Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
10.4. Overordnet planlægning af sygehusvæsenet<br />
Det er fortsat regionerne, som varetager sygehusplanlægningen. Planlægningen<br />
vil dog ændre karakter, dels pga. de større enheder, dels pga. sygehusenes øgede<br />
dispositionsfrihed og evt. øget inddragelse af private sygehuse.<br />
Det er afgørende, at de centrale myndigheder får større kompetence og beføjelser<br />
i forbindelse med bl.a. sygehusplanlægningen, jf. kapitel 8. Det skal sikre<br />
implementering af nationale politiske prioriteringer på tværs af regionerne.<br />
10.5. Sygehusenes ejerskab og driftsform<br />
Sygehusene får øget dispositionsfrihed, dvs. bliver selvstyrende eller selvejende<br />
og indgår i en mangfoldighedsmodel, hvor der også er private sygehuse, jf. kapitel<br />
5 og 9.<br />
Universitetssygehusene vil fortsat være offentlige og både styret og finansieret af<br />
regionerne.<br />
10.6. Finansieringssystem<br />
Finansieringen af sygehusene er kontraktbaseret og indeholder større elementer<br />
af aktivitetsbestemt afregning end i dag, men et stykke fra 100 pct. takstafregning<br />
bortset fra privathospitaler, jf. kapitel 5 og 9.<br />
10.7. Vurdering af modellen<br />
l det følgende vil regionsmodellen blive vurderet som model og ikke ud fra de nuværende<br />
amters aktiviteter. Amternes historiske indsats er beskrevet i kapitel 2.<br />
Fri og lige adgang<br />
Denne centrale målsætning er lige som i den eksisterende amtsmodel også opfyldt<br />
i den regionalt forankrede model, idet udvalget forudsætter, at sygehusvæsenet<br />
fortsat primært er offentligt finansieret.<br />
Frit sygehusvalg<br />
Som beskrevet i kapitel 9 er det frie valg en af de tværgående præmisser for alle<br />
modeller.<br />
Det frie valg kan skabe usikkerhed mht. det samlede udgiftsniveau. Ved færre<br />
og større regionale enheder vil det frie valg imidlertid alt andet lige sjældnere gå<br />
over amtsgrænsen, hvilket reducerer budgetsikkerheden for den enkelte region.<br />
Det frie sygehusvalg vil fortsat føre til, at regionerne koordinerer indførelsen af<br />
nye behandlinger og mindsker således forskelligheden mellem regionerne.<br />
Det er imidlertid udvalgets vurdering, at der på en række andre områder fortsat<br />
er plads til regionale forskelle i prioritering og tilrettelæggelse af sygehusvæsenets<br />
tilbud, jf. kapitel 7.<br />
Kvalitet og bæredygtighed<br />
Som beskrevet i kapitel 3 er faglig bæredygtighed en forudsætning for høj kvalitet<br />
i patientbehandlingen. Udvalget mener, at i en model med færre og større<br />
regionale enheder vil det blive lettere at sikre en faglig bæredygtighed.<br />
Desuden peger udvalget på, at færre regionale enheder vil gøre det enklere at<br />
blive enige om og gennemføre koordinerede, landsdækkende initiativer bakket<br />
op af øgede beføjelser til de statslige myndigheder.<br />
Ligeledes vurderer udvalget, at den administrative bæredygtighed vil blive højere<br />
som følge af de større regioner.<br />
Effektiv ressourceudnyttelse<br />
Der kan ikke siges noget entydigt om, hvorvidt regionsmodellen i sig selv vil<br />
bidrage til en forbedret produktivitetsudvikling. Den forventede produktivitetsudvikling<br />
på de selvstyrende, selvejende og private sygehuse er i princippet<br />
uafhængig af, hvilken model der vælges.<br />
Udvalget peger dog på, at der muligvis kan være en produktivitetsgevinst forbundet<br />
med større enheder, idet der er et bedre grundlag for planlægning af<br />
sygehusenes kapacitet, drift og opgavefordeling.<br />
Der findes en række snitflader mellem amter og kommuner, hvor kommunerne<br />
typisk har ansvaret for det forløb, der ligger før og efter sygehusbehandlingen,<br />
mens amterne har ansvaret for selve sygehusbehandlingen. Disse snitflader kan<br />
føre til større eller mindre grad af kassetænkning alt efter, hvilke opgaver der<br />
er tale om. Tilskyndelsen til kassetænkning kan vanskeliggøre en tværgående<br />
prioritering, f.eks. mht. genoptræning og visse plejeopgaver. Regionsmodellen<br />
fører ikke i sig selv til nogen ændring for så vidt angår mulighederne for kassetænkning<br />
mellem amter og kommuner.<br />
Udgiftsstyring<br />
Udvalget vurderer, at uanset valg af model vil flere selvstyrende, selvejende og<br />
private sygehuse kombineret med en højere grad af takstfinansiering betyde et<br />
øget pres på udgiftsrammerne.<br />
Den overordnede udgiftsstyring skal derfor ses i nøje sammenhæng med afregningssystemet,<br />
hvor der i kapitel 5 peges på loft- og knækmodeller i det omfang,<br />
der indføres øget aktivitetsbaseret finansiering. Det er udvalgets vurdering, at i<br />
det omfang denne fremgangsmåde benyttes, vil det være muligt at foretage en<br />
samlet udgiftsstyring.<br />
138 139
Change language