Rapport jan'03 - Polis

Dernæst gennemgås de væsentlige målsætninger for sundhedsvæsenet, og udvalget
identificerer de væsentligste udfordringer, som sektoren står overfor.
Endelig præsenterer udvalget rapportens hovedkonklusioner.
1.2. Rammevilkårene for sundhedsvæsenets udvikling
Sundhedssektoren er underlagt 2 væsentlige rammevilkår i form af begrænsede
muligheder for skattefinansieret vækst af sundhedssektoren og en stadigt stigende
efterspørgsel efter sundhedsydelser.
For det første betyder den demografiske udvikling begrænset mulighed for at
udvide arbejdsudbuddet og dermed for en skattefinansieret vækst af den offentlige
sektor. Råderummet for realvækst i den samlede offentlige sektor er under
1 pct. årligt frem til 2010, hvilket er markant mindre end de seneste 10 år, hvor
der har været en realvækst på ca. 21⁄2 pct. i sundhedsudgifterne årligt. På sundhedsområdet
forventer udvalget, at udviklingen i arbejdsudbuddet med bl.a.
en stor aldersbetinget afgang vil medføre stigende problemer med at rekruttere
kvalificeret arbejdskraft til visse personalegrupper.
For det andet indebærer demografiske forskydninger efter 2010, at sundhedsvæsenet
skal håndtere et stigende efterspørgselspres med flere pleje- og behandlingskrævende
ældre borgere. Det vil især stille krav til håndtering af det medicinske
område og sammenhængen til plejesektoren.
Yderligere vurderer udvalget, at to forhold trækker i retning af en øget efterspørgsel
efter sygehusvæsenets ydelser:
• Den medicinsk-teknologiske udvikling, hvor ny medicin, nye behandlingsmetoder
mv., gør det muligt at behandle stadig flere patienter
• Mere vidende og aktive patienter, der stiller større og mere differentierede
krav og ønsker til behandling og service og i stigende grad
selv vil benytte det frie sygehusvalg
Den konkrete politiske prioritering vil afgøre, hvor mange midler der tilføres
sundhedssektoren. Men givet de beskrevne betingelser finder udvalget, at der
inden for sundhedsområdet vil opstå et stigende behov for en politisk prioritering,
og at forventninger i forhold til serviceniveau mv. bør afstemmes i forhold
til de økonomiske rammer.
Udvalget finder det samtidig nødvendigt at overveje supplerende finansieringsformer,
bl.a. egenbetaling i sygehusvæsenet.
1.3. Målsætninger for organiseringen af sundhedsvæsenet
Udvalget finder, at ændringer i sundhedsvæsenets organisering alene bør gennemføres,
såfremt det kan medvirke til at sikre en bedre opfyldelse af sundhedsvæsenets
overordnede målsætninger og håndtering af fremtidens udfordringer.
Den overordnede målsætning for sundhedsområdet er at fremme befolkningens
sundhed.
Udvalget vil desuden fremhæve følgende hovedmålsætninger for sundhedsvæsenet,
der beskrives nærmere i kapitel 3 og bruges til at vurdere de tre hovedmodeller
for organisering af sundhedsvæsenet, der præsenteres i kapitlerne 10-12.
• Fri og lige adgang til patientbehandling
• Frit sygehusvalg
• Høj kvalitet i patientbehandlingen
• Sammenhængende patientforløb
• Hensyntagen til differentierede patientkrav og -ønsker
• Effektiv ressourceudnyttelse
• Effektiv samlet udgiftsstyring
• Demokratisk kontrol og nærhed
Fri og lige adgang indebærer, at alle borgere uanset indkomst og andre forhold
sikres adgang til behandling. Udvalget skal påpege, at adgang til sygehusvæsenet
fortsat skal ske via visitation fra alment praktiserende læger.
Princippet om fri og lige adgang har ikke betydning for, om sygehusopgaver
skal udføres af offentlige eller private udbydere, hvis disse udbydere er underlagt
samme grundvilkår. Det er udvalgets opfattelse, at valget af, hvilke udbydere der
skal udføre bestemte opgaver, bør afhænge af, hvor patienterne sikres den bedst
mulige behandling, og hvor ressourcerne anvendes bedst muligt.
1.4. Nye udfordringer i sundhedsvæsenet
Amterne har haft ansvaret for sygehusvæsenet og sygesikringsområdet i ca. 30 år
og udvalget finder, at amterne under de givne rammebetingelser samlet set har
løst opgaven tilfredsstillende. Det er udvalgets samlede vurdering, at det danske
sundhedsvæsen er velfungerende og tåler sammenligning med andre lande, vi
normalt sammenligner os med, jf. kapitel 2.
Den hastige udvikling og forandring på sundhedsområdet indebærer imidlertid,
at udvalget ser nogle tendenser, der dels ændrer forudsætningerne for opgavevaretagelsen
i sundhedsvæsenet, dels indebærer, at der stilles større krav til et bæredygtigt,
fleksibelt og omstillingsparat sygehusvæsen. Samlet finder udvalget, at
disse ændrede forudsætninger gør det relevant at se nærmere på organiseringen
af området.
10 11