Rapport jan'03 - Polis

• at de regionale sygehusdirektorater har en størrelse, der dels muliggør
realisering af administrative stordriftsfordele/minimering af stordriftsulemper,
dels muliggør at planlægningsopgaverne kan varetages
med den nødvendige kompetence, og
• at der gives de bedst mulige vilkår for planlægningen af uddannelse
og forskning.
• at regionerne er så selvbærende/selvforsynende som mulige, dvs. også
omfatter landsdelsfunktioner.
På den baggrund skønner udvalget, at det vil være hensigtsmæssigt med relativt
få regioner og tilhørende regionale sygehusdirektorater, jf. kapitel 7. Det
er udvalgets vurdering, at med udgangspunkt i statsmodellen vil få regioner
balancere hensynet til administrativ bæredygtighed samt gode muligheder for
planlægning af sygehusstruktur.
Ministeren har også i denne statslige model ansvaret for at fastlægge rammerne
for sygehusplanlægningen. Den statslige styrelse har beføjelser og kompetence
til at varetage specialeplanlægningen. Ansvaret og beslutningskompetencen for
størstedelen af sygehusplanlægningen er delegeret til de regionale sygehusdirektorater.
Sygehusdirektoraterne ledes af statslige embedspersoner.
Planlægningen i sygehusdirektoraternes regi foregår inden for de rammer, der er
fastsat af Folketinget, ministeren og den statslige styrelse. Styrelsen kan desuden
forlange, at alle planlægningsspørgsmål forelægges til afgørelse i styrelsen.
Alternativt kan de regionale sygehusdirektorater tildeles den endelige beslutningskompetence
i forhold til visse planlægningsopgaver. Det fratager i princippet
styrelsen muligheden for at sikre en sammenhægende national planlægning
på de pågældende områder. Udvalget mener dog, at problemet er minimalt, hvis
regionerne er baseret på en høj grad af selvforsyning. Desuden har styrelsen som
nævnt det overordnede ansvar for den højt specialiserede behandling.
Fastlæggelsen af den nærmere arbejdsdeling mellem den statslige styrelse og de
regionale sygehusdirektorater afhænger bl.a. af hensynet til mulighederne for
at vurdere lokale behov og omvendt hensynet til at samle visse administrative
opgaver et enkelt sted.
Et særskilt spørgsmål vedrører finansieringen. Udvalget mener, at de regionale
sygehusdirektorater bør tildeles et driftsbudget, således at det driftsmæssige ansvar
kombineres med et økonomisk ansvar. Grundlaget herfor kan være en per
capita fordeling justeret for demografi og sygelighed.
12.4. Sygesikringsområdet og samarbejdet med primærkommunerne
Sygesikringen kan placeres enten i kommunerne, jf. beskrivelsen i kapitel 11,
eller i staten. I den statslige regionsmodel kan det være sygehusdirektoraterne,
som i praksis varetager sygesikringsopgaverne, herunder koordinering af opgaverne
i sygehussektoren og på sygesikringsområdet.
I begge statsmodeller vil samarbejdet med kommunerne blive en udfordring
– størst i modellen uden regioner, men i en regionsmodel med ganske få regioner
kan samarbejdsrelationerne også blive sat på prøve.
12.5. Vurdering af statsmodellen
Med udgangspunkt i de målsætninger og hensyn, der er beskrevet i kapitel 3,
foretages i det følgende en vurdering af de beskrevne statsmodeller.
Fri og lige adgang
Udvalget vurderer, at statsmodellerne er forenelige med målsætningen om fri og
lige adgang til sygehusvæsenet.
Frit sygehusvalg
Udvalget mener, at de statslige modeller er forenelige med målsætningen om at
understøtte og fremme patienternes mulighed for at anvende det frie sygehusvalg.
Den svækkede budgetsikkerhed, der er en konsekvens af det frie sygehusvalg,
jf. afsnit 7.5., vil også i en statsmodel eksistere på sygehusniveau, men ikke
i forhold til staten, som har ansvaret for den overordnede finansiering.
Kvalitet og bæredygtighed
Det er udvalgets vurdering, at både statsmodellen med og uden et regionalt
niveau giver et godt grundlag for at sikre faglig bæredygtighed i udførelsen af
sygehusfunktionerne.
Derimod vurderer udvalget, at den manglende forankring lokalt kan resultere i,
at der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for lokale behov og ønsker. Det kan
af borgerne blive vurderet som ringere kvalitet og service.
Statsmodellen vil ligeledes være finansielt og administrativt bæredygtig.
Sammenhængende patientforløb
Det er udvalgets opfattelse, at det er en svaghed ved statsmodellerne, at staten
har ansvaret for sygehusvæsenet, men ikke ansvaret for det øvrige sundhedsvæsen.
Dette stille store krav til planlægning og koordinering for at minimere
økonomisk kassetænkning og ansvarsforflygtigelse.
154 155