Rapport jan'03 - Polis

Således et det vanskeligt at skønne over den præcise sammenhæng mellem det
kommende demografiske pres efter 2010 og udgiftsudviklingen, jf. bl.a. tendenser
i retning af en mere rask ældre befolkning, jf. boks 2.2.
En stigende ældreandel vil dog formentlig i et vist omfang slå igennem på efterspørgslen.
En række andre forhold end demografi må yderligere antages at kunne trække
i retning af en øget efterspørgsel efter sygehusvæsenets ydelser i de kommende
år:
• Den medicinsk-teknologiske udvikling (nye undersøgelses-, behandlings-
og plejemetoder), som vil gøre det muligt at behandle stadig
flere patienter
• Mere kritiske patienter, der stiller større og mere differentierede krav
og ønsker til behandling og service
En øget efterspørgsel kan desuden bl.a. hænge sammen med, at en stigende andel
af befolkningen – som følge af stigende forventninger mv. – oplever, at de er
syge eller har et helbredsproblem, som kan behandles, jf. boks 2.2.
Boks 2.2. Befolkningens opfattelse af egen sundhedstilstand
Sammenlignelige undersøgelser fra 1987, 1991, 1994 og 2000 foretaget
af Statens Institut for Folkesundhed viser, at en stigende andel af befolkningen
oplever, at de er syge. I 2000 oplyste 41 pct. således, at de havde en
langvarig sygdom mod 33 pct. i 1987.
Undersøgelserne giver imidlertid ikke et entydigt billede af befolkningens
egen oplevelse af sygelighed. De viser nemlig også, at vurderingen af
egen helbredstilstand ikke har ændret sig af betydning fra 1987 til 2000. I
2000 vurderede knap 80 pct. af befolkningen helbredet som godt eller virkelig
godt, hvilket stort set svarer til 1987.
Udviklingen i befolkningens opfattelse af egen sundhedstilstand
kan have bidraget til at øge presset på sygehusvæsenet i perioden, men
årsagssammenhængen kan også være modsatrettet – at stigende behandlingsmuligheder
øger den oplevede sygelighed.
Kapitel 3. Målsætninger for sundhedsvæsenet
3.1. Indledning
Hovedformålet med denne rapport er at belyse, hvordan sygehusvæsenets overordnede
organisation mest hensigtsmæssigt kan struktureres i lyset af de målsætninger
og hensyn, der kan opstilles for sygehusvæsenet.
I det følgende beskrives de mål og hensyn, der efter udvalgets opfattelse har
særlig relevans for sygehusvæsenets organisering, således at de kan danne udgangspunkt
for en systematisk vurdering af forskellige former for organisering
af sygehusvæsenet, jf. kapitel10-12.
Det er udvalgets hensigt at fremhæve de mål, som har en bred politisk tilslutning.
Derfor har udvalget ved udvælgelsen af målsætninger og styringsmæssige
hensyn taget afsæt i overvejelserne i Opgavekommissionens betænkning fra december
1998 og Sygehuskommissionens betænkning fra januar 1997.
Udvalget mener, at følgende mål er særligt væsentlige for overvejelserne om en
ændret organisering af sygehusvæsenet:
• Fri og lige adgang
• Frit sygehusvalg
• Hensyntagen til differentierede patientkrav og -ønsker
• Høj kvalitet
• Sammenhængende patientforløb
• Effektiv ressourceudnyttelse
• Effektiv styring af de samlede udgifter
• Demokratisk kontrol og nærhed
Analyserne i kapitel 9-12 viser, at ingen organisatorisk model indebærer en maksimal
realisering af samtlige målsætninger og hensyn. Det er i tilfælde af konflikt
kriterierne imellem nødvendigt at træffe nogle valg, og vægtningen af de enkelte
kriteriers betydning vil i sidste instans være et politisk valg.
3.2. Fri og lige adgang
Det offentlige sygehusvæsen hviler i lighed med det øvrige sundhedsvæsen på et
grundlæggende politisk krav om, at syge medborgere, uanset deres økonomiske
situation, skal tilbydes behandling.
Det er således et overordnet mål for det offentlige sygehusvæsen, at der opretholdes
en fri og lige adgang til behandling, hvor den enkelte borger modtager
behandling efter behov.
52 53