Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue
Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue
Download pdf - Karsten Pålsson´s Tegnestue
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
pålsson arkitekter25
pålsson arkitekter / 25
25<br />
Denne bog er et forsøg på at gøre status, idet det i 2010 er 25 år siden jeg startede<br />
egen tegnestue med blot en enkelt medarbejder.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n havde lige fra starten i 1985 fokus på planlægning og byfornyelse.<br />
Interessen for den historiske bygningskultur var – ligesom i det øvrige Europa –<br />
voksende i Danmark i 1980’erne. Der var fokus på at sikre de sammenhængende<br />
bymiljøer mod et stigende pres fra stærke økonomiske interesser og modernistiske<br />
arkitekturidealer. Sporene fra 1960’ernes voldsomme saneringer og gadegennembrud<br />
skræmte, og der var stor interesse for nænsom istandsættelse af de<br />
gamle huse og for bevaring af byernes gader, torve og samlede atmosfære. <strong>Tegnestue</strong>n<br />
fik fra starten opgaver med sikring af bevaringsværdier og udarbejdelse af<br />
planer for byfornyelse og nybyggeri. Det var et spændende arbejde at skabe sammenhæng<br />
mellem nyt og gammelt, og erfaringerne herfra skabte et fundament<br />
for tegnestuens mange efterfølgende projekter både med nybyggeri men først og<br />
fremmest med byfornyelse.<br />
Byfornyelsen blev således tegnestuens kendemærke de næste mange år. En ny<br />
byfornyelseslov havde lige set dagens lys i 1982 og tegnestuens arbejdsopgaver<br />
kom fra da til at afspejle byfornyelsens udvikling frem til i dag. I starten med<br />
stor fokus på det påtrængende og boligsociale: indlæggelse af toilet, badeværelse<br />
og fjernvarme i de gamle etageejendomme. Senere også med andre boligkvaliteter<br />
og med beboerønsker om altaner, tagterrasser, badetårne, køkkentilbygninger,<br />
tagboliger og elevatorer.<br />
I 1990’erne kom begreber som helhedsorienteret byfornyelse, kvarterløft og infill<br />
byggeri med i byfornyelsens palet. Samtidig satte de almene boligselskaber, som<br />
ikke var omfattet af byfornyelsesloven, fokus på fysiske og sociale helhedsplaner<br />
for modernisering af deres bebyggelser. Det drejede sig typisk om nyere ejendomme<br />
fra 1960’erne og 1970’erne, som udover brugsmæssige mangler ofte trængte<br />
til en arkitektonisk og designmæssig fornyelse.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n har været med hele vejen. Fra <strong>Karsten</strong> Pålssons <strong>Tegnestue</strong> til Pålsson<br />
Arkitekter as. Vi har arbejdet under skiftende rammer og vi har skabt forandringer.<br />
Hele tiden under de samme overskrifter: byens helhed, gadens helhed, bevarende<br />
fornyelse, brugerinddragelse og arkitektur der fungerer.<br />
<strong>Karsten</strong> Pålsson<br />
Maj 2010
pålsson arkitekter / 25<br />
7<br />
16<br />
24<br />
54<br />
78<br />
112<br />
128<br />
144<br />
176<br />
25 år i dansk byfornyelse<br />
Byrum og bevaring<br />
Byfornyelse i København<br />
Byfornyelse i Svømmehalskvarteret<br />
Byfornyelse i Lindevangskvarteret<br />
Renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne<br />
Nyt i gammelt<br />
Forsøg og udvikling<br />
<strong>Tegnestue</strong>n
Svømmehalskvarteret<br />
25 år i dansk byfornyelse<br />
De TiDLige åR<br />
Byfornyelse som arbejdsfelt spænder bredt – lige fra bygningsdel til helhedsplan.<br />
Det er det, jeg godt kan lide ved det. Det giver en variation og bredde i det faglige<br />
arbejde. Min vedvarende interesse for byfornyelse af de ældre ejendomme<br />
stikker imidlertid dybere end det umiddelbart faglige. Det har sammenhæng med<br />
nogle følelser og en fornemmelse af byens stoflighed, som rækker langt tilbage.<br />
Som dreng på Vesterbro elskede jeg at gå på fortovet i sko med lædersåler, hvor<br />
jeg tydeligt og frydefuldt kunne mærke stenbroen op gennem fødderne og fornemme<br />
betonfliserne og de ujævne brosten. Alt indrammet i brokvarterets gaderum.<br />
Nærmere bestemt gik turen fra Reventlowsgade (vi boede over for hovedbanegården<br />
i nr. 22 på hjørnet af Halmtorvet) over Vesterbrogade (vores mor havde<br />
forbudt min bror og mig at gå ned ad Istedgade) og ned til skolen i Stenosgade,<br />
med kig til Vesterbros Torv og Skt. Jørgens Sø undervejs. Det var min skolevej i<br />
de første 6 skoleår. Her blev min kærlighed til byens huse og rum grundlagt.<br />
I mine første studieår på Kunstakademiets Arkitektskole arbejdede jeg på bygningsniveau<br />
og eksperimenterede bl.a med præfabsystemer til huse. De sidste studieår<br />
tilbragte jeg på byplanafdelingen, hvor jeg tog afgang i 1974. I de følgende år<br />
arbejdede jeg som ansat på tegnestuer med bebyggelsesplaner, lokal planer, kommuneplaner<br />
og senere med regionplanlægning som ansat i det daværende Hovedstadsråd.<br />
Fra 19801985 var jeg ansat i arkitektfirmaet Jensen & Valeur som leder af deres<br />
byplanafdeling. Her tog jeg initiativ til en større satsning på byfornyelse. Vi deltog<br />
i en stor offentlig idekonkurrence om byfornyelse og vandt 1. præmie for et<br />
projekt for Holbæk bymidte. Senere fik jeg støtte fra Byggeriets Udviklingsråd<br />
(BUR) til forsøgsprojektet ”Byfornyelse i lysegrå områder”.<br />
Tiden var præget af den løbende faglige diskussion om den nye byfornyelseslov,<br />
som indeholdt krav om borgerdeltagelse og bedre planlægning ved fornyelsen af<br />
bykvarterer og friarealer. Baggrunden for den nye lov var bl.a de kraftige folkelige<br />
protester imod nedrivningspolitikken, som den havde fundet sted bl.a. på indre<br />
7 | introduktion
Nørrebro omkring Blågårds Plads. Samtidig indeholdt den nye lov en forsøgsparagraf,<br />
som jeg senere skulle få stor fornøjelse af.<br />
Det var også i denne periode at jeg bidrog til den faglige debat med artikler i tidsskriftet<br />
Byplan i 1982 og 83, hvor jeg advokerede for en mere kvalificeret planlægning<br />
(efter planloven) som baggrund for den forestående brede byfornyelsesindsats<br />
(efter byfornyelsesloven).<br />
Mit samarbejde med BUR blev udvidet. Som konsulent for BUR skulle jeg være<br />
med til at fremme og administrere en ny forsøgsordning, hvor BUR kunne give<br />
støtte til forsøgsprojekter eller erfaringsopsamling på byfornyelsesområdet. Formålet<br />
var at fremme nytænkning og udvikling i den fremtidige byfornyelse, hvor<br />
udfordringen på landsplan var at få moderniseret 400.000500.000 utidssvarende<br />
boliger, svarende til et investeringsbehov på over 30 mia kroner i datidens priser.<br />
Opgaven omfattede 1/5 af landets boligmasse med op mod 1 million mennesker,<br />
hvoraf mange tilhørte de socialt dårligst stillede. De utidssvarende boliger var<br />
kendetegnet ved manglende toilet, bad eller fjernvarme og lå typisk i tæt bebyggede<br />
bydele med mangel på lys og luft.<br />
Det var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik til opgave at reklamere for den nye<br />
forsøgsordning. Jeg fik bl.a udarbejdet en film om BUR´s muligheder for at støtte<br />
byfornyelsesforsøg. Filmens titel var ”Tænk at få brusebad” og blev udarbejdet<br />
af Minerva Film. Samtidig fik jeg for BUR fremstillet en serie på 4 plakater, udformet<br />
af Ib Spang Olsen.<br />
Forsøgsordningen blev en succes. En række byfornyelsesforsøg rundt omkring i<br />
landet blev igangsat med forsøgsmidler fra BUR, ligesom en række rapporter med<br />
erfaringsopsamling blev udarbejdet med emner som fx ’Gode eksempler på nye<br />
gårdanlæg’, ’Erfaringer med selv og medbyg’ etc. Måske var BUR’s succes i virkeligheden<br />
for stor, for BURs funktion som lille selvstændige sekretariat blev lukket<br />
ned i 1987 og forsøgsområdet overført til Boligstyrelsen.<br />
I foråret 1985 startede jeg min egen tegnestue på førstesalen af Svanevej 26 B.<br />
Jeg havde forladt min gamle tegnestue i god ro og orden og havde overtaget de<br />
resterende byplanopgaver og én medarbejder. De første års opgaver bestod i færdiggørelse<br />
af kommuneplaner og lokalplanopgaver i Danmark og på Grønland,<br />
vejledning i lokalplanlægning for Grønlands Landsstyre, bebyggelsesplaner og<br />
enkelte gårdanlæg mm. Snart tyndede det imidlertid ud med planlægningsopgaverne.<br />
1980’erne var lavkonjunktur for planlægning i Danmark.<br />
8 |<br />
Forsøg og udvikling<br />
Forsøgsprojekt for BUR, hvor der<br />
blev sat fokus på fornyelse af<br />
byens blandede yderområder.
København<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns første saneringsopgave<br />
var andelsboligforeningen<br />
Kropotkin i Sankt Peders Stræde<br />
med otto ”Langhårsklippers” salon<br />
på 1. sal og cafe i kælderen.<br />
FoKUS På ByFoRNyeLSe<br />
I 1987 fik jeg mulighed for at starte et ”turnaround” for tegnestuen med større<br />
fokus på konkret bygningsfornyelse. Jeg fik mulighed for at prøve kræfter som<br />
arkitekt med nogle saneringsopgaver i samarbejde med ingeniørfirmaet Leon<br />
Grønbæk (senere Ingeniørfirmaet Falkon as), som forestod opgaverne som totalrådgiver.<br />
Den første opgave var andelsboligforeningen Kropotkin, Sankt Peders Stræde 20,<br />
med ”Otto langhårsklipper” som beboerformand. Den fine 1800’tals ejendom<br />
blev renoveret nænsomt og beboerne fik badeværelser. Når man kommer forbi i<br />
dag fremtræder ejendommen stadig pænt vedligeholdt og Ottos frisørsalon med<br />
cafe i kælderen ligger der endnu.<br />
9 | introduktion
10 |
Svømmehalskvarteret<br />
Byfornyelse med fokus<br />
på proces og dialog.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns næste sager var såkaldte tvangssaneringssager af private udlejningsejendomme<br />
med Byfornyelsesselskabet København som forretningsfører. Det<br />
drejede sig om Trepkasgade 35, Griffenfeldsgade 7 og den grønne hjørneejendom<br />
Rantzausgade 54/Griffenfeldsgade 10. Alle ejendomme blev totalrenoveret<br />
på tag og facader og fik nye tidssvarende badeværelser og køkkener.<br />
Københavns kommune var på dette tidspunkt ved at forberede deres fremtidige<br />
indsats efter den nye byfornyelseslov, først og fremmest ved at planlægge en<br />
storstilet helhedsplan for byfornyelsen af det indre Vesterbro fra Hovedbanegården<br />
til Skydebanegade.<br />
Frederiksberg kommune kom dog hurtigere end København i gang med at anvende<br />
den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede Svømmehalskvarteret som<br />
byfornyelsesområde og indledte en langvarig succesfuld strategi med karré efter<br />
karré at udsende såkaldte opfordringer med forslag til forbedringer i de enkelte<br />
ejendomme. Ejendommene bestod for det meste af andelsboligforeninger samt<br />
enkelte ejerforeninger og udlejningsejendomme. I byfornyelsesopfordringen fra<br />
kommunen lå også det krav, at ejendommen skulle engagere en teknisk rådgiver<br />
til at forestå hele projektet. Hermed var de ydre vilkår til stede for tegnestuens<br />
udvikling i de følgende mange år.<br />
Jeg var heldig at få to opgaver som arkitekt og totalrådgiver i den allerførste karré,<br />
som blev udpeget. Herefter gik det slag i slag, efterhånden som karreerne blev<br />
udpeget og sat i spil. Vi fik opgaver – ikke i alle men i de fleste karreer – og i nogle<br />
karreer fik vi rækker af ejendomme – halve gader – som gav mulighed for spændende<br />
projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper<br />
på gårdfacaderne.<br />
Svømmehalskvarteret var tegnestuens vigtigste arbejdsområde i ca. 15 år. I perioden<br />
fra 1987 til 2007 gennemførte vi byfornyelse i ca. 700 boliger – en femtedel<br />
af de boliger, som blev byfornyet i kvarteret. <strong>Tegnestue</strong>n voksede og der blev<br />
skabt et erfaringsgrundlag, som rustede os til at gå videre med opgaver i nyere<br />
byområder, og med nye udfordringer indenfor byfornyelse og forsøgsprojekter.<br />
BygNiNgeN og DeN aRKiTeKToNiSKe heLheD<br />
Den enkelte bygnings bidrag til helheden er helt central i tegnestuens tilgang til<br />
enhver opgave, hvad enten det er nybyggeri eller renovering. Det gælder lige fra<br />
planarbejde med bybevaring i Nakskov bymidte, over indpasning af nye huse i<br />
gadebilledet, til design af nye facader i 1960’er og 1970’er bebyggelser.<br />
11 | introduktion
Alle mennesker holder af bymidten og brokvarterernes atmosfære, med de tæt<br />
sammenvævede funktioner og skarpt afstukne byrum. De gamle huse emmer af<br />
stoflighed og det bliver en del af mange menneskers identitet at bo og leve i ældre<br />
bykvarterer. Med gader og byrum i en menneskelig skala. Med huse der danner<br />
helheder, men hvor de enkelte huses udformning og detaljer hele tiden varierer,<br />
og gør det oplevelsesrigt og rart at færdes. Med variationer i husenes arkitektur<br />
samtidig med et stærkt helhedspræg med ensartede proportioner og volumener<br />
i bygninger og byrum, hvor de enkelte huse udviser en klar kontinuitet i konstruktion,<br />
størrelse og materialevalg som et udtryk for deres egen tid.<br />
Det gode håndværk er kernen i al byfornyelse. Intuitivt opleves det gode håndværk,<br />
husenes overflader, detaljer og farver som omsorg. Der fornemmes en forbindelse<br />
fra fortiden ind i nutiden, som er vigtig for mennesker. Det gælder også<br />
de helt unge, som ellers har deres egen moderne tøjstil, musik og livsform. Men<br />
de ’hænger ud’ på Sankt Hans Torv og på Vesterbro og drømmer ikke om Ørestadens<br />
spredte boligblokke. Den ældre by og bygningskultur rummer helt åbenbart<br />
en universel kvalitet for alle på tværs af generationer.<br />
Byens udvikling gennem tiden har skabt de forskellige bykvarterers særlige træk,<br />
hvor de enkelte huse i gadebilledet fremstår som en rytmisk variation over samme<br />
tema. Det er vigtigt at respektere og fastholde de enkelte kvarterers særpræg,<br />
som det, der gør byen oplevelsesrig som helhed – som et helt musikstykke. Derfor<br />
skal renoveringen af den enkelte bygning ske med respekt for arkitektur og originalitet<br />
og med respekt for nabobygninger og helheden i gaden og kvarteret.<br />
Væggene i de fælles byrum, gadefacaderne, skal renoveres nænsomt med respekt<br />
for husenes oprindelige arkitektur, vinduer og døre, detaljer, materialer og farver.<br />
Mod gårdsiden er der derimod ofte mulighed for at tilføre boligerne dagslys og<br />
luft i form af franske døre, altaner, glaskarnapper og nye funktioner samt bygningsdele<br />
i nutidigt design. I karreernes indre kan skabes nye helheder med<br />
grønne gårdanlæg og renoverede gårdfacader.<br />
Enkelte bygninger i de ældre byområder er så ringe, at man må vælge at nedrive<br />
dem. Nybyggeri som udfyldningsbyggeri eller ’infill’ er et vigtigt redskab til at<br />
fastholde og forbedre bystrukturen og gadebilledet. Nye huse i husrækken skal<br />
være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur. Men husets bidrag til helheden er<br />
det primære krav. Derfor bør det nye hus være i dialog med sine naboer. Nogle<br />
bølgelængder må være fælles, mens andre kan afvige. Naboerne på hver side kan<br />
12 |<br />
Lindevangskvarteret<br />
Fornyelse med respekt for<br />
helheden i gadebilledet.
13 | introduktion
oven i købet være helt forskellige. Som tilfældet var ved tegnestuens infill byggeri<br />
i Pile Alle 33, hvor nabohuset til højre er en klassisk etageejendom fra 1890<br />
i gule sten med dannebrogsvinduer, mens naboen til venstre er et betonhus fra<br />
1960’erne. Det nye hus i Pile Alle 33 etablerer dialogen ved at anvende gule sten,<br />
vinduesformat og let markering af stueetagen med tilbagetrukne fuger som den<br />
ældre nabo til højre, mens dialogen med naboen til venstre er etableret ved store<br />
franske dørpartier og tilbagetrukket tagetage. Det nye hus har helt sin egen tone<br />
– uden at dominere husrækkens helhed med en skinger lyd.<br />
Sådanne hensyn bør efter min opfattelse være hovedreglen, når det drejer sig om<br />
projekter i de historiske byområder – indre by og brokvartererne. De byområder<br />
skal vi passe på. De bliver aldrig større, mens der kommer masser af nye byområder,<br />
hvor arkitekturens modekatalog kan sætte sine fingeraftryk. I fremtiden vil<br />
man i endnu højere grad værdsætte brokvarterernes homogenitet, på samme<br />
måde som vi i dag værdsætter fx Nyboder.<br />
I de nyere byområder med byggerier fra 1960’erne og 1970’erne er der ofte større<br />
frihedsgrader og måske også behov for arkitektonisk løft. Men også her gælder<br />
det om så vidt muligt at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk. I tegnestuens<br />
projekt for Bolvighus fra 1962 indgik en total fornyelse af gadefacaden<br />
med henblik på at reducere støj og energiforbrug. For at respektere ejendommens<br />
arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor det synlige søjle/dragersystem er<br />
efterisoleret udvendigt og beklædt med lys fiberbeton. Derved er de vandrette<br />
og lodrette linjer fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret<br />
facadeudtryk i moderne materialer, glas og aluminium. Ved arbejdet med denne<br />
opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede gavle og flade tage er for<br />
bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke.<br />
Denne erkendelse er ført over i tegnestuens aktuelle projekt for renovering af<br />
blokke i AKB Lundtoftegade, som er opført i 1972. Også her vil de flade tage og<br />
de gule murede gavle blive bevaret som tidstypiske markører. De triste altangangsfacader<br />
mod Lundtoftegade får derimod helt nye facader med udsmykket<br />
glas, hvor motivet refererer til stedets egen lokalitet og historie. En moderne<br />
måde at udtrykke omsorg, identitet og fornyelse.<br />
14 |<br />
Nyt i gammelt<br />
Lundtoftegade, Nørrebro.<br />
Visualisering af tegnestuens<br />
projekt for fornyelse af<br />
almene boligblokke.<br />
Nyt i gammelt<br />
Pile alle 33. infill byggeri som formidler<br />
en overgang mellem sine<br />
meget forskellige naboer ved at<br />
være i dialog med dem begge.
