Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Hvis sygesikringsopgaverne placeres i staten, vil der i princippet være et bedre<br />
grundlag for sammenhængende patientforløb mht. behandlinger, som skal koordineres<br />
mellem sygehus og praksissektor. Det løser dog ikke spørgsmålet om<br />
koordineringen med den primærkommunale sektor.<br />
Omvendt vurderer udvalget, at placeringen af sygesikringsområdet i primærkommunerne<br />
kan forbedre den praktiserende læges mulighed for at medvirke til at<br />
koordinere patientforløb mht. f.eks. pleje og genoptræning, se dog kapitel 11.<br />
Effektiv ressourceudnyttelse<br />
Det er udvalgets vurdering, at i statsmodellerne vil såvel ministeriet, den statslige<br />
styrelse og de regionale sygehusdirektorater få en størrelse, der i højere grad giver<br />
mulighed for at opnå administrativ ekspertise i opgaver som f.eks. bestillerfunktionen,<br />
hvilket kan medvirke til at give en mere effektiv ressourceudnyttelse<br />
Udvalget vurderer desuden, at bedre muligheder for en overordnet planlægning<br />
af sygehusfunktionerne kan give bedre kapacitetsudnyttelse.<br />
Udvalget peger på, at der omvendt kan være tilskyndelser til en mindre effektiv<br />
udnyttelse af ressourcerne i det omfang, der opstår kassetænkning i forbindelse<br />
med opgaver, der ligger på grænsen af det statslige og det primærkommunale<br />
ansvar.<br />
Udgiftsstyring<br />
Ud over valg af afregningsform vil udgiftsstyringens effektivitet afhænge af<br />
ministerens beføjelser (sanktionsmuligheder), hvis styrelsen og sygehusene ikke<br />
overholder budgettet. Udgiftsstyringens effektivitet i den regionale model afhænger<br />
desuden af, hvilke beføjelser den statslige styrelse har, hvis de regionale<br />
sygehusdirektorater og sygehusene ikke overholder budgettet.<br />
Hertil kommer, at udgiftsstyringen vil afhænge af, hvor effektivt det politiske<br />
niveau i praksis vil kunne afvise merbevillingsønsker i løbet af budgetåret. Enkeltsagspolitik<br />
på statsligt niveau kan indebære, at en problemstilling, som rejses<br />
på baggrund af ønsker og behov i en enkelt region medfører merbevillinger til<br />
landsdækkende initiativer.<br />
Udvalget peger desuden på, at den statslige udgiftsstyring kan svækkes, som<br />
følge af, at staten har større adgang til finansiering af øgede udgifter end de<br />
kommunale parter.<br />
Endelig peger udvalget på, at den statslige model giver større muligheder for prioriteringer<br />
på tværs af velfærdsområder sammenlignet med en regionsmodel.<br />
Demokratisk kontrol og nærhed<br />
Udvalget vurderer, at de beskrevne statsmodeller er forenelige med hensynet til<br />
den demokratiske kontrol. Folketinget har ansvaret for at finansiere ydelserne på<br />
sygehusområdet, og sundhedsministeren har det endelige ansvar og kompetence<br />
til at varetage sygehusplanlægningen.<br />
Derimod er der ikke politisk nærhed i statsmodellen. Det er således udvalgets<br />
opfattelse, at modellen kan give dårlige vilkår for at afstemme borgernes ønsker<br />
og behov på sygehusområdet.<br />
Udvalget mener desuden, at statsmodellerne også har den svaghed, at der er<br />
stor risiko for, at enkeltsager skal behandles på statsligt niveau trods manglende<br />
kendskab til lokale forhold, jf. ovenfor.<br />
Udvalget mener dog, at statsmodellerne rummer gode muligheder for en effektiv<br />
implementering af nationale sundhedspolitiske målsætninger og planer på<br />
grund af ministerens og styrelsens vidtgående kompetence i forhold til sygehusplanlægningen.<br />
Dermed giver statsmodellerne også gode muligheder for at sikre<br />
ensartethed mht. f.eks. behandlingskvalitet, implementering af IT mv.<br />
156 157
Change language