller OLPC er et undervisningsprojekt,
hvort hvert barn får en computer. Lærerne får et kursus, hvor
målet er at undervise dem i mere elevorienteret og mindre lærerstyret
undervisning.
Det første lærerkursus blev gennemført i april 2009 med stort engagement
fra de involverede parter.
Det andet kursus skal
finde sted i september
2009, hvorefter alle elever
på skolen bliver inddraget
i projektet. Projektet lægger
op til, at økonomien
deles med en tredjedel
til henholdsvis DANIDA,
skolen/kirken i Jimeta og
Mission Afrika. Økonomi:
200.000 kr. + 200.000 kr. i
perioden 2008/2009, bevilget
af DANIDA gennem
DMR-U.
24 25
Nigeria
Projekt
Biavl i Todi Stift
Efter initiativ fra biskop Denham Abba
er dette projekt startet. Der uddannes
24 instruktører og ca. 400 biavlere.
Projektets aktivitets- og tidsplan følges
meget nøje. Der er et stort lokalt engagement
i projektet, og mange flere end
den egentlige målgruppe viser interesse.
Det summer virkelig i stiftet, og
de engagerede oplever en stor tilfredsstillelse
i processen. Økonomi: 390.000
kr. i perioden 2007 – 2010, bevilget af
DANIDA gennem DMR-U.
Rådgivning
Korttidskonsulenter
I forbindelse med opstarten af OLPCprojektet
er der foretaget en undersøgelsesrejse.
På samme måde har der
været en forundersøgelse i Kontagora
for at afdække behovene for bl.a.
kapacitetsopbygning og rent vand.
Forundersøgelsen er foretaget til brug
ved en evt. ansøgning til DMR-U.
Endvidere er der brugt en konsulent
i forbindelse med opbygning af de
elektriske installationer på skolen i
Jimeta. Økonomi: 180.000 kr. i perioden
2008/2009, bevilget af DANIDA gennem
DMR-U.
Centralafrika
I Den Centralafrikanske Republik er
Mission Afrikas engagement centreret
om arbejdet på Mor-Barn-Centret i
Bohong.
På dygtig vis ledes arbejdet af jordemoder
Catherine Naabeau. Hun formår at skabe
sammenhold i medarbejderstaben på 15
personer. Stedets effektivitet, renlighed,
orden og ikke mindst kristne ånd har givet
dette sted et godt omdømme.
Målgruppen er kvinder og børn. Formålet er
at forbedre lokalbefolkningens sundhedstilstand
ved hjælp af
• undervisning (rent vand, ernæring og
vaccinationer).
• vaccinationsprogrammer.
• graviditetsundersøgelse, fødselshjælp
og opfølgende tjek.
Landegruppen for Centralafrika er en positiv
medspiller i forhold til forundersøgelse af
behovet for reparation og nyanskaffelser.
Bent og Vera Skindhøj har således været på
besøg i slutningen af 2008.
Bohong
Mor-Barn-Centret
Behandling og undersøgelser:
• Mere end 4000 børneundersøgelser
Fødsler:
• Over 400 fødsler
Børneklinik:
• 2452 konsultationer
Kirkens administration
Mission Afrika ønsker at styrke administrationen
på kirkens hovedkontor i
Bouar. Der ydes studielegater til uddannelse
inden for administration.
I øjeblikket er alle i staben afrikanere.
En ledende medarbejder er på efteruddannelse
i Senegal støttet af den
amerikanske samarbejdspartner ELCA.
Mission Afrika støtter hans hustru med
en uddannelse inden for håndarbejde.
Bohong
Bouar
Fulanikvinder med børn
Projekt
Den Centralafrikanske Republik
Fulanipigeskole
Mission Afrika hjælper denne marginaliserede
gruppe med almindelig skoleuddannelse.
Skolen i Bohong ledes af Nanga
Mourice. Der er en stab på seks personer
inklusive to hjælpelærere. Der er mere
end 60 fulanipiger på skolen.
Den
Centralafrikanske
Republik
Bangui
Projekt
Det evangeliserende arbejde
Kirken har opbygget en stor medarbejderskare bestående
af 64 ansatte evangelister og mere end 800 frivillige.
Disse er med til at bringe evangeliet videre ud.
Arbejdet ledes af pastor Bintoua Mathias. Han og hans
team arrangerer seminarer for medarbejderne og de frivillige,
og han er koordinator for de forskellige missionsindsatsområder
i Den Centralafrikanske Republik.

Årsberetning
Sierra Leone
I Sierra Leone er årets største ændring, at
der er indsat en ny biskop. Biskop Samuel
Gbonda er nu afløst af biskop Emmanuel
Tucker. Biskop Niels Henrik Arendt repræsenterede
Mission Afrika ved højtidelighederne
i Den Anglikanske Kirke i Bo stift.
Kirkens administration
Administrationen er svag, og derfor er det
besluttet, at Mission Afrika hjælper på dette
område. Dette skal også ses i lyset af de
DMR-U støttede projekter, som er iværksat
i stiftet. Bloktilskuddet er en nødhjælp til en
kirke, som har lidt under 10 års krig. Mange
af kirkens 24 præster blev dræbt, og ind i
den situation støtter Mission Afrika med
økonomi i form af et bloktilskud.
I øjeblikket er der lavet fireårige samarbejdsaftaler
med kirken, som bliver evalueret
hvert andet år.
Poul Sloth Petersen er ansat som konsulent
og er i Sierra Leone et par gange om
året. Formålet er at undervise nøglepersoner
på kontoret i regnskabsføring samt at
hjælpe med, at de DMR-U-støttede projekter
bliver afrapporteret.
