Rapport jan'03 - Polis

• Udvalget er enigt i takstfinansieringens begrænsninger, idet 100 pct.
takstfinansiering eller en høj grad af aktivitetsafregning vil være et
finanspolitisk problem, idet budgetrammerne næppe kan holde. Udvalget
finder det derfor nødvendigt at erkende, at styringsprincippet
i sygehussektoren altid vil være en blanding af udbudsstyring, dvs.
elementer af rammebudgetter, og efterspørgselsstyring, dvs. anvendelse
af aktivitetsafregning.
Udvalgets anbefalinger vedr. øgede frihedsgrader og klarere incitamenter til
sygehusene gælder, uanset hvilken politisk-administrativ struktur sygehusene
indgår i.
1.6.4. Adskillelse af leverandør og myndighed, herunder køber-sælger
modeller (kapitel 6)
I dag er sygehusvæsenet organiseret som en integreret model, hvor amtsrådene
og H:S har rollen som både leverandør og bestillermyndighed.
Argumentet for en adskillelse af rollerne i en køber-sælger model er, at det vil
medføre øget konkurrence og dermed en øget specialisering og professionalisering
af både myndigheds- og leverandørrollen.
Udvalget finder det imidlertid vigtigt at se på køber-sælger modellen ud fra to
perspektiver. Dels fra en økonomisk vinkel, hvor øget konkurrence spiller en
central rolle, dels et perspektiv, hvor man overvejende interesserer sig for en øget
adskillelse af rollerne.
• Der er efter udvalgets opfattelse ikke overbevisende argumenter til
fordel for køber-sælger modellen sammenlignet med en model med
større frihedsgrader til sygehusene, hvis ikke der er tilstrækkelige
konkurrencemuligheder
Dette skyldes, at der på de fleste områder som følge af lokale monopoler mv.
er begrænsede muligheder for at skabe konkurrence eller konkurrencelignende
vilkår.
Udvalget finder, at der på konkrete områder kan være gode argumenter for at
adskille køber- og sælgerrollen, men at modellen ikke er egnet som en generel
styrings- og organisationsmodel for sygehusvæsenet.
Erfaringer fra andre lande peger således ofte på en stigning i de administrative
udgifter ved indførelse af økonomisk inspirerede køber-sælger modeller, og i
nogle lande er man gået bort fra modellen igen, eller modellen har udviklet sig
i retning af en forhandlingsmodel, der lægger mindre vægt på konkurrencen
som det drivende. Endvidere finder udvalget, at en køber-sælger-model i sagens
natur kan være vanskelig at forene med det frie sygehusvalg.
1.6.5. Ændrede forudsætninger for et decentralt sygehusvæsen
(kapitel 7)
Danmark har en lang tradition for decentralisering af ansvaret for service – via
kommunalbestyrelser og amtsråd. Decentralisering har som logik, at man accepterer
en betydelig grad af forskellighed ved opgaveløsning, behandlingstilbud
og i serviceniveau, fordi det afspejler lokale forhold og ønsker.
Dette decentraliseringsprincip er for sundhedsvæsenets vedkommende udtrykt
ved, at amterne har folkevalgte råd, som har hovedansvaret for opgaveløsningen
og de nødvendige prioriteringer. Samtidig finansierer amterne selv størstedelen
af udgifterne via lokal skatteudskrivning.
Spørgsmålet er, om der siden kommunalreformen i 1970 er sket afgørende ændringer
i forudsætningerne for denne filosofi.
Udvalget finder, at det ansvar amtsrådene har – og har haft – er blevet (politisk)
indskrænket i de seneste år.
For det første er interessen i regering og Folketing for sundhedsområdet steget
betragteligt. Det fremgår bl.a. af økonomiaftaler, hvor amtsrådene og regeringen
er blevet enige om til tider overordentlig detaljerede ændringer på serviceområdet.
I den forbindelse er egentlige programmer f.eks. på hjerte- og kræftområdet
forsøgt implementeret.
For det andet har det frie sygehusvalg øget presset på amtsrådene til en højere
grad af koordination og samordning af indførelse af nye behandlingstilbud.
Dette forhold kombineret med ventelistegarantier har ført til mindre forskellighed
mellem amterne. Samtidig har det også presset – specielt de mindre amter
– økonomisk.
Og for det tredje finder udvalget en aftagende accept af forskellighed på sundhedsområdet
med hensyn til faglig kvalitet.
• Udvalget kan sammenfattende konstatere, at der kan identificeres
en række initiativer – oftest frivilligt initieret i enkelte amter – der
har resulteret i, at amternes autonomi og dermed potentielle forskellighed
i opgavevaretagelsen på sygehusområdet er blevet mindsket
noget
Udvalget finder dog ikke, at denne udvikling afgørende har fjernet grundidéen
bag decentralisering.
• Udvalget konkluderer derfor, at der fortsat eksisterer et – om end
mindre end tidligere – amtsligt råderum på sygehusområdet, når det
lokale serviceniveau og den lokale sygehusstruktur skal fastlægges
16 17