Rapport jan'03 - Polis

sygehuse og privatejede sygehuse. Omfang og karakter af in- og outsourcing kan
desuden variere meget.
På sygehussiden er det karakteristisk, at det er offentlige eller non-profit-sygehuse,
der dominerer; dvs. institutioner, der har overskudsmaksimering som mål, er
i klart mindretal – også i USA, hvor de udgør omkring 15 pct. af sygehusene.
Udvalget vurderer, at der ikke har udkrystalliseret sig nogen klart ’bedste’ måde
at organisere leverandørsiden på.
Normalt skelner man mellem to typer af sundhedsvæsener: Den integrerede
model som bl.a. findes i Skandinavien og England og den kontinental-europæiske.
I den integrerede model er det samme myndigheder, der er finansierende
tredjepart og samtidig ejer og driver sygehusene. Dette er modellen i Danmark.
I kontinental-europa er traditionen, at der er en klarere adskillelse mellem den
finansierende tredjepart og sygehusene.
Det er værd at bemærke, at der ikke er noget i princippet om fri og lige adgang,
der tilsiger, at behandlingsstederne skal være ejet og drevet af den finansierende
tredjepart. Fri og lige adgang vedrører finansieringen af sundhedsydelserne og
adgang til behandling, som ikke afhænger af økonomisk formåen.
Som nævnt er efterspørgselssiden af en helt anden karakter, end man kender fra
dagligdagens andre forhold. Ganske vist er der i Danmark frit sygehusvalg, men
man bestemmer ikke hverken hvad man vil have på sygehuset eller hvor meget.
Det er inden for disse rammer, som genfindes i alle vestlige sundhedsvæsener, at
man kan undersøge mulighederne for reformer. De reformer, som har været afprøvet
i flere vestlige lande i det sidste 10-år, har alle haft det fællestræk, at man
har forsøgt at indføre flere markedslignende mekanismer på produktionssiden,
ofte under overskriften køber-sælger modeller, jf. kapitel 6. Ingen steder har
man i realiteten forsøgt at reformere finansieringssiden, dvs. den finansierende
tredjepart.
Køber-sælger modeller, som er forsøgt introduceret i f.eks. England, New Zealand
og Sverige, har som formål at indføre konkurrence mellem producenterne.
Køberen (den finansierende tredjepart) koncentrerer sig om at købe sundhedsydelser
til befolkningen ved at udbyde dem i en slags licitation, hvor man vælger
de producenter, som har den ønskede kvalitet og er billigst. Man adskiller
således rollen som finansierende og efterspørgende på befolkningens vegne fra
producentrollen, hvor sygehusene tilsvarende får langt større selvstændighed.
4.3. Konkurrencetyper
Der kan som nævnt ikke være tale om traditionel priskonkurrence på sundhedsområdet.
Det kan dog alligevel give mening at tale om konkurrence, selvom
sygehuset ikke konkurrerer på prisen over for patienten.
En bredere definition af konkurrence er bl.a. anvendt af de nordiske konkurrencemyndigheder,
hvor der kan være konkurrence mellem forskellige leverandører,
når disse konkurrerer om at tiltrække kunder, dvs. når der er en risiko for
at kunden (her den finansierende tredjepart) går til en anden leverandør, og at et
sådant fravalg får økonomiske konsekvenser for leverandøren, jf. boks 4.1.
Boks 4.1. Definition af konkurrence
”[..E]n bedrift er utsatt for konkurranse dersom den konkurrerer mot noen
om noe. Bedriften konkurrerer mot andre bedrifter og de konkurrerer om å
tilfredsstille en eller flere kunder.
For at bedriftene skal ønske å konkurrere om kunderne må det være knyttet
en belønning til det å konkurrere. Belønningen til én bedrift vil helt eller
delvis gå på bekostning av belønningen til en annen bedrift. Belønningsyteren
har mulighet til å velge bort bedrifter som ikke yter tilfredsstillende produkter
(varer eller tjenester)”.
Kilde: Nordiske konkurrencemyndigheder (1998): Konkurranseutsetting av kommunal virksomhet, Arbejdsgruppe fra de Nordiske konkur-
rencemyndigheder, p. 8.
Anvendes dette ”udvidede” konkurrencebegreb kan der sondres mellem følgende
konkurrencetyper med relevans for sundhedsområdet:
• Leverandørkonkurrence (løbende konkurrence i markedet), dvs.
konkurrence mellem forskellige udbydere om enten
– at opnå kontrakter med bevilgende myndigheder eller
– om at tiltrække patienter via det frie sygehusvalg
• Udbudskonkurrence (konkurrence om markedet) – Der er tale om
periodisk konkurrence
• Sammenligningskonkurrence (yardstick-competition)
De to første former for konkurrence forudsætter, at der inden for et afgrænset og
ikke for stort geografisk område findes flere leverandører, dvs. at der ikke er tale
om et reelt lokalt monopol, sådan som det ofte er tilfældet på sygehusområdet.
Den geografiske dimension er vigtig. Hvis afstanden er for lang kan det dels føre
til, at patienter ikke vælger et sygehus, dels kan pris- og omkostningsforskelle
føre til, at eventuelle økonomiske fordele mere end opvejes af øgede transportomkostninger.
62 63