15 | introduktion
ByRUm og BeVaRiNg<br />
nakskov
ByBeVaRiNg i NaKSKoV<br />
Omkring 1990 arbejdede tegnestuen med bybevaring i Nakskov. I forlængelse af<br />
Miljøministeriets Planstyrelses arbejde med kommuneatlas over bevaringsværdier<br />
i Nakskov ønskede man at få afprøvet metoder til at skabe nogle planretningslinjer,<br />
som kunne fastholde og udbygge bevaringsværdierne. <strong>Tegnestue</strong>n fik til<br />
opgave at gennemføre et udviklingsprojekt med udarbejdelse af debatoplæg og<br />
kommuneplantillæg med bevaring som tema og med de enkelte områders særpræg<br />
i centrum.<br />
Debatoplægget fik form af en folder, der samtidig fungerede som plakat til opsætning<br />
i butikker og på offentlige steder. Der blev afholdt offentligt debatmøde<br />
og fra borgere og foreninger modtog kommunen en række indlæg, som blev<br />
trykt og offentliggjort. Efter bearbejdning af de indkomne kommentarer blev forslaget<br />
til kommuneplantillæg udsendt til debat i 3 måneder, hvorefter det med få<br />
justeringer blev politisk vedtaget i 1992.<br />
Kommuneplantillægget fokuserede på bymidten og udvalgte tilgrænsende områder.<br />
Kommuneplantillægget, som havde form af en lettilgængelig rapport, fungerede<br />
i årene efter som kommunens ’bibel’ i forbindelse med renoveringsprojekter,<br />
gadebelægning, butiksskiltning, vinduesudskiftninger mm.<br />
Hele forløbet var vellykket, idet det lykkedes at tage de principielle diskussioner i<br />
den første debatperiode, hvorefter ”linjen” var lagt og kunne udmøntes i meget<br />
konkrete retningslinjer i kommuneplantillægget med hensyn til bygningsudformning,<br />
materialer og farver etc. Det lykkedes også at indarbejde retningslinjer<br />
for byomdannelse med ny bebyggelse og et nyt torv i området øst for den middelalderlige<br />
bykerne.<br />
Nakskovs middelalderlige byplan er særdeles velbevaret og bevaringsværdig som<br />
helhed. Samtidig rummer bymidtens delområder yderst varierede bebyggelsesmønstre.<br />
Helhedspræget og delområdernes særpræg, som opleves successivt når<br />
man bevæger sig gennem bymidten, var udgangspunktet for retningslinjerne.<br />
Retningslinjerne skulle bevare og styrke: 1. bykernens helhedspræg, 2. delområdernes<br />
særpræg og 3. overgangene mellem delområderne (stræde/strøg/torv etc.)<br />
”Townscape” synsvinklen, som stammer fra den engelske planlægger og byteoretiker<br />
Gordon Cullen, er helt central i bybevaringen. Det gælder om at fastholde<br />
oplevelser som at dreje om hjørnet fra hovedgaden ned ad strædet, oplevelsen af<br />
strædets krumning og de korte husfacader, strædets bratte udmunding i havne<br />
18 |<br />
Nakskov bymidte<br />
middelalderlig by og gadestruktur<br />
med karakteristiske stræder fra<br />
hovedgade til havn.
Byrumsanalyse<br />
helhedspræg og særpræg.<br />
Bykernen<br />
Den østlige bymidte<br />
Bymidtekarreerne<br />
Området med kirken og Axeltorv<br />
Boligstræderne<br />
Strøggader og torve<br />
Købmandskarreerne<br />
Nye huse og lille torv<br />
Bevaringsanalyse<br />
områder og strukturer med egen identitet.<br />
Byrumsanalyse<br />
Byrum og grønne områder.<br />
19 | byrum og bevaring<br />
Byrumsanalyse<br />
Vigtige overgange.
20 |<br />
Bevaringsmanual<br />
illustrationsskitser for området<br />
omkring kirken og axeltorv.
Debatoplæg<br />
Udsnit fra debatoplæg<br />
med fokus på kvaliteter,<br />
som er værd at bevare.<br />
Bevaringsmanual<br />
Princip for belægninger<br />
og belysning i stræderne<br />
ned mod havnen.<br />
21 | byrum og bevaring
fronten, skiftet i bebyggelsesmønstre, hustyper etc. Hvis sådanne kvaliteter med<br />
variation og særpræg skal sikres, så kræver det meget konkrete og håndfaste retningslinjer,<br />
angivet i afstande, byggematerialer og tagformer.<br />
Et kommuneplantillæg følges op af detaljerede og bindende lokalplaner, men vi<br />
var i Nakskov klar over, at dette ville være en langvarig og ressourcekrævende<br />
proces for kommunen. Derfor havde tegnestuen prioriteret, at kommuneplantillæggets<br />
retningslinjer var helt konkrete, hvilket snart skulle vise sin værdi.<br />
Kort tid efter kommuneplantillæggets vedtagelse opnåede kommunen tilsagn fra<br />
Boligministeriet om 55 millioner kr. i byfornyelsesmidler til renovering af en af<br />
de markante og bevaringsværdige arbejderbebyggelser ved skibsværftet, nemlig<br />
Rosnæs. Rosnæs var opkøbt af et lokalt boligselskab, der stod som bygherre for<br />
den omfattende renovering. Boligselskabet ønskede at udskifte til plastikvinduer<br />
og billigt pladetag, i stedet for de originale trævinduer og tegltage. Efter en større<br />
diskussion fastholdt kommunen, at renoveringen skulle gennemføres med et højt<br />
kvalitetsniveau, med henvisning til kommuneplantillægget, hvor der for Rosnæs<br />
var fastsat krav om oprindelige materialer, herunder fx tegltage med skorstene og<br />
vinduer af træ. Det er en herlig fornemmelse at vide, at tegnestuens arbejde har<br />
bidraget til at sikre en bevaringsværdig bebyggelse.<br />
22 |<br />
Fra manual til realisering<br />
Torvet Sønderport<br />
renoveret efter tegnestuens<br />
detailprojekt for belægninger,<br />
bænke og andet byudstyr.<br />
Fra manual til realisering<br />
Boligbebyggelsen Rosnæs<br />
renoveret efter kommuneplantillæggets<br />
retningslinier om<br />
anvendelse af oprindelige<br />
materialer som tegl på tagene<br />
og vinduer af træ.
23 | byrum og bevaring
ByFoRNyeLSe<br />
i københavn
KøBeNhaVN<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns første erfaringer med byfornyelse blev indvundet i Københavns<br />
Kommune i 1989. Efterhånden kom en lang række af projekter til. På de følgende<br />
sider vises en repræsentativ vifte af fornyede ejendomme i indre by, på Christianshavn,<br />
Nørrebro, Vesterbro, Østerbro og Nordvest. Projekterne er gennemført af<br />
tegnestuen over en 20årig periode, lige fra Sankt Peders Stræde 20 i 1989 til<br />
Odensegade 212 i 2009.<br />
De tidligste projekter blev formelt gennemført efter saneringsloven. I starten af<br />
1990’ erne kom Københavns kommune imidlertid rigtig i gang med byfornyelsesloven,<br />
især inden for rammerne af Helhedsplanen for indre Vesterbro, men også<br />
i udvalgte karreer på Nørrebro. Alene byfornyelsen af indre Vesterbro var fra starten<br />
budgetteret til at koste ca. 6 mia. kroner.<br />
I Københavns Kommune blev mange opgaver uddelegeret via byfornyelsesselskaberne,<br />
det socialdemokratiske Byfornyelsesselskabet København og det borgerlige<br />
SBS Byfornyelse, som havde tilknytning til Grundejernes Investeringsfond. Forvaltningen<br />
af helhedsplanen for indre Vesterbro blev fordelt, med 2/3 til ”socialdemokraterne”<br />
og 1/3 til de ”borgerlige”. Det lille nydannede Håndværkets Byfornyelsesselskab<br />
kom i klemme og blev henvist til Holmbladsgadekvarteret, idet<br />
den daværende socialdemokratiske overborgmester Egon Weidekamp mente at<br />
han allerede havde tilgodeset den borgerlige fløj.<br />
Byfornyelsesselskaberne skulle bl.a. administrere de såkaldte ”rådeover” ejendomme,<br />
som var private spekulationsejendomme med store istandsættelsesbehov.<br />
Det betød, at de private rådgivere, os selv inklusive, bejlede til byfornyelsesselskaberne<br />
for at få del i opgaverne. Det var før, der var noget der hed udbudsdirektiver.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n fik enkelte opgaver fra byfornyelsesselskaberne, men vi<br />
blev aldrig forlovet med nogen af dem, og det var, set i bakspejlet, nok meget<br />
godt. Vi lærte at klare os selv og udviklede hen ad vejen tegnestuens eget ”brand”<br />
med løbende forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n beskæftiger arkitekter og bygningskonstruktører, som yder teknisk<br />
rådgivning til en bred kundekreds. For at kunne håndtere byfornyelsesopgaverne<br />
blev der hurtigt sat fokus på økonomi og byggestyring. I langt de fleste opgaver<br />
fungerer tegnestuen som totalrådgiver, i samarbejde med tilknyttet ingeniørfirma<br />
og administrator. Det betyder at tegnestuen igennem hele perioden har kunnet<br />
fastholde den traditionelle arkitektrolle som bygherrens tillidsmand. Også i tider,<br />
hvor den entreprenørstyrede totalentreprise blev populær hos mange bygherrer.<br />
26 |<br />
Trepkasgade 35<br />
modernisering med badeværelser,<br />
køkkener og franske altaner mod<br />
gården.
Vedbækgade 410<br />
gårdfacade med nye vinduer<br />
og puds i indfarvet juramørtel.<br />
En stor del af af tegnestuens kunder har været andelsboligforeninger. De havde<br />
gyldne tider i de første mange år under byfornyelsen. Alle vedligeholdelsesarbejder<br />
blev betalt af det offentlige og selv efter omfattende moderniseringer forblev<br />
huslejen rimelig. I de senere år blev støtteomfanget mindre.<br />
Andelsboligforeningerne var gode bygherrer. Beboerne havde positiv interesse i<br />
sagen, projekterne skulle vedtages demokratisk på foreningens generalforsamling<br />
og de nedsatte byggeudvalg var som regel gode sparringspartnere for os rådgivere.<br />
Vores oplevelse i de år var, at andelsboligforeningerne, til forskel fra ejerforeningerne,<br />
generelt havde fokus på fælles interesser og på at opnå fodslag. I dag, hvor<br />
lovgivningen har ødelagt andelsboligbegrebet ved individualisering og overbelåning,<br />
er der ikke den store forskel.<br />
NøRReBRo<br />
Københavns kommune besluttede i 199394 at få renoveret en række af deres<br />
mest nedslidte (TOR) ejendomme, som de dog nogle få år senere af staten blev<br />
tvunget til at sælge for at få penge i den slunkne kommunekasse. Nogle af disse<br />
opgaver landede på tegnestuens bord. Det drejede sig om ejendommene Vedbækgade<br />
410, Skodsborggade 17/Nordbanegade 26 på Nørrebro og Rughavevej11/Skolegade<br />
13A+B i Valby. Ejendommene skulle renoveres på ”tag og fag”,<br />
hvilket gav tegnestuen gode erfaringer med anvendelsen af naturskifer og indfarvet<br />
Juramørtel til at friske de triste gårdfacader op.<br />
Få år senere gennemførte vi et forsøgsprojekt på Nørrebro med tegnestuens nyudviklede<br />
tilbygningssystemsystem Xtension, som er beskrevet nærmere i kapitlet<br />
om byfornyelsesforsøg. Projektet blev gennemført i ejendommen Brohusgade<br />
1012, som var en nydannet andelsboligforening efter at et stort beboerflertal op<br />
til byfornyelsen havde besluttet at overtage den private Mejeristiftelse fra 1890.<br />
Ejendommen bestod af 20 små toværelses lejligheder på ca. 50 m 2 . Kommunen<br />
foreslog at lejlighederne blev slået sammen to og to. Beboerne strittede imidlertid<br />
voldsomt imod, og kommunen var på det tidspunkt ikke indstillet på at tvinge<br />
nogle, så sammenlægningen blev ikke til noget. <strong>Tegnestue</strong>ns tilbygningssystem<br />
kom herefter til sin ret, idet de små lejligheder i stedet fik tilført en køkkenudvidelse<br />
med lys og luft.<br />
VeSTeRBRo<br />
Helhedsplanen for indre Vesterbro gav retningslinjer for en bevarende byfornyelsesindsats,<br />
hvor kun meget få bygninger skulle rives ned. Det var Vesterbros<br />
held. Men prisen havde været høj. I årene før havde Københavns Kommune<br />
27 | byfornyelse københavn
med Egon Weidekamp i spidsen ødelagt det indre Nørrebro med omfattende<br />
saneringer hen over hovedet på borgerne og med husbesættelser og voldsomme<br />
gadekampe til følge.<br />
I løbet af 1990’erne gennemførte tegnestuen en række projekter for andelsboligforeninger<br />
på Vesterbro, men inden da udførte vi to enkeltstående projekter med<br />
etablering af nye badeværelser og køkkener. Det var i Oehlenschlægersgade 5353A<br />
og Saxogade 9294, som tidligere havde fået fornyet tag og facader i en første etape.<br />
Vi gennemførte så anden etape med indvendig modernisering. Etapedelingen<br />
som princip var ikke en rationel måde at gennemføre byfornyelse på og indenfor<br />
helhedsplanområdet på indre Vesterbro blev alle ejendomme da også renoveret<br />
gennemgribende i én omgang. Og det på et ganske højt kvalitetsniveau. Det var<br />
fx obligatorisk ved fornyelse af skifertage at anvende naturskifer, hvor til sammenligning<br />
Frederiksberg kommune kun gav støtte til eternitskifer og ejendommene<br />
selv måtte betale merprisen, hvis de ville have naturskifer.<br />
Prisen for den normale gennemgribende byfornyelse lå på 1015.000 kr/m 2<br />
eks. moms. Det svarede til, at istandsættelsen af en gennemsnitejendom kostede<br />
omkring 1 mio kr. pr. lejlighed i håndværksudgifter eks. moms. Istandsættelsen<br />
af den fredede Skomagerstiftelse på hjørnet af Istedgade og Gasværksvej kostede<br />
hele 20.000 kr./m 2 eks. moms. Det var også noget, der blev talt om i branchen.<br />
En af de ejendomme, der stod over for en gennemgribende byfornyelse på Vesterbro,<br />
var andelsboligforeningen Eskildsgade 1315. Ud over tag og facader, nye<br />
badeværelser og køkkener fik andelsboligforeningen et fint fælleslokale indrettet<br />
i en del af loftsrummet med adgang til en dejlig ny fælles tagterrasse med udsigt<br />
over byens tage. Samtidig var ejendommen såkaldt værtsejendom for tegnestuens<br />
forsøgsprojekt med præfabrikerede stålbunde, som omtales nærmere i kapitlet<br />
om forsøgsprojekter.<br />
Nogle år senere byfornyede vi A/B Eskildsgade 3234, som udover tag og facader<br />
også skulle have nye badeværelser. <strong>Tegnestue</strong>n foreslog, at badeværelserne blev<br />
gennemført som forsøg, hvor tegnestuen i forlængelse af Eskildsgade projektet<br />
skulle færdigudvikle et samlet byggesystem med både gulv og vægelementer i<br />
rustfri stål. Byggeskadefonden bakkede ideen op, men kommunen ville ikke<br />
være med, så badeværelserne blev udført traditionelt.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n byfornyede en husrække på tre ejendomme Absalonsgade 11, 13 og<br />
15. Projektet var bl.a interessant fordi Københavns Kommune gennemførte et<br />
28 |<br />
VeSTeRBRo<br />
ejendomme fornyet<br />
af Pålsson arkitekter<br />
1<br />
Udviklingsprojekter gennemført<br />
af Pålsson arkitekter<br />
1. hedebygade 33a<br />
Forsøg med energioptimering<br />
2. eskildsgade 1315<br />
Forsøg med lette stålbunde
2<br />
istedgade / abel Cathrinesgade<br />
gennemgribende fornyelse af<br />
markant hjørne på Vesterbro.<br />
29 | byfornyelse københavn
projekt med at genskabe en original tidstypisk farvesætning af facader, vinduer<br />
og kviste i Absalonsgade fra den udspringer i museumsgaden ved Københavns<br />
Bymuseum og ned til Istedgade. Projektet var en reaktion mod de mange nye<br />
hvide farveløse vinduer, som blev brugt ved tidens byfornyelse. Kommunen havde<br />
af arkitekt Bente Lange fået udarbejdet en farvemanual for hele gaden. Med udgangspunkt<br />
i den stod tegnestuen for farvesætning af de tre nævnte ejendomme<br />
med anvendelse af indfarvet juramørtel på facaderne og med mikroafrensede og<br />
linoliemalede vinduer. Gaden står i dag med en fin helhed af mindre ejendomme<br />
med en stor variation i farver og overflader og detaljer.<br />
På ydre Vesterbro udførte tegnestuen flere projekter i Hedebygadekarreen og i<br />
nabokvarteret Ballum Nord. I Hedebygadekarreen, hvor kommunens største samlede<br />
økologiprojekt fandt sted, var tegnestuen involveret i et økologisk forsøgsprojekt<br />
i andelsboligforeningen Hedebygade 33A. Det var et spændende projekt<br />
med nye tagboliger og to køkkentårne på gårdfacaden, opført i tegnestuens nyudviklede<br />
tilbygningssystem Xtension. Den økologiske målsætning var at minimere<br />
bygningens energiforbrug gennem anvendelse af centralt placerede radiatorer,<br />
særlige forsatsrammer og passiv solvarme.<br />
Nogle år senere byfornyede tegnestuen to store sammenhængende andelsboligforeninger<br />
på den anden side af Hedebygade mod Ballumgade, Møgeltøndergade<br />
og Tøndergade. Også i disse ejendomme blev der – udover badeværelser, køkkener<br />
og franske altaner – indrettet nye tagboliger med indskårne tagaltaner og et enkelt<br />
nyt køkkentårn mod gården. I den ene andelsboligforening var lejlighederne<br />
så små, at kommunen forlangte lejlighedssammenlægninger som en forudsætning<br />
for at give byfornyelsesstøtte. Det var første gang vi oplevede at kommunen<br />
stillede et absolut krav om sammenlægning. Men det var yderst fornuftigt, da<br />
det gav mere tidssvarende boliger og begrænsede udgifterne en smule. Det gav<br />
selvfølgelig tegnestuen nogle udfordringer med at udforme nye lejligheder på<br />
tværs af de eksisterende lejlighedsskel, og med at opnå enighed blandt beboerne,<br />
hvoraf nogle jo i sagens natur skulle genhuses permanent et andet sted.<br />
Ejendommenes ydre istandsættelse og farver på facademørtel og vinduer blev<br />
ved kommunens mellemkomst koordineret med tvillingeejendommene ned ad<br />
Hedebygade, som var opført samtidig i samme arkitektur. Facaderne blev pudset<br />
op i juramørtel i samme tone fra sokkel til tag uden fremhævning af detaljer med<br />
afvigende farver, så facadeudtrykket fremstår roligt med detaljerne tegnet fint af<br />
lys og skygge. Efterfølgende er gadebelægning og beplantning blevet fornyet, og<br />
området står i dag meget smukt og helstøbt.<br />
30 |<br />
Tøndergade / Ballumgade<br />
gårdrum med renoverede facader<br />
og et enkelt nyt køkkentårn.
