16.07.2013 Views

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Tabel 5.1. Oversigt over forskellige omkostningsbegreber<br />

”Marginale”<br />

marginalomkostninger<br />

Variable omkostninger<br />

ekskl. lønninger<br />

ved produktion af én<br />

ekstra enhed<br />

Marginalomkostninger<br />

Variable omkostninger<br />

ved produktion<br />

af én ekstra<br />

enhed.<br />

Gennemsnitlige<br />

variable omkostninger<br />

Variable omkostninger<br />

pr. produceret<br />

enhed<br />

Gennemsnitlige<br />

totale omkostninger<br />

Alle variable og<br />

faste omkostninger<br />

pr. produceret<br />

enhed<br />

Valget mellem disse fire begreber afhænger af, hvilke effekter man ønsker at<br />

opnå med anvendelsen af takststyring og i praksis formentlig også af, hvilke<br />

typer af sygehuse den aktivitetsbaserede afregning skal foretages i forhold til,<br />

jf. tabel 5.2. De eksisterende DRG-takster placerer sig dermed et sted mellem<br />

gennemsnitlige variable og gennemsnitlige totale omkostninger.<br />

Hvis der er grundlag for at udnytte den eksisterende (personalemæssige) kapacitet<br />

bedre, kan de marginale meromkostninger anvendes til at skabe større<br />

fleksibilitet i budgetterne. Herved kan det sikres, at personalet ikke forhindres i<br />

at udføre ekstra behandlinger på grund af, at budgetterne ikke viser sig tilstrækkelige<br />

til at dække materialeomkostninger o.l.<br />

Anvendelse af afregningstakster på dette niveau vil primært kunne anvendes i<br />

forhold til sygehuse, hvor den bevilgende myndighed samtidig er ejer af sygehusene.<br />

Tabel 5.2. Udvalgets vurdering af mulig anvendelse og virkning af forskellige omkost-<br />

ningsbegreber<br />

Formål<br />

Kan<br />

benyttes i<br />

forhold til<br />

”Marginale”<br />

marginalomkostninger<br />

Kan<br />

benyttes,<br />

hvis der er<br />

ledig<br />

kapacitet<br />

Integrerede<br />

og selvstyrendesygehuse<br />

Marginalomkostninger<br />

Kan benyttes, hvis kapacitetsudnyttelsen<br />

er høj,<br />

og det politisk prioriteres<br />

at udvide aktiviteten.<br />

Giver mulighed for aflønning<br />

af personalet for<br />

præsteret merproduktion.<br />

Integrerede selvstyrende<br />

sygehuse og evt. selvejende<br />

sygehuse<br />

Gennemsnitlige<br />

variable omkostninger<br />

Kan anvendes<br />

som led i fastlæggelse<br />

af<br />

budgetrammer<br />

ved uændret<br />

aktivitet.<br />

Integrerede,<br />

selvstyrende, og<br />

evt. selvejende<br />

og private<br />

Gennemsnitlige<br />

totale<br />

omkostninger<br />

Kan bruges<br />

ved aflønning<br />

af private leverandører<br />

eller<br />

evt. selvejende<br />

sygehuse.<br />

Private og selvejendesygehuse.<br />

Hvis kapacitetsudnyttelsen er relativt høj og produktionen tilrettelagt effektivt,<br />

vil det være nødvendigt, at taksterne indeholder lønmidler for dermed at åbne<br />

mulighed for at øge den kortsigtede kapacitet. I så fald kan der tages udgangspunkt<br />

i marginalomkostningerne, som også inddrager lønomkostninger.<br />

Udvalget finder, at afregning med marginalomkostningerne principielt kan ske<br />

i forhold til alle typer af sygehuse, jf. dog nedenstående betragtninger vedr.<br />

selvejende og private sygehuse.<br />

Afregning med de gennemsnitlige variable omkostninger kan bruges til afregning<br />

for aktivitet op til det hidtidige aktivitetsniveau. Derved kan det for det<br />

gennemsnitlige sygehus sikres samme budget som hidtil ved en uændret aktivitet.<br />

De gennemsnitlige variable omkostninger kan derfor have en funktion i<br />

forhold til at fastlægge de enkelte sygehuses budgetrammer.<br />

De gennemsnitlige variable omkostninger giver imidlertid ikke et billede af omkostningerne<br />

ved marginale ændringer af produktionen og giver derfor en risiko<br />

for en over- eller underdækning af omkostningerne ved at præstere meraktiviteten.<br />

Er marginalomkostningerne højere end de gennemsnitlige variable omkostninger,<br />

vil der ikke umiddelbart være et incitament til at udvide aktiviteten.<br />

Ligger de marginale omkostninger omvendt under de gennemsnitlige variable<br />

omkostninger, vil det give incitament til forøgelse af aktiviteten og kan derfor<br />

alt andet lige vanskeliggøre udgiftsstyringen. De gennemsnitlige variable omkostninger<br />

vil derfor ikke være velegnede til afregning for marginal aktivitet.<br />

Taksterne bør som udgangspunkt fastsættes ud fra en konkret vurdering af, til<br />

hvilken omkostning en forøgelse af aktiviteten kan ske, hvilket vil hænge snævert<br />

sammen med kapacitetsudnyttelsen på sygehusene. Dette er imidlertid en<br />

principiel betragtning. Udfordringen består i at finde en praksis, hvor det ikke<br />

administrativt bliver uoverkommeligt at bruge takster. Udvalget finder derfor,<br />

at det i praksis kan være relevant at overveje at bruge gennemsnitlige variable<br />

omkostninger ud fra et ’gynge-karrusel-princip’.<br />

Udvalget finder, at gennemsnitlige variable omkostninger kan inddrages i de<br />

bevilgende myndigheders overvejelser om fastlæggelsen af budgetrammer mv.<br />

for samtlige typer af sygehuse.<br />

Faste kapitaludgifter indgår ikke i de tre ovennævnte omkostningsbegreber.<br />

De tre begreber vil derfor være relevante i forhold til sygehuse, der får dækket<br />

deres faste kapitaludgifter i forbindelse med særskilte investeringsbeslutninger.<br />

Anvendelsen af begreberne understøtter således, at der kan ske en samlet planlægning<br />

af kapaciteten på området, hvilket er hensigtsmæssigt/nødvendigt set i<br />

lyset af, at efterspørgslen ikke som på et almindeligt marked kan bruges til at<br />

regulere den samlede kapacitet.<br />

94 95

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!