Download publikationen i pdf-format

DANMARK SOM FOREGANGSLAND 

ET BÆREDYGTIGT 

PENSIONSSYSTEM 

REGERINGEN . 2000 . JANUAR


Et bæredygtigt pensionssystem 

REGERINGEN 2000 JANUAR

REGERINGEN, januar 2000 

Et bæredygtigt pensionssystem 

Publikationen kan bestilles hos: 

Schultz Information 

Herstedvang 12, 

2620 Albertslund 

Telefon 43 63 23 00 

Fax: 43 63 19 69 

E-mail: Schultz@schultz.dk 

Hjemmeside: www.schultz.dk 

eller afhentes hos: 

Schultz Boghandel 

Vognmagergade 7 

1120 København V 

Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: 

Økonomiministeriet 

Ved Stranden 8 

1061 København K 

Telefon 33 92 33 22 

Telefax 33 92 47 29 

e-mail: oem@oem.dk 

Omslag: Design Factory, Foto: Ib Katznelson (copyright) 

Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S 

Oplag: 5.000 

Pris: 175 kr. inkl. moms 

ISBN: 87-7862-088-0 

Elektronisk publikation: 

Produktion: J.H. Schultz Grafisk A/S 

ISBN: 87-7862-089-9 

Publikationen kan hentes på Økonomiministeriets hjemmeside: www.oem.dk 

Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. 

Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, 

er ISO 14001 miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

Indholdsfortegnelse 

1. Sammenfatning ...................................................................................5 

2. Det nuværende pensionssystem .......................................................25 

2.1. Den historiske udvikling i det offentlige pensionssystem............27 

2.2. Opbygningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner.............34 

2.3. Pensionssystemet i dag.................................................................39 

2.4. Pensionsformuen størrelse og placering.......................................50 

3. Krav til et pensionssystem................................................................57 

3.1. Formål med pensionssystemet .....................................................59 

3.2. Den økonomiske virkning af forskellige pensionssystemer.........62 

3.3. Et optimalt pensionssystem?........................................................66 

4. Det fremtidige pensionssystem og indkomstfordelingen blandt de 

fremtidige pensionister set i forhold til i dag .................................73 

4.1. Den ventede udvikling i pensionsindkomsterne set ud fra en 

gennemsnitsbetragtning................................................................75 

4.2. Indkomstfordelingen blandt de fremtidige pensionister ..............83 

4.3. Dækningsgrader for kommende pensionister...............................85 

Bilag 4.1. Opgørelsen af pensionisternes indkomster i 2045..............92 

5. Restgruppen.......................................................................................99 

5.1. Opgørelse af restgruppen ...........................................................101 

6. Tilbagetrækningsordningerne og arbejdsmarkedet ....................111 

6.1. Tilbagetrækningssystemet i Danmark og internationalt ............114 

6.2. Ændringerne i efterlønsordningen med indførelsen af den nye 

efterløn og konsekvenserne heraf for erhvervsdeltagelsen ........124 

6.3. Den fremtidige udvikling i de ældres erhvervsdeltagelse ..........136 

Bilag 6.1. Forudsætningerne bag efterlønsberegningerne.................141 

7. Dansk økonomi og de flere ældre ..................................................147 

7.1. Indledning ..................................................................................147 

7.2. De demografiske udviklingstræk ...............................................149 

7.3. Aldringen og presset på de offentlige finanser ..........................152 

7.4. Finanspolitikken og de fremtidige udfordringer ........................162 

7.5. Privat pensionsopsparing – konsekvenser for finanspolitikken 

og de offentlige finanser.............................................................176 

7.6. Arbejdstidens betydning for de offentlige finanser....................182 

7.7. Demografiens betydning for de offentlige finanser ...................185

7.8. Finansiering af de stigende offentlige udgifter ..........................189 

8. Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing ...............201 

8.1. Hvorfor er den samfundsmæssige opsparing vigtig?.................203 

8.2. Opsparingen i dansk økonomi....................................................205 

8.3. Opsparing og pensionssystemer.................................................208 

8.4. Skattemæssig begunstigelse af pensionsopsparing ....................221 

8.5. Den fremtidige udvikling i opsparingen og formue...................232 

8.6. Er opsparingen i dansk økonomi for lav? ..................................237 

Bilag 8.1. De samfundsøkonomiske effekter af højere privat og 

offentlig opsparing ............................................................................247 

Litteraturliste.............................................................................................251 

Tabel og figurfortegnelse ..........................................................................255

1 

Sammenfatning 


Pensionssystemets indretning bliver stadig mere afgørende fremover, hvor 

der vil blive flere ældre, og hvor de ældre vil leve længere. I dag er der ca. 

4½ personer i de erhvervsaktive aldre for hver person over 64 år. I 2035 

ventes der kun at være 3. En så kraftig forskydning i befolkningens 

sammensætning stiller krav til udformningen af den økonomiske politik og 

betyder specielt, at det bliver stadig mere afgørende, hvordan det samlede 

pensionssystem er indrettet. 

Udsigten til flere ældre har rejst bekymring for, hvorvidt det vil være muligt 

at opretholde pensionssystemet i sin nuværende form. Vil de større udgifter 

til ældrepleje og folkepension betyde en markant stigning i skattetrykket? 

Sparer vi nok op til at sikre en fornuftig levestandard som ældre? Hvordan vil 

de flere ældre påvirke den samfundsøkonomiske udvikling? 

Derfor har regeringen valgt at sætte fokus på pensionsområdet. Spørgsmålet 

er, om det danske pensionssystem er bæredygtigt. Pensionssystemet er bæredygtigt, 

når der er en balance, så pensionisten har mulighed for en rimelig 

indkomst, og dette samtidigt er foreneligt med en bæredygtig samfundsøkonomisk 

udvikling. 

Ved en rimelig indkomst forstås, at der er mulighed for at opretholde en 

levestandard i pensionisttilværelsen, der ikke ligger for langt under niveauet i 

de aktive arbejdsår (den såkaldte dækningsgrad). I det danske pensionssystem 

søges dette opnået ved en kombination af folkepension, arbejdsmarkedspension 

og individuel opsparing. Folkepensionens opgave er at sikre en indkomst, 

der ikke giver risiko for fattigdom blandt de ældre. Det betyder 

5

ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM 

modsat, at mellem- og højindkomstgrupper selv må spare op for at opnå en 

rimelig dækningsgrad. 

Den øgede udbygning af arbejdsmarkedspensionerne skal ses i denne sammenhæng. 

Indbetalerne udskyder forbrugsmuligheder til pensionisttilværelsen 

for at kunne opretholde højere dækningsgrader end, hvad folkepensionen 

kan give for disse grupper. Medvirkende til denne udvikling har 

nok også været kvindernes højere erhvervsfrekvens, som har løftet familiernes 

indkomstniveau i arbejdsårene. Da folkepensionen giver den højeste 

dækningsgrad for enlige, har det givet en økonomisk tilskyndelse til 

supplerende opsparing. 

I Danmark er folkepensionen uafhængig af den tidligere arbejdsmarkeds 

tilknytning. Det arbejdsmarkedsrelaterede element i det danske pensionssystem 

- arbejdsmarkedspensionerne - adskiller sig markant fra de fleste 

andre landes arbejdsmarkedsrelaterede pensioner. I Danmark er der således 

tale om et opsparingsbaseret system, hvor hver person får en pension, der er 

forsikringsmæssigt udregnet i forhold til vedkommendes historiske 

indbetalinger. I andre lande - f.eks. Sverige, Tyskland, Storbritannien og 

Canada - får man en pension, der blandt andet afhænger af 

erhvervsindkomsten før pensionsalderen og som hovedsageligt er finansieret 

ud af løbende bidrag og skatter. 

Denne forskel er særlig vigtig, når demografien ændrer sig i retning af 

relativt flere ældre. Det umiddelbare pres på de offentlige finanser bliver 

således lavere i Danmark, fordi en langt større del af pensionsudgifterne 

netop er private og dækket ind i forvejen gennem et langt livs opsparing. 

Ligesom et opsparingsbaseret pensionssystem kan have positive effekter på 

kapitalmarkedet i form af øget likviditet og et større udbud af risikovillig 

kapital. 

Sigtet med denne rapport er at give et helhedsbillede af pensionssystemet. 

Det undersøges, hvorvidt pensionssystemet giver pensionisten mulighed for 

en rimelig indkomst, og om dette samtidigt er foreneligt med en sund 

samfundsøkonomisk udvikling. En sund samfundsøkonomisk udvikling indebærer 

for det første en høj samfundsmæssig opsparing, så nationalformuen 

kan opretholdes selv i lyset af de flere ældre, og for det andet, at det 

offentlige udgiftspres ikke vokser så meget, at skattesatserne må sættes 

væsentlig op og dermed reducere tilskyndelse til at arbejde og spare op. 

Analyserne viser, at det klart er muligt at realisere en sådan bæredygtig 

udvikling. Dette stiller dog krav om, at: 

6


• Den individuelle villighed til at spare op forbliver høj og arbejdsmarkedspensioner 

udbygges. 

• Der sikres et fortsat overskud på de offentlige finanser og et højt 

arbejdsudbud. 

I så fald vil udviklingen indebære, at: 

• Pensionisternes økonomiske forhold forbedres mere, end hvad der følger 

af den generelle velstandsfremgang – det gælder særligt for personerne 

med de laveste og mellemste indkomster. 

• Det er muligt ved en målrettet prioritering at fastholde folkepensionen, 

som vi kender den i dag. 

• Færre vil opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgangen til 

pensionist tilværelsen. 

• Nationalformuen øges. Det betyder et større produktionsapparat i dansk 

økonomi eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Derved stiger 

levestandarden. 

Analyserne viser endvidere, at: 

• Der er meget få personer i gruppen med en lille eller slet ingen 

pensionsopsparing, som ikke vil opnå en fornuftig dækning ved 

overgangen til pensionstilværelsen. 

• Yderligere skattebegunstigelse af pensionsopsparing øger næppe 

opsparingen, men medfører først og fremmest en omlægning fra anden 

opsparing til pensionsopsparing. 

• Ændringerne i efterlønsordningen vil mindske antallet af efterlønsmodtagere 

på længere sigt. Det betyder, at der kan fastholdes en lavere skat 

på længere sigt. 

• Den ændrede demografiske sammensætning vil indebære en øget belastning 

af de offentlige budgetter på ca. 4 pct. af BNP. Det er væsentligt at 

forbedre de offentlige finanser i god tid, ellers bliver udgiftsstigningen 

sværere at finansiere. 

Pensionisternes økonomiske situation i dag 

Det danske pensionssystem består i dag af flere elementer med hvert sit 

formål. De forskellige elementer er: 

• Folkepensionen. Det er en grundlæggende pension, der afhænger af 

familiens indkomst, men er uafhængig af tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Stort set alle 67-årige og ældre modtager folkepension. Folkepension 

kan fra 2004 modtages allerede ved alderen 65 år. 

• ATP, SP og LD. Det er bidragsfinansierede og opsparingsbaserede 

lovfastsatte pensioner. Størrelsen af pensionen afhænger blandt andet af 

7


antallet af år med bidrag. Der er 4,1 millioner medlemmer af ATP i 

1998. Heraf er ca. 448.000 pensionister. 

• Tjenestemandspension. Det er en offentligt finansieret arbejdsmarkedspension 

for tjenestemænd. Der er ca. 170.000 tjenestemænd og ansatte i 

tjenestemandslignende ansættelser. Der er ca. 93.000, der modtog 

tjenestemandspension i 1997. 

• Arbejdsmarkedspension og firmapensioner. Pensionsordninger, der er 

aftalt af arbejdsmarkedets parter eller på virksomheden, de er opsparingsbaserede. 

Der er godt 1,6 millioner indbetalere. 

• Individuel pensionsopsparing. Det er individuelle pensionsordninger 

oprettet i banker, forsikrings- og pensionsinstitutter. Der er i dag godt 

1,1 millioner, der indbetaler til individuelle ordninger. 

Folkepensionen er den væsentligste indkomstkilde for de nuværende pensionister, 

se tabel 1.1. For enlige pensionister har folkepensionen en større 

betydning for indkomsten end for par. Det skyldes dels, at folkepensionen til 

de enlige er højere og dels, at parrene har sparet mere op end de enlige, og 

derfor har de større supplerende pensionsudbetalinger. For de enlige folkepensionister 

har boligstøtten stor betydning for deres disponible indkomst, 

den udgør således knap 9 pct. af den gennemsnitlige indkomst for de enlige 

pensionister. 

Den samlede gennemsnitsindkomst for pensionisterne er relativ høj. Det skyldes 

blandt andet formueafkast og de supplerende pensionsudbetalinger. Det 

er dog vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle pensionister, der 

har supplerende pensionsudbetalinger. Det er således alene de 30-40 pct. 

bedst stillede af de nuværende pensionister, der har supplerende pensionsordninger 

af en væsentlig betydning, jf. kapitel 2. De disponible indkomster 

for pensionister svarer i dag typisk til ca. 60-70 procent af den tidligere 

lønindkomst. 

8


Tabel 1.1. De 67-årige og ældres gennemsnitlige økonomiske situation, 

1997. 

Årlig indkomst (kr.) 