Blekingegade 2<br />
<strong>Tegnestue</strong>n renoverede den<br />
berømte dækadresse – uden at<br />
finde oversete sprængstoffer.<br />
KVaRTeRLøFT hoLmBLaDSgaDe<br />
Da byfornyelsesindsatsen på Vesterbro ebbede ud, tog kommunen fat på kvarterløft<br />
i andre områder, bl.a i Holmbladsgadekvarteret, hvor tegnestuen gennemførte<br />
flere projekter. Projekterne blev administreret af kommunens nedsatte kvarterløftsekretariat.<br />
Der blev sat fokus på økologi. Så meget at økologiske elementer<br />
i projektansøgningerne ofte var en forudsætning for at få byfornyelsesstøtte. Der<br />
var tale om spredt beliggende projekter.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns første projekt var i Østrigsgade 59, en andelsboligforening som ønskede<br />
at gennemføre lejlighedssammenlægninger på frivillig basis, hvilket kommunen<br />
havde stor velvilje overfor. Det var et langvarigt puslespil med indspil fra<br />
tegnestuen og efterfølgende dialog blandt beboerne. Det tog over 2 år, men faldt<br />
til sidst på plads. Som led i fornyelsen blev gennemført de påkrævede økologiske<br />
tiltag som varmegenvinding mm.<br />
Det næste projekt var en renovering af andelsboligforeningen Blekingegården,<br />
som lå på Holmbladsgade 49 og den spektakulære adresse Blekingegade 2, hvor<br />
Blekingegadebanden havde deres hemmelige dækadresse. Vi fandt dog ingen<br />
oversete sprængstoffer under renoveringen. Det gjorde vi heller ikke da vi flere<br />
år senere moderniserede en anden af bandens dækadresser, nemlig Herman<br />
Bangs Alle 4 på Frederiksberg. Projektet i Blekingegården fik byfornyelsesstøtte,<br />
fordi der indgik en væsentlig forbedring af butiksfacaderne, dels mod Blekingegade,<br />
men nok så væsentligt mod strøjgaden Amagerbrogade. DER Radio rykkede<br />
ud og Fakta rykkede ind. Med kommunen som bussemand lykkedes det tegnestuen<br />
at opnå en fin og afdæmpet butikskiltning.<br />
For Håndværkets Byfornyelsesselskab gennemførte vi et projekt for en såkaldt<br />
rådeoverejendom, som af kommunen var blevet overtaget fra en privat spekulant<br />
med henblik på byfornyelse. Det var en lille ejendom i Bøhmensgade 68,<br />
som blev sat totalt i stand, moderniseret og forsynet med nyt gårdanlæg. Byggeriets<br />
opstart blev noget forsinket, da der i stueetagen var enkelte lejere, hvis forretninger<br />
– nogle med røde lygter – først skulle afvikles, før det lykkedes at få dem<br />
flyttet og genhuset permanent. Den sidste ejendom i Holmbladsgadekvarteret<br />
var i Vermlandsgade 70, 72 m.fl., hvor vi tegnede et nyt fælleslokale i tagrummet<br />
med tilhørende fælles tagterrasse og en masse solceller på taget.<br />
KVaRTeRLøFT NoRDVeST<br />
Også i Nordvest kvarteret kom der kvarterløft. Midlerne var begrænsede og pengene<br />
gik især til renovering af tag og facader ud fra en strategi om, at det ville<br />
31 | byfornyelse københavn
stimulere andre til at sætte deres ejendomme i stand. <strong>Tegnestue</strong>n gennemførte<br />
tre projekter. Det første var andelsboligforeningen Christiansberg på Hjortholms<br />
Alle 3, 3A og 5, som fik nyt tag og fine nymalede facader. Det næste var andelsboligforeningen<br />
Svanen, Svanevej 33 m.fl., som ligger lige over for tegnestuens<br />
domicil på Svanevej 26. Også her gjaldt projektet tag og facader. <strong>Tegnestue</strong>n gav<br />
et fordelagtigt tilbud til foreningen for at få opgaven. Vi ville jo gerne have indflydelse<br />
på vores egne umiddelbare omgivelser, hvilket altså også lykkedes.<br />
Kommunens støtte til projekterne blev administreret af et lokalt placeret kvarterløftsekretariat,<br />
som holdt til i Hareskovbanens gamle station ved Lygten. Udover<br />
støtten til boligejendommene ville sekretariatet også gerne gøre en indsats for at<br />
forbedre den meget brogede butiksskiltning i starten af Frederikssundsvej nede fra<br />
Lygten. Det skulle ske gennem støtte til et pilotprojekt, som så skulle skabe positiv<br />
afsmittende virkning.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns faste fotohandler på hjørnet af Hejrevej og Frederikssundsvej var interesseret<br />
i at medvirke og at få støtte til ny skiltning. Forretningens daværende<br />
skiltning var helt anarkistisk med ind og udvendige skiltning i gul, sort og rød.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n blev engageret og gennemførte en renovering af hele butiksfacaden<br />
med en stærkt forenklet skiltning. Fotohandleren var nervøs for at forretningen<br />
ville blive for usynlig i gadebilledet. Det viste sig heldigvis at være ubegrundet,<br />
for butikkens omsætning har efterfølgende været stigende. Den positive afsmittende<br />
effekt i gadebilledet kan allerede anes, men at få nedbragt gadeskiltningens<br />
samlede ”støjniveau” er naturligvis en lang proces.<br />
KoNDemNaBLe ejeNDomme<br />
Ved siden af de udpegede byfornyelsesområder var det muligt via kommunens<br />
Boligkommission at få byfornyelsesstøtte til ejendomme med kondemnable forhold,<br />
typisk fælles deletoiletter på køkkentrappen. <strong>Tegnestue</strong>n gennemførte to<br />
sådanne projekter for andelsboligforeninger på Østerbro, som udover støtte til<br />
nye badeværelser også fik støtte til andre påtrængende arbejder som tag og facader.<br />
Den første opgave var i Ribegade 10A10B, den anden var i Assensgade 1012.<br />
Boligkommissionens støtte kom mange ejendomme til gode på Østerbro, hvor<br />
den almindelige byfornyelse aldrig nåede ud.<br />
ReNoVeRiNg FoR PRiVaTe BygheRReR<br />
Udover byfornyelsesopgaverne har tegnestuen udført en lang række renoveringsprojekter,<br />
finansieret privat af de enkelte bygherrer. Som en af de sjove opgaver<br />
kan nævnes en ejendom på hjørnet af Valby langgade og Gammel Jernbanevej,<br />
32 |<br />
Frederikssundsvej / hejrevej<br />
Fornyelse af butiksskiltning<br />
– desværre uden at facaden blev<br />
fornyet i sin helhed.
hvor tegnestuen bistod en privat bygherre med facaderenovering, tagboliger, indretning<br />
af restaurant samt konvertering af et gammelt baghus til bolig. Projektet,<br />
hvor bygherren yderligere havde indrettet kunstgalleri og skulpturhave i gården,<br />
modtog Valby Lokalråds arkitekturpris i form af en plakette til huset og et diplom<br />
og en check til tegnestuen.<br />
En anden interessant opgave, som tegnestuen løste, var renoveringen af den fredede<br />
ejendom Torvegade 32 på Christianshavn. Ejendommen, som er fra midten<br />
af 1700tallet, havde henligget tom og forfalden i en lang årrække og var til sidst<br />
blevet eksproprieret af Københavns kommune, som ikke ville ophæve fredningen<br />
og give den daværende private ejer tilladelse til nedrivning og nybyggeri.<br />
Københavns Kommune og Byfornyelsesselskabet København indbød herefter til<br />
en totalentreprisekonkurrence om istandsættelse af ejendommen, som altså stadig<br />
var fredet.<br />
Vi deltog i konkurrencen sammen med entreprenørfirmaet Søtoftegård og vandt<br />
konkurrencen med et forslag, hvor vi bevarede sidebygningen med den karakteristiske<br />
bindingsværksgavl, hvilket ellers ikke var et krav i konkurrencen. Ejendommens<br />
fredning blev opretholdt, selv om bygningens elendige tilstand bevirkede,<br />
at store dele af de øverste etager reelt blev nedtaget og opbygget på ny, bl.a med<br />
nye skæve vinduer i gadefacaden, efter krav fra fredningsmyndighederne.<br />
Som et af de seneste projekter kan nævnes et stort projekt for en privat bygherre,<br />
i Odensegade 212 på Østerbro, hvor der, udover renovering af tag og facader, er<br />
skabt tilgængelighed via elevatorer til samtlige 55 boliger. Det var noget af et<br />
puslespil at skaffe elevatoradgang til samtlige boliger i forhus og sidebygninger.<br />
Det lykkedes imidlertid ved brug af 4 forskellige metoder med indretning af minielevatorer<br />
i tidligere køkkentrapper og med elevatorer i nye glastårne på gårdfacaden<br />
i forskellige varianter.<br />
odensegade 212<br />
ejendommen fik renoveret tag<br />
og facader og nye elevatorer<br />
og altaner på gårdsiden.<br />
33 | byfornyelse københavn
Udvalgte renoveringer<br />
København<br />
De følgende sider viser et udvalg af de renoveringsopgaver,<br />
som tegnestuen har gennemført i København<br />
i perioden 19852010. Helheder og detaljer – rum,<br />
facader, materialer – nænsom bevaring og fornyelse.<br />
Nørre Voldgade 2<br />
herlig udsigt over byens tårne fra<br />
altan i nyetableret tagbolig.<br />
34 |
35 | byfornyelse københavn
Nørre Voldgade 2<br />
Stor nyindrettet tagbolig i Københavns<br />
grundejerforenings ejendom ved jarmers Tårn.<br />
36 |
37 | byfornyelse københavn
38 |<br />
Torvegade 32<br />
gadefacade efter renovering.<br />
Torvegade 32<br />
gadefacade før renovering.
Torvegade 32<br />
gårdfacade og sidebygning<br />
renoveret efter vinderforslag<br />
i konkurrence om renovering<br />
af det fredede men meget<br />
forfaldne 1700tals hus.<br />
Tegne stuens forslag bevarede<br />
sidehuset med den karakteristiske<br />
bindingsværksgavl.<br />
39 | byfornyelse københavn
Vedbækgade 410<br />
Nedslidt kommunal udlejningsejendom sat i<br />
stand med ny naturskifer på taget og indfarvet<br />
puds til at live facaderne op.<br />
40 |
Vedbækgade 410<br />
gårdfacade efter<br />
fornyelse.<br />
41 | byfornyelse københavn
Skodsborggade / Nordbanegade<br />
København kommunes ejendom på hjørnet af Skodsborggade<br />
og Nordbanegade fik genskabt gadefacaden<br />
med juramørtel og rødt kalk på gule sten.<br />
42 |
Brohusgade 1212a<br />
en gammel mejeristiftelse fik<br />
tilført en køkkenudvidelse med<br />
lys og luft til de små lejligheder.<br />
43 | byfornyelse københavn
hjortholms alle 35, København NV<br />
andelsboligforeningen fik kvarterløftmidler<br />
til nyt tag og nymalede facader.<br />
44 |
45 | byfornyelse københavn<br />
istedgade/ helgolandsgade, København V<br />
ejendommen fik istandsat facaden og ny nobel<br />
skiltning til de farverige kældererhverv.
eskildsgade 1315. København V<br />
ejendommen blev istandsat med nyindrettet<br />
restaurant i stueetagen. Tegningerne viser det<br />
projekterede planteespalier på gavl og gårdfacader<br />
med ny tagterrasse med adgang fra nyt beboerlokale<br />
i tagrummet.<br />
46 |
47 | byfornyelse københavn<br />
eskildsgade 1315<br />
andelsboligforeningens nye fælles tagterrasse<br />
fejres af byggeudvalg, administrator og arkitekt.
Ballumgade / hedebygade<br />
To sammenhængende andelsboligforeninger i<br />
hedebygade, Ballumgade og møgeltøndergade<br />
blev gennemgribende fornyet med facaderenovering<br />
og indvendig modernisering. ejendommene udgør<br />
det meste af karreen præcis midt i luftbillledet.<br />
Nederst i billedet ses hedebygadekarreen, hvor<br />
tegnestuen har gennemført energirigtig fornyelse<br />
i nr. 33a bag det store træ.<br />
48 |
Ballumgade / hedebygade<br />
Lejlighederne fik nye badeværelser og<br />
køkkener med franske altaner og der<br />
blev også plads til et enkelt køkkentårn.<br />
49 | byfornyelse københavn
hedebygade 33a<br />
økologisk forsøgsprojekt med energibesparende tiltag.<br />
50 |
51 | byfornyelse københavn<br />
hedebygade 33a<br />
Nænsomt renoveret gadefacade.
52 |<br />
odensegade 212<br />
Udover renovering af tag og facader<br />
blev der på gårdsiden etableret altaner<br />
og elevatoradgang til samtlige 55<br />
boliger.<br />
Tegningen viser placeringen af de<br />
4 elevatorer, hvoraf 3 blev placeret<br />
i de gamle køkkentrapper.
53 | byfornyelse københavn<br />
odensegade 212<br />
gadefacade.
ByFoRNyeLSe<br />
svømmehalskvarteret<br />
Frederiksberg
NoRDeURoPaS TæTTeSTe ByomRåDe<br />
Frederiksberg Kommune kom hurtigere end Københavns Kommune i gang med<br />
at anvende den nye byfornyelseslov. Kommunen udpegede i 1987 Svømmehalskvarteret<br />
som byfornyelsesområde, og med god grund. Svømmehalskvarteret er<br />
Nordeuropas tætteste byområde og havde på det tidspunkt mange nedslidte og<br />
utidssvarende ejendomme. Ejendommene var typisk nedslidt på tag og facader,<br />
et fåtal havde badeværelser, og i nogle ejendomme var der ikke toilet i lejligheden,<br />
men derimod et toilet på bagtrappen til deling med naboen. Opvarmningen var<br />
også gammeldags, så kommunen benyttede byfornyelsen til at få forsynet ejendommene<br />
med fjernvarme.<br />
Den største koncentration af dårlige ejendomme lå i Svømmehalskvarterets østlige<br />
del mellem Aksel Møllers Have og Falkoner Alle. Og det var da også her, man<br />
startede. Ligesom i Københavns Kommune valgte man at gennemføre byfornyelsen<br />
karrévis. Først blev udsendt et debatoplæg til beboerne i den karré, som stod<br />
for tur. Derefter fik de enkelte ejendomme tilsendt en såkaldt opfordring med<br />
forslag til arbejder, som kommunen mente var relevante. Samtidig blev processen<br />
til fornyelse af gårdrummet startet med et skitseforslag til et fælles gård anlæg.<br />
Opfordringerne til de enkelte ejendomme var udformet på baggrund af registreringer<br />
udarbejdet af byfornyelsesselskaberne for kommunen. I de første mange år<br />
lagde opfordringerne op til en ret gennemgribende renovering og modernisering<br />
med markant støtte fra det offentlige som lokkemad. Det typiske projekt indeholdt<br />
fornyelse af tag og facader, kældre og kloakker, varmeanlæg og nye badeværelser<br />
og køkkener.<br />
Lige i starten var der hos nogle beboere skepsis overfor kommunen og byfornyelsen,<br />
men efter et par år vendte stemningen, med enkelte undtagelser, til en positiv<br />
holdning til byfornyelse. Det gik op for folk, hvor meget de i virkeligheden<br />
fik for pengene og op gennem 1990’erne pressede andelsboligforeningerne ofte<br />
på for at få deres karré og ejendom med i byfornyelsen.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n fik to opgaver i den første karré, der blev udpeget til byfornyelse i<br />
1987. Det var Rolfsvej 2426 og hjørneejendommen Rolfsvej 30 / Yrsavej 8, som<br />
fik kvarterets første murede badetårn på en fri gavl. I det projekt kom tegnestuen<br />
imidlertid til at betale nogle lærepenge. Ved udskiftning af gadefacadens vinduer<br />
var der nogle af de murede stik over vinduerne, som faldt ned. Entreprenøren<br />
har sikkert øjnet chancen for ekstrafortjeneste, for det endte med at et stort antal<br />
stik blev nedtaget, stålforstærket og ommuret. Med det resultat, at vi måtte bede<br />
kommunen om ekstra penge til byfornyelsessagen, som var en af kommunens<br />
56 |<br />
Xtension<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns fleksible tilbygningssystem,<br />
hvor præfabrikerede<br />
elementer nedhejses i bygningen.
