You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• Risiko for enkeltsagspolitik på statsligt niveau med konsekvenser for<br />
hele landet<br />
• Risiko for kassetænkning i forhold til kommunale opgaver<br />
• Risiko for langsommere beslutningsgange<br />
1.6.11. Hovedkonklusion vedr. modeller<br />
Det rådgivende udvalg finder, at der ud fra hensynet til et bæredygtigt grundlag<br />
for sygehusvæsenet bør være færre politisk-administrative enheder, der organiserer<br />
sygehusvæsenet, end i dag.<br />
Udvalget finder i overensstemmelse med betragtningerne i kapitel 7, at et decentraliseret<br />
sundhedsvæsen med øget central koordinering har mange fordele<br />
og har de bedste forudsætninger for at møde både nuværende og fremtidige<br />
udfordringer.<br />
Samlet set finder udvalget, at regionsmodellen, som beskrevet i kapitel 10, bør<br />
foretrækkes.<br />
Udvalget har taget nedsættelsen af Strukturkommissionen til efterretning.<br />
Hvis Folketinget skulle beslutte at afskaffe det regionale niveau, peger udvalget<br />
på en kommunalt forankret model forudsat, at der er den fornødne mulighed<br />
for central planlægning og koordinering på en række områder, ligesom de øgede<br />
administrative omkostninger bør medtænkes.<br />
Kapitel 2. Historisk baggrund og fakta om<br />
sundhedsområdet<br />
2.1. Indledning og sammenfatning<br />
Kapitlet beskriver dels den historiske udvikling i sundhedsvæsenet siden kommunalreformen,<br />
dels nogle økonomiske nøgletal for udviklingen i sygehusvæsenet.<br />
Endelig skitseres de overordnede økonomiske rammebetingelser for<br />
sundhedsvæsenet.<br />
En væsentlig begrundelse for kommunalreformen var, at der var for mange sygehuskommuner<br />
til at sikre en hensigtsmæssig udbygning af sygehusvæsenet. Ifølge<br />
datidens vurdering skulle der være et befolkningsunderlag på 200-250.000<br />
indbyggere for at have grundlag for et sygehusvæsen.<br />
Forholdet mellem det centrale og decentrale niveau har ændret sig siden kommunalreformen,<br />
og op igennem 1990’erne udviklede økonomiaftalerne mellem regeringen<br />
og amterne sig i retning af mere forpligtende sundhedspolitiske aftaler.<br />
De samlede sygehusudgifter er steget betydeligt siden 1990. Sygehusudgifterne<br />
er således steget med ca. 35 pct. realt fra 1990 til 2002, svarende til ca. 2,5 pct.<br />
årligt, men størst i den sidste del af perioden. De afsatte rammer for sygehusvæsenet<br />
i 2002 ligger på knap 48 mia.kr.<br />
De kommende års udvikling i sundhedsvæsenet skal ske inden for et samlet<br />
økonomisk råderum for realvækst i de offentlige udgifter på mindre end 1 pct.<br />
frem til 2010.<br />
Samtidig vil den demografiske udvikling med flere ældre efter 2010 samt nye behandlingsmuligheder<br />
mv. medføre et pres på finansieringen af sygehusvæsenet.<br />
Der er sket en betydelig aktivitetsudvidelse i sygehusvæsenet i de senere år. Antallet<br />
af personer, der i løbet af et år er i kontakt med sygehusvæsenet er steget<br />
fra 1,7 mill. i 1995 til 1,85 mill. i 2000. Samtidig udføres en stadig større del af<br />
undersøgelser og behandlinger ambulant, dvs. uden indlæggelse.<br />
Den gennemsnitlige ventetid til planlagte operationer er steget fra 88 dage i<br />
1991 til 103 dage i 2001.<br />
Antallet af ansatte i sygehusvæsenet er vokset med 5 pct. siden 1990 og ligger nu<br />
på 86.000. I samme periode er antallet af læger og sygeplejersker forøget med<br />
ca. 15 pct.<br />
24 25