Kommuneplan 2004

Kommuneplan 2004
Juni 2005

FORORD
Kommuneplanen er det vigtigste plandokument i kommunen og har stor
betydning for både borgere, virksomheder og gæster i byen.
I kommuneplanen fastlægges de overordnede rammer for kommunens
udvikling. Planen tager udgangspunkt i de tidligere af Kommunalbestyrelsen
fastsatte visioner for udviklingen frem til år 2010 som er blevet moderniseret
og sprogligt redigeret, men i øvrigt ikke ændret. Kommuneplanen
bygger endvidere på den i 2003 vedtagne Planstrategi og strategi
for bæredygtig udvikling.
Hovedvisionen er fortsat, at Frederiksberg skal være en overskuelig, ren
og sikker by at bo og færdes i for både børn og voksne. Byen skal have
varierede områder, der imødekommer alle typer boligbehov og behovet for
grønne og rene nærmiljøer.
Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 92.000 indbyggere
i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig
i handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det
varierede idræts- og kulturliv.
Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser
med bl.a. Metro og Ringbane samt et veludbygget differentieret og
sikkert vejnet. Frederiksberg satser ligeledes på et velfungerende og sikkert
cykelstisystem.
Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv, der på en
række områder nyder godt af et moderne og udbygget samarbejde mellem
offentlig og privat virksomhed.
Frederiksberg er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud,
og er nu blevet en af landets største universitetsbyer.
Frederiksberg indgår samtidig i et regionalt samarbejde i Hovedstadsområdet
og Øresundsregionen, hvor Frederiksberg spiller en væsentlig rolle i
udviklingen.
Mads Lebech
Borgmester
1

2
INDHOLD
INDLEDNING 3
VISIONERNE FOR FREDERIKSBERG 5
HOVEDSTRUKTUR & REDEGØRELSE 15
Frederiksberg - en vigtig del af Hovedstadsregionen ..................................... 17
Redegørelse .......................................................................................... 18
Byudvikling og lokalisering ....................................................................... 20
Redegørelse .......................................................................................... 23
Boligbyen ............................................................................................... 25
Redegørelse .......................................................................................... 28
Uddannelsesbyen .................................................................................... 31
Redegørelse .......................................................................................... 33
Den grønne by ........................................................................................ 34
Redegørelse .......................................................................................... 36
Byen rum og arkitektur ............................................................................ 38
Redegørelse .......................................................................................... 40
Trafikken ................................................................................................ 43
Redegørelse .......................................................................................... 46
Erhvervene............................................................................................. 48
Redegørelse .......................................................................................... 50
Detailhandelen ........................................................................................ 51
Redegørelse .......................................................................................... 53
Miljøet ................................................................................................... 55
Redegørelse .......................................................................................... 57
Befolkningen og den offentlige service ........................................................ 59
Redegørelse .......................................................................................... 63
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN 69
Indledning .............................................................................................. 71
GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER .......................................................... 73
RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER I KVARTERERNE .................... 77
Det centrale Frederiksberg ....................................................................... 79
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 80
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 83
Kvarteret syd for Peter Bangs Vej .............................................................. 87
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 88
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 90
Kvarteret omkring Flintholm ..................................................................... 95
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 96
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 98
Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken .................................. 103
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 104
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 106
Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen .................... 113
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 114
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 116
Kvarteret nord for Gammel Kongevej ....................................................... 121
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 122
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 124
Kvarteret syd for Gammel Kongevej ......................................................... 131
Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 132
Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 134
KORTBILAG - Frederiksberg Kommune - Rammer for lokalplanlægningen

INDLEDNING
Kommuneplanens opbygning
Kommuneplanen indeholder indledningsvis et afsnit om Visionerne for Frederiksberg,
som har ligget til grund for kommuneplanlægningen.
Visionerne udgøres af en hovedvision for den helt overordnede udvikling
af Frederiksberg Kommune samt delvisioner for en lang række områder,
der tilsammen dækker hele spektret af kommunens virksomhed.
Visionerne for de forskellige områder er beskrevet som:
- hvordan Kommunalbestyrelsen ønsker at borgerne/brugerne skal opleve
området i 2010, og
- hvordan de kommunale ydelser på området er i 2010.
Kommuneplanen består af to hovedafsnit: HOVEDSTRUKTUR & REDEGØ-
RELSE samt RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN.
HOVEDSTRUKTUREN indeholder kommunalbestyrelsens mål og retningslinier
for kommunens udvikling, ligesom der er givet en REDEGØRELSE for
forudsætningerne.
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN - udgøres dels af generelle rammebestemmelser
dels af rammebestemmelser for enkeltområderne i kvartererne
på Frederiksberg.
De enkelte kvartersafsnit indledes med en overordnet beskrivelse af kvarteret.
Herefter gives en redegørelse for kvarterets delområder. Endvidere
er kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget.
Kommuneplanens tilblivelse
I slutningen af 2002 besluttede Kommunalbestyrelsen at påbegynde processen
med udarbejdelse af en ny kommuneplan til afløsning af Kommuneplan
1997.
Planstrategi og strategi for bæredygtig udvikling
Som det første skridt af processen offentliggjorde Kommunalbestyrelsen i
foråret 2003 sin Planstrategi og strategi for bæredygtig udvikling - omhandlende
tretten temaer.
Strategien var genstand for en offentlig debat fra 8. april til 3. juni 2003.
I løbet af debatperioden blev der afholdt tre temamøder: Frederiksberg -
uddannelsesby, Boligerne på Frederiksberg samt Miljøet og Agenda 21.
Efter den offentlige debat blev strategien i december 2003 vedtaget med
enkelte ændringer.
Forslag til kommuneplan
Med udgangspunkt i planstrategien blev der udarbejdet et forslag til
Kommuneplan 2004.
Kommuneplanforslaget blev fra 17. november 2004 – 1. februar 2005
fremlagt i offentlig høring – herunder præsenteret på et borgermøde den
20. januar 2005. Kommunen modtog i høringsperioden 25 skriftlige høringssvar,
ligesom der på borgermødet blev fremsat en lang række synspunkter.
Et forslag om ændring af anvendelsesbestemmelserne for to ejendomme
på Roskildevej fra erhvervs- til boligområde blev sendt i nabohøring
blandt de berørte parter fra 18. april – 3. maj 2005. I den forbindelse
modtog kommunen 6 høringssvar.
Efterfølgende er der foretaget en vurdering af de samlede indsigelser, ændringsforslag
og bemærkninger, hvoraf en række har givet anledning til
ændringer og tilføjelser i forhold til kommuneplanforslaget.
Kommuneplan 2004
Kommuneplan 2004 er vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse
den 13. juni 2005.
3

VISIONERNE FOR FREDERIKSBERG
5

VISION 2010
Kommuneplan 2004 tager udgangspunkt i følgende visioner for udviklingen
frem til år 2010.
HOVEDVISION
Frederiksberg er overskuelig, ren og sikker at bo og færdes i for både
børn og voksne. Byen har varierede områder, der imødekommer alle typer
boligbehov og behov for grønne og rene nærmiljøer, hvor der lægges
vægt på “det grønne byrum” samt bæredygtig ressourceanvendelse.
Frederiksberg er en foregangskommune med lav skat, god service og individuelt
tilpassede ydelser. Der er nem og hurtig adgang for den enkelte
borger til dialog med det politiske niveau. Kommunens tilbud er motiverende
og udviklende. De tilrettelægges i dialog med brugerne efter princippet
“hjælp til selvhjælp”. Der er respekt over for borgernes behov og
ønsker, der er social tryghed og plads til alle. Brugerne har ligeledes indflydelse
f.eks. gennem foreninger og brugerbestyrelser.
Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 92.000 borgere
i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig i
handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det
varierede idræts- og kulturliv.
Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser
med bl.a. Metro samt et veludbygget differentieret og sikkert
vejnet, der blandt andet leder den tunge, gennemkørende trafik
uden om kommunen. Frederiksberg har ligeledes et velfungerende og
sikkert cykelstisystem.
Frederiksberg Kommune har et differentieret tilbud af veldefinerede kommunale
ydelser. Tilbuddene er baseret på tidlig indsats, sammenhæng
og koordinering, samt borgernes frihed til at vælge mellem private og
offentlige tilbud.
Borgerne kan nemt og overskueligt gennem servicedeklarationer mv. orientere
sig om kommunens ydelser og kvalitet. Opgaverne løses i en decentral
og serviceorienteret organisation, hvor medarbejderne er inddraget
for at skabe god kvalitet. Ydelserne leveres på basis af kontrakter,
hvor de er bedst og billigst.
Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv, der på en
række områder nyder godt af et moderne og udbygget samarbejde mellem
offentlig og privat virksomhed. Liberale erhverv, handel, service og
turisme styrkes for sammen med uddannelsesinstitutionerne og de kulturelle
institutioner at skabe flere attraktive arbejdspladser. Frederiksberg
er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud og er
en af landets største universitetsbyer.
Frederiksberg Kommune indgår i et regionalt samarbejde i hovedstadsområdet
og Øresundsregionen, hvor Frederiksberg Kommune spiller en væsentlig
rolle for at definere de fælles opgaver til gavn for regionen og
kommunens borgere.
Visioner
7

8
FREDERIKSBERG VOR FÆLLES BY
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Integreret i boligbyen Frederiksberg oplever borgere i alle aldre grønne
områder og trafiksikre pladser til udadvendte aktiviteter og leg.
Borgerne udtrykker stor tilfredshed med den fortsatte byfornyelse og den
bygningsmæssige omsorg for de enkelte kvarterers særlige “sjæl”.
Borgerne oplever et grønt og sikkert vejnet samt en god og sikker adskillelse
af de forskellige trafikformer.
Borgerne oplever, at det er attraktivt at benytte kollektiv trafik og cykel,
men at der samtidig tages hensyn til privatbilister.
Byøkologi er en naturlig del af Frederiksberg.
Byen opleves af borgere og besøgende som ren og velholdt.
Kommunens redningsberedskab er i top.
De kommunale ydelser i år 2010
Der er helhedsorienteret planlægning for de enkelte bykvarterer, så alle
aspekter af “livskvalitet på Frederiksberg” er integreret. De smukke
grønne alléer, husfacader og gårdmiljøer med aktivitetsarealer er kædet
sammen i et æstetisk hele.
Kommunen oplyser borgere og virksomheder om måder til at mindske
miljøbelastningen og skaber overblik og sammenhæng i miljøindsatsen.
Kommunens egen miljøbelastning er så lille som praktisk muligt, hvilket
sikres gennem grønne regnskaber og grønne budgetter.
Der er tilstrækkeligt med parkeringspladser - og flere af disse er underjordiske.
DAGTILBUD TIL 0-5 ÅRIGE
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Borgerne oplever, at institutionerne i Frederiksberg Kommune er fleksible,
kvalitetsprægede - og med et pædagogisk indhold, der udvikles i tæt
dialog med forældrene, og som opfylder børnenes behov og ønsker.
Der satses på stor voksenkontakt, økologisk mad og gode pladsforhold.
Forældrene har valgfrihed mellem private og kommunale tilbud samt mulighed
for selv at tage initiativ til individuelle pasningsformer.
Forældrene oplever, at børnene ved skolestart har et nuanceret sprog, en
naturlig nysgerrighed og har let ved at samarbejde med andre, i det
hele er parate til at starte i skolen.
Frederiksberg Kommune vil lade forældrenes og børnenes ønsker og behov
udvikle området.
De kommunale ydelser i år 2010
Kommunens institutioner har et højt service- og kvalitetsniveau med bl.a.
fleksible åbningstider og et pædagogisk indhold, der er planlagt efter
børnenes udviklingstrin, og med gode fysiske rammer.
Der er pasningsgaranti (fra barselsorlovens udløb).
Det er muligt at benytte kommunens institutioner fleksibelt.
Anvisningsreglerne er klare og forståelige, fleksible og retfærdige.
Der skal samarbejdes mellem institutioner og folkeskolen, så man bedst
muligt sikrer skoleparatheden hos barnet (og gennem leg forsøger at
forberede barnet på den kommende „tilværelse“ som elev).
FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Man oplever stadigt stærkere rammer omkring et familieliv, hvor boligen
og de nære omgivelser giver basis for udfoldelse og trivsel.
Alle unge oplever, at der er uddannelse og arbejde.
Visioner

På Frederiksberg er der et socialt medansvar for de svage grupper.
De kommunale ydelser i år 2010
Der er mange fleksible tilbud i nærmiljøet til familier med behov for støtte
og hjælp.
Vi hjælper børnene i deres nærmiljø.
Der gribes konsekvent og hurtigt ind i alvorlige sager.
Folkeskolens tilbud rummer alle eleverne.
Støtte og hjælp tilstræber at holde eleverne i normalklasserne.
Støtte og hjælp leveres i videst mulig omfang i samarbejde med forældrene.
SKOLER
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
I skolen gøres eleven bevidst om egne muligheder gennem udfordringer,
der står mål med elevens potentiale, så den enkelte elev får en optimal
udvikling.
Forældrene og børnene giver udtryk for, at børnene er glade for at gå i
skole, at de lærer noget, som de har brug for, og at de har lyst til at
lære mere, ligesom forældrene oplever, at det, børnene lærer, er relevant.
Skolen støtter forældrene i at opdrage og inspirere børnene til at dyrke
deres individuelle talenter, så deres personlige egenskaber understøttes,
og deres alsidige udvikling fremmes.
Elever og deres forældre mærker, at eleverne i folkeskolen får den ballast
- vidensmæssigt, personligt og socialt - som er nødvendig for, at de kan
og vil fortsætte deres uddannelsesforløb. Hermed lægges grunden til et
indholdsrigt voksenliv, og der sættes bredere fokus på hele læseindsatsen
og elevernes læsefærdigheder.
De unge, der forlader skolerne i Frederiksberg Kommune, er aktive i
samfundsdebatten og i det demokratiske liv.
Omverdenen oplever, at de unge har lært det i skolen, som er relevant for
deres videre uddannelsesforløb og erhvervsvalg. De er stabile, kreative,
og de kan samarbejde. De er kritiske på en god og konstruktiv måde.
Forældrene oplever, at skolebestyrelsens arbejde giver dem reel indflydelse
på skolens politik, og at deres arbejde respekteres af både lærere
og politikere.
Eleverne er i stand til at anvende it som et naturligt redskab i læringsprocessen,
samtidig med at de er i stand til at sortere i mængden af informationer.
Eleverne har, når de forlader skolen, opnået et kendskab til engelsk, som
gør dem i stand til at anvende sproget i samtale og faglige sammenhænge.
Når eleverne forlader skolen, er de bevidste om den kulturarv, de er en
del af. De har opnået forståelse for betydningen af at være borger i et
demokratisk samfund og fået indsigt i samfundets normer.
De kommunale ydelser i år 2010
Frederiksberg kommunes skoler tilbyder for de første 6 år såvel undervisning
som pasning og fritidsaktiviteter i et fuldt forløb. Der lægges vægt
på barnets udvikling, såvel fagligt, kreativt som socialt.
Herefter tilbyder skolerne undervisning, hvor der lægges vægt på det individuelle
og det faglige, hvor læreren i høj grad fungerer som konsulent
og inspirator, og hvor moderne elektroniske værktøjer indgår helt naturligt.
Skolen er fuld af aktiviteter hele dagen med mulighed for lektiehjælp og
undervisningsrelaterede aktiviteter.
Visioner
9

10
GYMNASIER OG HF
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
95 % af alle unge har gennemgået en ungdomsuddannelse.
Gymnasier/HF samt EGU og Ungdomsskolen indgår i et samlet system af
almene og faglige ungdomsuddannelser.
Uddannelserne fremstår med høj faglig standard. Undervisningen giver et
godt grundlag for de unges videre uddannelse og for deres deltagelse i
samfundslivet og erhvervslivet.
HF fremstår tillige som et uddannelsestilbud til de, der ikke som helt unge
fik en almen uddannelse på gymnasialt niveau.
It er en integreret del af undervisningen.
Studievejledningen sikrer i høj grad, at elevernes valg af uddannelse er
det rigtige.
De kommunale ydelser i år 2010
Frederiksberg tilbyder en bred vifte af gymnasie- og HF-undervisning i
skoler, der tillige fungerer som kulturinstitutioner i lokalområdet.
EGU tilbyder en undervisning, der sikrer den unge personlige, faglige og
sociale kvalifikationer.
Ungdomsskolens tilbud er tilpasset det stigende antal unge.
VOKSENUNDERVISNING
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Den enkelte borger tager medansvar for sin egen efteruddannelse og videreuddannelse.
Borgerne oplever et bredt og fleksibelt udbud af såvel formelle som alment
dannende voksen- og efteruddannelse.
Uddannelsesudbuddet er præget af kvalitet og høj omstillingsparathed, så
nye behov hurtigt kan dækkes.
De kommunale ydelser i år 2010
Gennem vejledning og information sikres borgerne mulighed for overblik
og valgfrihed.
Gennem et bredt skolesamarbejde sikres koordination af uddannelses- og
kursusaktiviteterne samt mulighed for borgerne til at kunne sammensætte
deres uddannelses- og kursusforløb på tværs af institutioner og
kursusudbydere.
SUNDHED
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Børn, unge og voksne har relevant viden om og motivation vedr. sygdomsforebyggelse
og sundhedsfremme, der medfører, at de tager reelt
ansvar for egen livssituation.
På behandlingsområdet opleves sundhedsmæssig service med høj kvalitet,
som er let tilgængelig i nærmiljøet.
De kommunale ydelser i år 2010
Der foreligger en planlægning med målrettede forebyggelses- og behandlingstilbud
baseret på relevant sundhedsforskning.
ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Ældreområdet
Kommunens ældre borgere er fortsat motiverede til at tage ansvar for og
planlægge deres alderdom.
Borgerne vælger tid og sted for evt. valg af specialiseret ældrebolig.
De ældre borgere udtrykker gennem brugerundersøgelser, at Frederiks-
Visioner

erg Kommunes ældreservice bygger på fleksible tilbud, valgfrihed og
værdighed.
Borgerne oplever et alsidigt aktivitetstilbud.
Handicapområdet
Handicappede borgere i Frederiksberg Kommune giver gennem brugerundersøgelser
udtryk for, at de reelt oplever en tilværelse så tæt ved
„det såkaldt normale“ som muligt - det gælder vedr. såvel bolig, aktivitet
som fritidssituationen.
Der opleves fleksibilitet, valgfrihed og værdighed.
De handicappede oplever såvel accept som respekt.
De handicappede, som magter det, er beskæftiget i skånejobs, som opleves
personligt berigende.
De kommunale ydelser i år 2010
Ældreområdet
Der eksisterer fleksible boligmuligheder tilpasset den enkelte borgers muligheder
og behov.
Der er frit valg mellem privat og kommunal service.
Handicapområdet
Der eksisterer et differentieret og integreret net af botilbud til personer
med handicap og sindslidelser.
ARBEJDSMARKED
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Alle voksne borgere oplever fuld beskæftigelse uanset de personlige forudsætninger.
Alle voksne borgere oplever, at det kan betale sig at arbejde, også når der
tages hensyn til skat, sociale tilskud mv.
Borgerne oplever virksomhedernes sociale ansvar (hvor „virksomheden
Frederiksberg Kommune“ går foran) som en realitet, hvorfor også optræning,
beskyttede former for beskæftigelse etc. findes i arbejdsmiljøet.
Borgerne oplever et arbejdsmarked med mulighed for fleksibel tilbagetrækning.
Frederiksberg Kommune går også her foran med et godt eksempel.
Borgerne oplever overensstemmelse mellem deres arbejdsopgaver og
kvalifikationsniveau.
De kommunale ydelser i år 2010
I et samspil mellem kommune, borgere og virksomheder findes et fleksibelt
net af muligheder tilpasset den enkeltes handicap etc., som for personer
med særlige problemer også omfatter genoptræning, revalidering
og skåne- og fleksjob.
ERHVERV
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Frederiksbergs erhvervsliv oplever Frederiksberg Kommune som en engageret
og professionel samarbejdspartner på alle erhvervsvendte berøringsflader,
hvor der lægges vægt på service og kvalitet samt dialog for
at lette sagsgangen til gavn for virksomhederne.
Frederiksbergs erhvervsliv oplever både et tilhørsforhold og en stærk
Frederiksbergidentitet, men er samtidig bevidst om sin beliggenhed i en
international metropol, hvor samarbejdet på tværs af Øresund får stadig
større betydning.
Erhvervslivet udgør en vigtig brik i varetagelsen af både lokale og regionale
behov hos borgerne - og indgår på den måde som et naturligt led i
de styrkeområder, der i øvrigt kendetegner Frederiksberg.
Visioner
11

12
De nævnte styrkeområder underbygger dannelsen af “Frederiksberg city”
omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej
samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte” med den ny Handelshøjskole,
Metro-stationen ved Frederiksberg Centret, det nye Frederiksberg
Gymnasium, det udbyggede Frederiksberg Hovedbibliotek og dannelsen
af de nye byrum i området.
De kommunale ydelser i år 2010
Kommunens lokale erhvervspolitik omfatter bl.a. information og service
gennem afholdelse af møder og etablering af erfa-grupper. I år 2005 er
elektronisk information en vigtig kilde for erhvervslivet, men der vil fortsat
være behov for skriftlig information gennem lokalaviser.
I den lokale erhvervspolitik lægges derudover vægt på offentlig/privat
samarbejde - herunder f.eks. indgåelse af udviklingskontrakter og krav
til leverandører af såvel varer som tjenesteydelser til kommunen.
Frederiksberg Kommune medvirker til, at det lokale erhvervsliv får indblik
i/mulighed for at drage nytte af de forskellige regionale erhvervsfremmeinitiativer.
KULTUR OG FRITID
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Frederiksberg er en kulturby med et moderne biblioteksvæsen, professionelle
teatre, historiske museer, Zoologisk Have, biografer, moderne
udstillingsbygninger og velfungerende sportsfaciliteter.
Der er bygninger med plads til både elite og bredde inden for kulturlivet,
så aktiviteter inden for både den skabende og udøvende kunst kan udfoldes
sammen med en mangfoldighed af folkeoplysende initiativer.
Foreningsliv og folkeoplysning prioriteres højt i et samspil med de professionelle
inden for kultur og idræt.
Det særlige kulturmiljø med Frederiksberg Have og Slottet, Søndermarken
og De små Haver skaber sammen med Falkoner Centeret, muséer, gallerier,
caféer og grønne byrum fine rammer for moderne byturisme - ikke
mindst når Den Nye Bymidte, Flintholm-området og Porcelænsgrunden
er omdannet til nye levende bykvarterer.
Det organiserede idrætsliv har gode og varierede inden- og udendørsrammer
for de forskellige sportsgrene. Opvisnings- og kampfaciliteterne
matcher klubbernes niveau.
Der er overalt i de enkelte bykvarterer muligheder for børn og unges
idrætsaktiviteter.
De kommunale ydelser i år 2010
Der ligger en kulturplan, hvor „Ørestads-kultur-profilen“ og „Frederiksbergs
kulturelle profil“ indgår som et integreret hele for byens borgere.
Fremtidens kulturtilbud bygger først og fremmest på private initiativer, der
støttes af kommunen i fornødent omfang. Byens kulturliv udfolder sig på
caféer, spillesteder, biografer, skoler og andre uddannelsesinstitutioner,
parker, biblioteket, teatrene, sports-tilbuddene til børn og unge, Forum,
Radiohuset, KB Hallen og rådhuset - og i borgernes egne stuer. Den
grønne by og uddannelsesbyen er integrerede dele i kulturprofilen.
FORSYNING
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Brugerne roser Frederiksberg Kommunes forsyningspolitik, hvor:
- strategiske samarbejder giver forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige
priser,
- højteknologiske løsninger er integreret med en høj miljøprofil.
De kommunale ydelser i år 2010
Forsyningsvirksomhederne omfatter vand, el, gas og fjernvarme samt kloakker
og affaldsordninger.
Visioner

Kommunens drikkevand har en høj kvalitet. Det hentes stadig i undergrunden,
og mere end halvdelen kommer fra kommunens eget vandværk.
Fjernvarmeforsyningen har høj tilslutning, fortsat baseret på frivillighed og
konkurrencedygtighed.
Affaldsordningen er præget af høj genanvendelse.
Målet er, at borgerne er sikret en billig, stabil, sikker, miljøvenlig og tilstrækkelig
forsyning. Dette skal leveres af den, der bedst møder disse
krav - privat som kommunal.
ADMINISTRATION
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Rådhusets personale yder en kompetent, hurtig og individuel service af
høj kvalitet.
Der er overalt klare og veldefinerede servicemål (sagsbehandlingstid,
åbenhed, fortrolighed, konsulentfunktion).
Borgerne giver udtryk for, at rådhuset er åbent og let tilgængeligt.
Alle borgere oplever, at de møder respekt og får individuel service.
Borgerne oplever, at deres retssikkerhed garanteres af rådhusets
forvaltningspraksis.
Borgerne betjenes bl.a. i en servicebutik, der kan tage sig af en betydelig
del af alle henvendelser.
De kommunale ydelser i år 2010
Rådhuset har centralt placerede servicearealer, hvor medarbejdere på
kvalificeret måde løser ekspeditionssager og tidsbestillinger.
It er optimalt udnyttet.
Borgerne møder et høfligt og veluddannet personale.
Rådhuset er indrettet borgervenligt - det er et rart sted at besøge.
Der er mulighed for selvbetjening såvel på rådhuset som hjemmefra via
de informationsteknologiske linjer.
INTEGRATION
Borgernes/brugernes oplevelser år 2010
Frederiksberg skal opleves som en imødekommende kommune for nye
medborgere fra andre lande med respekt for deres etniske baggrunde.
Indvandrere oplever, at der er mulighed for uddannelse og arbejde.
Der gennemføres en bevidst familie- og børnepolitik for indvandrere med
det formål at forebygge sociale problemer mv. for 3. generation.
Frederiksberg benytter en høj kvalitet og hurtig indsats for at lære indvandrere
og flygtninge at læse og skrive dansk, samt forstå det danske
samfund.
De kommunale ydelser i år 2010
Der tilbydes intensive danskkurser, og der stilles krav om danskkundskaber
for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og dermed
også modtage bistandshjælp.
Der sikres en bedre kontakt og forståelse mellem kommunen og kommunens
indvandrere og flygtninge ved at ansætte personer af anden etnisk
herkomst, der kan formidle denne kontakt.
Visioner
13

HOVEDSTRUKTUR & REDEGØRELSE
15

Hovedstadsregionen fungerer som ét storbyområde, hvor Frederiksberg markerer sig som den grønne boligby midt i regionen.
FREDERIKSBERG –
EN VIGTIG DEL AF HOVEDSTADSREGIONEN
Frederiksberg er en markant medspiller i udviklingen af Hovedstadsregionen
og Øresundsregionen - og tilslutter sig HURs overordnede vision for
en stærk og bæredygtig storbyregion: „Hovedstadsregionen skal være en
storbyregion med international tiltrækningskraft, en dynamisk og mangfoldig
hovedstad for Danmark og et hovedcenter i en integreret Øresundsregion.
Hovedstadsregionen ønsker vækst som grundlag for en økonomisk,
social og miljømæssig bæredygtig udvikling.“ Frederiksberg arbejder endvidere
for Øresundskomiteens vision om at udvikle Øresundsregionen til
en af Europas reneste storbyregioner.
Hovedstadsregionen fungerer som ét storbyområde, hvor Frederiksberg
markerer sig som den grønne boligby midt i regionen og som uddannelsesby
- foruden kultur- og handelsby - og bidrager til Hovedstadsregionens
mange attraktioner med varierede boligudbud, forsknings- og uddannelsesinstitutioner,
et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø foruden et rigt
kulturliv.
Hovedstadsregionen kendetegnes ved en sammenhængende by- og trafikstruktur
- den såkaldte Fingerby - og ved en relativ stor tilgængelighed til
byens forskellige funktioner. Med beliggenheden i Fingerbystrukturens inderste
del - tætbyen - har Frederiksberg en veludbygget trafikal infrastruktur
for såvel individuel som kollektiv trafik.
I overensstemmelse med stationsnærhedsprincippet er der i forbindelse
med etableringen af Metroen og Ringbanen åbnet muligheder for en tæt
og intensiv byudvikling af en række stationsnære områder på Frederiksberg
især ved knudepunktsstationerne Frederiksberg og Flintholm.
Flintholm-området, der er et af regionens fokusområder, får en optimal
trafikal tilgængelighed ved Ring II og Flintholm station, der er et trafikknudepunkt
mellem Metroen, Ringbanen og Frederikssundsbanen samt
flere buslinier. Områdets stationsnære beliggenhed i forhold til en effektiv
højklasset, regional trafikbetjening gør det velegnet til byomdannelse med
en fortætning i form af blandet bebyggelse med boliger, kontor- og servicevirksomheder,
detailhandel og offentlige formål af regional karakter -
herunder undervisningsinstitutioner og kulturelle aktiviteter, der understøtter
det kollektive trafiksystem. Området vil desuden blive knyttet sammen
med et overordnet stisystem, som skaber forbindelse til Den Grønne Sti,
der er en del af et regionalt rekreativt stiforløb gennem flere kommuner.
Hovedstruktur
17

18
REDEGØRELSE
Frederiksberg - en vigtig del af Hovedstadsregionen
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg indgår i et regionalt samarbejde i hovedstadsområdet og
Øresundsregionen, hvor Frederiksberg Kommune spiller en væsentlig
rolle for at definere de fælles opgaver til gavn for regionen og kommunens
borgere.
Frederiksbergs erhvervsliv er bevidst om sin beliggenhed i en international
metropol, hvor samarbejdet på tværs af Øresund får stadig
større betydning, ligesom erhvervslivet indgår som et naturligt led i
de styrkeområder, der i øvrigt kendetegner Frederiksberg: uddannelse
og forskning, kultur og turisme, handel og service samt administration
og organisation.
Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen
Regionplanen fastlægger regionens overordnede bystruktur, trafikstruktur
og grønne struktur med henblik på at opretholde og styrke en klar og velfungerende
integreret by- og trafikstruktur og sammenhæng med en grøn
struktur af rekreative landskaber af høj kvalitet tæt på byen.
Fingerbystrukturen er grundlaget og den bymæssige udvikling skal sikres
primært ved byomdannelse og byfortætning inden for de eksisterende byområder
og ved at forlænge nogle af byfingrene, hvor der er mulighed for
højfrekvent banebetjening.
Fingerbyens grønne kiler og grønne ringe på tværs af kilerne har en afgørende
regional udflugtsfunktion for som nærmeste større grønne område
for de tæt bebyggede kommuner i Fingerbystrukturens inderste del, ligesom
tre grønne ringe - herunder Københavns indre fæstningsring med voldene,
søerne mm. og Vestvoldsringen - skaber sammenhængende grønne
forløb mellem kilerne.
Regionplanens stationsnærhedsprincip, der skaber sammenhæng mellem
bystrukturen og trafiksystemet, betyder at virksomheder med mange ansatte
eller kunder (kontor- og servicevirksomheder, større offentlige institutioner
mm.) skal placeres stationsnært. Den stationsnære placering betyder
at virksomhederne og institutionerne ikke kun kan bilbetjenes, men
også betjenes med højklasset kollektiv trafik - og dermed være med til at
fremme andelen af personer, der rejser kollektivt.
Frederiksberg og Flintholm stationer er på baggrund af deres beliggenhed
som skæringspunkter mellem regionale kollektive trafikforbindelser udpeget
som knudepunktsstationer, der har høj regional trafiktilgængelighed
og dermed særlig trafikal og lokaliseringsmæssig betydning. Flintholm-
Redegørelse
Zoologisk Have´s tårn og Frederiksberg
Slot ses på lang afstand.