Byfornyelseskatalog<br />
i en karré ved godthåbsvej udarbejdede tegnestuen<br />
sammen med SBS Byfornyelse et såkaldt<br />
byfornyelseskatalog som arbejdsredskab for<br />
beboerdialogen.<br />
Byfornyelsesekspertise<br />
Frederiksberg Kommunes byfornyelsesdynamo<br />
Pelle guldberg, <strong>Karsten</strong> Pålsson samt tidligere<br />
boligminister Lotte Bundsgaard snakker byfornyelse.<br />
57 | byfornyelse svømmehalskvarteret
første. Vi var ikke populære i teknisk udvalg, hvor formanden viceborgmester<br />
Jørgen Christiansen senere sagde til mig, at man efter hans mening bare skulle<br />
have skyndt sig at sætte de nye vinduer i, og så mure stikkene op igen. Set i bakspejlet<br />
må jeg nok give ham ret.<br />
De fleste af tegnestuens kunder var andelsboligforeninger, men vi gennemførte<br />
også to projekter for KAB administrerede udlejningsejendomme. Først ejendommen<br />
Bjarkeshus på Bjarkesvej 6/Aksel Møllers Have 3032, hvor lejerne fik tilbudt<br />
at få badeværelser til en given huslejeforhøjelse. De fleste beboere sagde ja, mens<br />
et mindretal ikke ønskede at få badeværelse. De havde ret til at sige nej i henhold<br />
til byfornyelseslovens regler om individuel vetoret, og det blev selvfølgelig<br />
respekteret. Bjarkeshus var imidlertid både første og sidste gang tegnestuen gennemførte<br />
et badeværelsesprojekt med individuelle vetoer. Andelsboligforeningernes<br />
fællesskab var nødt til at blive enig om en samlet badeværelsesløsning, hvilket<br />
jo også var både billigere og mere rationelt end en halv løsning. Af samme<br />
grund udgik lejernes individuelle vetoret da også af byfornyelsesloven nogle år<br />
senere. Den anden KAB ejendom var Rolfshus, Rolfs Plads 814, som blot fik skiftet<br />
vinduer, da der ikke var ønsker om nye badeværelser på det tidspunkt.<br />
De årlige statslige rammer for kommunernes byfornyelse blev øget, også i Frederiksberg<br />
Kommune. Tempoet i kommunens byfornyelse blev øget og for tegnestuen<br />
gik det slag i slag efterhånden som karreerne blev sat i spil. I nogle karreer<br />
fik vi rækker af ejendomme, som gav mulighed for at skabe helheder og spændende<br />
projekter med renoverede gadefacader samt tilbygninger og glaskarnapper<br />
på gårdfacaderne.<br />
Det gælder fx karreerne på hver sin side af Helgesvej, hvor der i begge karreer<br />
blev gennemført forsøgsprojekter med tilbygninger på gårdfacaderne. Først i andelsboligforeningen<br />
Helgesvej 7,911, hvor tegnestuen gennemførte et nervepirrende<br />
byfornyelsesforsøg med nedhejsning af fabriksfremstillede rumstore elementer<br />
med bad og køkken. Og senere på den anden side af Helgesvej, hvor vi<br />
gennemførte tegnestuens måske mest vellykkede forsøgsprojekt, hvor 70 boliger<br />
fik nye køkkener i glaskarnapper ved hjælp af tegnestuens nyudviklede tilbygningssystem<br />
Xtension. Det drejede sig om Helgesvej 66A, 812 og 14 samt Roarsvej<br />
17 i karre 24. Projekterne er beskrevet nærmere i kapitlet med forsøgsprojekter.<br />
Et par år senere gennemførte vi en samlet byfornyelse af 7 ejendomme i en karré<br />
ved Folkvarsvej. Det var Rolfsvej 1/ Falkoner Alle 33, Falkoner Alle 31/ Folkvars<br />
58 |<br />
SVømmehaLSKVaRTeReT<br />
ejendomme fornyet<br />
af Pålsson arkitekter<br />
Udviklingsprojekter gennemført<br />
af Pålsson arkitekter<br />
1. Karré ved godthåbsvej / Sindshvilevej<br />
Forsøg med byfornyelseskatalog<br />
og beboersamarbejde. 1989.<br />
2. Lollandsvej 2628<br />
Forsøg med indbygning af fabriksstøbte<br />
badeværelser. 1995.<br />
3. Rolfsvej / adilsvej<br />
Forsøg med præfabrikerede lette<br />
badeværelseselementer. 1996<br />
4. helgesvej 711<br />
Forsøg med præfabrikerede<br />
rumstore tårnelementer. 1997<br />
5. helgesvej 614 / Roarsvej 17<br />
Forsøg med tilbygningssystemt<br />
Xtension. 2000<br />
6. Karré ved Rolfsvej / Folkvarsvej<br />
Samlet byfornyelse af 7 ejendomme<br />
gennemført i partnering. 2004
Nordre Fasanvej<br />
Thurøvej<br />
Guldborgvej<br />
Nyelandsvej<br />
Nandrupsvej<br />
Guldborgvej<br />
Sprogøvej<br />
Nordre Fasanvej<br />
Falstersvej<br />
Lollandsvej<br />
Bentzonsvej<br />
2<br />
Langelandsvej<br />
Bentzonsvej<br />
Kong Georgs Vej<br />
Holger Danskes Vej<br />
Ærøvej<br />
Langelands Plads<br />
Bjarkesvej<br />
Bogøvej<br />
Godthåbsvej<br />
Langelandsvej<br />
Rolfs Plads<br />
Nyelandsvej<br />
Kronprinsesse Sofies Vej<br />
Aksel Møllers Have<br />
Yrsavej<br />
Aksel Møllers Have<br />
Folkvarsvej<br />
Rolfsvej<br />
59 | byfornyelse svømmehalskvarteret<br />
1<br />
Adilsvej<br />
Helgesvej<br />
Roarsvej<br />
3 4<br />
Falkoner Alle<br />
Adilsvej<br />
Sindshvilevej<br />
6<br />
5<br />
Holger Danskes Vej<br />
Godthåbsvej<br />
Christian Richardts<br />
i Svømmehalskvarteret er der fra<br />
1987 til 2007 gennemført byfornyelse<br />
i 17 af 29 karreer. af de 3.600 boliger,<br />
som er byfornyet, har Pålsson arkitekter<br />
stået for ca. 700 boliger – svarende til<br />
omkring en femtedel af indsatsen.<br />
Kong Georgs Vej<br />
Falkoner Alle<br />
Franckesvej<br />
Svømm<br />
Freder<br />
Målforhold<br />
Kort- og mat<br />
Fil: Kortsalg/analogt/2
vej 2A og 2B samt ejendommene Folkvarsvej 46, 8, 10, 12 og 14. Byfornyelsen<br />
blev i samarbejde med kommunens byfornyelseskontor, gennemført som én byggesag<br />
i partnering. Det tidligere nævnte forsøgsprojekt ved Helgesvej var også<br />
gennemført i partnering, og byfornyelseskontoret ønskede partneringmodellen<br />
afprøvet igen for at se om der ad den vej kunne opnås besparelser. Projektet blev<br />
gennemført med et flot resultat, men det endelige byggeregnskab antydede ikke<br />
at partnering var vejen frem. Indbudt hovedentreprise var og er fortsat den bedste<br />
udbudsform, når bygherre og rådgiver vil have hånd i hanke med både pris og<br />
kvalitet.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n gennemførte byfornyelse af en lang række ejendomme, som man<br />
kan se på oversigtskortet side 59. Af enkeltstående projekter bør nævnes andelsboligforeningen<br />
Lollandsvej 2628, hvor tegnestuen gennemførte Danmarks første<br />
nedsænkning af nøglefærdige badekabiner gennem taget i en byfornyelsesejendom.<br />
Projektets positive resultater betød et markedsgennembrud for de<br />
tunge badekabiners anvendelse i renoveringsprojekter i Danmark. Projektet er<br />
beskrevet nærmere i kapitlet om forsøgsprojekter.<br />
Andelsboligforeningen Rolfsvej 30/Adilsvej 19 lagde ryg til tegnestuens første<br />
forsøg med lette fabriksfremstillede badeværelser. De blev udviklet som et samlesæt<br />
af lette elementer til montage på stedet i lejligheden. Ideen var at udvikle et<br />
mere fleksibelt alternativ til de tunge badekabiner. Badeværelserne var udført<br />
med stålbund, men hele konstruktionen i gulv og vægelementer blev for tung<br />
og klodset. Badeværelserne kom til at fungere fint i den konkrete ejendom, men<br />
som system var det ikke vejen frem. Nogle år senere fik vi lejlighed til at videreudvikle<br />
mulighederne i en let stålbund, som blev afprøvet i et vellykket byfornyelsesforsøg<br />
i Eskildsgade 1315, som beskrevet i kapitlet om byfornyelsesforsøg.<br />
FoRNyeLSe aF 1.300 BoLigeR oVeR 20 åR<br />
Pålsson Arkitekter har nu arbejdet med byfornyelse i Svømmehalskvarteret i 20<br />
år med den mest intensive periode i 1990’erne. Efter 2000 blev den offentligt<br />
støttede byfornyelse droslet ned og Frederiksberg Kommune begyndte at sprede<br />
støtten mere bredt ud til andre områder end Svømmehalskvarteret, bl.a. til det<br />
noget yngre Lindevangskvarter, af onde tunger kaldt Frederiksbergs sorte firkant.<br />
Her fik tegnestuen nye spændende opgaver, som man kan se i det efterfølgende<br />
kapitel.<br />
Alt i alt har tegnestuen i Frederiksberg kommune gennemført byfornyelse af ca.<br />
1300 boliger med en samlet byggesum på godt og vel 1 mia kr. i håndværksudgif<br />
60 |<br />
Lollandsvej 2628<br />
Første generation badeværelsestårne<br />
under indhejsning.
godthåbsvej<br />
Fornyede gadefacader<br />
med respekt for helheden.<br />
ter. De samlede omkostninger inkl. moms, belåning og administrationsomkostninger<br />
har udgjort omkring 1.6 mia. kr.<br />
I forhold til Københavns kommune har Frederiksberg kommune i alle årene haft<br />
en ret smal organisation til at administrere byfornyelsen. I praksis har kommunens<br />
byfornyelseskontor med ganske få personer med Pelle Guldberg i spidsen<br />
været i stand til at planlægge og gennemføre byfornyelsen kontinuerligt lige siden<br />
1987. Til registrering og debatoplæg har kommunen trukket på de tre byfornyelsesselskaber,<br />
som havde delt kvarteret imellem sig, men håndteringen af de konkrete<br />
projekters indhold, omfang og økonomi har hele tiden ligget hos Byfornyelseskontoret,<br />
som havde den direkte kontakt til rådgiverne.<br />
Den direkte kontakt og mulighed for hurtig afklaring har været værdifuld, når<br />
man som rådgiver er afhængig af at formidle mellem bygherre(andels eller ejerboligforening)<br />
og kommune. Muligheder og retningslinjer fra kommune til bygherre<br />
kontra ønsker og behov fra bygherre til kommune. Det hele skal jo til for at<br />
byfornyelsen samlet set lykkes. Vi har selv sagt arbejdet for at holde gang i butikken.<br />
Men samtidig kan man vel med god ret sige, at tegnestuen, sammen med<br />
andre, har været et aktivt led i formidlingen og realiseringen af kommunens byfornyelse<br />
i Svømmehalskvarteret.<br />
Vi har hele tiden overvejet om projekterne kunne gennemføres mere rationelt,<br />
bedre, hurtigere eller billigere. Derfor har tegnestuen undervejs gennemført en<br />
række forsøgsprojekter på byfornyelsesområdet, som omtales nærmere i et efterfølgende<br />
kapitel. Her har Byfornyelseskontoret været en vigtig samarbejdspartner,<br />
som har været med til at bakke op om tegnestuens forsøgsprojekter, ligesom<br />
Byfornyelseskontoret sammen med By og Boligministeriet har deltaget i følgegrupper,<br />
når projekterne skulle realiseres og evalueres.<br />
61 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Udvalgte renoveringer<br />
Svømmehalskvarteret<br />
De følgende sider viser et udvalg af de renoveringsopgaver,<br />
som tegnestuen har gennemført i Svømmehalskvarteret,<br />
Frederiksberg i perioden 19852010.<br />
Lollandsvej 2628<br />
genopretning af klassisk facade.<br />
62 |
63 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Roarsvej 1418<br />
Nænsomt renoveret facade med patina.<br />
64 |
Rolfsvej 18/ adilsvej 19<br />
Klassisk hjørneejendom med typiske<br />
detaljer fra Svømmehalskvarteret.<br />
65 | byfornyelse svømmehalskvarteret
Falkoner alle 3133<br />
Renoverede facader med forenklede<br />
butiksskilte.<br />
66 |
67 | byfornyelse svømmehalskvarteret<br />
Falkoner alle 3133<br />
Ny skiltning på gadefacade.
Falkoner alle 33/ Rolfsvej 1<br />
Renoverede facader med renset murværk<br />
og forenklede butiksskilte.<br />
68 |
69 | byfornyelse svømmehalskvarteret<br />
Falkoner alle 33/ Rolfsvej 1<br />
hjørne med atmosfære.
Langelandsvej 4547 og 4951<br />
markante røde tvillingeejendomme set mod gl. Kongevej.<br />
70 |
71 | byfornyelse svømmehalskvarteret<br />
Nordre Fasanvej / Stæhr johansens Vej
aksel møllers have 11 / Roarsvej 36<br />
Nye altaner på et markant hjørne i bybilledet.<br />
72 |
73 | byfornyelse svømmehalskvarteret
helgesvej 717<br />
anvendelsen af både grønne og røde vinduer<br />
bidrager til variation i gadebilledet.<br />
74 |
75 | byfornyelse svømmehalskvarteret<br />
helgesvej 711<br />
Nye tilbygninger i gårdrummet.
helgesvej 614 / Roarsvej 17<br />
Syv tilbygninger på gårdfacaderne udført<br />
i tegnestuens tilbygningssystem Xtension.<br />
76 |
77 | byfornyelse svømmehalskvarteret
ByFoRNyeLSe<br />
lindevangskvarteret<br />
Frederiksberg
BeVaRiNgSVæRDige ejeNDomme FRa 1920’eRNe<br />
I 1998 besluttede Frederiksberg Kommune at byforny Lindevangskvarteret. Baggrunden<br />
var bl.a at byfornyelsesloven var blevet revideret med nye redskaber<br />
som helhedsorienteret byfornyelse og aftalt boligforbedring. Kommunen ønskede,<br />
som loven også lagde op til, efter fornyelse i byens ældste og tætteste bykvarter<br />
Svømmehalskvarteret nu at tage fat på mellemkrigstidens bykvarterer og forstæderne.<br />
Lindevangskvarteret indeholder 6 af Frederiksberg Boligfonds ejendomme i området<br />
omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej. Det er bevaringsværdige ejendomme<br />
opført i 1920’erne i klassicistisk stil med fine enkle detaljer. <strong>Tegnestue</strong>n<br />
har sat sit præg på fornyelse af hovedparten af ejendommene fra 1990 til i dag.<br />
I alle tilfælde med respekt for gadefacaderne, men med tilføjelse af elevatorer,<br />
tagterrasser, altaner og glaskviste til gårdsiden. <strong>Tegnestue</strong>ns arkitektoniske<br />
grundholdning har gennem det hele været at tilføje nye funktioner og bygningsdele<br />
i et nutidigt formsprog uden at tage magten fra den eksisterende bygning.<br />
C.T. BaRFoeDSVej 1113 – LiNDehUSeT<br />
Prologen til byfornyelsen af Lindevangskvarteret fandt sted allerede i starten af<br />
1990’erne, da tegnestuen for KAB moderniserede 2 opgange på C.T. Barfoedsvej<br />
som led i et forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse. Forsøget var støttet af<br />
By og Boligministeriet og Frederiksberg Kommune var med i projektets styregruppe.<br />
Projektet gik ud på at opføre et udvendigt elevatortårn på gårdsiden af<br />
en etageejendom med adgang til de enkelte lejligheder via altangange. Altangangene<br />
er brede og glasinddækkede, så de er velegnede til ophold med borde og<br />
stole. Opvarmingen sker ved passiv solvarme. De enkelte boliger kan uafhængigt<br />
af altangangssystemet moderniseres og gøres ældreegnede i forskellig grad efter<br />
behov. I det gennemførte projekt giver elevatoren adgang til 4 boliger pr. etage,<br />
svarende til 2 opgange.<br />
Hele ideen i projektet var at boligerne skulle beboes af et ældre klientel, der kunne<br />
have fornøjelse af de nyindrettede boligers handicapindretning og af hinanden<br />
på fælles altangange. Samarbejdet mellem KAB og Frederiksberg kommune om<br />
de ombyggede boligers brug gik imidlertid i hårdknude og efter byggeriets færdiggørelse<br />
blev boligerne fortsat beboet af ”tilfældige” lejere, herunder børnefamilier<br />
og en enlig narkoman. Konceptet med udvendige elevatortårne kom imidlertid<br />
til at spille en vigtig rolle i den efterfølgende byfornyelse i kvarteret, hvor<br />
det første større projekt blev byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som fandt<br />
sted i perioden 20002003.<br />
80 |<br />
LiNDeVaNgSKVaRTeReT<br />
ejendomme fornyet<br />
af Pålsson arkitekter<br />
Udviklingsprojekter gennemført<br />
af Pålsson arkitekter<br />
1. C. T. Barfoedvej – Lindehuset – 1995<br />
Forsøg med ældreegnet byfornyelse.<br />
2. Lauritz Sørensens gård – 2003<br />
Forsøg med solenergi / ventilation.<br />
3. malthe Bruuns gård – 2005<br />
4. mønsterbo – 2009<br />
5. Wilkenbo – (2011)<br />
6. aaB afd. 11 – 2002<br />
7. Bolvighus – 2008
Peter Bangs Vej<br />
Solbjerg Have<br />
H. Schneekloths Vej<br />
Hattensens Alle<br />
Laurids Bings Alle<br />
P.G. Ramms Alle<br />
Emil Slomanns Vej<br />
Fr]bels Alle<br />
Ewaldsensvej<br />
N.Dalhoffs Vej<br />
Lauritz Sørensens Vej<br />
Dalgas Boulevard<br />
6<br />
5<br />
Stægers Alle<br />
Bernhard Bangs Alle<br />
2<br />
P.G. Ramms Alle<br />
Jyllandsvej<br />
Spurveskjul<br />
3<br />
Tesdorpfsvej<br />
7<br />
Malthe Bruuns Vej<br />
Ved Lindevangen<br />
Sløjfen<br />
Folkets Alle<br />
1<br />
4<br />
Dalgas Boulevard<br />
C.T. Barfoeds Vej<br />
Finsensvej<br />
H.V. Nyholms Vej<br />
Lighedsvej<br />
Wilkensvej<br />
Nimbusparken<br />
Broderskabsvej<br />
Blytsvej<br />
Segelckesvej<br />
Dalgas Have<br />
Peter Bangs Vej<br />
La Cours Vej<br />
81 | byfornyelse lindevangskvarteret<br />
Beringsvej<br />
Eversvej<br />
Lindevangs Alle<br />
flethsvej<br />
Emil Chr.Hansens Vej<br />
V.E. Gamborgs Vej<br />
Nyelands Plads
LaURiTz SøReNSeNS gåRD<br />
Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var en ambition hos<br />
ejeren Frederiksberg Boligfond om at gennemføre et samlet kvalitetsløft i alle sine<br />
2.500 udlejningsboliger på Frederiksberg, hvoraf en stor del ligger i kvarteret omkring<br />
Lauritz Sørensens Gård. Boligfonden havde gennem flere år søgt at finde<br />
finansiering, så der kunne tages hul på den store byfornyelsesopgave. Dette lykkedes<br />
da Frederiksberg Kommune omlagde sin byfornyelsesstrategi til også at omfatte<br />
det stærkt trængende Lindevangskvarter. Med en kommunal bevilling til såkaldt<br />
aftalt boligforbedring opstod der mulighed for at få fornyelsen til at hænge<br />
økonomisk sammen. Andre kilder var byfornyelsesmidler til fornyelse af taget,<br />
men først og fremmest var der tale om egenfinansiering gennem Fondens egne<br />
midler. Målsætningen var at projektet ikke nødvendigvis skulle være rentabelt<br />
over en kort tidshorisont, men skulle afbalanceres boligsocialt og derfor ikke give<br />
for store lejestigninger. Endelig indgik også forsøgsmidler fra Energistyrelsen til<br />
realisering af et projekt med solenergi.<br />
Fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var den første brik i et samlet projekt for<br />
helhedsorienteret byfornyelse i Frederiksberg Vest, som omfattede en forbedring<br />
af trafikmiljø, pladser og parker samt en styrkelse af kultur og fritidstilbud. Ved<br />
Lauritz Sørensens Gård er således bl.a gennemført en omlægning og fornyelse af<br />
Wilkensvej og Dalgas Boulevard.<br />
Udgangspunktet for fornyelsen af Lauritz Sørensens Gård var oprindelig at gennemføre<br />
en generel bygningsforbedring og samtidig indlægge nye badeværelser<br />
i alle boliger. Under projektudarbejdelsen udviklede projektet sig med et bygherreønske<br />
om at udnytte de gamle tørrelofter til nye boliger. Det endelige projekt<br />
– en integreret løsning med en række delelementer – blev udmøntet i en samlet<br />
helhedsplan for karreen, som blev grundlag for beslutning og gennemførelse.<br />
Med nye tagboliger og enkelte lejlighedssammenlægninger er der skabt et nyt<br />
og bredere boligudbud i karreen. Alle boliger har efter fornyelsen en tidssvarende<br />
standard med nye badeværelser og køkkener og for en stor dels vedkommende<br />
samtidig elevatoradgang og altan. Allerede året efter færdiggørelsen af byggeriet<br />
kunne bygherren med tilfredshed konstatere, at den hidtidige beboerfraflytning,<br />
som plejede at ligge på 10% om året, var nedbragt til et minimalt niveau, som et<br />
kontant udtryk for en stor beboertilfredshed.<br />
Det gennemførte projekt blev af Frederiksberg Kommune i 2004 tildelt diplom for<br />
smukt gennemført byggeri.<br />
82 |<br />
Lauritz Sørensens gård<br />
Samlet fornyelse af karré med<br />
blandt andet nye tagboliger.
