Rapport jan'03 - Polis

1997 til 8,9 pct. i 2001, jf. tabel 7.1. Det svarer til en stigning på 2,1 procentpoint
på 4 år, hvilket bl.a. skyldes ændringer i hovedstadsområdet.
Tabel 7.1. Andelen af ikke-akutte basispatienter, der behandles uden for deres hjemamt
(1997-2001)
Amt/år 1997 1998 1999 2000 2001
Vækst i
pct.point
fra 1997 til
2001
H:S 12,3 9,5 10,8 10,0 10,0 -2,3
Københavns Amt 22,5 31,1 34,4 35,7 38,2 15,7
Frederiksborg Amt 3,3 4,1 3,9 4,1 4,8 1,5
Roskilde Amt 5,2 6,1 6,3 7,3 7,4 2,2
Vestsjællands Amt 6,6 8,1 11,6 13,5 14,2 7,6
Storstrøms Amt 10,7 10,2 11,6 12,0 11,2 0,5
Bornholms Amt 1,9 2,9 2,4 3,7 4,9 4
Fyns Amt 9,1 7,9 8,0 8,2 9,9 0,8
Sønderjyllands Amt 3,0 3,3 3,4 3,7 4,6 1,6
Ribe Amt 8,5 8,4 7,7 7,3 8,6 0,1
Vejle Amt 2,3 1,9 2,2 2,4 3,9 1,6
Ringkøbing Amt 3,9 4,5 4,6 5,5 6,8 2,9
Århus Amt 6,3 9,6 10,4 10,3 5,8 -0,5
Viborg Amt 3,2 3,2 2,9 2,6 4,3 1,1
Nordjyllands Amt 6,2 5,3 5,3 5,4 7,3 1,1
Total 6,8 7,4 7,8 8,2 8,9 2,1
7.5.1. Fritvalgsordningens formål og forudsætninger
Der kan identificeres en række formål med at indføre og udvide patienternes frie
valg af behandlingssted i sygehusvæsenet.
Det primære formål var at understøtte patienternes selvbestemmelse.
Et andet (og ifølge udvalgets vurdering noget efterrationaliseret) formål er at
understøtte en effektiv ressourceudnyttelse i sygehusvæsenet ved bl.a. at øge
konkurrencen om patienterne og derved nedbringe ventetiderne til sygehusbehandling.
Med ordningen er der således indført et element af reguleret konkurrence
mht. kvalitet og kortere ventetider.
Rationalet er endvidere, at hvis patienter via fritvalgs-ordningen vælger at blive
behandlet på sygehusafdelinger med overskudskapacitet, så vil den samlede kapacitetsudnyttelse
i sektoren blive forbedret.
7.5.2. Styringsmæssige konsekvenser
Udvalget finder, at fritvalgs-ordningen har svækket amternes muligheder for at
fastsætte eget udgifts- og serviceniveau på sygehusområder noget, idet visiterede
patienter har ret til behandling på sygehuse i andre amter, og bopælsamtet er
forpligtet til at finansiere behandlingen.
Fritvalgs-ordningen har derfor resulteret i, at de enkelte amter i stigende grad er
begyndt at koordinere indførelsen af nye behandlingsmetoder mv. med henblik
på at opnå øget indflydelse på amtets udgifts- og serviceniveau og for at undgå
en ’medical arms race’, dvs. en konkurrencespiral på behandlingstilbud.
Fritvalgs-ordningen har således været med til at reducere amternes mulighed
for uafhængigt at træffe beslutninger om bl.a. undersøgelses- og behandlingsformer,
ydelsernes kvalitet og ventetider i amtet. Det er udvalgets vurdering,
at konsekvensen er en tendens til, at forskelle i behandlingstilbudene mellem
amterne indsnævres.
Fritvalgs-ordningen indebærer således, at amterne skal håndtere en større grad
af usikkerhed mht. budgettet. De økonomiske konsekvenser afhænger af den
afregningsform, der benyttes for fritvalgspatienter. Oprindeligt var der tale om
en (lav) marginal sengedagstakst. Med overgangen til afregning efter DRG-takst
er de økonomiske konsekvenser blevet markant større.
Som det fremgår af tabel 7.1., er det især de mindre befolkningsrige amter, der
har en stor andel af patienter, der behandles i andre amter. Udvalget vurderer,
at dette muligvis kan indikere, at nogle af de mindre amter har vanskeligt ved
på egne sygehuse at opretholde et sygehustilbud for amtets borgere og samtidig
bære de økonomiske konsekvenser af, at borgerne vælger behandling uden for
hjemamtet.
Fritvalgs-ordningen indebærer også øget budgetusikkerhed på landets sygehuse.
Udvalget finder, at budgetproblemerne i en vis forstand har rod i, at amterne
finder det vanskeligt at budgettere realistisk med frit valg.
Sammenfattende vurderer udvalget, at frit sygehusvalg har ændret vilkårene for
styringen af det danske sygehusvæsen. På nuværende tidspunkt er de styringsmæssige
konsekvenser af ordningen dog indtil videre kun slået igennem med
begrænset styrke, hvilket bl.a. skyldes en harmonisering af behandlingstilbudene.
Udvalget forventer dog, at flere patienter i fremtiden vil benytte sig af det
frie valg. Konsekvensen for styringsmulighederne vil bl.a. afhænge af, hvilken
organisering sygehusvæsenet har.
118 119