området er udpeget som regionalt fokusområde, hvor byudviklingen skal
prioriteres.
I forbindelse med den øgede integration i Øresundsregionen lægger HUR i
regionplanlægningen op til i stigende grad at koordinere regional by- og
boligpolitik på tværs af Sundet. Derudover peges på at forsknings- og uddannelsessamarbejdet
med fordel kan styrkes, ligesom turisme og kultursamarbejdet
bør videreudvikles.
I internationalt perspektiv er Hovedstadsregionens rolle først og fremmest
at udvikle regionens kompetencer, viden, kreative ressourcer og kulturelle
mangfoldighed.
Frederiksberg indgår i samarbejdet
Frederiksberg deltager i Øresundssamarbejdet og har været med i udarbejdelsen
af Det fælles miljøprogram for Øresundsregionen, med sigte på
at udvikle Øresundsregionen til en af Europas reneste storbyregioner. Programmet
omfatter områderne luft, vand og miljøvenlig fysisk planlægning.
Kommunen deltager ligeledes i arbejdet med den regionale turismepolitik -
og er indgået i arbejdet med den regionale erhvervsstrategi - kulturredegørelsen
for Hovedstadsregionen - samt Trafikplan 2003.
Frederiksberg Kommune har endvidere en lang tradition for at samarbejde
om løsning af de regionale miljøproblemer i fælleskommunale selskaber -
herunder på affalds- og spildevandsområdet samt om overvågning af luftkvaliteten.
Under titlen „Copenhagen X“ indgår Frederiksberg sammen med Københavns
Kommune i et tiårigt projekt, der skal sætte hovedstaden på verdenskortet.
Gennem løbende udstillinger, konferencer mv. sættes fokus på
byens rum og arkitektur.
Frederiksbergs styrkeområder
Udover at være den grønne boligby midt i Hovedstadsregionen bidrager
Frederiksberg til regionens styrkeområder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner,
kulturinstitutioner samt med et varieret og spændende
handelsliv.
Frederiksberg rummer i dag to store forsknings- og uddannelsesinstitutioner
CBS (Handelshøjskolen) og KVL (Landbohøjskolen). I planlægningen
lægges vægt på at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for udvikling
og tilpasning. Der er således skabt rammer for at CBS kan samle alle sine
aktiviteter på Frederiksberg.
Frederiksberg bidrager med sine teatre, museer, musik- og koncertsteder
samt udstillingssteder og gallerier til den kulturelle mangfoldighed i Hovedstadsregionen.
Teaterudbuddet omfatter Betty Nansen og Aveny-T, Rialto, Riddersalen og
Edison.
Af museer findes Bakkehuset, Det danske Revymuseum og Storm P. Museet
foruden Museet for Moderne Glaskunst i Cisternerne i Søndermarken.
Forum fungerer som koncert- og udstillingssted, ligesom det udgør rammen
om en lang række forskellige arrangementer. Også Falkoner Centeret
med Falkoner Salen rummer koncert-, udstillings- og konferencefaciliteter.
En række mindre udstillings- og koncertsteder: Brøndsalen, Møstings Hus
og Byggeriets Hus udgør, sammen med byens musiksteder, rammerne om
et varieret musikliv.
I det varierede kulturliv indgår også De små Haver langs Pile Allé.
Herudover er der turistattraktionerne - Zoologisk Have samt Frederiksberg
Slot og Frederiksberg Have.
For at styrke turismen på Frederiksberg er der i planlægningen åbnet mulighed
for lokalisering af hotel- og kongresfaciliteter.
Som handelsby markerer Frederiksberg sig primært ved Frederiksberg
Centret og de primære centerstrøg Gammel Kongevej, Falkoner Allé og
Godthåbsvej. I planlægningen lægges der vægt på at centerstrøgene også
fremover skal fremstå som attraktive butiksgader af høj kvalitet med et
varieret udbud af specialbutikker.
Redegørelse
19

20
BYUDVIKLING OG LOKALISERING
I overensstemmelse med stationsnærhedsprincippet er der de senere år
både igangsat og planlagt en tæt og intensiv byudvikling af de stationsnære
områder omkring Frederiksberg, Solbjerg (Fasanvej) og Flintholm
stationer, ligesom der er lagt vægt på at bevare villaområderne som boligområder
- især i den vestlige del af Frederiksberg.
Med udgangspunkt i det overordnede mål - at Frederiksberg både skal
rumme byområder med markant bymæssig bebyggelse og fredelige boligområder
- fastsættes følgende mål for byudviklingen og lokaliseringen:
• Byudviklingen koncentreres primært i de stationsnære centerområder
omkring knudepunktsstationerne Frederiksberg/Solbjerg (Fasanvej)
samt Flintholm.
• Ved primært at koncentrere erhvervslokaliseringen inden for de stationsnære
områder tilstræbes de eksisterende boligområder fastholdt som
fredelige rammer for dagliglivet.
• Miljøhensyn er integreret i alle sektorer og indgår ved alle væsentlige
beslutninger, ligesom muligheden for byøkologiske løsninger indtænkes i
byudviklingen.
Stationsnære områder
Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer
og centerområdet ved Flintholm station udpeges som stationsnære
centerområder til blandede byfunktioner dvs. boliger, kontor- og servicevirksomheder,
detailhandel, caféer og restauranter, hotel- og konferencefaciliteter
samt offentlige formål - herunder undervisningsinstitutioner og
kulturelle aktiviteter.
Hovedstruktur

Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer er under udvikling.
Villa- og rækkehusområderne vest for
Fasanvejs-linien bibeholdes som rene
boligområder.
Et område omkring Nimbusparken og Porcelænsgrunden udlægges som
stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder, hvor der foruden boliger
kan lokaliseres kontor- og servicevirksomheder og offentlige formål -
herunder undervisningsinstitutioner og kulturelle aktiviteter.
Et område omkring Forum station og området med Codanhus udlægges
som stationsnære erhvervsområder, hvor der kan lokaliseres kontor- og
servicevirksomheder, detailhandel, caféer og restauranter, hotel- og konferencefaciliteter
samt offentlige formål - herunder undervisningsinstitutioner
og kulturelle aktiviteter.
Erhvervs- og boliglokalisering
Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis søges lokaliseret stationsnært
ved knudepunktsstationerne.
Intensive byerhverv skal placeres i de stationsnære centerområder, blandede
bolig- og erhvervsområder samt erhvervsområder til kontor- og serviceerhverv.
Kontor- og serviceerhverv kan endvidere lokaliseres i de øvrige områder,
der er udlagt til formålet, ligesom der i etageboligbebyggelsen langs de
større veje i forskelligt omfang kan etableres kontor- og serviceerhverv,
detailhandel, restaurationsvirksomhed o.l. For lokalisering af butikker,
der udgør en del af serviceerhvervene, gælder de særlige retningslinier for
detailhandel.
I de stationsnære centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder
skal boliger opføres som etageboliger, og der åbnes mulighed for tæt bymæssig
boligbebyggelse.
Villaområderne
Villa- og rækkehusområderne skal fastholdes som områder med åben lav
og tæt lav bebyggelse.
Mens villaområderne vest for Fasanvejs-linien skal bibeholdes som rene
boligområder, er der i villaområderne øst for Fasanvejs-linien åbnet mulighed
for at villaerne kan indrettes til forskellige former for institutioner og
erhverv. Dette forudsætter at præget af villakvarter bibeholdes, og at det
Hovedstruktur
21

22
ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning af området eller andre miljøgener.
Bebyggelsens udformning og tæthed
I de stationsnære områder skal bebyggelsens udformning, tæthed og
funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende
bevaringsværdige bymiljøer.
I eksisterende etageboligområder kan fortsat ske en fortætning i form af
huludfyldninger inden for eksisterende karréstrukturer. Huludfyldninger
skal dog ske under hensyntagen til de omgivende forhold i hvert enkelt tilfælde.
Bebyggelsen skal tilpasses den tilstødende bebyggelse, hvilket i
visse tilfælde forudsætter en højere bebyggelsesprocent end generelt for
etageboligbebyggelse.
Parkering
I de stationsnære centerområder kan parkeringskravet i forbindelse med
lokalisering af erhvervsvirksomheder samt institutioner - herunder undervisningsinstitutioner
- nedsættes efter en konkret vurdering i det enkelte
tilfælde.
I nye byområder tilstræbes generelt at parkering i videst muligt omfang
etableres i parkeringskældre eller -huse.
Såfremt der ved nybyggeri og ændret benyttelse af eksisterende bebyggelse
ikke kan etableres det nødvendige antal parkeringspladser på egen
grund, kan parkeringskravet fraviges ved indbetaling til en parkeringsfond.
Det skal sikres, at der også forefindes cykelparkering i tilstrækkeligt omfang
såvel ved boligbebyggelse som ved bebyggelse til center- og erhvervsformål,
undervisningsformål samt institutionsformål.
Bæredygtig byudvikling og lokalisering
Det tilstræbes - gennem miljøvenlig fysisk planlægning, miljørigtig projektering
samt inddragelse af byøkologi - at byens udvikling sker på en miljømæssig
holdbar måde.
Ved lokalisering af boliger skal det sikres, at boligerne ikke belastes af
støj. Ved huludfyldninger og lignende i trafikerede områder kan der dog,
såfremt der udføres støjdæmpende foranstaltninger, etableres boliger og
anden støjfølsom anvendelse.
I forbindelse med nybyggeri og byfornyelse søges gennemført foranstaltninger
der reducerer trafikkens miljøbelastning. I blandede bolig- og erhvervsområder
søges evt. miljøgener mellem boliger og erhverv minimeret.
Hovedstruktur
Huludfyldning på Hospitalsvej - mod gaden
og mod gården.

Flintholm station er et regionalt trafikknudepunkt
med skiftemuligheder mellem
Metro, Ringbane og S-togslinien til
Frederikssund.
REDEGØRELSE
Byudvikling og lokalisering
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksbergs styrkeområder bidrager til en synergieffekt, der bl.a.
underbygger dannelsen af “Frederiksberg city”, som træder endnu
stærkere frem omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner
Allé og Godthåbsvej samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte”
omkring den ny Handelshøjskole, Metro-stationen ved Frederiksberg
Centret, det nye Frederiksberg Gymnasium, udbygningen
af Frederiksberg Hovedbibliotek og dannelsen af de nye byrum i
området.
Frederiksberg har begrænsede arealer til rådighed. For at skabe plads til
nye boliger, muligheder for erhvervsudvikling og udvikling som uddannelsesby
samt udbygning med børneinstitutioner, skoler og idræt udpeges
områder, hvor der kan ske en intensiv byudvikling. Det åbner samtidig
mulighed for at bibeholde den grønne by med villaområderne og andre
boligområder i fredelige omgivelser.
Stationsnærhedprincippet
Den konkrete afgrænsning af de stationsnære områder sker i kommuneplanlægningen
på baggrund af de regionale retningslinier.
I regionplanen er alle stationerne på bl.a. S-banerne og Metroen udpeget
som lokaliseringspunkter for afgrænsning af stationsnære områder. Frederiksberg
og Flintholm stationer er tillige udpeget som knudepunktsstationer.
Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster
har en intensiv karakter, skal placeres inden for de stationsnære
områder, mens byfunktioner af regional karakter fortrinsvis skal søges
lokaliseret stationsnært ved knudepunktsstationerne.
Kommunerne skal endvidere tilstræbe en samlet planlægning for de stationsnære
områder – hvori kan indgå ændringer både i arealanvendelse og
bebyggelsestæthed for at sikre en mere intensiv arealanvendelse.
Der åbnes mulighed for, at der uden for de stationsnære områder kan
etableres intensive byerhverv af lokal karakter.
Redegørelse
23

24
Byudvikling og byomdannelse
Etableringen af Metroen og Ringbanen har åbnet nye muligheder for byudvikling
og byomdannelse af en række stationsnære områder på Frederiksberg.
Metrostationerne får alle højfrekvent forbindelse til City og Ørestad/
Lufthavnen og Flintholm station bliver et trafikknudepunkt i det regionale
kollektive trafiknet med skiftemuligheder mellem Metro, Ringbane og Stogslinien
til Frederikssund.
Størstedelen af Frederiksberg har en stationsnær beliggenhed, men ønsket
om en intensiv byudvikling og byomdannelse er begrænset til enkelte
områder. Derfor udlægges kun stationsnære områder med udgangspunkt i
Metrostationerne Frederiksberg, Solbjerg (Fasanvej) og Forum, i Flintholm
station samt - for Codanhus-områdets vedkommende - i Vesterport station.
Som regionalt fokusområde prioriteres byudviklingen af Flintholmområdet.
Det forudsættes, at byudviklingen og byomdannelsen sker med respekt
for byens struktur, dimensioner og bevaringsværdige bygninger som en
vigtig del af kulturarven og den lokale identitet.
Bebyggelsesregulerende bestemmelser
I de stationsnære byudviklingsområder omkring knudepunktsstationerne
Frederiksberg / Solbjerg (Fasanvej) og Flintholm station, åbnes i overensstemmelse
med lokaliseringsprincipperne mulighed for en intensiv udnyttelse.
Bebyggelsesprocenterne er for villaområder generelt fastsat til 40, for
rækkehuse og tæt-lav bebyggelse til 60 og for etageboligområder generelt
til 110. Der åbnes dog mulighed for differentierede bestemmelser om bebyggelsesprocenter
og bebyggelseshøjder i de forskellige områder udfra
en helhedsvurdering af de enkelte områder. Således kan bebyggelsesproventen
for villaområder - efter en konkret vurdering for det enkelte område
- nedsættes til 30 for villabebyggelse og 50 for rækkehus- og tæt-lav
bebyggelse.
Men det er ikke kun bebyggelsesprocenterne der regulerer hvor meget der
kan bygges. Også kravene til parkerings- og opholdsarealer og bestemmelser
om maksimalt etageantal er med til at regulere bebyggelsestætheden.
Parkeringsfonden giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige bestemmelser
i bygningsreglement, lokalplaner og byplanvedtægter om etablering
af parkeringspladser på egen grund på betingelse af at der indbetales
til parkeringsfonden. Dette gælder i sager om nybebyggelse og væsentligt
ændret benyttelse af eksisterende bebyggelse.
Kommunalbestyrelsen vedtog i 2001 et nyt regulativ for Frederiksberg
Kommunes parkeringsfond, der betyder, at der indbetales efter hvilken en
af de 2 zoner den pågældende ejendom ligger i, samt om bebyggelsesprocenten
er under eller over 110.
Miljøforhold
I forbindelse med anvendelsen og udviklingen af byen anvendes der ressourcer,
det være sig i form af energi og materialer m.v. For at reducere
miljøbelastningen herfra mest muligt gennemføres der nu miljøvurderinger
af alle større planer og projekter inden igangsætning.
Redegørelse
Forum station.

BOLIGBYEN
Boligbyggeriet er de senere år primært sket ved omdannelse af erhvervsbygninger
og erhvervsområder, inddragelse af tidligere kirkegårdsarealer
samt ved huludfyldninger og indretning af tagboliger.
Byfornyelsesindsatsen har igennem en årrække været koncentreret i
Svømmehalskvarteret, ligesom der foregår helhedsorienteret byfornyelse i
den østlige del af Svømmehalskvarteret samt i to kvarterer i den vestlige
del af Frederiksberg.
Med udgangspunkt i det overordnede mål – at Frederiksberg markerer sig
som den grønne boligby midt i hovedstaden - fastsættes følgende mål for
boligudviklingen og byfornyelsen:
• De eksisterende fredelige og grønne boligområder fastholdes og kvaliteten
i områderne udbygges.
• Gennem byudvikling og byomdannelse skabes nye attraktive, harmoniske
boligområder og friarealer - med vægt på det boligsociale aspekt og
trivsel.
• Gennem byfornyelse forbedres boligstandarden, gadebilledet og friarealerne
og gennem helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse forbedres
de mest nedslidte kvarterer.
• Byfornyelsen i Svømmehalskvarteret fortsættes og der skabes fortsat attraktive
grønne gårdrum.
• Det skal sikres, at nybyggeriet og byfornyelsen sker på en miljømæssig
holdbar måde.
Hovedstruktur
25

26
Boligbyggeri
Der er åbnet mulighed for nyt boligbyggeri i området ved Frederiksberg
og Solbjerg (Fasanvej) stationer, i Flintholm-området, i Nimbusparken
samt i forbindelse med byomdannelsen af Porcelænsgrunden.
Ved Roskildevej opføres en ældreboligbebyggelse og ved Nordre Fasanvej
kan der ved huludfyldning opføres boligejendomme.
Såfremt der ikke sker udflytning af større erhvervsvirksomheder eller institutioner
er mulighederne for nye boliger herudover begrænset til omdannelse
af mindre erhvervsarealer og –bygninger til boligformål samt
huludfyldninger og indretning af tagboliger.
Eksisterende lejligheder kan udvides med rum i tagetagen, såfremt de forbindes
med en indvendig trappe. Endvidere kan der indrettes mange selvstændige
tagboliger i etageboligbebyggelse, såfremt der kan sikres de
nødvendige parkerings- og opholdsarealer på ejendommen. I bygninger
over to etager er det yderligere en forudsætning, at der etableres elevator,
hvis der ikke i forvejen er elevator til etagen umiddelbart under tagboligen.
Nye boliger vil blive opført som etageboliger, og det tilstræbes, at de enkelte
boligområder rummer varierede boligtyper.
Boliger skal være helårsboliger - dog åbnes der mulighed for indretning af
ferie- og gæsteboliger efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
I boligbyggeriet skal der sikres størst mulig tilgængelighed for handicappede,
ligesom der skal være uhindret og direkte adgang til de bygningsnære
friarealer og mulighed for at komme rundt på disse.
Boligformer
For at sikre at nye boliger er velegnede som familieboliger, fastsættes minimum
lejlighedsstørrelser i nybyggeriet, ligesom der i forbindelse med
byfornyelse lægges vægt på gennem lejlighedssammenlægninger at skabe
gode familieboliger.
Med henblik på at frigøre store lejligheder til familieboliger, vil der blive
lagt vægt på, at en del af det fremtidige boligbyggeri udgøres af ældreboliger
samt boliger for seniorer.
Endvidere vil der blive lagt vægt på at en del af boligudbuddet udgøres af
kollegieboliger.
For at sikre en god boligstandard fastsættes minimumstørrelser for både
ældreboliger og kollegieboliger.
Boligstørrelser
I nye boligbebyggelser skal boligerne være på minimum 85 m 2 og som hovedregel
have en gennemsnitsstørrelse på mindst 110 m 2 . Dog fastsættes
Hovedstruktur
Tagboliger i Lauritz Sørensens Gård.
Byfornyelse af karréen Godthåbsvej,
Falkoner Allé, Sindshvilevej og Adilsvej.

Der vil fortsat blive lagt vægt på, at der
skabes attraktive grønne gårdrum.
en minimumsstørrelse for ældreboliger på 70 m 2 og for kollegieboliger på
20 m 2 incl. bad og toilet.
Der skal ligeledes opretholdes en bolig på 85 m2 i de beboelseslejligheder,
hvor der gives mulighed for at indrette liberale erhverv.
I villaer, hvor der er mulighed for indretning af liberale erhverv o.l., skal
opretholdes en god stor familiebolig, som ikke må være under 120 m2 .
Byfornyelse i Svømmehalskvarteret
Den fortsatte byfornyelsesindsats i Svømmehalskvarteret tager sigte på at
forbedre boligstandarden, at give den enkelte karré og gadebilledet et
samlet kvalitetsløft samt at oprette og sikre bevaringsværdige ejendomme.
Byfornyelsen vil ske gennem beslutninger om bygningsfornyelse af enkeltejendomme.
Sideløbende vil ejere af private ejendomme blive opfordret til
at igangsætte forbedringer.
Der vil fortsat blive lagt vægt på at der i forbindelse med byfornyelsen
skabes attraktive grønne gårdrum som fælles friarealer for boligerne.
Der vil kunne ske udpegning af enkeltejendomme til boligforbedring uden
for Svømmehalskvarteret efter nærmere fastlagte kriterier.
Helhedsorienteret byfornyelse
Den helhedsorienterede byfornyelse tager sigte på at fredeliggøre og forbedre
nærmiljøerne funktionelt og visuelt - og hermed fremme trivslen i
boligområderne.
I en del af Svømmehalskvarteret samt i Lindevangskvarteret og Finsens
Have i den vestlige del af Frederiksberg arbejdes der - i samarbejde med
beboere og brugere - på en fredeliggørelse og forbedring af vejene. I Finsens
Have arbejdes der endvidere med udearealer og gårdrum, samtidig
med en boligsocial indsats.
Områdefornyelse
Gennem områdefornyelse af Flintholm Allé Vest skal tilstræbes et mere varieret
udbud af boligformer, ligesom der skal ske en omdannelse og forskønnelse
af vej- og udearealer i boligområdet.
Svømmehalskvarteret Vest udpeges til fremtidig områdefornyelse med
vægten lagt på forskønnelse af opholds- og legearealer, veje samt bygningsfornyelse.
Miljøhensyn
I forbindelse med boligbyggeriet og i byfornyelsen søges i videst mulig
omfang indarbejdet byøkologiske elementer, bl.a. gennem fastlæggelse af
retningslinier for miljøhensyn i byggeriet og opfølgning af handlingsplanen
for byøkologi i byfornyelsen.
Hovedstruktur
27

28
REDEGØRELSE
Boligbyen
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg er overskuelig, ren og sikker at bo og færdes i for både
børn og voksne, ligesom byen har varierede områder, der imødekommer
alle typer boligbehov og behov for grønne og rene nærmiljøer.
Borgerne udtrykker stor tilfredshed med den fortsatte byfornyelse.
Boliganalysen
Boliganalysen fra 2002 viser at Frederiksberg er den kommune i landet,
der rummer flest etageboliger i forhold til den samlede boligmasse. Ud af
godt 50.000 boliger er der kun ca. 1.500 enfamiliehuse, række-, kæde- og
dobbelthuse samt ca. 680 villalejligheder.
Boligernes størrelse svarer nogenlunde til gennemsnittet for Hovedstadsregionen,
men der er dog flere boliger i mellemstørrelsen 80-119 m2 . Hovedparten
af boligerne på Frederiksberg er under 80 m2 og på 3 værelser
og derunder.
Boliganalysen peger på at der er en mangel på boliger, der både er rummelige
og til at betale for den unge familie, og samtidig er der et stort behov
for at bygge boliger til unge og ældre.
Etablering af ældreboliger er specielt vigtig, idet disse vil være med til at
frigøre de større og efterspurgte familieegnede boliger og dermed sikre en
større mobilitet på boligmarkedet. Mange af kommunens ældre bor uhensigtsmæssigt
i den bolig, de har beboet i mange år. Det kan være boliger,
der er for store eller ikke er indrettet til behovet.
For at opnå en større balance mellem studiepladser og bosatte studerende
er der behov for flere boliger til de uddannelsessøgende.
Boligbyggeriet
I 1998 - 2004 er der nyopført eller indrettet ca. 600 boliger. De seneste år
er bl.a. opført en punkthusbebyggelse ved Søndermark Kirkegård med
126 lejligheder, boligbebyggelse i Nimbusparken samt ældreboligbebyggelse
ved Roskildevej. Den tidligere Windsor-biograf er omdannet til ejerboliger,
og der er opført en boligejendom på Howitzvej 43-45 på en tidligere
erhvervsgrund. Endvidere er der opført og indrettet kollegier på bl.a.
Finsensvej og Lindevangs Allé. Herudover er der indrettet et antal nye
tagboliger.
Boligstørrelser
I den hidtidige lokalplanlægning har der været fastsat krav om en minimumsstørrelse
på boliger generelt på 80 m 2. I forbindelse med en ændring
af Ejerlejlighedsloven opereres med et krav om, at nye lejligheder skal
være på mindst 85 m 2 bruttoetageareal for at sikre, at der etableres boliger,
der er egnede til familieboliger. Derfor er der fastsat en tilsvarende
minimumsstørrelse i kommuneplanen.
Boligrummelighed og boligtyper
Som det fremgår af skemaet på næste side skønnes kommuneplanens
samlede boligrummelighed at være på i alt ca. 2.800 boliger. Heraf forventes
knap 1.800 opført i perioden 2005 - 2008 og de resterende i perioden
2009 - 2016.
Der er givet tilsagn om statsstøtte til to kollegiebyggerier i Flintholmområdet
samt et kollegium ved Sylows Allé, ligesom der foregår overvejelser
om et kollegiebyggeri på Vandværksgrunden.
På Nordre Fasanvej 15 - 23 er planlagt opført såvel ungdomsboliger som
seniorboliger, ligesom der etableres flere ældreboliger ved Roskildevej.
En del af boligrummeligheden findes ved omdannelse af mindre erhvervsarealer,
fortætning i form af huludfyldning og indretning af tagboliger
samt omdannelse af erhvervslejemål til boliger.
Redegørelse
Punkthusbebyggelsen ved Søndermark
Kirkegård fra 2000.
Etageboligbebyggelse ved Howitzvej fra
2003.
Nye boliger på Emil Slomanns Vej fra
2002.

Boligrummelighed I alt heraf
kollegie /
ungdomsboliger
familieboliger
senior /
ældreboliger
blandede
boligformer
(ikke fastlagt)
Forventet
indflytningsår
Det primære centerområde 325 248 17 - 60 2005-2008
Flintholm-området 662 162 60 50 390 2005-2016
Nimbusparken 60 - 60 - - 2005
Porcelænsgrunden 289 - 289 - - 2005-2006
Ndr. Fasanvej 15 - 23 49 33 - 16 - 2005-2007
Ndr. Fasanvej 93 8 - 8 - - 2005
Ndr. Fasanvej 117 - 119 63 63 - - - 2005
Roskildevej-Solbjerg Kirkegård 48 - - 48 - 2005
Fuglebakkens Børnehospital 40 - 40 - - 2005
Holger Danskes Vej 28-30 65 65 - - - 2005
Holger Danskes Vej 87-89 124 124 - - - 2005
Holger Danskes Vej 102 22 - 22 - - 2005
Åboulevard 37 20 20 - - - 2006
Edisonsvej 3 10 - 10 - - 2005
Omdann.-huludfyld.-tagboliger 1.040 - - - 1.040 2009-2016
I alt 2.825 715 506 114 1.490
Trivsel i boligområderne
Med det formål at gøre boligområderne bæredygtige og velfungerende har
Frederiksberg Kommune siden begyndelsen af 1990-erne arbejdet med
forskellige former for boligsocial indsats.
Det vil også fremover være kommunens opgave at følge udviklingen i de
forskellige boligområder på Frederiksberg, for at undgå at de udvikler sig i
uheldig retning.
Med de nye muligheder for fleksibel udlejning kan kommunen gennem aftalerne
med boligselskaberne endvidere være med til at påvirke beboersammensætningen
i de forskellige bebyggelser.
Boligselskaberne arbejder ligeledes aktivt for at påvirke beboersammensætningen.
Udover den fleksible udlejning kan også en variation i boligtyperne
have indflydelse på sammensætningen af beboerne i en bebyggelse.
Byfornyelseslovgivningen
Siden 1986 er der på Frederiksberg arbejdet målrettet med de muligheder
den stadig skiftende byfornyelseslovgivning har givet for at yde støtte til
bygningsfornyelse, etablering af fælles friarealer og helhedsorienteret byfornyelse.
Byfornyelsesloven, der i sin nuværende udformning trådte i kraft pr. 1. januar
2004, opererer med to former for byfornyelse - bygningsfornyelse og
områdefornyelse, hvor bygningsfornyelsen kan integreres i områdefornyelsen.
Omfanget af de to former for byfornyelse, der begge er underlagt
kommunal styring, bestemmes af de økonomiske rammer som staten sætter.
Byfornyelsen på Frederiksberg
Kommunalbestyrelsen vedtog i december 1986 at udpege Svømmehals-
Redegørelse
29

30
kvarteret som samlet byfornyelsesområde. Kvarteret omfatter 28 karréer
med 340 ejendomme, som tilsammen rummer ca. 6.500 boliger.
Inden udgangen af 2005 forventes ialt 16 karréer at være færdigfornyede
med moderniserede ejendomme og anlæg af fælles friarealer. Der er sammenlagt
gennemført byfornyelse af 142 ejendomme.
Den karrévise byfornyelse i Svømmehalskvarteret har givet et samlet kvalitetsløft
og mange steder ses tillige eksempler på at byfornyelsen har haft
en afledt effekt, idet der er udført moderniseringsarbejder på privat initiativ.
Fra efteråret 2002 er fremgangsmåden for byfornyelsen i Svømmehalskvarteret
ændret. I stedet for at træffe en samlet byfornyelsesbeslutning
for en karré, lægges op til beslutninger om bygningsfornyelse for enkeltejendomme
inden for en karré på grundlag af en ansøgning fra ejerne og
mindst halvdelen af beboerne. Efterfølgende træffes beslutning om gennemførelse
af friarealforbedringer i karréen. Der er primo 2004 igangsat
byfornyelse i 2 karréer efter den nye fremgangsmåde.
Intentionerne i byfornyelsen er fortsat at bringe boliger og friarealer op til
et tidssvarende niveau og søge at fremme lejlighedssammenlægninger så
små lejligheder sammenlægges til tidssvarende familieegnede boliger.
Men det er ikke kun i Svømmehalskvarteret kommunen har arbejdet med
byfornyelsen. I karréen ved Smallegade, Hospitalsvej og Howitzvej er 6
ejendomme med 75 lejligheder blevet istandsat, og der er etableret fælles
gårdanlæg med fælleshus. Der er ligeledes opført to nye boligejendomme
som huludfyldning i karréen.
Efter en kortlægning af ejendomme med kondemnable forhold i form af
boliger med toilet beliggende udenfor lejligheden – vil der blive fastlagt
kriterier for eventuel udpegning af enkeltboliger til bygningsfornyelse uden
for Svømmehalskvarteret.
Helhedsorienteret byfornyelse
Den helhedsorienterede byfornyelse foregår i dag tre steder på Frederiksberg
- i den sydøstlige del af Svømmehalskvarteret, i Lindevangskvarteret
samt i Finsens Have-kvarteret. Svømmehalskvarterets og Lindevangkvarterets
projektperioder udløber november 2005, mens Finsens Have-kvarterets
løber indtil september 2007.
I alle projekterne arbejdes med fredeliggørelse, samt funktionelle og visuelle
forbedringer af nærmiljøerne i samarbejde med kvarterets beboere og
brugere. Ellers spænder tiltagene fra økologiske projekter med bl.a. regnvandsopsamling,
aktiviteter for børn og unge, etablering af fælleshuse og
forbedring af cykelparkering. I Finsens Have arbejdes samtidig med en
boligsocial indsats.
Områdefornyelse
I den nye byfornyelseslov er helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft
erstattet af områdefornyelse, der tager sigte på at forbedre nedslidte byområder
i større byer, hvor der er stort behov for bygningsfornyelse. I udvælgelseskriterierne
for at få støtte til områdefornyelse lægges bl.a. vægt
på omfang og karakteren af problemerne såsom nedslidning af bygninger,
veje og offentlige arealer, trafikale problemer, støjbelastning og manglende
servicetilbud. Endvidere lægges der vægt på omfang og karakteren af
boliger med behov for bygningsfornyelse samt sociale og beskæftigelsesmæssige
problemer.
Der er i juni 2004 reserveret statslige midler til områdefornyelse af Frederiksberg
Vest. Områdefornyelsen skal gennemføres frem til 2009.
Byøkologi i byfornyelsen
Kommunalbestyrelsen vedtog i 1997 en handlingsplan for byøkologiske
foranstaltninger i byfornyelsen. I handlingsplanen er der opstillet lister
over byøkologiske løsninger der som minimum skal gennemføres. Listen
omfatter blandt andet vandbesparende toiletter, energiglas, vandspareamaturer
m.v. Derudover findes der ”grønne positivlister” over aktiviteter
der kan vælges gennemført.
I forbindelse med byfornyelse af støjbelastede ejendomme langs de trafikerede
veje foretages støjdæmpning ved isætning af lydruder.
Redegørelse
Karréen Smallegade, Hospitalsvej og
Howitzvej er byfornyet - her Smallegade
20.
Byfornyelse Godthåbsvej 5.