67-årige og ældre 

Enlige Par 

Folkepension ................................. 84.800 119.500 

Supplerende pension...................... 28.000 69.000 

Formueafkast................................. 21.600 47.900 

Øvrig indkomst.............................. 5.200 17.400 

Samlet indkomst............................. 139.600 253.800 

Skat................................................ 42.200 71.400 

Indkomst efter skat ........................ 97.300 182.400 

Boligstøtte ..................................... 9.300 3.700 

Børneydelser.................................. 0 0 

Personlige tillæg ............................ 1.400 1.400 

Pensionsindbetalinger.................... 600 2.200 

Disponibel indkomst...................... 107.400 185.400 

Anm.: For par er det deres samlede indkomst. Par bestående af en 18-66 årig og en 67-årig 

eller ældre er ikke medtaget. Supplerende pensioner er ATP, arbejdsmarkedsmarkedspensioner 

og individuelle pensioner. 

Kilde: Beregninger på Økonomiministeriets lovmodel. 

Pensionisternes økonomiske situation år 2045 

Pensionssystemet er under forandring som følge af udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner 

til grupperne på LO-området samt på grund af udbygningen 

af ATP-systemet. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne betyder, at 

størstedelen af personerne på det danske arbejdsmarked er omfattet af 

arbejdsmarkedspensionsordninger. Udbygningen er problematisk set i 

fordelingspolitisk lys. Efter de seneste års skattereformer er skattebegunstigelsen 

af pensionsopsparing kommet ned på et rimeligt niveau, således at 

de forbrugsmuligheder, som udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne 

giver, ikke længere er præget af en meget høj forrentning som følge af 

fritagelse for realrenteafgift mv. 

Der er i kapitel 4 foretaget en fremskrivning af pensionisternes økonomiske 

situation til år 2045. Fremskrivningen er lavet under forudsætning af uændrede 

regler for folkepensionen og en forøgelse af indbetalingsprocenten for 

arbejdsmarkedspensionerne til mindst 9 pct. frem til 2010. I 2045 vil de nye 

grupper derfor have været omfattet af rimeligt udbyggede arbejdsmarkedspensioner 

hele deres erhvervsaktive karriere. Ved at se på år 2045 opnås 

altså, at den fulde effekt af, at flere grupper omfattes af arbejdsmarkedspensioner, 

kan undersøges. 

Pensionisterne vil fremover ligesom alle andre grupper få bedre økonomiske 

forhold som følge af den generelle velstandsstigning. Det skyldes blandt 

9


andet, at folkepensionen reguleres i takt med væksten i lønningerne. 

Fremskrivningen frem til 2045 af pensionisternes økonomiske situation viser, 

at forbrugsmulighederne i gennemsnit for en pensionist 2045 vil være 2½ 

gang så store som i 1997 mens lønningerne i den tilsvarende periode 

fordobles. 

Indkomsten for pensionister vokser hurtigere end den generelle velstandsfremgang 

som følge af udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, der øger 

opsparingen i de erhvervsaktive år og dermed indkomsten som pensionist, jf. 

analysen i kapitel 4. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige disponible 

indkomst for en pensionist vokser med ca. 20 pct. mere end lønningerne. 

Figur 1.1. Den gennemsnitlige efter skat dækningsgrad 1996 og 2045 

fordelt på indkomstkilder. 

10 

Pct. Pct. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1996 2045 

Folkepension mv. Supplerende pension Formueafkast 

Anm.: Supplerende pensioner er ATP, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. 

Det er gennemsnittet af dækningsgraderne for alle lønmodtagere og selvstændige, der 

er opgjort i figuren. Fordelingen på indkomstkilder er baseret på indkomstkildernes 

betydning for bruttoindkomsten. I 1996 vil en del af indkomsten for pensionisterne 

være erhvervsindkomst. Der er set bort fra denne del af indkomsten ved fordelingen på 

indkomstkilder. 

Kilde: Egne beregninger. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0


I år 2045 vil færre opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgang til 

pensionisttilværelsen. Det ses ved at sammenligne de såkaldte dækningsgrader 

i 1996 med de ventede dækningsgrader i 2045. Dækningsgraden er 

indkomsten efter skat som pensionist sat i forhold til indkomsten efter skat 

som erhvervsaktiv. Den gennemsnitlige dækningsgrad ventes at stige fra 74 

pct. til 90 pct., se figur 1.1 Det er specielt den større betydning af de 

supplerende pensionsordninger herunder arbejdsmarkedspensionerne, der får 

dækningsgraden til at stige. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne 

betyder endvidere, at folkepensionens bidrag til dækningsgraden mindskes. 

Det skønnes, at dækningsgraden i år 2020 vil ligge på 80-85 pct. 

Det er specielt for personerne i mellemindkomstgrupperne, at dækningsgraden 

ventes at stige, se figur 1.2. Dækningsgraden i 1. decil angiver den 

gennemsnitlige dækningsgrad for de 10 pct., der har de laveste indkomster 

som erhvervsaktive. Den meget høje dækningsgrad i de laveste deciler skyldes, 

at folkepensionen og boligstøtte kombineret med ATP-ordningerne 

sikrer en indkomst efter skat på niveau med eller over den indkomst, 

personerne havde som erhvervsaktive. 

Figur 1.2. Dækningsgrad i år 1996 og 2045. 

Pct. Enlige 

200 

150 

100 

50 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 

Pct. 

200 

150 

100 

50 

0 

Pct. Par 

Pct. 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 

Anm.: Det skal bemærkes, at væksten i dækningsgraderne for enlige i nogen omfang 

overvurderes, mens væksten undervurderes for parrene. Sammenligningen af 

dækningsgrader er alene for lønmodtagere og selvstændige. Dækningsgraden i 1996 er 

opgjort som indkomsten efter skat for en 68-årig pensionist sat i forhold til dennes 

indkomst efter skat som 59-årig erhvervsaktiv. Dækningsgraden i 2045 er opgjort som 

indkomsten efter skat for en 65-69 årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst 

efter skat som 55-59-årig erhvervsaktiv. Indkomsten som erhvervsaktiv er opreguleret 

med lønudviklingen til samme år, som indkomsten som pensionist er opgjort i. 

Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger. 

Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne bidrager altså til at sikre, at den 

enkeltes ønske om at opnå rimelige dækningsgrader realiseres. I specielt 

lavindkomstgrupperne men også i mellemindkomstgrupperne bliver 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

11


dækningsgraderne relativt høje. Lavindkomstgrupperne havde allerede i 1996 

høje dækningsgrader. Væksten i dækningsgraderne frem til 2045 for denne 

gruppe skyldes i højere grad udbygningen af ATP-systemet end udbredelsen 

af arbejdsmarkedspensionerne. For mellemindkomstgrupperne er det udbredelsen 

af arbejdsmarkedspensionerne, der er den dominerende effekt. Den 

gennemsnitlige dækningsgrad for familierne i mellemindkomstgrupperne 

skønnes således at blive ca. 83 pct. for par og ca. 94 pct. for enlige i 2045. 

Hvor den gennemsnitlige dækningsgrad for mellemindkomstgrupperne i 

1996 ligger på ca. 60-65 pct. 

For et flertal af pensionisterne i 2045 vil arbejdsmarkedspensionerne give et 

væsentligt bidrag til forsørgelsen, men også udbetalinger fra Den Særlige 

Pensionsordning (SP) og Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) vil have 

stor betydning, specielt for de dårligst stillede pensionister, se figur 1.3. Det 

er vigtigt at være opmærksom på, at indkomsten fra de supplerende pensionsordninger 

stammer fra opsparing. Det er altså en indkomst, som den enkelte 

selv har sikret sig ved et lavere forbrug som erhvervsaktiv. 

12


Figur 1.3. Sammensætningen og størrelsen af bruttoindkomsten for 

pensionisterne i 2045 fordelt på deciler af disponibel indkomst, 

grundforløb 1997 lønniveau. 

1.000 Kr. 1.000 Kr. 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

Folkepension Arbejdsmarkedspension 

Formueafkast Privat pension 

ATP og SP Boligstøtte 

Anm.: Pensionisterne er fordelt efter størrelsen af deres disponible indkomst i 10 lige store 

grupper. I 1. decil ligger således de 10 pct. af pensionisterne, der har de laveste 

disponible indkomster. Det er den gennemsnitlige størrelse af de forskellige 

indkomsttyper for decilet, der er opgjort i figuren. 


Folkepensionen er i fremskrivningen beregnet efter gældende regler. Den 

vedbliver under denne forudsætning med at være den væsentligste indkomstkilde 

for de dårligst stillede, og er dermed stadigt det element i pensionssystemet, 

der sikrer den enkelte mod risikoen for fattigdom som pensionist. 

Via skatterne bidrager alle til folkepensionen. Men det er de dårligst stillede 

af pensionisterne, der får mest i folkepension. Folkepensionen sikrer dermed 

en omfordeling til de dårligst stillede. 

Der er grupper af de nuværende pensionister (funktionærer, akademikere og 

ansatte i sundhedssektoren), der har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner 

i det meste af deres erhvervsaktive karriere, mens andre - typisk 

LO’ere - først er kommet i gang inden for de seneste ti år. Derfor vil 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

13


udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne påvirke de forskellige grupper 

meget forskelligt. 

Det er typisk personer med relativt lavere indkomster, der er kommet sidst i 

gang med arbejdsmarkedspensionerne. Derfor viser analysen, at indkomsten 

stiger mest for grupperne med de laveste og mellemste indkomster. Den 

gennemsnitlige disponible indkomst for disse grupper skønnes at stige med 

25-50 pct. mere end lønningerne. Mens der i grupperne med de højere 

indkomster ventes en merstigning på 10-20 pct. 

Restgruppen 

Der er stadigt personer, der ikke bliver påvirket af udbygningen af 

arbejdsmarkedspensioner – simpelthen fordi de ikke er omfattet af ordningerne. 

En del af denne gruppe vil i stedet sikre pensionsdækningen via 

individuel pensionsopsparing. Men der er også en gruppe, der ikke er 

omfattet af arbejdsmarkedspensioner, og som heller ikke selvstændigt foretager 

anden pensionsopsparing. Den gruppe benævnes normalt ”restgruppen”. 

Den kan defineres på flere måder. Der fokuseres normalt på den gruppe 

personer, der hverken selvstændigt eller via ægtefællen i et bestemt år er 

omfattet af en pensionsordning. 

Det er i kapitel 5 forsøgt at nuancere restgruppebegrebet, idet der skelnes 

mellem, om den enkelte alene har en mindre pensionsopsparing - som f.eks. 

ATP - eller har en væsentlig arbejdsmarkedspension. Herudover ses på, om 

denne gruppe faktisk har et egentligt pensionsproblem i den forstand, at 

dækningsgraden er meget lav. Der undersøges endvidere i kapitlet, om det er 

de samme personer, der år efter år ikke foretager pensionsopsparing, eller 

restgruppen overvurderes ved alene at se på opsparingen i et enkelt år. 

Analysen viser, at det fortrinsvis er personer uden for arbejdsstyrken, der 

ikke foretager pensionsopsparing. Analysen peger dog ikke på, at denne 

gruppe vil have et pensionsproblem, idet deres indkomst før overgangen til 

folkepension er relativ lav, og folkepensionen sikrer derfor en rimelig 

dækning. Analyserne viser endvidere, at den egentlige restgruppe - altså 

gruppen med mellemstore eller høje indkomster i den arbejdsdygtige alder, 

men uden opsparing til opretholdelse af en vis levestandard - dels findes i 

arbejdsstyrken, og dels er meget begrænset. 

Restgruppen defineres altså her som personer med en lille eller slet ingen 

pensionsopsparing, der ved uændret opsparingsadfærd og indkomstforhold 

opnår en meget lav dækningsgrad. Der skal ved en meget lav dækningsgrad 

forstås en dækningsgrad, der er så lav, at det ikke synes sandsynligt, at den er 

et udtryk for en bevidst afvejning mellem forbrug som erhvervsaktiv og som 

14


pensionist. For at afgrænse restgruppen er der behov for at sætte et tal på, 

hvad en meget lav dækningsgrad er. En rimelig dækningsgrad ligger på 65-75 

procent 1 . Meget lave dækningsgrader kan derfor siges at være 

dækningsgrader, der ligger under 50 procent eller muligvis 60 procent 

Analysen er gennemført både med en grænse på 50 procent og på 60 procent. 

Hvis der benyttes en grænse på 60 procent, så kan størrelsen af restgruppen 

blandt de 40-49 årige opgøres til ca. 6.500 selvstændige (hvis opsparingen i 

egen virksomhed ikke medtages) og ca. 23.000 lønmodtagere. Lønmodtagerne 

har alle indkomster på over 200.000 kr. Det er i alt ca. 29.500 personer 

svarende til ca. 3,9 procent af de 40-49 årige. Hvis der i stedet benyttes en 

grænse på 50 procent, sker der knap en halvering af restgruppen. 

Det er imidlertid en overvurdering af restgruppen, idet Den Særlige Pensionsopsparing 

ikke var påbegyndt i analyseåret. Ligesom analysen alene ser på 

indbetalingerne i ét enkelt år. Ca. halvdelen af de 50-årige, der i et enkelt år 

ikke foretager anden opsparing end ATP, har indbetalt til en pensionsopsparing 

i løbet af de foregående 9 år, se kapitel 5. I relation til gruppen uden 

for arbejdsstyrken, der ikke foretager pensionsopsparing skal bemærkes, at 

muligheden for at personer uden for arbejdsstyrken kan indbetale til ATPordningen 

først blev indført i analyseåret, hvorfor det må forventes, at 

muligheden ikke er benyttet i samme omfang, som den vil blive i fremtiden, 

når muligheden bliver mere kendt. 