Egon Nielsen var rejseleder på en besøgstur
til Sierra Leone i foråret 2009.
Piger stamper ris til grød
Freetown
Syd/syd netværk
26 27
Sierra Leone
Sundhed og hiv/aids Cameroun
Projektet om kapacitetsopbygning af sundhedsaktiviteter i Bo Stift er på
visse områder en lille smule forsinket, men den gennemførte midtvejsevaluering
har hjulpet projektet godt på vej. Anne Marie Frøkjær
blev i januar 2009 udsendt med støtte fra DMR-U som projektassistent
for foreløbig et år. Hendes tilstedeværelse i Kangahun har været
medvirkende til, at flere af aktiviteterne er blevet gennemført med stor
deltagelse og engagement fra lokalbefolkningen. For at motivere lokalbefolkningen
til at benytte fødselsfaciliteterne i Kangahun har Mission
Afrika valgt at støtte centret med et lille tilskud for hver besøgende, de
modtager.
Økonomi: 10.000 kr. + 4.650.000 kr. i perioden 2005 – 2010, bevilget af
DANIDA gennem DMR-U.
Sierra Leone
Kangahun
Lederen af hiv/aids forebyggelsesarbejdet
har deltaget i netværksmøde i
Senegal. Med udgangspunkt i Østafrika
og med støtte fra DANIDA via DMR-U
er der etableret et netværk af kirkelige
organisationer, der er engageret i hiv/
aids arbejdet
Økonomi: 7.500 kr. i 2008, bevilget af
DANIDA gennem DMR-U.
Bo
Fred og forsoning
Efter den ti år lange borgerkrig, som
sluttede i 2001, har Mission Afrika
hjulpet Bo stift med freds- og forsoningsarbejdet.
Først under ledelse af
missionær Egon Nielsen og nu under
Edward Lusenis ledelse. Formålet er at
uddanne et korps af frivillige, som kan
hjælpe med at løse de konflikter, som
uvægerligt kommer i kølvandet af den
uhyggelige krig. Konflikter, som opstår
mellem tidligere rebeller/ børnesoldater
og lokalbefolkningen.
Der er
• opbygget et fint netværk af frivillige,
som bliver ledet af få ansatte.
• lavet mange kurser for de frivillige,
som er blevet engagerede og
kompetente.
• lavet et utal af konfliktløsninger
rundt om i stiftet.
Mission Afrika har samarbejdet med Den Lutherske
Brødrekirke i Cameroun i mere end
ti år. I meget af den tid har der været fokus
på kapacitetsopbygning, således at antal og
omfang af aktiviteter er vokset. Langsomt og
sikkert har Brødrekirken udviklet og styrket
sin kirkestruktur. Dette har resulteret i flere
udviklingsprojekter, mere evangelisering og
ikke mindst mod og styrke til at træde ind
på den globale missionsarena ved at sende
seks missionærfamilier ud fra Cameroun.
Kirkepræsident Robert Daga Goyek har i en
årrække ledet kirken og er nu valgt for en
periode, som strækker sig frem til 2012.
Kapacitetsopbygning
Mission Afrika har i en årrække arbejdet
med at styrke kirkens hovedkontor i Garoua.
Nu ønsker kirken, at distrikterne også skal
styrkes, og et program for dette er under
udarbejdelse. Økonomi: 52.000 kr.
Der arbejdes også med kapacitetsopbygning
af Brødrekirkens globale missionsprogram.
Kirkens vision er at bringe evangeliet
uden for landets grænser, og her hjælper
Mission Afrika med at klæde kirken på til
denne opgave.
Økonomi: 35.000 kr.
Administration
Brødrekirken er i gang med at implementere
en treårs plan, og denne støttes med midler
fra Mission Afrika. Kirkens bilpark står over
for en renovering, gamle biler sælges og
nyere købes ind.
Økonomi: 155.000 kr.
50 evangelist-familier
Brødrekirken har i alt 120 evangelistfamilier,
som evangeliserer i
Cameroun.
Af disse støtter Mission Afrika 50
familier, som alle befinder sig i
Nordcameroun i følgende områder:
Poli, Petté, Kousseri og Mayo Rey.
Ti radioevangelister og et hold, som
rejser rundt og viser Jesus-filmen, er
inkluderet her. Økonomi: 250.000 kr.
Cameroun
Douala
Seminarer
Ny
inspiration
At blive fyldt på og dele
erfaringer med andre
evangelister er en nødvendighed
for at styrke
udbredelsen af evangeliet
i Nordcameroun. Der har
været afholdt seminar for
120 evangelister.
Økonomi: 41.000 kr.
Yaoundé
Cameroun
Flygtningelejr i Nordcameroun
Poli
Garoua
Ngaoundéré
Projekt
N’Djamena
Kousséri
Nødhjælp
Flygtninge i
Nordcameroun
Efter den akutte indsats i flygtningelejren
i Kousseri blev de tilbageværende
ca. 4.000 flygtninge
overflyttet til en midlertidig lejr ved
Garoua. Her fortsætter Brødrekirken
sin indsats blandt de svageste
i lejren med madtilskud samt et
åndeligt tilbud i form af bl.a. gudstjenester
og sjælesorg.
Økonomi: 80.000 kr.
Forbedring af levevilkår
Pacovipe er et projekt til forbedring af levevilkårene
i provinsen l’Extréme Nord i Cameroun. Projektmålet
om at få 375 familier organiseret i 75 små organisationer
er allerede nået et år før projektafslutningen.