UDDANNELSESBYEN
Der er i dag en række store uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg -
herunder CBS (Handelshøjskolen), KVL (Landbohøjskolen), Hærens Officersskole,
Den sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet,
TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) og Niels Brock.
Med udgangspunkt i det overordnede mål, at Frederiksberg skal markere
sig som uddannelsesby og kulturby fastsættes følgende mål for udviklingen:
• De eksisterende og fremtidige uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg
skal søges sikret muligheder for udbygning og tilpasning.
• Der skal være en god tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne.
• Det tilstræbes at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres
af kollegier.
• Der skal lægges vægt på udviklingen af et godt bymiljø med et alsidigt
og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter samt rekreative
byrum.
Uddannelsesinstitutioner
Der er åbnet mulighed for etablering af uddannelsesinstitutioner i de stationsnære
centerområder ved Frederiksberg - Solbjerg (Fasanvej) og ved
Flintholm stationer samt i Nimbusparken og på Porcelænsgrunden.
Endvidere åbnes mulighed for at der ved Forum station i bl.a. Radiohuset
m.fl. bygninger kan etableres uddannelsesinstitutioner.
De eksisterende uddannelsesinstitutioner søges sikret de nødvendige ud-
Hovedstruktur
31

32
Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) har afdelinger ved Solbjerg Plads (tv) og i Dalgas Have (th).
Landbohøjskolens hovedbygning ved Bülowsvej (tv) og afdeling ved Thorvaldsensvej (th).
bygningsmuligheder - dog under hensyntagen til de omgivende forhold.
I forbindelse med udvikling og omdannelse af byområder iøvrigt skal der –
såfremt der er behov herfor – lægges vægt på at åbne mulighed for etablering
af undervisningsinstitutioner.
Kollegier
Det tilstræbes, at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres
af kollegier - bl.a. ved at der i forbindelse med udbygning af uddannelsesinstitutioner
etableres kollegieboliger.
Der åbnes mulighed for at der i tilknytning til undervisnings- og lignende
institutioner kan indrettes gæsteboliger til gæstelærere og udvekslingsstuderende
m.fl.
Tilgængelighed
Der skal sikres en god tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne især i
form af kollektiv transport samt cykel- og gangstier. Der skal lægges vægt
på at der er stiforbindelser til stationer, busstoppesteder og det overordnede
stinet - herunder Den Grønne Sti.
Det skal endvidere sikres at der er tilstrækkelige cykelparkeringspladser i
forbindelse med uddannelsesinstitutionerne.
Studiemiljø
Der lægges vægt på at skabe et godt studiemiljø med et spændende byliv
og et alsidigt og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter, der
imødekommer de studerendes behov.
Der åbnes mulighed for etablering af caféer og kulturelle aktiviteter samt
torve og pladser med mulighed for udendørsservering, sport og aktiviteter
i øvrigt - både i uddannelsesinstitutionernes nærområder og i byen som
helhed.
Hovedstruktur

Den Sociale Højskole
Frederiksberg Seminarium på Nyelandsvej.
Hassagers Kollegium
Kollegiet Soranernes Hus i Smallegade.
Caféliv.
REDEGØRELSE
Uddannelsesbyen
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud
samt en af landets største universitetsbyer.
Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig i handelslivet,
servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det varierede
idræts- og kulturliv.
Uddannelsesinstitutionerne
Der er på Frederiksberg en lang række uddannelsesinstitutioner på alle niveauer
– grundskoleniveau - ungdomsuddannelsesniveau – videreuddannelsesniveau.
Fra august 2004 er det tidligere VUC, Frederiksberg Studenterkursus
og Frederiksberg Sprogcenter samlet under ét i Voksen Uddannelse
Frederiksberg (VUF).
Udover de kommunale undervisningsinstitutioner er der private skoler og
gymnasier samt de videregående uddannelsesinstitutioner: CBS (Handelshøjskolen),
KVL (Landbohøjskolen), Den sociale Højskole København, Hærens
Officersskole, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet, TEC (Teknisk
Erhvervsskole Center), Sygeplejeuddannelsen på Diakonissestiftelsen,
Danmarks Forvaltningshøjskole, Erhvervspædagogisk Læreruddannelse
samt Niels Brocks Handelsgymnasium.
De videregående uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg udgør sammen
med de øvrige højere læreanstalter i den samlede Øresundsregionen
et af regionens markante styrkeområder.
Ialt er der omkring 25.500 studiepladser på Frederiksberg. De længerevarende
uddannelsesinstitutioner Handelshøjskolen og Landbohøjskolen har
hhv. 13.900 og 3.500 studerende. Der er godt 2.000 studiepladser på de
mellemlange og korte uddannelser. Herudover har TEC ca. 4.000 studerende
og gymnasierne og studenterkurserne sammenlagt ca. 2.000.
Handelshøjskolen og Landbohøjskolen er gennem de senere år blevet udbygget
og i fortsættelse af Handelshøjskolens nyeste afdeling ved Solbjerg
Plads udbygges skolen yderligere i et campusområde, der strækker sig
mod vest til Solbjerg station (Fasanvej).
I forbindelse med udflytningen af Danmarks Radio til Ørestaden forventes
Radiohuset at blive hjemsted for Musikkonservatoriet.
Kollegierne
De mange videregående uddannelsesinstitutioner medfører behov for boliger
til de unge studerende. Endvidere er der et behov for boliger til gæstelærere
og udvekslingsstuderende.
Der bor knap 8.000 studerende indenfor de længerevarende, mellemlange
og korte uddannelser på Frederiksberg - hvoraf størstedelen bor i den almindelige
boligmasse - herunder klubværelser.
Af kollegier er der i dag: Fjerde Maj Kollegiet / Hassagers Kollegium, KVL
Kollegiet, Soranernes Hus, Arveprins Knuds Kollegium samt Kong Georgs
Kollegiet - foruden kollegier på Finsensvej og Lindevangs Allé.
Frederiksberg har i foråret 2004 fået tilsagn om statslig til støtte til opførelse
af ialt 270 kollegieboliger, ligesom der er igangsat projekter for opførelse
af kollegieboliger uden støtte.
Studiemiljøet
De store uddannelsesinstitutioner er med til at skabe efterspørgsel efter
‘by-faciliteter’. Frederiksberg har allerede i dag et „godt byliv“ med caféer,
udendørsservering, et varieret indkøbsmiljø bl.a. med særlige forretningskoncepter
samt et levende kulturmiljø og idrætsliv. De studerende medvirker
til, at der umiddelbart er et publikum for nye tiltag inden for bylivet.
Redegørelse
33

34
DEN GRØNNE BY
Frederiksberg har med sine rekreative områder, villakvarterer og mange vejtræer
en grøn og frodig karakter. Af større parker kan nævnes: Frederiksberg
Have, Søndermarken, Lindevangsparken, Landbohøjskolens Have, Aksel
Møllers Have og Søfrontparken.
Med udgangspunkt i det overordnede mål - at fastholde og udvikle „det
grønne Frederiksberg” - fastsættes følgende mål for udviklingen:
• Frederiksbergs rekreative områder skal sammen med et grønt stinet udgøre
en sammenhængende struktur, der er let tilgængelig for byens borgere.
• De grønne rekreative områder skal bevares og udvikles med en fortsat høj
æstetisk udformning og med et højt vedligeholdelsesniveau.
• Træerne udgør fortsat en væsentlig del af „det grønne Frederiksberg“ og
skal indgå som et gennemgående element i alle kvarterer.
Grøn struktur
Frederiksberg skal fortsat fremstå som grøn kommune, hvor byens parker
og grønne områder udgør rekreative opholdsrum med varierede anvendelsesmuligheder
for byens borgere - og hvor målet er at der højst er 500 m
mellem bolig og det nærmeste rekreative område.
De rekreative områder kædes sammen af et fintmasket grønt stinet - bestående
af eksisterende stier, veje og pladser suppleret med mindre nye stistrækninger.
Den Grønne Sti, der løber diagonalt gennem Frederiksberg, udgør
en del af et ca. 10 km regionalt rekreativt stiforløb fra Lyngbyvej i nord
over Nørrebro og Frederiksberg til Valby i syd. Stien udformes for både gående
og cyklister.
Hovedstruktur

Den Grønne Sti løber diagonalt gennem
Frederiksberg.
Landbohøjskolens Have er fredet.
Legeplads i Aksel Møllers Have.
Dalgas Boulevard.
De rekreative områder
Ved C.F. Richs Vej etableres på det tidligere forbindelsesspor et nyt grønt
parkstrøg - Grøndalen - med rekreative aktivitetsmuligheder .
De rekreative områder skal bevares og udformes med størst mulig variation
og rekreativt udbytte for brugerne. Parkerne og de grønne områder
skal rumme mulighed for varierede aktiviteter - bl.a. legepladser - samt
naturoplevelser, ligesom der tilstræbes indarbejdet vandelementer i både
parkområderne og byrummene.
For at forbedre både den æstetiske og brugsmæssige værdi af de rekreative
områder søges eksisterende bunkers i videst muligt omfang fjernet.
Dette kan dog kun ske, såfremt der på anden måde sikres det tilstrækkelige
antal sikringsrum.
De rekreative områder skal udgøre en integreret del af de enkelte kvarterer
og være tilgængelige for alle, således er der til hvert område er mindst
én handicapvenlig indgang.
Legepladser skal være udfordrende og sikre, med varierende legemuligheder
til flere aldersgrupper, jævnt fordelt over hele kommunen.
Der vil blive udarbejdet en parkpolitik/friluftsstrategi så der mere målrettet
kan ske en prioritering i udviklingen af de rekreative områder.
Idrætsanlæggene udgør - sammen med kirkegårdene - også væsentlige
rekreative områder.
Grønne by- og boligområder
Det skal sikres at rekreative områder og beplantning indgår som vigtige
elementer i de nye bykvarterer.
Såvel i Bymidten som i Flintholm-området indarbejdes en række rekreative
pladser og torve, hvor beplantningen er med at understrege de enkelte
pladsers identitet.
I alle kvarterer tilføres byrummet en dimension af natur. Frodige taghaver
vil kunne supplere boligernes friarealer og sammen med begrønning af
gavle være med til at underbygge den grønne by.
Det skal tilstræbes at gaderum beplantes - gerne i samarbejde med private
grundejere - og at flere gårdrum renoveres og beplantes.
Ligeledes skal stier, hvor det er muligt, udformes så de fremstår som
grønne forløb gennem kvartererne.
Ved indretning af villaer til institutioner og erhvervsvirksomhed skal det
sikres at præget af villakvarter med forhaver, beplantning mv. bibeholdes,
ligesom hegningen skal indpasses i villakvarteret.
Træerne
Kommunens varierende træbestand skal bevares og udbygges, ligesom
det skal sikres at væsentlige privatejede træer bevares. Det tilstræbes at
man fra enhver bolig skal kunne se et træ.
Kolonihaver
Udover de syv eksisterende kolonihaveområder, der i dag findes på Frederiksberg,
er det ikke muligt at udlægge nye kolonihaveområder. Det skal
derfor tilstræbes at bevare kolonihaverne og deres grønne særpræg.
Hovedstruktur
35

36
REDEGØRELSE
Den grønne by
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg har varierede områder, der imødekommer behovet for
grønne og rene nærmiljøer, hvor der lægges vægt på “det grønne
byrum” samt bæredygtig ressourceanvendelse.
I de enkelte bykvarterer er alle aspekter af “livskvalitet på Frederiksberg”
integreret - og de smukke grønne alléer, husfacader og gårdmiljøer
med aktivitetsarealer er kædet sammen i et æstetisk hele.
Borgere i alle aldre oplever grønne områder og trafiksikre pladser til udadvendte
aktiviteter og leg samt et grønt og sikkert vejnet.
Grøn struktur
Det grønne stinet gennem kommunen består dels af egentlige parkstier
dels af grønne gangforløb, som Frederiksberg Allé og den sydlige del af
Dalgas Boulevard. Hvor det er muligt, vil det eksisterende stisystem i de
kommende år blive begrønnet og suppleret med mindre stiforløb, så de
rekreative områder kædes sammen af et grønt stinet.
I samarbejde med Københavns Kommune vil de sidste etaper af Den
Grønne Sti blive afsluttet inden for de kommende år. Stien vil lokalt få stor
betydning for udbygning af det frederiksbergske stinet.
Strækningen mellem Åboulevarden og Rolighedsvej afventer Københavns
Kommunes etablering af broforbindelse over Ågade. Stiforløbet fra området
omkring Frederiksberg station til Nordre Fasanvej kan først gennemføres
når CBS´s byggeri øst for Solbjerg station (Fasanvej) er under afslutning
i 2006. Herefter vil Den Grønne Sti indgå i den ca. 10 km lang regionale
sti, der løber gennem København og Frederiksberg Kommuner.
„Promenadestien” langs Allégade planlægges videreført til Frederiksberg
Runddel.
De rekreative områder
De største parkområder Frederiksberg Have og Søndermarken udgør de
væsentligste rekreative områder, men også Lindevangsparken, Aksel Møllers
Have, Søfrontparken, Hostrups Have og Landbohøjskolens Have har
stor betydning som nærrekreative arealer.
Redegørelse
Sti i Grøndalsengen.
Labyrinten ved Pile Allé.
Soppebassin i Lindevangsparken.
Trappeanlæg ved Søfrontparken.

Kildevæld i Søfrontparken.
Legeplads i Rosenhaven.
Frederiksberg Allé.
Beslutningen om at omlægge Solbjerg Kirkegård til Parkkirkegård vil i de
kommende år få stor betydning for borgerne i den sydvestligste del af
kommunen. Temahaverne i Solbjerg Parkkirkegård er senest suppleret
med en have, der har vand som tema.
Vandelementer som ”blå flader” og springvand har stor betydning for den
rekreative værdi af byrummet og søges indpasset i de rekreative områder
og byrum. Vandelementet indeholder ikke kun rekreative og æstetiske
værdier, men kan også indgå som ”lydkulisse” til byens trafik. Der arbejdes
med indpasning af vandelementer området omkring Frederiksberg
station, ved Aksel Møllers Have, ved ”Sløjfen” på Peter Bangs Vej samt på
pladsen ved hjørnet Godthåbsvej - Nordre Fasanvej.
Parkområderne skal rumme mulighed for naturvejleder-aktiviteter. Naturvejledning
øger borgernes forståelse og interesse for naturens sammenhænge
og aktiviteterne motiverer til øget anvendelse af parkområderne.
Legepladserne, der er et vigtigt element i parkområderne, skal tilsammen
indeholde et varieret udbud af legemuligheder for forskellige alderstrin, ligesom
sikkerheden ved legeredskaberne skal prioriteres.
Træer
Træer udgør en væsentlig del af den bolignære naturoplevelse, og det er
afgørende at kommunens vejtræbestand, på ca. 6.000 træer, vedligeholdes
og udbygges.
Efter elmesygens hærgen er alle elmetræer udskiftet med nye, sunde træarter.
Ved nyplantning anvendes der forskellige træarter, så artsspecifikke
sygdomme som elmesyge, platansyge m.fl., ikke reducerer for store dele
af vejtræbestanden. Af markante træplantninger kan nævnes Frederiksberg
Allé og Dalgas Boulevard, der er blandt de mest markante alléer i
landet.
Privatejede træer, der er over 25 år gamle, beskyttes gennem bevaringsbestemmelser
i byplanvedtægter og lokalplaner, der sikrer at kommunen
skal godkende beskæring og fældninger. I områder der ikke er omfattet af
bevaringsbestemmelser opfordres borgerne til selv at sikre og bevare
værdifuld træplantning.
Ved beplantning kan tilstræbes et fælles grønt udtryk for de enkelte kvarterer
- om muligt i samarbejde med private grundejere.
Kolonihaver
I forbindelse med etableringen af Metroen, Ringbanen og Flintholm station
er der nedlagt et antal kolonihaver. I dag er der følgende kolonihaveområder
på Frederiksberg:
- Det største - Haveselskabets Medlemshaver - er beliggende i Frederiksberg
Have.
- Kolonihaveområdet „Haveforeningen Dalgas“ ved Jyllandsvej er fredet.
Området er ejet af DSB.
- Fire kolonihaveområder er beliggende på banearealerne i den vestligste
del af Frederiksberg.
Loven om kolonihaver, der trådte i kraft i 2001, medførte at kolonihaveområder,
der var taget i brug inden den 1. november 2001, blev varige,
hvis det ikke inden denne dato var meddelt Miljø- og Energiministeriet, at
området skulle være et ikke-varigt kolonihaveområde.
At et område er varigt indebærer, at kolonihaveområdet ikke må nedlægges
helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse til
nedlæggelse kan kun gives, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør
det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses
et andet sted i kommunen, og hvis der, inden området ryddes, tilvejebringes
et nyt kolonihaveområde til erstatning for det område, der
nedlægges.
Det skal jf. planloven sikres, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver
i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene
og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i
kommunen. For Frederiksbergs vedkommende vil muligheden for at udlægge
yderligere kolonihaveområder være yderst vanskelig.
Redegørelse
37

38
BYENS RUM OG ARKITEKTUR
I de senere år er der lagt vægt på at udbygge byens æstetiske kvaliteter
gennem øget fokus på bygningsbevaringen, arkitekturen og indretningen
af byens rum. Bevaringsværdig bebyggelse er sikret gennem lokalplanlægningen,
der arbejdes med nye byrum, og der er udarbejdet manualer
for byudstyr og for facader og skilte.
Med udgangspunkt i det overordnede mål - at udformning af bebyggelse
og byens rum sker på et højt arkitektonisk og æstetisk niveau - fastsættes
følgende mål for udviklingen:
• De særlige frederiksbergske kvaliteter i strukturer og bebyggelser bevares.
• Renovering af ældre bebyggelse sker med respekt for det oprindelige og
nybyggeri tilpasses den omgivende bebyggelse.
• Byens rum udformes med kvalitet i valg af byudstyr, belægning, belysning
og beplantning - og indrettes med balance mellem aktiviteter og
tilgængelighed.
• Skiltning og reklamering underordner sig den enkelte bygning og omgivelserne.
Udpegning af bevaringsværdig bebyggelse
Den bevaringsværdige bebyggelse skal sikres både gennem lokalplanlægningen
og gennem udpegning af bygninger med bevaringsværdi i kommuneplanen.
(Se nærmere i redegørelsen side 40)
Hovedstruktur

Renovering skal ske med respekt for
det oprindelige udseende.
Eksisterende og ny bebyggelse skal tilpasses.
Skiltning skal tilpasses den enkelte bygnings
arkitektur.
Plads ved Soranernes Hus.
Plads ved Godthåbsvej - Nordre Fasanvej.
Bevaring af strukturer og bebyggelse
Det skal sikres at villaområderne bibeholdes, så den varierede bebyggelsesstruktur
med etagebebyggelse og villabebyggelse bevares.
Der skal ligeledes lægges vægt på at fastholde den eksisterende karréstruktur
med ensartet bebyggelse, veldefinerede grønne gaderum og fredelige
grønne gårde.
Renovering af ældre bebyggelse skal ske med respekt for husenes oprindelige
udseende, arkitektoniske udtryk og materialevalg. Især lægges der
vægt på vinduer, facadeafrensninger, farvevalg, materialer og tagbelægninger.
Bevaringsværdige vejforløb og pladser skal sikres også med hensyn til belægning,
byudstyr, træer m.m.
Nybyggeri
Nybyggeri tilpasses - efter en vurdering i det enkelte tilfælde - den eksisterende
bebyggelse med henblik på at opnå en harmonisk sammenhæng.
Den høje arkitektoniske og materialemæssige kvalitet i nybyggeri skal
fastholdes både ved enkeltstående bygninger og ”huludfyldninger” i bestående
bygningsmasse.
Byens rum
Ved udformning af byens rum tilstræbes helhed mellem de enkelte elementer:
bebyggelse, belægning, belysning, beplantning og byudstyr.
Kvaliteten og placeringen af det byudstyr, der anvendes, skal sikre et højt
æstetisk udtryk i byens rum.
Belysningen i byrummet skal understøtte de forskellige bymiljøer gennem
hensigtsmæssig og dekorativ belysning.
Også inventaret i de mange udendørsserveringer i byen skal være af høj
kvalitet. Ved indretning af udecaféer skal det endvidere sikres, at caféborde,
stole, indhegninger og serveringsskranker mv. optager begrænset
plads i byens frirum.
Med henblik på en optimal udformning af byens rum gennemføres en byrumsanalyse.
Facader og skilte
Gennem fastlæggelse af bestemmelser om facadeudstyr, skiltning og reklamering
i alle kommende lokalplaner skal sikres et smukkere og mere
harmonisk Frederiksberg.
Skiltning, reklamering og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses
den enkelte bygnings arkitektur og omgivelserne i øvrigt.
Store permanente og udskiftelige skilte (bill-boards) må ikke opsættes, ligesom
gavludsmykninger og -malerier kun kan tillades efter en vurdering
i hvert enkelt tilfælde.
Der vil fortsat blive gjort en indsats mod graffitien.
Hovedstruktur
39

40
REDEGØRELSE
Byens rum og arkitektur
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg har varierede områder, hvor der lægges vægt på “det
grønne byrum”.
Borgere udtrykker stor tilfredshed med den bygningsmæssige omsorg
for de enkelte kvarterers „særlige sjæl“.
Hidtidig bevaringsplanlægning
I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas for Frederiksberg er
samtlige bygninger opført før 1940 registreret med bevaringsværdier på
en skala 1 - 9 efter bevaringssystemet SAVE. Hertil kommer de fredede
bygninger.
Det samlede antal af bygninger med bevaringsværdi 1-4 (fra før 1940)
nærmer sig de 3000.
Heraf udgør bygninger med:
- bevaringsværdi 1 - 2 sammenlagt ca. 165,
- bevaringsværdi 3 ca. 1.160,
- bevaringsværdi 4 ca. 1.550
I selve kommuneatlasset er bevaringsværdierne 1 - 9 samlet i tre kategorier
hvor:
1 - 3 = høj bevaringsværdi,
4 - 6 = middel bevaringsværdi, og
7 - 9 = lav bevaringsværdi.
Igennem de senere år er der udarbejdet flere bevarende lokalplaner, der
tager sigte på at sikre de enkelte områders sammenhængende arkitektoniske
præg - uanset den enkelte bygnings bevaringsværdi. I alle øvrige
lokalplaner udpeges samtlige bygninger med bevaringsværdi 1 - 4 som
bevaringsværdige.
Også i byggesagsbehandlingen har den hidtidige praksis - efter en politisk
beslutning - været, at bygninger med bevaringsværdi 1 - 4 ikke må nedrives
uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.
Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen
Ifølge en bekendtgørelse fra oktober 2002 skal de kommuner, der sammen
med Kulturarvsstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) har udarbejdet
et kommuneatlas, inden udgangen af indeværende kommunale
valgperiode foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.
Kommunalbestyrelsen vælger selv grundlaget for udpegningen
af de bevaringsværdige bygninger.
Retsvirkningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen
- som også gælder for bygninger udpeget i lokalplaner - er
dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedriv-
Redegørelse
Ejendommen på hjørnet af Gammel
Kongevej og Falkoner Allé er udpeget
som bevaringsværdig.

Gavlmalerier i Smallegade.
Pladsen omkring Frederiksberg station.
ning af bygningerne, dels muligheden for at der kan gives støtte til de
bevaringsværdige bygninger via det lokale bygningsforbedringsudvalg oprettet
efter byfornyelseslovgivningen.
Kommunalbestyrelsen har dog i foråret 2004 vedtaget ikke at nedsætte et
bygningsforbedringsudvalg.
I nærværende kommuneplan er dels bygninger, der i forvejen er omfattet
af bevarende bestemmelser i lokalplanerne, dels bygninger med bevaringsværdi
1 + 2 udpeget som bevaringsværdige.
Med henblik på inden for de kommende år evt. at udpege øvrige bygninger
med bevaringsværdi 3 + 4 som bevaringsværdige i kommuneplanen
er der påbegyndt en ajourføring og kvalitetssikring af den foreliggende bevaringsregistrering
(SAVE-registeret). Det tilstræbes i dette arbejde også
at inddrage en vurdering af de kulturhistoriske interesser samt bygninger
opført efter 1940.
Indpasning af bebyggelse
Langs en del af vejene er der pålagt byggelinier/vejudvidelseslinier. Det er
hensigten at gennemgå og revurdere disse linier med henblik på at ophæve
eller ændre disse for at muliggøre indpasning af nybyggeri samt omog
tilbygninger i samme facadelinie som den eksisterende bebyggelse.
Byens rum
Pladser og torve danner en væsentlig rammer om byens udeliv - og i byrummet,
hvor borgerne mødes, skal der være plads til både spontane og
planlagte aktiviteter, samtidig med at trafikken skal kunne afvikles på en
hensigtsmæssig måde. Selv små pladser kan have stor betydning for et
områdes rekreative værdi og skal derfor søges indpasset hvor det er muligt
- f.eks. ved hjørner og ”lommer” i husrækker.
Kvalitet i den arkitektoniske udformning af byens rum har afgørende betydning
for udelivet i byen og for den enkelte borgers ønske om at værne
om og identificere sig med lokalområdet.
Kvalitet og placering af det byudstyr (bænke, affaldskurve, belysning
mv.), der anvendes i byens rum og vejforløb, har væsentlig betydning for
funktionen og det æstetiske udtryk af byrummet.
Den kunstige belysning har stor betydning for uderummets anvendelsesmuligheder.
Kvaliteten af byrummet øges med den rigtige belysning, der
foruden den funktionelle belysning også kan omfatte synliggørelse af elementer
som bygningsfacader, træer, skulpturer m.v. og dermed øge den
æstetiske oplevelse på stedet. Belysningen skal i højere grad gøres til et
stemningsskabende element, der skal forskønne og øge kvaliteten i oplevelsen
af byrummene.
Der er udarbejdet en belysningsplan med retningslinier for renovering og
udbygning af belysningsanlæggene på Frederiksberg. Planen opsætter mål
for den fremtidige belysning - herunder at den kunstige belysning skal øge
trygheden i og brugen af byrummene, og dermed øge borgernes mulighed
for at anvende torve og pladser når det er mørkt.
Som en konsekvens af Kommunalbestyrelsens beslutning om at øge kvaliteten
af byens rum er der udarbejdet en designstrategi og en designmanual
for valg af byudstyr, belægningstyper mv. - herunder også inventar
til udendørsserveringer. Designmanualen skal sikre overensstemmelse
mellem de forskellige elementer i det offentlige rum og anvendes som et
styringsredskab ved omlægning eller etablering af nye byrum for at skabe
balance mellem eksisterende og nye elementer så byudstyr, belysning, facader
og beplantning indgår i en samlet helhed.
Et andet styringsredskab er ”Råden over vejareal” der sætter betingelser
for udnyttelse af byrummet og samtidig befordrer tilgængelighed i byen -
herunder ved indretning af udendørsservering.
Befolkningstætheden bevirker, at byens rum og friarealer benyttes intensivt.
Derfor skal udformningen og vedligeholdelse af arealerne optimeres
og der skal løbende tages højde for brugernes behov og ønsker.
Det skal prioriteres at byens rum er bruger– og handicapvenlige. Ved udformning
af byrummet er det vigtigt at indrette arealerne, så kørestolsbrugere,
gangbesværede, blinde og svagtseende kan færdes trygt.
Redegørelse
41

42
Nye pladser og torve
Der tilføres i disse år byen en række nye pladser i tilknytning til Metroens
stationer.
Først og fremmest etableres ved Frederiksberg station et sammenhængende
system af torve og pladser, der gennem forskellig belægning, belysning
og beplantning får hver deres identitet, ligesom vandelementet
indgår i flere af byrummene.
I Flintholmområdet etableres - med anlæg af Flintholm Boulevard og tilhørende
pladser - tilsvarende byrum, hvor der lægges vægt på kvaliteten og
funktionen af de forskellige byrum.
Med udviklingen af disse områder samt Porcelænsgrunden og Nimbusparken
er der igangsat en udviklingsproces, der rummer mulighed for en
forstærket bymæssig karakter og etablering af nye interessante byrum.
Kvaliteten af byrummene er vigtig, da de udgør rammerne for livet i byen
for borgere og brugere - og samtidig fungerer som byens ansigt og velkomst
udad til.
Der vil blive gennemført en byrums- og bylivsundersøgelse og fastlagt en
strategi for byrummene, der skal medvirke til at gøre byrummene på Frederiksberg
mere attraktive og løfte den arkitektoniske og rumlige oplevelse
af hvert enkelt rum samt af Frederiksberg som helhed.
God arkitektur
For at tydeliggøre betydningen af kvalitet i bygningernes udformning og
materialer præmierer Frederiksberg Kommune god arkitektur. Frederiksberg
Kommune har været foregangskommune i forbindelse med præmiering
af ”Gode og Smukke Bygninger”, idet ordningen startede på Frederiksberg
i 1902, og den har fungeret næsten ubrudt siden da. Præmieringen
omfatter nybyggerier og renoveringer, som er færdiggjort med intervaller
på ca. 2 år.
Facader og skilte
Der er udarbejdet en skilte- og facademanual for kommunen. Manualen
redegør i store træk for butiksskiltningens forhold til den bygning de placeres
på, farver i byen, renoveringer, belysning mv. Manualen er uddelt til
samtlige butiksindehavere i centerstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner
Allé og Godthåbsvej.
Disse tiltag bliver til stadighed fulgt op gennem detaljerede bevaringsbestemmelser
i de nye lokalplaner. De er den vigtigste forudsætning for at
kunne styre udviklingen.
Kommunalbestyrelsens ønske om øget fokus på byrummene har endvidere
medført, at der er sikret kontinuitet i sagsbehandlingen af ansøgninger om
eksempelvis opsætning af ny butiksskiltning.
Alle bestræbelser går på at dæmpe skiltning og reklamering mest muligt,
så husene får lov til at fremtræde med deres arkitektoniske detaljering
uden påklistret, sekundær facadebeklædning. Derfor tillades heller ikke
opsætning af store reklametavler (bill-boards), som på grund af størrelsen
og de pågående budskaber udgør en visuel forurening af byens rum.
Redegørelse
Facaderenoveringen blev præmieret i
2004.
Skiltning og reklamering skal dæmpes
mest muligt, så husene får lov til at
fremtræde med deres arkitektoniske
detaljering.