malthe Bruuns gård<br />
elevatoradgang som led i samlet<br />
fornyelse.<br />
mønsterbo<br />
Fornyelse med nye altaner.<br />
maLThe BRUUNS gåRD<br />
Projektet for Malthe Bruuns Gård blev udarbejdet af tegnestuen i forlængelse af<br />
Lauritz Sørensens Gård. En række basale elementer som nyt badeværelse og køkken<br />
var de samme. Karreen var lille, men det lykkedes alligevel at finde plads til<br />
4 elevatortårne uden at belaste gårdrummet urimeligt.<br />
Der var også ønske om at udnytte de gamle loftsrum, men her i en form hvor<br />
loftsrummene lægges til lejlighederne på 4 sal med en intern forbindelsestrappe<br />
og med nye kviste mod gård og gade. Derved fik man en helt ny type attraktive<br />
lejligheder i to etager og på ca. 125 m 2 , forsynet med nye badeværelser på begge<br />
etager. Mod gaden blev anbragt en traditionel klassisk kvist, mens loftsrummet til<br />
gårdsiden har fået en glaskvist med altan.<br />
Stuelejlighederne fik franske altaner mod gården, mens alle øvrige lejligheder fik<br />
åbne altaner. I kælderen blev der plads til et nyt fællesvaskeri og et nyt beboerlokale<br />
med udgang til et forsænket opholdsareal. Samtidig blev der udført et helt<br />
nyt nedgravet renovationssystem med mobilsug. Helheden blev rundet af med et<br />
nyt gårdanlæg med smukke granitfliser som fast belægning.<br />
møNSTeRBo<br />
Mønsterbo ligger ved siden af Malthe Bruuns Gård og indgår i karreen på den<br />
modstående side af Malthe Bruuns Vej, hvor der desværre endnu ikke er udført<br />
fælles gårdanlæg med naboejendommen. Mønsterbo har derfor kun en smal<br />
gård, hvortil der før fornyelsen kun var adgang til via gennemgang i kælder. Det<br />
forhold er der rådet bod på, idet projektet har omfattet etablering af en ny port<br />
ind til ejendommens gård fra Finsensvej. Der blev samtidig udført mobilsug og<br />
et helt nyt gårdanlæg, som bl.a. rummer en overdækket terrasse med et grønt<br />
beplantet tag.<br />
Ligesom i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård blev der blev udført taglejligheder<br />
i to etager. Herudover fik alle lejligheder nye badeværelser, nye køkkener<br />
og store altaner til gårdsiden. Gadesiden fik nye klassiske kviste i lighed med de<br />
foregående ejendomme, mens loftsetagen til gårdsiden fik store altankviste med<br />
endnu mere glas end i det foregående projekt i Malthe Bruuns Gård. Boligerne<br />
fik nye ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvilket har resulteret i de mange<br />
taghætter af zink på taget til henholdsvis indsugning og udblæsning af luft.<br />
Endelig fik ejendommen en generel bygningsforbedring med nyt tag og nypudsede<br />
gårdfacader i indfarvet mørtel. Ejendommen stod færdig medio 2009 og der<br />
er stor søgning efter de nye attraktive tagboliger.<br />
83 | byfornyelse lindevangskvarteret
WiLKeNBo<br />
Wilkenbo planlægges renoveret og moderniseret som den sidste og største af Frederiksberg<br />
Boligfonds seks ejendomme omkring Dalgas Boulevard og Wilkensvej.<br />
Wilkenbo rummer i alt 156 lejligheder, heraf 86 store lejligheder med ældre badeværelser<br />
og 70 mindre lejligheder, der slet ikke har noget badeværelse.<br />
Projektet planlægges gennemført 20112012. Det mest basale i projektet er moderniseringen<br />
af de 70 boliger uden bad. Lejlighederne er formentlig de sidste af Frederiksberg<br />
Boligfonds ejendomme, som bliver forsynet med badeværelse, og beboerne<br />
har længe set frem til at få denne moderne bekvemmelighed i stedet for at<br />
skulle benytte de fælles baderum i kælderen. Boligerne får også nyt køkken og muligvis<br />
altan.<br />
Det er planen, at ejendommens tagrum skal udnyttes ved at etablere nye selvstændige<br />
tagboliger, eventuelt i kombination med dupleksboliger hvor tagrummet tillægges<br />
4. sals boligen. Nye tagboliger forudsætter, at der bliver etableret elevatorer,<br />
idet dette, til forskel fra Københavns kommune, er et krav fra Frederiksberg kommune.<br />
Tagboligerne tænkes udformet varieret med muligheder for 24 værelser<br />
efter behov. De forsynes med klassiske kviste mod gaden og en bred kvistaltan<br />
mod gården, så beboerne kan få lys og luft. Nogle lejligheder vil blive udformet<br />
som atelierlejligheder i New Yorkerstil med få store robuste rum.<br />
Til forskel fra det tidligere projekt i Lauritz Sørensens Gård, hvor der blev anvendt<br />
udvendige elevatortårne, er det tanken, at elevatorerne i Wilkenbo placeres indvendigt<br />
i de eksisterende køkkentrapper, som såkaldte minielevatorer.<br />
De fremtidige moderniseringsmuligheder i de store lejligheder er skitseret i en<br />
helhedsplan for hele ejendommen. I helhedsplanen indgår også muligheder for<br />
altaner, nye beboerlokaler, fællesvaskeri og en forbedring af gårdanlægget med<br />
mobilsug og grønne beplantede tage.<br />
84 |<br />
malthe Bruuns gård<br />
elevatoradgang og altaner som<br />
fleksibel systemløsning.<br />
Wilkenbo<br />
model af fornyelsesprincip.
85 | byfornyelse lindevangskvarteret
heLheDSPLaN<br />
Projektet for Wilkenbo er eksempel på, at det er rationelt at have en helhedsplan,<br />
når ejendommens modernisering sker i etaper, og muligvis over lang tid. Det er<br />
faktisk den normale situation for ejendomme, der skal moderniseres. Støttemulighederne<br />
er generelt blevet mindre og beboerne er sjældent indstillet på de helt<br />
store huslejestigninger. Derfor er det gennem de senere år blevet mere og mere<br />
almindeligt at få udarbejdet langsigtede helhedsplaner.<br />
I løbet af de sidste 10 år har tegnestuen udarbejdet en lang række helhedsplaner.<br />
Heraf er flere udført for almennyttige ejendomme i AAB, KAB eller 3B regi, idet<br />
Landsbyggefonden kræver, at der foreligger en helhedsplan som grundlag for at<br />
give støtte. Man forlanger meget naturligt, at den pågældende afdeling har tænkt<br />
langsigtet og prioriteret, inden de ansøger om støtte til et konkret projekt.<br />
Indholdet i den enkelte helhedsplan varierer alt efter karakteren af vedligeholdelsesproblemerne<br />
og af beboernes ønsker til moderniseringer. Ideelt set rummer<br />
helhedsplanen en analyse af den eksisterende ejendom, overvejelser om fremtidige<br />
mål og muligheder samt konkrete planer for ejendommen i form af fornyelsesaktiviteter,<br />
driftsaktiviteter, etapedeling, tidsplan og økonomioversigt.<br />
Helhedsplanen udarbejdes i tæt dialog med beboerne. På baggrund af tegnestuens<br />
erfaringer udarbejdede tegnestuen i 2008 i samarbejde med Jens V. Nielsen en<br />
rapport for Velfærdsministeriet med titlen ”Drejebog for bygherrer – Rationel bygningfornyelse,<br />
metoder og muligheder”. Publikationen er tænkt som et redskab,<br />
der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke rationelt og langsigtet når en<br />
ejendom skal moderniseres.<br />
86 |<br />
Peter Bangsvej/ Dalgas Boulevard,<br />
Frederiksberg. aaB afd 11.<br />
helhedsplan 20082022.
helhedsplan 2008-2022<br />
helhedsplan<br />
Helhedsplanen for Peter Bangsvej 44-58 m.fl<br />
sammenfatter den løbende drift og større<br />
fornyeles arbejder i de kommende 15 år. Illustrationen<br />
her på siden giver et overblik<br />
over alle mulige eller forventede aktiviteter i<br />
15-års perioden.<br />
aktivitetsoversigt 2008-2022<br />
Oversigten side 22 viser, hvordan man tidsmæssigt<br />
mest rationelt koordinerer de aktiviteter,<br />
som er foreslået i helheds planen, med de<br />
løbende drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter<br />
på ejendommen.<br />
Oversigten omfatter kun mere omfattende<br />
vedligeholdelse. Den almindelige årlige eller<br />
regelmæssige vedligeholdelse fremgår af ejendommens<br />
mere detaljerede driftsplan.<br />
Fornyelse af friarealer<br />
(vist side 11)<br />
Etablering af altaner<br />
(vist side 12-15)<br />
Nye boliger i taget<br />
(vist side 16-17)<br />
Udvidelse af 4. sals boliger<br />
(vist side 16-17)<br />
Indlæggelse af elevatorer<br />
(vist side 18-19)<br />
Øvrige aktiviteter<br />
større fornyelsesprojekter<br />
Friarealer<br />
Franske altaner mod gade<br />
Altaner mod gård<br />
Nye tagboliger<br />
Elevatorer<br />
Øvrige aktiviteter<br />
8 nye tagboliger med elevatorer<br />
25 stk. 4. sals boliger udvidet op i tagetagen<br />
Eksisterende tagbolig<br />
2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022<br />
87 | byfornyelse lindevangskvarteret
C.T.Barfoedsvej 1113 – Lindehuset<br />
Forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse.<br />
et udvendigt elevatortårn på gårdsiden giver<br />
adgang til de enkelte lejligheder via altangange.<br />
88 |
C.T. Barfoedsvej 1113<br />
altangangene er brede<br />
og glas inddækkede, så de<br />
er velegnede til ophold.<br />
89 | byfornyelse lindevangskvarteret
Lauritz Sørensens gård, Frederiksberg<br />
Fornyelse af karre med 160 boliger. Kernen i projektet var at få<br />
indlagt badeværelse i alle lejligheder. hertil kom nye køkkener<br />
og en generel bygningsforbedring af ejendommen. endelig blev<br />
der etableret nye tagboliger, elevatorer og nyt gårdanlæg.<br />
90 |
Lauritz Sørensens gård<br />
Præfabrikerede badeværelser / nye køkkener<br />
Traditionelt udførte badeværelser<br />
Nye elevatortårne og altaner<br />
Nye boliger under taget<br />
Energiforsyning gennem solenergi<br />
Generelle vedligeholdelsesarbejder (tag, facader)<br />
91 | byfornyelse lindevangskvarteret<br />
Friarealforbedring
92 |
Lauritz Sørensens gård<br />
otte nye elevatortårne giver adgang til<br />
de nye tagboliger samt de øvrige boliger<br />
på 14 sal.<br />
Lauritz Sørensens gård<br />
Bolig før og efter fornyelse.<br />
93 | byfornyelse lindevangskvarteret
94 |
95 | byfornyelse lindevangskvarteret<br />
Lauritz Sørensens gård<br />
De nye tagboliger har adgang fra elevator via<br />
køkkentrappetårn og nye private terrasser.
Lauritz Sørensens gård<br />
gårdrummet blev også fornyet.<br />
96 |
97 | byfornyelse lindevangskvarteret
malthe Bruuns gård, Frederiksberg<br />
Fornyelse af karre med 120 boliger. alle lejligheder fornyes<br />
med nye badeværelser og køkkener, tagetagen udnyttes og<br />
der gives plads til 4 elevatortårne i gårdrummet.<br />
98 |
malthe Bruuns gård<br />
Loftsrummet er lagt sammen med<br />
4sals boligerne via intern trappe.<br />
99 | byfornyelse lindevangskvarteret
malthe Bruuns gård<br />
oversigtsplan 15 sal. alle lejligheder<br />
forsynes med altaner.<br />
malthe Bruuns gård<br />
Tagboligens nedre plan 4.sal), hvor<br />
køkkentrappen inddrages til køkken.<br />
100 |
malthe Bruuns gård<br />
glaskvist i tagrummet,<br />
hvor loftet er ført til kip.<br />
101 | byfornyelse lindevangskvarteret
102 |<br />
malthe Bruuns gård<br />
Fornyet gårdrum.<br />
malthe Bruuns gård<br />
Nyt fælles vaskeri.
103 | byfornyelse lindevangskvarteret
mønsterbo, Lindevangskvarteret<br />
Fornyelse af karre med 70 boliger. Ud over<br />
badeværelser, køkkener og store altaner er<br />
der indrettet taglejligheder i to etager.<br />
104 |
mønsterbo<br />
Tagboliger under taget med store altan kviste.<br />
Tegning viser planløsning 14 sal.<br />
105 | byfornyelse lindevangskvarteret
106 |<br />
mønsterbo<br />
Ny tagbolig med udgang<br />
til lille altan på gårdsiden.
107 | byfornyelse lindevangskvarteret<br />
mønsterbo<br />
Ny tagbolig i 4 sal plus loftsrum,<br />
bundet sammen af en intern trappe.
108 |<br />
mønsterbo<br />
Ny port fra Finsensvej ind<br />
til det fornyede smalle gårdrum.
109 | byfornyelse lindevangskvarteret
Wilkenbo, Frederiksberg<br />
Fornyelse af karre ned 160 boliger.<br />
70 boliger forsynes med nye<br />
badeværelser, køkkener og altaner.<br />
Der etableres nye tagboliger med<br />
adgang fra minielevatorer indbygget<br />
i køkkentrappetårnene.<br />
110 |
111 | byfornyelse lindevangskvarteret
ReNoVeRiNg<br />
byggerier Fra 1960’erne<br />
og 1970’erne
FoRNyeLSe aF moDeRNiSTiSKe BoLigBeByggeLSeR<br />
Til forskel fra tidligere perioders arkitektur bidrager bebyggelser fra 1960’erne og<br />
1970’erne sjældent til en helhed i gadebilledet. Fokus har her snarere været en<br />
selvstændig modernistisk og rationelt opført bygning uden unødig hensyntagen<br />
til det omgivende ældre og ofte murede byggeri. Ved renovering af disse nyere<br />
bebyggelser er der ofte større frihedsgrader og behov for et arkitektonisk løft i<br />
forhold til både bygning og gadebillede. Men samtidig gælder det også her om,<br />
så vidt muligt, at fastholde karaktergivende og tidstypiske træk med udgangspunkt<br />
i bygningens oprindelige arkitektur.<br />
Nye aLTaNeR [FoRTUNeN øST]<br />
Fortunen Øst er en tidstypisk og markant boligbebyggelse opført som en selvstændig<br />
enklave i 1960’erne i det østlige Lyngby af Lyngby Boligselskab. Bebyggelsen,<br />
som rummer 302 boliger, er oprindelig forsynet med meget smalle altaner,<br />
som ikke var særlig anvendelige til ophold. Beboerne ønskede derfor nogle<br />
bredere og mere anvendelige altaner.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns projekt kom til at bestå i en udvidelse og glasinddækning af de eksisterende<br />
altaner, som også bidrog til et bedre indeklima i lejlighederne. Altanudvidelsen<br />
blev udført som en udkraget stålkonstruktion uden søjler, så bebyggelsens<br />
oprindelige og tidstypiske udtryk blev fastholdt. Glasinddækningen var<br />
udformet som skydefoldeglas, så altanerne kan åbnes helt eller delvis op efter<br />
behov.<br />
Projektet blev til i samarbejde med afdelingsbestyrelsen og med KAB som administrator.<br />
Som grundlag for beboernes stillingtagen til projektet blev der udført<br />
en model af den ny altan i fuld størrelse. Den blev stillet op i en nærliggende<br />
sportshal, hvor beboerne var inviteret til at se modellen og stille spørgsmål til<br />
arkitekterne. At afdelingens årlige fastelavsfest blev afholdt samtidig var kun<br />
med til at sætte kolorit på arrangementet.<br />
eNeRgiFoRBeDRiNg [BoLVighUS]<br />
På Frederiksberg ligger ejendommen Bolvighus bygget i starten af 1960’erne.<br />
Ejendommen er som så mange andre ejendomme fra den periode bygget med<br />
fladt tag, uisolerede mure og trævinduer med gammeldags termoruder. Det<br />
bærende system er i beton og synligt i facaden. Vinduesbrystninger og øvrige<br />
vægge er opbygget i gasbeton. Beboerne ønskede dels nye vinduer med et lavere<br />
energiforbrug og støjreducerende effekt, dels en generel forbedring af ejendommens<br />
energiforbrug. <strong>Tegnestue</strong>n fik til opgave at gennemføre projektet.<br />
114 |<br />
Bolvighus<br />
energirigtige facader.
Fortunen øst, Lyngby<br />
Facaderenovering.<br />
115 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
For at respektere ejendommens arkitektoniske udtryk er valgt en løsning, hvor<br />
søjle/dragersystemet er efterisoleret udvendigt og beklædt med en lys fiberbetonbeklædning.<br />
Derved er bygningens facadeudtryk med vandrette og lodrette linjer<br />
fastholdt, samtidig med at bygningen har fået et nyt opdateret facadeudtryk i<br />
moderne materialer, glas og aluminium. Vinduer og døre er udskiftet til nye<br />
med bedre lyd og varmeisolerende egenskaber, og vinduesbrystningerne er isoleret<br />
og beklædt med nye glas/alu partier.<br />
Ved arbejdet med denne opgave blev det klart for os, hvor afgørende de murede<br />
gavle er for bevaringen af det tidstypiske ved byggerier fra denne epoke. Ved valg<br />
af isoleringstykkelse og udformning af fiberbetonelementerne ved tilslutningen<br />
til de eksisterende murede gavle fik vi fastholdt de murede gavles bidrag til det<br />
samlede facadeudtryk.<br />
Resultatet blev så vellykket, at renoveringen af Frederiksberg kommune i 2009<br />
blev nomineret til en pris for smukt gennemført byggeri.<br />
eNeRgiFoRBeDRiNg [BoeLhoLm]<br />
Boelholm I og II er en tætlav boligbebyggelse med 218 boliger opført i 197678.<br />
Bebyggelsen trænger til vedligeholdelse på tage og facader, ligesom opvarmningen<br />
sker ved utidssvarende og dyr elvarme. Med støtte fra Landsbyggefonden<br />
realiserer tegnestuen for StenløseØlstykke Boligforening ved KAB et projekt med<br />
fokus på energiforbedring. Energiforbedringen sker dels ved ekstra isolering af<br />
bebyggelsens tagkonstruktioner, dels ved at boligerne fremover opvarmes via et<br />
nyt hybrid sol og jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største.<br />
Der udføres ny varmecentral og ny varmeforsyning til alle boliger. Jordvarmen<br />
omfatter 20.000 meter højisoleret ledningsnet, som graves ned i bebyggelsens<br />
grønne arealer. Varmeanlægget suppleres ved hård frost i vinterhalvåret med varme<br />
via en kondenserende gaskedel. Den nye varmecentral bliver et energiikon<br />
for bebyggelsen udformet i en stram form med lukkede facader og tag, men med<br />
store glasfelter som kan synliggøre centralens tekniske installationer.<br />
FySiSK heLheDSPLaN [LUNDToFTegaDe]<br />
Efter nogle års tilløb blev der i 2009 vedtaget en fysisk helhedsplan for AKB’s<br />
store og socialt noget belastede bebyggelse i Lundtoftegade ved Bispeengbuen på<br />
Nørrebro. Bebyggelsen er opført 196872. Planen for fornyelsen er blevet til i en<br />
dialog mellem afdelingen, KAB, Københavns kommune og Landsbyggefonden,<br />
som yder et betragteligt tilskud til en fremtidssikret helhedsløsning. Det største<br />
116 |<br />
Energirenovering af tæt-lav boliger<br />
med sol- og jordvarmeanlæg<br />
Med stigende energipriser og et generelt ønske om at<br />
spare på energiforbruget og CO2-udledningen har Sten-<br />
Boelholm, Stenløse<br />
løse-Ølstykke Boligforening valgt at satse på energirigtige<br />
og fremsynede løsninger.<br />
energiforbedring.<br />
Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den<br />
omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen<br />
Boelholm I & II.<br />
Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger<br />
opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er<br />
opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i<br />
blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført<br />
som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private<br />
gårdrum.<br />
Projekt: 2009<br />
Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening<br />
Administrator: KAB<br />
Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog:<br />
Pålsson Arkitekter AS<br />
Ingeniørrådgivning: Falkon A/S<br />
FAKTA BOElhOlM I & II<br />
- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218<br />
- Samlet bruttoareal = 14.888 m 2<br />
Sol- og jordvarmeanlæg:<br />
- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m 2<br />
- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m 2<br />
(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til bo<br />
Klimaskærm:<br />
- Antal nye terrassedøre = 728 stk.<br />
- Samlet tagareal = 17.790 m 2<br />
Svan<br />
2400 Københ<br />
+ 45 38 1<br />
www.paals
Lundtoftegade<br />
helhedsplan.<br />
element i planen er ombygning af to af de 5etages blokke mod Lundtoftegade,<br />
blok D og F, som i dag består af meget små utidssvarende 1værelses lejligheder.<br />
Helhedsplanen tilstræber at give et markant løft til hele området, herunder specielt<br />
at øge trygheden for beboerne, og omfatter:<br />
• Nye familieboliger i blok D, som kan tiltrække nye ressourcestærke beboere.<br />
• Nye altaner til lejlighederne i både blok D og F, samt renovering af facaderne<br />
mod Lundtoftegade<br />
• Nyt beboerkontor til beboerservice og nye boldbaner.<br />
• Udskiftning af hoveddøre til nye stålforstærkede døre samt modernisering af<br />
pulterrum i kælder<br />
Alt i alt en række tiltag, der kan være med til at fastholde den positive udvikling<br />
AKB Lundtoftegade har været igennem de sidste 10 år.<br />
Udadtil vil det mest markante være et arkitektonisk løft af bebyggelsens udtryk<br />
mod Lundtoftegade. Blok D og F forsynes med helt nye facader og nye trappetårne<br />
med udsmykket glas, suppleret med gavludsmykning på to af de høje naboblokkes<br />
gavle. Både trappetårne og facader forsynes med klart transparent glas<br />
med henblik på at øge trygheden i blokkene. Uden at forhindre den tilstræbte<br />
synlighed bliver glasfacaden forsynet med trykte mønstre i hvid farve på klart<br />
glas. Et sammenhængende bølgende mønster ned langs Lundtoftegade refererer<br />
til de historiske vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, hvis oprindelige løb omkranser<br />
bebyggelsen mod vest og syd. Facadeudtrykket vil variere efter døgnets<br />
forløb, ét udtryk i dagslys, og et andet når det er mørkt, hvor glassets mønstre vil<br />
stå tydeligt på baggrund af den indvendige trappe og altangangsbelysning.<br />
Selv om facaderne bliver totalt fornyede vil den arkitektoniske sammenhæng<br />
med de øvrige blokke blive fastholdt. Blokkenes hovedform og flade tage fastholdes,<br />
og især bevares de murede endegavle som det arkitektoniske træk, der får<br />
hele bebyggelsen til at hænge sammen. Udsmykningen på de to høje mellemliggende<br />
murede gavle får også en udsmykning med hvidt tryk på klart glas, som<br />
vil få alle fire blokke til at hænge visuelt sammen – et visuelt tegn på et forhåbentlig<br />
vellykket samlet og socialt bæredygtigt løft i bebyggelsen.<br />
117 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Fortunen øst, Lyngby<br />
Nye facader med udvidede glasinddækkede<br />
altaner på fem boligblokke med 302 boliger.<br />
118 |
Fortunen øst<br />
Brugergruppen studerer mockup af facadeforslag.<br />
119 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Bolvighus, Bernhard Bangs alle 28, Frederiksberg<br />
Facadefornyelse med energibesparende løsninger. Bygningens<br />
facadeudtryk blev fastholdt samtidig med at den fik et opdateret<br />
udtryk i moderne materialer, glas og aluminium.<br />
120 |<br />
Bolvighus<br />
Bygningens søjle/drager system<br />
blev efterisoleret udvendigt<br />
og beklædt med lyse fiberbetonelementer.
