16.07.2013 Views

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

Rapport jan'03 - Polis

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Hvis sygesikringsopgaverne placeres i staten, vil der i princippet være et bedre

grundlag for sammenhængende patientforløb mht. behandlinger, som skal koordineres

mellem sygehus og praksissektor. Det løser dog ikke spørgsmålet om

koordineringen med den primærkommunale sektor.

Omvendt vurderer udvalget, at placeringen af sygesikringsområdet i primærkommunerne

kan forbedre den praktiserende læges mulighed for at medvirke til at

koordinere patientforløb mht. f.eks. pleje og genoptræning, se dog kapitel 11.

Effektiv ressourceudnyttelse

Det er udvalgets vurdering, at i statsmodellerne vil såvel ministeriet, den statslige

styrelse og de regionale sygehusdirektorater få en størrelse, der i højere grad giver

mulighed for at opnå administrativ ekspertise i opgaver som f.eks. bestillerfunktionen,

hvilket kan medvirke til at give en mere effektiv ressourceudnyttelse

Udvalget vurderer desuden, at bedre muligheder for en overordnet planlægning

af sygehusfunktionerne kan give bedre kapacitetsudnyttelse.

Udvalget peger på, at der omvendt kan være tilskyndelser til en mindre effektiv

udnyttelse af ressourcerne i det omfang, der opstår kassetænkning i forbindelse

med opgaver, der ligger på grænsen af det statslige og det primærkommunale

ansvar.

Udgiftsstyring

Ud over valg af afregningsform vil udgiftsstyringens effektivitet afhænge af

ministerens beføjelser (sanktionsmuligheder), hvis styrelsen og sygehusene ikke

overholder budgettet. Udgiftsstyringens effektivitet i den regionale model afhænger

desuden af, hvilke beføjelser den statslige styrelse har, hvis de regionale

sygehusdirektorater og sygehusene ikke overholder budgettet.

Hertil kommer, at udgiftsstyringen vil afhænge af, hvor effektivt det politiske

niveau i praksis vil kunne afvise merbevillingsønsker i løbet af budgetåret. Enkeltsagspolitik

på statsligt niveau kan indebære, at en problemstilling, som rejses

på baggrund af ønsker og behov i en enkelt region medfører merbevillinger til

landsdækkende initiativer.

Udvalget peger desuden på, at den statslige udgiftsstyring kan svækkes, som

følge af, at staten har større adgang til finansiering af øgede udgifter end de

kommunale parter.

Endelig peger udvalget på, at den statslige model giver større muligheder for prioriteringer

på tværs af velfærdsområder sammenlignet med en regionsmodel.

Demokratisk kontrol og nærhed

Udvalget vurderer, at de beskrevne statsmodeller er forenelige med hensynet til

den demokratiske kontrol. Folketinget har ansvaret for at finansiere ydelserne på

sygehusområdet, og sundhedsministeren har det endelige ansvar og kompetence

til at varetage sygehusplanlægningen.

Derimod er der ikke politisk nærhed i statsmodellen. Det er således udvalgets

opfattelse, at modellen kan give dårlige vilkår for at afstemme borgernes ønsker

og behov på sygehusområdet.

Udvalget mener desuden, at statsmodellerne også har den svaghed, at der er

stor risiko for, at enkeltsager skal behandles på statsligt niveau trods manglende

kendskab til lokale forhold, jf. ovenfor.

Udvalget mener dog, at statsmodellerne rummer gode muligheder for en effektiv

implementering af nationale sundhedspolitiske målsætninger og planer på

grund af ministerens og styrelsens vidtgående kompetence i forhold til sygehusplanlægningen.

Dermed giver statsmodellerne også gode muligheder for at sikre

ensartethed mht. f.eks. behandlingskvalitet, implementering af IT mv.

156 157

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!