TRAFIKKEN
I løbet af de senere år er der sket markante trafikale ændringer på Frederiksberg.
Metroen kører nu gennem hele Frederiksberg, Ringbanen kører
langs kommunens vestgrænse og inden for den kollektive trafik er der arbejdet
på at sikre bedre skifteforhold og for at sikre en bedre busfremkommelighed.
Der er anlagt nye cykelstier og -baner langs flere veje. Der er arbejdet
målrettet med sikring af skoleveje og anlægget af Den Grønne Sti fra vest
til nord er snart afsluttet.
Med udgangspunkt i det overordnede mål - at trafikken skal afvikles på en
miljø- og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde - fastsættes følgende
mål for trafikudviklingen:
• Med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning skal den gennemkørende
trafik reduceres.
• Det skal være sikkert at færdes for fodgængere og cyklister.
• Den kollektive trafik – herunder Metro Cityringen – skal forbedres og udbygges
så den kollektive trafik fremstår som et attraktivt alternativ til
den individuelle transport.
• Støj og luftforureningen fra trafikken skal reduceres.
Vejstruktur
Med henblik på at afvikle biltrafikken på de bedst egnede veje og reducere
biltrafikken i lokalområderne fastlægges en vejstruktur med trafikveje og
lokalveje.
Hovedstruktur
43

44
Trafikvejene udgør det overordnede vejnet i kommunen og det skal søges
sikret, at gennemfartstrafikken samt trafikken til og fra Frederiksbergs
kvarterer til det øvrige København og regionalvejnettet afvikles på disse
veje.
Trafikvejene inddeles i 2 hastighedsklasser:
Trafikveje (50 km/t) betjenes af den kollektive trafik, og på længere sigt
skal der etableres cykelstier langs disse strækninger.
Trafikveje (40 km/t) betjenes ikke af den kollektive trafik, og på længere
sigt tilstræbes etableret cykelbaner langs disse strækninger. Kommunen vil
være positiv over for en nedsættelse af hastighedsgrænsen til 40 km/t.
Der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor specielle
forhold gør sig gældende.
Lokalveje udgør i princippet det øvrige vejnet i kommunen og skal afvikle
trafikken fra trafikvejene til selve turmålet/boligen. Kommunen vil være
positiv over at nedsætte hastighedsgrænsen til 40 km/t eller derunder efter
en vurdering af de samlede trafikale konsekvenser for området. Der
etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger efter en helhedsbetragtning
af vejnettet og det enkelte boligområde.
En eventuel hastighedsnedsættelse forudsætter normalt at der er et flertal
for forslaget blandt de berørte beboere og at der foretages en vurdering
af de samlede trafikale konsekvenser for området. Kommunen forbeholder
sig dog ret til muligheden for på eget initiativ at fastlægge lokale hastighedsgrænser,
såfremt det af trafiksikkerhedsmæssige årsager vurderes
nødvendigt.
Parkering
Parkeringsudbudet søges tilpasset parkeringsefterspørgslen, idet antallet
af parkeringspladser på Frederiksberg søges øget gennem ombygning af
gadearealer og gennem benyttelse af private- og halvprivate arealer til
beboerparkering samt anlæg af parkeringshuse og –kældre.
Cykel- og gangtrafik
Det skal være sikkert og attraktivt at færdes for fodgængere og cyklister
og det er målsætningen at gang og cykel bliver de foretrukne transportformer
på de korte ture under 5 km.
Cykelstinettet skal udbygges yderligere - primært langs trafikvejene. Den
Grønne Sti, der både rummer gang- og cykelsti, skal færdiggøres.
Der skal lægges vægt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cykel-
og gangtrafikken, især hvor fodgængere og cyklister oplever større
barrierer og usikkerhed.
Kollektiv trafik
I et nært samarbejde med HUR, DSB og Frederiksbergbaneselskabet skal
den kollektive trafik til stadighed søges styrket og forbedret som et attraktivt
alternativ til de øvrige transportformer. Bl.a. ved at nedsætte rejsetiden
gennem øget busfremkommelighed, gennem bedre koordination og
skiftemuligheder - særligt på de veje, hvor A-busserne kører.
Lindevang station.
Hovedstruktur
Der skal lægges vægt på trafiksikkerheden
for cykeltrafikken.
Metrostander.
Lindevang station.

Tung trafik på Peter Bangs Vej.
Tung trafik
Den tunge trafik vil blive søgt reduceret, uden at det går ud den service
der ydes byens butikker og øvrige varemodtagere. Samtidig tilstræbes
bedre forhold for den tunge trafik, der nødvendigvis har ærinde på Frederiksberg.
Der vil blive indrettet særlige læssezoner på de stærkest trafikerede butiksstrøg.
Kommunen vil desuden overveje at indføre miljøzone på Frederiksberg
med f.eks. obligatorisk krav om partikelfilter.
Trafiksikkerhed
Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne søges frem til 2012 reduceret
med 40% i forhold til 1998 uafhængigt af trafikudviklingen bl.a. gennem
hastighedsdæmpende foranstaltninger, ombygninger, forbedring af
sikkerheden i kryds og på strækninger med mange uheld samt gennem
kampagner og information.
Støj og luftforurening
Trafikstøjen skal bekæmpes både ved kilden, i udbredelsen og ved modtageren.
Kommunen vil gøre en særlig indsats for at forbedre forholdene for
de boliger der udsættes for et støjniveau over 65dB(A).
Luftforureningen vil i lokalområder blive reduceret ved at samle trafikken
på det overordnede vejnet, ved at sikre en mere glidende trafikafvikling
samt ved at benytte mere miljøvenlige køretøjer.
Hovedstruktur
45

46
REDEGØRELSE
Trafikken
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser
med bl.a. Metro samt et veludbygget differentieret og
sikkert vejnet, der blandt andet leder den tunge, gennemkørende
trafik uden om kommunen. Frederiksberg har ligeledes et velfungerende
og sikkert cykelstisystem.
Borgerne oplever et grønt og sikkert vejnet samt en god og sikker adskillelse
af de forskellige trafikformer.
Borgerne oplever, at det er attraktivt at benytte kollektiv trafik og cykel,
men at der samtidig tages hensyn til privatbilister.
Der er tilstrækkeligt med parkeringspladser - og flere af disse er underjordiske.
Trafikplaner
Hovedstadens Udviklingsråd har vedtaget Trafikplan 2003, der er en overordnet
trafikplan for hele Hovedstadsområdet. Både Københavns og Frederiksberg
Kommune har udarbejdet nye Trafik- og Miljøhandlingsplaner.
Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtog i januar 2004 Trafik- og Miljøhandlingsplan
2003.
Vejstruktur og hastighedsplan
Med den fastlagte vejstruktur er vejene opdelt efter funktion og udformning
i trafikveje og lokalveje.
Der lægges op til at kommunen vil være positiv overfor at nedsætte hastigheden
til 40 km/t på trafikveje uden kollektiv trafikbetjening samt nedsætte
hastigheden på lokalveje til 40 km/t eller derunder, såfremt der er
et lokalt ønske herom. For kommunen er det vigtigt, at eventuelle beslutninger
om nedsættelse af hastigheden træffes i dialog med berørte beboere.
Cykelstier
Cykelstinettet er igennem de seneste år løbende blevet udbygget ved anlæg
af både cykelstier og –baner. Der er anlagt cykelstier på hovedparten
af trafikvejene og senest langs store dele af Nordre Fasanvej og cykelbaner
langs Thorvaldsensvej, H.C. Ørsteds Vej og langs Nyelandsvej.
Kommunen vil i de kommende år fortsætte udbygningen af cykelstier og -
baner.
Parkeringsundersøgelse og strategi
I takt med den stigende biltrafik og den dermed stigende efterspørgsel på
parkeringspladser, har det været nødvendig at udvide parkeringszonen til
at gælde vejene øst for Fasanvejslinien og udarbejde en parkeringsstrategi
for hele kommunen.
Parkeringsstrategien blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2003, og siden
er der etableret nye parkeringspladser i området omkring Forum og i
Svømmehalskvarteret. Det er planen også at anlægge nye parkeringspladser
i området omkring Frederiksberg Allé og i området omkring Kronprinsesse
Sofies Vej.
Fra 1. februar 2004 er der etableret betalingsparkering i to parkeringsanlæg
ved Falkonér Plads og Sylows Plads.
Som et to-årigt forsøg stiller kommunen to P-pladser foran Frederiksberg
Brandstation ud mod Howitzvej til rådighed for en officiel delebilsordning.
Udbygning af den kollektive trafik
Den kollektive trafik har i de seneste år været inde i en stor udvikling.
Metroen åbnede til Vanløse i 2003 og i 2004 blev også Flintholm station
indviet. Samtidig blev Ringbanen mellem Hellerup og Flintholm taget i
brug og i begyndelsen af 2005 åbnede strækningen mellem Flintholm og
en midlertidig Ny Ellebjerg station.
Redegørelse
Cykelstinettet er igennem de seneste år
løbende blevet udbygget.
Der er etableret betalingsparkering i to
parkeringsanlæg ved Falkoner Plads og
Sylows Plads.

Metroen til Frederiksberg station over
Forum blev åbnet i foråret 2003 - og fra
efteråret 2003 kørte Metroen videre fra
Frederiksberg til Vanløse over bl.a. Solbjerg
station (Fasanvej).
Efter indvielsen af Metroen og Ringbanen er der sket en reduktion af bustrafikken
som en tilpasning til det samlede kollektive trafikbehov.
Der arbejdes fortsat med at udbygge Metroen. Frederiksberg Kommune
arbejder sammen med Københavns Kommune, Transport- og Energiministeriet
og Finansministeriet om at skabe etablerings- og finansieringsmuligheder
for en cityring.
En udredningsrapport fra maj 2005 skal danne udgangspunkt for en endelig
beslutning om såvel linieføring som finansiering.
Trafiksikkerhed
I 2000 fremkom Færdselssikkerhedskommissionen med handlingsplanen:
”Hver ulykke er én for meget – trafiksikkerhed starter med dig”. Planens
overordnede målsætning er, at der på landsplan i forhold til 1998 tilstræbes
en samlet reduktion af alvorlige personskader og dræbte på 40% frem
til år 2012. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler at der arbejdes
målrettet med følgende indsatsområder: uheld med for høj hastighed,
uheld med spiritus, uheld i kryds og uheld med lette trafikanter.
Uheldsopgørelser viser at der siden 2000 har været et svagt fald i antallet
af uheld i Frederiksberg Kommune, men kommunen er bevidst om, at skal
målsætningen opfyldes, må der fortsat i de kommende år arbejdes målrettet
med trafiksikkerhedsarbejdet. I Trafik- og Miljøhandlingsplan 2003
er der opstillet en række specifikke forslag til hvorledes antallet af uheld
kan reduceres, gennem nedsættelse af hastighederne, regulering af
venstresvingskonflikter, sortpletarbejde i kryds, etablering af fodgængerstøttepunkter
og midterheller samt ved kampagner og information.
Støj
Modelberegninger for Frederiksberg viser, at ca. 43 % af byens boliger er
belastet med et trafikstøjniveau ved facaden over 55 dB(A), hvilket er Miljøstyrelsens
vejledende grænseværdi. Heraf er godt 20 % af boligerne belastet
med et støjniveau over 65 db(A), som anses for særligt generede.
De mest belastede strækninger er Roskildevej (mellem Dalgas Boulevard
og Søndre Fasanvej), den sydlige del af Nordre Fasanvej og den vestlige
del af Godthåbsvej.
I Trafik- og Miljøhandlingsplanen nævnes en række virkemidler som kommunen
i de kommende år vil overveje at tage i anvendelse, herunder anvendelsen
af støjdæmpende asfalt samt udarbejdelse af egentlige støjhandlingsplaner.
En støjhandlingsplan kortlægger støjforholdene nærmere
i et konkret område og kommer med forslag til støjafhjælpende foranstaltninger.
Der gennemføres i den sammenhæng forsøg med støjdæmpende
asfalt.
Luftforurening og miljøzoner
Luftforureningen knytter sig især til det overordnede vejnet, hvor trafikken
er stærk og gaderummet er lukket. Der er udført modelanalyser der
viser at koncentrationen på en enkelt strækning (sydlige del af Nordre
Fasanvej) overstiger Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier.
I de senere år er man blevet opmærksomhed på de sundhedsmæssige risici
ved partikelforurening - særligt forurening med de helt små såkaldt
ultrafine partikler. Partiklerne stammer især fra dieseldrevne køretøjer,
herunder især de tunge køretøjer over 3,5 ton. Montering af partikelfiltre
er en måde hvorpå partikeludslippet kan reduceres. Kommunen har allerede
i dag en erklæret politik om at man ved nyindkøb af dieselkøretøjer
samt ved udlicitering af opgaver, stiller krav om påmontering af partikelfiltre
- såfremt det er teknisk muligt.
Desuden giver Færdselslovens § 92 kommunen en mulighed for på forsøgsbasis
at indføre lokale trafikrestriktioner, hvis det er miljømæssigt begrundet.
Dette kan gøres i form af en miljøzone, dvs. et geografisk afgrænset
område, hvor der gælder skærpede regler, f.eks. krav om at
dieselkøretøjer skal have påmonteret partikelfiltre. Spørgsmålet om miljøzoner
indgår som et af forslagene i Trafik- og Miljøhandlingsplanen.
Redegørelse
47

48
ERHVERVENE
Ændringer i erhvervsstrukturen har gennem en årrække medført at tidligere
industriområder er omdannet til boligområder, og nye typer erhverv
er rykket ind, hvor fremstillings- og håndværksvirksomheder tidligere havde
til huse. Den kongelige Porcelænsfabriks produktion er i dag flyttet ud
og området under omdannelse, ligesom et erhvervsområde ved Flintholm
Allé er inddraget i byudviklingsområdet ved Flintholm. Novozymes, der
delvis er beliggende i København, er i dag den eneste større produktionsvirksomhed
på Frederiksberg.
Med udgangspunkt i det overordnede mål – at søge grundlaget for arbejdspladser
udvidet og at udbygge Frederiksberg som center for uddannelses-
og forskningsinstitutioner - fastsættes følgende mål for erhvervsudviklingen:
• Lokalisering af arbejdspladsintensive erhverv i form af kontor- og
servicevirksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner sker i
attraktive bymiljøer med god trafikbetjening
• Lokalisering af hotel- og konferencefaciliteter og udbygning af kulturlivet
- herunder teater og kunstnerisk udfoldelse iøvrigt - er med til at skabe
et spændende byliv.
• Ved at lægge vægt på kvalitet i byudviklingen og i indretningen af
butiksgader og byrum tiltrækkes såvel virksomheder og butikker som
turister.
• I et samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen udvikles grønne og
miljøvenlige virksomheder.
Hovedstruktur

Byens rum skal være spændende.
Retningslinier for vareudstillinger mv.
skal være med til at sikre attraktive
indkøbsmiljøer.
Hovedindgangen til Zoologisk Have.
Byerhverv i attraktive bymiljøer
Erhvervsstrukturen præges i stigende grad af de vidensbaserede erhverv,
som søger mere centrale lokaliseringer i et attraktivt miljø. Disse nye erhverv
har brug for både god biladgang og kollektiv trafikbetjening, fordi
de har brug for kvalificeret arbejdskraft fra et større regionalt opland og
for kunde- og publikumsadgang.
I de stationsnære områder ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer,
i Flintholm-området samt i byomdannelsesområderne Nimbusparken
og Porcelænsgrunden lægges der vægt på at skabe attraktive bymiljøer
som rammer for lokalisering af de forskellige byerhverv som kontorog
servicevirksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Det skal ske gennem arkitektonisk, æstetisk og håndværksmæssig kvalitet
i bebyggelsen, ligesom udformningen af byrummmene skal ske på et højt
æstetisk niveau og materialevalget være af høj kvalitet.
Langs butiksstrøgene skal bl.a. tilpasning af skiltning og reklamering til
den enkelte bygning samt retningslinier for vareudstillinger mv. være med
til at sikre attraktive indkøbsmiljøer.
Erhvervsområder
Området omkring Hillerødgade, hvor Novozymes ligger i dag, vil fortsat
være udlagt til fremstillingserhverv.
Et erhvervsområde ved Bernhard Bangs Allé bibeholdes til fremstillingsog
håndværksvirksomhed.
I området omkring Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej, der hidtil har
været udlagt til håndværksvirksomheder i tilknytning til villaerne, åbnes
mulighed for at der kan placeres kontor- og serviceerhverv. Det skal sikres
at anvendelsesskiftet ikke medfører skærpede miljøkrav til den faktiske
erhvervsudøvelse, der foregår i området i dag.
De mindre områder, der spredt i byen er udlagt til kontor- og serviceerhverv,
tilstræbes fastholdt til erhvervsformål.
Erhverv i boligbebyggelse
I villaområderne i den østlige del af Frederiksberg er der åbnet mulighed
for at der i den enkelte villa kan indrettes kontor- og liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes en god stor familiebolig.
I etageboligbebyggelsen langs de større veje kan der i forskelligt omfang
etableres detailhandel, kontor- og serviceerhverv, café- og restaurationsvirksomhed
samt kulturelle aktiviteter mv.
Turisme
Zoologisk Have, Frederiksberg Slot, parkerne, museerne og det varierede
by- og kulturliv udgør turistattraktioner.
Frederiksberg udgør i dag en attraktiv del af hovedstaden og skal være
parat til fortsat at tiltrække turister fra ind- og udland, når de er i København.
For at underbygge og styrke turismen er der åbnet mulighed for etablering
af hotel- og konferencefaciliteter i bl.a. Flintholm-området. Endvidere
er der åbnet mulighed for at der evt. kan indrettes hotelfaciliteter i Codanhus-området.
Miljøhensyn
Det skal sikres at virksomheder, der udgør en forureningsmæssig gene for
omgivelserne, etableres og indrettes på en sådan måde, at de er til mindst
mulig gene for omgivelserne.
Erhvervsvirksomheder, som ligger i boligområder eller grænser op til boligområder,
skal søges indpasset så miljømæssigt hensigtsmæssigt som
muligt. Der vil som udgangspunkt ikke kunne etableres nye industrivirksomheder
på Frederiksberg.
Kommunen vil i samarbejde med udvalgte brancher og virksomheder gennemføre
miljøstyringsprojekter og undersøge muligheden for at etablere
et egentlig miljøforum.
Hovedstruktur
49

50
REDEGØRELSE
Erhvervene
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv. Liberale
erhverv, handel, service og turisme styrkes for sammen med uddannelsesinstitutionerne
og de kulturelle institutioner at skabe flere attraktive
arbejdspladser.
Det særlige kulturmiljø med Frederiksberg Have og Slottet, Søndermarken
og De små Haver skaber sammen med Falkoner Centeret,
museer, gallerier, caféer og grønne byrum fine rammer for moderne
byturisme - ikke mindst når Den Nye Bymidte, Flintholm-området og
Porcelænsgrunden er omdannet til nye levende bykvarterer.
Erhvervsudvikling
I forhold til tidligere har der været en stor fremgang i antallet af arbejdspladser
indenfor finansiering, forretningsservice samt undervisning og en
tilbagegang inden for industri og offentlig administration. De vigtigste
brancher i 2003 - set i forhold til antal arbejdspladser på Frederiksberg -
er finansiering og forretningsservice (22,6 %) og handel, hotel og restauration
(14,0%) efterfulgt af undervisning og sociale institutioner (hver
12,5%).
Generelt er virksomhedsstrukturen på Frederiksberg kendetegnet ved
mange små og få store virksomheder og mere end halvdelen af alle virksomheder
på Frederiksberg er i 2002 enkeltmandsvirksomheder.
Erhvervsområderne
Ændringen i erhvervsstrukturen har medført en betydelig forandring i anvendelsen
af erhvervsområderne og omdannelsen af erhvervsområderne
vil fortsætte i de kommende år.
Efter udflytningen af produktionen fra Den Kongelige Porcelænsfabrik vil
Novozymes være den eneste større produktionsvirksomhed på Frederiksberg.
Og senest er erhvervsområdet ved Flintholm Allé inddraget til byudviklingen
af centerområdet ved Flintholm station.
Erhverv i boligområderne
I etageboligbebyggelsen langs en række større veje kan der indrettes kontor-
og serviceerhverv i forskellig udstrækning.
På udpegede strækninger bl.a. langs Falkoner Allé, Gammel Kongevej og
Godthåbsvej - Rolighedsvej - Rosenørns Allé kan der i etageboligbebyggelsen
indrettes erhverv i samlige etager.
På udpegede strækninger, hvor der tillades indrettet kontor- og serviceerhverv
i de to nederste etager, er der tillige åbnet mulighed for at der kan
udøves kontor- og liberale erhverv på de øvrige etager. Dette forudsætter
dog, at der opretholdes en bolig på min. 85 m 2 .
Hvor der på udpegede strækninger tillades indrettet kontor- og serviceerhverv
i den nederste etage skal de øvrige etager forbeholdes til boliger.
Generelt for boliger gælder, at lejlighedsindehaveren kun kan anvende et
enkelt værelse, som samtidig bruges til beboelse, til erhverv.
Turismen
Foruden de deciderede turistattraktioner er det attraktive bymiljø og
spændende kultur- og musikliv med til at gøre Frederiksberg attraktiv for
både indenlandske og udenlandske turister.
I alt er der i dag 10 hoteller på Frederiksberg, hvoraf det største - Radisson
i Falkoner Centeret - tillige rummer konferencefaciliteter.
Der er planmæssigt åbnet mulighed for etablering af hotel- og konferencefaciliteter
bl.a. i Flintholm-området, hvilket dog skal dog ses i lyset af, at
der i Københavns City og langs havnefonten i de senere år er opført og
opføres en række nye hoteller, hvilket selvsagt vil påvirke interessen.
Redegørelse
Novozymes
Royal Copenhagen bibeholder en række
aktiviteter på Porcelænsgrunden.
Falkoner Centeret rummer bl.a. konferencefaciliteter.

DETAILHANDELEN
Den regionale detailhandelsstruktur og placeringen af store butikker fastlægges
fortsat i regionplanen. Kommunerne har imidlertid kompetencen til
konkret at afgrænse de centrale byområder og fastlægge, hvor meget de
kan vokse, samt at planlægge for lokalcentre under 3.000 m 2 .
Med udgangspunkt i det overordnede mål - at Frederiksberg skal markere
sig som handelsby - fastsættes følgende mål for detailhandelsudviklingen:
• Kommunecenteret med det primære centerområde og de primære centerstrøg
fastholdes og forstærkes som et samlet detailhandelscenter
med regional betydning.
• Der etableres et detailhandelscenter ved Flintholm station.
• De primære centerstrøg fastholdes som butiksstrøg med et varieret udbud
af butikker.
• Der fastholdes et fintmasket net af indkøbsmuligheder, der især tilgodeser
behovet for dagligvareindkøb i de enkelte kvarterer på Frederiksberg.
Detailhandelsstrukturen og butikkernes størrelse
Der kan placeres butikker inden for den fastlagte detailhandelsstruktur,
hvor det primære centerområde og de primære centerstrøg tilsammen udgør
kommunecenteret.
I det primære centerområde omkring Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej)
stationer kan der placeres dagligvarebutikker på op til 3.000 m2 bruttoetageareal
og udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2 bruttoetageareal.
Hovedstruktur
51

52
I de primære centerstrøg, der udgøres af de centrale dele af Gammel Kongevej,
Falkoner Allé og Godthåbsvej, kan der placeres dagligvarebutikker
på op til 2.000 m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på op til 1.500
m 2 bruttoetageareal.
I centerområdet ved Flintholm station kan der placeres dagligvarebutikker
på op til 3.000 m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på op til 1.500
m 2 bruttoetageareal.
I bydelscentrene, der udgøres af en række bydelsstrøg samt butikscenteret
på Nordens Plads, kan der i det enkelte butikscenter/butiksstrøg placeres
dagligvarebutikker med et bruttoareal op til 3.000 m² og udvalgsvarebutikker
med et bruttoareal op til 1.500 m². For H.C. Ørsteds Vej gælder
dog, at der ikke må placeres dagligvarebutikker større end 1.500 m² bruttoareal.
I lokalcentrene, der udgøres af en række lokalstrøg, kan der placeres dagligvarebutikker
med et bruttoareal på op til 1.000 m² og udvalgsvarebutikker
med et bruttoareal på op til 500 m².
Udenfor centerstrukturen må der til et områdes daglige forsyning i begrænset
omfang placeres dagligvarebutikker med et bruttoareal op til 500
m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoareal op til 200 m².
Rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål
I de enkelte centre kan der fremover maksimalt planlægges inden for følgende
rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse
til butiksformål:
- Det primære centerområde - 10.000 m²
- De primære centerstrøg - 3.000 m²
- Centerområdet ved Flintholm - 12.000 m²
- De enkelte bydelscentre/bydelsstrøg - 3.000 m²
undtaget Nordens Plads: 5.000 m²
Finsensvej: 5.000 m²
I det enkelte lokalcenter/lokalstrøg må det samlede detailhandelsareal
ikke overstige 3.000 m².
Butikker med særlig pladskrævende varer
I den del af centerområdet ved Flintholm, der ligger nord for Metroen, kan
placeres én butik til særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal
på op til 3.000 m².
Ved placering af butikker til særlig pladskrævende varegrupper indenfor
detailhandelsstrukturen i øvrigt (kommunecenter, Center ved Flintholm,
bydels- og lokalstrøg) skal butikkerne holde sig inden for de maksimale
butiksstørrelser, der gælder for udvalgsvarebutikker.
Miljøhensyn
Placeringen og etableringen af butikker m.v. skal ske på en miljøvenlig
hensigtsmæssig måde. Det søges blandt andet opnået ved at butikkerne
m.v. i videst muligt omfang placeres stationsnært med optimale muligheder
for anvendelse af den kollektive trafik.
Hovedstruktur
Frederiksberg Centret´s hovedstrøg.
Gammel Kongevej (t.v.), Falkoner Allé
og Godthåbsvej (t.h.) er de vigtigste
butiksstrøg med mange små butikker.

Der fastholdes et fintmasket net af indkøbsmuligheder,
der især tilgodeser behovet
for dagligvareindkøb.
REDEGØRELSE
Detailhandelen
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 90.000 borgere
i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder
sig i handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne
og i det varierede idræts- og kulturliv.
Erhvervslivet indgår som et naturligt led i de styrkeområder, der i øvrigt
kendetegner Frederiksberg - herunder handels- og servicevirksomheder
med detailhandel, forretningsservice og konsulentvirksomheder.
Styrkeområderne bidrager til en synergieffekt, der bl.a. underbygger
dannelsen af “Frederiksberg city”, som træder endnu stærkere frem
omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej
samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte” omkring den
ny Handelshøjskole, Metro-stationen ved Frederiksberg Centret, det
nye Frederiksberg Gymnasium, udbygningen af Frederiksberg Hovedbibliotek
og dannelsen af de nye byrum i området.
Nye detailhandelsbestemmelser
I september 2002 blev Planlovens bestemmelser om detailhandel ændret.
Ændringen betyder at kommunerne overtager en større del af kompetencen
for detailhandelsplanlægningen.
HUR skal således planlægge for den regionale detailhandelsstruktur og for
store butikker, mens kommunerne får kompetencen til:
• konkret at afgrænse og bestemme, hvor meget de udpegede centrale
byområder kan vokse,
• frit at planlægge for centre under 3.000 m 2 ,
• at fastsætte butiksstørrelser, så længe disse ikke overstiger 3.000 m 2 og
1.500 m 2 bruttoetageareal for hhv. dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.
Regionplanretningslinier for detailhandel
Kommunecenteret – med det primære centerområde og de primære
centerstrøg - og Center ved Flintholm er i regionplanen udpeget som centrale
byområder, hvor rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål
kan fastsættes i kommuneplanen.
Rammerne for nybyggeri og omdannelse i bydelscentrene/bydelsstrøgene
er også fastsat i regionplanen. Rammerne indbefatter de resterende byggemuligheder
i gældende lokalplaner.
For de enkelte lokalstrøg gælder at det samlede detailhandelsareal ikke
må overstige 3.000 m 2 .
De maksimale butiksstørrelser på 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og
1.500 m 2 for udvalgsvarebutikker er ligeledes fastsat i regionplanen.
Regionplanens retningslinier om butikker, der alene forhandler særligt
pladskrævende varer, åbner mulighed for at der på Frederiksberg kan
planlægges for 1 butik på op til 3.000 m 2 .
Afgrænsningen af arealer til butiksformål er i kommuneplanen videreført
fra Regionplan 2001 med mindre justeringer i sammenhæng med de eksisterende
centre.
Hidtidig planlægning
I juni 2000 vedtog Kommunalbestyrelsen „Tillæg til kommuneplan 1997 -
Centerstruktur og detailhandel“, som efterfølgende har dannet grundlag
for detailhandelsudbygningen på Frederiksberg.
Tillægget åbnede mulighed for nybyggeri og omdannelse af til butiksformål
på sammenlagt 35.000 m². Som det fremgår af nedenstående afsnit
„Status for detailhandelsrammer“ er størstedelen af rammen reserveret.
Redegørelse
53

54
Der er kun en ledig ramme for lokalstrøgene på 4.000 m².
Tillægget blev udarbejdet på baggrund af Planlovens ændringer om detailhandel fra
maj 1997. I sommeren 1999 indgik de fem regionale enheder - herunder Frederiksberg
Kommune - en aftale om et fælles grundlag for de fem plantillæg om detailhandel.
Det fælles grundlag fastlagde den regionale centerstruktur, maksimale
butiksstørrelser og indeholdt desuden en vurdering af detailhandelens forventede
vækst.
Som baggrund for udarbejdelsen af det fælles grundlag og enhedernes plantillæg
om detailhandel udførte enhederne i 1998 en meget omfattende analyse af regionens
detailhandel, som gjorde det muligt at vurdere detailhandelen på tværs af
amts- og kommunegrænserne. HUR har i regionplantillægget om Detailhandel fra
juli 2004 vurderet, at selvom udviklingen ikke har stået stille i de forløbne fem år,
er de store linier i centerstrukturen eller i centrenes indbyrdes størrelse og betydning
for indkøbsmønsteret ikke forrykket siden da.
Da detailhandelsrammerne for de forskellige centre på Frederiksberg for langt
hovedpartens vedkommende endnu ikke er udnyttede - men ligger som reservationer
i lokalplaner, udgør detailhandelsanalysen fra 1998 for Frederiksbergs vedkommende
fortsat et anvendeligt grundlag for retningslinierne om detailhandel.
Status for detailhandelsrammer
Status for detailhandelsrammerne fra „Tillæg til Kommuneplan 1997 - Centerstruktur
og detailhandel“ er medio 2005:
Rammen for Kommunecenteret er fuldt ud reserveret:
- 300 m 2 til Føtex, Nordre Fasanvej (kommuneplantillæg 7)
- 3.000 m 2 til de primære centerstrøg (lokalplan 115)
- 200 m 2 til evt. kiosk el.lign. på Falkoner Plads (lokalplan 112)
- 250 m 2 til de fredede stationsbygninger (lokalplan 123)
- 3.000 m 2 til centerbebyggelse ved Solbjerg station (Fasanvej) - (lokalplan 133)
- 2.750 m 2 til bebyggelsen Nordre Fasanvej 15–23 (lokalplan 129)
- 1.500 m 2 * til bebyggelse ved Sylows Allé (lokalplan 143)
I alt 10.300 m 2
* heraf er 700 m2 reserveret af rammen for det primære centerområde på 10.000
m2 i nærværende kommuneplan.
Rammen for Center ved Flintholm er fuldt ud reserveret:
- 12.000 m2 i Flintholmområdet (lokalplan 126)
I alt 12.000 m2 Rammen for bydelsstrøgene er fuldt ud reserveret:
- 1.000 m 2 til Finsensvej 80 – 86 (lokalplan 126)
- 2.000 m 2 til Finsensvej 78 (lokalplan 135)
- 5.400 m 2 til Butikscenteret Domus Vista (jf. beslutning i TMU – 26. maj 2003)
I alt 8. 400 m 2
Rammen for lokalstrøgene på 5.000 m 2 er kun delvis reserveret:
- 500 m 2 i området ved Codan (lokalplan 119)
- 500 m 2 til Nordre Fasanvej 170 – 176 (lokalplan 116)
Ialt 1.000 m 2
Trafikal tilgængelighed
Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) station har
en optimal tilgængelighed i forhold til Metro og busser, ligesom der er gode
adgangsforhold for såvel fodgængere og cyklister ad Falkoner Alle samt ad Den
Grønne Sti. Der er endvidere gode parkeringsmuligheder.
Centerområdet ved Flintholm ligger i umiddelbar tilknytning til Flintholm station,
som er et trafikknudepunkt for Metro, Ringbane, S-tog samt flere buslinier. Centeret
er således optimalt betjent af kollektiv trafik, ligesom der indgår et sammenhængende
stinet i den videre udvikling af området.
Bydelscentre/bydelsstrøg er de centre og gadestrækninger, som vurderes at have
god trafikal tilgængelighed. Bydelsstrøgene er betjent af en eller flere buslinier, der
er - eller der er planlagt - cykelstier, og bydelsstrøgene rummer parkeringsmuligheder
i forskellig udstrækning.
Lokalcentre/lokalstrøg er mindre gadestrækninger, der ligesom bydelsstrøgene har
en central placering, men de trafikale forhold gør, at det ikke vil være hensigtsmæssigt
at placere større butikker.
Redegørelse