121 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne<br />
Bolvighus<br />
De tidstypiske og karaktergivende<br />
murede gavle blev fastholdt.
Boelholm i og ii, Stenløse<br />
Projekt for 218 tætlav boliger med fokus på energiforbedring.<br />
Dels ved ekstra isolering af tagkonstruktioner mm. Dels ved at<br />
boligerne fremover opvarmes via et nyt hybrid sol, gas og<br />
jordvarmeanlæg, som bliver Skandinaviens største.<br />
122 |
Med stigende Boelholm energipriser og et generelt ønske om at<br />
spare på energiforbruget Ny central varmecentral. og CO2-udledningen har Stenløse-Ølstykke<br />
Boligforening valgt at satse på energirigtige<br />
og fremsynede løsninger.<br />
Pålsson Arkitekter AS har udført totalrådgivning på den<br />
omfattende energirenovering af tæt-lav bebyggelsen<br />
Boelholm I & II.<br />
Den almennyttige boligbebyggelse består af to afdelinger<br />
opført i henholdsvis 1976 og i 1978. Afdelingerne er<br />
opført ens som tætte/lave gårdhavehuse sammensat i<br />
blokke i forskellige kombinationer. Boligerne er udført<br />
som mindre vinkelhuse med egen adgang til små private<br />
Boelholm<br />
gårdrum. Principmodel af jordvarmeanlæg<br />
udstillet på klimakonferencen i<br />
FAKTA BOElhOlM I & II<br />
København i 2009.<br />
Projekt: 2009<br />
Bygherre: Stenløse-Ølstykke Boligforening<br />
Administrator: KAB<br />
Totalrådgivning, processtyring og beboerdialog:<br />
123 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne<br />
Pålsson Arkitekter AS<br />
Ingeniørrådgivning: Falkon A/S<br />
- Samlet antal boliger i tæt-lav bebyggelse = 218 stk.<br />
- Samlet bruttoareal = 14.888 m 2<br />
Sol- og jordvarmeanlæg:<br />
- Samlet areal for nyt solfangeranlæg = 135 m 2<br />
- Samlet areal for jordvarme = 12.000 m 2<br />
(Nordens største jordvarme-, sol- og gasanlæg til boliger)<br />
Klimaskærm:<br />
- Antal nye terrassedøre = 728 stk.<br />
- Samlet tagareal = 17.790 m 2<br />
Svanevej 26<br />
2400 København NV<br />
+ 45 38 19 7 7 03<br />
www.paalsson.dk
Lundtoftegade, København N<br />
gennemførelse af fysisk helhedsplan med<br />
ombygning af to 5etages boligblokke, samt<br />
etablering af nye boldbaner og beboerkontor.<br />
124 |
125 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
Lundtoftegade<br />
Nye sammenlagte familieboliger<br />
med altaner til gårdsiden.<br />
126 |
Lundtoftegade<br />
Det bølgende mønster ned langs Lundtofte gade refererer<br />
til de gamle vandløb Lygteåen og Ladegårdsåen, som<br />
omkransede bebyggelsen. Facadeudsmykningen er udført<br />
i samarbejde med designer Thomas Pålsson.<br />
127 | renovering af byggerier fra 1960’erne og 1970’erne
NyT i gammeLT<br />
københavn, Frederiksberg<br />
og omegnen
NyT i gammeLT<br />
Den omfattende nedrivning og sanering på Nørrebro i 1970’erne havde skabt en<br />
folkelig protest mod overgrebet på byen. Samtidig foregik der i resten af landet en<br />
intensiv debat for og imod bevaring af købstædernes historiske bymidter. Hele<br />
denne udvikling var – sammen med økonomiske beskæftigelseshensyn – medvirkende<br />
til at saneringsloven i 1982 blev afløst af byfornyelsesloven. I regeringens<br />
landsplanredegørelser og i vilkårene for den offentligt støttede byfornyelse blev<br />
udtrykt klare signaler til fordel for en boligorienteret og bevaringsorienteret byfornyelse.<br />
Signalerne var ikke mindst rettet mod København, hvor der havde været<br />
en særlig heftig debat om nedrivning kontra bevaring i brokvartererne.<br />
Fra 1980’erne og frem til i dag har der været bred tilslutning til bevarende byfornyelse<br />
som det bærende princip for udviklingen af de ældre byområder, alene<br />
punktvis suppleret af udfyldningsbyggeri, også kaldet infill. Enkelte bygninger i<br />
de ældre byområder er dog så ringe at man vælger at nedrive dem. Infill byggeri<br />
indgår i denne sammenhæng som et redskab til at fastholde og forbedre bystrukturen<br />
og gadebilledet. De nye huse skal være sig selv, et udtryk for nutidig arkitektur.<br />
Men husets bidrag til helheden er det primære.<br />
På baggrund af egne erfaringer med infillopgaver udarbejdede tegnestuen i 1992<br />
en rapport for Boligministeriet om de særlige problemstillinger, især af økonomisk<br />
art, der gør sig gældende ved infill byggeri i lille skala. Formålet med rapporten<br />
var at opsamle foreliggende erfaringer og komme med forslag til bedre vilkår for<br />
infill byggeri som delelement i den bevarende byfornyelse. Rapportens konklusioner<br />
var medvirkende til at økonomisk støtte til infill byggeri blev indarbejdet<br />
i byfornyelsesloven.<br />
Efterfølgende udarbejdede tegnestuen i samarbejde med SBS Byfornyelse en eksempelsamling<br />
”Infill byggeri – et led i byens fornyelse” for Bygge og Boligstyrelsen.<br />
Styrelsens håb var, ”at eksempelsamlingen over infill byggerier ville tjene til<br />
inspiration for kommuner, ejere, beboere, rådgivere og andre, som i forbindelse<br />
med en byfornyelsesbeslutning, står overfor at skulle tage stilling til spørgsmålet<br />
om nedrivning eller erstatningsbyggeri.”<br />
iNFiLL NygåRDSVej<br />
Infill på små byggegrunde, der opstår efter nedlagt småindustri eller efter byfornyelse,<br />
var en vigtig opgave for boligselskabet Vibo. På Nygårdsvej 24 udførte<br />
tegnestuen i 1994 et infill byggeri med 28 lejligheder. Bygningen tilpasser sig byggestilen<br />
i kvarteret, hvor karnapper er et markant indslag. Bygningen er forsynet<br />
130 |<br />
Nygårdsvej, København ø<br />
almene boliger, 1994.
Pile allé, Frederiksberg<br />
handicapboliger, 2007.<br />
med to fremspringende midterpartier i lyse pudsede materialer med glaskarnapper<br />
på begge sider. I midterpartierne er der indrettet 2rums boliger i to etager med<br />
indvendige trapper. En usædvanlig boligtype, der hurtigt blev efterspurgt af yngre<br />
par. Lejlighederne indeholder store lyse køkkener mod gaden. Elevator og trapperum<br />
er placeret mod gården. Økonomien var meget stram på grund af at det daværende<br />
rammebeløb for alment byggeri ikke indeholdt elevatortillæg. Efter licitationen<br />
måtte der en barsk sparerunde til, og alligevel gik entreprenøren konkurs<br />
undervejs.<br />
iNFiLL ViKToRiagaDe, VeSTeRBRo<br />
På Vesterbro i København fik tegnestuen endnu en infill opgave for Boligselskabet<br />
VIBO, da en eksisterende brandfælde, en såkaldt korridorejendom, i Viktoriagade<br />
1818A blev kondemneret af Boligkommissionen og dømt til nedrivning. <strong>Tegnestue</strong>n<br />
projekterede en byejendom med 22 ældrevenlige boliger med fællesvaskeri<br />
og beboerlokale i stueetagen med udgang til gårdanlæg. Gadefacaden er tilpasset<br />
omgivelserne i højde og rytme, men samtidig udformet i en nutidig arkitektur<br />
med lodrette glasbånd og franske altaner. Gårdfacaden er udformet mere frit med<br />
vestvendte altaner. Byggeriet blev afsluttet i 1994.<br />
I bogen ”Arkitektonisk kvalitet” 19751995, af Stadsarkitekt Jan Christiansen bliver<br />
huset omtalt således: ”Huset er tegnet i et moderne udtryk, der på en raffineret<br />
facon, og med held, forsøger en dialog med de eksisterende karreer af typisk<br />
blandede brokvarterhuse på Vesterbro. Med en blanding af respekt – bygningsbase<br />
i kvadrefuger og nænsomt udførte gesimser – og insisteren på at tilføje noget nyt,<br />
opererer huset med lodrette glasbånd og store vindueshuller med franske altaner.”<br />
iNFiLL PiLe aLLé, FReDeRiKSBeRg<br />
For Frederiksberg Kommune fik tegnestuen i 2007 til opgave at projektere et infill<br />
byggeri på Pile Alle 33. Byggeriet indgår i husrækken på Pile Alle overfor Søndermarken.<br />
Byggeriet rummer 16 boliger til personer med nedsat fysisk og psykisk<br />
funktionsevne. Hver af de 16 boliger består af to værelser med badeværelse og<br />
køkken. Til de 16 boliger hører flere fællesfaciliteter, blandt andet to fælleslokaler,<br />
ét i stuen og ét på 5. sal samt fællesvaskeri og motionsrum i kælderen. Fra fælleslokalet<br />
på 5. sal er der udgang til en stor tagterrasse med en herlig udsigt over<br />
Søndermarken. Den nye bygning, som blev færdig i 2009, fungerer sammen med<br />
den eksisterende institution Bakkegården.<br />
Den arkitektoniske udfordring ved udformning af gadefacaden bestod i at formidle<br />
en overgang mellem to højst forskellige bygninger på hver sin side. Til højre en<br />
131 | nyt i gammelt
klassisk 1900tals ejendom i gule sten med sadeltag og dannebrogsvinduer og til<br />
venstre en betonbygning fra 1960’erne med store vinduesfag, indbyggede altaner,<br />
tilbagerykket penthouseetage og fladt tag. Det nye hus søger at formidle overgangen<br />
ved at tage træk fra begge nabobygninger. Fra den ældre klassiske nabo videreføres<br />
små vinduesformater og gule mursten med stor stoflighed. Dialogen med<br />
1960’er huset til venstre sker ved de store vindues/dørpartier og den tilbagerykkede<br />
tagetage.<br />
NyiNDReTNiNg aF TagBoLigeR, CaFé og BaghUS<br />
På hjørnet af Valby Langgade og Gl. Jernbanevej fik tegnestuen til opgave at forny<br />
en ældre bevaringsværdig ejendom. Opgaven omfattede modernisering af lejligheder<br />
og indretning af nye tagboliger i loftsrummet. Herudover blev de eksisterende<br />
butikker nyindrettet til galleri med cafe og restaurant. Baghuset blev indrettet til<br />
bolig og gårdrummet blev omdannet til en skulpturhave med sten skulpturer, belysning<br />
og musikscene.<br />
Ombygningen indgik i en revitalisering af bykvarteret, hvor stedet fungerede som<br />
et nyt aktivitetspunkt i det gamle Valby. Projektet fik tildelt Valby Lokalråds arkitekturpris<br />
i 2002.<br />
KURSUSBygNiNg ChaRLoTTeNLUND<br />
I 1997 fik tegnestuen til opgave at udforme en tilbygning til Vilvorde Kursuscenter<br />
i Charlottenlund, som er en meget smuk og homogen bebyggelse fra 1970’erne.<br />
Tilbygningen er udført i 2 etager med mødelokaler i underetagen og konferencerum<br />
på den øverste etage. Derudover blev der gennemført en række andre ombygningsarbejder<br />
i det øvrige kursuscenter, som ejes af Dansk Sygeplejeråd. Opgaven<br />
bestod i at indpasse tilbygningen i den arkitektoniske helhed i kursuscentret. Eller<br />
sagt på en anden måde var succeskriteriet, at ingen senere ville bemærke, at der<br />
var tale om en tilbygning.<br />
TiLBygNiNg TiL eRhVeRVSSKoLe<br />
I forbindelse med nedtagning af Fasanvejbroen og nedgravning af den nye Metro<br />
opstod mulighed for at det daværende Frederiksberg Tekniske Skole kunne få ny<br />
facade og adgang direkte fra Nordre Fasanvej. <strong>Tegnestue</strong>n blev engageret som<br />
arkitekt på opgaven, som kom til at omfatte 2.000 etagemeter ombygning og<br />
indretning til undervisningsformål, fælles opholdsarealer og diverse faciliteter.<br />
Tag og facader blev fornyet og mod Nordre Fasanvej er opført en ny tilbygning<br />
med indgang og reception samt administrations og direktionslokaler.<br />
132 |<br />
TeC, Frederiksberg<br />
Nyindretning af erhvervsskole.
133 | nyt i gammelt<br />
Valby Langgade, Valby<br />
Nye tagboliger med altaner til alle<br />
efteret mindre puslespil.<br />
Bagbygningen indrettet til beboelse<br />
med udsigt til skulpturhaven.
Viktoriagade 1818a, København V<br />
infill med 22 almene ældreboliger med fællesvaskeri<br />
og beboerlokale i stueetagen.<br />
134 |
135 | nyt i gammelt
Pile alle 33, Frederiksberg<br />
handicapboliger indpasset i facaderække<br />
mellem betonbyggeri fra 1960 og klassisk<br />
muret ejendom fra omkring 1900.<br />
136 |<br />
Pile alle 33, Frederiksberg<br />
Tagetage, normaletage, snit.
137 | nyt i gammelt
Valby Langgade, København V<br />
Nyindretning af café<br />
138 |
139 | nyt i gammelt<br />
Vilvordevej, Charlottenlund<br />
Tilbygning til kursuscenter
TeC erhvervsskole<br />
Nordre Fasanvej 27, Frederiksberg<br />
2000 etagemeter ombygning og indretning<br />
til undervisningsformål og administration.<br />
140 |
TeC erhvervsskole<br />
atrium med foyer.<br />
141 | nyt i gammelt
142 |
143 | nyt i gammelt<br />
TeC erhvervsskole<br />
Design og detaljer.
FoRSøg og UDViKLiNg
ByFoRNyeLSeSFoRSøg<br />
Efter at Byggeriets Udviklingsråds (BUR) sekretariat blev nedlagt i 1987, blev byfornyelseslovens<br />
forsøgsparagraf administreret af Erhvervs og Boligstyrelsen,<br />
som blev en vigtig samarbejdspartner for tegnestuen de følgende mange år.<br />
Allerede i 198889 fik tegnestuen i samarbejde med Byfornyelsesselskabet SBS<br />
støtte fra Erhvervs og Boligstyrelsen til at udvikle og afprøve et såkaldt byfornyelseskatalog<br />
i Frederiksberg Kommune. Byfornyelseskataloget indgik i et forsøg<br />
med nye former for planlægning og beboerinddragelse i byfornyelse. Kataloget<br />
blev siden oversat til tysk og brugt i Berlin i forbindelse med dansktysk forsøgssamarbejde<br />
omkring ejendomme i Prenzlauer Berg i det tidligere Østberlin.<br />
Det næste forsøgsprojekt havde fokus på ældreegnet byfornyelse. KAB havde omkring<br />
1990 givet tegnestuen i opdrag at undersøge mulighederne for at gøre nogle<br />
af deres eksisterende bebyggelser ældreegnede. For en række af Frederiksberg<br />
Forenede Boligselskabers og Frederiksberg Boligfonds bebyggelser udarbejdede<br />
tegnestuen forslag til indpasning af elevatorer. Flere ejendomme blev undersøgt,<br />
og interessen samlede sig om en af Frederiksberg Boligfonds ejendomme, Lindehuset,<br />
hvor det lykkedes at gennemføre et forsøgsprojekt med ældreegnet byfornyelse<br />
i 199495. Projektet er omtalt nærmere i kapitlet om Lindevangskvarteret.<br />
PRojeKT ReNoVeRiNg<br />
I 1995 lancerede By og Boligministeriet et stort anlagt program, kaldet Projekt<br />
Renovering, for at fremme udvikling af systemløsninger og præfabrikerede (fabriksfremstillede)<br />
bygningsdele eller komponenter inden for byfornyelsen. Målet<br />
var at opnå mere rationelle processer og bedre produkter, hvor gode badeværelsessystemer/vådrum<br />
var i særlig fokus.<br />
Problemstillingen var i hovedtræk, at badeværelser i byfornyelsen skal være af<br />
god byggeteknisk kvalitet for at undgå fugtskader i bygningerne, som jo helt<br />
frem til 1950’erne typisk er opført med træbjælkelag. Badeværelser i god kvalitet<br />
er imidlertid både kostbare og tidskrævende at udføre. Traditionelt udførte badeværelser<br />
med støbte gulve medfører således ofte en lang byggeperiode, langvarig<br />
genhusning af beboerne, store byggelånsudgifter og risiko for forøget byggefugt i<br />
forbindelse med støbeprocessen på stedet. Nye løsninger til etablering af badeværelser<br />
havde således høj prioritet.<br />
Projekt Renovering kom på et optimalt tidspunkt for tegnestuen. Projekt Renovering<br />
efterlyste forslag til forsøgsprojekter knyttet til en konkret såkaldt værtsejen<br />
146 |<br />
idéudvikling<br />
Projektet for Brohusgade<br />
drøftes på tegnestuen.