Det er således en relativt begrænset gruppe, der har en lille eller ingen 

pensionsopsparing, og hvor den kombinerede effekt af den offentlige pension 

og en egentlig pensionsordning giver en dækningsgrad på under 50 eller 60 

pct. Hertil kommer, at særligt selvstændige, men også et meget stor antal 

lønmodtagere, opbygger en betydelig fri formue f.eks. i form af egen 

virksomhed eller gældfri ejerbolig, der reelt kan indgå i alderdomsforsørgelsen. 

Tilbagetrækningsordningerne og arbejdsmarkedet 

Der har i Danmark igennem en årrække været en tendens til, at flere og flere 

trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Den stadig 

tidligere tilbagetrækning reducerer den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, 

der fra 1981 til 1997 er faldet med 1 år - fra 62 år til 61 år 2 . Det er især 

1 

Det er baseret på, at en enlig med en normal løn på 230.000 kr. og en normal 9 procents 

pensionsordning kan forvente en dækningsgrad på 77 pct. Mens et par med samme løn og 

pensionsvilkår kan forvente en dækningsgrad på 66 pct. 

2 

Se Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 1981-1998, Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked 

1999:37, Danmarks Statistik. 

15


efterlønsordningen, der har været medvirkende til denne udvikling. Se figur 

1.4. 

Figur 1.4. Forsørgelsesgrundlag for de 60-66 årige, 1980-97. 

16 

Andel af de 60-66 årige Andel af de 60-66 årige 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

80 82 84 86 88 90 92 94 96 

Førtidspension Efterløn 

Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Arbejdsstyrken 

Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. 

Der har også i andre europæiske lande været en tendens i retning af at flere 

trækker sig tilbage før den officielle pensionsalder. En sådan ensartet udvikling 

i forskellige lande med forskellige systemer peger på, at der ikke er 

nogen entydig forklaring på, at flere trækker sig tidligt tilbage fra 

arbejdsmarkedet. Et fællestræk er, at alle landene har oplevet en stigende 

velstand. Det kan være med til at forklare den stigende udbredelse af tidlig 

tilbagetrækning. Analysen i kapitel 6 viser dog også, at det er de lande, der 

har de gunstigste tilbagetrækningsmuligheder, der har den største tilbagetrækning. 

Det viser, at tilbagetrækningsmønstret kan påvirkes. 

Der er iværksat en række initiativer, der skal imødegå udviklingen mod en 

stadig tidligere tilbagetrækning. På efterlønsområdet er tilskyndelsen til at 

blive længere på arbejdsmarkedet øget, og muligheden for gradvis tilbagetrækning 

forbedret. De foretagne beregninger viser, at ændringen på efterlønsområdet 

kan øge de 60-66 åriges erhvervsfrekvens med 6-9 pct.enheder 

på længere sigt, når ændringerne er fuldt gennemført, og alle potentielle 

100 

80 

60 

40 

20 

0


efterlønsmodtagere er omfattet af de nye regler, jf. kapitel 5. En stigning i 

erhvervsfrekvensen på 6-9 pct. for de 60-66 årige ville i 1998 svare til 

mellem 20.000 og 30.000 flere fuldtidsbeskæftigede. 

En sådan udskydelse af tilbagetrækningen kan derfor være et væsentligt 

bidrag til finansieringen af de stigende udgifter, der følger af den stigende 

andel af ældre i befolkningen. Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 

indebærer - set i forhold til de offentlige finanser - et dobbelt problem, 

idet der mistes skatte- og afgiftsindtægter, når produktionen falder, og 

samtidigt stiger de offentlige overførselsudgifter. 

På baggrund af undersøgelserne af effekten af efterlønsændringerne kan det 

skønnes, at efterlønsændringerne indebærer, at der på langt sigt kan fastholdes 

en bundskatteprocent, der ligger permanent 0,4-0,9 pct.enheder lavere 

end uden efterlønsændringerne. 

De flere ældre og de offentlige finanser 

Som nævnt vil antallet af ældre stige væsentligt i Danmark frem til midten af 

dette århundrede, se figur 1.5. Det stiller store krav til den økonomiske 

politik – specielt finanspolitikken. 

17


Figur 1.5. Ældrekvote og de offentlige udgifter i pct. af BNP-. 

18 

Pct. Pct. 

60 

55 

50 

45 

40 

2000 

2005 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

Udgifter Æ ldrekvote (h. akse) 

Anm. Ved beregningen af de samlede offentlige udgifter er inkluderet nettorenteudgifterne. 

Kilde: Egne beregninger på DREAM samt ”Befolkningsudviklingen frem til år 2100”, 

befolkningen og valg, statistiske efterretninger 1999:15 

Hvis det offentlige serviceniveau fremover udbygges i takt med den generelle 

velstandsudvikling, vil de flere ældre betyde større offentlige udgifter, først 

og fremmest til ældreservice. Derfor ventes det offentlige forbrug at stige 

med ca. 2½ pct. af BNP frem til 2035, hvor aldringen af befolkningen topper. 

Stigningen i antallet af folkepensionister i de kommende år vil også betyde en 

stigning i udgifterne til folkepension og andre overførsler på godt 1½ pct. af 

BNP. De samlede offentlige udgifter som andel af BNP vil derfor stige med 

godt 4 pct.enheder fra i dag og frem til 2035, se figur 1.5. 

De stigende offentlige udgifter til ældreservice og folkepension skal 

finansieres enten ved højere skatter eller besparelser på andre udgiftsområder. 

Behovet for fremtidige stramninger mindskes imidlertid, hvis der skabes et 

større råderum i den økonomiske politik i det pusterum dansk økonomi får de 

næste 5-10 år, inden stigningen i ældrebyrden for alvor sætter ind. 

2040 

2045 

2050 

40 

35 

30 

25 

20


Det er derfor regeringens målsætning, at perioden frem til 2005 skal bruges 

til en betydelig konsolidering af de offentlige finanser, således at den 

offentlige gæld nedbringes under 40 pct. af BNP – svarende til et offentligt 

overskud på i gennemsnit ca. 2 pct. af BNP frem til 2005. En mindre 

offentlige gæld betyder mindre renteudgifter. Derved skabes der bedre plads 

til at finansiere de stigende ældreudgifter. En så markant forbedring af de 

offentlige finanser er imidlertid næppe realistisk medmindre langt flere 

kommer i beskæftigelse. Det er derfor regeringens målsætning at udvide 

arbejdsstyrken frem til 2005 med 80.000 personer i forhold til det nuværende 

niveau. 

Hvis regeringens målsætninger om at øge beskæftigelsen og nedbringe den 

offentlige gæld frem til 2005 lykkes, er der skabt et godt udgangspunkt for at 

håndtere den demografiske udvikling. Der vil imidlertid være behov for at 

stramme de offentlige finanser yderligere for at finansiere ældrebyrden. Men 

behovet er ikke skræmmende. Stramningsbehovet fra 2005 og frem svarer til 

en permanent reduktion af det offentlige forbrug på omkring 0,4 pct. af BNP, 

eller en permanent stigning i f.eks. bundskatten på ca. 0,8 pct.enheder, se 

tabel 1.2. 

Tabel 1.2. Behovet for at stramme finanspolitikken permanent fra 2005 

og frem. 

Vedvarende Indtægtssiden 

stramning, Stigning i 

Pct. af BNP bundskat 

Pct.enheder 

Regeringens målsætninger vedrørende beskæftigelse og 

offentlige finanser frem til 2005 realiseres ............................... 0,4 0,8 

Regeringens målsætninger realiseres ikke1) .............................. 

Følsomhedsanalyse: 

Hvad sker med stramningsbehovet, hvis................................... 

1,6 3,2 

-Væksten i ældreudgifterne gældsfinansieres. ....................... +3,5 +7,0 

-Arbejdstiden mindskes med 2 pct......................................... +0,6 +1,2 

Anm.: Egne beregninger på DREAM. 

1) Status quo i forhold til nu. 

Gennemføres regeringens målsætninger frem mod 2005 og konsolideringen 

på 0,4 pct. af BNP efter 2005, er der skabt balance mellem nuværende og 

fremtidige generationer i den forstand, at det vil være muligt at realisere et 

forløb med fortsat udvikling af den offentlige service og opretholdelse af 

folkepensionen. 

19


I det omfang det kun delvist lykkes at realisere målsætningerne vedrørende 

nedbringelse af den offentlige gæld og en højere beskæftigelse frem til 2005, 

stiller det selvsagt større krav til den økonomiske politik efter 2005. Såfremt 

arbejdstyrken ikke øges, og gælden ikke mindskes fra 1998 til 2005, vil 

stramningsbehovet blive ca. 4 gange så stort, svarende til en permanent 

stramning fra 2005 og frem på ca. 1,6 pct. af BNP. Det svarer til en 

forhøjelse af bundskatten på yderligere 3,2 pct.enheder. 

Hvis aldringen af befolkningen finansieres ved blot at lade den offentlige 

gæld vokse, stiger stramningsbehovet i fremtiden betydeligt. Ifølge modelberegningerne 

er det eksempelvis sådan, at hvis der ikke strammes op før 2050, 

vil den offentlige gæld i 2050 blive større end det samlede 

bruttonationalprodukt i Danmark. For bare at stabilisere den offentlige gæld 

på dette nye – højere – niveau, skal finanspolitikken strammes svarende til en 

permanent stigning i bundskatten på 7 pct. Derved vil de kommende generationer 

komme til at bære en uforholdsmæssig del af omkostningerne. Stramning 

i tide kan derfor betragtes som en fremtidssikring af den danske 

velfærdsmodel. 

Den nødvendige stramning på 0,4 pct. af BNP fra 2005 og frem er et 

minimumskrav til finanspolitikken. Hvis der skal være et større råderum i 

finanspolitikken, er der behov for yderligere stramninger. Et sådant råderum 

kan være ønskeligt af flere grunde blandt andet af hensyn til den usikkerhed, 

der er knyttet til den fremtidige udvikling i arbejdstiden. Hvis den årlige 

arbejdstid mindskes med 2 pct., svarende til en ekstra uges ferie, så vil 

kravene til de finanspolitiske stramninger stige yderligere, svarende til et 

permanent løft i bundskatten på mere end 1 pct.enhed, se igen tabel 1.2. 

Analysen understreger derfor, at mulighederne for at fastholde et højt niveau 

for de offentlige serviceydelser er helt afhængige af, hvor meget danskerne 

arbejder. Et finanspolitisk råderum kan også være ønskeligt af hensyn til det 

pres, som internationaliseringen kan lægge på de mere mobile skattebaser 

fremover. 

Indvandring nævnes ofte som en mulig strategi til at imødegå den stigende 

ældrebyrde. Indvandring kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. 

Beregningerne i kapitel 7 tyder imidlertid på, at hvis indvandring skal 

have en gunstig effekt på de offentlige finanser, så forudsætter det, at indvandrere 

og flygtninge i højere grad end i dag integreres på arbejdsmarkedet. 

Det er langt fra omkostningsfrit at stramme finanspolitikken ved at forhøje 

skatterne. Der er betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet 

med at hæve skatterne, først og fremmest fordi højere skatter betyder lavere 

beskæftigelse. Ifølge modelberegningerne i kapitel 7 er det sådan, at hver 

20


ekstra krone staten kræver ind ved at øge bundskatteprocenten, vil give 

anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på ca. 15 øre. Når udgifterne 

til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske finansieringsomkostning 

altså 1 krone og 15 øre. Selv om det er muligt at hæve 

skattetrykket, er det altså langt fra omkostningsfrit. 

Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing 

Opsparingen i dansk økonomi er afgørende for den fremtidige levestandard. 

En højere opsparing indebærer et mindre forbrug på kort sigt, men et højere 

forbrug på langt sigt. Opsparingen i dansk økonomi har siden starten af 

1990erne været på niveau med opsparingen i de øvrige EU-lande. Der er altså 

ikke noget, der tyder på et særligt dansk opsparingsproblem. 

Opsparingen påvirkes af, hvordan pensionssystemet er indrettet. Det vil 

specielt sige folkepensionen, arbejdsmarkedspensionerne og den skattemæssige 

behandling af opsparing generelt. Opsparingen påvirkes også af den demografiske 

udvikling. De flere ældre lægger et nedadgående pres på opsparingen 

i samfundet. Det skyldes, at de ældre typisk har en lavere opsparing 

end de erhvervsaktive. 

I fremskrivningen af dansk økonomi er det forudsat, at bidraget til arbejdsmarkedspensioner 

på de områder, der på nuværende tidspunkt har et bidrag 

på 5-6 pct., vil vokse til 9 pct. inden 2010. 

Under denne forudsætning peger analysen i kapitel 8 samlet set på, at opsparingen 

er tilstrækkelig til at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk udvikling, 

hvor der sker en fortsat stigning i nationalformuen og dermed en højere 

velstand. En større nationalformue vil betyde et større produktionsapparat 

herhjemme eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Der er ikke udsigt 

til et markant fald i opsparingen til trods for de demografiske forskydninger, 

der imødeses. 

Det vurderes, at arbejdsmarkedspensionerne øger den samlede opsparing i de 

kommende år. Der er i kapitel 8 gennemført beregninger under en række 

antagelser om fortrængning af anden opsparing og behandlingen af udskudte 

skatter i pensionskasserne. Beregningerne tyder på, at arbejdsmarkedspensionerne 

kan øge opsparingskvoten i dansk økonomi med op til ca. 2 

pct.enheder, hvis ordningerne udbygges som forudsat til minimum 9 pct., se 

figur 1.6. Den større opsparing er til gavn for den langsigtede velstandsudvikling 

og udviklingen på betalingsbalancen. Handelsbalancen forværres 

på længere sigt. Det skyldes, at de vedvarende betalingsbalanceoverskud 

betyder, at dansk økonomis tilgodehavender i udlandet vokser. Renteind- 

21


tægter fra disse tilgodehavender betyder, at vi kan tillade os at importere, 

mere end vi eksporterer. 