MILJØET
Der er i dag gennemført en række aktiviteter på miljøområdet: obligatorisk
kildesortering af affald for såvel erhverv som husholdninger, fokus på
beskyttelse af grundvandet via oprensning af forurenede grunde samt i de
senere år en række ”fej for egen dør aktiviteter”, hvor kommunens institutioner
via miljøstyringsprojekter og grønne regnskaber arbejder på at
forbedre miljøforholdene. Der er dog stadig behov for en målrettet indsats
for at klare de fremtidige udfordringer på området. Der er derfor opstillet
følgende overordnede mål for området:
Bæredygtigt samfund
• Frederiksberg ønsker at arbejde for et mere bæredygtigt samfund. Kommunen
vil desuden arbejde for Øresundsregionen som en af de reneste
regioner.
Miljøbeskyttelse
• Kommunen vil som myndighed forebygge forurening og beskytte miljøet
og borgernes sundhed. En begrundet tvivl om en aktivitets påvirkning af
miljøet skal komme miljøet til gode.
Miljø på dagsordenen (Agenda 21 - tiltag)
• Miljøbelastningen fra kommunens aktiviteter skal søges gjort så lille som
mulig, hvilket skal ske ved at integrere miljø i alle forvaltningsgrene
samt ved at inddrage miljø i alle væsentlige beslutninger. Kommunen vil
selv vise vejen med gode løsninger og eksempler. Kommune vil samme
med borgerne og virksomhederne iværksætte aktiviteter der fremmer
den bæredygtige udvikling.
Hovedstruktur
55

56
Jord- og grundvandsbeskyttelse
Der arbejdes med følgende delmål indenfor området:
– At oprydnings- og undersøgelsesindsatsen prioriteres således, at områder
hvor der er en væsentlig risiko for mennesker og /eller grundvand, prioriteres
højst.
– At kortlægningen af byen i henhold til lov om forurenet jord opprioriteres.
– At al fremtidig forurening forebygges samt, at der ved arealplanlægningen
tages højde for, at mulige forurenede lokaliteter ikke bebygges
uden, at de nødvendige afværgetiltag er foretaget.
Indenfor en 300 meter beskyttelseszone (jf. kort) omkring indvindingsboringer
må aktiviteter eller virksomheder, der kan udgøre en trussel mod
grundvandet, f.eks. benzinstationer, renserier, metalforarbejdende virksomheder,
som udgangspunkt ikke etableres.
Genanvendelse af jord – herunder lettere forurenet jord fra bygge- og anlægsarbejder
– søges fremmet. Der kan evt. udlægges mindre arealer til
midlertidig oplagring af let forurenet jord.
Spildevand
Der arbejdes med følgende delmål (jf. Spildevandsplanen):
– Miljøbelastningen fra spildevandet skal på sigt reduceres, herunder skal
spildevandsmængden reduceres.
– Udsivningen fra kloaknettet vil blive mindsket via renoveringer af det eksisterende
kloaknet.
Der vil i forbindelse med blandt andet byfornyelse blive tilstræbt at fremme
nedsivningen af regnvand. Nedsivningen vil blive foretaget efter en nøjere
vurdering af evt. jordforureningsforhold.
Virksomheder, tekniske anlæg m.v.
Kommunens miljøtilsyn med virksomhederne skal udføres effektivt og på en
måde der fremmer brugen af miljøstyring og anvendelsen af renere teknologi.
Forurenende virksomheder og tekniske anlæg skal etableres på en sådan
måde, at de er til mindst mulig gene for omgivelserne. Derfor vil der i lokalplaner
kunne optages bestemmelser om, at virksomheder og aktiviteter, der
kan udgøre en forureningsmæssig gene for omgivelserne, etableres og indrettes
på en sådan måde, at de er til mindst mulig gene for omgivelserne.
Egentlige industrivirksomheder vil som udgangspunkt ikke kunne etableres
på Frederiksberg.
Affald og genbrug
Kommunen har opstillet følgende mål for affaldsudviklingen:
– At den dannede affaldsmængde begrænses mest muligt.
– At der sker mest mulig genanvendelse af det producerede affald.
– At der sker mindst mulig miljøpåvirkning ved affaldshåndteringen
Der lægges vægt på, at alle borgere og virksomheder fortsat har adgang til
en genbrugsplads. Den bedste løsning vil være en ny genbrugsplads inden
for kommunens grænser - alternativt i umiddelbar nærhed heraf. I nogle
lokalområder vil der være mulighed for at indrette supplerende mindre indsamlingssteder
betjent af R98. De mindre opsamlingssteder kan enten indrettes
på et offentligt ejet areal eller på et privat areal med adgang for de
omkringboende.
Miljø på dagsordenen (Agenda 21 - tiltag)
Kommunen arbejder med følgende delmål for området:
– Alle kommunalt ejede institutioner påbegynder arbejdet med grønne
regnskaber, miljøstyring.
– Der søges gennemført samarbejder med ikke kommunale institutioner og
virksomheder med henblik på at fremme miljøvenlige tiltag.
– Kommunen vil i samarbejde med byens borgere gennemføre aktiviteter
der gavner miljøet.
– Kommunen vil foretage miljøøkonomiske vurderinger af alle større beslutninger.
Grønne projekter og aktiviteter vil blive indarbejdet i kommunens
årlige budgetlægning, ligesom de miljøvenlige indkøb vil blive styrket via
kommunens nye grønne indkøbspolitik.
Hovedstruktur
Miljøet og borgernes sundhed skal beskyttes.
Kommunen vil i samarbejde med byens
borgere gennemføre aktiviteter der
gavner miljøet.

Der skal passes på grundvandet.
Byttecentral.
Der skal ske størst mulig genanvendelse
af det producerede affald.
REDEGØRELSE
Miljøet
Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010
Byøkologi er en naturlig del af Frederiksberg.
Kommunen oplyser borgere og virksomheder om måder til at mindske
miljøbelastningen og skaber overblik og sammenhæng i miljøindsatsen.
Kommunens egen miljøbelastning er så lille som praktisk muligt, hvilket
sikres gennem grønne regnskaber og grønne budgetter.
Hovedstrukturens afsnit om Miljøet omhandler dels det miljø som har med
mere traditionel miljøbeskyttelse at gøre f.eks. grundvandsbeskyttelse
dels de miljøaktiviteter hvor kommunen selv kan gøre en indsats for at
styrke miljøet f.eks. via de grønne indkøb. Andre miljøtiltag som f.eks.
styrker den miljøvenlige trafikudvikling og byudvikling fremgår af disse afsnit
i kommuneplanen.
Affald og genbrug
Hovedprincippet i kommunens affaldssystem er, at affaldet sorteres og
behandles efter et hierarki med følgende prioritering: Materialer til genanvendelse
(f.eks. glas, papir, bygge- og anlægsaffald), materialer til specialbehandling
(f.eks. olie- og kemikalieaffald), brændbart affald til forbrænding
samt ikke brændbart til deponering. Det sorterede affald bortskaffes
af en transportør til et nærmere bestemt modtageanlæg for miljømæssig
optimal behandling. Såvel transportører som modtageanlæg har typisk
indgået særlige aftaler med kommunen herom.
Kommunens genbrugsplads på Finsensvej er på grund af den kommende
byudvikling i området nødt til at lukke. Kommunen arbejder p.t. på at
finde erstatningsmuligheder.
Der er udarbejdet en ny affaldsplan der dækker perioden 2005 – 2008.
Planen opsætter mål og aktiviteter indenfor området og kommer blandt
andet med forslag til, hvordan vi fremmer genanvendelsen og indsamlingen
af det farlige affald, samt hvordan vi få mest muligt miljø for de
penge vi anvender på affaldsområdet.
Forurenede grunde
I det sidste århundrede har der i kommunen været en væsentlig industriaktivitet
eller benzinsalg, hvor der har været arbejdet med farlige stoffer,
hvor der ved spild o. lign. er sket en forurening af drikkevandsressourcen.
Derudover er byen generelt belastet af diffus forurening (tungmetaller og
tjærestoffer) stammende fra opfyld, forbrændingsprocesser og trafik og
erhverv. Kommunen foretager i den forbindelse – i henhold til lov om forurenet
jord – forureningsundersøgelser og oprydninger på ejendomme
hvor der kan være risiko for beboernes sundhed og/eller grundvandet.
Med udgangen af 2003 er der kortlagt (registreret) 76 ejendomme på Frederiksberg
som værende forurenet samt 48 ejendomme som værende
muligvis forurenet. I de senere år har kommunens indsats primært været
rettet mod områder forurenet med rensemidler samt områder der har været
anvendt til følsom anvendelse som f.eks. børneinstitutioner eller legepladser.
Med henblik på en prioritering af indsatsen udarbejdes der hvert
år en 4 –årig handlingsplan.
Grundvandsbeskyttelsen
Der bruges ca. 6,3 mio. m 3 grundvand på Frederiksberg. Heraf indvindes
ca. 40 % på Frederiksberg og resten købes hos Københavns Kommune. En
stor del af Frederiksberg er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteressenter,
hvilket betyder at der i området skal gøres en særlig
indsats for at beskytte grundvandet. Kommunen udfører hvert år en omfattende
undersøgelse af grundvandets kvalitet fra ca. 40 boringer placeret
i kommunen. Grundvandet analyseres blandt andet for rensemidler,
Redegørelse
57

58
pesticider samt udvalgte naturligt forekommende stoffer (f.eks. nikkel).
Kommunen har i 2001 udarbejdet en grundvandsplan som fastsætter aktiviteter
til beskyttelsen af grundvandsressourcen for perioden 2001 –
2005. I forbindelse med indførelsen af EU´s vandrammedirektiv i Danmark
forventes udpeget vandområdedistriktmyndigheder som skal varetage
de fremtidige planlægningsmæssige opgaver på området. Kommunen
udarbejder i den sammenhæng en Basisanalyse (en art statusopgørelse)
over grundvandsressourcen.
Virksomheder – miljøtilsyn, spildevand m.v.
Kommunen fører tilsyn med ca. 500 forureningsrelevante virksomheder. I
forbindelse med tilsynene gennemgås virksomhedens miljøforhold; opbevaring
af kemikalier, affaldshåndteringen, udledningen til luft, spildevand
og støjforhold. Ved tilsynene lægges der mere og mere vægt på - udover
kontrollen, at miljøproblemer forebygges. Dette sker ved at vejlede virksomhederne
om miljø- og ressourceforhold samt ved at udbrede kendskabet
til miljøstyring. Der gennemføres i øjeblikket miljøstyringsaktiviteter
på autoværksteder, i grafiske virksomheder og ved bygge- og anlægsarbejder.
Klager over støj og luft fra restauranter mv. udgør på grund af kommunens
struktur med blandede bolig- og erhvervsområder en væsentlig del
af arbejdet. Desuden varetager kommunen rottebekæmpelse ved opsætning
af fælder, udlægning af gift mv.
Kommunen gennemfører i øjeblikket en række indsatser på spildevandsområdet
blandt andet overfor sygehuse og laboratorier. Arbejdet gennemføres
i et tæt samarbejde med øvrige kommuner i Lynettefællesskabet.
Kommunen fejer for egen dør - og sætter miljøet på dagsordenen.
Kommunen har i en længere årrække haft en politik om, at kommunen
skal varetage sine opgaver på en miljø- og ressourcebevidst måde – og så
at sige feje for egen dør.
Kommunen har således siden 1995 tilrettelagt sin indkøbspolitik på grundlag
af en bevidst grøn politik, og de grønne områder har siden 1997 været
plejet uden brug af pesticider. Desuden har en række af kommunens institutioner
udarbejdet grønne regnskaber og udarbejdet konkrete forslag til
hvordan de kan forbedre miljøet.
Fra 2004 udarbejdes grønne regnskaber med blandt andet opgørelser af
el, varme, vand, og gas. Regnskabet vil repræsentere såvel kommunens
egne aktiviteter som hele byens.
Tilsvarende udarbejdes der i 2005 et aktivitetsprogram for de kommende
4 år, som nærmere beskriver kommunens mål og aktiviteter indenfor området.
Programmet vil også indeholde mål og aktiviteter som omhandler
kommunens miljøsamarbejde med eksterne aktører.
Desuden vil der blive arbejdet for et miljøledelsessystem, som styrker
kommunens miljøarbejde.
Redegørelse

Der lægges vægt på, at kommunen har
varierede pasningstilbud.
Der lægges vægt på, at folkeskolen er
for alle børn.
Frederiksberg Gymnasium har opholdsarealer
både udendørs (øverst) og indendørs
(nederst).
BEFOLKNINGEN
OG DEN OFFENTLIGE SERVICE
Frederiksberg Kommune ønsker at fastholde servicetilbuddene over for
borgerne - både for så vidt angår børnepasning, undervisning, fritids- og
kulturtilbud samt boliger og andre institutioner til borgere med særlige behov.
Børnepasning
Der lægges vægt på, at kommunen har et varieret tilbud af pladser i dagpleje
og daginstitutioner, og at antallet af pladser svarer til efterspørgslen.
Derfor har kommunen en pladsgaranti, der indebærer tilbud om pasning til
alle børn i førskolealderen.
Det tilstræbes, at tilbuddet gives i nærheden af forældrenes hjem, hvorfor
udbygningen søges foretaget spredt i kommunen, hvor behovene er. Målet
er, at det størst mulige antal forældre kan få imødekommet deres ønsker
om institution.
Der kan opføres og indrettes bebyggelse til børneinstitutioner dels i områder
udlagt til offentlige formål, dels i boligområder udlagt til etageboligbebyggelse
samt - i den østlige del af kommunen - i områder udlagt til villaog
rækkehusbebyggelse.
Skoler
Der lægges vægt på, at folkeskolen er for alle børn uanset sociale, kulturelle
eller intellektuelle forudsætninger.
Der er i dag ni folkeskoler med eget skoledistrikt, hvor de børn, der bor i
distriktet, har ret til optagelse. Der er mulighed for at søge om optagelse i
andre distrikter end ens eget, ligesom der er mulighed for at søge optagelse
på kommunens syv privatskoler eller privatskoler uden for kommunen.
Alle folkeskoler har skolefritidsordninger med pladsgaranti fra børnehaveklasse
til 3. klasse. Fra 4. klasse kan børn optages i kommunens fritidsklubber.
Skolernes lokaler står til rådighed for folkeoplysningsvirksomhed uden for
skoletiden.
Den løbende om- og tilbygning af folkeskolerne forventes at kunne ske inden
for de områder i kommunen, der er udlagt til formålet.
Gymnasier og HF
Der lægges vægt på at bevare en stor bredde i de tilbud, der gives til den
frederiksbergske ungdom inden for gymnasie- og HF-uddannelsen.
Kapaciteten på de to gymnasier - Frederiksberg Gymnasium og Falkonergårdens
Gymnasium og HF - samt Frederiksberg HF vil kunne dække det
øgede behov, som følger af udviklingen af elevtallet i kommunen.
Det tilstræbes at udvikle gymnasierne og kurserne som kulturinstitutioner
i lokalområderne.
Voksenuddannelse
Frederiksberg har samlet tilbuddene til voksne i ét VoksenUddannelsescenter
Frederiksberg (VUF), hvor der tilbydes prøveforberedende enkeltfagsundervisning
i almene fag og HF-fag - studenterkursusundervisning,
danskuddannelser, foruden kursusvirksomhed til erhvervsvirksomheder
samt kurser i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.
Endvidere tilbydes undervisning i en lang række fag i mere end tredive
aftenskoler og oplysningsforbund.
Fritids- og idrætstilbud
Der lægges vægt på, at der som supplement til foreningstilbuddene findes
kommunale tilbud, der kan give børn og unge mulighed for en aktiv fritid.
De kommunale tilbud omfatter bl.a. fritids- og ungdomsklubber med tilbud
om organiserede aktiviteter i fritiden. Herudover yder kommunen tilskud
til specielle aktiviteter gennem idrætsforeninger og foreninger for børn og
Hovedstruktur
59

60
unge, ligesom de kommunale idrætsanlæg stilles til rådighed for idrætsforeningernes
virksomhed.
Det er fortsat målet, at frederiksbergborgere skal have gode muligheder
for at dyrke idræt gennem hele livet på Frederiksberg, og at der skal
kunne tilbydes gode og tilstrækkelige faciliteter inden for alle kerneidrætter.
Der søges placeret yderligere udendørs og indendørs idrætsfaciliteter, herunder
til mindre aktiviteter i de nye byudviklingsområder.
Der er således planlagt etableret idræts- og fritidsfaciliteter i forbindelse
med byudviklingen af Flintholm-området.
Det er besluttet at udarbejde en perspektivplan for idræts- og fritidsområdet
i Frederiksberg Kommune, til dels som en fortsættelse af den
sektorplan for idrætsområdet - Idræt mod år 2000 - som Kommunalbestyrelsen
fastsatte i 1996.
Kulturtilbud
Frederiksberg biblioteksvæsen fastholdes som center for information gennem
en udvikling i takt med teknologiens muligheder.
Det tilstræbes at styrke kommunens museums- og udstillingsaktiviteter -
bl.a. gennem koordinering af aktiviteterne i de tre frederiksbergske museer,
med hver sin egen identitet.
Der er inden for de kommende år planlagt etableret et kulturhus.
Ældregenerationen - Boformer - Omsorg og pleje
For at de ældre har mulighed for at vælge tid og sted for evt. valg af specialiseret
ældrebolig, er der behov for at have et bolig- og omsorgstilbud
til de ældre.
Gennem et varieret boligudbud tilstræbes at kunne tilbyde en hensigtsmæssig
bolig, der opfylder den enkeltes behov for fysisk indretning og
eventuelle behov for praktisk bistand samt personlig pleje.
Almindelige ældreboliger
Kommunen tilvejebringer ældreboliger, som gennem deres indretning tager
hensyn til de fysiske svagheder, som kan komme med alderen. Hjælpen
til beboerne ydes af Hjemmeplejen.
Integrerede institutioner/ ældreboliger med servicering
For pensionister med et overvejende fysisk handicap og et samtidigt behov
for et tæt netværk og personalebistand, er det målet at kunne tilbyde
ældreboliger med servicering placeret i umiddelbar nærhed/forlængelse af
et plejehjem, hvorfra personaleserviceringen organiseres. Det tilstræbes,
at borgeren kan undgå flytninger efter indflytning i denne boligtype.
Hovedstruktur
Der skal være gode muligheder for at
dyrke idræt gennem hele livet.
Fra Det danske Revymuseum.

Østervang blev renoveret for nogle år
siden.
Plejeboliger
Borgere med et døgnbehov for pleje og omsorg, der ikke lader sig opfylde
i eget hjem, skal tilbydes en plejebolig.
Der vil blive udarbejdet en plan for modernisering af eksisterende plejehjem.
Planen vil medføre reduktion af antallet af pladser dels i ombygningsperioden
og dels varigt. For fortsat at dække behovet for plejeboliger
vil der blive opført ca. 100 nye plejeboliger evt. fordelt på flere lokaliteter
Hjemmeplejen (hjemmehjælp og hjemmesygepleje)
Hjemmeplejen har som mål at yde serviceorienteret hjemmepleje, hvor
praktisk bistand og vejledning til borgeren samt forebyggende og aktiv
hjælp til selvhjælp tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, der tilgodeser
borgernes behov for sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.
Det tilstræbes at placere hjemmeplejegrupper lokalt i boligområderne tæt
på brugerne.
Socialområdet - Særlige tilbud
Døgntilbud for børn og unge
Målet er at sikre, at familien forbliver intakt, og at barnet i videst muligt
omfang bliver i hjemmet og nærmiljøet.
Såfremt det er nødvendigt at placere barnet eller den unge uden for eget
hjem, er det målet at sikre en så tryg og harmonisk opvækst som muligt.
For at sikre, at de børn, som ikke kan bo i deres hjem, kan bevare tilknytningen
til lokalsamfundet, er der placeret fem institutioner for børn og unge
i kommunen.
Dag- og døgntilbud for voksne handicappede
For borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder også
sindslidende, tilbydes hjælp, støtte og vejledning, således at beboernes fysiske,
psykiske og sociale funktionsevne opøves, styrkes eller vedligeholdes
i bedst mulig omfang.
Der arbejdes løbende på at gøre boligerne så tidssvarende som muligt og
på at imødekomme den efterspørgsel der er efter boliger i kommunen. I
botilbuddene fokuseres der på beboersammensætningen, således at beboerne
fortrinsvist bor sammen med jævnaldrende.
Der er tilbud om beskæftigelse og fritidsarrangementer for handicappede
og værestedstilbud til sindslidende. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt
søges tilbuddene tilrettelagt på en sådan måde, at borgerne
får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber og med den størst mulige
grad af valgfrihed. Dette for at give borgeren mest mulig adspredelse
og for at borgeren kan danne relationer i andre netværk end udelukkende
dem, de bor og eventuelt arbejder i.
Der vil over en årrække blive etableret yderligere bofællesskaber for psykisk
udviklingshæmmede og yderligere et plejehjem for psykisk syge.
Sundhedsområdet
Der er en række nye initiativer med det formål at fremme sundhedstilstanden
og skabe et forbedret behandlingstilbud.
Styrkelse af koordinationen inden for sundhedsområdet
Sammen med H:S vil Frederiksberg Kommune arbejde på at skabe en organisation,
der kan styrke koordinationen inden for det samlede sundhedsområde
i Frederiksberg Kommune.
Princippet er at koordinere den samlede sundhedsindsats med henblik på
at skabe hensigtsmæssige patientforløb for borgerne - herunder udgående
hospitalsfunktioner og en effektiv udnyttelse af sundhedsområdets samlede
tilbud. Endvidere er det tanken i højere grad end hidtil at skabe sammenhæng
mellem forebyggelse, behandling og genoptræning/rehabilitering.
Koordinationen tænkes organiseret i et ”Sundhedscenter”.
Hovedstruktur
61

62
Forsyningsvirksomhederne
Fjernvarmeforsyning
Fjernvarmenettet er fuldt udbygget, og varmeforsyningen dækker p.t. 93
% af hele byens varmebehov. Konverteringen af olieopvarmede og individuelt
opvarmede ejendomme fortsætter.
Gasforsyning
Det er besluttet både i København og på Frederiksberg, at den nuværende
bygas konverteres i efteråret 2007 til en naturgas-luft blanding, som kaldes
Bygas 2.
Inden denne konvertering skal alle gasforbrugende apparater registreres,
og alle apparater, som ikke kan anvendes til den nye gas, skal være udskiftet
eller nedtaget.
Vandforsyning
Siden 2003 er Frederiksbergs egen vandproduktion baseret på indvinding
fra 6 boringer, heraf 3 nye boringer, hvortil der er givet midlertidige indvindingstilladelser.
I 2005 forventes givet endelig indvindingstilladelser på
uændret i alt 2,5 mio. m3/år, baseret på indvinding fra 5 boringer, idet en
af de tidligere boringer ventes nedlagt.
Kloakforsyning
Det er målet, at kommunens spildevand og regnvand skal bortledes på en
måde, så miljøet beskyttes i så høj grad som muligt.
Indsatsen på kloakområdet fremgår af Spildevandsplanen, der i sin nuværende
form dækker perioden 1998 - 2007. Arbejdet med forbedring af
kommunens kloaksystem fortsættes i de kommende år – herunder fortsættes
renovering og supplering af kloaksystemet, og sidstnævnte især i
forbindelse med igangværende og kommende byudviklingsområder.
Spildevandsplanen forventes revideret i 2006, og i denne revision forventes
også at indgå en revurdering af samarbejdet inden for Lynettefællesskabet.
Hovedstruktur

Børn på legepladsen i Aksel Møllers Have.
Studenter på Rådhuspladsen.
REDEGØRELSE
Befolkningen og den offentlige service
Befolkningsudviklingen
Antallet af indbyggere på Frederiksberg har de seneste år været stigende.
Den 1. januar 2005 boede der således 91.757 mennesker i kommunen,
hvilket er 6.430 flere end i 1989, hvor stigningen i indbyggertallet begyndte.
På linie med tidligere år har Frederiksberg Kommune i marts 2005 udarbejdet
en prognose for befolkningsudviklingen de kommende år.
Befolkningsprognose 2005
2005
Antal indbyggere
2017
Antal indbyggere
0-6 årige 7.417 (8,1%) 6.716 (7,4%)
7-16 årige 6.501 (7,1%) 7.348 (8,1%)
17-24 årige 8.148 (8,8%) 9.431 (10,4%)
25-64 årige 54.648 (59,6%) 51.019 (56,1%)
65 år og derover 15.043 (16,4%) 16.559 (18,2%)
85 år og derover 2.801 (3,0%) 2.370 (2,6%)
I alt 91.757 90.073
Ifølge prognosen forventes befolkningstallet på Frederiksberg at være stigende
til og med 2008, hvor der vil være 93.014 indbyggere i kommunen.
Herefter forventes befolkningstallet at falde til 91.073 i 2017, svarende
til et fald på 0,75%.
Antallet af børn i daginstitutionsalderen (0 - 6 årige) forventes at stige de
kommende år. Frem til 2008 skønnes antallet af 0 - 6 årige at stige med
knap 4%.
Antallet af børn i den skolepligtige alder (7 - 16 årige) skønnes at stige
jævnt frem til 2015. Frem til 2017 forventes en tilvækst på ca. 13% i
denne aldersgruppe.
Antallet af erhvervsaktive (25 - 64 årige) forventes at stige en smule til og
med 2007, hvorefter det vil falde støt gennem resten af prognoseperioden
svarende til et fald på ca. 7%.
Antallet af personer over 65 år forventes at falde indtil 2007 med i alt ca.
2%. I hele prognoseperioden forventes der dog en stigning på ca. 10%.
Antallet af personer over 85 år forventes at falde frem til 2017.
De årlige befolkningsprognoser kan på grund af ændringer i forudsætningerne
være forbundet med stor usikkerhed. Det drejer sig bl.a. om usikkerhed
om størrelsen af til- og fraflytninger samt om hvilke befolkningsgrupper,
der flytter ind i det nye boligbyggeri.
Børnepasning
Frederiksberg Kommune har pasningsgaranti for alle børn fra 7 mdr. til og
med 5. klasse.
Pasning af de 0-2 årige sker i daginstitution - vuggestuer og kombinerede
institutioner - samt kommunal dagpleje, hjemmedagpleje og andre alternative
pasningsordninger.
Pasning af de 3-5 årige sker i børnehaver eller kombinerede institutioner.
En del af børnehavepladserne er etableret som skovbørnehavepladser,
hvor børnene hver dag kører i bus til en skovbørnehave uden for kommunen.
Der er siden 1992 sket en kraftig udbygning af daginstitutionspladserne
Redegørelse
63

64
for at opretholde pladsgarantien. I 2004 var kapaciteten 279 dagplejepladser,
641 vuggestuepladser, 451 børnehavepladser og 3.607 kombinerede
institutionspladser - foruden 126 pladser i såkaldte puljeinstitutioner.
Skoler
Frederiksberg Kommunes Skolevæsen har altid lagt vægt på at have en
høj faglig standard og et godt serviceniveau.
Der er i dag otte folkeskoler med klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse:
- Skolen ved Bülowsvej
- Ny Hollænderskolen
- Skolen på Nyelandsvej
- Skolen på Duevej
- Skolen på La Cours Vej
- Lindevangskolen
- Søndermarkskolen
- Skolen ved Søerne, der er indrettet i de tidligere gymnasiebygninger på
Niels Ebbesens Vej, og fra august 2005 tillige i de tidligere studenterkursusbygninger
på Filippavej.
Hertil kommer Tre Falke Skolen, der rummer samtlige kommunens 10.
klasser samt 7. – 9. klasse, der står åbent for alle kommunens børn.
Endvidere har kommunen to specialskoler:
- Skolen på Ingemansvej
- Frederikskolen, Sofus Francks Vænge
Fra 1. august 2005 etableres en ny specialskole i skolebygningerne på Sofus
Francks Vænge ved Nordens Plads. Denne skole skal bl. a. indeholde
den udvidede specialundervisning, der i dag finder sted på Skolen på
Ingemannsvej og i gruppeordninger på enkelte folkeskoler.
Der er på Frederiksberg syv privatskoler, hvoraf de to - Johannesskolen og
Prins Henrik Skole har tilknyttet gymnasium.
Folkeskolen på Frederiksberg har ca. 5.000 elever. Ca. 1.600 børn - bosiddende
på Frederiksberg - går i privatskoler på Frederiksberg eller i andre
kommuner.
Ungdomsskolen har heltidsundervisnig og fritidsundervisning for 14-18årige
på Sofus Francks Vænge ved Nordens Plads.
Gymnasier og HF m.m.
Frederiksberg har i dag tre institutioner:
- Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads
- Falkonergårdens Gymnasium og HF på Sønderjyllands Allé.
- Frederiksberg HF-Kursus på Sønderjyllands Allé.
Der er stor søgning til de frederiksbergske institutioner. Elever fra hele hovedstadsområdet
kan søge optagelse på de forskellige skoler, og i dag
kommer ca. ¾ af eleverne fra Københavns Kommune og Københavns
Amt.
Voksenuddannelser
VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) på Falstersvej har de uddannelser,
der tidligere fandt sted på tre selvstændige institutioner Frederiksberg
VUC, Frederiksberg Studenterkursus og Frederiksberg Sprogcenter.
Disse blev nedlagt fra 1. august 2004.
Fritidstilbud
Stort set alle idrætsgrene kan i dag dyrkes på Frederiksberg, og der er i
de senere år etableret en række nye idrætsfaciliteter til imødekommelse
af borgernes behov.
Hal 4 i forbindelse med Frederiksberghallerne ved Jens Jessens Vej stod
færdig i 2000. I 2001 blev Tre Falke Hallen i tilknytning til Tre Falke Skolen
taget i brug, ligesom den tidligere kedelhal ved Forsyningsvirksomhederne
på Stæhr Johansens Vej åbnede som kultur- og idrætsbygning. I
2004 blev der etableret en skaterbane i nogle tunnelrør under Bispeengbuen
foruden en rulleskøjtehocky-bane på Nandrupsvej.
Der er i dag følgende idrætsanlæg: Frederiksberg Stadion, anlægget på
Nandrupsvej og banerne på Jens Jessens Vej.
Redegørelse
Frederiksberg Gymnasium set indefra.
Indgangen til Kedelhallen.
Tre Falke Hallen ligger ved Frederiksberg
Idrætspark.
Hal 4 - Frederiksberghallerne.