Lokalbefolkningen har modtaget og engageret sig i
projektet i langt højere grad end forventet. Udfordringen
er nu at få engagementet til at fortsætte, så lokalbefolkningen
høster positivt afkast af deres investeringer
og samarbejde med lokale investeringsbanker og
rådgivningsorganisationer.
Økonomi: 1.000.000 kr. i perioden 2007 – 2010.
DANIDA-midler bevilget igennem Projektrådgivningen.

Mali
Mission Afrika har ingen direkte
partnere i Mali. Vi støtter aktiviteter i
Mali gennem Den Evangelisk Lutherske
Frikirke i Norge og Den Lutherske
Brødrekirke i Cameroun.
Der er kun få kristne i det muslimske land
Mali, og de længes efter at dele evangeliet
med deres landsmænd. Kirkerne er unge,
og de har et stort behov for kontakt med og
hjælp fra mere erfarne kristne. Vi er i dag
med til at sikre, at tre meget unge kirker i
Mali kan nyde godt af de erfaringer, som
ti syd-syd missionærfamilier har med sig i
bagagen.
Oussoubidjania
Bafoulabé
Udviklingsprojekter
Mission Afrika er løbende i gang med
at afdække muligheder for at starte
udviklingsprojekter i Mali. Der er et
stort potentiale, og der arbejdes for
tiden mod at finde en fælles platform
for et læseundervisningsprojekt. Vi
ønsker at arbejde for, at befolkningen i
Mali møder evangeliet med et holistisk
syn.
Bamako
Fra Afrika til Afrika
Dangassa
Tene
Mali
Sévaré
28 29
Årsberetning Mali Øvrige indsatsområder
Douentza
Brødrekirken i Cameroun har sendt seks missionærfamilier til Mali. De
skal arbejde sammen med to små lokale kirker i Mali, en lille luthersk
kirke på 500 medlemmer og en anden protestantisk kirke med 1.800
medlemmer.
Følgende missionærer arbejder sammen med den lutherske kirke:
Familien Djong Nowa, sprogstudier, er ved at lære khasonké og vil
blive stationeret i Oussoubidjania.
Familen Salissou i Bafoulabé, sprogstudier, er ved at lære bambara.
De skal stationeres i Ouassala - en landsby 12 km uden for Bafoulabé.
Familien Souley Manou er stationeret i Bafoulabé, sprogstudier, er
ved at lære bambara.
Syd-syd missionærer Fulani-
Thomas Magadji med sin søn
Mission Afrika støtter fire missionærfamilier fra Nigeria, Niger og Benin,
som er udsendt til Mali. Alle familier arbejder i en lille fulani-kirke, som er
ved at se dagens lys lige syd for Sahara i Mopti-regionen.
Familien Dama arbejder blandt fulaner i hovedstaden Bamako. Familien
har også et stort hjerte for traditionel fulani-musik, som de ønsker at
kontekstualisere i den nye fulani-kirke i Mali.
Familien Gouda er stationeret i Sevaré, og her arbejder de med at lave
radioprogrammer på fulani.
Familien Idris er stationeret i Douentza. De laver opsøgende arbejde
blandt fulani-nomader, som befinder sig i området.
Familien Audi er stationeret i Sevaré. De har ansvar for udarbejdelse af
et bibelskoleprogram og undervisning i dette.
Økonomi: 535.000 kr.
Fra Afrika til Afrika
Missionærer til den protestantiske kirke:
Familien Bachirou bor i Tene, sprogstudier, er
ved at lære bambara.
Familien Afrignigué bor i Dangassa, er ligeledes
ved at lære bambara.
Familien Moulna bor i Bamako og fungerer som
koordinator mellem kirkerne i Mali, Mission Afrika
og Brødrekirken i Cameroun.
Økonomi for hele Afrika til Afrika projektet:
430.000 kr.
samarbejde
Joint Christian Ministry in West Africa
(JCMWA), som er en paraplyorganisation for
organisationer der arbejder med nomadefolket
fulanierne, har fået en afrikaner
i lederstolen. Thomas Magadji fra Cameroun
overtager efter amerikaneren Viking
Dietrich. Ny base for JCMWA bliver Garoua
i Cameroun, som vil være operativ fra juni
2009.
JCMWA har i dag regionskoordinatorer i Nigeria,
Mali og Cameroun. Thore Eklund blev
i 2008 valgt ind i JCMWA-bestyrelsen for en
fire-årig periode. Økonomi 50.000 kr.
SAT-7 er kristent satellitfjernsyn til Mellemøsten og Nordafrika
Visionen er at se en voksende kirke i Mellemøsten og Nordafrika, som står fast i den
kristne tro og med vidnesbyrd tjener fællesskabet og bidrager til samfundets og
kulturens bedste. Missionen er at give kirkerne og de kristne i Mellemøsten og Nordafrika
en mulighed for at vidne om Jesus Kristus gennem inspirerende, oplysende og
undervisende fjernsynsprogrammer.
Hvorfor tv
Denne måde at nå ud til hele området på er god, idet langt de fleste hjem i området
ser fjernsyn. Man har netop lavet en undersøgelse i Irak, som viser, at 97 procent af
befolkningen har adgang til satellit-tv,
og at 19 procent - svarende til 5,3 mio.
- ser SAT-7.
Sobert tv
Der lægges vægt på at give en sober
undervisning på kristent grundlag.
Denne metode har betydet, at SAT-7
har fået status som en seriøs kanal,
som folk kan se. SAT-7 har en stærk
sendeflade, hvor kvinder, børn og
handicappede også er i fokus.
