Rapport jan'03 - Polis

Tabel 4.1. Aktivitet i sygehusvæsenet (2001)
Mia. kr. Kirurgisk Medicinsk I alt
Akut 4,2 13,4 17,6
Planlagt 5,9 (1,3) 9,7 (6,5) 15,6
DRG-baserede udgifter, I alt 10,1 23,1 33,2
Øvrigt 13,2
Samlede driftsudgifter 46,4
Pct. af samlede driftsudgifter Kirurgisk Medicinsk I alt
Akut 9,1 28,9 38,0
Planlagt 12,7(2,8) 20,9(14,0) 33,6
DRG-baserede udgifter, I alt 21,8 49,8 71,6
Øvrigt 28,4
Samlede driftsudgifter 100,0
Note: Skadestuebesøg, der udgør en værdi på 0,6 mia.kr. er fordelt med 1/3 til kirurgi og 2/3 til medicinsk behandling. Parentes vedrører
ambulantdelen.
Den akutte DRG-opgjorte aktivitet udgør 17,6 mia. kr. svarende til 38 pct.
af de samlede udgifter til sygehusvæsenet, mens den planlagte DRG-opgjorte
aktivitet udgør 33,6 pct.
Betingelser for konkurrence vil umiddelbart være mest tilstede for de planlagte,
kirurgiske (basis)operationer, som er mindre udstyrskrævende, og hvor der er
et tilpas stort antal behandlinger. Lave kapitalomkostninger vil desuden gøre
det relativt let for nye udbydere at få adgang til markedet. Samtidig vil der ofte
være tale om ydelser, som er lette at afgrænse, og derfor velegnede at lægge ud i
konkurrence mellem forskellige udbydere.
På hovedparten af de offentlige sygehuse skal akut og elektiv kirurgi dog ses i
sammenhæng. Områderne kan godt organiseres adskilt, men hensynet til den
samlede udnyttelse af (især) speciallægerne og uddannelsesforpligtelser gør, at
det ofte alligevel skal ses i sammenhæng.
Af den planlagte aktivitet udgør den kirurgiske del 38 pct. svarende til ca. 13
pct. af den totale sygehusudgift. Denne opdeling er ikke et facit for at opgøre
konkurrencepotentialet og alene ment til at kvalificere diskussionen samt give
et realistisk billede af, hvor stor en del af aktiviteten på sygehusene, der kunne
tænkes egnet til konkurrenceudsættelse.
Der er imidlertid ikke tale om en fast opdeling, og der er formentlig en række
”objektive” tendenser– f.eks. billigere teknologi, udvikling af leverandørmarkeder,
bedre overvågningssystemer (DRG) mv. – der vil reducere transaktionsomkostningerne
og øge mulighederne for konkurrence mellem sygehuse.
Operationer på hjerteområdet og for grå stær er eksempler på områder, hvor den
teknologiske udvikling mv. har givet grundlag for behandling af flere patienter
og dermed for flere udbydere.
Udviklingen af nye, billigere og mere skånsomme behandlingsmetoder for grå
stær har over de seneste godt ti år medført en betydelig stigning i behandlingsomfanget.
Samtidig er kapitalomkostningerne reduceret til et niveau, som har
skabt rum til mange små udbydere. Grå stær operationer udføres således i dag i
stort omfang hos privatpraktiserende privatlæger. Mangfoldigheden af udbydere
indebærer samtidig en mere reel lukningstrussel, idet lokal forsyningssikkerhed
er mindre vigtig på et område som dette, hvor behandlingerne generelt ikke
foretages akut.
Denne udvikling er illustreret i nedenstående figur, der sammenstiller de tre
parametre, som blev opridset ovenfor. Pointen er, at jo større trekantarealet er,
jo mere sandsynligt er det, at der vil kunne opnås en effektiv konkurrence. Der
findes ikke noget entydigt svar på, hvor højt man skal score på de enkelte parametre,
før en ydelse vil kunne karakteriseres som markedsegnet. Scorer en ydelse
lavt på én eller flere af parametrene vil det derimod være sandsynligt, at der ikke
kan opnås en effektiv konkurrence, jf. figur 4.2.
Figur 4.2. Ændring i parametre for mulig konkurrence på grå stær operationer
Mange udbydere
• små kapitalomkostninger
• stort patientunderlag
• ingen øvrige stordriftsfordele
Mængde og kvalitet er definér- og kontrollérbare
Reel lukningstrussel
68 69
Før
Efter