Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.2.3. Incitamenter og afregningssystemer<br />
Valget af afregningssystem, dvs. den måde, hvorpå de bevilgede økonomiske<br />
midler overføres til sygehusene, handler om, hvilke og hvor direkte incitamenter,<br />
det er ønskeligt og muligt at etablere. Graden af dispositionsfrihed for sygehusene<br />
har samtidig betydning for, i hvilket omfang incitamenter slår igennem<br />
på organiseringen af sygehusvæsenet.<br />
Rammestyring har hidtil været den dominerende finansieringsmetode i sygehussektoren.<br />
Den umiddelbare styrke ved rammestyringsprincippet er, at det som<br />
udgangspunkt sikrer en høj grad af budgetsikkerhed. Rammestyringsprincippet<br />
er omvendt blevet kritiseret for ikke at rumme tilstrækkelige incitamenter for<br />
det enkelte sygehus til at øge aktiviteten inden for de tildelte ressourcer. Dette<br />
er blevet anvendt som argument for at indbygge mere direkte incitamenter i<br />
afregningen.<br />
Sådanne mere direkte incitamenter er integreret i takststyringsprincippet, der i<br />
modsætning til rammestyring indebærer en automatisk kobling mellem bevillingernes<br />
størrelse og den præsterede aktivitet.<br />
Takststyring kan gennemføres på mange måder, fra fuld takstdækning af alle<br />
udgifter til blandingsformer med f.eks. 50 pct. aktivitetsafhængige midler og 50<br />
pct. rammebaseret basisbudget eller f.eks. med 10 pct. aktivitetsfinansiering og<br />
90 pct. rammebaseret basisbudget, jf. den såkaldte 90/10-model, som var en del<br />
af aftalen om finansloven for 1999. Hovedprincippet i takststyring er således, at<br />
der i en eller anden grad sker en automatisk og umiddelbar tilpasning af bevillingernes<br />
størrelse ud fra den præsterede aktivitet.<br />
Udvalget finder, at den fordel, der generelt ligger i en synliggørelse af sygehusenes<br />
omkostningsstrukturer, kan forstærkes, når sygehusenes indtægter i højere<br />
grad end under rammestyringen afhænger af den præsterede aktivitet.<br />
Udvalget ser dog en væsentlig udfordring i at inddæmme de indbyggede udgiftsdrivende<br />
egenskaber ved den øgede automatik i afregningen. Udvalget<br />
finder således, at hensynet til det samlede udgiftsniveau lægger begrænsninger<br />
på, hvor stærke incitamenter til øget aktivitet, der samlet set kan indbygges i et<br />
afregningssystem for sygehusene, jf. også, at et skattefinansieret sygehusvæsen<br />
tilsiger, at den samlede udgiftsramme på området fastlægges gennem en politisk<br />
prioritering.<br />
Det er udvalgets vurdering, at de investeringstunge områder typisk kun vil blive<br />
varetaget af offentligt ejede sygehuse, hvor der er mulighed for en mere direkte<br />
styring via godkendelse af investeringsbeslutninger mv., hvorimod det i forhold<br />
til afregningen med private og selvejende sygehuse kan være nødvendigt med<br />
en mere direkte dækning for den anvendte kapital (forrentning og afskrivning)<br />
gennem takster.<br />
5.2.4. Amternes nuværende anvendelse af aktivitetsbestemt finansiering<br />
Aktivitetsbestemt afregning af sygehusene sker primært i forbindelse med afregning<br />
af fritvalgspatienter og lands- landsdelspatienter, mens anvendelsen af<br />
aktivitetsbestemt finansiering kun i begrænset omfang anvendes ved afregning<br />
af amtets egne patienter 3 .<br />
En nylig undersøgelse viste, at amterne og H:S i 2001 afregnede 14,7 pct. af de<br />
samlede driftsudgifter (budget 2001) på takstbasis. De 14,7 pct. dækker over, at<br />
afregning for fritvalgspatienter og højt specialiserede patienter mellem amterne<br />
udgjorde 13,5 pct. af driftsudgifterne, mens anvendelsen af takststyring for<br />
afregning af indenamtspatienter alene udgjorde 1,3 pct. af de samlede budgetterede<br />
driftsudgifter i 2001, jf. tabel 5.1.<br />
Tabel 5.1. Andel af nettodriftsbudget anvendt til afregning på takstbasis i 2001 fordelt<br />
på amter og patientgrupper, pct.<br />
Egne borgere<br />
på amtets egne<br />
sygehuse<br />
78 79<br />
Fritvalgspatienter<br />
Højtspecialiserede<br />
patienter<br />
H:S 1,2 5,2 0,1 6,5<br />
Københavns Amt 0,5 10,0 6,6 17,1<br />
Frederiksborg Amt 1,9 4,1 14,9 20,9<br />
Roskilde Amt 0,3 5,9 20,4 26,6<br />
Vestsjællands Amt 0,3 10,2 17,5 28,1<br />
Storstrøms Amt 0,4 5,6 18,2 24,2<br />
Bornholms Amt 0,0 1,6 24,0 25,6<br />
Fyns Amt 0,5 2,0 2,7 5,3<br />
Sønderjyllands Amt 1,0 3,7 15,3 20,0<br />
Ribe Amt 0,2 6,0 13,2 19,4<br />
Vejle Amt 0,7 3,0 17,5 21,1<br />
Ringkjøbing Amt 2,1 3,5 17,8 23,5<br />
Århus Amt 1,7 2,4 0,4 4,5<br />
Viborg Amt 0,0 0,9 15,0 15,9<br />
Nordjyllands Amt 4,7 5,6 0,9 11,3<br />
Hele landet 1,3 5,0 8,5 14,7<br />
Kilde: Figur 1.2. i Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ”Aktivitetsbestemt finansiering i Danmark – foreløbige erfaringer, marts 2002.<br />
Note: Fritvalgspatient – vedrører alene patienter, der er behandlet i andet amt end hjemamtet, og udtrykker derfor ikke antallet af patienter,<br />
de selv har valgt sygehus.<br />
3 I Indenrigs- og Sundhedsministeriets rapport ”Aktivitetsbestemt finansiering i Danmark – Foreløbige erfaringer” fra marts 2002 har man foretaget<br />
en undersøgelse af amternes (inkl. H:S) foreløbige erfaringer med anvendelse af forskellige modeller for aktivitetsbestemt afregning. <strong>Rapport</strong>en<br />
indeholder alene en beskrivelse af de forskellige modeller, som de enkelte amter har valgt at anvende, men ikke noget om ordningernes virkninger<br />
på aktivitet, produktivitet mv.<br />
I alt