Live programmer
Der er et stigende antal transmissioner
fra forskellige kirker. F.eks. fra
Den Lutherske Kirke i Betlehem. Da
samarbejdet rækker helt fra pinsekirken
til den ortodokse kirke, er der
også transmissioner herfra.
SAT-7
Tre kanaler
SAT-7 Arabisk
Dette er SAT-7’s ”ældste kanal”, der sender
på arabisk. Målgruppen er hele familien,
men der er specielle programmer til børn,
unge og kvinder.
SAT-7 PARS
Kanalen er målrettet de farsi-talende kristne,
som bor i Iran og Afghanistan. Kanalen
sender basis-undervisning i kristendom, og
seergruppen er børn, unge og kvinder. Hertil
kommer generelle undervisningsprogrammer.
SAT-7 KIDS
Denne kanal er det sidste skud på stammen.
Kanalen er målrettet børn, da denne
målgruppe er vigtig. Der udsendes undervisningsprogrammer,
tegnefilm, drama og talk
shows. Mission Afrika har valgt specielt at
støtte denne kanal i 2009 med 100.000 kr.

Kommentar til årsregnskab 2008
Vi skylder medarbejdere i genbrugsbutikker,
bidragydere, frivillige og ansatte
medarbejdere samt alle, der har Mission
Afrika med i deres forbøn, en stor
tak for et godt regnskab for året 2008.
Ønskerne opfyldt
Endnu et år er arbejdet blevet støttet af
trofaste og nye bidragydere til gavn for vore
partnere i Cameroun, Centralafrika, Mali,
Nigeria, Sierra Leone og SAT-7 mv.
Indtægterne blev 17.995.096 kr. i 2008,
hvilket gjorde, at ikke kun det grundlæggende
hovedbudget – vores A-budget, som
indeholdt de grundlæggende ønsker for året
men også elementer fra B-budgettet med
særlige ønsker kunne imødekommes til
gavn for samarbejdspartnerne i Afrika.
De samlede indtægter for 2008 har en
lille nedgang på ca. 700.000 kr. i forhold til
året før, hvilket alene skyldes en nedgang i
bidraget fra genbrugsarbejdet. Indtægterne
har stabiliseret sig efter en årrække med
fremgang.
Forøgelse i udgifterne
Udgifterne i 2008 blev på i alt 18.644.391 kr.,
hvilket er en kraftig forøgelse i forhold til 2007
på over 2,0 mio. kr. Udgiftsstigningen vedrører
alene arbejdet i Afrika, idet der er en besparelse
på ca. 50.000 kr. i hjemmearbejdet. Ca.
1,3 mio. blev indtægtsført fra henlæggelser.
30 31
Af Kristian R. Skovmose, generalsekretær
Tak til trofaste støtter og venner Indtægter
Regnskab med overskud
Årets resultat blev på 276.700 kr.
Det tilfredsstillende resultat giver forhåbning
om, at der trods finanskrise og økonomisk
turbulens gennem en aktiv indsats er grundlag
for fortsat stigende indtægter, dels fra
genbrugsarbejdet dels fra personlige gaver.
Udskillelse af genbrug
I forbindelse med etablering af Mission
Afrika Genbrug som en selvstændig humanitær
forening har Mission Afrika beholdt
ejendomme, lejemål og biler.
Deposita for nye butikslejemål betales
fortsat af Mission Afrika, mens udgifter til
butiksindretning dækkes af Mission Afrika
Genbrug.
Mindre egenkapital
Egenkapitalen er i 2008 faldet med omkring
168.000 kr. til i alt 9.110.860 kr. inkl. testamentekontoen
på trods af det regnskabsmæssige
overskud. Urealiserede kurstab
er årsag til dette. Egenkapitalen har en
størrelse, som vurderes at være forsvarlig i
forhold til Mission Afrikas forpligtelser.
Der arbejdes løbende med en mulig placering
af de midler, der ikke er nødvendige
som likvide midler.
Administrationsudgifterne er holdt på et
acceptabelt niveau, så det sikres, at mest
muligt anvendes til fordel for Afrika.
Midler kanaliseres overvejende til arbejdet i
Afrika gennem vore samarbejdspartnere.
Årsregnskab
Årsregnskab 2008
Resultatopgørelse
Udgifter
2008 2007
Gaver, arv m.v., nettobidrag 8.771.378 8.335.551
Genbrugsbutikker, nettobidrag 7.204.110 8.425.749
Tilskud og refusioner 1.627.824 1.559.157
Overskud ejendomme 92.819 164.838
Renter, netto 298.965 210.077
INDTÆGTER I ALT 17.995.096 18.695.372
Projekter i Afrika 2008 2007
Nigeria 4.956.769 3.919.497
Sierra Leone 355.458 865.445
Centralafrikanske Republik 513.496 404.310
Cameroun 914.495 405.394
Mali 611.511 477.598
Islam- og radio-/tv-samarbejde 907.920 953.736
Andre udgifter vedr. udlandet 4.818.333 3.996.786
Projekter i Afrika i alt 13.077.982 11.022.766
Projekter i Danmark
Lønninger til hjemmearbejdere 1.884.749 1.738.428
Rejseudgifter 242.631 245.876
Ydre Missions Hus 736.567 1.061.497
Andre udgifter 1.158.524 1.067.995
Bladet ’Mission Afrika’ 337.525 313.504
Afrika InTouch 313.677 325.091
Africa Across 389.194 436.410
Folkekirkens Mission, kontingent 50.000 50.000
Dansk Missionsråd, kontingent 137.069 181.523
KIVIK 224.654 110.000
Øvrige kontingenter 91.819 83.351
Projekter i Danmark i alt 5.566.409 5.613.674
UDGIFTER I ALT 18.644.391 16.636.440
Indtægtsførte henlæggelser 1.327.720 969.840
Overført til henlæggelser -401.725 -2.902.062
ÅRETS RESULTAT 276.700 126.710
Hele Mission Afrikas årsregnskab 2008 kan
ses på www.missionafrika.dk eller bestilles på
7456 2233.

