Rapport jan'03 - Polis

4.3. Konkurrencetyper 63
4.4. Betingelser for konkurrence mellem leverandører 66
4.4.1. Områder hvor der er mulighed for leverandørkonkurrence 67
4.5. Uddybende om brugerbetaling 71
Kapitel 5. Øgede frihedsgrader og styrkede incitamenter til sygehusene 72
5.1. Indledning og sammenfatning 72
5.2. Sygehusenes nuværende grader af dispositionsfrihed og incitamenter 74
5.2.1. Sygehustyper i Danmark og i udvalgte lande 74
5.2.2. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse 76
5.2.3. Incitamenter og afregningssystemer 78
5.2.4. Amternes nuværende anvendelse af aktivitetsbestemt finansiering 79
5.3. Modeller for øgede frihedsgrader 80
5.3.1. Selvstyrende sygehuse 81
5.3.2. Selvejende sygehuse 84
5.3.3. Blandingsmodel, herunder private sygehuse 86
5.4. Incitamenter og aktivitetsfinansiering 90
5.4.1. Principper for aktivitetsbaseret afregning 92
5.4.2. Afregningsmodeller og de forskellige modeller for mere selvstændige sygehuse 93
5.4.3. Samlet vurdering af incitamenter og afregningsmodeller 96
Appendiks. Ansættelsesforhold for speciallæger på sygehuse 98
Kapitel 6. Adskillelse af leverandør og myndighed, herunder ’køber-sælger-modeller’ 101
6.1. Indledning 101
6.2. Forventede effekter og forudsætninger for køber-sælger-modeller 102
6.3. Udenlandske erfaringer med bestiller-udfører modeller 103
6.4. Vurdering af køber-sælger-modellen 104
6.5. Krav til bestillerrollen i en adskilt model 105
6.6. Udvalgets overvejelser 106
Kapitel 7. Ændrede forudsætninger for et decentralt sygehusvæsen? 107
7.1. Indledning 107
7.2. Udviklingen i det kommunale selvstyre på sygehusområdet 108
7.3. Nogle begrundelser for et decentralt sundhedsvæsen 110
7.4. Bæredygtighed: Det nødvendige befolkningsunderlag 113
7.4.1. Udviklingen i kravet om faglig bæredygtighed 113
7.5. Frit sygehusvalg 117
7.5.1. Fritvalgsordningens formål og forudsætninger 118
7.5.2. Styringsmæssige konsekvenser 119
7.6. Selvforsyningsgrad som begrundelse for regionsstørrelse 120
Kapitel 8. Speciale- og sygehusplanlægning 121
8.1. Indledning 121
8.2. Sygehus- og specialeplanlægning i dag 122
8.3. Ændringer i de centrale sundhedsmyndigheders planlægningsbeføjelser 124
8.4. Regional sygehusplanlægning – organisering af regional myndighed 125
8.5. Øvrige opgaver for de centrale sundhedsmyndigheder 126
Kapitel 9. Modeller for organiseringen af sygehusvæsenet 130
9.1. Praksissektoren og primærkommunale tilbud 134
Kapitel 10. Regionsmodel 136
10.1. Indledning 136
10.2. Regionsmodel 137
10.3. Ansvaret for at tilbyde og finansiere sygehusydelser 137
10.4. Overordnet planlægning af sygehusvæsenet 138
10.5. Sygehusenes ejerskab og driftsform 138
10.6. Finansieringssystem 138
10.7. Vurdering af modellen 138
Kapitel 11. Kommunalt forankret sundhedsvæsen 141
11.1. Indledning 141
11.2. Den kommunalt forankrede model 142
11.2.1. Ansvaret for at finansiere og tilbyde sygehusydelser 142
11.2.2. Sygehusenes ejerskab og driftsform 143
11.2.3. Sygehusregioner 143
11.2.4. Afregningsformer 145
11.2.5. Sygesikringen 146
11.2.6. De centrale myndigheders rolle 146
11.2.7. Afsluttende betragtninger 147
11.3. Vurdering af modellen 147
Kapitel 12. Statsmodel 150
12.1. Indledning og sammenfatning 150
12.2. Statsmodel uden et regionalt niveau 151
12.2.1. Ansvaret for at finansiere og tilbyde sygehusydelser 151
12.2.2. Overordnet sygehusplanlægning 151
12.2.3. Sygehusenes ejerskab og driftsform 152
12.3. Statsmodel med et regionalt niveau 153
12.3.1. Regioner og regionale sygehusdirektorater 153
12.4. Sygesikringsområdet og samarbejdet med primærkommunerne 155
12.5. Vurdering af statsmodellen 155
Bilag. Udvalgets kommissorium og sammensætning 158
6 7