Rapport jan'03 - Polis

Selvstyrende sygehuse vil stille øgede krav til ledelsesmæssig gennemslagskraft,
evne til at opstille visioner og mål (og følge dem), styrkelse af kulturen omkring
kvalitet og registrering mv.
Ved at indføre selvstyrende sygehuse bliver sygehusledelsen og ledelseslagene på
sygehusene i højere grad ansvarlige for sygehusets resultater, idet henvisning til
begrænsninger på dispositionsfrihed eller andre forhold får mindre gyldighed
end hidtil.
I appendiks er der redegjort for nogle overvejelser vedr. ændrede ansættelsesvilkår
for speciallæger.
5.3.2. Selvejende sygehuse
At gøre sygehusene til selvejende institutioner indebærer efter udvalgets opfattelse
følgende ændringer sammenlignet med modellen for selvstyrende sygehuse
4 :
• Myndigheds- og leverandør-rollen adskilles yderligere
• Sygehuset bliver selvstændigt retssubjekt
• Rådighedsbeføjelserne tilkommer den selvstændige ledelse
• Der udpeges en bestyrelse for hvert selvejende sygehus
• Bestyrelsen udpeges politisk, men bør (skal) altid have et flertal af
ikke-politikere og formanden kan ikke være politiker eller medarbejderrepræsentant
• Øget dispositionsfrihed vedrørende kapacitet/kapitalforhold, herunder
selvstændig likviditet og låneadgang hos egen bankforbindelse,
selvstændigt årsregnskab inkl. afskrivninger
En grundlæggende forskel mellem offentligt ejede og selvejende sygehuse, er,
at man fra myndighedens side ikke løbende kan beslutte kapacitetstilpasninger
mv., f.eks. sammenlægning af afdelinger eller sygehuse. Udvalget finder, at det
især gør selvejende sygehuse velegnede på områder med mindre investeringsbehov.
I praksis kan det endvidere tale for at give mindre frihedsgrader på områder,
hvor sygehusene reelt har en forsyningspligt og hvor lukningstruslen derfor ikke
vil være reel.
Bestyrelsen for selvejende sygehuse
Et centralt forhold ved selvejende sygehuse er, at de har uafhængige ledelser
(bestyrelse og direktion), der foretager de væsentlige driftsmæssige dispositioner
uafhængigt af det politiske niveau, men inden for politisk udstukne rammer
(økonomisk ramme, overordnede planer m.m.). Dette stiller bl.a. store krav til
kompetence og sammensætning af bestyrelsen for de selvejende sygehuse.
4 De nævnte karakteristika for en selvejende institution kan fraviges/uddybes ved lov, således at der kan dannes institution med sine egne karakteristika,
f.eks. i forbindelse med udpegning og sammensætning af bestyrelsen for institutionen og institutionens grad af uafhængighed af det politiske
niveau, samt muligheden for at opløse institutionen, rådighed over formue mv.
Det vil som udgangspunkt være den betalende/bevilgende myndighed, der
udpeger bestyrelsesmedlemmerne, hvortil der kan være knyttet nogle typisk
lovfastsatte kriterier vedr. habilitetskrav, repræsentation af særlige interesser etc.
Forhold som instruktionsbeføjelser mv. skal endvidere overvejes. Ligeledes kan
ønsket om en uafhængig bestyrelse udmøntes i form af lang udpegningsperiode,
der gør det vanskeligt at afsætte medlemmer med kort varsel.
Hvis der ønskes reel uafhængighed til sygehusene til at varetage driften og koncentrere
ledelsen om driftsmæssige og øvrige sundhedsfaglige hensyn, kan det i
bestemmelserne fastslås, at politikere ikke udpeges til sygehusbestyrelser i deres
egenskab af politikere.
Udvalget finder, at ideen om en mere ’professionel bestyrelse’ ideelt set betyder,
at der som et væsentligt element skal indgå personer i bestyrelsen, som har
kendskab til drift af store, komplekse, professionsdominerede videnintensive
virksomheder, der ofte fungerer 24 timer i døgnet hele året rundt og/eller personer,
som har kendskab til drift af andre store virksomheder med lighedstræk
med sygehuse. Dette betyder umiddelbart, at kredsen af egnede kandidater er
begrænset 5 .
I en model for selvejende sygehuse, hvor der er høj grad af uafhængighed fra det
politiske niveau, kan det overvejes, at der til gengæld stilles begrænsninger i retten
til at disponere den selvejende institutions anlægskapital eller opløsning o.l.
gennem et godkendelseskrav fra den relevante myndighed.
Afregningsform
Udgangspunktet vil være en form for takststyring samt et basis- eller grundtilskud,
der kan variere størrelsesmæssigt, alt afhængig af den ønskede styringsmodel.
Formålet med taxametersystemet er at understøtte institutionernes incitamenter
til fornuftig økonomisk adfærd og øge fleksibiliteten, idet institutionens indtægt
i højere grad vil afhænge af den præsterede aktivitet, jf. afsnit 5.4.
Vedvarende underskud og konkursmuligheden
En selvejende institution, som vedvarende har underskud, bør i princippet kunne
gå fallit. Det er efter udvalgets opfattelse en forudsætning såfremt selvejende
sygehuse opnår samme dispositionsfrihed som f.eks. private sygehuse. Dels fordi
sygehusene derved ligestilles med de andre udbydere, dels fordi et sikkerhedsnet
i form af garanti mod fallit vil udvande en lang række af de tilskyndelser, der
ligger i modellen.
Dog er der i forhold til selvejende sygehuse fortsat mulighed for ledelsesmæssige
sanktioner, der formentlig vil være nemmere at iværksætte i en model, hvor
sygehusene er adskilt fra den politiske myndighed.
5 Erfaringer fra England synes at pege på, at forskellen i karakteren af produktionen, ’markeds-betingelser’ og det politiske element i form af bevil-
linger og dertil knyttede betingelser gør, at erfaringer fra det almindelige erhvervsliv ikke altid kan overføres.
84 85