Anna Grethe Møller
sygeplejerske og tidligere missionær i
Den Centralafrikanske Republik
Jeg synes, det er vigtigt fortsat at have fokus
på at holde baglandet aktivt. Dvs. at det
ikke kun er de lønnede medarbejdere og
bestyrelsen, som har kompetence og erfaring,
som er vigtig i arbejdet både ude og
hjemme. I landegruppearbejdet viser det sig
meget produktivt at have tidligere medarbejdere
til aktivt at spille med på fremtidens
aktiviteter. Noget, som jeg mener, at vi i
fremtiden skal have øget fokus på.
Mission Afrika er på vej ind i et nyt århundrede
med 100 års jubilæet i 2011. Vi kan
vælge at se os som en del af en gammel
tradition og samtidig sige, at vi er fremtidens
missionsselskab. Vi skal være med på at
bruge nye medier som bl.a. internettet til at
gøre os kendte, ligesom jeg tror, der er nye
og flere muligheder for at få ressourcer til
vores samarbejdspartnere, som har så hårdt
brug for vores ekspertise.
Vi skal dog ikke glemme den ekspertise,
partnerne er i besiddelse af. Derfor er
udveksling alfa og omega for, at vi fortsat
har kendskab til og venskab med hinanden.
Det er i mødet med vore partnere, at ideer
og visioner skabes – visionerne, som er så
vigtige for, at vi er i et reelt partnerskab med
vore samarbejdskirker.
Jeg er gift med Olav, med hvem jeg har fire
børn på 12, 10, 5 og snart 1 år. Til daglig er
jeg sygeplejerske med souscheffunktion på
en akut børnemodtagelse på Regionshospitalet
i Viborg.
Thomas Hansen
præst i Korsør, tidligere
32 33
Kandidater til bestyrelsen Information 2009
To bestyrelsesmedlemmer fortsætter
To medlemmer af bestyrelsen er på
valg, og de genopstiller begge. Da der
ikke er andre opstillede kandidater,
bortfalder afstemningen.
Redaktionen har bedt de to bestyrelsesmedlemmer,
som tager en periode
mere i bestyrelsen, om at præsentere
sig selv.
missionær i Nigeria
Jeg blev valgt ind i Mission Afrikas
bestyrelse i 2004, hvor jeg de sidste to
år har været det tredje medlem i FU.
Det har ved siden af mit præstearbejde
i Korsør været en spændende tid
med mange udfordringer og opgaver.
Derfor har jeg et stort ønske om at
fortsætte i bestyrelsen.
Der er mange vigtige opgaver, der fortsat
skal løftes i de kommende år. En af
mine kæpheste er at hjælpe vore afrikanske
partnere med deres mission.
”Fra Afrika til Afrika med kærlighed i
kufferten” er overskriften. Vi skal finde
nye veje til at opmuntre og støtte vore
partneres afrikanske partnere med at
forkynde budskabet om Guds kærlighed
i ord og handling på tværs af grænser
og skel. Skal dette lykkes, må vi fortsat
støtte vore partnere i at udvikle sig
organisatorisk, uddannelsesmæssigt og
ressourcemæssigt.
En anden vision har med udveksling at
gøre. Gennem udveksling kan der knyttes
værdifulde bånd og begge parter
inspireres. Vi har behov for de afrikanske
kirkers inspiration. Ja, vi har behov for
deres hjælp til mission hos os.
Anna Grethe Møller
vil i sin kommende
periode i bestyrelsen
bl.a. have fokus på
brugen af tidligere
missionærers ekspertise,
da de kan spille
en aktiv rolle i fremtidens
aktiviteter.
Thomas Hansen (i midten) er bl.a.
optaget af, hvordan man kan opmuntre
og støtte de afrikanske partnere til at
forkynde evangeliet på tværs af grænser
og skel.
Mission handler langt hen ad vejen om
at bygge broer, så der kan opstå tillid.
Først da kan mennesker tale sammen
og lytte. Først da kan evangeliet forkyndes.
Vore partnere lever i multireligiøse
samfund. Der har, ikke mindst i Nigeria,
været alvorlige sammenstød mellem
kristne og muslimer, som har været
ødelæggende på flere måder. Der er
mange broer, der skal bygges, og det må
Mission Afrika støtte op om.
Information 2009
Mission Afrikas bestyrelse
pr. 1. august 2009
Jurist Sten Erik Løvgreen,
Aalborg
Formand Næstformand 3. medl. af FU
Pastor Ruth Jeppesen,
Boddum, Thy.
Udtræder pr. 29. august
2009.
Cand. scient. pol. Kirstine
Andersen, Birkerød
Sygeplejerske
Anna Grethe Møller, Viborg
Tidl. direktør Gert-Oluf
Schwarz Lausten, Snejbjerg.
Konsulent Henning Bech-
Larsen, Christiansfeld
Seniorkonsulent
Jens Nielsen, Vejle
Sognepræst
Thomas Hansen, Korsør.
Sognepræst
Poul Erik Knudsen, Lemvig
Faglig konsulent
Bent Storbjerg, Herning

Nigeria
Missionærer og andre udsendinge
pr. 1. august 2009
Inge Jørgensen. Lærer.
Udsendt 2007-2008.
