Rapport jan'03 - Polis

Den første landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse i Danmark blev gennemført
i 2000 blandt 34.000 indlagte patienter på landets sygehuse – hvoraf
knap 60 pct. svarede 3 . 89 pct. af respondenterne svarede, at det samlede indtryk
af indlæggelsen var virkelig godt eller godt. Og ca. 90 pct. havde tillid til personalets
faglige dygtighed.
Dog indikerede undersøgelsen også områder, hvor der var plads til forbedringer.
Det drejede sig bl.a. om ventetiderne før indlæggelse, som ca. 40 pct. af patienterne
mente var for lang, og ca. 30 pct. af patienterne oplevede, at sygehuset
kommunikerede dårligt eller virkelig dårligt med egen læge.
Endvidere kan det nævnes, at 81 pct. af patienterne svarede, at de kendte til
reglen om frit sygehusvalg og 57 pct. af respondenterne oplyste, at de selv havde
valgt det sygehus, de ville indlægges på.
Desuden viste en undersøgelse gennemført for Finansministeriet af Jørgen Goul
Andersen (2001) om befolkningens tilfredshed med sundhedsvæsenet, at 2/3 af
befolkningen i dag er tilfredse med sundhedsvæsenet mod 1/3 i 1998 4 .
2.6. Ventetid
Det er udvalgets vurdering, at det er en kombination af to forhold, som har
ført til ventetid på en række operationer. Dels indebærer rammestyringen, at
aktiviteten ikke automatisk stiger med efterspørgslen. Dels har teknologiske
fremskridt gjort, at en række operationer, der blot for 15-20 år siden var langt
sjældnere, f.eks. hofteudskiftning og operation for grå stær i dag er almindelige,
og kan tilbydes langt flere. En supplerende forklaring på ventetid kan også være
at kapaciteten på sygehusene ikke udnyttes godt nok.
Det skal bemærkes at ventetid og ventelister er to forskellige begreber. Det mest
præcise er at anvende ventetid, jf. boks 2.1.
Boks 2.1. Ventetid og ventelister
I Danmark defineres ventetiden som den tid, der går fra patienterne
henvises fra egen læge til den endelige behandling påbegyndes. Forundersøgelser
på sygehus eller hos speciallæge forud for selve behandlingen
indgår derfor i ventetidsdefinitionen.
En venteliste er derimod blot en opgørelse over, hvor mange patienter, der
befinder sig i tidsrummet fra henvisning til selve behandlingen går i gang,
uanset hvor lang ventetiden måtte være.
I mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, medregnes
alene den tid der går fra forundersøgelsen har fundet sted på sygehuset til
behandlingen påbegyndes. Ventetidsdefinitionen i Danmark er således
mere omfattende end i lande med ellers sammenlignelige sundhedssystemer.
3 Patienternes vurdering af landets sygehuse, Amtsrådsforeningen, H:S og Sundhedsministeriet (2001).
4 Tre undersøgelser af patienttilfredsheden med sundhedsvæsenet i EU-landene placerede Danmark på hhv. en førsteplads (forår 1998), en ottende
plads (efterår 1998) og en fjerdeplads (efterår 1998). Spørgsmålene er formuleret forskelligt i de tre undersøgelser.
Ventetiden til sygehusbehandling har tiltrukket sig stigende opmærksomhed,
og fra først i 1990’erne til i dag er der blevet taget forskellige initiativer til nedbringelse
af ventetiden.
For amterne betyder det, at der stilles mere præcise krav om at leve op til målsætningerne,
senest med den tidligere omtalte ændring pr. 1. juli 2002, med
mulighed for at vælge privat hospital eller søge behandling i udlandet ved mere
end to måneders ventetid.
Især de kirurgiske patienter oplever ventetider – i modsætning til de medicinske
patienter, som typisk behandles akut. Nedenstående tabel 2.1 viser udviklingen
i den gennemsnitlige ventetid for de elektive (dvs. ikke-akutte) patienter.
Tabel 2.1. Gennemsnitlig ventetid for elektive kirurgiske heldøgnspatienter (dage)
1991 1993 1995 1997 1998 1999 2000 2001 Gennemsnit
1991-2001
H:S 100 94 95 92 82 84 85 82 90
Kbh 75 72 128 117 115 101 97 97 100
Frederiksborg 84 110 108 95 114 97 86 89 98
Roskilde 118 135 120 108 102 102 90 93 113
Vestsjælland 98 102 99 79 90 88 94 80 94
Storstrøm 72 105 138 117 100 102 98 106 108
Bornholm 153 68 111 93 107 87 60 63 95
Fyn 86 85 93 112 114 93 106 100 96
Sønderjylland 97 102 122 144 126 128 125 123 118
Ribe 71 87 88 96 80 126 150 160 102
Vejle 84 90 97 112 94 78 72 72 90
Ringkøbing 82 98 81 156 148 139 143 161 119
Århus 99 87 105 111 134 135 98 106 107
Viborg 76 97 99 86 101 92 97 118 93
Nordjylland 74 85 112 108 115 97 96 102 97
Hele landet 88 93 105 110 110 105 100 103 101
Andel med over
60 dages ventetid
i pct.
Kilde: Sundhedsnyt 1 . maj 2002
37 42 46 47 49 47 46 46 44,45
Ventetiden steg konstant fra 1991, hvor der i gennemsnit var 88 dages ventetid
frem til 1998, hvor ventetiden var 110 dage, jf. tabel 2.1. Ventetiden er nu faldet
til gennemsnitligt 103 dage i 2001. Set over perioden 1991 til 2001 er der tale
om en stigning på 17 pct. i den gennemsnitlige ventetid.
Tal fra 2002 indberettet fra amterne vedr. de aktuelle ventetider til elektive
operationer tyder dog på, at ventetiderne til operationer er faldende 5 . Den gen-
5 Der er tale om amternes tal for de forventede ventetider, I tabel 2.1. er vist de faktiske ventetider, som indberettet til Landspatientregisteret.
32 33