Arbejdsmarkedspensionerne vil ikke blot øge niveauet for den nationale 

formue, men vil i høj grad også påvirke sammensætningen. Husholdningernes 

frie formue, der omfatter friværdi i ejerbolig, opsparing i egen 

virksomhed og værdipapirer samt indskud i pengeinstitutter mv. vil falde i 

takt med at husholdningerne oparbejder en stadig større formue i 

pensionsinstitutterne, se kapitel 8. Pensionsinstitutterne vil dermed stå for 

placeringen af den største andel af den samlede opsparing. De vil derfor få 

stor betydning for kapitalformidlingen. 

Figur 1.6. Arbejdsmarkedspensionernes effekt på opsparing, betalingsbalancen 

og handelsbalancen, pct. af BNP. 

22 

Pct. af BNP Pct. af BNP 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

1998 2010 2025 2040 2055 2070 2085 2100 

Opsparingskvote Betalingsbalancen Handelsbalance 

Kilde: Egne beregninger på DREAM. 

Foruden arbejdsmarkedspensionerne spiller også pinsepakken en rolle. 

Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget fra typisk ca. 46 pct. til knap 

33 pct. styrker incitamentet til at afvikle gæld, hvilket er til gavn for den 

samfundsmæssige opsparing. 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0


De individuelle pensioner sikrer den enkelte en betydelig fleksibilitet i valget 

af levestandard som pensionist. Det er vigtigt, at villigheden til at spare op 

forbliver høj i de kommende år. Det beror i høj grad på et individuelt valg, 

men villigheden til at spare op skal fortsat understøttes af den økonomiske 

politik. 

Analysen i kapitel 8 tyder omvendt på, at en yderligere skattebegunstigelse af 

pensionsopsparing ikke vil øge den samlede opsparing. Ifølge modelberegningerne 

kan en yderligere begunstigelse føre til en mindre nationalformue 

på længere sigt. Det skyldes, at en stor del af indbetalingerne til disse 

ordninger afspejler omlægning af opsparing i stedet for egentlig ny 

opsparing. 

Balancen i pensionssystemet 

På den ene side skal pensionssystemet bidrage til at sikre den enkelte en 

rimelig indkomst som pensionist. På den anden side skal pensionssystemet 

bidrage til at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk udvikling. 

Det er muligt at forene de individuelle og de samfundsøkonomiske hensyn 

inden for rammerne af det nuværende pensionssystem, herunder folkepensionen 

som vi kender den i dag. Det stiller imidlertid krav om, at: 

• Arbejdsmarkedspensionerne udbygges, således at bidragsprocenten for 

de overenskomstområder, der på nuværende tidspunkt har en bidragsprocent 

på 5-6 procent, vil stige til 9 procent. Det vil bidrage til at sikre 

en høj opsparing og dermed en høj velstand på længere sigt. Det er op til 

arbejdsmarkedets parter at forhandle løn, pensioner og arbejdstid. 

Samfundsøkonomisk er der imidlertid meget, der taler for at større 

pensionsbidrag er at foretrække frem for lavere arbejdstid. 

• Villigheden til at spare op forbliver høj, således at den individuelle 

opsparing i aktier, obligationer, pensionsordninger eller egen bolig kun i 

moderat omfang reduceres i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne 

udbygges. 

• Det lykkes at øge arbejdstyrken med ca. 80.000 personer frem til 2005 og 

fastholde niveauet fremover. Der er iværksat en række initiativer på det 

arbejdsmarkedspolitiske område. For at nå målet frem til 2005 er der 

imidlertid behov for yderligere initiativer på det arbejdsmarkedspolitiske 

område i de kommende år. Efterlønsreformen, der trådte i kraft 1. juli 

yder en væsentligt bidrag til at sikre en større arbejdsstyrke. 

• Der føres en relativ stram finanspolitik frem til 2005 med overskud på de 

offentlige finanser på ca. 2 pct. af BNP. 

23


Herudover vil der også på anden måde være behov for løbende tilpasninger af 

pensionssystemet. Det drejer sig om at sikre større gennemskuelighed og 

indflydelse samt effektiv forrentning af pensionsopsparing til gavn for opsparingen 

og den samfundsøkonomiske udvikling. Disse spørgsmål er imidlertid 

ikke behandlet i nærværende rapport, men behandles i Pensionsmarkedsrådets 

årlige rapporter og er ligeledes omhandlet i rapporten om Den 

finansielle sektor efter år 2000 (Økonomiministeriet 1999). 

24

2 


Den offentlige grundlæggende alderspension er siden starten i 1891 løbende 

blevet forbedret. Det gælder både med hensyn til andelen af ældre, der kan 

modtage pensionen, og med hensyn til størrelsen af pensionen. 

• Andelen, der modtager pension, er således steget fra under 30 pct. i 1891 

til næsten 100 pct. i dag. Den gennemsnitlige udbetalte pension er siden 

1906 vokset med 2½ gang mere end, hvad årslønnen for en faglært 

arbejder er vokset med. 

Pensionssystemet består i dag af: 

Det nuværende 

pensionssystem 

• Folkepensionen. Det er en grundlæggende pension, der afhænger af 

familiens indkomst og pensionistens egen arbejdsindkomst, men er 

uafhængig af tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Stort set alle 67årige 

og ældre modtager folkepension. Folkepension kan fra 2004 

modtages allerede ved alderen 65 år. 

• ATP, SP og LD. Det er bidragsfinansierede og opsparingsbaserede 

lovfastsatte pensioner. Størrelsen af pensionen afhænger blandt andet af 

antallet af år med bidrag. Der er 4,1 millioner medlemmer af ATP i 1998. 

Heraf er ca. 448.000 pensionister. 

• Tjenestemandspension. Det er en offentligt finansieret arbejdsmarkedspension 

for tjenestemænd. Der er ca. 170.000 tjenestemænd og ansatte i 

tjenestemandslignende ansættelser. Der er ca. 93.000, der modtog 

tjenestemandspension i 1997. 

25


• Arbejdsmarkedspension og firmapensioner. Det er pensionsordninger, 

der er aftalt af arbejdsmarkedets parter eller på virksomheden, de er 

opsparingsbaserede og bidragsfinansierede. Der er godt 1,6 millioner 

indbetalere. 

• Individuel pensionsopsparing. Det er individuelle pensionsordninger 

oprettet i banker, forsikrings- og pensionsinstitutter. Der er i dag godt 1,1 

millioner, der indbetaler til individuelle ordninger. 

Det danske pensionssystem og udviklingen i pensionssystemet adskiller sig 

fra vores nabolandes pensionssystem og udviklingen heri ved, at der i mange 

af vores nabolande er blevet etableret offentlige pensionssystemer, hvor 

optjeningen af retten til pension sker på arbejdsmarkedet. Pensionerne er 

hovedsageligt bidragsfinansierede, men de er dog ikke opsparingsbaserede. 

Størrelsen af den offentlige pension i mange af vores nabolande afhænger 

derfor af, hvor længe personen har været på arbejdsmarkedet, og hvor høj en 

løn denne har haft. Desto flere år på arbejdsmarkedet og desto højere løn 

desto større bliver pensionen. Det afspejler sig ved, at de offentlige pensioner 

også sikrer relativt høje dækningsgrader for højt lønnede i sådanne lande. 

• De offentlige pensioners dækningsgrad for en lavtlønnet er med 60 pct. i 

Holland og ca. 70 pct. i Danmark, Sverige og Tyskland relativt ens i de 

fire lande. Hvorimod dækningsgraden for en højtlønnet er en del lavere i 

Danmark og Holland – henholdsvis 42 pct. og 34 pct. I Sverige er 

dækningsgraden for en højtlønnet på 67 pct. – altså på niveau med den 

for en lavtlønnet. I Tyskland er dækningsgraden for en højtlønnet på 81 

pct. og dermed højere end for en lavtlønnet. 

Det arbejdsmarkedsrelaterede element i det danske pensionssystem er i stedet 

hovedsageligt blevet opsparingsbaseret. Der indgår heri både en offentlig 

ordning - ATP - og private ordninger – arbejdsmarkedspensionerne. 

Den store vægt, der lægges på de opsparingsbaserede ordninger, har betydet, 

at arbejdsmarkedspensionsordningerne er blevet mere udbygget, og 

bidragene er øget. 

• Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har været medvirkende til, 

at pensionsformuen i Danmark i dag er næsten lige så stor som den 

samlede produktion. 

For de nuværende pensionister er folkepensionen dog stadig langt den 

vigtigste forsørgelseskilde. Analysen i dette kapitel viser, at: 

26


• Det er alene for de 30-40 pct. bedst stillede af de nuværende pensionister, 

at de supplerende pensionsordninger har en væsentlig betydning for deres 

økonomiske situation. 

I fremtiden vil dette billede ændrer sig, og flere og flere vil have betydelige 

udbetalinger af arbejdsmarkedspension, se kapitel 4. 

2.1. Den historiske udvikling i det offentlige pensionssystem 

2.1.1. Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende, aldersrenten 

og folkepensionen 

Med vedtagelsen i 1891 af "lov om alderdomsunderstøttelse til værdige 

trængende uden for fattigvæsenet" var Danmark et af de første lande som 

indførte en offentlig alderspensionsordning. Ordningen adskilte sig på 

væsentlige punkter fra den tyske ordning, der blev etableret et par år tidligere, 

og som kom til at danne model for alderpensionen i mange andre lande. 

Efter den "tyske model" afhænger alderspensionen af omfanget af personens 

tidligere erhvervsarbejde, mens det danske alderspensionssystem siden sin 

start i 1892 har været karakteriseret ved: 

• at være finansieret via de generelle skatter 

• i princippet at omfatte alle borgere 

• at være en forsørgelsesydelse, der blev aftrappet, når der forelå et 

supplerende indkomstgrundlag 

Når pensionssystemet i Danmark blev opbygget efter et såkaldt universelt 

princip, skyldtes det, at det ikke syntes muligt for landarbejderne at betale et 

bidrag ud af deres aktuelle indkomst, hvilket en forsikringsmodel ville kræve. 

En del af tanken bag alderdomsforsørgelsen var netop at sikre landarbejderne 

en social ordning, der skulle træde i stedet for lønstigninger. 

Fra folkepensionens indførelse i 1957 er ydelserne i stigende grad blevet 

opdelt i et stadigt mere indtægtsuafhængigt grundbeløb suppleret med 

indtægtsafhængige tillæg. Fra 1970 har alle, der reelt har trukket sig tilbage 

arbejdsmarkedet, og som derfor ikke har nogen selvstændig arbejdsindkomst, 

fra 67 års alderen haft ret til et fast grundbeløb. 

Frem til 1980'erne var der således en ret entydig udvikling i pensionslovgivningen, 

som indebar, at flere blev berettigede til alderspension, 

samtidigt med, at alderspensionen blev mindre trangsbestemt, se boks 2.1. 

27


Med til dette billede hører også, at pensionister i 1960'erne og 1970'erne fik 

stadig flere goder som skattefordele, personlige tillæg, varmetillæg og 

boligydelse mv. Omfanget af flere af disse ydelser er øget i løbet af 

1980'erne. 

I 1982 og 1993 blev bestemmelserne om folkepensionens grundbeløb ændret, 

så grundbeløbet blev aftrappet ved arbejdsindkomster over en vis størrelse. 

Grundbeløbet havde indtil da en særlig status i det danske overførselssystem, 

da det blev ydet uafhængigt af pensionistens øvrige indkomst. Begrundelsen 

for ændringen var, at personer med en relativ høj arbejdsindkomst ikke reelt 

havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og dermed ikke skulle være 

berettigede til det fulde grundbeløb. 

28

Boks 2.1. Udviklingen i alderspensionen. 


1891 Lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet 

Som et af de første lande indførte Danmark en offentlig alderspensionsordning. 

Ved loven fik alle over 60 år principielt adgang til en alderspension, hvis de ikke 

kunne forsørge sig selv. Dog var der knyttet nogle værdighedskrav til ordningen, 

og det var de enkelte kommuner, som skønsmæssigt fastsatte pensionens størrelse. 

Alderspensionen blev finansieret over både de kommunale og de statslige skatter. 

1922 Lov om aldersrente 

Der blev brudt definitivt med almisseprincippet, idet man overgik til retsprincippet, 

så ydelsens størrelse ikke længere blev fastsat skønsmæssigt af de enkelte 

kommuner. Aldersrenten blev nedsat efter rentenydernes indtægt. 

1956 Folkepensionen 

Folkepensionen omfattede i princippet alle uanset indtægtsforhold. Indtægtsreguleringsbestemmelserne 

fra de tidligere bestemmelser om aldersrente blev dog 

opretholdt, men der indførtes et "mindstebeløb", som tilkom alle uanset indtægtsforhold. 

1964 Den fulde folkepension 

Loven indebar en gradvis lempelse af indtægtsreguleringen, således at 

grundbeløbet med virkning fra 1. april 1970 ikke længere blev indtægtsreguleret. 

Samtidigt blev der med loven indført et pensionstillæg, som var indtægtsreguleret. 

