Rapport jan'03 - Polis

Omkostningsbegreberne kan imidlertid ikke i det lange løb anvendes til aflønning
af private hhv. selvejende sygehuse, idet disse herved ikke vil få dækning af
deres kapitaludgifter. Udvalget finder, at de gennemsnitlige totale omkostninger
primært kan have relevans ved aflønning af aktivitet udført af private eller selvejende
sygehuse. Af hensyn til sammenligneligheden mellem omkostningerne
mellem offentlige og private sygehuse vil dette begreb forudsætte, at der skabes
et mere systematisk overblik over kapitalomkostningerne på offentlige sygehuse
end i dag.
Det generelle problem ved at lade kapitalomkostninger indgå i afregningen til
offentligt ejede sygehuse vil være, at beslutningerne om kapacitetsplanlægning
herved fuldt ud lægges ud til de enkelte sygehuse. Dermed mistes muligheden
for at koordinere større investeringsbeslutninger, hvilket vil påvirke mulighederne
for at foretage en langsigtet politisk prioritering af området.
Det skal bemærkes, at den politiske prioritering under et system med aktivitetsbaseret
afregning ændrer karakter. Der vil fortsat for de offentligt ejede sygehuse
være tale om særskilte investeringsbevillinger og dermed en styring af såvel kapacitet
som visse behandlingstilbud, en vis styring via basisbevillinger i form af
tilknyttede bevillingsbetingelser og via en bevidst anvendelse af taksttyper og
takstniveauer.
5.4.3. Samlet vurdering af incitamenter og afregningsmodeller
Det er udvalgets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at øge anvendelsen af
aktivitetsafhængig afregning, da det bl.a. kan forstærke virkningerne af at tildele
sygehusene større frihedsgrader. Endvidere kan aktivitetsafhængig afregning
sikre en større opmærksomhed om omkostningsniveauerne på de enkelte sygehuse
og dermed lægge et pres på især de mindre gode sygehuse for at forbedre
sig. Dermed kan anvendelsen af aktivitetsafhængig afregning bidrage til løbende
strukturtilpasninger.
Udvalget finder, at aktivitetsbaseret afregning potentielt kan have stærke
incitamentsvirkninger og derfor stiller store krav til udformningen af afregningsmodellerne
for at sikre, at incitamenterne får den rigtige retning og en
hensigtsmæssig dosering. Dette kan efter udvalgets opfattelse tale for, at en øget
anvendelse af aktivitetsbaseret afregning sker gradvist for at kunne fintune afregningsmodellen.
Udvalget finder, at især overordnede styringsmæssige hensyn tilsiger, at
• aktivitetsafhængig afregning bør bygge oven på et betydeligt element
af grundbevillinger
• afregningstaksterne afstemmes efter hvilke formål, der forfølges, jf.
tabel 5.1
• der dels bør anvendes lofter over den samlede afregning til sygehusene,
dels kan ske aftrapning af afregningstaksterne ved aktivitet ud
over visse niveauer, som det kendes fra speciallægeområdet
Under disse betingelser er det udvalgets opfattelse, at en øget anvendelse af
aktivitetsafhængig afregning kan medvirke til en større aktivitet inden for de
ressourcer, der politisk prioriteres til området end det vil være muligt ved en
fortsættelse af rammestyringen. Med den rette anvendelse kan der i visse situationer
også forventes produktivitetsstigninger, men det forudsætter en meget
bevidst anvendelse af takster afstemt efter formål og omstændigheder.
Uden at det har været diskuteret ovenfor skal det nævnes, at udvalget ikke finder
at en blanding af basisbudget og aktivitetsbaseret finansiering forventes at
berøre kvaliteten i hverken opad- eller nedadgående retning.
96 97