Genudsendt 2009. Virkefelt:
Lutheran Junior Seminary
samt koordinering af kurser
for kirkens lærere.
Tine Haugaard Pedersen.
Pædagog. Udsendt 2009.
Virkefelt: Handicapskolen
REMI.
Frederikke Vestergaard.
Sygeplejerske. Udsendt til
Nigeria 1965-2006. Ulønnet
konsulent for sundhedsarbejdet
i Dakka. Bor i
Danmark.
34 35
Kaja Nemuel Babba. Lægesekretær. Udsendt
1969. Gift med Nemuel Babba. Virkefelt: Kirkens
håndværkerskole i Numan. Kontaktperson til
spedalskhedslandsbyen Sabon Gari.
Alex Bjergbæk Klausen. Cand. theol., præst.
Mette Bjergbæk Klausen. Cand. theol. Udsendes
september 2009. Virkefelt: præsteseminariet
Brønnum Lutheran Seminary, Mbamba.
Niels Erik Grymer. Cand. theol., præst. Ida Grymer,
lærer. Udsendes efteråret 2009. Virkefelt:
Niels Erik: gæstelærer på præsteseminariet
Brønnum Lutheran Seminary, Mbamba. Ida:
frivillig medarbejder på handicapskolen REMI.
Dick Mbodwam. Koordinator mellem LCCN og
Mission Afrika. Gift med Eliane Mbodwam. Bor i
Jos.
Regin Benner. Cand. theol., præst. Ingelise
Benner. Børnekonsulent. Udsendt til Nigeria
1992-99, til Cameroun 2000-04, til Nigeria 2005.
Virkefelt: præsteseminariet TCNN i Bukuru, Jos.
Peter Michael Lauritzen. Lærer. Anne Karin
Møberg Lauritzen. Lærer. Udsendt 2003. Virkefelt:
Gadebørnsarbejde i Jos. Børn: Johanna og
Jonathan.
Poul Martin Nielsen. Kommis/falckredder. Inger
Elisabeth Nielsen. Plejehjemsassistent. Udsendt
1999-2001. Genudsendt 2008. Virkefelt: Vandprojekter
samt kurser for nigerianske missionærer
i Kontagoraområdet
Bøje Pedersen. Maskiningeniør. Gift med Ulla
Pedersen. Udsendt 1999. Koordinator mellem
Mission Afrika og kirken i Nigeria.
INFORMATION 2009
Centralafrikanske
Republik
Sierra Leone SAT-7
Samuel Palmer. Lærer
og mastergrad i administration.
Ansat 2007 som
projektkoordinator for
Kangahun Sundhedscenter.
Volontører
Anne Marie Frøkjær. Antropolog.
Ansat 2009 som projektassistent
for Kangahun
Sundhedscenter.
’Reach Out’ - Efterår 2008
Mission Afrikas og Afrika InTouchs volontørprojekt i Jos, Nigeria
Poul Sloth Petersen.
Agronom. Konsulent for
administrationen i Den Anglikanske
Kirke i Bo stift. Bor
i Danmark.
Forrest fra venstre: Pernille Nafisa Balle, Aabenraa, Janni Faurby Christensen,
Løsning, Maja Skov Feilan, Hanstholm. Bagerst: Lena Juhl Nielsen, Hedensted, Maja
Risdahl Jørgensen, Farsø, Katrine Bjerre, Vejle, og Kathrine Sørensen, Middelfart.
Støtte på tværs
Scholarships
Mirco og Rahel Kühne
Udsendt af Hermannsburgmissionen
i Tyskland. Mission Afrikas kontaktperson
til Mor-Barn-Centeret og fulanipigeskolen
i Bohong. Ansat 2007.
Børn: Aaron, Daniel og Jonathan.
Axel Schmidt. Revisor. Mette Schmidt. Cand.
mag. Udsendt til Nigeria 1983-86. Udsendt til
Cypern 2003. Virkefelt: SAT-7’s hovedkontor,
Nicosia.
Mission Afrika har i skoleåret 2008/09 haft den
glæde at kunne fordele knap en million kroner i
scholarships til studerende fordelt på alle vore
samarbejdskirker og -områder. De er fordelt
således:
• Nigeria: 49 studerende
• Cameroun: 6 studerende
• Sierra Leone: 11 studerende
• Centralafrika: 3 studerende
• SAT-7: 5 studerende samt kurser til alle tre
arbejdssteder
• PROCMURA (Projekt for relationer mellem kristne
og muslimer i Afrika): 1 studerende
• AYPAD (nigeriansk ungdomsorganisation):
2 studerende

Danmark
Medarbejdere i
Mission Afrika
pr. 1. august
2009.
Mission Afrika
Genbrug
Kristian Rendtorff Skovmose.
Generalsekretær.
Ansat 2008.
krs@missionafrika.dk
Tlf. privat 7576 0132.
Mobil 2346 8692
Thore Eklund.
Landekoordinator for
Cameroun og Mali.
Ansat 2003.
te@missionafrika.dk
Mobil 3696 9370
Anne Marie Rasmussen.
Sekretær. Ansat: 1975.
amr@missionafrika.dk
Tlf. 7456 2233
Jens Møller Pedersen.
Forretningsfører.
Ansat 2008.
jmp@
missionafrikagenbrug.dk
Mobil 3071 3151
Aage Nørby Ernstsen.
Missionssekretær.
Ansat 1998.
ane@missionafrika.dk
Tlf. privat 7456 3444.
Mobil 2043 7456
Dorthe Orbesen.
Korrespondent.