Begrundelsen herfor var, at den manglende indtægtsregulering af grundbeløbet 

kun kom den del af pensionisterne til gode, som havde indtægter ved siden af 

pensionen. 

1972-75 Indtægtsreguleringen af pensionstillægget lempes 

1980 Socialindkomstbegrebet 

Baggrunden for lovændringen om indførelse af et nyt indkomstbegreb var et 

ønske om at sikre, at de sociale ydelser alene blev udbetalt til personer, der havde 

reelt behov for at opnå hjælp fra de offentlige myndigheder. 

1988 Nyt indkomstgrundlag ved beregning af pensionstillæg 

Med gennemførelsen af skattereformen 1. januar 1987 var der åbnet mulighed for 

at afskaffe socialindkomstbegrebet til fordel for et indkomstgrundlag, der i 

forvejen benyttedes efter skattelovgivningen. Nemlig de nye indkomstbegreber 

personlig indkomst og kapitalindkomst. Hermed forsvandt formuetillægget i 

forbindelse med indkomstopgørelsen. 

1994 Bruttoficering af folkepensionen 

I forbindelse med skattereformen fik folkepensionisterne sænket deres 

personfradrag til niveauet for andre skatteydere. Som kompensation herfor blev 

pensionstillægget forøget. Der skete samtidig en omlægning fra grundbeløbet til 

pensionstillægget. 

1999 Lavere folkepensionsalder 

Gældende fra år 2004 sænkes folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. 

29


Udviklingen i økonomisk perspektiv 

Udviklingen siden indførelsen i 1891 har betydet, at både andelen af 

ældregruppen, der er omfattet af pensionssystemet, og størrelsen af ydelsen er 

vokset betydeligt. 

Fra 1892 og frem til i dag er andelen af de over 70-årige, der modtager 

"folkepension", steget fra under 30 pct. til næsten 100 pct. I perioden fra 

1906 og frem til i dag er den gennemsnitlige udbetalte pension vokset mere 

end dobbelt så hurtigt som årslønnen for en faglært arbejder, se figur 2.1.1. 

Der er ved sammenligningen af væksten i løn og pension set på indkomster 

før skat. 

Figur 2.1.1. Udviklingen i pensionssystemet 1906-98. 

30 

Pct. Indeks 1906=100 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1906 1920 1945 1970 1998 

Andel af de over 70-årige, der modtager "folkepension" 

Udvikling i pensionen i forhold til løn for faglært arbejder (h. akse) 

Anm.: Beregningen af lønnen i 1920 og 1945 er baseret på en antagelse om 2.000 arbejdstimer 

om året. I 1920 er det andel af de over 65-årige, der modtager alderdomsunderstøttelse, 

der er medtaget. 

Kilde: Diverse årgange af Statistisk årbog, Danmarks Statistik 

Indkomstbeskatningen har dog stor betydning for både pensionisters og 

erhvervsaktives disponible indkomst. I figur 2.1.2. er udviklingen i den reale 

disponible indkomst for pensionister og erhvervsaktive i de seneste 30 år 

derfor sammenlignet. 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0


Gruppen af pensionister uden supplerende indkomst har haft både en relativ 

gunstig og mere stabil realindkomstudvikling end de erhvervsaktive 1 , se figur 

2.1.2. 

Figur 2.1.2. Udviklingen i pensionisters og erhvervsaktives reale 

disponible indkomst 1970-99. 

Indeks 1970=100 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

Indeks 1970=100 

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 

Folkepensionist par Enlig folkepensionist Erhvervsaktiv LO'er 

Anm.: Der er ikke medregnet boligstøtte. 

Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets familietypemodel. 

Udviklingen i indkomst mv. for arbejdere, tjenestemænd og folkepensionister 1970- 

1981 af Mogens Nagel Larsen, Økonomi og politik, 55. årgang nr. 4 1981. 

Beregninger baserede på personeksempler som ovenfor er ikke altid 

repræsentative for den faktiske udvikling for forskellige grupper, men det 

1 Det er stiliserede personeksempler, der er undersøgt i figuren. Der er således ikke medtaget 

andre indkomster end løn og pension. Den benyttede model – NN-model og familietypemodel 

– og de benyttede data går kun tilbage til 1970. Det har derfor ikke været muligt at vælge et 

tidligere starttidspunkt for figuren. Udviklingen for pensionistægteparret og den enlige 

pensionist er ikke helt ens. Det er specielt i perioden 1976-79, at der er en uensartet udvikling, 

fordi pensionistægteparrets indkomst vokser hurtigere. Den bedre udvikling for 

pensionistægteparret over denne periode er et resultat af bestræbelserne på via 

pensionslovgivningen at forbedre indkomstforholdene for denne gruppe, se Beretning om 

Lovmodelrådets virksomhed oktober 1978-marts 1980, Økonomiministeriet 1980. 

140 

130 

120 

110 

100 

90 

80 

70 

60 

31


viser sig, at også den gennemsnitlige disponible indkomst for pensionister er 

vokset hurtigere end for erhvervsaktive. Fra 1983 til 1997 er den disponible 

indkomst for personerne i de erhvervsaktive aldre målt i faste priser steget 

med godt 21 pct., mens pensionisternes er steget med knap 29 pct. 

Pensionisternes samlede indkomster er altså i denne periode vokset en del 

kraftigere end de erhvervsaktives. En del af forklaringen på denne udvikling 

er den kraftige vækst i pensionsordningerne i perioden. Det har betydet en 

lavere vækst i den disponible indkomst for personerne i den erhvervsaktive 

alder. Det kan skønnes, at indkomstfremgangen for de erhvervsaktive ville 

have været ca. 2 pct.enheder højere uden vækst i pensionsindbetalingerne 2 De 

større pensionsindbetalinger betyder også større pensionsudbetalinger på sigt. 

Det skønnes dog ikke, at væksten i indbetalingerne over perioden har nået at 

øge væksten i pensionisternes disponible indkomster over samme periode i 

nævneværdigt omfang. 

2.1.2. Den historiske udvikling i internationalt perspektiv 

Frem til begyndelsen af 1930'erne var det danske pensionssystem ret 

enestående af sin art i verden. Kun New Zealand, der sammen med Tyskland 

og Danmark hører til de lande, der tidligst indførte offentlige alderspensionssystemer, 

havde en pensionsordning, der mindede om den danske. I 

1930'erne påbegyndtes imidlertid opbygningen af systemer af samme type i 

Sverige og Norge. Umiddelbart efter krigen videreudviklede Sverige, som det 

første af de nordiske lande, denne ordning til et system efter folkepensionsmodellen, 

med et universelt grundbeløb suppleret med indkomstafhængige 

tillæg. I løbet af 1950'erne blev lignende systemer indført i Norge, 

Finland og Danmark. Også Storbritannien og Holland hører til de lande, hvor 

man i den tidlige efterkrigstid indførte universelle pensioner med en ensartet 

ydelse til alle - kombineret med mulighed for indkomstafhængige tillæg, som 

finansieredes gennem en kombination af generelle skatter og særlige 

socialskatter. 

I internationale sammenligninger af alderspensionssystemer skelner man 

mellem Beveridge- og Bismarck-modellerne 3 . Universelle systemer med 

faste grundydelser som det danske henregnes til Beveridge-modellen, mens 

2 Se Ældres indkomster og formuer, tværtministeriel rapport, april 1996. 

3 Beveridge hentyder til Beveridge rapporten fra 1942, hvor det foreslås, at ydelserne gives 

som faste grundydelser til alle uden krav om forudgående bidrag/kontingent. Ideen med et 

sådant system er, at det i højere grad virker fattigdomsbekæmpende. Bismarck refererer til den 

tyske rigskansler fra 1871-90, der i 1883 indførte en socialforsikring med syge-, invalide- og 

alderspensionsdækning. Denne ordning var netop en forsikringsordning og krævede derfor 

indbetaling af bidrag/kontingent. 

32


selektive systemer med bidragsrelaterede ydelser henregnes til Bismarckmodellen. 

Sidstnævnte systemer adskiller sig fra det danske ved: 

• at være finansieret via særlige socialforsikringsbidrag eller andre former 

for øremærkede socialskatter 

• kun at omfatte personer med betydelig forudgående erhvervsaktivitet 

• at ydelserne varierer i størrelse alt efter tidligere indkomst og antallet af 

bidragsår – bidragsafhængige ydelser. 

Mens Beveridge-modellen indebærer adgang til alderspensionens grundydelse 

som noget i retning af en ret for alle borgere, er forudsætningen for 

pensionsberettigelse i Bismarck-modellen altså, at man har været erhvervsaktiv 

og bidragsbetaler i en længere forudgående periode. 

I mange lande udgør pensionssystemerne i dag en kombination af principperne 

i Beveridge- og Bismarck-modellerne. I modsætning til Danmark er 

folkepensionssystemet i de øvrige nordiske lande i løbet af 1960'erne blevet 

suppleret med arbejdsmarkedsrelaterede tillægspensions-systemer for erhvervsaktive, 

hvor blandt andet pensionen afhænger af den tidligere lønindkomst. 

Det danske ATP-system, der indførtes i 1964, indebar ganske vist 

opstart af bidragsbaserede pensioner for erhvervsaktive 4 . Men bidragene fastsættes 

som arbejdstidsrelaterede kronebeløb fremfor procentdele af lønnen. 

Derfor er det offentlige danske tillægspensionssystem væsentligt forskelligt 

fra systemerne i de øvrige nordiske lande, og det har aldrig fået samme 

betydning for pensionsindkomsterne. Indførelsen af den særlige pensionsopsparing 

(SP) indebærer dog, at ATP og SP samlet set vil komme til at 

spille en større rolle i fremtiden. 

Arbejdsmarkedsrelaterede pensioner med stor dækning blandt de erhvervsaktive 

er først for alvor kommet til Danmark med overenskomstaftalerne om 

opbygning af arbejdsmarkedspensionsordninger fra slutningen af 1980'erne. 

Før da var kun omkring hver tredje af de erhvervsaktive dækket af en 

arbejdsmarkedspension. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne er mere 

udførligt beskrevet i afsnit 2.2. 

ATP-ordningen og de aftalebaserede arbejdsmarkedspensioner ligner på 

nogle punkter pensionssystemerne i vore nabolande, idet de er bidragsfinansierede 

og indebærer, at de udbetalte pensionsydelser ikke er ens for alle, 

men varierer med antallet af år med en indbetaling. Der er dog den væsentlige 

forskel, at ATP og arbejdsmarkedspensionsordningerne er opsparingsba- 

4 Senere er også ledige og sygedagpengemodtagere blevet omfattet af ordningen. Førtidspensionister, 

delpensionister og efterlønsmodtagere kan frivilligt indtræde i ordningen. 

33


serede, og ydelsen afhænger således af, hvor meget den enkelte har indbetalt 

og forrentningen af opsparingen undervejs, mens ydelserne i vore nabolande 

ikke afhænger af forrentningen, da de ikke er opsparingsbaserede, og ikke har 

samme direkte sammenhæng mellem ind- og udbetalingerne. 

2.2. Opbygningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner 

Folkepensionen er karakteriseret ved at være fuldstændig uafhængig af 

tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er imidlertid en række 

pensionsordninger i det danske pensionssystem, hvor tilknytningen til 

arbejdsmarkedet er af stor betydning. Det er de overenskomstaftalte 

arbejdsmarkedspensioner samt ATP, SP (den Supplerende Pension), LD 

(Lønmodtagernes Dyrtidsfond) og tjenestemandspensioner. 

2.2.1. Opbygning af arbejdsmarkedspensionsordningerne 

Arbejdsmarkedspensioner kan dateres tilbage til grundloven fra 1849, hvor 

de kongeligt udnævnte tjenestemænds sociale goder - herunder alderspensionen 

- blev formaliseret, se boks 2.2.1. 

Boks 2.2.1. Historisk udvikling i arbejdsmarkedspensionerne. 

1849 De kongeligt udnævnte tjenestemænds sociale goder etableres. 

1870’erne Enkelte pengeinstitutter opretter pensionsordninger. 

1900 Pensionskassen for Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark. Den 

ældste forsat fungerende selvstændige arbejdsmarkedspensionsordning i 

Danmark. 

1919 Den første tjenestemandslov. Pensionskasserne for pengeinstitutterne blev 

også udvidet i disse år. Omkring dette tidspunkt etableredes en række 

pensionsforsikringsselskaber: Pensionsforsikringsanstalten (PFA) og 

Arbejdernes Pension (AP). 

1950’erne Oprettedes en række tværgående ordninger med udgangspunkt i den offentlig 

sundhedssektor. Disse ordninger fik en pendant blandt akademikere. 

1960’erne De offentligt ansatte LO’ere og FTF’ere får deres egne pensionsordninger. 

1985 LO fremlægger et forslag til en pensionsreform. En af begrundelserne var, at 

på dette tidspunkt var kun en trediedel af befolkningen i en 

arbejdsmarkedspensionsordning, mens to-trediedele kun havde 

folkepensionen samt ydelserne fra ATP. Samtidig var det opfattelsen, at de 

store generationer fra krigen og umiddelbart derefter, ville blive en byrde, 

såfremt der ikke skete en opsparing i tide. 

1989-93 På baggrund af LO’s forslag oprettes en række nye overenskomstsbaserede 

pensionsordninger i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked 

blandt andet inden for transport, bygge og anlæg samt for kvindelige 

arbejdere. 

