Rapport jan'03 - Polis

Det er også tilfældet på det akutte område, hvor både hensynet til den faglige
kvalitet og ikke mindst ressourceudnyttelsen kræver samling af de akutte beredskaber.
Der skal imidlertid skelnes mellem befolkningsunderlag og det antal
selvstændige sygehuse, der skal varetage betjeningen af befolkningen i området.
Ressourceudnyttelse vedrører især det sidste spørgsmål.
Omvendt er der også nogle behandlingsfunktioner, som kan flyttes fra højtspecialiserede
enheder til basisniveau. Det kan f.eks. ske under forudsætning
af, at der etableres samarbejde med en højtspecialiseret afdeling, eller en større
centralisering af de pågældende funktioner på basisniveau, jf. princippet om
funktionsbærende enheder beskrevet nedenfor.
Et eksempel på hvordan forbedret teknologi og ny faglig viden kan føre til overvejelser
om ændret kapacitet og struktur, er den akutte behandling af patienter
med akut blodprop i hjertet, jf. boks 7.3.
Boks 7.3. DANAMI 2-undersøgelsen
DANAMI-2 undersøgelsen er en landsdækkende dansk undersøgelse, hvor
man har sammenlignet blodpropopløsende medicinsk behandling med ballonbehandling
hos akutte patienter med en større blodprop i hjertet.
Alle landets fem hjertecentre har deltaget i undersøgelsen sammen med 24
lokale sygehuse. Patienterne er ved lodtrækning fordelt til blodpropopløsende
behandling på eget sygehus eller transporteret til et af de fem hjertecentre,
hvor der er foretaget akut ballonudvidelse.
De foreløbige resultater af DANAMI-2 undersøgelsen viser:
• At akut ballonbehandling af patienter med en stor blodprop i hjertet er
mere effektiv end behandling med blodpropopløsende medicin (trombolyse)
hvad angår risiko for død og risikoen for at få en ny blodprop i hjertet,
selv ved transport af patienten over afstande op til 150 km.
• At transport af patienter med en stor blodprop i hjertet var meget sikker
under forudsætning af en optimal og trænet organisation – herunder optimalt
ambulanceberedskab.
• At akut ballonbehandling ikke kan anbefales foretaget andre steder end
ved de højt specialiserede hjertecentre.
Kilde: Materiale fra Sundhedsstyrelsens Hjertefølgegruppe, 2002.
Det er især kravet om tilstedeværelse af kvalificeret personale, en mere kompliceret
teknologi samt ressourcehensyn, der begrunder et stigende patientunderlag.
Krav om større patientunderlag for en behandlingsfunktion vil i nogle tilfælde
bedst kunne opfyldes ved at samle funktionen på en højt specialiseret enhed,
hvis der f.eks. også er behov for øget involvering af andre højt specialiserede
funktioner.
I andre tilfælde kan den bedste løsning være at samle funktionen på basisniveau
via en funktionsbærende enhed. Ideen om den funktionsbærende enhed blev
introduceret i 1998/1999 af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Dansk Medicinsk
Selskab, jf. boks 7.4.
Boks 7.4. Den funktionsbærende enhed er:
• ”en faglig organisatorisk enhed, som med høj professionel standard kan
varetage hovedparten af et grundspecialets opgaver vedrørende diagnostik,
behandling, pleje, lægelig videre- og efteruddannelse, samt den til
disse opgaver hørende forskning, faglige udvikling, kvalitetsudvikling-og
sikring…” -”en organisatorisk model, tilrettelagt ud fra lægefaglige hensyn
med henblik på varetagelse af grundspecialets opgaver på et udvidet
basisniveau (skønsmæssigt 90% af opgaverne) inden for et amt eller et
befolkningsgrundlag på omkring 250.000 personer”.
• ”…den funktionsbærende enhed (er) ikke en fysisk enhed, men alene en
organisatorisk enhed … Det forudsættes, at den funktionsbærende enhed
tilrettelægge(s) med udgangspunkt i det pågældende amts eksisterende
fysiske bygningsmæssige rammer for sygehusdrift”
Dansk Medicinsk Selskab, 1998
Tallet 250.000 blev valgt på baggrund af de enkelte grund- og grenspecialers
indmeldinger, ud fra overvejelser om rationel drift, herunder specielt grenspecialisering,
akutfunktionernes organisation og de tværgående specialers døgnfunktion.
Det er udvalgets opfattelse, at meldingerne har båret præg af, at man
tænkte inden for rammerne af den eksisterende amtsstruktur.
De højt specialiserede opgaver (f.eks. neurologi og thoraxkirurgi) samt en del
af de mere komplicerede kirurgiske indgreb (bl.a. karkirurgi og plastikkirurgi)
kræver efter Sundhedsstyrelsens opfattelse et befolkningsunderlag, der er betydeligt
højere end de 250.000 personer og kræver som minimum samarbejde
mellem flere amter. De mere specialiserede opgaver varetages i dag enten på
lands- og landsdelsafdelingerne eller ved tværamtsligt samarbejde.
Der har ofte været efterlyst faglig dokumentation for sammenhængen mellem
volumen (patientunderlag/antal indgreb pr. læge) og kvalitet – herunder i hvilket
omfang der er dokumentation for et befolkningsunderlag på omkring 250.000
personer. Både Sundhedsstyrelsen og Dansk Medicinsk Selskab erkendte i 1998,
at den videnskabelige dokumentation er mangelfuld, og at udgangspunktet for
anbefalingerne primært er baseret på fagfolks kliniske erfaring, samt at det er i
overensstemmelse med almindelig sund fornuft, at øvelse gør mester.
Der produceres dog i stigende grad dokumentation for sammenhængen mellem
volumen og kvalitet, ligesom debatten har bevæget sig fra kun at vedrøre sammenhængen
mellem volumen og kvalitet til sammenhængen mellem volumen,
organisation og kvalitet. Eksempelvis er det ikke alene den enkelte speciallæges
114 115