Lollandsvej<br />
Præfabrikerede tunge badeværelser.<br />
dom. På dette tidspunkt havde tegnestuen løbende tilgang af nye ejendomme,<br />
der skulle byfornyes. Det betød, at vi havde værtsejendommene og samtidig efterhånden<br />
så meget erfaring at vi var parate og interesserede i at afprøve nye løsninger.<br />
De følgende år gennemførte tegnestuen med støtte fra Projekt Renovering to forsøgsrækker<br />
med præfabrikerede (fabriksfremstillede) løsninger til etablering af<br />
badeværelser. Dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede tunge løsninger,<br />
dels en forsøgsrække med brug af præfabrikerede lette stålbunde. Herudover gennemførte<br />
vi et forsøg med indbygning af rumstore præfabelementer med et helt<br />
nøglefærdigt bad og køkken.<br />
PRæFaBRiKeReDe TUNge BaDeVæReLSeR<br />
Forsøgsprojektet blev gennemført i forbindelse med en etageejendom fra 1903,<br />
andelsboligforeningen Lollandsvej 2628 i Svømmehalskvarteret. Ejendommen<br />
indeholdt to opgange med 20 boliger og der var toilet på bagtrappen, fælles for<br />
to boliger. Dette kondemnable forhold medførte krav om etablering af badeværelse<br />
i hver enkelt lejlighed. Byfornyelsesarbejderne på ejendommen omfattede<br />
også en total istandsættelse af bygningen på tag og fag.<br />
I samarbejde med beboerne udarbejdede tegnestuen en ensartet planløsning for<br />
etablering af nye badeværelser og nyt køkken i de 20 lejligheder, som alle beboere<br />
kunne tilslutte sig. Den ensartede planløsning gjorde det muligt at undersøge<br />
mulighederne for at anvende fabriksfremstillede badeværelser. Den valgte løsning<br />
bestod i at opføre et tårn af fabriksfremstillede badeværelsesenheder med to<br />
sammenbyggede badeværelser af betonmoduler.<br />
De fuldt apterede badeværelser med en vægt på ca. 13 tons skulle ved hjælp af<br />
en kæmpe mobilkran hejses ned gennem et hul i taget og etageadskillelserne,<br />
samtidig med at den omfattende istandsættelse på ejendommens tag og fag foregik.<br />
Hejseprocessen var imødeset med spænding af tegnestuen. Der var planlagt<br />
en beskeden tolerance på 5 cm til at få firet badeværelseskabinerne ned igennem<br />
hullet i etageadskillelserne. En af de store oplevelser i processen var at konstatere,<br />
hvor dygtige sådanne mobilkranførere er til meget roligt og præcist at styre ned<br />
gennem hullet, naturligvis i samarbejde med fabrikkens monteringsfolk, som tager<br />
imod og monterer inde i bygningen.<br />
Bygge og Boligstyrelsen gav støtte til at gennemføre projektet som forsøgsprojekt.<br />
Det var første gang metoden med nedhejsning af badeværelseskabiner i en<br />
147 | forsøg og udvikling
yfornyelsesejendom blev brugt. Men det blev ikke den sidste gang, tværtimod,<br />
forsøgsprojektet blev en slags Danmarkspremiere på et system, som med stor succés<br />
blev videreudviklet og gennemført i en række andre renoveringer.<br />
Efter gennemførelsen af forsøgsprojektet, som var gennemført i 1995, gennemførte<br />
Projekt Renovering og Frederiksberg Kommune en undersøgelse af forsøgsprojektets<br />
resultater sammenlignet med en række udvalgte normale byfornyelsessager,<br />
som var gennemført i kommunen. Det kunne konstateres, at de opstillede<br />
mål for forsøgsprojektet var nået. Byggeperioden blev reduceret med 25% til 6<br />
måneder i stedet for normalt 89 måneder. Genhusningstiden blev halveret til<br />
3 måneder i stedet for 67 måneder. Og ikke mindst blev prisen på badeværelset<br />
reduceret med 25%.<br />
Formidlingen af forsøgsprojektets positive resultater førte til et reelt markedsgennembrud<br />
for metoden. I de følgende år blev der monteret hundredevis af<br />
præfabrikerede badeværelser efter samme metode landet over. Fabrikken Betontegl<br />
i Ålborg så straks mulighederne for et nyt marked og startede en produktionslinje<br />
for præfabrikerede badeværelser. Det gavnede priskonkurrencen på de nøglefærdige<br />
badekabiner, som der indtil da kun var enkelte producenter af, herunder<br />
GH Bad i Ringsted, som havde leveret badeværelser til forsøgsprojektet.<br />
For tegnestuen gav forsøgsprojektets succes mod på at videreudvikle metoden.<br />
Dels i form af et præfabrikeret tilbygningssystem Xtension. Dels i raffinering af<br />
metoden og afprøvning i større skala, som det skete i Lauritz Sørensens Gård, i<br />
Malthe Bruuns Gård og Mønsterbo i Lindevangskvarteret.<br />
BaDeVæReLSeSTåRN meD KøKKeNKaRNaP<br />
Med baggrund i resultaterne fra forsøgsprojektet på Lollandsvej 2628, søgte tegnestuen<br />
støtte fra Projekt Renovering til at afprøve et større byggesystem hvor en<br />
betydelig del af bygningen udføres som nybyggeri baseret på indhejsning af præfabrikerede<br />
elementer. Forsøget fandt sted i 1998 i forbindelse med byfornyelse<br />
af en andelsboligforening Brohusgade 1212A på Nørrebro. Andelsboligforeningen<br />
var i forbindelse med byfornyelsen blevet stiftet med hjælp fra advokat Niels<br />
Meile, som forestod hele administrationen af byfornyelsessagen, og som tegnestuen<br />
i øvrigt havde et godt samarbejde med i en lang række byfornyelsessager.<br />
Forsøgsprojektet i Brohusgade udmærker sig ved en udbredt anvendelse af præfabrikerede<br />
elementer og bygningsdele – i kombination med den håndværksmæssige<br />
renovering af de øvrige bygningsdele. Nye badeværelser og nye køkkener<br />
blev etableret som præfabrikeret nybyggeri efter nedrivning af den gamle<br />
148 |<br />
Tilbygningsprincip<br />
Det nye badeværelse placeres inde<br />
i bygningen og køkkenet trækkes<br />
ud i facaden med lys og luft.
Brohusgade<br />
Badeværelsestårne med<br />
køkkenkarnapper.<br />
bygnings dårligste og mest nedslidte dele, nemlig de gamle skabstoiletter, køkkener<br />
og køkkentrapper. Færdigapterede badeværelser ankom monteringsklare fra<br />
betonelementfabrikken sammen med væg og dækelementer til råhuset for de<br />
nye køkkener. Det hele blev monteret med kran på nye fundamenter i løbet af<br />
en uge.<br />
Ved forsøgsprojektets gennemførelse levede byggesystemet op til forventningerne<br />
med en samlet byggetid på kun 7 måneder og en genhusningsperiode på kun<br />
4 måneder. Økonomien i forsøgsprojektet viste sig at være konkurrencedygtig.<br />
Den største kvalitative gevinst ligger i den forøgelse af nettoboligarealet, som<br />
metoden indebærer når de gamle køkkentrapper fjernes til fordel for nyt køkkenareal.<br />
De nye tårntilbygninger har tilført hver lejlighed et nyt nettoboligareal på<br />
4 m 2 og har muliggjort en planløsning med tidssvarende boligindretning.<br />
iNTegReReT øKoLogiSK ByFoRNyeLSe<br />
Nogenlunde samtidig med forsøgsprojektet i Brohusgade 1212A blev tegnestuen<br />
involveret i et projekt i andelsboligforeningen Hedebygade 33a, som ligger i den<br />
økologiske demonstrationskarré Hedebygadekarreen. Ideen i demonstrationsprojektet,<br />
som blev styret af Københavns Kommune og SBS Byfornyelse, var at<br />
initiere en bred vifte af økologiprojekter i karreens enkelte ejendomme til inspiration<br />
for fremtidig byfornyelse.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns forslag for andelsboligforeningen Hedebygade 33A tog afsæt i byggemetoden<br />
fra Brohusgade 1212A med en planløsning, der viser hvordan man<br />
uden lejlighedssammenlægning kan skabe små lyse lejligheder med bad og toilet.<br />
Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagen her udnyttet til fire små lejligheder,<br />
som blev lagt sammen til to lejligheder med udgang til terrasse oven på de<br />
nye køkkentårne. Udover de præfabrikerede badeværelser og facadetilbygninger<br />
indeholdt projektet en række løsninger til at nedbringe det samlede energiforbrug:<br />
Lavenergiruder i køkkentårn, forsatsvinduer med lavenergiruder, central placering<br />
af varmerør og radiatorer, lavtemperatur i radiatoranlæg, ventilation med varmegenvinding<br />
og forbedret isolering af primære bygningsdele.<br />
Det var projektets erklærede formål<br />
at overholde en samlet energiramme, svarende til BR 95 for nybyggeri, d.v.s.<br />
95 kWh/m² pr. år.<br />
At demonstrere at indbygning af økologiske præfabrikerede elementer kan<br />
være privatøkonomisk rentabelt<br />
At demonstrere en designmæssig bearbejdning af økologiske komponenter til<br />
149 | forsøg og udvikling
en samlet bygningsmæssig helhed af høj arkitekttonisk og funktionel kvalitet.<br />
At styrke beboerinformationen gennem informationsteknologi og skalamodeller.<br />
Efter projektets gennemførelse gennemførte SBS og SBI en samlet evaluering af<br />
demonstrationsprojekterne i karreen. Om projektet i Hedebygade 3 skrives der<br />
således under erfaringer og anbefalinger:<br />
”De præfabrikerede selvbærende badeværelser er med kran fra gaden hejst ned<br />
gennem taget og sat oven på hinanden på tværs af etageadskillelserne. Metoden<br />
er en vigtig landvinding ved renovering af små lejligheder samtidig med, at den<br />
løser det klassiske rørføringsproblem, og den gør det let at udvide etagearealet ved<br />
fremrykning af facaden ved tilføjelse af karnapper, tårntilbygninger og lignende.<br />
Teknisk og arkitektonisk er der tale om et vellykket byggeri. Flere radikale løsninger<br />
har ført til markante ændringer på bygningen. På den anden side er de små<br />
lejligheder bevaret, ligesom en overbevisende facadebehandling, ikke mindst på<br />
gadesiden, har sikret dette 1880hus for eftertiden. I henhold til de opstillede mål<br />
skulle renoveringen føre til et varmeforbrug på 7.5 kWh pr. 100 m 2 og et elforbrug<br />
på under 1000 kWh pr. person. Med en prognose for 2003 på 8,3 MWh pr. 100<br />
m 2 og et elforbrug på kun 8900 kWh viser denne renovering, at selv ambitiøse<br />
mål kan nås, når det lykkes at få teknik og brugeradfærd at spille sammen. Et lavt<br />
varmeforbrug kombineret med et lavt elforbrug resulterer i et lavt CO 2 udslip.”<br />
TiLBygNiNgSSySTemeT XTeNSioN<br />
I en karre ved Helgesvej på Frederiksberg blev udført 7 tilbygninger med variationer<br />
af det tilbygningssystem, som var anvendt i Brohusgade 1012. Tilbygningssystemet<br />
fik navnet Xtension. Det konstruktive hovedprincip i Xtension er at<br />
udskære hele den centrale zone af bygningens gårdside og erstatte den med en ny<br />
industrielt fremstillet selvbærende kerne. Den nye præfabrikerede kerne rummer<br />
alle bygningens vådrum og installationer – de traditionelt sårbare områder i bygningen.<br />
De øvrige bygningsområder uden for den nye kerne renoveres på traditionel<br />
håndværksmæssig vis.<br />
Tilbygningerne er gennemført som en fælles byggesag for fire etageejendomme<br />
med udvidet samarbejde mellem rådgivere og entreprenør (partnering). De fire<br />
byfornyelsesejendomme er opført omkring år 1890. I flere af ejendommene var<br />
der før fornyelsen kondemnable forhold med toiletter på køkkentrappen. I alle<br />
ejendomme var der behov for etablering af nye badeværelser, renovering af nedslidte<br />
køkkener, nye varmeanlæg og renovering af tag, facader og kældre.<br />
150 |<br />
hedebygade<br />
integreret økologisk byfornyelse.<br />
et af elementerne var udnyttelse<br />
af passiv solvarme fra gårdfacade.
helgesvej<br />
Tilbygningssystemet Xtension.<br />
Systemet blev afprøvet i mange<br />
varianter i karré ved helgesvej.<br />
Udviklingsprojektet er udført i tæt samarbejde med de berørte beboere. Som start<br />
på projektet var beboerne i de fire forsøgsejendomme således ude at besøge projektet<br />
i Brohusgade, som fungerede som referenceprojekt. Beboerne syntes så<br />
godt om løsningerne i Brohusgade, at det blev besluttet at satse på en tilsvarende<br />
tilbygningsløsning i alle fire ejendomme i Helgesvej karreen. Den fulde beboertilslutning<br />
gav mulighed for at gennemføre et udviklingsprojekt, hvor den nye<br />
byggemetode kunne afprøves i ejendomme og lejligheder med forskellige lejlighedsstørrelser,<br />
planløsninger, husdybder og tagformer.<br />
De 7 glaskarnapper ville blive et dominerende indslag i karreens gårdrum. Derfor<br />
var Frederiksberg Kommunes byfornyelseskontor ved Pelle Guldberg samt stadsarkitekt<br />
Ejvind Rostgaard ude og besigtige projektet i Brohusgade og sige god for<br />
det. Til forskel fra projektet i Brohusgade var tagetagerne her udnyttet til beboelse,<br />
hvorfor karnaptilbygningerne fortsætter op i tagetagen. I Helges vej 814 svæver<br />
karnapperne hævet over gårdterræn, muliggjort af den høje kælder, som også<br />
tillader døre placeret under karnapperne. I Helgesvej 66A er der lav kælder og<br />
her er det valgt at lade karnapdelen fortsætte som tårn helt ned til terræn. Beboerne<br />
i stueetagen har her fået egen udgang til gården.<br />
Renoveringen af de fire ejendomme blev gennemført på kun 13 måneder. Med<br />
de præfabrikerede løsninger blev mange af de sædvanlige byfornyelsesoverraskelser<br />
undgået, og Frederiksberg Kommune skønnede, at der i Helgesvej projektet<br />
blev sparet 13 % i forhold til traditionel renovering.<br />
Projektet blev gennemført 20002001 som forsøgsprojekt under det daværende<br />
By og Boligministeriums ”Projekt nye samarbejdsformer”. Projektets samarbejdsdel<br />
er afrapporteret i ”Tidligt samarbejde på karre 24, Helgesvej/Roarsvej, Frederiksberg”<br />
af SBI.<br />
PRæFaBRiKeReDe RUmSToRe TåRNeLemeNTeR<br />
I dette projekt udforskede tegnestuen mulighederne i at anvende rumstore præfabrikerede<br />
bygningsdele i en ”let” konstruktion. De økonomiske mål for projektet<br />
var at opnå markante besparelser på udgiften til bad og køkken, samt kortere<br />
byggetid og genhusningstid. Forsøgsprojektets hovedide var at opnå de opstillede<br />
mål ved at anvende store fabriksfremstillede enheder.<br />
Det valgte byggesystem var en let konstruktion af stålskelet og fibergipsplader, og<br />
hver enkelt element indeholdt et færdigapteret badeværelse og et færdigmonteret<br />
køkken. De færdige elementer blev stablet som nye tårne på den eksisterende<br />
151 | forsøg og udvikling
ygnings gårdfacade og i en større udskæring helt ind til midten af huset, hvor<br />
de gamle køkkener og skabstoiletter var placeret.<br />
Byggeriet startede i september 1996 og blev færdiggjort primo juni 1997. Målsætningerne<br />
om kort byggetid og genhusningstid blev ikke indfriet. Besparelserne<br />
på håndværkerudgifterne blev heller ikke opnået. Flere faktorer spillede ind. Der<br />
var vanskeligheder i forbindelse med de rumstore elementers statik og myndighedsbehandling.<br />
Projektgruppen måtte foretage en særlig indsats omkring den<br />
projektmæssige færdigudvikling af det fabriksfremstillede byggesystem – som ikke<br />
tidligere havde været produceret som så store elementer. Og selve produktionen,<br />
færdiggørelsen og håndteringen af de 30 rumstore elementer, som hver målte 6 x<br />
2,5 x 3 m, viste sig at volde fabrikken større vanskeligheder end forventet. Hertil<br />
kom uventede sammenbygningsproblemer mellem de leverede kabiner og ejendommens<br />
fundamenter, facadelukningssystemet og etageadskillelserne.<br />
Forløbet var til tider ganske nervepirrende. De uforudsete forhold medførte krav<br />
om ekstrabetaling fra hovedentreprenørens side, hvorfor tegnestuen måtte anmode<br />
Boligministeriet om en tillægsbevilling. Heldigvis var Frederiksberg Kommune<br />
og Boligministeriet allerede fra starten med på sidelinjen i projektets overordnede<br />
styregruppe. Der blev opnået forståelse for, at et et så radikalt forsøg<br />
kunne udløse ekstraomkostninger og tillægsbevillingen blev givet, til stor lettelse<br />
for både tegnestuen og beboerne.<br />
Det lidt specielle procesforløb var krydret med en del uventede oplevelser. Leveringen<br />
af de 3 tons tunge rumstore elementer fra fabrikken i Jylland foregik med<br />
blokvogne med 4 elementer ad gangen. Efter leveringen af de første 4 elementer<br />
fremkom elementleverandøren med en stærkt revideret/forsinket tidsplan for<br />
levering og montering af de resterende 26 elementer. Kravet om tidsfristforlængelse<br />
var så tyndt underbygget, at der straks blev varslet krav om dagbod overfor<br />
hovedentreprenøren, som jo var bygherrens aftalepart. Meget tydede på at elementleverandøren<br />
havde økonomiske problemer som meget vel kunne få konsekvenser<br />
for leveringen af de resterende elementer.<br />
Beboerne måtte affinde sig med en forsinket tidsplan og levering og montering<br />
af de resterende elementer fortsatte – lige indtil de sidste 4 elementer skulle modtages<br />
på byggepladsen. På byggepladsen stod monteringsholdet klar til at modtage<br />
blokvognen med de sidste elementer til det aftalte tidspunkt. Man spejdede<br />
imidlertid længe forgæves efter blokvognen fra Jylland. Fabrikken oplyste, at<br />
blokvognen med elementerne var kørt planmæssigt fra fabrikken og at man ikke<br />
152 |<br />
helgesvej<br />
Præfabrikerede rumstore<br />
tårnelementer. elementer<br />
med bad og køkken gøres<br />
klar til montering.
eskildsgade<br />
Lette Stålbunde. Badeværelsesbunden<br />
bæres op ad trappen af to<br />
mand.<br />
vidste, hvor blokvognen befandt sig. Den var kort sagt forsvundet mellem Jylland<br />
og København. Næste dag viste det sig at blokvognens chauffør havde parkeret<br />
transporten et hemmeligt sted undervejs. Det kom frem, at transportfirmaet ikke<br />
havde modtaget betaling fra elementfabrikken, og at man på denne måde ville<br />
fremtvinge deres betaling. Det lykkedes åbenbart, for næste dag ankom blokvognen<br />
med de sidste elementer til byggepladsen, så byggeriet kunne færdiggøres,<br />
og alle ånde lettet op.<br />
LeTTe STåLBUNDe<br />
<strong>Tegnestue</strong>n har gennemført to forsøgsprojekter med lette præfabrikerede badeværelseselementer.<br />
Lette præfabrikerede badeværelseselementer kan anvendes til<br />
mere fleksible løsninger – og muliggøre en høj grad af valgfrihed i nye planindretninger.<br />
Vetoer fra enkelte beboere kan respekteres uden problemer, og de enkelte<br />
badeværelser i en ejendom kan principielt udskiftes til en nyere model – når beboeren<br />
en dag får lyst til det.<br />
<strong>Tegnestue</strong>ns forsøg resulterede i et nyudviklet let præfabrikeret gulvelement i<br />
rustfri stål. Gulvelementet skulle være så let, at det uden problemer kan bæres ind<br />
i en eksisterende bygning – op ad trappen og ind i lejligheden, hvor det monteres<br />
direkte på den eksisterende etageadskillelse. Gulvelementet har en opkantdetalje<br />
for sikker og ukompliceret sammenbygning med murede vægge – eller med lette<br />
vægge af stålskelet beklædt med kalciumsilikatplader eller rustfri stål.<br />
Målsætningen var, at det nye gulvelement skulle kunne produceres rationelt og<br />
billigt på fabrik med stor sikkerhed for kvalitet og holdbarhed. Efter flere forsøg<br />
blev løsningen et sandwichelement af rustfri stål med påsvejst gulvafløb og indbygget<br />
fald samt en kerne af PUskum. Vi havde sonderet markedet og fundet<br />
frem til en producent, som havde fantasi og mod til at lege med. Det var Sorø<br />
Maskinindustri A/S, som vi havde et inspirerende samarbejde med. Undervejs<br />
blev de udviklede prototyper afprøvet for styrke, nedbøjning og tæthed hos Dansk<br />
Teknologisk Institut i Taastrup.<br />
Gulvelementet blev i 1999 anvendt og afprøvet i forbindelse med byfornyelse af<br />
ejendommen Eskildsgade 1315 på Vesterbro i København. Badeværelserne er efterfølgende<br />
blevet kontrolleret af SBI og i forbindelse med de obligatoriske 1 og<br />
5års eftersyn, uden at der er konstateret nogle problemer.<br />
Efterfølgende har vi på tegnestuen på Svanevej selv anvendt stålbunden til etablering<br />
af et nyt badeværelse, ligesom vi for Boligselskabet INI under Grønlands<br />
153 | forsøg og udvikling
Hjemmestyre har undersøgt muligheder for anvendelse af de præfabrikerede badeværelsesbunde<br />
i forbindelse med renovering af de mange nedslidte boligblokke<br />
fra 1960’erne. Vi udarbejdede et standard badeværelsesprojekt for tre blokke i Sisimiut,<br />
men har ikke været involveret i udførelsen. Samarbejdet med Boligselskabet<br />
INI indebar dog en interessant forberedende besigtigelsestur i 2002 til bebyggelser<br />
i Nuuk, Sisimiut, Illulisat og Qasigiannguit.<br />
Alt i alt resulterede de præfabrikerede lette badeværelsesløsninger ikke i det markedsgennembrud,<br />
som kendetegnede de tunge badeværelseskabiner.<br />
eRFaRiNgSoPSamLiNgeR<br />
Efter afslutningen af Projekt Renovering fortsatte samarbejdet med Erhvervs og<br />
Boligstyrelsen, og efterfølgende med Socialministeriet, Velfærdsministeriet og<br />
Indenrigs og Socialministeriet, alt efter hvor byfornyelsen blev placeret i forbindelse<br />
med de hyppige ministerielle omrokeringer og navneskift.<br />
Vi fik støtte til erfaringsopsamlingen ”Den Hele Karre” (2004) med en beskrivelse<br />
af byfornyelsen af Lauritz Sørensens Gård, som bl.a var Danmarks største projekt<br />
baseret på aftalt boligforbedring.<br />
Senere fik vi støtte til udarbejdelse af ”Drejebog for Bygherrer” (2008). Publikationen<br />
er et redskab, der skal hjælpe bygherrer og rådgivere med at tænke langsigtet<br />
og rationelt, når der skal laves byfornyelsesarbejder i en ejendom.<br />
154 |<br />
Formidling<br />
erfaringerne fra de mange<br />
forsøgs og udviklingsprojekter<br />
er videregivet i en række<br />
rapporter og publikationer.