34


Arbejdsmarkedspensionerne er fortsat i opbygningsfasen, og der er blandt 

andet derfor store forskelle i bidragsprocenterne for de forskellige områder, 

jf. figur 2.2.1. 

Bidragsprocenterne for de nye ordninger, som f.eks. industriens, er typisk 

væsentligt lavere end bidragsprocenterne i de gamle ordninger, som f.eks. 

ingeniørernes ordning, jf. figur 2.1. Den gennemsnitlige indbetalingsprocent 

for de undersøgte ordninger var i 1998 knap 6 pct. 

Figur 2.2.1. Bidragsprocenter i 1998. 

Pct. Pct. 

16 

16 

14 

14 

12 

12 

10 

10 

8 

8 

6 

6 

4 

4 

2 

2 

0 

0 

Ingeniørernes 

pension 

Kommunernes 

pension 

Anm.: Pensionsselskaberne er et fælles administrationsselskab for B&A Pension, B&T 

Pension, HTS Pension, PKS Pension, APK og PKAD. 

Kilde: Egen undersøgelse, baseret på pensionskassernes indberetning. 

Lærernes pension 

Arbejdsmarkedets parter har oprindelig tilsigtet, at bidragsprocenterne i de 

nye pensionsordninger skal stige. Det vil imidlertid afhænge af 

overenskomstsforhandlingerne, hvad den endelige bidragsprocent bliver. Det 

er i fremskrivningen af dansk økonomi i kapitel 7 og 8 forudsat, at den 

gennemsnitlige indbetalingsprocent vokser til 9 pct. i år 2010. 

Pensionsselskaberne 

Industriens pension 

35


Der er betydelige forskelle i de beløb, som er opsparet pr. medlem 5 i de 

enkelte ordninger, eksempelvis har ingeniørernes pension ca. 900.000 kr. pr. 

medlem, mens industriens pension har ca. 20.000 kr. pr. medlem. Dette vil på 

nuværende tidspunkt betyde store forskelle i udbetalingerne, men i takt med 

at de nye arbejdsmarkedspensioner udbygges, bliver forskellen mellem 

udbetalingerne mindre, jf. kapitel 4. 

2.2.2. ATP 6 

Formålet med ATP er at tilvejebringe en tillægspension for alle lønmodtagere. 

Alle lønmodtagere i Danmark, som er mellem 16 år og 66 år 7 og 

beskæftiget mere end 9 timer ugentligt, betaler bidrag til ATP. I løbet af 

1990’erne er ordningen udvidet til også at omfatte modtagere af overførselsindkomster, 

se boks 2.2.2. Det årlige bidrag varierer mellem 1.500 kr. og 

2.700 kr. 

Boks 2.2.2. Nye ATP-ordninger. 

Gruppen af mulige indbetalere er således udvidet til modtagere af førtidspension, delpension 

og personer, der får udbetalt overgangsydelse, efterløn, delefterløn eller seniorydelse fra en akasse 

for lønmodtagere. I løbet af 1997 har mindst 70.000 førtidspensionister, efterlønsmodtagere 

mfl. tilmeldt sig den frivillige ATP-ordning, hvor man opnår en højere ATP-pension, 

når man fylder 67 år ved selv at betale bidrag. 

• Personer, som modtager dagpenge i forbindelse med ledighed, sygdom, barsel eller 

AMU-uddannelse. Disse grupper betalte fra 1998 dobbelt ATP-bidrag - i 1997 blev der 

betalt 150 pct. af det fulde ATP-bidrag. Der er højere bidrag for disse grupper, fordi der 

normalt ikke betales bidrag til arbejdsmarkedspensioner i forbindelse med ledighed, 

sygdom, barsel eller AMU-uddannelse, hvorfor den øgede ATP-betaling skal 

kompensere for manglende bidrag til arbejdsmarkedspensioner. Medlemmet betaler selv 

en trediedel af bidraget, mens a-kasser og arbejdsgivere betaler en trediedel hver. 

• Personer, der modtager kontanthjælp, revalideringsydelse mv. Disse grupper betalte i 

1998 det fulde bidrag. Medlemmet betaler selv en trediedel af bidraget, kommunerne 

betaler resten. 

• Personer, der modtager førtidspension eller efterløn mv., har siden 1997 haft mulighed 

for at betale bidrag til ATP. De frivillige medlemmer af ATP betaler det fulde bidrag. 

Medlemmet betaler selv halvdelen, og kommunerne betaler resten af bidraget. 

• Endelig kan selvstændige betale frivillige bidrag. 

5 

Opsparet beløb pr. medlem er udtryk for livsforsikringshensættelserne. Disse hensættelser 

skal dække invaliditet, dødsfald og alderspensionering. 

6 

I forbindelse med Pinsepakken fik ATP overdraget opgaven med at administrere Den Særlige 

Pensionsopsparing (SP), der trådte i kraft 1. januar 1999. Det betyder, at ATP nu har ansvaret 

for administration og porteføljemanagement af ATP-ordningen fra 1964, der fortsætter 

uændret, Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvortil der kun indbetales bidrag for 

1998, og Den Særlige Pensionsopsparing (SP), som er en varig ordning. 

7 

Aftalt ved Finansloven 1999 vil aldersgrænsen være 64 år, for personer født efter d. 1. juli 

1939, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999. 

36


Det særlige ved ATP-ordningen er, at udbetalingerne er uafhængig af, 

hvornår der er sket indbetaling. Dette er et såkaldt aldersneutralt grundlag. En 

indbetaling på 400 kr. giver ret til livsvarig årlig ydelse på 100 kr. Det 

gælder, uanset om indbetalingen er sket som 20-årig eller som 66-årig. Det 

betyder, at forrentningen af de yngre medlemmers bidrag er meget lav, mens 

de ældres bidrag kan være ganske betydelig. F.eks. vil en 64-årigs bidrag 

have en forretning på ca. 100 pct. Det aldersneutrale grundlag indebærer 

derfor en svært gennemskuelig omfordeling mellem forskellige medlemsgrupper. 

Hertil kommer, at det aldersneutrale grundlag betyder, at ordningen 

ikke er robust over for demografiske ændringer som netop stigningen i 

antallet af ældre i de kommende årtier. Det skyldes, at den bygger på ”payas-you-go”- 

princippet. 

Udbetalinger fra ATP 

Den højeste ATP-pension var i april 1998 på godt 16.800 kr. om året (før 

skat). Det forventes, at den højeste ATP-ydelse i fremtiden vil ligge på ca. 50 

pct. af folkepensionens grundbeløb (ca. 25.000 kr. i år 2000) 8 . Fordi 

ordningen nu dækker personer med selv en meget beskeden tilknytning til 

arbejdsmarkedet, vil ATP med tiden dække ca. 98 pct. af landets 

folkepensionister. 

2.2.3. Den særlige pension SP 

Omkring 3 millioner danskere i alderen 17-66 år 9 betaler fra 1. januar 1999 

til en ny pensionsordning - nemlig Den Særlige Pensionsopsparing (SP), som 

Folketinget vedtog i forbindelse med Pinsepakken. 

SP-ordningen indebærer, at alle lønmodtagere, selvstændige og personer på 

overførselsindkomst indbetaler 1 procent af deres løn eller ydelse i SPbidrag. 

For den enkelte er der ingen sammenhæng mellem det indbetalte beløb og det 

beløb, der tilskrives den enkeltes konto. Det skyldes, at Folketinget med SP 

har valgt en omfordeling, der tager udgangspunkt i beskæftigelsesomfanget 

og ikke indkomsten. Ordningen har et loft for beløbet, som kan konteres. 

Den enkeltes SP-saldo bliver en gang om året reguleret i forhold til de 

opnåede markedsafkast. Det betyder, at saldoen bliver reguleret opad i de år 

afkastet er positivt. Omvendt vil saldoen blive reguleret nedad, hvis afkastet 

8 Dog 40 pct. for personer, der bliver folkepensionister ved 65 år. 

9 Dog 64 år for personer, der fylder 60 år efter 1. juli 1999. 

37


er negativt som følge af udviklingen på de finansielle markeder. De enkelte 

SP-saldi reguleres første gang den 31. december 2000. 

Opsparingen bliver udbetalt over en tiårig periode fra kontohaverens 67. år 10 , 

og der skal betales indkomstskat af de løbende udbetalinger. Ved dødsfald 

udbetales det beløb, der står på kontoen, til dødsboet. Af beløbet skal der 

betales 40 pct. i afgift. Dermed kan ordningen med hensyn til udbetalingerne 

sammenlignes med en ratepension. 

2.2.4. LD 

Initiativet til LD blev taget i 1977, hvor Folketinget besluttede at indefryse 

dyrtidsportionerne i perioden 1977-79. Dermed bliver der ikke indbetalt til 

ordningen længere, hvorfor LD langsomt afvikler formuen igennem 

udbetalingerne. Den nuværende formue stammer fra en indbetaling på 7,7 

mia.kr., som LD i 1980 modtog fra staten. Fra begyndelsen blev midlerne 

fordelt på individuelle konti for 2,5 mill. lønmodtagere. Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond forvaltede i 1998 på vegne af godt 1,5 mill. kontohavere midler 

for ca. 48,8 mia.kr. 

2.2.5. Tjenestemandspensionsordningen 

Alle grundlove siden 1849 har indeholdt bestemmelser om tjenestemandspensioner, 

jf. ovenfor. Pensionsordningen for tjenestemænd i staten er fastlagt 

i tjenestemandsloven fra 1969 med senere ændringer. Dermed adskiller 

tjenestemandspensionerne sig fra arbejdsmarkedspensioner for overenskomstansatte 

ved at være lovbaserede i modsætning til aftalebaserede. 

Tjenestemandspensionerne adskiller sig endvidere fra de aftalebaserede 

arbejdsmarkedspensioner, idet de - som folkepensionen - er skattefinansierede 

(pay-as-you-go). Dermed er de tilsagn, som den enkelte tjenestemand 

får, ikke relateret til en fondsopbyning. Ordningen er løbende budgetfinansieret 

i modsætning til arbejdsmarkedspensionsordningerne for de overenskomstansatte, 

som er bidragsfinansierede 11 . 

Pensionen beregnes ud fra længden af ansættelsesperioden samt den 

pensionsgivende løn ved pensionering. Tjenestemandspensionen bygger på, 

at ydelsen er defineret i lovgivningen. For arbejdsmarkedspensioner er 

ydelsen defineret ved den enkeltes bidrag. 

10 Dog 65. år for personer, der fylder 60 år efter den 1. juli 1999. 

11 Finansministeriet (1998):Lønpolitik. 

38


Den seneste opgørelse viser, at 133.187 12 personer er berettigede til 

tjenestemands- eller anden statslig pension. Ordningen er for statslige 

tjenestemænd samt folkekirkens og folkeskolens tjenestemænd. 

Ordningen vedrørende tjenestemandspensioner får mindre betydning, 

eftersom ansatte i den offentlige sektor i højere grad får bidragsfinansierede 

og –definerede ordninger, som er i overensstemmelse med de mere fleksible 

og individuelle lønformer, som er implementeret i den offentlige sektor. 

2.3. Pensionssystemet i dag 

Det danske pensionssystem består i dag af: 

• Folkepensionen 

• Arbejdsmarkedspensioner og firmaordninger 

• Tjenestemandspension 

• ATP og SP 

• Private pensionsordninger 

Folkepension tilkendes efter ansøgning fra det fyldte 67. år. Det er en 

forsørgelsesydelse, dvs. en ydelse, som beregnes efter pensionistens aktuelle 

evne til at forsørge sig selv. Pensionens størrelse reguleres således både på 

grundlag af indtægts- og samlivsforhold. 

Pensionen er sammensat af grundbeløb og pensionstillæg. Hertil kommer 

personlige tillæg, der efter en konkret og individuel vurdering tildeles 

pensionister, hvis forhold er særligt vanskelige. 

Tabel 2.3.1. Folkepensionen pr. 1. januar 1999. 

Ydelse Reelt enlig Andre 

Indkomstafhængighed afhængig 

(Beløb i kr.) (Beløb i kr.) af: 

Grundbeløb............... 48.024 48.024 Alene egen arbejdsindkomst 

Pensionstillæg........... 47.616 21.468 Samlede supplerende indkomst 

I alt............................ 95.640 69.492 

Personligt tillæg........ f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

Samlede supplerende indkomst 

Anm.: 1 Ikke-skattepligtig 

I forbindelse med indførelsen af den nye efterløn sænkes folkepensionsalderen 

fra år 2004 til 65 år. Dermed sker der en tilnærmelse til normen for 

pensionsalderen i Europa. 

12 Finanslovsforslaget for 2000: §36, tabel 1, p. 215. 

39


Indkomstafhængigheden for folkepensionens grundbeløb er derudover 

lempet. Efter de hidtidige gældende regler aftrappedes grundbeløbet med 60 

pct. af den del af pensionistens arbejdsindkomst, der lå ud over en 

indkomstgrænse på henholdsvis 138.400 kr. for gifte og 204.100 kr. for 

enlige. I forbindelse med indførelsen af den nye efterløn sænkes 

aftrapningsprocenten fra 60 pct. til 30 pct., og indkomstgrænsen for 

aftrapning af grundbeløbet er for gifte øget, så den svarer til grænsen for 

enlige. Det vil øge tilskyndelsen til en mere gradvis tilbagetrækning fra 

arbejdsmarkedet, at folkepensionen mere lempeligt kan suppleres med 

arbejdsindkomst. 