Ansat 1985.
do@missionafrika.dk
Tlf. 7456 2233
Karl Georg Pedersen.
Landssekretær.
Ansat 2001.
kgp@missionafrika.dk
Tlf. 9740 3509.
Mobil 5129 6320
Knud Lindhardsen.
Genbrugskonsulent øst
for Storebælt.
Ansat 2000.
knl@
missionafrikagenbrug.dk
Mobil 2027 1643
36 37
Carsten Bruhn-Lauritsen.
Projektsekretær.
Ansat 2001.
cbl@missionafrika.dk
Tlf. 7456 2233
Koordinator for kommunikation
og fundraising.
Stillingen ubesat ved
redaktionens afslutning
Jakob Stensig Henneberg.
Networker.
Ansat 2006.
stensig@afrikaintouch.dk
Mobil 3013 8710
Egon Nielsen.
Genbrugskonsulent i
Nord- og Midtjylland.
Ansat 2007
egon@
missionafrikagenbrug.dk
Mobil 2929 1503
Margit Ganderup-Nissen.
Sekretær.
Ansat 1997.
mgn@missionafrika.dk
Tlf. 7456 2233
Bodil Haunstrup.
Informationsmedarbejder,
deltid. Ansat 1985.
bh@missionafrika.dk
Tlf. 7456 2233
Clement Stensig Dachet.
Koordinator for kirke- og
kulturrelationer, deltid.
Ansat 2009.
csd@missionafrika.dk
Mobil 6127 4917
Claus Rosenbal Roed.
Genbrugskonsulent for
Sydjylland og Fyn.
Ansat 2009.
crr@
missionafrikagenbrug.dk
Mobil 2941 9257
INFORMATION 2009
Mission Afrika
Genbrug
Afrika InTouch
Børne- og ungdomsorganisation,
der
varetager Mission
Afrikas børne- og
ungdomsarbejde
Fælleskontoret
i Ydre Missions
Hus
Peter Jessen.
Vurderings- og
indretningskonsulent.
Ansat 2007.
pj@missionafrikagenbrug.dk
Mobil 2026 2281
Tina Kruse.
Leder af Afrika InTouch.
Ansat 2003.
tina@afrikaintouch.dk
Tlf. 8676 1864.
Mobil 5050 1864
Jens Christian Olesen.
Kontorleder.
Ansat 2002.
jco@dmr.org
Tlf. 7456 2233
SAT-7
Jeanette Flyvholm Pedersen.
Administrations- og
informationsmedarbejder.
Ansat 2006.
jeanette@afrikaintouch.dk
Tlf. 8676 1864
Michael K. Christensen.
Bogholder.
Ansat 2006
mkc@dmr.org
Tlf. 7456 2233
Kurt Johansen.
Generalsekretær SAT-7
Europa.
Ansat 2000.
norden@sat7.org
Tlf. 4033 6659
Ida Jensen.
Børne- og ungdomsmedarbejder
Ansat 2009.
bogu@afrikaintouch.dk
Tlf. 6082 1863.
Inger Juhl.
Bogholder.
Ansat 2006
ij@dmr.org
Tlf. 7456 2233

Første leveår i Mission Afrika Genbrug
Mission Afrika Genbrug har været
igennem sit første år som selvstændig
forening med egne vedtægter, bestyrelse
og ledelse.
Udfordringen har været stor. Især for konsulenter
og ledelse. Mange ting har skullet
udskiftes og forandres, for at den nye profil
i Mission Afrika Genbrug kunne vise en
moderne og bæredygtig organisation, hvis
hovedformål er at støtte Missions Afrikas
arbejde.
Der er blevet sat nye navneskilte op på
facaderne i de fleste butikker. Vimpler til
butiksfacaden er blevet fornyet, og skilte
med nye logoer er i årets løb sat op.
Profileringen af Mission Afrika Genbrug
skete, samtidig med, at vi havde travlt med
at åbne nye butikker og renovere andre.
Der er ligeledes uddelt en ny flot håndbog
til samtlige butikker. En håndbog med praktiske
oplysninger, der giver svar på mange
hverdagsspørgsmål.
Åbning og lukning af butikker
Vi har i årets løb åbnet fem nye butikker,
heraf to sammen med andre organisationer.
De nye butikker er Brejning, Odense, Fredericia,
Spentrup og Hvidovre. Vi byder dem
alle hjertelig velkommen.
Men desværre har vi også oplevet, at
butikker har måttet lukke, nemlig butikken
i Varde, Horsens og Hirtshals samt Hillerød
Tak til alle, der giver af deres fritid til arbejdet
38 39
Af Gert-Oluf Schwarz Lausten, formand for Mission Afrika Genbrug
En dejlig stor genbrugsbutik i Tilst v. Århus
og Vestamager (før Mission Afrika Genbrug
blev selvstændig). Der kan nævnes flere
årsager til lukningerne, men et gennemgående
billede er personalemangel eller svigtende
salg. Heldigvis har vi været i stand til
at flytte og genbruge inventar og varelager
andre steder.
Ved årets slutning var der 86 butikker.
Fra bestyrelsen skal der lyde en stor og
varm tak til de mange medarbejdere, der
har lagt en stor del af deres fritid i arbejdet i
disse butikker.
8 mio. kr. til Mission Afrika
2008 blev igen et godt år med en pæn
fremgang i salget i mange butikker. Det
betød, at vi på trods af store investeringer
og moderniseringer kunne leve op til det
budget, der var lagt for året, og dermed
kunne videresende overskuddet på 8 mio.
kroner til Mission Afrika.
