Rapport jan'03 - Polis

7.6. Selvforsyningsgrad som begrundelse for regionsstørrelse
Udvalget finder som nævnt, at der er gode muligheder for en decentral organisering
af basisniveauet med folkevalgte råd.
Hvis man alternativt ser på et statsligt sygehushusvæsen, jf. kapitel 12, finder
udvalget, at spørgsmålet om regionsstørrelse har et andet perspektiv. Det er
udvalgets opfattelse, at hvis man f.eks. ønsker regioner, der er så godt som selvforsynende,
bortset fra nogle få landsfunktioner, kan det være tilstrækkeligt med
ganske få regioner. Det er dog udvalgets opfattelse, at nærhedsprincippet svækkes
afgørende i en sådan model til fordel for en høj selvforsyningsgrad.
Udfordringen i modellen vil desuden være at undgå, at regionens sygehusstruktur
ikke alene bestemmes ud fra universitetssygehusenes perspektiv, dvs. fra det
mest specialiserede niveau. Den meget specialiserede behandling udgør kun en
beskeden andel af det samlede antal behandlede patienter, og udvalget mener,
at hensynet til basisniveauet bør være udgangspunktet for organiseringen af
sygehusvæsenet.
Kapitel 8. Speciale- og sygehusplanlægning
8.1. Indledning
Efter udvalgets opfattelse er der et stigende behov for større national ensartethed
mht. kvalitet, fælles IT-strategi, afstemt indførelse af nye behandlinger, fordeling
af mere specialiserede funktioner mv.
Udvalget finder det derfor væsentligt at forbedre de centrale myndigheders
forudsætninger for at implementere den nationale sundhedspolitik. Der er bl.a.
behov for at styrke de centrale planlægningsbeføjelser.
I det omfang sygehusene får øgede frihedsgrader – som beskrevet i kapitel 5 – vil
det yderligere stille krav til godkendelse og planlægning af specialefordelingen
mellem sygehuse og til koordineringen af investeringsbeslutninger mv.
I dette kapitel belyser udvalget disse problemstillinger. Endvidere præsenterer
udvalget nogle generelle overvejelser omkring organiseringen af planlægningsfunktionerne
mv.
Det Rådgivende Udvalgs anbefalinger
• Der er generelt et behov for at styrke de centrale myndigheders planlægningskompetencer
og -beføjelser
• Udvalget anbefaler endvidere, at sygehusene – uanset status – fremover
skal underkastes en ekstern kvalitetsvurdering i form af en akkreditering
eller lign. fra en landsdækkende institution
• Større frihedsgrader til sygehusene stiller krav til de centrale sundhedsmyndigheder
om mere bindende planlægningsanvisninger, fælles
retningslinjer for EPJ, kvalitets- og akkrediteringsstandarder, krav til
ensartet registrering mv.
Kapitlet indledes med en overordnet gennemgang af den nuværende sygehus-
og specialeplanlægning.
Herefter belyser udvalget de krav, der stilles dels til specialeplanlægning og kapacitetsstyring
i andre modeller end den eksisterende, dels til organisering af
myndigheden, som har planlægningsansvaret.
Endelig beskriver udvalget nogle generelle krav til de centrale sundhedsmyndigheder,
bl.a. i lyset af udvalgets anbefaling om større frihedsgrader til sygehusene.
120 121