Rapport jan'03 - Polis

pita-princip (køns-alders-og sygelighedsjusteret) eller betalingen kan bestå af en
større grad af aktivitetsafhængige betalinger, således at de enkelte kommuner i
højere grad bærer et direkte finansieringsansvar for deres egne borgeres brug af
sygehusydelser.
Udvalget finder, at kapitaludgifter hensigtsmæssigt kan lægges over i taksten,
når der afregnes mellem kommunen og sygehusregionen for at understrege den
enkelte kommunes ansvar for at finansiere kapaciteten og for at sikre, at sygehusregionen
har midler til at finansiere større investeringer.
Ved valget af afregningsform mellem regionerne og sygehusene lægger udvalget
til grund, at afregningen mellem region og sygehuse kun delvist sker via aktivitetsafhængige
betalinger, excl. kapitalandel.
I modellen forudsætter udvalget, at universitetssygehusene grundlæggende har
samme styringsmodel som i dag, dvs. at den relevante sygehusregion overtager
det ansvar, som i dag ligger i universitetssygehusets hjemamt. Indlagte patienter
fra andre regioner afregnes til en aktivitetsbestemt takst. Der forudsættes et tæt
samarbejde mellem ’hjemme-sygehusregionen’ og de øvrige sygehusregioner i
det naturlige opland for universitetssygehuset.
11.2.5. Sygesikringen
De opgaver, amterne i dag har vedr. sygesikringen (afregning, planlægning
m.m.) kan tænkes overdraget til kommunerne.
Med den nuværende kommunestruktur/størrelse kan det imidlertid volde vanskeligheder,
fordi kommunens geografiske og befolkningsmæssige størrelse ikke
altid er stor nok. Antallet af alment praktiserende læger er ikke stort i en kommune
med 5-10.000 indbyggere, svarende til godt 40 pct. af landets kommuner,
ligesom de færreste mindre kommuner har praktiserende speciallæger osv.
Udvalget finder derfor, at planlægningskompetencer vedr. sygesikringsområdet
alternativt kan lægges ind under sygehusregionen.
11.2.6. De centrale myndigheders rolle
De centrale myndigheders rolle styrkes på planlægningsområdet samt for en
række landsdækkende initiativer som IT-strategi, kvalitet mv., jf. kapitel 8.
Desuden vil der skulle stilles større krav til registrering, herunder implementering
af omkostningsregnskaber mv.
11.2.7. Afsluttende betragtninger
Som det er fremgået, kan en kommunemodel udformes på mange forskellige
måder. Udvalget har rejst en række spørgsmål, som der ubetinget skal tages stilling
til, og nogle løsningsmuligheder er blevet beskrevet relativt kort.
I nogle udformninger finder udvalget, at sygehusregionen nærmer sig regionsmodellen,
specielt hvis decentraliseringstanken forfølges, svarende til at antallet
af sygehusregioner kommer tæt på antallet af regioner og sygesikringsopgaven
også placeres i sygehusregionen.
I en anden udformning med ganske få sygehusregioner kan sygehusregionen
ifølge udvalget de facto nærme sig en statsmodel, hvis størrelsen af regionsmodellen
baseres på graden af selvforsyning og ikke et nærhedsprincip.
11.3. Vurdering af modellen
Demokrati og nærhed
Overdragelse af opgaven til kommunerne vil øge nærheden til den myndighed,
der har ansvaret for borgernes sundhedstilbud – dvs. den relevante indgang for
patienten.
Omvendt ser udvalget det som en svækkelse, at kommunerne har begrænsede
muligheder for at lave selvstændige prioriteringer for så vidt angår serviceniveauet
på sygehusområdet, sygehusstruktur mv., herunder at den politiske
nærhed og demokratiske kontrol svækkes ved det indirekte politiske valg til
sygehusregionen.
Kvalitet og bæredygtighed
Den faglige bæredygtighed og kvalitet afhænger af størrelsen af sygehusregionerne,
men med det antydede antal regioner skulle der ikke være problemer.
Udvalget finder, at økonomisk bæredygtighed kræver en kommunal udligningsordning
ved uændret kommunestruktur, eller større primærkommunale
enheder, jf. ovenfor.
Fordelene for patienterne ved en kommunemodel vil være en principiel bedre
mulighed for koordinering af sygehusenes og de nuværende kommuners opgaver.
Kommunerne vil have en klar interesse i at stille krav til sygehusene,
der bedre end i dag sikrer samarbejde omkring indlæggelse og udskrivning,
genoptræning osv. Om fordelene kan indhøstes, afhænger meget af den valgte
finansieringsmodel og sygehusregionernes rolle.
Fordelen ved evt. at give kommunerne sygehusopgaven hænger således sammen
med, at kommunerne har en række opgaver, der grænser op til sygehusvæsenet,
og som for mange patienters vedkommende er en del af behandlingsforløbet.
146 147