Beachvolley på Rådhuspladsen.
Børnearrangement på Rådhuspladsen.
Møstings Hus.
Udover haller og gymnastiksale på alle skolerne er der følgende haller
mv.: KB-hallen, tennishallen på Pile Allé, Hermeshallen, Mariendalshallen,
Frederiksberghallen, Hal 4, Idrætshallen på Bülowsvej, skoleidrætshallen
Tre Falke Hallen samt kultur- og idrætshallen Kedelhallen - foruden Damsøbadet
og Frederiksberg Svømmehal og skaterbanen ved Bispeengbuen.
Mere end hundredehalvtreds foreninger og aftenskoler dækker praktisk
taget alle udfoldelsesmuligheder inden for alle interesseområder. Frederiksberg
Kommune yder tilskud eller stiller lokaleplads til rådighed og yder
aktivitetstilskud til en række foreninger.
Der er otte kommunale fritids- og juniorklubber, hvoraf de tre desuden
har tilknyttet ungdomsklubber:
- Fritids- og ungdomsklubben Den nye Klub, Finsensvej 39 A,
- Fritids- og juniorklubben Pomfritten, Roskildevej 63,
- Fritids- og juniorklubben Udhuset, Finsensvej 39 A,
- Fritids- og juniorklub Jokeren, Mariendalsvej 27,
- Fritids- og ungdomsklubben Louis P, Guldborgvej 22,
- Fritids- og juniorklubben Fortet, Edisonsvej 3,
- Fritids- og ungdomsklubben Huset, Skt. Knuds Vej 7,
- Fritids- og juniorklubben Tempeltræet, Bülowsvej 14A,
samt Gadepiloterne, som er en såkaldt ”murstensløs” klub
Kulturtilbud
I august 2004 åbnedes Frederiksberg Hovedbibliotek med en ny underjordisk
tilbygning på 1.500 m 2 og med en modernisering af hovedbygningen
fra 1935. Tilbygningen rummer børnebibliotek, musikbibliotek, som hidtil
har ligget særskilt på Allégade samt en avislæsesalon.
Frederiksberg har foruden Hovedbiblioteket og filialbibliotekerne en bred
vifte af kulturtilbud.
Af museer er der Storm P-museet ved Frederiksberg Runddel, Det danske
Revymuseum på Allégade samt Bakkehus-museet ved Rahbeks Allé.
Møstings Hus ved Andebakkestien anvendes til skiftende udstillinger, litteraturarrangementer
og en række unikke koncerter. Byggeriets Hus på
Godthåbsvej anvendes til udstillinger, koncerter og andre kulturelle aktiviteter.
Derudover er der i kommunen en række private gallerier.
Frederiksberg har i dag fire teatre: Rialto Teatret på Smallegade, Aveny T
og Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé samt Riddersalen på Allégade.
Hertil kommer, at Edison-bygningen er indrettet som teaterscene
og udstillingssted mv., ligesom der i Falkonercentret er scenefaciliteter,
der anvendes til større teaterarrangementer og en screeningsbiograf.
I budgetaftalen for 2005 - 2008 indgår endvidere ombygning af en lokalitet
til kulturhus.
Redegørelse
65

Igennem hele året afvikles en række kulturelle arrangementer for børn og
voksne inden for teater, dans og musik.
Ældregenerationen - Boformer - Omsorg og pleje
Frederiksberg Kommune har anvisningsret til forskellige typer af ældreboliger
- ca. 1200 ældreboliger og 1011 plejehjemspladser.
Plejehjemspladserne er fordelt på følgende plejehjem:
- Akaciegården
- Betaniahjemmet
- Plejehjemmet Betty Nansen
- Dr. Anne Marie Centret
- Ingeborggården
- Kong Frederik den IX´s Hjem
- Kredsens Hus
- Lioba Hjemmet
- OK-Centret Prinsesse Benedikte
- OK-Hjemmet Thea
- Sophie Amalie Gården
- Søndervang
- Søster Sophies Minde
- Vestervang
- Østervang
Der er i alt 20 hjemmeplejegrupper placeret i det lokalområde, som de betjener.
Socialområdet - Særlige tilbud
Døgntilbud for børn og unge
Der er følgende fem institutioner for børn og unge placeret i kommunen:
- Allégårdens Ungdomspension
- Familieinstitutionen Bülowsvej
- Josephine Schneiders Hus
- Behandlingshjemmet Solbjerg
- Ungdomspensionen Jens Jessens Vej
Døgntilbud for voksne handicappede
Der er følgende dag- og døgntilbud til psykisk udviklingshæmmede og
sindlidende:
- Pensionatet Bakkegårds allé
- Pensionatet Frydendalsvej
- Minibo
- Huset på Dronningensvej
- Huset på Lindevej
- Mathildebo
- Bofællesskabet Frydendalsvej
- Bofællesskabet Borgmester Fischers Vej
- Kommende bofællesskaber Sdr. Fasanvej 42
- Bofællesskaber Mariendalsvej
- Bofællesskaber Dronningensvej
- Kollegiet på Svanholmsvej
66 Redegørelse

Forsyningsvirksomhederne
Fjernvarmeforsyning
Med udgangen af 2004 var 3280 ud af hele byens i alt 4040 ejendomme
forsynet med vandbåren fjernvarme. Ud af de resterende 760 ejendomme,
der endnu ikke er fjernvarmeforsynede, er 691 ejendomme olieopvarmede.
Gasforsyning
Frederiksberg forsynes med bygas produceret på Sundby Gasværk - i et
produktionssamarbejde med Københavns Energi (KE). På gasværket omdannes
naturgas til bygas og sendes ud i bygasnettet.
Vandforsyning
Med det nye vandbehandlingsanlæg ved Stæhr Johansens Vej kan Frederiksberg
producere 2,5 mio. m3/år, svarende til ca. 40 % af vandforbruget.
De resterende ca. 60 % købes af Københavns Energi (KE).
Kloakforsyning
I de senere år er der foretaget en omfattende forbedring af kommunens
kloaksystem ved renoveringer og suppleringer. I årene 1999-2002 er der
udført supplerende hovedkloakker i Peter Bangs Vej m.m. samt i området
mellem Nordre Fasanvej - Godthåbsvej - Falkoner Allé - Nyelandsvej og i
og ved Nordre Fasanvej på strækningen mellem Nyelandsvej og Peter
Bangs Vej, blandt andet grundet Metroen og sænkningen af broen over
jernbanen på Nordre Fasanvej.
I forbindelse med byudviklingen omkring det nye gymnasium ved Solbjergvej
er supplering i form af blandt andet et lukket bassin afsluttet, og
i forbindelse med kommende byudvikling i Flintholmområdet vil nye hovedkloakker
og et bassin skulle etableres.
Redegørelse
67

RAMMER
FOR LOKALPLANLÆGNINGEN
69

Indledning
Der skal udarbejdes lokalplan før der gennemføres større udstykninger eller
større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse,
og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.
Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret
anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen
eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.
Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen
er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af
en lokalplan eller byplanvedtægt.
Lokalplaner skal være i overensstemmelse med rammebestemmelserne.
Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes
lovlige anvendelse fortsætte som hidtil.
Rammerne for lokalplanlægningen består af dels de generelle rammebestemmelser
dels af rammebestemmelser for de enkelte områder i kommunen.
De generelle rammebestemmelser er fælles for hele kommunen. Nogle
af de generelle rammebestemmelser gælder for alle typer af anvendelse,
f.eks. krav om parkering samt opholds- og legearealer, mens andre bestemmelser
kun gælder for en bestemt type af anvendelse, eksempelvis
boligområder.
De generelle rammebestemmelser omfatter følgende forhold:
• Boligområder - generelt - villaer og rækkehuse - etageboliger
• Centerområdernes anvendelsesmuligheder
• Bolig- og erhvervsområdernes anvendelsesmuligheder
• Erhvervsområdernes anvendelsesmuligheder
• Maksimale rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål
• Parkeringsarealer
• Opholds- og legearealer
• Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning
• Facader og skilte
• Miljøforhold
• Tekniske anlæg
Rammer for enkeltområderne i kvartererne fastlægger områdets
fremtidige anvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser som
bebyggelsesprocent og maksimal etagehøjde samt evt. særlige bestemmelser,
der gælder for det enkelte område.
Arealanvendelsen er fastlagt gennem følgende anvendelseskategorier:
A: Villaer og rækkehuse
B: Etageboliger
C: Centerområder
D: Bolig og erhverv
E: Erhvervsområder - kontor- og serviceerhverv
F: Erhvervsområder – fremstillings- og håndværksvirksomhed
O: Offentlige formål
R: Rekreative områder
T: Tekniske anlæg
J: Banearealer
71

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER
Boligområder generelt
Hvor andet ikke er nævnt, skal ny og bestående bebyggelse i områder, der
er udlagt til boligformål, anvendes til helårsbeboelse i selvstændige lejligheder.
Bebyggelsen må ikke anvendes til nogen form for erhverv, hotel,
pensionat, klublejligheder eller lignende form for udlejningsvirksomhed.
I områder, der er udlagt til boligformål, kan der dog indrettes mindre butikker
og serviceerhverv med henblik på betjening af lokalområdet, ligesom
der kan etableres offentlige servicefunktioner af mindre omfang, som
naturligt finder plads i et boligområde.
Uanset ovenstående bestemmelser må i en lejlighed et enkelt værelse,
som samtidig bruges til beboelse, anvendes til erhverv af lejlighedsindehaveren
uden medhjælp. Erhvervet må ikke bestå i produktionsvirksomhed,
være led i en sådan eller kræve lagerplads. En mindre del af en lejlighed
må udlejes til logerende.
Ældreinstitutioner og kollegier kan indrettes i bebyggelse, der i omfang og
ydre udformning svarer til anden boligbebyggelse i området.
Efter Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kan der etableres ferieog
gæsteboliger.
Ved opførelse af ny boligbebyggelse skal det sikres:
– at boligbebyggelsen indrettes med boliger på minimum 85 m 2 og som
hovedregel med en gennemsnitsstørrelse på mindst 110 m 2 .
Ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, hvor det ikke er
muligt at overholde kravet om en gennemsnitsstørrelse af lejlighederne
på 110 m 2 , kan gennemsnitsstørrelsen nedsættes. Minimumsstørrelsen
på 85 m 2 gælder dog fortsat.
– at ældreboliger skal være på minimum 70 m 2 ,
– at kollegieboliger skal være på minimum 20 m 2 nettoareal inklusive bad
og toilet.
A: Villaer og rækkehuse
I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, kan der efter en konkret
vurdering for det enkelte område, ske en nedsættelse af bebyggelsesprocenten
for villabebyggelse fra 40 til 30 og for rækkehusbebyggelse fra
60 til 50.
I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, skal det sikres:
- at der på hver ejendom kun opføres én beboelsesbygning med højst 2
etager til boligformål og højst 2 boliger,
- at der ikke opsættes hegn højere end 1,80 m, og at hegning primært
sker som levende hegn eller efter nærmere godkendelse.
I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, og hvor der tillades indrettet
institutioner og liberale erhverv, skal det endvidere sikres:
- at præget af villakvarter med forhaver, beplantning m.v. bibeholdes,
- at det ikke medfører en væsentlig øget trafikbelastning,
- at der ved indretning af erhverv opretholdes en bolig på mindst 120 m2 for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke
opretholdt en bolig.
B: Etageboliger
I områder, der er udlagt til etageboliger, kan Kommunalbestyrelsen modsætte
sig opførelse af ny etageboligbebyggelse, som ikke opføres i sammenhæng
med den eksisterende etagebebyggelse.
Ny bebyggelse, som opføres i allerede bebyggede områder, skal med hensyn
til husdybde, gesimshøjde, tagform og materialevalg tilpasses den tilstødende
bebyggelse.
Generelle rammebestemmelser
73

C: Centerområder
For de stationsnære centerområder skal tilstræbes en samlet planlægning
for at sikre en mere intensiv arealanvendelse, og bebyggelsens udformning,
tæthed og funktion skal være med til at skabe attraktive bymiljøer.
I de stationsnære centerområder kan etableres byfunktioner, som på
grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en
intensiv karakter - såsom arbejdspladsintensive kontor- og servicevirksomheder,
detailhandel, privat og offentlig service - herunder administration,
liberale erhverv, undervisning, institutioner og kulturelle aktiviteter,
café- og restaurationsvirksomhed, hotel- og konferencefaciliteter m.v.
samt etageboliger.
D: Bolig og erhverv
For de stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder skal tilstræbes
en samlet planlægning for at sikre en mere intensiv arealanvendelse, og
bebyggelsens udformning, tæthed og funktion skal være med til at skabe
attraktive bymiljøer.
I de stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder kan etableres
arbejdspladsintensive kontor- og servicevirksomheder, privat og offentlig
service - herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner
og kulturelle aktiviteter, café- og restaurationsvirksomhed m.v.
samt etageboliger. Områderne må alene rumme helt lokale butikker.
E: Erhvervsområder - Kontor- og serviceerhverv
I erhvervsområder til kontor- og serviceerhverv samt i etageboligområder,
hvor der tillades indrettet kontor- og serviceerhverv, kan åbnes mulighed
for etablering af f.eks.:
Kontorerhverv (administration, forsikrings- og revisionskontorer), liberale
erhverv (læge, tandlæge, psykolog, advokat, arkitekt, ingeniør) serviceerhverv
(ejendomsmæglere, køreskoler, motionscentre, møntvaskerier og
-renserier, forskellige terapeuter, frisører, solcentre, pengeinstitutter, postkontorer,
rejsebureauer, netcaféer), institutioner og kulturelle aktiviteter,
café- og restaurationsvirksomhed m.v.
F: Erhvervsområder - Fremstillings- og håndværksvirksomhed
I erhvervsområder udlagt til fremstillings- og håndværksvirksomhed kan
åbnes mulighed for etablering af:
Fremstillings- og håndværksvirksomhed, herunder værksted, lager med
dertil hørende administration og andre lignende funktioner, der ikke medfører
væsentlig forurening.
Detailhandel
Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som
fremgår af kortet i hovedstrukturens afsnit om detailhandel side 51 og af
kortene for de enkelte kvarterer.
For de på kortet side 51 viste primære centerstrøg samt bydels- og lokalstrøg
gælder, at der kan etableres butikker i facadebebyggelse langs strøgene
samt langs tilstødende veje, i de tilfælde hvor facadebebyggelsen inden
for samme ejendom fortsætter om hjørnet. Endvidere kan der, hvis en
hensigtsmæssig indretning af en butik nødvendiggør dette, etableres butiksareal
i mindre omfang bag facadebebyggelsen.
I de enkelte centre kan der maksimalt planlægges inden for følgende rammer
for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål:
I det primære centerområde ved Frederiksberg/Solbjerg (Fasanvej)
stationer 10.000 m²
I de primære centerstrøg - Gammel Kongevej, Falkoner Allé og
Godthåbsvej 3.000 m²
I centerområdet ved Flintholm station 12.000 m²
I bydelscentrene/bydelsstrøgene: *)
Nordens Plads 5.000 m²
Finsensvej 5.000 m²
Nordre Fasanvej 3.000 m²
Peter Bangs Vej 3.000 m²
74 Generelle rammebestemmelser
*) For bydelscentrene/bydelsstrøgene
gælder at rammerne for
nybyggeri og omdannelse indbefatter
de resterende byggemuligheder
i gældende lokalplaner.

Borups Allé 3.000 m²
Vesterbrogade 3.000 m²
H.C. Ørsteds Vej 3.000 m²
Godthåbsvej - vestlige del 3.000 m²
Falkoner Allé - nordlige del 3.000 m²
Gammel Kongevej - østlige del 3.000 m²
I lokalcentrene/lokalstrøgene:
Roskildevej
Smallegade
Rolighedsvej
Rosenørns Allé
Værnedamsvej
Frederiksberg Allé
må det samlede detailhandelsareal for det enkelte lokalstrøg ikke overstige
3.000 m².
Udenfor detailhandelsstrukturen må der til et områdes daglige forsyning i
begrænset omfang placeres dagligvarebutikker med et bruttoareal op til
500 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoareal op til 200 m².
Ved placering af butikker til særlig pladskrævende varegrupper indenfor
detailhandelsstrukturen i øvrigt (kommunecenter, center ved Flintholm,
bydels- og lokalstrøg) skal butikkerne holde sig inden for de maksimale
butiksstørrelser, der gælder for udvalgsvarebutikker.
Parkering
Bilparkering
Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der
sikres følgende bilparkeringspladser:
- Boliger generelt: mindst 1 plads pr. bolig.
- Kollegieboliger samt ældreboliger: mindst 1 plads pr. 150 m2 bruttoetageareral.
- Erhvervsformål: antallet af parkeringspladser fastsættes udfra en vurdering
af virksomhedens art og beliggenhed, antallet af beskæftigede,
samt behovet for kundeparkering og lignende - dog mindst 1 plads pr.
50 m2 bruttoetageareal.
- Institutions- og undervisningsformål: antallet af parkeringspladser fastsættes
udfra en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde - dog
mindst 1 plads pr. 150 m2 bruttoetageareal.
I de stationsnære områder kan parkeringskravet ifm. bebyggelse til erhvervs-,
institutions- og undervisningsformål evt. nedsættes efter en vurdering
i det konkrete tilfælde.
Såfremt der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige
antal parkeringspladser, kan Kommunalbestyrelsen forlange, at der for de
manglende parkeringspladser indbetales til en parkeringsfond.
Cykelparkering
Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der
sikres følgende cykelparkeringspladser:
- Familieboliger: mindst 2 pladser pr. bolig.
- Kollegie- og ungdomsboliger: mindst 1 plads pr. bolig.
- Center-, erhvervs-, undervisnings- samt institutionsformål: antallet af
cykelparkeringspladser fastsættes udfra en vurdering af behovet i det
konkrete tilfælde - herunder med hensyn til beliggenhed, antallet af beskæftigede/studerende,
behov for gæsteparkering og lignende - dog
mindst 1 plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal.
Opholds- og legearealer
Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der
sikres følgende opholdsarealer:
- For boliger skal opholdsarealet udgøre mindst 50% af bruttoetagearealet.
- For erhverv, institutioner og undervisning skal opholdsarealet udgøre
mindst 10% af bruttoetagearealet.
Altaner på minimum 2,5 m 2 og tagterrasser kan indgå i beregningen af
opholdsarealer.
Generelle rammebestemmelser
75

Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, at en del af opholdsarealet
skal indrettes til legepladser og/eller idrætsformål, og at opholdsarealet
skal anlægges efter en samlet godkendt plan.
Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning
Lokalplaner, der omfatter bevaringsværdig bebyggelse (bevaringsværdi 1 -
4 jf. SAVE-registret), skal sikre:
- at den bevaringsværdige bebyggelse ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse,
- at bebyggelsen ikke må ombygges eller på anden måde ændres, dog
undtaget indvendig ombygning som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter,
- at eksisterende bygninger ved konstruktive ændringer, ved ændret facadeudformning
samt ved udskiftning af tag, vinduer og døre får en sådan
ydre udformning, at den oprindelige karakter bibeholdes.
Træer, der er over 25 år gamle, må ikke fældes eller beskæres uden Kommunalbestyrelsens
tilladelse.
Facader og skilte
Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr
skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne i øvrigt,
og skal respektere facadernes opdeling med døre og vinduer, materialer
og farvesætning.
Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri
for skiltning.
Facadeskilte skal begrænses til stueetagen og skal så vidt muligt samordnes
med den øvrige skiltning inden for samme facade.
Lysskilte eller belyste skilte skal være dæmpet og afstemt efter forholdene
og må ikke blænde, pulsere eller blinke.
Store permanente skilte, udskiftelige skilte (billboards) må ikke opsættes.
Gavludsmykning/gavlmalerier kan kun tillades efter en vurdering af den
kunstneriske værdi i hvert enkelt tilfælde.
Stilladsreklamer må kun opsættes i kortere perioder i forbindelse med renoveringer
og lignende tidsbegrænsede aktiviteter.
Miljøforhold
Lokalplaner skal sikre:
- at bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes
sådan, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj fra
trafikanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder.
- at indretningen af bebyggelsen ikke uden tilladelse må ske således, at
erhverv, institutioner og lignende placeres over etager med boliger.
- at ”ensidige boliger” ikke må være nordvendte eller indrettes ud mod
stærkt trafikerede veje og jernbaner.
Tekniske anlæg
Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der i en lokalplan gives mulighed
for etablering af anlæg, som er nødvendige til forsyning og fordeling
af energi (el, gas, varme), vand og lignende samt anlæg til bortskaffelse
af spildevand og affald. Det er en forudsætning, at anlæggene placeres,
udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til det område, hvori
de placeres.
76 Generelle rammebestemmelser

RAMMEBESTEMMELSER
FOR ENKELTOMRÅDER I KVARTERERNE
Rammebestemmelserne
Rammerne for enkeltområderne er delt op i afsnit - ét for hver af syv
kvarterer på Frederiksberg.
I rammeskemaerne har hvert enkelt område en farve, der angiver anvendelsen,
samt en betegnelse bestående af en tal- og bogstavkombination,
som henviser til kvarter- og rammeområde. Samme tal- og bogstavkombination
kan genfindes på kortene over hvert enkelt kvarter.
De evt. særlige bestemmelser for et område er angivet i skemaet eller
med henvisning til en tekst umiddelbart efter rammeskemaet.
Endvidere er der for de enkelte kvarterer fastlagt bestemmelser om hvor
og i hvilket omfang, der må indrettes kontor- og serviceerhverv i etageboligområder
samt fastlagt bestemmelser om indretning af detailhandel -
herunder maksimale butiksstørrelser.
Kvartererne
De enkelte kvartersafsnit indledes med en overordnet beskrivelse af kvarteret.
Herefter gives en redegørelse for kvarterets delområder. Endvidere
er kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget - ligesom
det er angivet, hvilke områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.
Kvartersinddelingen
1) Det centrale Frederiksberg
2) Kvarteret syd for Peter Bangs Vej
3) Kvarteret omkring Flintholm
4) Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken
5) Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen
6) Kvarteret nord for Gammel Kongevej
7) Kvarteret syd for Gammel Kongevej
3
2
4 5
1
7
6
77

DET CENTRALE FREDERIKSBERG
Kvarteret afgrænses mod nord af Nyelandsvej, mod vest af Nordre Fasanvej/Søndre
Fasanvej, mod syd af Bag Søndermarken/Valby Langgade og
mod øst af Pile Allé/Allégade/Falkoner Allé.
Den nordlige del af det centrale
Frederiksberg rummer boliger, arbejdspladser,
en lang række uddannelsesinstitutioner
og andre offentlige
institutioner, mange kulturtilbud
og et varieret handelsliv.
Foruden det egentlige centerområde
omkring stationerne Frederiksberg
og Solbjerg (Fasanvej) -
omfatter den nordlige del af kvarteret
både ældre og nyere etageboligområder,
et mindre villaområde
samt Porcelænsgrunden,
der er under omdannelse til et helt
nyt byområde.
Frederiksbergs ældste bebyggelse
- hovedsageligt fra 1800-tallet -
ligger langs Allégade. Bebyggelsen
omkring Domhuset og Solbjerg
Kirke ved Howitzvej stammer fra
begyndelsen af 1900-tallet.
Af markante bygninger kan nævnes:
Frederiksberg Rådhus, Falkoner
Centeret samt Frederiksberg
Centret. Senest er tilført: Handelshøjskolens
afdeling ved Solbjerg
Plads - samt det nye Frederiksberg
Gymnasium.
Den sydlige del af kvarteret rummer
Frederiksberg Have og Søndermarken
samt boligbebyggelsen
ved Søndre Fasanvej - Bag Søndermarken.
De to parker udgør sammen med
Frederiksberg Slot og Zoologisk
Have udflugts- og turistmål. Frederiksberg
Slot og tårnet i Zoo
kan ses fra store dele af Frederiksberg
og København.
3
2
4 5
1
7
6
79

80
Det primære centerområde.
Kvarterets delområder
Centerområdet
Området mellem Falkoner Allé og
Nordre Fasanvej er udlagt som et
stationsnært centerområde.
I den østlige del af centerområdet
- ved Frederiksberg station -
ligger Frederiksberg Centret, CBS
(Handelshøjskolen), Hovedbiblioteket,
det nye Frederiksberg Gymnasium
samt de fredede stationsbygninger
fra den tidligere Frederiksberg
station.
Den østlige del af centerområdet
bindes sammen af et integreret
system af pladser og torve, der
gennem deres udformning, møblering,
beplantning og ikke mindst
belysning, har hver deres identitet.
Pladserne udgør rammerne for
udendørs rekreation, leg og naturoplevelser.
De renoverede fredede stationsbygninger
kan indrettes til kiosk,
billetsalg, rejsebureau o.l. samt
café og kulturelle formål.
Under Frederiksberg Gymnasium
er etableret en offentlig parkeringskælder.
Vest herfor - ligeledes
under jorden - har Hovedbiblioteket
fået en tilbygning, ligesom
der er etableret café og fittnescenter.
Den østlige del af centerområdet
rummer endvidere Falkoner Centeret
med hotel-, koncert-, udstillings-
og konferencefaciliteter og
syd herfor Rialto-komplekset, der
Kvarter 1 - Redegørelse
foruden Rialto-teateret også rummer
kontor- og serviceerhverv.
Vest herfor - ved Sylows Allé - er
planlagt opført et kollegium.
I den vestlige del af centerområdet
- omkring Solbjerg station
(Fasanvej) – er åbnet mulighed for
en centerbebyggelse med publikumsorienterede
funktioner såsom
butikker, caféer, kontor- og serviceerhverv
samt boliger - hovedsageligt
ungdoms-, kollegie- og
ældreboliger foruden enkelte penthouselejligheder.
Frederiksberg station.
Øst for Solbjerg station (Fasanvej)
er CBS under udbygning. De nye
bygninger vil sammen med Det
Erhvervsøkonomiske Fakultet ved
Solbjerg Plads, CBS´s afdeling
ved Howitzvej og det fredede
vandtårn komme til at udgøre et
„campusområde“ - et samlet uddannelsesmiljø
i parklignende omgivelser.
En del af Vandværksgrunden udlægges
som grønt område med
mulighed for parkering i mindre
omfang.

Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs Falkoner
Allé, Smallegade, Nordre
Fasanvej og Nyelandsvej kan der i
et vist omfang indrettes serviceog
kontorvirksomheder, liberale
erhverv o.l.
Endvidere er Falkoner Allé, Nordre
Fasanvej og Smallegade udlagt
som hhv. primært centerstrøg, bydelsstrøg
og lokalstrøg, hvor der
kan placeres butikker.
Porcelænsgrunden
I forbindelse med udflytningen af
Den kongelige Porcelænsfabrik er
der planlagt et nyt byområde med
en blanding af boliger, serviceerhverv
og uddannelsesinstitutioner.
Størstedelen af den eksisterende
bebyggelse bevares, mens der,
hvor der nedrives bebyggelse, kan
opføres ny boligbebyggelse.
Porcelænsfabrikkens hovedkontor,
fabriksudsalg, turistbutik og museum
kan bibeholdes i området.
Fra Porcelænsgrunden etableres
en ny adgang til Frederiksberg
Have.
Boligområder
Kvarterets boligområder er overvejende
udlagt til etageboligbebyggelse.
Omkring Virginiavej ligger
dog et mindre villaområde.
Ved Smallegade - Solvej ligger Soranernes
Hus med kollegieboliger.
På Frederiksberg Bredegade ligger
endvidere Fjerde Maj Kollegiet -
herunder Hassagers Kollegium.
Erhvervsområder
I et område ved Allégade, der er
udlagt til serviceerhverv og offentlige
formål, ligger i dag TV-Lorry,
teateret Riddersalen, Det Økologiske
Teaterværksted samt Det danske
Revymuseum. I området må
ikke opføres ny bebyggelse af væsentligt
omfang.
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Område ved Nyelandsvej med
Frederiksberg Seminarium og
Skolen ved Nyelandsvej.
Solbjerg station (Fasanvej) med det fredede vandtårn til venstre.
Museet for Moderne Glaskunst i Søndermarken markeres af to glaspyramider.
• Frederiksberg Rådhus, der rummer
kommunens administration,
samt Møstings Hus, der anvendes
som udstillingsbygning.
• Frederiksberg Slot, der bl.a.
rummer Hærens Officersskole.
• Lakajgården med idrætsfaciliteter.
• Zoologisk Have, der ligger på
begge sider af Roskildevej. Der
er planlagt opført et nyt elefanthus,
hvis tilhørende areal vil
komme til at integrere en lille
del af Frederiksberg Have i Zoologisk
Have.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Frederiksberg Have og Søndermarken,
der ejes af staten og er
fredede.
• Ved hovedindgangen til Frederiksberg
Have rummer bygningerne
omkring Frederiksberg
Runddel i dag bl.a. Storm P. Museet
og en restaurant. Brøndsalen
anvendes til udstillinger og
koncerter.
• Syd for ligger Haveselskabets
Have og langs Pile Allé De små
Haver.
• Haveselskabets Medlemshaver i
den sydøstlige del af Frederiksberg
Have.
• I Søndermarken er i en af de
underjordiske cisterner etableret
et museum for moderne glaskunst.
• K.B.´s anlæg ved Allégade med
tennisbaner mv.
• Allégadeanlægget - der kommer
til at udgøre en grøn promenade
mellem Rådhuspladsen og Frederiksberg
Runddel.
Kvarter 1 - Redegørelse
81

82
Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer følgende fredede
bygninger:
• Godthåbs Kirke
• Vandtårnet, P. Andersens Vej
• Tidligere stationsbygninger
• Frederiksberg Domhus
• Solbjerg Kirke
• Møstings Hus
• Hassagers Kollegium
• Allégade 1
• Allégade 3A, 3B, 3C, 3D, 3E, 3F
• Allégade 5, 7, 9, 11
• Det kinesiske Lysthus
• Storm P. Museet
• Brøndsalen
• Pile Allé 6-8
• Pile Allé 10
• Pile Allé 16-18
• Fasangården
• Schweizerhuset
• Apistemplet
• Frederiksberg Slot
• Lakajgården
• Det Norske Hus
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Bevarende lokalplaner
Følgende områder er i dag omfattet
af bevarende lokalplaner:
• Bebyggelsen langs Allégade, syd
for Frederiksberg Bredegade og
omkring Frederik VI´s Allé er
omfattet af bevaringsbestemmelser,
som skal sikre, at bygningernes
karakter og detaljerigdom
fastholdes.
• Området med Domhuset, Hovedbiblioteket,
Brandstationen
mv. er omfattet af bestemmelser,
der sikrer bevaring af den
karakteristiske bebyggelse samt
de omgivende arealer med beplantning,
befæstelse, belysning
mv.
• Området med de fredede stationsbygninger.
• Villaområdet ved Poul Møllers
Vej er ligeledes omfattet af bevaringsbestemmelser.
Kvarter 1 - Bevaringsværdig bebyggelse
Domhus. Politistation.
Brandstation.

