Rapport jan'03 - Polis

Tabel 2.4. Sundhedsudgifter, andel af BNP 1980-2000
1980 1990 1999 2000
Danmark 9,1 8,5 8,5 8,3
Norge 7,0 7,8 8,5 7,5
Sverige 9,1 8,5 7,9*
Holland 7,5 8,0 8,2 8,1
Tyskland 8,8 8,7 10,7 10,6
Frankrig 8,6 9,4 9,5
USA 8,7 11,9 13,0 13,0
Finland 6,4 7,9 6,9 6,6
Storbritannien 5,6 6,0 7,1 7,3
Canada 7,1 9,0 9,2 9,1
Kilde. OECD Health Data 2002. * 1998-tal
BNP har imidlertid været stigende i perioden. Det bevirker, at sundhedsudgifternes
andel af BNP i de enkelte lande kan være faldende over perioden, selvom
de faktiske udgifter har været stigende. Eksempelvis har der som tidligere nævnt
været en markant vækst i de faktiske udgifter i Danmark i perioden 1990–2002,
jf. tabel 2.2.
Opgørelser over sundhedsudgifterne pr. indbygger bidrager med et mere nuanceret
billede af, hvor mange ressourcer der anvendes på sundhedsområdet i de
enkelte lande.
I Danmark udgjorde sundhedsudgifterne pr. indbygger ifølge OECD’s standardiserede
afgrænsning af sundhedssektoren 2.420 US$ i 2000, når der korrigeres
for købekraftsforskelle mellem lande. Danmark ligger dermed på niveau med
Frankrig og Canada, jf. tabel 2.5.
Tabel 2.5. Sundhedsudgifter pr. indbygger, US$ (PPP) 1990-2000
1990 1999 2000
Danmark 1.453 2.358 2.420
Norge 1.363 2.453 2.268
Sverige 1.492 * *
Holland 1.333 2.172 2.246
Tyskland 1.600 2.616 2.748
Frankrig 1.517 2.226 2.349
USA 2.739 4.373 4.631
Finland 1.295 1.605 1.664
Storbritannien 972 1.666 1.763
Canada 1.676 2.428 2.535
Kilde. OECD Health Data 2002. Anm: OECD opgør ikke tal for Sverige de to år.
USA ligger helt i top med gennemsnitlige udgifter pr. indbygger på 4.631 US$ i
2000. Det skal anføres, at landesammenligninger skal foretages med varsomhed,
bl.a. fordi der i OECD’s afgrænsning af sundhedsudgifter indgår områder, som
normalt ikke kategoriseres under sundhedsområdet i Danmark.
2.8. Produktivitet
Det er behæftet med betydelig usikkerhed at opgøre produktiviteten i den offentlige
sektor fordi ”produkterne” normalt ikke prissættes på et marked. Generelt
set er der i sygehussektoren – sammenlignet med den øvrige offentlige
sektor – bedre forudsætninger for at opgøre produktiviteten.
Værdien af sygehusaktiviteten kan opgøres vha. såkaldte DRG-omkostningsvægte.
Den samlede produktionsværdi udtrykkes som summen af de enkelte
behandlingers produktionsværdi. Sættes denne produktionsværdi (output) over
for de faktiske afholdte udgifter (input) fås enhedsomkostningerne. Enhedsomkostninger
udtrykker således, hvor mange kroner det koster at producere
sygehusydelser til en værdi af én DRG-krone.
I 1996 kostede det således 1,077 kr. at producere sygehusydelser svarende til én
DRG-krone. I 2000 var denne omkostning faldet til 1,027 kr. svarende til et
årligt fald på 1,1 pct. Det svarer til, at produktiviteten er steget i perioden. Den
årlige gennemsnitlige produktivitetsstigning fra 1996-2000 kan således opgøres
til 1,1 pct., jf. tabel 2.6.
Tabel 2.6. Enhedsomkostninger for somatisk aktivitet i Danmark.
1996 1997 1998 1999 2000
Gns. Prod.
stigning i pct.
1996-2000
38 39
Årlig gns.
Prod. stigning
i pct
Samlet aktivitetsværdi 1,077 1,013 1,066 1,061 1,027 4,6 1,1
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet (foreløbige tal)
Note: Faktiske udgifter divideret med værdien af udskrivningerne (beregnet DRG-produktionsværdi). 2002-priser.
Som det fremgår af tabellen afhænger stigningen imidlertid i høj grad af hvilket
år, der tages udgangspunkt i. Kigger man alene på perioden 1997-2000 er der
tale om et samlet fald i produktiviteten på 1,4 pct.
I aftalen mellem den tidligere regering og Amtsrådsforeningen om sundhedsvæsenet
2000-2002 er der forudsat en årlig produktivitetsvækst svarende til 2 pct.
af driftsudgifterne i sygehusvæsenet.
Ændringer i aktiviteten på sygehusområdet
I de sidste 20 år er der sket væsentlige forskydninger i sygehusvæsenets aktivitetsniveau
og i selve organiseringen af sygehusvæsenet.
En stadig større del af undersøgelser og behandlinger udføres ambulant, dvs.
uden indlæggelse. Der var således 5,5 millioner ambulante besøg i det somatiske