Rapport jan'03 - Polis

Der er dog betydelige forskelle amterne imellem. For så vidt angår afregningen
af indenamtspatienter havde Nordjyllands Amt med 5 pct. ifølge undersøgelsen
den højeste andel, mens Viborg og Bornholms amter lå lavest med en andel på
0 pct.
Udvalget fortolker undersøgelsen således, at der generelt set er grundlag for at
øge anvendelsen af aktivitetsbestemt finansiering i forhold til afregningen af
amternes egne patienter.
Det bemærkes, at undersøgelsen er lavet før implementeringen af 11⁄2 mia.kr.
puljen til øget aktivitet i 2002.
5.3. Modeller for øgede frihedsgrader
Det er udvalgets vurdering, at effekten af større dispositionsfrihed til sygehusene
på kvalitet, produktivitet og ventetid mv., i høj grad vil afhænge af karakteren
af dispositionsfriheden samt af, hvilke ændringer af incitamentsstrukturen, der
samtidig iværksættes.
I det følgende beskriver udvalget 3 mulige modeller for øgede frihedsgrader i
forhold til den nuværende situation.
• Mere eller mindre ’selvstyrende sygehuse’, der er underlagt amterne
eller anden myndighed, men med udvidet dispositionsfrihed i forhold
til den nuværende situation
• Selvejende institutioner – dvs. selvstændige sygehuse , der er underlagt
én eller anden grad af overordnet regulering af speciale-udbygning
m.m.
• En ”mangfoldighedsmodel” med selvstyrende sygehuse, selvejende
sygehuse og private sygehuse
Modellerne beskrives på en række dimensioner, der baseres på de anvendte i
spørgeskemaundersøgelsen, jf. boks 5.2.
Uddybende bemærkninger om øget synliggørelse af omkostninger
Den igangværende reform af det kommunale budget- og regnskabssystem, der
også omfatter sygehusene, vil medføre et omkostningsbaseret regnskabssystem,
hvor kapitalomkostninger, herunder til investeringer i apparatur mv. budgetteres
over afskrivningsperioden.
Udvalget vurderer, at en reel sammenlignelighed mellem omkostningstyper vil
medvirke til at sikre et bedre grundlag for prioritering i forbindelse med varetagelsen
af den løbende drift, herunder sikre løbende investeringer i arbejdskraftbesparende
og behandlingsforbedrende teknologi.
Reformen vil desuden medvirke til at synliggøre ressourceforbruget og øge sammenligneligheden
i forhold til såvel andre offentlige sygehuse som private leverandører.
Grundlaget for at prioritere på tværs af sygehuse og mellem sygehusenes afdelinger
og behandlingsområder vil derved styrkes. Eksempelvis vil det synliggøre de
tilfælde, hvor en prioritering af et område hidtil har medført et betydeligt ressourceforbrug,
der ikke har været udtryk for en eksplicit politisk prioritering.
Udvalget finder, at ændrede budget- og regnskabsprincipper – sammen med
DRG-systemet – vil danne et godt teknisk afsæt for i højere grad at lave afregningssystemer,
der er baseret på gennemført aktivitet, jf. afsnit 5.4.
5.3.1. Selvstyrende sygehuse
Ejerskab
Ved et selvstyrende sygehus forstår udvalget et sygehus, der henhører under
den (finansierende) offentlige myndighed, men som har en række beføjelser, jf.
nedenfor, der overstiger de nuværende, til at disponere selvstændigt i forhold til
myndigheden.
Formålet med selvstyrende institutioner vil ifølge udvalget bl.a. være en klarere
adskillelse af myndigheds- og producentrollen, som det bl.a. er sket med reformen
på ældreområdet, jf. boks 5.3.
Boks 5.3. Uddrag af Socialministeriets lovbemærkninger
Da der ikke har været noget konkurrenceelement i ældreplejen, har der heller
ikke været særlig stor opmærksomhed på fordelene ved at skabe klarhed
over krav og forventninger til pris og kvalitet i ældreplejen.
Økonomisk set har dette medvirket til at sløre billedet af, om skatteydernes
penge er blevet brugt bedst muligt. Den manglende konkurrence på området
har gjort det muligt for de kommunale leverandører at udføre opgaverne på
ældreserviceområdet uden at føle noget væsentligt pres for, eller noget ønske
om, at få defineret opgaverne, at få gjort målene klare, at følge op herpå
eller at forbedre effektiviteten.
Monopolsituationen har også medvirket til at sløre opmærksomheden om
forskellen på de opgaver, der påhviler kommunalbestyrelsen som myndighed,
og de opgaver, som kommunalbestyrelsen har besluttet at løse via sin kommunale
leverandørvirksomhed.
Sammenblanding af opgaverne og interesserne på tværs af myndigheds- og
leverandørfunktionerne er hverken til gavn for borgerne, politikerne eller de
ansatte i kommunen. Dette gælder ikke mindst, hvis leverandørvirksomheden
får større opmærksomhed end myndighedsopgaven.
Når de kommunale myndigheder, som foreslået, pålægges at åbne for private
leverandører i hjemmeplejen, vil det forudsætte, at der skabes klarhed over
og synlighed om, at myndighedsopgaven og drift af leverandørvirksomheden
er væsensforskellige opgaver, der bør holdes helt adskilte.
80 81