Rammer for lokalplanlægningen
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
1.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Steen Blichers Vej rækkehuse
m.fl.
1.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Nordre Fasanvej/
Nyelandsvej
1.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Falkoner Allé
1.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Smallegade
1.B.4 Etageboliger 130 6 etager Etageboliger
Howitzvej
1.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Smallegade
1.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Frederik VI's Allé
1.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Løvgården
1.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Søndre Fasanvej/
Bag Søndermarken
1.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Metrostationer,
Det primære centerområde konstruktion. detailhandel,
centerområde 300 for Falkoner Der skal sikres undervisnings-
Centeret areal til Den formål, offentli-
Grønne Sti ge formål
1.D.1 Stationsnært 150 6 etager Porcelænsfabrik
Porcelæns- bolig- og under delvis udgrunden
erhvervsområ- flytning
de, kontor- og
serviceerhverv,
undervisningsformål
1.E.1 Kontor- og Der kan ikke TV station,
Lorry serviceerhverv opføres ny be- teater, økologisk
og offentlige byggelse af væ- forsøgshus
formål sentligt omfang
1.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på
Nyelandsvej og undervis- Nyelandsvej,
ningsformål Frederiksberg
Seminarium,
børneinstitution
1.O.2 Offentlige formål 110 Frederiksberg
Frederiksberg Rådhus,
Rådhus Møstings Hus
1.O.3 Offentlige formål 100 Zoologisk Have
Zoologisk Have
(Frederiksberg
Have)
1.O.4 Offentlige formål 100 Zoologisk Have
Zoologisk Have
(Søndermarken)
Kvarter 1 - Rammer
83

84
Målestok 1:7.000

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
1.O.5 Offentlige formål Der kan ikke Hærens
Frederiksberg Slot (undervisnings- opføres ny be- Officersskole
formål) byggelse af væsentligt
omfang
1.O.6 Offentlige formål Der kan ikke Idrætsanlæg
Lakajgården (undervisnings- opføres ny beformål)
byggelse af væsentligt
omfang
1.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Kong Frederik
Kirstinedalsvej (institutioner) IX's Hjem
1.R.1 Park, rekreative Kun bebyggelse Park, restaura-
Frederiksberg formål der knytter sig tioner, museer
Have til områdets
funktion
1.R.2 Park, rekreative Kun bebyggelse Park, restaurant,
Søndermarken formål der knytter sig museum
til områdets
funktion
1.R.3 Grønt anlæg, Kun bebyggelse Grønt anlæg,
Allégadeanlægget rekreative der knytter sig parkering
formål til områdets
funktion
1.R.4 Kolonihaver Kun mindre Haveselskabets
Pile Allé bygninger der Medlemshaver
knytter sig til
områdets
funktion
1.R.5 Idrætsformål, 50 K.B.s anlæg,
Pile Allé/ rekreative for- tennisbaner,
Roskildevej mål idrætshal
1.R.6 Rekreative Kun bebyggelse De Små Haver
Pile Allé formål, restau- der knytter sig
rationer til områdets
funktion
A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Kvarter 1 - Rammer
85

86
Kontor- og serviceerhverv
i etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives
mulighed for:
• at de to nederste etager i
randbebyggelsen vist med
mørkeblåt - udover til beboelse
- kan benyttes til
kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog
kan der i den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale
erhverv under forudsætning
af, at der opretholdes
en beboelse på
mindst 85 m 2 .
• at den nederste etage i
randbebyggelsen vist med
lyseblåt - udover til beboelse
- kan benyttes til kontor
og serviceerhverv. De
øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives
mulighed for:
• at der i centerområder kan
placeres dagligvarebutikker
på op til 3.000 m² bruttoareal
og udvalgsvarebutikker
på op til 1.500 m²
bruttoareal.
• at der langs bydelsstrøg
kan placeres dagligvarebutikker
på op til 3.000 m2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til
1.500 m2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes
i flere etager og omfatte
kælder, stueetage og
1. sal, såfremt adgang sker
fra gadeniveau.
• at der langs lokalstrøg kan
placeres dagligvarebutikker
på op til 1.000 m2 bruttoareal
og udvalgsvarebutikker
på op til 500 m2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes
i nederste etage.
Om maksimale rammer for
nybyggeri og omdannelse af
eksisterende bebyggelse til
butiksformål se side 74-75.
Kvarter 1 - Rammer
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Målestok 1:10.000
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg

KVARTERET SYD FOR PETER BANGS VEJ
Kvarteret afgrænses mod nord af Peter Bangs Vej, mod vest af banearealet
til Ringbanen, mod syd af kommunegrænsen mod København og mod
øst af Søndre Fasanvej.
Kvarteret syd for Peter Bangs Vej
er karakteriseret ved at være et af
de mest åbne og grønne i kommunen
med store villaområder,
Solbjerg og Søndermark Kirkegårde
på hver side af Roskildevej
samt de store idrætsarealer ved
K.B. Hallen og Jens Jessens Vej.
Den vestligste del af Roskildevej
er på nordsiden karakteriseret af
en række større boligejendomme
fra 1950’erne, der ligger trukket
tilbage fra vejen.
Syd herfor ligger tæt-lave boligbebyggelser
i form af række- og
terassehuse samt Domus Vista på
30 etager med den store åbne
Nordens Plads mod Roskildevej.
Roskildevej øst for Dalgas Boulevard
er præget af højhusene ved
Borgmester Fischers Vej og af de
6 - 7 etages punkthuse ved Søndermark
Kirkegård med 126 lejligheder
opført i 2001.
Vest for Solbjerg Kirkegård er på
Roskildevej opført ca. 90 ældreboliger
i 6-etages punkthuse.
Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret
af boligejendomme fra
3
2
4 5
1930’erne. Ved Diakonissestiftelsen
ligger Klammergården - en
punkthusbebyggelse fra 1990´erne.
Den Grønne Sti er anlagt på
strækningen mellem Peter Bangs
Vej og Roskildevej.
Ringbanen har stationer ved Peter
Bangs Vej (KB-Hallen station) og
ved Roskildevej (Ålholm station).
1
7
6
87

Kvarterets delområder
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs
størstedelen af Peter Bangs Vej og
Søndre Fasanvej, på mindre
strækninger langs Roskildevej
samt i Domus Vista kan der i et
vist omfang indrettes service- og
kontorvirksomheder, liberale erhverv
o.l.
Endvidere er Domus Vista og Peter
Bangs Vej udlagt som hhv. bydelscenter
og bydelsstrøg – og dele af
Roskildevej som lokalstrøg, hvor
der kan placeres butikker.
Boligområder
Villaområderne omkring Dalgas
Boulevard – Kronprinsensvej, omkring
Troels-Lunds Vej og omkring
Magnoliavej fastholdes som rene
boligområder. Det samme gælder
boligområderne, der rummer rækkehusene
ved Skellet og terassehusene
ved Johannes V. Jensens
Allé – Betty Nansens Allé.
Erhvervsområder
Ved Roskildevej er der udlagt to
mindre områder til erhvervsformål.
I området på nordsiden af
Roskildevej ved Solbjerg Kirkegård
ligger et stenhuggeri. Området
på sydsiden af Roskildevej er
udlagt til kontor- og serviceerhverv.
88 Kvarter 2 - Redegørelse
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Diakonissestiftelsen, der bl.a.
rummer sygeplejeskole og social-
og sundhedsskole.
• Områder ved hhv. Frederiksvej
og Borgmester Fischers Vej med
børneinstitutioner.
• Områder ved hhv. Troels-Lunds
Vej og Skellet med ældreinstitutioner.
• Område ved Jens Jessens Vej
med børne- og ældreinstitution.
• Område ved Troels-Lunds Vej/
Hoffmeyersvej med Søndermarkskolen
og Johannesskolen.
• Skolebygningskomplekset på
Sofus Franks Vænge ved Betty
Nansens Allé/Nordens Plads.
• Område ved Roskildevej, der
bl.a. rummer spejderhytte.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Den Grønne Sti på strækningen
fra Peter Bangs Vej til Haveforeningen
Dalgas samt et mindre
kolonihaveområde ved Frederiksvej/Kronprinsensvej.
KB - hallen.
Punkthusene ved Søndermark Kirkegård. Terrassehuse ved Johannes V. Jensens
Allé.
• Haveforeningen Dalgas ved Roskildevej,
som er fredet. Der er
givet dispensation fra fredningen
med henblik på at føre Den
Grønne Sti igennem. I øvrigt
medfører fredningen, at der
skal være offentlig adgang til
kolonihaveområdet.
• Solbjerg Parkkirkegård, hvor der
på en del af kirkegården er anlagt
en række temahaver.
• Søndermark Kirkegård.
• Idrætsområdet ved Jens Jessens
Vej med K.B. Hallen og Frederiksberghallerne.
• Grønt anlæg ved Borgmester
Godskesens Plads.
Teknisk område
Syd for Betty Nansens Allé er udlagt
et område, der i dag rummer
Frederiksberg Gartner- og Vejservice.

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer to fredede bygninger:
• Lindevangs Kirke
• Emmaus Kirke
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Bevarende lokalplaner
Følgende område er i dag omfattet
af bevarende lokalplaner:
• Den Hvide By (Frederiksberg
Gasværksarbejderes Byggeforening)
er en bebyggelse fra
1898 - 1900 med 45 dobbelthuse
og 7 enkeltvillaer beliggende
Diakonissestiftelsen er udpeget som bevaringsværdig.
umiddelbart syd for Peter Bangs
Vej. Bebyggelsen er stramt opbygget,
og vejrummene fremstår
bymæssige. Vejene har en
markant træplantning, og en beplantet
plads forbinder Jyllandsvej
med Folkets Alle.
Endvidere er Søndermarkskolen
og villaen øst for skolen sikret
gennem bevarende lokalplanbestemmelser.
Kvarter 2 - Bevaringsværdig bebyggelse
89

90
Rammer for lokalplanlægningen
Målestok 1:7.000
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
2.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Folkets Allé m.fl rækkehuse
2.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Goldschmidtsvej rækkehuse
Kvarter 2 - Rammer

A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
2.A.3 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Pelargonievej rækkehuse
2.A.4 Villaer og 40/60 2 etager Rækkehuse
Skellet rækkehuse
Kvarter 2 - Rammer
91

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
2.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Peter Bangs Vej
2.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Peter Bangs Vej
2.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og
Frederiksvej villaer
2.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Glahns Allé
2.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Roskildevej (ældreboliger)
2.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Roskildevej (Venskabshusene)
2.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og
Søndre Fasanvej/ villaer
Roskildevej
2.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Borgmester
Fischers Vej
2.B.9 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Nordens Plads
2.B.10 Etageboliger 110 3-5 etager Bebyggelsen Erhverv, boliger
Roskildevej med udnyttet skal tilpasses
tagetage højderne af den
tilstødende bebyggelse
2.E.1 Erhvervsområ- 110 6 etager Administration
Roskildevej de, kontor- og
serviceerhverv
2. F.1 Erhvervsområ- 40 2 etager Stenhuggeri
Roskildevej de, fremstillingsoghåndværksvirksomhed
2.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse Der skal sikres Sporarealer
Baneareal der knytter sig areal til Den
til områdets Grønne Sti
funktion
2.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Ældrecenter,
Diakonisse- (institutioner) institutioner mv.
stiftelsen
2.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Børne- og
Jens Jessens Vej (institutioner) ældreinstitution
2.O.3 Offentlige formål 50 1 etage Børneinstitution
Frederiksvej (institutioner)
2.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Søndermarks-
Troels-Lunds Vej/ (institutioner, skolen, børne-
Hoffmeyersvej undervisnings- institutioner,
formål) Johannesskolen
2.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution
Troels-Lunds Vej (institutioner)
92 Kvarter 2 - Rammer

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
2.O.6 Offentlige formål 50 2 etager Børneinstitution
Borgmester (institutioner)
Fischers Vej
2.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Der skal sikres Ungdomskole
Betty Nansens Allé (undervisnings- areal til Den
formål) Grønne Sti
2.O.8 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution
Skellet (institutioner)
2.O.9 Offentlige formål 110 Erhverv, spejder-
Roskildevej hytte
2.R.1 Rekreative for- Den Grønne Sti
Den Grønne Sti mål, cykel- og
gangsti
2.R.2 Rekreative for- Kun mindre Haveforeningen
Kolonihaver ved mål, kolonihaver, bygninger der Dalgas,
Roskildevej/ cykel- og gangsti knytter sig til Den Grønne Sti
Den Grønne Sti områdets
funktion
2.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg
Borgmester formål der knytter sig
Godskesens Plads til områdets
funktion
2.R.4 Rekreative Kun bebyggelse Kirkegård, park
Solbjerg formål der knytter sig
Parkkirkegård til områdets
funktion
2.R.5 Rekreative for- Kun bebyggelse Kirkegård
Søndermark mål, kirkegård der knytter sig
Kirkegård til områdets
funktion
2.R.6 Idrætsformål 50 Idrætsanlæg,
Peter Bangs Vej K.B. Hallen,
(K.B. Hallen mv.) Frederiksberg
Hallerne mv.
2.T.1 Tekniske anlæg 110 Vejplads
Betty Nansens Allé
Kvarter 2 - Rammer
93

94
Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Målestok 1:10.000
Kvarter 2 - Rammer
• at den nederste etage i randbebyggelsen
vist med lyseblåt -
udover til beboelse - kan benyttes
til kontor og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m 2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m 2 bruttoareal.
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs lokalstrøg kan placeres
dagligvarebutikker på op
til 1.000 m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til 500
m 2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
nederste etage.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål se
side 74-75.

KVARTERET OMKRING FLINTHOLM
Kvarteret afgrænses mod syd af Peter Bangs Vej, mod øst af Nordre
Fasanvej, mod nord af banearalet til Metroen og mod vest af banearealet
til Ringbanen.
I kvarteret ligger Frederiksbergs
to store byudviklings- og byomdannelsesområder,Flintholm-området
og Nimbusparken. Der foregår
endvidere helhedsorienteret
byfornyelse af flere områder i
kvarteret.
Bebyggelsen i den østlige del af
kvarteret består hovedsageligt af
etagebebyggelse overvejende i
form af store boligkarréer mellem
Metroen - Finsensvej - Peter
Bangs Vej.
Nord for Finsensvej ligger Solbjerg
Have, en tæt-lav boligbebyggelse
fra 1980.
Kvarterets vestlige del rummer
villaområder ved Gustav Johannsens
Vej og C. N. Petersens Vej
samt villaområdet Ved Grænsen.
I den sydvestlige del af kvarteret
ligger Den Sønderjyske By fra
1925 og bag denne Herman Bangs
Have opført i 1991.
Den helhedsorienteret byfornyelse
finder sted i hhv. Lindevangskvarteret
og i Finsens Have-kvarteret.
I førstnævnte område kombineres
byfornyelsen med bygningsfornyelse
specielt i nogle af de store
beboelsesejendomme ved Dalgas
Boulevard. I begge områder er
den helhedsorienterede byfornyelse
med til at skabe forbedringer
af trafikforholdene og uderummene
foruden sociale og kulturelle
forbedringer.
Bebyggelsen ved Flintholm Allé,
der grænser op til Flintholm-området,
er udpeget til områdefornyelse.
3
2
4
De vigtigste grønne områder i
kvarteret er Lindevangsparken,
der rummer kommunens største
legeplads, og Frederiksberg Kommunes
Idrætspark ved Sønderjyllands
Allé.
På banearealet mod vest ligger en
række kolonihaveforeninger.
Den Grønne Sti løber gennem
kvarteret fra krydset Nordre Fasanvej
- Finsensvej til Peter Bangs
Vej.
Metroen har stationer ved Lindevang
og Flintholm, hvor også
Ringbanen og Frederikssundbanen
krydser.
1
5
7
6
95

Kvarterets delområder
Centerområdet ved Flintholm
Det nye byområde ved Flintholm
station vil kunne rumme bebyggelse
til såvel centerformål som
boliger, kontor- og serviceerhverv,
undervisningsinstitutioner, hotelog
konferencefaciliteter, offentlige
og kulturelle formål samt grønne
områder. Der er endvidere planlagt
etableret idræts- og fritidsfaciliteter
i området.
Flintholm-området vil få adgang
via et torv ved Finsensvej. Herfra
vil en bred, grøn boulevard lede
trafikken til områdets bebyggelser
og til Flintholm station og forplads.
En rammelokalplan fastlægger detaljerede
bestemmelser for et centerbyggeri
umiddelbart op til stationen
med servicerehverv og butikker,
ligesom der kan indrettes
butikker i stuetagen langs Finsensvej
og boulevarden.
Rammelokalplanen vil blive fulgt
op af supplerende lokalplaner efterhånden
som udbygningen af de
forskellige elementer bliver aktuel.
Den ny bebyggelse tænkes opført
i 4-6 etager.
I Flintholm-området vil der kunne
opføres ca. 750 nye boliger, hovedsagelig
som famileboliger - og
i mindre omfang som kollegie- og
ældreboliger.
Centerområdet
ved Nordre Fasanvej
Området ved Nordre Fasanvej udgør
en del af det stationsnære primære
centerområde og rummer
butikker, posthus mv.
Der er ud mod Nordre Fasanvej
åbnet mulighed for opførelse af
boligejendomme som huludfyldning.
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs
Nordre Fasanvej, langs Peter
Bangs Vej og langs Finsensvej
kan der i et vist omfang indrettes
kontor- og serviceerhverv, liberale
erhverv o.l.
Hovedparten af Nordre Fasanvej,
Peter Bangs Vej og Finsensvej er
endvidere udlagt til bydelsstrøg,
hvor der kan placeres butikker.
Området omkring Nimbusparken
Det stationsnære bolig- og erhvervsområde
mellem Peter Bangs
Vej og Finsensvej rummer bl.a.
96 Kvarter 3 - Redegørelse
FLINTHOLM STATION
g
S
E
Stationsforpladsen
S
S
VED GRÆNSEN
D
S-BANEN
FLINTHOLM ALLÉ
OMRÅDE I
EINER JENSENS VÆNGE
Flintholm-området jf. rammelokalplanen, der vil blive fulgt op af supplerende lokalplaner.
Nimbusparken, hvor der i forbindelse
med en byomdannelse af
den tidligere Nilfiskgrund er opført
ca. 100 boliger. En række af de
tidligere fabriksbygninger er indrettet
til kontor- og serviceerhverv
samt undervisningsformål, ligesom
der er åbnet mulighed for opførelse
af ny erhvervsbebyggelse i
Nimbusparken.
Ved H. V. Nyholms Vej ligger privathospitalet
Hamlet.
Omkring Lindevangs Allé ligger såvel
bolig- som erhvervsejendomme
- herunder bl.a. Forvaltningshøjskolen
og Bibliotekarforbundet.
Der er endvidere påbegyndt et
kollegiebyggeri på Lindevangs Allé.
Boligområder
Villaområdet på begge sider af banearealet
- ved Gustav Johannsens
Vej og C.N. Petersens Vej –
samt villaområdet Ved Grænsen
og Buen fastholdes som rene boligområder.
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Område ved Sarepta med børneinstitution.
• Område ved P.G. Ramms Allé /
Dalgas Boulevard med Lindevangsskolen.
a
Kulturpladsen
K
Boulevarden
C
OMRÅDE III
k
Byhaven
j
h
b
FINSENSVEJ
c d
Målerhuset
e
OMRÅDE II
Flintholm
Torv
METRO
OMRÅDE IV OMRÅDE V
• Område på den østlige side af
Sønderjyllands Allé med Tre Falke
Skolen og Sønderjyllandsskolen.
• Område på den vestlige side af
Sønderjyllands Allé med Falkonergårdens
Gymnasium.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Den Grønne Sti.
• Lindevangsparken, der er fredet.
• Frederiksberg Kommunes
Idrætspark.
B
A
BERNHARD BANGS ALLÉ
SOLBJERG HAVE
Tekniske anlæg
På Finsensvej har Frederiksberg
Forsyning et område med tekniske
anlæg.
Banearealer
På Ringbanens baneareal mellem
Finsensvej og Peter Bangs Vej ligger
haveforeningerne ”Ved grænsen”,
”Zenia” og ”Lindevang”, som
har status som varige kolonihaveområder.
Desuden ligger kolonihaver ved
Mørk Hansens Vej - på arealet
mellem Herman Bangs Have og
Ringbanen.
f
i

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer to fredede bygninger:
• Flintholm Kirke
• Målerhuset fra Frederiksberg
Gasværk
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Bevarende lokalplaner
Følgende områder er i dag omfattet
af bevarende lokalplaner:
• Villaområdet Ved Grænsen og
Buen - opført i 1915–1918 af
Frederiksberg Kommunale Funktionærers
Boligforening - rummer
46 enkelt- og 28 dobbelthuse.
Husene er forskellige,
men alle opført i „Bedre Byggeskik“-stilen
og med en byggeli-
Frederiksberg Idrætspark med Sønderjyllandsskolen og den nye Tre Falke Hallen.
nie tæt på vejen, hvilket giver
bebyggelsen et homogent præg.
Lokalplanen sikrer såvel bebyggelsesplanen
som bygningernes
ydre fremtræden.
På Lindevangs Allé 11 ligger en
villa tegnet af arkitekt Martin Nyrop
og opført i 1885. Lokalplanbestemmelser
sikrer bevarelse af
villaens ydre karakter.
Villaområdet Ved Grænsen.
Den Sønderjyske By.
Kvarter 3 - Bevaringsværdig bebyggelse
97

98
Rammer for lokalplanlægningen
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
3.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Ved Grænsen rækkehuse
3.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Gustav Johansens rækkehuse
Vej
3.A.3 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
C. N. Petersens rækkehuse
Vej
3.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Flintholm Allé
3.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Nis Lorenzens Vej
Kvarter 3 - Rammer

A
B
C
D
E
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
F
O
R
T
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Målestok 1:7.000
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
3.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Den Sønderjyske
By
3.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Peter Bangs Vej
3.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Finsensvej
3.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Søndre Fasanvej/
Smallegade
Kvarter 3 - Rammer
99

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
3.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Etageboliger,
Det primære centerområde konstruktion erhvervsformål,
centerområde posthus,
(Nordre Fasanvej) butikker
3.C.2 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Nedlagt gas-
Flintholm-området centerområde konstruktion værk mm.,
erhverv ,
rækkehuse
3.D.1 Stationsnært 135 6 etager Boliger, privat-
Ved Nimbus- bolig- og hospital,
parken erhvervsområde, erhverv,
kontor- og undervisning
serviceerhverv,
undervisningsformål
3.J.1 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer,
Baneareal kolonihaver der knytter sig kolonihaver
til områdets
funktion
3.O.1 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitution
Ved Sarepta (institutioner) Den Grønne Sti
3.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Lindevangs-
P. G. Ramms Allé/ (undervisnings- skolen
Dalgas Boulevard formål)
3.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Tre Falke Skolen,
Sønderjyllands (undervisnings- Sønderjyllands-
Allé formål) skolen, kirke
3.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Falkonergårdens
Sønderjyllands (undervisnings- Gymnasium
Allé/A. D. Jør- formål)
gensens Vej
3.R.1 Rekreative Den Grønne Sti
Den Grønne Sti formål, cykelog
gangsti
3.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Fredet park
Lindevangsparken formål der knytter sig
til områdets
funktion
3.R.3 Idrætsformål 50 Idrætsanlæg
Frederiksberg
Kommunes
Idrætspark
3.T.1 Tekniske anlæg 110 Frederiksberg
Finsensvej Forsyning
100 Kvarter 3 - Rammer

Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der i centerområder kan placeres
dagligvarebutikker på op
til 3.000 m² bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m² bruttoareal.
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m 2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m 2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål
se side 74-75.
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Kvarter 3 - Rammer
101

102

KVARTERET OMKRING
FEMTE JUNI PLADS & FUGLEBAKKEN
Kvarteret afgrænses mod syd af banearalet til Metroen, mod vest og nord
af banearealet til Ringbanen og mod øst af Nordre Fasanvej.
Kvarteret rummer nogle af Frederiksbergs
største villaområder,
mens der langs de større veje
Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og
Borups Allé overvejende ligger
etagebebyggelse.
Omkring Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej
ligger villaerne i et kuperet
terræn, der falder mod
Grøndalsengen, hvilket giver bebyggelsen
en særlig landskabelig
karakter.
Villaområdet på Fuglebakken rummer
- foruden villaer - rækkehuse,
dobbelthuse og enkelte etageboliger.
Syd for villakvarteret ligger rækkehusene
på Fuglebakken, der er
opført som en samlet bebyggelse i
1928. Bebyggelsen er opført i fire
enklaver, symmetrisk udformet
omkring Drosselvej. Langs Godthåbsvej
afsluttes bebyggelsen af
etageboligbebyggelse, som i stueetagen
rummer forretninger.
Endvidere rummer kvarteret en
række samlede bebyggelser.
Ringparken ved C. F. Richs Vej består
af fem let krumme tre-etages
boligblokke med oplevelsesrige
rum mellem bygningerne.
I Dalgas Have, som er opført i
slutningen af 1980´erne, udgør de
16 punkthuse og de to store buede
boligbebyggelser sammen
med bygningen, hvor en del af
Handelshøjskolen i dag har til
huse, et sammenhængende miljø.
Ved Borups Allé ligger endnu et
nyere boligbyggeri - Borups Have
- opført i 1990.
Frederiksberg Hospital ligger i et
sammenhængende grønt og åbent
område mellem Godthåbsvej og
Nyelandsvej. Frederiksberg Hospital
består af mange forskellige
bygninger opført fra begyndelsen
af 1900-tallet og frem til 1970’ -
erne. Frederiksberg Hospitals område
har en parkagtig karakter
med mange store træer og mindre
anlæg, som binder området sammen.
Frederiksberg Forsynings aktiviteter
er samlet i et
område ved Stæhr
Johansens Vej.
3
2
4 5
Femte Juni Plads er kvarterets
største grønne område. Pladsen
skærer sig som et grønt vejforløb
gennem villaområdet. Ned mod
Grøndalsengen udvider pladsen
sig og får karakter af et egentligt
grønt anlæg.
Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej-
Dalgas Boulevard er et sammenhængende
grønt vejforløb, som
giver karakter og identitet til kvarterets
sydlige del. Tesdorpfsvej er
anlagt med en bred beplantet
midterrabat.
1
7
6
103

Kvarterets delområder
Centerområde
syd for C.F. Richs Vej
Området syd for C.F. Richs Vej udgør
en del af centerområdet ved
Flintholm.
I området kan etableres kontorog
serviceerhverv samt butikker,
herunder én butik med særlig
pladskrævende varegrupper.
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs en
stor del af Nordre Fasanvej, Godthåbsvej
og Borups Allé kan der i
et vist omfang indrettes serviceog
kontorerhverv, liberale erhverv
o.l.
Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og
Borups Allé er endvidere udlagt til
bydelsstrøg, hvor der kan placeres
butikker.
Boligområder
Villaområderne ved Femte Juni
Plads og ved Fuglebakken samt de
øvrige samlede boligbebyggelser
fastholdes som rene boligområder.
Det tidligere Fuglebakkens Børnehospital,
der i en årrække har været
anvendt som kontorbygning,
indrettes til boligformål.
Erhvervsområder
Området, hvor Novozymes ligger i
dag, er udlagt til fremstillings- og
håndværksvirksomhed.
Endvidere er et område mellem
Metroen og Berhard Bangs Allé
udlagt til fremstillings- og håndværksvirksomhed.
104 Kvarter 4 - Redegørelse
Solbjerg Have.
Femte Juni Plads. Dalgas Have.
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Området under og syd for
Bispeengbuen med bl.a. en
skaterbane og Falck-station.
• Område med ”Skolen på Duevej”.
• Området med Frederiksberg
Hospital.
• Område ved Nyelands Plads
med ældreinstitutionen Søndervang.
• Område med ”Skolen på La
Cours Vej” samt en børneinstitution.
• Område ved Stæhr Johansens
Vej / Nordre Fasanvej med
Teknisk Erhvervsskolecenter
(TEC).
• Område ved Dalgas
Have, hvor bygningerne
i dag huser
dele af Handelshøjskolen
(CBS).
• Område ved Nyelandsvej
med Kedelhallen,
der i
2001 blev ombygget
og taget i
brug som kulturog
idrætshus.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Grønt anlæg ved Egernvej.
• Femte Juni Plads/Grøndalsengen.
• Grøndalen - på det tidligere
forbindelsspor mellem Ringbanen
og Metroen.
Tekniske anlæg
Frederiksberg Forsynings område
ved Stæhr Johansens Vej, som
rummer forsyningsvirksomheden
med CTR, administration og lager.

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer følgende fredede
bygninger:
• Store Godthåb
• Skolen på Duevej
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
I lokalplanen for området mellem
Solsortvej og Drosselvej sikrer bevaringsbestemmelser
det tidligere
Fuglebakkens Børnehospitals hovedbygning.
I lokalplanen for Skolen på La
Cours Vej sikrer bevaringsbestemmelser
både den oprindelige skolebygning
og den vest for liggende
villa.
Store Godthåb og de tilhørende bygninger er fredede.
Kvarter 4 - Bevaringsværdig bebyggelse
105

106
Rammer for lokalplanlægningen
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
4.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer og
Fuglebakken rækkehuse rækkehuse
4.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer
Femte juni Plads rækkehuse
4.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Borups Allé
4.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Duevej
4.B.3 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger
Fuglebakkevej
4.B.4 Etageboliger 110 6 etager Stueetagen kan Tidl. Børne-
Solsortvej/ indrettes til hospitalet
Drosselvej kontor- og Fuglebakken
serviceerhverv
og offentlige
formål
Kvarter 4 - Rammer

Målestok 1:7.000
A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Kvarter 4 - Rammer
107

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
4.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Godthåbsvænget
4.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Godthåbsvej/
Ved Fuglebakken
4.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Seedorffs Vænge
4.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Dalgas Have
4.B.9 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Bernhard Bangs
Allé
4.B.10 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger
Moltkesvej
4.B.11 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
C. F. Richs Vej/
Bernhard Bangs
Allé
4.B.12 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Ringparken
4.B.13 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
C.F. Richs Vej
4.B.14 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger
Kristian
Zarthmanns Plads
4.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Erhverv,
Flintholmområdet centerområde konstruktion kontor- og
(C.F. Richs Vej) serviceerhverv,
jernbaneareal
4.F.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhvervsvirk-
Hillerødgade fremstillings- og somhed
håndværksvirk- (Novozymes)
somhed
4.F.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhvervsvirk-
Hillerødgade fremstillings- og somhed
håndværksvirk- (Novozymes)
somhed
4.F.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv
Bernhard Bangs fremstillings- og
Allé håndværksvirksomhed
4.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse Sporarealer
Metro der knytter sig
til områdets
funktion
4.J.2 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer
Ringbanen-syd kolonihaver der knytter sig
til områdets
funktion
4.J.3 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer
Ringbanen-nord kolonihaver der knytter sig
til områdets
funktion
108 Kvarter 4 - Rammer

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
4.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Falck Station,
Nordre Fasanvej/ parkering under
Bispeengbuen Bispeengbuen
4.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på
Duevej (undervisnings- Duevej
formål)
4.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Frederiksberg
Frederiksberg (hospital) Hospital, ældre-
Hospital og børneinstitution
4.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution
Søndervang (institutioner)
4.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på
La Cours Vej (undervisnings- La Cours Vej
formål)
4.O.6 Offentlige formål 50 6 etager Børneinstitution
La Cours Vej (institutioner)
4.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Teknisk
Stæhr Johansens (undervisnings- Erhvervsskole-
Vej/Nordre formål) center (TEC)
Fasanvej
4.O.8 Offentlige formål 110 6 etager Handelshøj-
Dalgas Have (undervisnings- skolen (CBS)
formål)
4.O.9 Offentlige formål 110 6 etager Max. gesims- Offentlige
Kedelhallen (kultur- og højde 20 m formål, kulturidrætsformål)
og idrætsformål
4.R.1 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg
Egernvej formål der knytter sig
til områdets
funktion
4.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg,
Femte Juni Plads, formål der knytter sig park
Grøndalsengen til områdets
funktion
4.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt område
Grøndalen formål der knytter sig
til områdets
funktion
4.T.1 Tekniske anlæg 110 Frederiksberg
Stæhr Johansens Forsyning,
Vej varmeværk
Kvarter 4 - Rammer
109

110
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Målestok 1:10.000
Kvarter 4 - Rammer

Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
• at den nederste etage i randbebyggelsen
vist med lyseblåt -
udover til beboelse - kan benyttes
til kontor og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der i centerområder kan placeres
dagligvarebutikker på op
til 3.000 m² bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til
1.500 m² bruttoareal, og at der
kan placeres én butik til særlig
pladskrævende varegrupper på
op til 3000 m2 .
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål se
side 74-75.
Kvarter 4 - Rammer
111

112

KVARTERET OMKRING
KRONPRINSESSE SOFIES VEJ & SVØMMEHALLEN
Kvarteret afgrænses mod syd af Nyelandsvej, mod vest af Nordre Fasanvej,
mod nord af Ågade-Bispeengen og mod øst af Falkoner Allé.
Den sydlige del af kvarteret udgøres
af Svømmehalskvarteret, der
er Frederiksbergs tættest bebyggede
område og samtidig kommunens
store byfornyelsesområde.
Svømmehalskvarteret rummer homogene
karrébebyggelser overvejende
opført i slutningen af 1800og
begyndelsen af 1900-tallet.
Store dele af bygningsmassen undergår
i disse år forandringer med
fornyelse af lejlighederne, renovering
af ejendommenes facader og
anlæg af grønne beplantede friarealer
i gårdrummene.
I den østlige del af Svømmehalskvarteret
foregår endvidere helhedsorienteret
byfornyelse, hvor
også de trafikale forhold, gaderummenes
udformning og anvendelse
samt kultur- og fritidsaktiviteter
inddrages i byfornyelsesarbejdet.
Centralt i Svømmehalskvarteret
ligger Aksel Møllers Have med
opholdsmuligheder og udendørs
servering. På pladsen ud mod
Godthåbsvej ligger Byggeriets
Hus, som fungerer som foredragsog
udstillingshus, og syd for Aksel
Møllers Have ligger Frederiksberg
Svømmehal.
Langelands Plads rummer en legeplads
og ved Nandrupsvej ligger
en idrætsplads.
Også den nordlige del af kvarteret
rummer en del ældre karrébebyggelse
foruden blandede bebyggelsesformer
af nyere og ældre dato.
Herudover ligger ved Nordre Fa-
sanvej boligområdet, Stjernen -
og omkring Kong Georgs Vej et
blandet villa- og erhvervsområde.
3
2
4 5
Endvidere ligger der spredt i området
en del mindre erhvervsvirksomheder.
1
7
6
113

I forbindelse med byfornyelsen i Svømmehalskvarteret indrettes grønne gårdrum.
Kvarterets delområder
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs
størstedelen af Nordre Fasanvej,
Borups Allé, Godthåbsvej, Falkoner
Allé og Nyelandsvej kan der i
et vist omfang indrettes kontorog
serviceerhverv, liberale erhverv
o.l.
Endvidere er Godthåbsvej og Falkoner
Allé samt dele af Nordre Fasanvej
og Borups Allé udlagt til
hhv. primære centerstrøg og bydelsstrøg,
hvor der kan placeres
butikker.
Boligområder
Kvarterets etageboligområder
fastholdes som sådan, og der er
flere steder i etageboligområderne
mulighed for omdannelse af tidligere
erhvervsbygninger til boliger.
Blandet bolig og erhverv
I det blandede bolig- og erhvervsområde
omkring Dronning Olgas
Vej - Kong Georgs Vej kan etableres
kontor- og serviceerhverv i
tilknytning til villaerne.
Erhvervsområder
I den nordligste del af kvarteret er
der udlagt et erhvervsområde til
114 Kvarter 5 - Redegørelse
fremstillings- og håndværksvirksomhed.
Desuden rummer kvarteret en
række mindre erhvervsområder til
kontor- og serviceerhverv.
I et af områderne ligger Den sociale
Højskole.
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Idrætshallen på Mariendalsvej.
• Voksen Uddannelse Frederiksberg
(VUF) på Falstersvej og
Lollandsvej.
• Frederiksberg Svømmehal ved
Aksel Møllers Have.
• Område ved Nandrupsvej med
idrætsanlæg.
• Område under Bispeengbuen
med parkering.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Bispeengen ud mod Ågade.
• Aksel Møllers Have.
• Langelands Plads.
Boligbebyggelse ved Nitivej.
Bolig og erhverv ved Kong Georgs Vej.
Legeplads i Aksel Møllers Have.