For de nuværende førtidspensionister vil den lavere folkepensionsalder kun 

få mindre betydning, idet de fortsat vil modtage førtidsbeløb, invaliditetsbeløb 

og erhvervsudygtighedsbeløb frem til det fyldte 67. år. 

En statistisk beskrivelse af pensionisternes økonomiske situation i 1997 

Pensionisternes indkomster stammer fra en lang række kilder. Det er f.eks. 

folkepension, boligstøtte, arbejdsmarkedspensioner, renteindtægter og 

arbejdsindkomst. 

40


Figur 2.3.1. Indkomstsammensætningen blandt pensionisterne i 1997, fordelt på indkomstgrupper. 

1000 Kr. 

Enlige 

1000 Kr. 

400 

300 

200 

100 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

400 

300 

200 

100 

0 

Folkepension Supplerende pension 

Formueafkast Øvrig indkomst 

ATP Boligtøtte mv. 

1000 Kr. Par 

1000 Kr. 

800 

600 

400 

200 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

800 

600 

400 

200 

0 

Folkepension Supplerende pension 

Formueafkast Øvrig indkomst 

ATP Boligtøtte mv. 

Anm.: Pensionisterne er fordelt på 10 lige store grupper efter størrelsen af deres disponible 

indkomst. Disponibel indkomst er indkomst efter skat plus boligydelse og personlige 

tillæg, men før boligudgifter. For 1. decil er det således den gennemsnitlige indkomst 

fra de forskellige indkomstkilder for gruppen af de 10 pct. af pensionisterne med de 

laveste indkomster, der er opgjort. Formueafkast er kapitalindkomst (afkastet af 

ejerboligformuen er sat til 6 pct.) plus aktieindkomst. Boligstøtte mv. er boligydelse, 

personlige tillæg og børnefamilieydelse og –tilskud. Supplerende pensioner er 

tjenestemandspension, arbejdsmarkedspensioner mv. Øvrig indkomst er personlig 

indkomst udover folkepension og supplerende pensioner. Det kan f.eks. være 

arbejdsindkomst. Alle indkomster er efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. For 

parrene er det parrets samlede indkomst. Der er alene medtaget par, hvor begge er 67 

år eller ældre. 

Kilde: Egne beregninger på Økonomiministeriets lovmodel. 

For langt størstedelen af pensionisterne er folkepensionen den mest betydningsfulde 

forsørgelseskilde. Det er således alene i gruppen af de 30 pct. 

bedst stillede enlige pensionister og de 40 pct. bedst stillede pensionistpar, at 

arbejdsmarkedspensioner, tjenestemandspension og øvrige supplerende pensioner 

har en væsentligt betydning, se figur 2.3.1. Dette billede vil blive 

ændret i takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, se kapitel 4. 

Den store betydning af folkepensionen afspejler sig også i pensionisternes 

indkomstfordeling. Forskellene i pensionisternes disponible indkomst er 

således relativt begrænset. Ca. 2/3 af de enlige pensionister har således en 

disponibel indkomst på mellem 60.000 og 100.000 kr. Og ca. 2/3 af de 

samlevende pensionister har en disponibel indkomst på mellem 45.000 og 

85.000 kr. pr. person, se figur 2.3.2 

De samlevende pensionister har således typisk en lavere disponibel indkomst 

end enlige pr. person. Forklaringen herpå er, at de modtager en lavere 

folkepension end reelt enlige. Dertil kommer, at de typisk også modtager en 

lavere boligydelse, idet boligydelsen afhænger af husstandens samlede 

41


indkomst. Reglerne for beregning af boligydelse til enlige og par er dog ikke 

helt identiske. De lavere offentlige ydelser til samlevende er begrundet i, at 

samlevende har lavere udgifter til bolig, mad osv. pr. person. 

Figur 2.3.2. Alderspensionister fordelt efter disponibel indkomst, 1997. 

Pct. Enlige 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

42 

40 

100 

150 

200 

250 

Disponibel indkomst (1.000 kr.) 

Andel af enlige 

300 

Pct. 

3,0 


2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

Pct. Par 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

90 

150 

200 

250 

300 

350 

Disponible indkomst (1.000 kr.) 

Andel af parrene 

Forskellen mellem den gennemsnitlige disponible indkomst 13 for de 18-66 

årige og de 67-årige og ældre er kun ca. 1.000 kr. for enlige men ca. 88.000 

kr. for parrenes samlede indkomst, se tabel 2.3.2. En af forklaringerne på den 

begrænsede indkomstforskel for de enlige er, at der blandt de 18-66 årige 

enlige er en del uddannelsessøgende. Dertil kommer, at pensionisternes 

adgang til en mere fordelagtig boligstøtte bidrager væsentligt til at forbedre 

specielt de enlige pensionisters økonomiske situation. Et andet element, der 

mindsker indkomstforskellen, er pensionsopsparingen, der sænker 

indkomsten som erhvervsaktiv og øger den som pensionist. Pensionisterne 

har endvidere et større gennemsnitligt formueafkast end de erhvervsaktive. 

13 Det skal bemærkes, at de erhvervsaktives disponible indkomst er opgjort som den 

disponible indkomst efter betaling af pensionsbidrag. 

400 

450 

Pct. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0


Tabel 2.3.2. De 18-66 åriges og 67-årige og ældres økonomiske situation, 

1997. 

Årlig indkomst (kr.) 

18-66 årige 67-årige og ældre 

Enlige Par Enlige Par 

Socialpension.............................. 14.200 6.500 84.800 119.500 

Supplerende pension................... 2.900 4.200 25.300 62.200 

ATP ............................................ 0 0 2.700 6.800 

Formueafkast .............................. 2.100 8.900 21.600 47.900 

Øvrig indkomst........................... 133.300 389.800 5.200 17.400 

Samlede indkomst ...................... 152.500 409.400 139.600 253.800 

Skat............................................. 46.900 132.500 42.200 71.400 

Indkomst efter skat ..................... 105.600 276.900 97.300 182.400 

Boligstøtte .................................. 3.000 600 9.300 3.700 

Børneydelser............................... 2.200 7.400 0 0 

Personlige tillæg ......................... 200 0 1.400 1.400 

Pensionsindbetalinger................. 2.600 11.300 600 2.200 

Disponibel indkomst ................... 108.400 273.700 107.400 185.400 

Anm.: Indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner er ikke medtaget under pensionsindbetalinger. 

Det påvirker dog ikke den disponible indkomst, idet indbetalingerne 

heller ikke er medtaget ved opgørelsen af den samlede indkomst. For par er det deres 

samlede indkomst. Par bestående af en 18-66 årig og en 67-årig eller ældre er ikke 

medtaget. Se i øvrigt anmærkning til figur 2.3.1. 


2.3.2. Det danske pensionssystem set i forhold til de udenlandske 

Pensionssystemet er sammensat af rent offentlige ordninger, ordninger 

baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og helt private ordninger. I 

det følgende sammenlignes alene de offentlige ordninger i en række lande: 

Danmark, Sverige, Holland, Tyskland, Storbritannien og Canada. 

Den formelle pensionsalder i de undersøgte lande er mellem 60 og 67 år, se 

tabel 2.3.3. Danmark ligger højest med en pensionsalder på 67 år. 

Pensionsalderen i Danmark sænkes dog til 65 år i 2004. Storbritannien har 

med en pensionsalder på 60 år for kvinder den laveste pensionsalder blandt 

de undersøgte lande. Den øges dog gradvist til 65 år begyndende i år 2010. 

Den formelle pensionsalder vil dermed på sigt i alle de undersøgte lande være 

65 år 14 . 

14 Også Italien og Østrig vil gradvis øge pensionsalderen til 65 år. 

43


Tabel 2.3.3 De offentlige pensioner i hovedtræk i de undersøgte lande. 

44 

Land Pensions 

alder 

(M/K) 1) 

Canada 65/65 

Danmark 67/67 

Pensionsordninger 

Optjening 

af ret til 

pension 

Grundlæggende Bopælstid 

Supplerende 

Arbejdsmarkedet 


Supplerende 


Holland 65/65 Grundlæggende Bopælstid 

Storbritannien 

65/60 

Sverige 65/65 

Grundlæggende 

Supplerende 

ArbejdsmarkedetArbejdsmarkedet 


Supplerende 

Tyskland 65/65 Grundlæggende 



Finansiering Afhængig 

af tidligere 

indkomst 

(løn) 

Løbende via 

skatter 

Løbende via 

bidrag 

Løbende via 

skatter 

Opsparing 

via bidrag 

Løbende via 

særlig skat 

Løbende via 

bidrag 

Løbende via 

bidrag 

Løbende via 

skatter 

Løbende via 

bidrag – se 

dog boks 2.3 

Løbende via 

bidrag 

Modregning 

for 

øvrig 

indkomst 

Nej Ja 

Ja Nej 

Nej Ja 

Nej Nej 

Nej Nej 

Nej Nej 

Ja Nej 

Nej Ja 

Ja Nej 

Ja Nej 

Anm.: Storbritannien har endvidere en meget lav bopælsbaseret pensionsordning til 80-årige 

og ældre. 

1) Pensionsalderen i Danmark sænkes til 65 år i 2004. I Storbritannien øges 

pensionsalderen for kvinder gradvist til 65 år begyndende i 2010. 

Kilde: Alderspension i en række lande, internt arbejdspapir. 

Den udbredte enighed om en pensionsalder på 65 år betyder dog ikke, at 

tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet sker ved denne alder. I langt de fleste 

lande sker tilbagetrækningen tidligere gennem særlige tilbagetrækningsordninger 

(som f.eks. efterløn) eller gennem mulighed for at udtage private 

pensionsordninger før den officielle pensionsalder. Mulighederne for tidlig 

tilbagetrækning er mere udførligt beskrevet i kapitel 6. 

Optjeningen af ret til offentlig pension sker enten på baggrund af, at personen 

har boet i landet en række år, eller på baggrund af, at personen har arbejdet et 

antal år i landet. I nogle lande er den offentlige pension sammensat af flere 

elementer, hvor dele er arbejdsmarkedsrelaterede (dvs. pensionen er afhængig 

af den tidligere arbejdsmarkedsindsats), og hvor de øvrige dele er bopælsbaserede 

(dvs. pensionen er afhængig af antallet af år, den enkelte har boet i 

landet).


I de fleste lande optjenes retten til den offentlige pension på arbejdsmarkedet 

- blandt de undersøgte lande gør det sig gældende for Tyskland og 

Storbritannien 15 . I Sverige, Canada og Danmark er der dels en bopælsrelateret 

offentlig pensionsordning, dels en arbejdsmarkedsrelateret offentlig 

pension – i Danmark ATP. I Holland er der alene et bopælsbaseret offentligt 

pensionssystem. 

De arbejdsmarkedsrelaterede og bopælsbaserede elementer adskiller sig udover, 

hvordan optjeningen sker, også ved, at ydelsen i de arbejdsmarkedsrelaterede 

elementer afhænger af såvel antal år på arbejdsmarkedet 

som den forudgående indkomst, således at systemet er med til at sikre en vis 

dækningsgrad 16 . Der er dog undtagelser herfor. I Danmark er den supplerende 

arbejdsmarkedsrelaterede ordning (ATP) alene afhængig af antal års 

bidrag og størrelsen af bidragene via arbejdstiden og dermed ikke direkte af 

den forudgående indkomst. I Storbritannien er den basale arbejdsmarkedsrelaterede 

pension heller ikke afhængig af forudgående indkomst. Der er dog 

en supplerende arbejdsmarkedsrelateret ordning, der afhænger af forudgående 

indkomst. 

Når udbetalingerne fra pensionsordningerne analyseres i det følgende, er det 

vigtigt at være opmærksom på, at det alene er en opgørelse af, hvad de 

offentlige pensioner sikrer af dækning. Dertil kommer i virkeligheden, hvad 

den enkelte selv individuelt eller via sin overenskomst har sikret sig af 

pensionsydelser. Analysen afspejler derfor, hvad der er sigtet med den 

offentlige del af pensionssystemet og dermed også, hvad der overlades til den 

enkelte i de forskellige lande. 

15 Storbritannien har dog en meget lav bopælsbaseret pension til 80 årige og ældre. 

16 Disse offentlige ordninger kan minde om de danske arbejdsmarkedspensionsordninger, men 

ordningerne adskiller sig ved hverken at være aktuariske eller opsparingsbaserede. 

45


Figur 2.3.3. De offentlige pensioners nettodækningsgrads afhængighed af 

forudgående indkomst. 

46 

Pct. Pct. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Holland Danmark Sverige Tyskland 

Lav løn Gennemsnitsløn Høj løn 

100 

Anm.: Figuren viser nettodækningsgraden for personen med en løn svarende til henholdsvis 

75, 100 og 150 pct. af gennemsnitslønnen for en lønmodtager (Average production 

Worker). 

Kilde: Internt arbejdspapir Supplerende pensionsberegninger, Hans Hansen. 

I Sverige og Tyskland sikrer pensionens afhængighed af forudgående 

indkomst, at dækningsgraden er mere ligelig for forskellige indkomstgrupper. 

I Danmark og Holland er det for højere lønnede op til arbejdsmarkedets 

parter eller den enkelte selv at sikre en fornuftig dækningsgrad, se figur 2.3.3. 

Et vigtigt aspekt ved arbejdsmarkedsrelaterede pensionssystemer er, at 

personer uden tidligere arbejdsmarkedstilknytning ikke modtager pension. En 

enlig pensionist i Tyskland, der ikke selv eller via en tidligere ægtefælle er 

dækket af en pensionsordning, modtager således ingen pension, se i øvrigt 

anmærkningen til figur 2.3.4. Det samme gælder for under 80-årige i 

Storbritannien. De 80-årige og ældre har endvidere en meget lav dækningsgrad. 