155 | forsøg og udvikling
Præfabrikerede tunge badeværelser<br />
Lollandsvej, Frederiksberg. ensartet planløsning<br />
i de to opgange muliggjorde anvendelse af fabriksfremstillede<br />
badeværelser.<br />
156 |
Præfabrikerede tunge badeværelser<br />
øverst nedhejsning af badeværelse<br />
i ejendommen, nederst kvalitetssikring<br />
på fabrik af det færdige badeværelse.<br />
157 | forsøg og udvikling
158 |
159 | forsøg og udvikling<br />
Præfabrikerede tunge badeværelser<br />
Badeværelset inddrog lidt af køkkenet,<br />
som derfor også blev nyindrettet.
Badeværelsestårn med køkkenkarnap<br />
Brohusgade, København. Præfabrikerede<br />
badeværelser og køkkenkarnap giver lys og<br />
luft i de små lejligheder.<br />
160 |
161 | forsøg og udvikling
162 |<br />
integreret økologisk fornyelse<br />
hedebygade 33a, København V.<br />
en række løsninger bidrog til at nedbringe<br />
energiforbruget: lavenergiruder i glastårn,<br />
forsatsvinduer med lavenergiruder, central<br />
placering af varmerør og radiatorer samt<br />
varmegenvinding.
163 | forsøg og udvikling
Tilbygningssystemet Xtension<br />
helgesvej 614 og andre ejendomme, Frederiksberg.<br />
Tilbygningssystemet fra Brohusgade blev her afprøvet<br />
i stor skala for at demonstrere systemets fleksibilitet.<br />
164 |
Tilbygningssystemet Xtension<br />
Tegningerne viser helgesvej 614 henholdsvis før<br />
byfornyelse og efter byfornyelse med nye tilbygninger<br />
i varierende størrelser. De orange farver angiver de nye<br />
industrielt fremstillede kerner med bad og køkken.<br />
165 | forsøg og udvikling
Tilbygningssystemet Xtension<br />
Først nedrives toiletter, køkkener<br />
og bagtrapper for at lave hul til<br />
de nye moduler.<br />
Tilbygningssystemet Xtension<br />
Plan af tilbygningsmodul.<br />
166 |<br />
Tilbygningssystemet Xtension<br />
efter støbning af fundamenter kan<br />
montagen begynde. Råhuset omkring<br />
køkkenet opbygges med væg og dækelementer<br />
samt søjler i beton.
Tilbygningssystemet Xtension<br />
De præfabrikerede glas/alufacader<br />
monteres, hvorefter der opsættes<br />
køkkener. To opgange kan monteres<br />
på tre arbejdsdage.<br />
Tilbygningssystemet Xtension<br />
Snit i dæk og glasfacade.<br />
167 | forsøg og udvikling
168 |
169 | forsøg og udvikling
Præfabrikerede rumstore tårnelementer<br />
helgesvej, Frederiksberg.<br />
efter fjernelse af bitrappe, køkken og skabstoilet<br />
monteres rumstore præfabrikerede elementer i let<br />
konstruktion.<br />
170 |
Præfabrikerede rumstore tårnelementer<br />
Fra fabrikshallen transporteres elementerne<br />
på blokvogn til byggepladsen, hvor de hejses<br />
på plads og monteres.<br />
171 | forsøg og udvikling
Lette stålbunde<br />
eskildsgade 1315, København V.<br />
Præfabrikerede stålbunde blev anvendt til de<br />
nye badeværelser i ejendommen.<br />
172 |
Lette stålbunde<br />
Stålbunden produceres på<br />
fabrik som et sandwichelement<br />
af rustfri stål med påsvejst<br />
gulvafløb og en kerne af<br />
PUskum.<br />
Lette stålbunde<br />
en prototype afprøves for styrke,<br />
nedbøjning og tæthed hos Dansk<br />
Teknologisk institut i Taastrup.<br />
173 | forsøg og udvikling
Lette stålbunde<br />
gulvelementet har en opkantdetalje for<br />
sammenbygning med murede vægge eller<br />
med lette vægge som i eskildsgade.<br />
174 |
175 | forsøg og udvikling
TegNeSTUeN<br />
svanevej 26<br />
studierejser<br />
medarbejdere<br />
publikationer
SVaNeVej 26 – heSTeSTaLD og VogNmaNDSFoRReTNiNg<br />
Svanevej 26 AB er opført i 1904 som kombineret beboelse og erhverv. Bygherrerne<br />
var ”De Hrr. Entreprenører Madsen og Petersen”. I baghuset var indrettet 3 boliger<br />
samt hestestald i stueetagen, som det kan ses på den originale arkitekttegning<br />
vist overfor. Sidehuset var indrettet som hestestald med høloft på 1 sal. Den lille<br />
bindingsværkbygning ud mod Svanevej blev tilføjet i 1905 for at give plads til en<br />
vognport med ”kontor” på 1.sal. På den modstående side af den aflange gårdsplads<br />
lå et åbent vognskur, så de hestetrukne vogne kunne komme i tørvejr.<br />
I 1960’erne blev tilføjet en bygning bag baghuset til erhvervsformål, ligesom dele<br />
af baghuset fik forstærket etagedæk for bl.a at kunne bære trykkerimaskiner. Det<br />
åbne vognskur blev med tiden ombygget og forsynet med lukkede facader mod<br />
gården.<br />
En dag kom en ældre dame ind på Svanevej og så sig nysgerrigt omkring i gården,<br />
hvor jeg kom i snak med hende. Hun hed Gudrun Jensen, tidligere Jørgensen.<br />
Hun fortalte at hun som barn i 1920’erne boede med sin familie i baghuset 26 B<br />
1 tv. Hendes far var kusk og kørte med tønder og andet gods for et firma. Staldene<br />
blev benyttet til heste, som skulle trække vogne med gods og renovation. Vognene<br />
var placeret i det åbne vognskur. Øverst i bindingsværksbygningen boede<br />
på det tidspunkt en fiskehandler og bag baghuset var der ”mødding” og hønsehold.<br />
I 1930 overtog vognmand Knud Madsen ejendommen og lejerne blev sagt op.<br />
Knud Madsens vognmandsforretning fraflyttede ejendommen, formentlig engang<br />
i 1960’erne, hvorefter Knud Madsen udlejede lokalerne til forskellige småerhverv,<br />
som snedkeri, reklame og trykkerivirksomhed.<br />
ReDDeT FRa NeDRiVNiNg<br />
Tidligt i 1980’erne forsøgte entreprenøren Kay Wilhelmsen at erhverve hele ejendommen<br />
med henblik på nedrivning og nybyggeri. Ejendommen var på det tidspunkt<br />
ejet af Knud Madsens datter. Hun gav imidlertid i stedet ejendommens<br />
daværende erhvervslejere et tilbud om at de i fællesskab kunne erhverve ejendommen<br />
og blive boende. Det lykkedes og ejendommen blev købt af lejerne og<br />
opdelt i 4 erhvervsejerlejligheder tilpasset de daværende brugere.<br />
Hermed var ejendommen reddet fra en truende nedrivning. Ejendommen var<br />
imidlertid nedslidt, umoderniseret og med ét fællestoilet i gården, så en omfattende<br />
renovering og modernisering forestod.<br />
178 |<br />
Svanevej 26 i starten af 1980’erne
179 | tegnestuen<br />
Tegning fra år 1900 af den gamle<br />
stald og beboelsesbygning.
TegNeSTUeLoKaLeR FRa 1985<br />
<strong>Tegnestue</strong>n har holdt til på Svanevej 26 i samtlige 25 år. I de første år havde tegnestuen<br />
lokale i baghuset på 1. sal, hvor min far havde sin reklametegnestue. Da<br />
han kun var sig selv på det tidspunkt, var der et lokale ledigt, som jeg kunne<br />
starte op i. I 1986 fik jeg mulighed for at erhverve tagetagen i baghuset. Der blev<br />
indrettet toilet og tekøkken og lokalerne var et fint supplement til lokalerne på<br />
1. sal.<br />
Senere rykkede både tegnestuen og min far med over i sidebygningen, som jeg<br />
i 1987 havde fået mulighed for at overtage, da snedkermester Jørgen Berthelsen<br />
gik på pension. Sidebygningen var opført som hestestald med høloft på 1.sal. I<br />
stueetagen kan man stadig i loftet se jernringe til trækhestenes mavebælter, som<br />
de havde på når de stod op og sov. Gennem tiden tjente bygningen mange forskellige<br />
formål som vognmandsforretning, sukkerlager under krigen og senest<br />
altså snedkerværksted.<br />
1988 ReNoVeRiNgeN<br />
I 1988 undergik sidebygningen en gennemgribende renovering med opretning<br />
af tagkonstruktion med nye ovenlys, ny facadepuds og nye vinduer, ny spindeltrappe<br />
i støbejern til 1. sal, nyt gulv på 1. sal, nye toiletter og tekøkkener samt<br />
indlæggelse af fjernvarme.<br />
Den næste store ombygning gjaldt baghuset. Baghuset havde været udlejet i en<br />
årrække, dels til trykkerivirksomheden Victor Print, dels til Dansk Dukketeaterforening,<br />
som bagest i den gamle hestestad havde indrettet lokaler med en flot<br />
dukketeaterscene med rødt fløjl, hævede stolerækker og lysekrone i loftet.<br />
1998 ReNoVeRiNgeN<br />
I 1998 fraflyttede både trykkeri og dukketeaterforeningen. Da tegnestuen var i<br />
vækst og havde behov for flere lokaler benyttede jeg lejligheden til en tiltrængt<br />
renovering af baghusets 1. og 2. sal. Baghusets naturskifertag med kviste og<br />
ovenlys var allerede blevet fornyet i 1995.<br />
Baghusets facade blev afrenset, filtset og forsynet med nye vinduer og døre. Der<br />
blev lagt dræn ned omkring kælderen og det rådne etagedæk mellem kælder og<br />
stueetage blev skiftet helt ud. Indvendigt blev der isoleret, lagt nye gulve og trukket<br />
kabler til edbstik. 1. salen i baghuset blev indrettet til bolig med nyt køkken<br />
og badeværelse, hvor blandt andet tegnestuens nyudviklede præfabrikerede lette<br />
stålbund blev anvendt.<br />
180 |<br />
arbejdsfrokost med forældre<br />
i tegnestuens første lokaler.
181 | tegnestuen<br />
Svanevej 26, indretning 2010.
2002 ReNoVeRiNgeN<br />
I 2002 var tiden kommet til at forny det oprindelige vognskur i matriklens sydlige<br />
skel. Bygningen var i en elendig tilstand, ombygget til ukendelighed og nedslidt<br />
efter mange års brug som lagerbygning. Bygningen var i 1962 ombygget med<br />
tinglyst klausul om, at den kunne forlanges nedrevet af kommunen uden erstatning.<br />
<strong>Tegnestue</strong>n ansøgte Københavns Kommune om tilladelse til at gennemføre en<br />
gennemgribende istandsættelse af bygningen til kontor og tegnestueformål og<br />
samtidig få ophævet nedrivningsklausulen. I ansøgningen til kommunen argumenterede<br />
jeg med, at bygningen historisk er en værdifuld del af matriklen, og at<br />
kvarteret som helhed ikke har mange lignende oprindelige bygningsstrukturer fra<br />
områdets udbygning omkring år 1900 tilbage.<br />
Jeg var meget usikker på, om kommunen ville ophæve nedrivningsklausulen og<br />
om det i givet fald ville koste noget. Jeg blev imidlertid positivt overrasket, idet<br />
jeg efter et par måneder fik tilladelsen uden særlige betingelser. Herefter gennemførte<br />
tegnestuen projektet, som reelt var en ny bygning i nutidigt design sammen<br />
med en fornyelse af gården med ny kloak, brønde, brostensbelægning og to opstammede<br />
asketræer.<br />
I 2003 blev taget på den bageste flade tilbygning renoveret med nye ovenlys til<br />
tegnestuens bibliotek og showroom. I 2009 blev projektet rundet af med nyt trægulv<br />
og nyt glasparti med udgang til gården. Hermed har ejendommens fornyelse,<br />
som har stået på siden 1986, fundet sin foreløbige afslutning.<br />
182 |<br />
muren omkring Svanevej 26<br />
udsmykket af Thomas Pålsson.
183 | tegnestuen
184 |
185 | tegnestuen
<strong>Tegnestue</strong>n<br />
Socialt liv og studierejser<br />
I løbet af de 25 år har der været en lang række<br />
medarbejdere, som har bidraget til tegnestuens<br />
resultater, og som har været en del af tegnestuens<br />
sociale liv. Det daglige arbejde, bordfodbold<br />
efter frokost eller fyraften, de årlige julefrokoster,<br />
fælles besigtigelsesture på cykel, forårsarrangementer<br />
med påhæng, DHL stafet i Fælledparken,<br />
runde fødselsdage og jubilæer, der fejres, og endelig<br />
højdepunktet, som er den årlige 34 dages<br />
studietur til en udvalgt storby.<br />
186 |
Listen over studieture er efterhånden lang. Den<br />
beskedne start fandt sted i 1991 med en tur med<br />
minibus til Aarhus. Herefter er turene gået med<br />
fly til en række storbyer: 1991 / Aarhus, 1992 /<br />
Hamburg, 1993 / Berlin, 1994 / Budapest, 1995<br />
/ London, 1996 / Paris, 1997 / Madrid, 1998 /<br />
Barcelona, 1999 / Lissabon, 2000 / Berlin, 2001<br />
/ Amsterdam, 2002 / Helsinki, 2003 / Paris, 2004<br />
/ London, 2005 / Wien, 2006 / Budapest, 2007<br />
/ New York, 2008 / Barcelona, 2009 / Amsterdam<br />
187 | tegnestuen
<strong>Tegnestue</strong>n<br />
medarbejdere 19852010<br />
Andreas DueHansen<br />
Axel Kålund<br />
Birgit Pedersen<br />
Bo Kjeldsen<br />
Brian P. Olsen<br />
Claus Olsen<br />
Claus Z. Rasmussen<br />
Dennis Brenøe<br />
Egil Herforth Hansen<br />
Flemming B. Larsen<br />
Frantz Frandsen<br />
Helene Christoffersen<br />
Henrik Johansen<br />
Jacob Aaen<br />
Jens Lind<br />
Johanne Grænge Skøtt<br />
John Larsen<br />
Joos Jerne<br />
Jørgen Dreyer<br />
Karin Bergdahl<br />
<strong>Karsten</strong> Pålsson<br />
Keld Mathiesen<br />
Lars Gissing<br />
Lars H. Nielsen<br />
188 |<br />
Lis Carlsen<br />
Lisbeth Vestergaard<br />
Lise GodskeHansen<br />
Lise Jensen<br />
Mads Jeppesen<br />
Mads Mølgaard<br />
Maria Thorarinsdotter<br />
Mette Nielsen<br />
Mogens Holm<br />
Nathan Dûys<br />
Ola Müllerström<br />
Ole Bjørn Petersen<br />
Palle Jeppesen<br />
Paul Børling<br />
Pernille Madsen<br />
Peter EnevoldJohansen<br />
Peter Nielsen<br />
Rasmus Houg Larsen<br />
René Jørgensen<br />
Svend Johnsen<br />
Søren Gylling<br />
Søren HolckChristiansen<br />
Ulrik Blad<br />
Walther Andreasen
189 | tegnestuen
<strong>Tegnestue</strong>n<br />
Publikationer<br />
<strong>Tegnestue</strong>n har udarbejdet en række publikationer<br />
for Bygge og Boligstyrelsen, Boligministeriet,<br />
Erhvervs og Boligstyrelsen samt Velfærdsministeriet.<br />
Kernen i udgivelserne er erfaringsopsamling og<br />
vejledning med baggrund i tegnestuens forsøgsprojekter<br />
med byfornyelse. <strong>Tegnestue</strong>ns projekter<br />
er herudover gengivet i en række publikationer fra<br />
Statens Byggeforsknings Institut, Byggeskadefonden<br />
vedrørende byfornyelse, By og Boligministeriet m.fl.<br />
190 |<br />
infillbyggeri<br />
Bygge og<br />
Boligstyrelsen, 1994<br />
Badekabiner<br />
Projekt Renovering<br />
Boligministeriet, 1997<br />
Tårnelementer<br />
Projekt Renovering<br />
Boligministeriet, 1998
Badeværelsestårn<br />
med køkkenkarnap<br />
Projekt Renovering<br />
Boligministeriet, 1999<br />
Lette præfabrikerede<br />
badeværelseselementer<br />
Projekt Renovering<br />
Boligministeriet, 2001<br />
Xtension<br />
erhvervs og<br />
Boligstyrelsen, 2003<br />
191 | tegnestuen<br />
Den hele karré<br />
erhvervs og<br />
Boligstyrelsen, 2004<br />
Drejebog for bygherrer<br />
Velfærdsministeriet, 2008
PåLSSoN aRKiTeKTeR / 25<br />
Forfatter: <strong>Karsten</strong> Pålsson<br />
Foto: <strong>Karsten</strong> Pålsson og Jens V. Nielsen<br />
Foto side 177, 183185: Jens Frederiksen<br />
Foto side 189: JS Danmark<br />
Layout: <strong>Tegnestue</strong>n Jens V. Nielsen<br />
Produktion: Vilhelm Jensen & Partnere<br />
ISBN: 9788799388202<br />
© Pålsson Arkitekter, Maj 2010<br />
PåLSSoN aRKiTeKTeR<br />
Svanevej 26<br />
2400 København NV<br />
T 3819 7703<br />
F 3888 3181<br />
M info@paalson.dk<br />
www.paalsson.dk<br />
192 |