Rapport jan'03 - Polis

nemsnitlige ventetid for 18 udvalgte operationer, som typisk er forbundet med
lange ventetider, er reduceret fra 14 uger i juli til 10 uger i november 2002.
Ventetiden til forundersøgelse for de samme 18 behandlinger er reduceret fra
11 uger i juli til 8 uger i november 2002. De reducerede ventetider kan være et
resultat af den pulje (”11⁄2 mill. kr. puljen”), som udbetales til amterne afhængigt
af, hvilken aktivitet der præsteres.
Der er stor forskel i såvel ventetiden som ventetidsudviklingen mellem de forskellige
amter. Fra 2000 til 2001 er ventetiden faldet i 4 af de 15 amter, mens
den er steget i 9 amter.
Ventetid er ikke et isoleret dansk problem. Danmark har formentlig ikke større
ventetidsproblemer end de øvrige nordiske lande. Ifølge en DSI-undersøgelse er
ventetiderne i Danmark generelt kortere end f.eks. i Norge og Finland.
Samme undersøgelse illustrerer, at der ikke altid en klar sammenhæng mellem
aktivitet og ventetider. En gennemgang af 19 forskellige behandlingstyper fra
1995 til 1999 viser, at selvom aktiviteten i perioden er steget med i alt 15 pct.,
så er ventetiden kun faldet med 3 pct. For 6 behandlinger steg ventetiderne
samtidig med stigende aktivitet, og for 3 af behandlingerne faldt ventetiderne
samtidig med faldende aktivitet, jf. figur 2.2.
Figur 2.2. Udviklingen i aktivitet og ventetider for 19 udvalgte behandlinger
-50 -40 -30 -20 -10
Procentvis ændring i ventetid
50
40
30
20
10
-10
-20
-30
-40
-50
10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Procentvis ændring i aktivitet
Anm.: I figuren er for overskuelighedens skyld udeladt én ekstrem observation ”Operation for nyre- og uretersten”, hvor aktiviteten er forøget med 249 pct.
og ventetiden steget med 43 pct. Kilde: Kjellberg, Jacob; Schiøler, Thomas og Svenning, Anders Rud: ”Ventelister og elektiv aktivitet”, DSI, maj 2002
For de øvrige 10 behandlinger var der derimod en omvendt proportionalitet
mellem aktivitet og ventetider.
Fraværet af en systematisk sammenhæng mellem aktivitet og ventetider afspejler,
at ”ventelistedynamikken” ofte er ganske kompliceret. Der er således flere
faktorer, der kan bidrage til at forklare, at der ikke kan spores en entydig sammenhæng
mellem aktivitet og ventetider.
F.eks. kan lang ventetid afholde patienter fra at søge behandling, herunder bl.a.
som følge af en lægefaglige prioritering, således at der ikke sker henvisning af
patienter med mere begrænsede behandlingsbehov af hensyn til at sikre adgang
for patienter med større behandlingsbehov.
Endelig vil nye behandlingsmetoder, der giver bedre behandlingsresultater og/
eller er mere skånsomme for patienterne, medføre flere henvisninger til behandling
og dermed længere ventetider. Omvendt kan de nye teknologier f.eks. være
mindre tidskrævende og dermed muliggøre en højere aktivitet på det enkelte
behandlingsområde, hvilket vil trække i retning af lavere ventetider.
2.7. Aktivitets- og udgiftsudviklingen i sygehusvæsenet
fra 1990 til 2002
Sygehusudgifterne er steget med ca. 35 pct. realt fra 1990 til 2002, svarende til
ca. 2,5 pct. årligt, men mest i den sidste del af perioden. Stigningen kan hovedsageligt
henføres til udviklingen i driftsudgifterne 6 , jf. figur 2.3.
Figur 2.3. Samlede sygehusudgifter, drift og anlæg (2002-p/l)
34 35
Mill.kr.
50.000
45.000
40.000
35.000
30.000
25.000
20.000
Venstre akse:
Sygehuse
Drift
Højre akse:
Anlæg
‘90 ‘91 ‘92 ‘93 ‘94 ‘95 ‘96 ‘97 ‘98 ‘99 ‘00 ‘01 ‘02
Kilde: Finansministeriet mfl.: ”Udfordringer og muligheder – den kommunale økonomi frem mod 2010.”
6 Opgørelsen af anlægsudgifter er forbundet med usikkerhed.
Mill.kr.
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0