Frederiksberg Svømmehal, indefra.
Frederiksberg Svømmehal, udefra.
Vartegn for tempel ved Priorvej.
Tempel ved Priorvej.
Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer følgende fredede
bygninger:
• Mariendals Kirke
• Dronning Olgas Vej 17
• Dronning Olgas Vej 19
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Kvarter 5 - Bevaringsværdig bebyggelse
115

116
A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Kvarter 5 - Rammer
Målestok 1:7.000

Rammer for lokalplanlægningen
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
5.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Nordre Fasanvej/
Hillerødgade
5.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Mariendalsvej/
Kronprinsesse
Sofies Vej
5.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Svømmehalskvarteret
5.D.1 Bolig og 110 3 etager Villaer, hånd-
Dronning Olgas erhvervsområde, værksvirksom-
Vej/ Kong Georgs kontor- og heder, kontor-
Vej m.fl. serviceerhverv og serviceerhverv
5.E.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Ubenyttet grund
Nordre Fasanvej/ kontor- og
Ågade serviceerhverv
5.E.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv
Nitivej kontor- og
serviceerhverv
5.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Den Sociale
Kronprinsesse kontor- og Højskole
Sofies Vej serviceerhverv,
undervisningsformål
5.E.4 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv
Nordre Fasanvej/ kontor- og
Holger Danskes serviceerhverv
Vej
5.E.5 Erhvervsområde, 110 6 etager Administrative
Godthåbsvej kontor- og formål
serviceerhverv
5.F.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv
Hillerødgade/ fremstillings- og
Nordre Fasanvej håndværksvirksomhed
5.J.1 Jernbanedrift Sporarealer
Jernbaneareal
5.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Idrætshal,
Hallen på (idrætsformål, børneinstitution
Mariendalsvej institutioner)
5.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Voksen Uddan-
Lollandsvej (undervisnings- nelse Frederiksformål)
berg (VUF)
5.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Frederiksberg
Frederiksberg (idrætsformål) Svømmehal
Svømmehal
5.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Idrætsanlæg
Falstersvej/ (idrætsformål)
Nandrupsvej
Kvart–mmer
117

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
5.O.5 Offentlige formål Parkering under
Bispeengbuen Bispeengbuen
5.R.1 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg
Bispeengen område der knytter sig
til områdets
funktion
5.R.2 Rekreativt Kun bebyggelse Byggeriets Hus,
Aksel Møllers Have område der knytter sig grønt anlæg,
til områdets legeplads
funktion
5.R.3 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg,
Langelands Plads område der knytter sig legeplads
til områdets
funktion
118 Kvarter 5 - Rammer

Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at alle etager i randbebyggelsen
vist med violet - udover til beboelse
- kan benyttes til kontorog
serviceerhverv.
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
• at den nederste etage i randbebyggelsen
vist med lyseblåt -
udover til beboelse - kan benyttes
til kontor og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der langs de primære centerstrøg
kan placeres dagligvarebutikker
på op til 2.000 m²
bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til 1.500 m² bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m 2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m 2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål se
side 74-75.
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Målestok 1:10.000
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Kvarter 5 - Rammer
119

120

KVARTERET NORD FOR GAMMEL KONGEVEJ
Kvarteret afgrænses mod syd af Gammel Kongevej, mod vest af Falkoner
Allé, mod nord af Ågade-Åboulevard og mod øst af Julius Thomsens Gade
- Rosenørns Allé - Svineryggen.
Kvarterets bebyggelse er karakteriseret
ved at være meget sammensat
og fra forskellige tidsperioder.
Ned mod Sankt Jørgens Sø ligger
både store ældre villaer og flere
punkthusbebyggelser - de to nyeste
omkring Søfrontparken.
Langs Vodroffsvej ligger tæt bebyggelse
fra begyndelsen af 1900tallet
blandet med flere nyere bebyggelser
opført på tidligere industrigrunde.
Langs H.C. Ørsteds Vej ligger etageboligejendomme,
mens bebyggelsen
øst for H.C. Ørsteds Vej
fremtræder mere blandet med vil-
laer, etageboligbebyggelse og erhvervsejendomme.
Bebyggelsen langs Gammel Kongevej
er meget varieret i højde,
volumen, arkitektonisk udtryk og
alder. Mange af bygningerne er
rigt detaljerede, og flere hjørner
er markerede med tårne og karnapper.
Hostrups Have er en sammenhængende
etageboligbebyggelse
fra midten af 1930´erne, der omslutter
et stort indre haverum.
Landbohøjskolen (KVL) sætter
med sine bygninger og med sine
grønne områder og anlæg sit
præg på kvarteret.
3
2
4 5
1
7
6
Kvarterets afgrænsning mod nord
og øst danner samtidig grænse
mellem Frederiksberg og Københavns
Kommuner. Markante bygninger
udgør flere steder en slags
„indkørsler“ til Frederiksberg.
Ved Rosenørns Allé markerer Forum
og Radiohuset på hver sin
side af vejen en af indkørslerne,
mens tårnene på bebyggelsen ved
Danas Plads udgør en anden.
Ved Gammel Kongevej ligger mod
øst Codanhus som et landmark for
adgangen til Frederiksberg og
mod vest markerer rådhustårnet
sig i gadebilledet.
Landbohøjskolens Have, der er
fredet, er kvarterets største rekreative
område.
Ved Sankt Jørgens Sø ligger Søfrontparken
med vandtrappe ned
mod søen.
Danas Plads fremstår som et grønt
byrum med to mindre græsklædte
og rigt beplantede pladser.
Den Grønne Sti løber gennem
kvarteret fra Ågade
på det tidligere baneareal
langs Landbohøjskolen
til Falkoner
Allé.
121

Kvarterets delområder
Bebyggelsen ned mod Sankt Jørgens Sø. „Lagkagehuset“ til venstre er fredet.
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs hovedparten
af Gammel Kongevej,
Falkoner Allé, H.C. Ørstedsvej
samt på strækninger på Rolighedsvej,
Danasvej, Rosenørns
Allé/Vodroffsvej og Åboulevarden
kan der i et vist omfang indrettes
service- og kontorvirksomheder,
liberale erhverv o.l.
Endvidere er Falkoner Allé og
Gammel Kongevej udlagt til hhv.
primære centerstrøg og bydelsstrøg,
H.C. Ørsteds Vej er udlagt
til bydelsstrøg og dele af Rolighedsvej
og Rosenørns Allé udlagt
til lokalstrøg. På disse strækninger
kan der placeres butikker.
Boligområder
I villaområderne ved hhv. Falkonergårdsvej,
Rathsacksvej og ved
Bülows-vej/Kastanievej kan der i
et vist omfang etableres institutioner
samt liberale erhverv.
Resten af kvarterets boligområder
består af etageboligbebyggelse,
der fastholdes som sådanne.
Erhvervsområder
Kvarteret rummer tre områder udlagt
til erhvervsformål i form kontor-
og servicerhverv.
Området omkring Forum station
med bl.a. Radiohuset og Forum, er
udlagt som et stationsnært område.
Her kan udover kontor- og
serviceerhverv etableres undervisningsinstitutioner,
detailhandel og
boliger.
Området ved Gammel Kongevej,
122 Kvarter 6 - Redegørelse
med Codanhus, er ligeledes udlagt
som et stationsnært område.
Et mindre område ved Danasvej
rummer dels hotel dels filialbibliotek,
der samtidig fungerer som
medborgerhus.
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Område ved Falkonergårdsvej,
bla. med børneinstitution og
kirke.
• Landbohøjskolens område langs
Rolighedsvej - Bülowsvej.
• Områder ved N.J. Fjords Allé og
Henrik Steffens Vej med børneinstitutioner.
• Område ved Steenwinkelsvej,
med Hermes Hallen.
• Område med „Skolen ved Bülowsvej“.
• Område ved Bülowsvej med
idrætshal.
• Område ved Kastanievej med
efterskole.
• Områder til „Skolen ved Søerne“
hhv. ved Vodroffsvej og
Niels Ebbesens Vej.
• Område ved Forhåbningsholms
Allé/Svanholmsvej, med kirke
og en børneinstitution.
• Område ved Tårnborgsvej med
Kaptajn Johnsens Skole.
• Område ved Vodroffsvej med en
række institutioner.
Landbohøjskolens Have.
Forum Metrostation.
Bibliotek og medborgerhus ved Danasvej.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Den Grønne Sti fra Ågade til Falkoner
Allé.
• Landbohøjskolens Have.
• Julius Thomsens Plads, hvor
Sankt Markus Kirke danner et
flot point de vue mod syd.
• Svineryggen langs Skt. Jørgens
Sø.
• Søfrontparken mellem Vodroffsvej
og Skt. Jørgens Sø.
Tekniske anlæg
Et område ved Skt. Knuds Vej
rummer bl.a. transformerstation.

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer følgende fredede
bygninger:
• Radiohuset
• H.C. Ørsteds Vej 54
• Sankt Markus Kirke
• Vodroffsvej 51 (”Gymnastikhuset”)
• Vodroffsvej 2A og 2B (”Lagkagehuset”
)
• Vodroffsvej 8
• Vodroffsvej 10
• Schønbergsgade 15
• De Døves Kirke
• Rolighedsvej 21 (”Villa Rolighed”)
• Rolighedsvej 23
• Bülowsvej 17 (Landbohøjskolens
hovedbygning)
• Sankt Thomas Kirke
• Sankt Lukas Kirke
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Bevarende lokalplaner
Følgende områder er i dag omfattet
af bevarende lokalplaner:
• Område mellem Falkoner Allé,
Den Grønne Sti og Gammel Kongevej,
hvor lokalplanen bl.a.
skal medvirke til en bevaring af
villakvarteret og dets bebyggelse.
• Område mellem Sankt Markus
Allé, Vodroffsvej, Niels Ebbesens
Vej, Svend Trøsts Vej og Forchhammersvej,
hvor lokalplanen
bl.a. tager sigte på at bevare
helheden i bebyggelserne omkring
Danas Plads og Sankt Markus
Plads
• Område mellem Gammel Kongevej,
Bülowsvej, Thorvaldsensvej
og H.C. Ørsteds Vej, hvor lokalplanen
bl.a. skal medvirke til en
bevaring af villakvarteret og
dets bebyggelse.
• Bebyggelsen langs Gammel
Kongevej hvor lokalplanen skal
sikre, at bygningernes karakter
og detaljerigdom bevares.
Endvidere er bebyggelse langs
Vodroffsvej samt den ældste del af
KVL Kollegiet sikret gennem bevarende
lokalplanbestemmelser.
Kvarter 6 - Bevaringsværdig bebyggelse
123

124
Rammer for lokalplanlægningen
A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Kvarter 6 - Rammer
Målestok 1:7.000

Kvarter 6 - Rammer
125

126
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
6.A.1 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Falkonergårdsvej rækkehuse
6.A.2 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Ratsacksvej rækkehuse
6.A.3 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Bülowsvej/ rækkehuse
Kastanievej
6.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Falkoner Allé/
Rolighedsvej
6.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Hostrups Have
6.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Grundtvigsvej
6.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Steenwinkelsvej/
Svanemosegårdsvej
6.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Worsaaesvej
6.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Thorvaldsensvej
6.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Sankt Markus Allé
6.B.8 Etageboliger, 110 6 etager Hotel
Vodroffsvej herunder hotel
og lign.
6.B.9 Etageboliger 110 4 etager Etageboliger,
Søfronten nord villaer
6.B.10 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Forhåbningsholms
Allé
6.B.11 Etageboliger 110 4 etager Etageboliger,
Søfronten midt villaer
6.B.12 Etageboliger 110 4 etager Villaer
Vodroffsvej
6.B.13 Etageboliger 130 6 etager Etageboliger
Søfronten syd
6.E.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Metrostation,
Rosenørns Allé erhvervsområde, konstruktion Radiohuset,
(Radiohuset, kontor- og Forum, under-
Forum)/Julius serviceerhverv, visningsformål
ThomsensPlads boliger, detailhandel,undervisningsformål,
P-hus
6.E.2 Stationsnært 350 6-17 etager P-pladser i Codanhus,
Gl. Kongevej erhvervsområde, konstruktion erhverv
(Codanhus) kontor- og
serviceerhverv,
detailhandel
1) I villabebyggelsen gives der mulighed for at indrette institutioner og liberale erhverv som advokat, arkitekt, læge, ingeniør, klinikker
og lignende samt kunstnerisk udøvelse. Såfremt der indrettes erhverv i en villa, skal der opretholdes en bolig på mindst 120 m 2
for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en bolig.
Kvarter 6 - Rammer

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
6.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Administration,
Danasvej kontor- og bibliotek
serviceerhverv,
offentlige formål
(bibliotek)
6.O.1 Offentlige formål 50 Børneinstitution,
Falkonergårdsvej (institutioner) kirke
6.O.2 Offentlige formål 110 Der skal sikres Landbohøjskolen,
Landbohøjskolen (undervisnings- areal til Den Veterinærdirekformål)
Grønne Sti. toratet mv.
2)
6.O.3 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitu-
N.J. Fjords Allé (institutioner) tioner
6.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Frøbelsemina-
Henrik Steffens (undervisnings- riet
Vej formål)
6.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Max. gesims- Hermes Hallen
Steenwinkelsvej (idrætsformål) højde 20 m (idrætshal)
6.O.6 Offentlige formål 110 6 etager Skolen ved
Bülowsvej (undervisnings- Bülowsvej
formål)
6.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Idrætshal,
Bülowsvej (idrætsformål) Skolen ved
Bülowsvej
6.O.8 Offentlige formål 110 2 etager Kastanievej
Kastanievej (undervisnings- Efterskole
formål)
6.O.9 Offentlige formål 110 6 etager Uddannelses-
Vodroffsvej (undervisnings- institution
formål)
6.O.10 Offentlige formål 110 6 etager Skolen ved
Niels Ebbesens (undervisnings- Søerne
Vej formål)
6.O.11 Offentlige formål 110 6 etager Valgmenigheds-
Forhåbningsholms (institutioner) kirken, børne-
Allé/Svanholmsvej institution
6.O.12 Offentlige formål 110 6 etager Kapt. Johnsens
Tårnborgvej (undervisnings- Skole
formål)
6.O.13 Offentlige formål 110 4 etager Institutioner
Vodroffsvej (institutioner)
6.R.1 Rekreative Kun bebyggelse Den Grønne Sti,
Den Grønne Sti formål, cykel- der knytter sig grønt anlæg
og gangsti til områdets
funktion
6.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Fredet park
Landbohøjskolens formål der knytter sig
Have til områdets
funktion
2) Området kan opdeles i underområder, indenfor hvilke bebyggelsesprocenten kan tillades fastsat til maksimalt 150 under forudsætning
af at bebyggelsesprocenten for hele området under ét ikke overstiger 110. I området mellem Rolighedsvej, Bülowsvej og Thorvaldsensvej
kan bebyggelsens højde fastsættes til 7 etager, når formålet er at bygge til den eksisterende 7-etagers bebyggelse.
Kvarter 6 - Rammer
127

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
6.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg
Julius Thomsens formål, under- der knytter sig
Plads jordisk p-anlæg til områdets
funktion
6.R.4 Rekreative Kun bebyggelse Offentlig sti,
Svineryggen formål der knytter sig private haver
til områdets
funktion
6.R.5 Rekreative Kun bebyggelse Park
Søfrontparken formål der knytter sig
til områdets
funktion
6.T.1 Tekniske anlæg 110 Transformer-
Sankt Knuds Vej station
128 Kvarter 6 - Rammer

Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at alle etager i randbebyggelsen
vist med violet - udover til beboelse
- kan benyttes til kontorog
serviceerhverv.
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
• at den nederste etage i randbebyggelsen
vist med lyseblåt -
Målestok 1:10.000
udover til beboelse - kan benyttes
til kontor og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der langs de primære centerstrøg
kan placeres dagligvarebutikker
på op til 2.000 m²
bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til 1.500 m² bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m 2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m 2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs lokalstrøg kan placeres
dagligvarebutikker på op
til 1.000 m 2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
500 m 2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
nederste etage.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål
se side 74-75.
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Kvarter 6 - Rammer
129

130

KVARTERET SYD FOR GAMMEL KONGEVEJ
Kvarteret afgrænses mod nord af Gammel Kongevej, mod øst af Værnedamsvej,
mod syd af Vesterbrogade - Rahbeks Allé - Kammasvej og mod
vest af Pile Allé - Allégade.
Kvarteret rummer primært ældre
villa- og etagebebyggelse. Den
tætte etagebebyggelse er især
koncentreret omkring kvarterets
store veje - Gammel Kongevej,
Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.
Mellem de store veje er bebyggelsen
mere åben med villabebyggelse
og fritliggende ejendomme i
grønne omgivelser. Der er langs
flere af de mindre veje anlagt forhaver,
ligesom der mange steder
mellem de 4-5 etagers ejendomme
er kik til gårdrum og baghaver,
hvilket er med til at forstærke
kvarterets grønne præg.
Frederiksberg Allé løber gennem
kvarteret som en grøn linie, der
ender i Frederiksberg Have. Den
grønne promenade er anlagt med
7 meter brede promenadefortove
med hver to rækker klippede lindetræer.
Alléen indgår i en flot
sammenhæng med Frederiksberg
Slot og Have og er en af hovedstadens
smukkeste alleér, fremhævet
af de to pladsdannelser -
Frederiksberg Runddel og Sankt
Thomas Plads.
Sankt Thomas Plads danner en
smuk indgang til Frederiksberg fra
Vesterbrogade og markerer samtidig
starten på Frederiksberg Allé.
I det hele taget har kvarteret et
grønt præg som - trods den tætte
bebyggelse - er karakteristisk for
Frederiksbergs ældste områder.
Rosenhaven ved Allégade samt
anlægget mellem Nyvej og Mynstersvej
– kaldet Pariserhaven - er
sammen med Frederiksberg Kirkegård
kvarterets grønne områder.
Sankt Thomas Plads.
3
2
4
1
5
7
Frederiksberg Allé - promenadefortove.
6
131

Kvarterets delområder
Omkring den nuværende Allégade blev Ny Hollænderby anlagt i 1650’erne med to parallelle
rækker af gårde. Landsbyens oprindelige fællesareal fremtræder i dag grønt
med store gamle træer og må ikke bebygges.
Centerstrøgene
I etageboligbebyggelsen langs
Gammel Kongevej, Alhambravej,
Værnedamsvej, Kingosgade og
Vesterbrogade samt langs størstedelen
af Frederiksberg Allé kan
der i et vist omfang indrettes service-
og kontorvirksomheder, liberale
erhverv o.l.
Endvidere er Gammel Kongevej
udlagt til primært centerstrøg,
Vesterbrogade er udlagt til bydelsstrøg
og Frederiksberg Allé og
Værnedamsvej er udlagt til lokalstrøg.
Dette betyder, at der kan
placeres butikker på disse strækninger.
Boligområder
Kvarteret rummer tre villaområder
hhv. ved Amicisvej, ved Hauchsvej
og ved Frydendalsvej, hvor der i
et vist omfang kan etableres institutioner
samt liberale erhverv.
Resten af kvarterets boligområder
består af etageboligbebyggelse,
der fastholdes som sådanne.
Erhvervsområder
Kvarteret rummer fire mindre områder
udlagt til erhvervsformål i
form af kontor- og serviceerhverv.
De to ved Frederiksberg Allé rummer
teatrene Aveny-T og Betty
Nansen og et tredje Prins Henrik
Skolen. Det fjerde område ligger
ved Rahbeks Allé.
132 Kvarter 7 - Redegørelse
Offentlige områder
Der er udlagt følgende områder til
offentlige formål:
• Område ved Rosenhaven med
børneinstitutioner.
• Område ved Edisonsvej med
teater og en børneinstitution.
• Område med „Ny Hollænderskolen“.
• Område ved Rahbeks Allé med
Bakkehuset.
Rekreative områder
Følgende områder er udlagt til rekreative
formål:
• Rosenhaven ved Allégade.
• Frederiksberg Ældre Kirkegård
og Frederiksberg Kirke.
• Grønt anlæg ved Nyvej / Mynstersvej.
Skøjtebane på Frederiksberg Runddel.
Allégade - tårne og spir.
Bebyggelse på Kochsvej.
Bakkehuset.

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse
Fredede bygninger
Kvarteret rummer følgende fredede
bygninger:
• Allégade 2
• Allégade 4
• Allégade 6A-6D
• Allégade 8A
• Allégade 8D
• Allégade 10
• Allégade 22A-22E (”Ludvigs
Minde”)
• Frederiksberg Kirke
• Pile Allé 1 (Præstegården)
• Bakkehuset
• Rahbeks Allé 21
Bevaringsværdige bygninger
Udover bygninger, der i forvejen
er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,
udpeges bygninger,
der er opført før 1940 og
har bevaringsværdi 1 + 2, som
bevaringsværdige.
(Se endvidere redegørelsen s. 40)
Bevarende lokalplaner
Følgende områder er i dag omfattet
af bevarende lokalplaner:
• Område omkring Hauchsvej,
med store to-etages villaer, alle
opført i årene 1871-74, der
sammen med den eksisterende
træbeplantning på vejen danner
en karakteristisk og miljømæssig
helhed. Lokalplanen tager
sigte på at bevare det karakteristiske
miljø.
• Område afgrænset af Pile Allé,
Kammasvej, Rahbeks Allé og
Vesterbrogade, hvor bebyggelsen
for størstepartens vedkommende
er opført i de sidste årtier
af 1800-tallet eller lige i begyndelsen
af 1900-tallet. Lokalplanen
tager bl.a. sigte på at
bevare bygningerne typiske stiltræk
i form af karnapper, tårne,
spir, gavlkviste, frontispicer, pilastre,
relieffer m.m.
• Område ved Jacobys Allé, Fry-
dendalsvej, Asgårdsvej og
Kochsvej, hvor lokalplanen sikrer,
at området bevarer sit præg
af villakvarter, og at den eksisterende
villabebyggelse bevares.
• Bebyggelsen mellem Gammel
Kongevej og Frederiksberg Allé,
langs sydsiden af Frederiksberg
Allé og østsiden af Pile Allé er
omfattet af bevaringsbestemmelser,
som skal sikre, at bygningernes
karakter og detaljerigdom
bevares.
Endvidere er hele bebyggelsen
langs østsiden af Kochsvej samt
en række ejendomme på Henrik
Ibsens Vej, Vesterbrogade, Carit
Etlars Vej og Carl Bernhards Vej,
sikret gennem bevarende lokalplanbestemmelser.
Kvarter 7 - Bevaringsværdig bebyggelse
133

134
Rammer for lokalplanlægningen
Målestok 1:7.000
1) I villabebyggelsen gives der mulighed for at indrette institutioner og liberale erhverv som advokat, arkitekt, læge, ingeniør, klinikker
og lignende samt kunstnerisk udøvelse. Såfremt der indrettes erhverv i en villa, skal der opretholdes en bolig på mindst 120 m 2
for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en bolig.
Kvarter 7 - Rammer
A
B
C
D
E
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
F
O
R
T
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
7.A.1 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Amicisvej rækkehuse
7.A.2 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Hauchsvej rækkehuse
7.A.3 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer
Frydendalsvej rækkehuse

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets
og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende
anvendelses- anvendelse faktiske
kategori anvendelse
7.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Gl. Kongevej/
Frederiksberg Allé
7.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Frederiksberg Allé
7.B.3 Etageboliger, 250 6 etager Etageboliger,
Frederiksberg Allé teatervirksomhed café
7.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Sankt Thomas Allé
7.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger
Gl. Kongevej/
Vesterbrogade
7.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og
Rahbeks Allé villaer
7.E.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Max. gesims- Aveny-T
Frederiksberg Allé kontor- og højde 20 m (teater)
serviceerhverv
7.E.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Max. gesims- Betty Nansen
Frederiksberg Allé kontor- og højde 20 m Teatret
serviceerhverv
7.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Prins Henrik
Frederiksberg Allé kontor- og Skolen, erhverv
serviceerhvev,
undervisningsformål
7.E.4 Erhvervsområde, 110 6 etager Børneinstitution
Rahbeks Allé kontor- og mv.
serviceerhverv,
undervisningsformål
7.O.1 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitution
Ved Rosenhaven (institutioner)
7.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Børneinstitution,
Edisonsvej (institutioner) teater
7.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Ny Hollænder-
Hollændervej (undervisnings- skolen
formål)
7.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Bakkehuset
Rahbeks Allé (museum)
7.R.1 Rekreativt Kun bebyggelse Rosenhaven
Allégade område der knytter sig
til områdets
funktion
7.R.2 Rekreativt Kun bebyggelse Frederiksberg
Frederiksberg område der knytter sig Kirke og Ældre
Ældre Kirkegård (kirke og kirke- til områdets Kirkegård
gård) funktion
7.R.3 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg
Nyvej/Mynsters- område der knytter sig
vej til områdets
funktion
Kvarter 7 - Rammer
135

136
Kontor- og serviceerhverv i
etageboligområder
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at alle etager i randbebyggelsen
vist med violet - udover til beboelse
- kan benyttes til kontorog
serviceerhverv.
• at de to nederste etager i randbebyggelsen
vist med mørkeblåt
- udover til beboelse - kan benyttes
til kontor- og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse - dog kan der i
den enkelte beboelseslejlighed
udøves liberale erhverv under
forudsætning af, at der opretholdes
en beboelse på mindst
85 m 2 .
Kvarter 7 - Rammer
• at den nederste etage i randbebyggelsen
vist med lyseblåt -
udover til beboelse - kan benyttes
til kontor og serviceerhverv.
De øvrige etager skal forbeholdes
beboelse.
Detailhandel
Der kan i en lokalplan gives mulighed
for:
• at der langs de primære centerstrøg
kan placeres dagligvarebutikker
på op til 2.000 m²
bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til 1.500 m² bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs bydelsstrøg kan
placeres dagligvarebutikker på
op til 3.000 m2 bruttoareal og
udvalgsvarebutikker på op til
1.500 m2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
flere etager og omfatte kælder,
stueetage og 1. sal, såfremt adgang
sker fra gadeniveau.
• at der langs lokalstrøg kan placeres
dagligvarebutikker på op
til 1.000 m2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker
på op til 500
m2 bruttoareal.
Den enkelte butik kan indrettes i
nederste etage.
Om maksimale rammer for nybyggeri
og omdannelse af eksisterende
bebyggelse til butiksformål
se side 74-75.
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i alle etager
Beboelse og/eller kontorog
serviceerhverv i de to nederste
etager
Beboelse og/eller kontor- og
serviceerhverv i nederste
etage
Centerområde/centerstrøg
Bydelscentre/bydelsstrøg
Lokalcentre/lokalstrøg
Målestok 1:10.000

A
B
C
D
E
F
O
R
T
Boligområder -
villaer og rækkehuse
Boligområder - etageboliger
Centerområder
Bolig og erhverv
Erhvervsområder - kontorog
serviceerhverv
Erhvervsområder – fremstillings-
og håndværksvirksomhed
Offentlige formål
Rekreative områder
Tekniske anlæg
J Banearealer
FREDERIKSBERG KOMMUNE
KOMMUNEPLAN 2004
RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN
DET CENTRALE FREDERIKSBERG ........................................................ 79
KVARTERET SYD FOR PETER BANGS VEJ ............................................ 87
KVARTERET OMKRING FLINTHOLM .................................................... 95
KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS
OG FUGLEBAKKEN ............................................................................ 103
KVARTERET OMKRING KPRS. SOFIES VEJ OG
SVØMMEHALLEN .............................................................................. 113
KVARTERET NORD FOR GAMMEL KONGEVEJ ..................................... 121
KVARTERET SYD FOR GAMMEL KONGEVEJ ........................................ 131
Teknisk Direktorat
Projekt- og Planafdelingen
Juni 2005