Rapport jan'03 - Polis

tivt gode til at styre udgifterne, men konsekvensen har bl.a. været ventetider, der
i de seneste år også i stigende grad er blevet et politisk problem.
• Udvalget anerkender dette, om end det er udvalgets opfattelse, at
ventelistedebatten spiller en overproportional rolle i den politiske
debat anskuet ud fra et sundhedsfagligt synspunkt
Amternes kompetence og selvstændige ansvar på sundhedsområdet – og navnlig
på sygehusområdet – er stor, sammenlignet med tilsvarende serviceområder i
den kommunale verden. Det har betydet, at amterne (amtsrådene) i stor udstrækning
har udviklet sig mod at løse opgaven for egne borgere.
Udvalget finder, at bagsiden har været, at amternes samarbejde i visse situationer
har kunnet kritiseres, og at mangelfuld koordinering har betydet mindre
rationel drift på visse områder. Specielt amternes organisation af specialer og
tværgående opgaver har berettiget påkaldt sig kritik.
• Udvalget har ikke sat spørgsmål ved målsætningerne i sundhedsvæsenet,
men har dog fundet anledning til at præcisere et mål om hensyntagen
til differentierede patientkrav og -ønsker
Det pres, sygehus- og sundhedsvæsenet vil blive udsat for i de kommende år,
medfører ifølge udvalget, at det vil være nødvendigt, at sundhedsvæsenet får
en mere end forholdsmæssig andel af den mulige realvækst for den offentlige
sektor frem til 2010, med mindre man vil acceptere stigende ventetider og svære
fravalg.
• Uden at emnet har været analyseret dybtgående, finder udvalget det
alligevel relevant at notere, at enten skal sundhedsvæsenet opprioriteres
i forhold til de økonomiske rammer, eller man må overveje dele af
finansieringsmodellen, herunder også brugerbetaling i sygehusvæsenet.
1.6.2. Sundhedsområdet og markedsmekanismer (kapitel 4)
Behovet for sundhedsydelser er uforudsigeligt og udgifterne til behandling kan
være af en størrelsesorden, som den enkelte ikke selv har mulighed for at afholde.
Denne usikkerhed samt hensynet til at sikre borgerne fri og lige adgang
gør, at sundhedsvæsenet i alt overvejende grad er solidarisk finansieret. Et skattefinansieret
offentligt sygehusvæsen giver ikke de samme vilkår for konkurrence
som i den private sektor. Men markedslignende mekanismer bør efter udvalgets
opfattelse benyttes i højere grad, end det er tilfældet i dag. På nogle områder
anbefaler udvalget således en højere grad af konkurrenceudsættelse.
• Udvalget vurderer, at der især vil være mulighed for konkurrence
mellem sygehusene på planlagte kirurgiske operationer med et vist
patientunderlag
Øgede frihedsgrader til sygehusene kombineret med et større element af aktivitetsbaseret
finansiering vil ifølge udvalget styrke sygehusenes incitament til at
konkurrere om at tiltrække patienter. Sygehusene vil inden for nogle behandlingsområder
kunne konkurrere om at opnå kontrakter med myndighederne
eller om at tiltrække patienter via det frie valg (leverandørkonkurrence) eller
på afgrænsede områder deltage i konkurrence om at opnå en kontrakt om et
tidsbegrænset monopol på en opgave, som er sat i udbud af myndighederne
(udbudskonkurrence). Desuden kan myndighederne vælge at gennemføre regelmæssige
”sammenligningskonkurrencer”, hvor sygehusenes effektivitet sammenlignes.
1.6.3. Øgede frihedsgrader og incitamenter til sygehusene (kapitel 5)
Udvalget har indgående drøftet forskellige modeller for (mere) selvstyrende
sygehuse, selvejende sygehuse og private sygehuse.
Udvalg finder samlet set, at:
• Sygehusene bør have større dispositionsfrihed end i dag med respekt
for den regionale sygehusplanlægning og det politisk fastlagte bevillingsniveau
• Effekten heraf afhænger af en samtidig ændring af afregningssystemet
i retning af en øget grad af aktivitetsbaseret finansiering
• Øget dispositionsfrihed giver politikerne bedre mulighed for på
borgernes vegne at varetage opgaven at specificere, hvad der ønskes
fra sygehusene og følge op på, om det sker. Der er således tale om en
større adskillelse mellem bestiller- og leverandørrollen end i dag.
• Forskelligartede sygehusaktører: offentlige, foreningsejede og private
sygehuse (en mangfoldighedsmodel) vil formentlig bedre kunne løse
den mangesidede og komplicerede sygehusopgave og bedre kunne
imødekomme differentierede patientønsker. En forudsætning er, at
det kan ske på rimeligt lige vilkår
• Der bør arbejdes med en mere pragmatisk tilgang til helt eller delvist
privatorganiserede elementer i sygehusvæsenet, herunder også private
wings på offentlige sygehuse
Udvalget finder, at aktivitetsbaseret finansiering i større omfang er nødvendigt
for at øge de økonomiske incitamenter på sygehusniveau. Det sikrer efter udvalgets
opfattelse bedre sammenhæng mellem sygehusets indtægt og den faktiske
efterspørgsel, og det vil i visse udformninger kunne give sygehusene større incitamenter
til en effektiv ressourceudnyttelse.
Udvalget har taget til efterretning, at regeringens økonomiudvalg har ladet udarbejde
en analyse af fordele og ulemper ved takstfinansiering af sygehusvæsenet.
14 15