You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
• disponere over overskud og kapacitetstilpasse i tilfælde af vedvarende<br />
underskud<br />
• selv kunne kapacitetstilpasse, f.eks. mht. lukning eller åbning af afsnit<br />
• lånoptagning inden for visse grænser<br />
• beslutte in- og outsourcing<br />
• sygehusene vil fortsat være underlagt en regional sygehusplanlægning<br />
(eller statslig, jf. den ”rene” statsmodel i kapitel 10), der bl.a. fastlægger<br />
specialeplacering og akutberedskaber<br />
Med flere frihedsgrader til sygehusene vil der ske en større adskillelse mellem<br />
myndigheds- og leverandørrollerne. Politikerne, som har ansvaret for at finansiere<br />
og tilveje sygehusydelser, vil i højere grad kunne fokusere på bestilleransvaret,<br />
herunder krav om aktivitet, kvalitet og service i sygehusydelserne. Samtidig<br />
vil de øgede frihedsgrader kræve større professionalisering af sygehusledelserne.<br />
Det forudsættes desuden, at en større del af finansieringen tilføres sygehusene i<br />
form af aktivitetsbaserede bevillinger. En væsentlig del af finansieringen vil dog<br />
fortsat blive tildelt som et basistilskud, der ikke direkte afhænger af aktiviteten.<br />
En større andel af aktivitetsbaseret finansiering vil ifølge udvalget sikre bedre<br />
sammenhæng mellem sygehusets indtægt og efterspørgselen og vil evt. give sygehusene<br />
større incitamenter til en effektiv ressourceudnyttelse.<br />
Udvalget forudsætter, at der fortsat vil være frit sygehusvalg til de offentlige<br />
sygehuse samt til private eller udenlandske sygehuse, hvis de offentlige sygehuse<br />
ikke kan tilbyde behandling inden for 2 måneder, jf. de gældende regler om frit<br />
sygehusvalg. Det frie sygehusvalg gælder også for privatsygehuse.<br />
Overordnet sygehusplanlægning<br />
De regionale myndigheder (eller staten i den ”rene” statsmodel) skal ifølge udvalget<br />
varetage følgende opgaver:<br />
• Aftaler med sygehusene: De regionale myndigheder skal aftale finansiering,<br />
afregningsprincipper, aktivitet, kvalitet og serviceniveau med<br />
egne sygehuse<br />
• Godkendelse af sygehuse: De regionale myndigheder skal godkende<br />
sygehusenes kvalitetsniveau vha. akkrediteringsordninger baseret på<br />
fælles nationale standarder<br />
• Opfølgning på aftaler. Aftalerne med sygehusene skal kontrolleres<br />
mhp. evt. genforhandlinger eller sanktioner<br />
• Planlægning af lands- og landsdelsspeciale: lands- og landsdelsspecialerne<br />
skal fordeles på regionens sygehuse i overensstemmelse med de<br />
retningslinier, som udarbejdes af den centrale sundhedsfaglige myn-<br />
dighed mhp. at sikre tværfaglig ekspertise og rutine på de højtspecialiserede<br />
områder<br />
• Fastlæggelse af kapacitet på selvstyrende og selvejende sygehuse: De regionale<br />
myndigheder fortager den overordnede kapacitetsplanlægning<br />
på de selvstyrende sygehuse, for at sikre en fornuftig kapacitetsudnyttelse<br />
• Planlægning af akutte funktioner: Placeringen af de akutte funktioner<br />
fastlægges af de regionale myndigheder med udgangspunkt i anbefalinger<br />
fra de centrale sundhedsfaglige myndigheder<br />
• Afregning med sygehusene: De regionale myndigheder fastsætter takster<br />
i overensstemmelse med omkostningerne forbundet med de aftalte<br />
ydelser. Den konkrete takstfastsættelse vil afhænge af, om det er<br />
et offentligt selvstyrende, selvejende eller et privat sygehus. Desuden<br />
vil den afhænge af, hvilke incitamenter der ønskes på forskellige behandlingsområder,<br />
jf. kapitel 4<br />
• Planlægning af uddannelse og forskning: Uddannelsesstillinger skal fordeles<br />
på sygehusene i overensstemmelse med nationale retningslinier.<br />
Forskningen indgår typisk som et integreret element i behandlingen,<br />
og finansieres via behandlingstakster/basisbeløb og private midler,<br />
men skal i et vist omfang også planlægges af den regionale myndighed<br />
• Planlægning af særlige indsatsområder: Særlige indsatsområder vedtages<br />
regionalt, kommunalt eller nationalt afhængigt af model, men<br />
den regionale planlægningsmyndighed har i alle tilfælde ansvaret for<br />
at gennemføre de nødvendige tiltag for at opfylde målene<br />
• Planlægning og koordinering i forhold til øvrige sundhedssektorer: Afhængigt<br />
af model vil der være et større eller mindre behov for at koordinere<br />
indsatsen med de øvrige dele af sundhedssektoren<br />
En række sundhedsfaglige opgaver vil fortsat blive varetaget af centrale sundhedsmyndigheder,<br />
jf. kapitel 8:<br />
• Vejledning vedr. specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner<br />
• Statistik vedr. aktivitet, ventetider, omkostninger mv.<br />
• Fastsættelse af fritvalgstakster<br />
• Retningslinier for behandlingsmetoder<br />
• Landsdækkende kvalitetsindikatorer<br />
• Regler om akkreditering<br />
• Planlægning af uddannelse<br />
132 133
Change language