Moms på genbrug
I løbet af sommeren 2008 oplevede vi igen
skriveri i pressen om et gammelt emne:
nemlig moms på genbrugsvarer. Det er
faldet EU-kommissionen for brystet, at der
ikke betales moms i genbrugsbutikkerne, og
det strider imod EU`s moms-direktiv. Bliver
EU’s forlangende vedtaget af Folketinget,
betyder det for os i Mission Afrika Genbrug
en ekstra udgift i millionklassen, som fragår
vores hjælp til Afrika. Desuden vil det give
mere bøvl rent administrativt.
Vi mener ikke, der skal moms på velgørenhed
og socialt arbejde, og vil derfor opfordre
politikerne til at kæmpe imod en sådan
ordning.
Det første årsmøde
I august indbød vi til årsmøde i Middelfart.
Det var en stor glæde, at så mange med-
arbejdere fra forretningerne havde taget
imod indbydelsen. Årsmødet bød på flere
interessante indlæg og indholdsrige diskussioner
om det at arbejde og være med i en
genbrugsbutik.
Et spørgeskema til deltagerne har givet os
et godt fingerpeg om oplevelsen af årsmødet.
Da der var tale om det første årsmøde i
den nye forening, havde bestyrelsen besluttet,
at årsmødet skulle gå i stedet for de årlige
genbrugsstævner. Dette faldt ikke i alles
smag, og det har vi taget til efterretning.
Afsked med konsulent
Vi måtte desværre tage afsked med konsulent
Poul Martin Nielsen fra region Syd, der
sammen med sin kone Inger tog udfordringen
op om at rejse til Nigeria for Mission
Afrika. De næste par år skal Inger og Poul
Martin hjælpe Kristi Lutherske Kirke i Nordnigeria,
bl.a. med at styrke kirken i dens forskellige
diakonale aktiviteter. Det efterlod os
med et stort hul i vores konsulent-bistand til
butikkerne.
Jens Møller Pedersen påtog sig denne ekstra
udfordring sammen med Peter Jessen,
som er vores vurderingsmand. Det var en
løsning, der ikke var holdbar i længden, og
derfor besluttede vi, at der i foråret 2009
skulle ske en ny ansættelse til dette distrikt.
Tak til medarbejdere
Jeg vil gerne rette en stor og varm tak til alle
vore mange frivillige medarbejdere rundt
omkring i genbrugsbutikkerne og deres
bestyrelser. Tak for den store indsats, I hver
for sig giver til arbejdet i Mission Afrika
Genbrug. Vi tror, der mere end nogensinde
er brug for genbrugsarbejdet.
Vi ser ofte blandt medarbejderne, hvordan
nye ideer dukker op, og hvordan ting og
sager bliver genbrugt i en helt anden sammenhæng,
end de var beregnet til. Opfindsomheden
og vejledningen af kunderne er
stor, og det er med til at gøre besøgene i
butikkerne til en oplevelse.
Jubilæum
MIssion Afrika Genbrug
25 år med genbrug
Det er 25 år siden, at Sudanmissionen åbnede sin første
genbrugsbutik i Århus. Siden er mange kommet til, og
genbrugsbutikkerne har været et stort aktiv for Sudanmissionen,
nu Mission Afrika, ikke mindst økonomisk.
Udviklingen i genbrugsbutikkernes antal og samlede overskud,
siden den første butik åbnede i 1984.
Danske
kroner
8.500.000
8.000.000
7.500.000
7.000.000
6.500.000
6.000.000
5.500.000
5.000.000
4.500.000
4.000.000
3.500.000
3.000.000
2.500.000
2.000.000
1.500.000
1.000.000
500.000
0
44.000
1
918.000
17
2.800.000
4.400.000
5.490.000
8.500.000
(budgetteret)
Formand for Mission Afrika Genbrug, Gert-Oluf Schwarz Lausten,
taler til de frivillige medarbejdere ved åbningen af en genbrugsbutik.
37
57
70
M I S S I O N A F R I K A G E N B R U G
1984 1989 1994 1999 2004 2009
Antal butikker
83

Her finder du Mission Afrika Genbrug og d’IN Genbrug
Lemvig
Ulfborg
Hvide Sande
Fanø
Hvidbjerg
Thisted
Holstebro
Snejbjerg
Herning
Videbæk
Ikast
Sønder Omme
Esbjerg V
Esbjerg Ø
Grindsted
Billund
Ribe
Runavik
Struer Vinderup
Torshavn
Nykøbing Mors
Skive
Danmark
Sunds
Give
Almstok
Rødding
Viborg
Vejle
Haderslev
Vojens
Brejning
Hvidbjerg
Fredericia
Kolding Middelfart
Rødekro
Løgumkloster Nordborg
Østergade 1 og 65
Silkeborg
Aabybro
Suldrup
Brønderslev
Ålborg
Hadsundvej
Ålborg
Nørregade
Spentrup
Randers
Århus C
Tilst
Viby
Odder
40
MIssion Afrika Genbrug
Østervrå
Frederikshavn
Odense NV
Odense C Langeskov
Tommerup Odense S
Find adresser og telefonnumre på de enkelte butikker på hjemmesiden
www.missionafrikagenbrug.dk eller ring eller mail til Anne Marie
Rasmussen hos Mission Afrika: amr@missionafrika.dk, 7456 2233
Skagen
Kolind
Korsør
Høng
Slagelse
Maribo
Hasle
Benløse
Ringsted
Næstved
Rønne
Frederiksværk
Frederikssund
Hørsholm
Haslev
Nykøbing F
Roskilde
Fakse
Neksø
Køge
Espergærde
Herlev
Rødovre
København
Hvidovre
Kastrup