You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Kapitel 5. Øgede frihedsgrader og styrkede<br />
incitamenter til sygehusene<br />
5.1. Indledning og sammenfatning<br />
Udvalget ønsker med dette kapitel at belyse, i hvilket omfang øgede frihedsgrader<br />
og styrkede incitamenter til sygehusene kan forventes at muliggøre en bedre<br />
patientbehandling og anvendelse af ressourcerne.<br />
Det er udvalgets opfattelse, at mere grundlæggende ændringer i organiseringen<br />
af sygehusene ideelt set bør vurderes ud fra virkningen på patientbehandlingen,<br />
og den forbedring af organisationsmetoder, herunder ressourceudnyttelsen, som<br />
øgede driftsmæssige frihedsgrader kan føre til. I praksis er det imidlertid vanskeligt<br />
at dokumentere den præcise sammenhæng mellem øgede frihedsgrader og<br />
effekten på kvaliteten i patientbehandlingen og ressourceudnyttelsen.<br />
I flere udenlandske reformer er øget autonomi til sygehusene et væsentligt element.<br />
I Norge har sygehusene således fået status, der minder om selvstændige<br />
juridiske enheder med egne professionelle bestyrelser, og i England udvider man<br />
i øjeblikket sygehusenes autonomi. Reformerne er iværksat ud fra en formodning<br />
om, at øgede frihedsgrader til sygehusene giver bedre resultater i form af<br />
bedre kvalitet, mere innovation og højere produktivitet.<br />
I dette kapitel undersøger udvalget spørgsmålet om øgede frihedsgrader til<br />
sygehusene i en dansk sammenhæng. Endvidere har flere af de mulige reformstrategier,<br />
som udvalget gennemgår i senere kapitler, øgede frihedsgrader til<br />
sygehusene som vigtigt element.<br />
I Det Rådgivende Udvalgs første rapport – 100-dages rapporten om arbejdstilrettelæggelse<br />
– var konklusionen, at regler og overenskomster ikke er væsentlige<br />
barrierer for en bedre arbejdstilrettelæggelse. Dette pegede frem mod forhold<br />
på ledelsessiden, overordnet organisering af sygehusene og brugen af differentierede<br />
incitamenter. I dette kapitel rettes opmærksomheden derfor mod disse<br />
mere generelle frihedsgrader, som sygehusene kan opnå.<br />
I nedenstående boks sammenfattes udvalgets anbefalinger om øgede frihedsgrader<br />
og styrkede incitamenter til sygehusene.<br />
Det Rådgivende Udvalgs anbefalinger<br />
• Sygehusene bør have større dispositionsfrihed end i dag inden for<br />
rammerne af den overordnede sygehusplanlægning og det politisk<br />
fastlagte bevillingsniveau<br />
• Øgede frihedsgrader til sygehusene stiller krav til den ledelsesmæssige<br />
kompetence på sygehusene<br />
• Øget dispositionsfrihed til sygehusene kan medvirke til en klarere rollefordeling<br />
mellem den bevilgende myndighed og sygehusene, hvor<br />
det politiske niveau kan fokusere på at stille krav til service, produktivitet<br />
mv., mens sygehusene får større driftsmæssig autonomi til mere<br />
langsigtet og målrettet planlægning<br />
• Mere målrettet anvendelse af økonomiske og ikke-økonomiske incitamenter<br />
på sygehus- og afdelingsniveau<br />
• Øgede frihedsgrader bør ses i sammenhæng med aktivitetsafhængig<br />
afregning, således at sygehusene får større muligheder for at påvirke<br />
deres indtægter<br />
• Med den rette udformning kan øget anvendelse af aktivitetsafhængig<br />
afregning forstærke virkningerne af øgede frihedsgrader, uden at<br />
sætte udgiftsstyringen over styr<br />
• Iværksættelse af forsøg med øgede frihedsgrader til de offentlige<br />
sygehuse, der f.eks. indebærer større mulighed for sygehuset til at<br />
disponere over indtægter, overskud mv.<br />
• Fri og lige adgang vedrører finansieringen og har ikke betydning for,<br />
om sygehusopgaver udføres af offentlige eller private udbydere, hvis<br />
disse udbydere er underlagt samme vilkår, f.eks. pligt til at modtage<br />
patienter<br />
• Inddragelse af forskellige driftsformer (’mangfoldighedsmodel’) i sygehusvæsenet<br />
kan medvirke til at imødekomme differentierede patientønsker<br />
Udvalget finder, at øgede frihedsgrader, herunder øget anvendelse af takststyring,<br />
skal ske under hensyn til bevillingsstyring og specialeplanlægning. Udvalget<br />
ser det således som en klar politisk opgave at prioritere kapaciteten i et<br />
skattefinansieret sygehusvæsen.<br />
Strukturen for kapitlet er:<br />
I afsnit 5.2 undersøges sygehusenes nuværende frihedsgrader på baggrund af en<br />
spørgeskemaundersøgelse udsendt til amterne og H:S. Hensigten er at belyse sygehusenes<br />
nuværende dispositionsfrihed, dvs. i hvilket omfang sygehusene kan<br />
træffe dispositioner om investeringer mv. uden forudgående godkendelse hos amtets<br />
forvaltning eller sundhedsudvalget. Undersøgelsen medvirker til at afdække, i<br />
hvilken udstrækning det er amternes nuværende styringsform eller andre forhold<br />
(lovgivningen mv.), der begrænser sygehusledelsens dispositionsfrihed.<br />
72 73