16.07.2013 Views

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

På hjerteområdet er der andre eksempler på indgreb, der har bevæget sig fra at<br />

være sjældne, komplicerede og dyre til at være enklere og hyppigere end førhen.<br />

I konsekvens heraf er antallet af behandlinger øget betydeligt, jf. kapitel 2 og<br />

samtidig er opgaverne blevet fordelt ud på flere udbydere 4 .<br />

Behandlingen af svære kræfttilfælde, som forudsætter en kombination af kirurgiske<br />

indgreb og længerevarende onkologisk behandling, er et eksempel på<br />

behandlinger af en kompleksitet, der indebærer, at der potentielt kun vil være få<br />

udbydere, der kan løse behandlingsopgaven på et forsvarligt niveau. Samtidig vil<br />

der næppe være en reel lukningstrussel for de få udbydere på området. Endvidere<br />

vil det på forhånd være svært at definere og ikke mindst sikre kvaliteten af de<br />

ydelser, der skal leveres. Samlet vil disse forhold afspejle sig i ringe muligheder<br />

for etablering af konkurrence illustreret ved et lille trekantareal, jf. figur 4.3.<br />

Figur 4.3. Illustration af begrænsede muligheder for konkurrence på behandlingen af<br />

svære kræfttilfælde.<br />

Mange udbydere<br />

• små kapitalomkostninger<br />

• stort patientunderlag<br />

• ingen øvrige stordrigtsfordele<br />

Mængde og kvalitet er definér- og kontrollérbare<br />

Reel lukningstrussel<br />

4 I forhold til medicinske patienter vil det generelt være forbundet med større problemet at definere mængde- og i særdeleshed kvaliteten af de<br />

ydelser, der skal leveres, ligesom akutandelen er meget høj. Indlæggelse af medicinske patienter sker samtidig i høj grad akut.<br />

4.5. Uddybende om brugerbetaling<br />

Med de forventede snævre økonomiske rammer for den offentlige sektor finder<br />

udvalget det nødvendigt at se på supplerende finansieringsmuligheder, herunder<br />

egenbetaling i sygehusvæsenet.<br />

Danmark afviger fra de øvrige nordiske lande for så vidt angår omfanget af brugerbetaling<br />

for sygehusydelser og lægebesøg, tabel 4.2.<br />

Tabel 4.2. Egenbetaling til sygehus og lægebesøg i de nordiske lande<br />

(d.kr. pr. besøg) Danmark Sverige Finland Norge<br />

Praktiserende læge Nej Ja (100-150 kr.) Ja (80-160 kr.) Ja (110 kr.)<br />

Speciallæge Nej Ja (150-250 kr.) Ja (80-160 kr.) Ja (185 kr.)<br />

Ambulant behandling Nej Ja (150-250 kr.) Ja (160-560 kr.) Ja (185 kr.)<br />

Sygehusindlæggelse Nej Ja (-80 kr. pr.dag) Ja (200-560 kr.) Nej<br />

Note: De angivne beløb er underlagt nationalt fastsatte maksimumgrænser, samt evt. refusionsordninger<br />

Egenbetaling på sygehusindlæggelse vil formentlig alene have en provenuvirkning,<br />

mens egenbetaling til f.eks. praktiserende læger formentlig også vil ændre<br />

adfærden/begrænse efterspørgselen. Således er antallet af lægekonsultationer pr.<br />

person væsentligt højere i Danmark end i de øvrige nordiske lande, hvorimod<br />

der ikke kan konstateres systematiske forskelle i indlæggelsesfrekvens på sygehusene.<br />

Egenbetalingsprovenuet vil være godt 1⁄2 mia. kr. ved en betaling på 100 kr. pr.<br />

sengedag. Egenbetalingen vil dermed kunne aflaste de offentlige finanser og<br />

finansieringen af sundhedsområdet.<br />

Udvalget har ikke gennemført en dybtgående analyse af de fremtidige udfordringer<br />

til finansieringen af sundhedsvæsenet, men ønsker alligevel at pege på,<br />

at de må forventes at blive betragtelige og, at man bør overveje brugerbetaling,<br />

som kan udformes på en sådan måde, at de sociale skrævridninger i betydelig<br />

grad kan modvirkes.<br />

70 71

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!