I Sverige, Canada og Danmark er forskellen i dækningsgraderne 

mindre. I Holland, hvor der ikke er noget arbejdsmarkedsrelateret element, er 

dækningsgraden selvfølgeligt ens, se figur 2.3.4. 

80 

60 

40 

20 

0


Figur 2.3.4. Nettodækningsgraden af de offentlige pensioners afhængighed 

af forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Pct. Pct. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Tyskland 

Sverige 

Danmark 

Canada 


Med forudgående arbejdsmarkedstilknytning 

Uden forudgående arbejdsmarkedstilknytning 

Anm.: For personer uden forudgående arbejdsmarkedstilknytning kan der ikke beregnes en 

dækningsgrad, idet der ikke er nogen tidligere arbejdsindkomst at sammenligne med. 

For at kunne sammenligne pensionssystemerne er det her valgt at benytte 

arbejdsindkomsten for en person med arbejdsmarkedstilknytning ved beregningen af 

dækningsgraden. Der er i beregningerne benyttet arbejdsindkomsten for en 

gennemsnitlig produktionsarbejder. For Storbritannien er det for personer uden 

forudgående arbejdsmarkedstilknytning den bopælsbaserede pension til 80-årige og 

ældre, der fremgår af figuren. I Tyskland og Storbritannien vil personer uden 

forudgående arbejdsmarkedstilknytning, der derfor ikke er omfattet af 

pensionssystemet, i stedet kunne modtage ydelser fra det sociale system. 

”Dækningsgraden” som følge af de social ydelser vil være på 23 pct. i Tyskland og 29 

pct. i Storbritannien. 

Kilde: Internt arbejdspapir Alderspension i en række lande, Hans Hansen. 

Målsætningen med pensionssystemet i de forskellige lande varierer. I 

Tyskland og Storbritannien er sigtet først og fremmest at sikre en bestemt 

dækningsgrad, mens fattigdomsbekæmpelse kun i lille grad eller slet ikke er 

en målsætning for pensionssystemet. I Canada og Sverige forsøges at 

tilgodese begge målsætninger. Det sker ved, at der er en grundlæggende 

mindsteydelse og derudover en pensionsydelse afhængig af forudgående 

indkomst. Det offentlige pensionssystem i Holland og Danmark sikrer en 

mindsteydelse for alle, hvilket virker kraftigt fattigdomsbekæmpende. 

H olland 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

47


Finansieringen af det offentlige pensionssystem sker løbende i de fleste af de 

undersøgte lande via bidrag og skatter. I Danmark er ATP dog 

opsparingsbaseret. Ligesom en beskeden del af den svenske ATP i fremtiden 

vil være opsparingsbaseret. 

I Danmark og Canada er det bopælsbaserede element af pensionssystemet 

skattefinansieret, mens det supplerende arbejdsmarkedsrelaterede element er 

bidragsfinansieret. De hollandske pensioner er bidragsfinansierede, men 

bidraget indgår som et element i skattesystemet. I Sverige, Tyskland og 

Storbritannien er pensionssystemet bidragsfinansieret. Der er dog ingen skarp 

adskillelse. Således er en nylig momsforhøjelse i Tyskland med til at 

finansiere pensionsudgifterne. 

Optjeningen af pensionsrettigheder i de arbejdsmarkedsrelaterede ordninger, 

der er bidragsfinansierede, kan sammenlignes med den danske tjenestemandspension. 

Størrelsen af pensionen afhænger således primært af antallet 

af års beskæftigelse og lønnen som erhvervsaktiv. 

Optjeningen er dog ikke helt så simpel. Den sker typisk ved, at der optjenes 

pensionspoint på baggrund af arbejdsindkomsten i de enkelte erhvervsaktive 

år 17 . På basis af de optjente pensionspoint korrigeret for forskellige 

maksimums- og minimumsregler og på basis af en forudgående indkomst 

(opgjort forskelligt for de forskellige lande) beregnes herefter en pension. 

Da såvel bidraget som den senere pension afhænger af lønindkomsten som 

erhvervsaktiv, er der en sammenhæng mellem størrelsen af bidraget, antal år 

med bidrag og størrelsen af den senere pension. Pensionssystemerne er dog 

ikke indrettet sådan, at denne sammenhæng bliver fuldt aktuarmæssigt – dvs. 

at værdien af de forventede udbetalinger svarer til de samlede indbetalinger. 

Det skal dog bemærkes, at det svenske pensionssystem er blevet ændret, så 

der i fremtiden bliver større sammenhæng mellem de indbetalte bidrag og 

den senere pension, se boks 2.3. 

Den danske ATP-ordning adskiller sig ved at have en forholdsvis stor 

sammenhæng mellem ind- og udbetalingerne, hvorimod den nye Særlige 

Pensionsopsparing ikke vil have en særlig klar sammenhæng mellem ind- og 

udbetalingerne. 

17 I Tyskland og Storbritannien kan der dog også optjenes pensionspoint ved andre aktiviteter 

som uddannelse og børnepasning. Det kræver dog, at der i andre perioder er optjent 

pensionspoint på normal vis. 

48

Boks 2.3 Ændringerne i det svenske pensionssystem. 


Den svenske pensionsreform indfases fra år 1999. Personer født i 1954 eller senere vil være 

fuldt omfattet af den nye pensionsordning. 

Hovedtrækkene i pensionsreformen er, at: 

• Pensionen vil afhænge af indkomsten over hele livet og dermed også af de samlede 

bidrag. 

Efter gældende regler afhænger den svenske ATP alene af indkomsten i de bedste 15 år, 

og der skal alene arbejdes i 30 år for at få fuld ATP. Det skal dog bemærkes, at det alene 

er den månedlige indkomst op til ca. 20.000 danske kroner, der er pensionsgivende. 

• I perioder med sygdom, arbejdsløshed, førtidspension, pasning af små børn, værnepligt 

og studier optjenes også pensionsrettigheder. 

• Pensionen afhænger af den økonomiske vækst. 

• Pensionen afhænger af den forventede restlevetid ved overgangen til pension. 

I hovedtræk betyder det, at hvis den forventede restlevetid for en årgang ligger over den 

for tidligere årgange, så falder den årlige pension tilsvarende. 

• Den løbende finansierede pension vil blive suppleret med en opsparingsbaseret ordning. 

Ud af de 18½ pct. af livsindkomsten, der skal indbetales til pensionssystemet, går de 2½ 

pct.enheder til en individuel opsparingsbaseret ordning. 

• Der er en garanteret mindstepension til personer med lille eller ingen tid på 

arbejdsmarkedet. 

• Det vil være muligt at udtage pensionen fra alder 61 mod fuld aktuarisk reduktion af 

pensionen. 

Ændringerne vil betyde, at sammenhængen mellem den enkeltes samlede bidrag og den 

senere pension øges samtidigt med, at pensionssystemet bliver mindre følsomt over for 

demografiske ændringer. 

I forhold til pensionistens mulighed for og ikke mindst incitament til at 

supplere den offentlige pension med privat pension er det af stor betydning, 

hvordan supplerende indkomst påvirker den offentlige pensionsydelse. I 

Danmark, Sverige og Canada medfører supplerende indkomst en vis 

modregning i den bopælsbaserede pension, mens der ikke sker modregning i 

de arbejdsmarkedsrelaterede supplerende pensioner. I de øvrige lande sker 

der ingen modregning for supplerende indtægter. 

Udover de offentlige pensioner har pensionisterne også typisk fordel af 

særligt gunstige skatteregler og forskellige særydelser. I Sverige og Danmark 

er pensionisterne set i forhold til de erhvervsaktive omfattet af særligt 

gunstige boligstøtteregler, mens boligstøttereglerne i de øvrige lande er ens 

for pensionister og ikke-pensionister. I Danmark 18 beskattes folkepensionen 

efter de almindelige regler for personbeskatning, men pensionister er dog 

typisk begunstigede af en særlig lav ejendomsværdiskat. I de øvrige lande er 

18 I forhold til beskatningen af pensionister i Danmark skal bemærkes, at der er en betydelig 

skattemæssig subsidiering af pensionsopsparing i Danmark, se kapitel 8. 

49


beskatningen af pensionen enten særlig lav, eller pensionisterne har et særligt 

højt personfradrag. 

2.4. Pensionsformuen størrelse og placering 

Pensionsformuen er vokset markant 19 . I dette afsnit ses der på den øgede 

indbetaling samt en stigende forrentning af pensionsformuen som forklarende 

årsager til, at formuen er vokset. Det konstateres, at inden for de seneste ti år 

er spændet mellem ind- og udbetalinger blevet større, blandt andet som følge 

af de nye arbejdsmarkedspensionsordninger. Pensionsformuen placeres i 

stigende grad i aktier, herunder udenlandske aktier. Det skyldes blandt andet, 

at aktier i perioden 1984 til 2000 er blevet begunstiget skattemæssigt. 

Der peges yderligere på, at pensionsinstitutternes portefølje er blevet mere 

international. Den øgede internationalisering skyldes blandt andet, at de 

internationale værdipapirmarkeder bliver mere integreret, hvilket øger 

valgmuligheder for pensionsinstitutterne. Der kan forventes øgede internationale 

investeringer som følge af forbedrede muligheder for pensionsinstitutterne 

for investeringer i euro-aktiver. 

2.4.1. Pensionsformuens størrelse 

Forskellen mellem ind- og udbetalinger er afgørende for ændringen af 

pensionsformuens størrelse. Nettoindbetalinger er blevet større siden starten 

af 1990’erne, jf. figur 2.4.1. Væksten har især været markant i slutningen af 

perioden. Det skyldes oprettelse af nye pensionsordninger, og at de nye 

overenskomstmæssige pensionsbidrag i en række af de nyere arbejdsmarkedsrelaterede 

pensionsordninger gradvist er blevet forøget i løbet af 

perioden. Endelig er der sket en vækst i tegningen af ordninger oprettet uden 

for ansættelsesforhold. 

Forskellen mellem ind- og udbetalingerne er også bestemt af, at mange 

ordninger er nye samtidig med, at pensionsordningernes aldersmæssige sammensætning 

gør, at der indbetales mere, end der udbetales. 

19 Pensionsformuen er opgjort som summen af de samlede pensionsmæssige hensættelser i 

livsforsikringsselskaber og pensionskasser, på indeks-konti, kapitalpensionskonti, 

selvpensionskonti, ratepensionskonti, kapitalpensionsdepoter og ratepensionsdepoter i 

pengeinstitutter samt de samlede midler i ATP og LD. 

50


Figur 2.4.1. Nettoindbetalinger for livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 


4,0 

3,5 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 

Indbetalinger 

Udbetalinger 

Pensionsformue (h. akse) 

Formuen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser (h. akse) 

Nettoindbetalingerne har medført en markant stigning i pensionsformuen. 

Pensionsformuen er vokset fra 341,5 mia. kr i 1986 til 1089,7 mia.kr. i 1998, 

svarende til en vækst på 219 pct. Opgjort i forhold til bruttonationalproduktet 

er der tale om en stigning fra 55 pct. af bruttonationalproduktet i 1986 til 93 

pct. i 1998, jf. figur 2.4.1. 

2.4.2. Placering af pensionsformuen. 

Pensionsinstitutterne placerede i 1998 fortrinsvis kapitalen i danske obligationer, 

idet knap 60 pct. var placeret heri, jf. figur 2.4.2. Dernæst kommer 

danske aktier mv. 20 med en andel på 18 pct. og udenlandske mv. med en 

andel på 9,7 pct. 

Andelen af udenlandske aktier mv. er vokset kraftigt inden for de seneste fire 

år. De udenlandske aktier tegner sig for over 40 pct. af de samlede 

aktieinvesteringer. 

20 

"aktier mv." er noterede og unoterede aktier, konverterbare og ikke-konverterbare 

erhvervsobligationer samt ansvarlige lån. 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

51


Pensionsinstitutternes placering i danske aktier mv. betyder dog, at sektoren 

fortsat er leverandør af kapital til dansk erhvervsliv. 

Figur 2.4.2. Aktivfordelingen for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, 

ATP og LD. 

52 

1994 

Danske obligationer Danske aktier mv. 

Ejendomme Øvrige aktiver 

Udenlandske aktier mv. Andre dattervirk. 

Obl. i fremmed valuta 

1998 

Danske obligationer Danske aktier mv. 

Ejendomme Øvrige aktiver 

Udenlandske aktier mv. Andre dattervirk. 

Obl. i fremmed valuta 

Anm.: "Ejendomme" er inkl. ejendomsselskaber. "Andre dattervirksomheder" er alle 

dattervirksomheder, som ikke vedrører ejendomme. "Øvrige aktiver" er pantebreve, 

likvider mv. 

Kilde: Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000, Økonomiministeriet 

Af pensionsinstitutternes beholdning af aktier mv. noteret på Københavns 

Fondsbørs, fremgår det, at den finansielle sektors andel har ligget 

bemærkelsesværdigt konstant over tid på ca. 20 pct., jf. figur 2.4.3. De største 

investorer i denne forbindelse er Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) tilsammen, efterfulgt af livsforsikringsselskaberne 

og de tværgående pensionskasser. 

Det skal bemærkes, at pensionsinstitutternes ejerskab af den fondsbørsnoterede 

aktiekapital nominelt er steget støt igennem perioden, hvilket kan ses i 

sammenligningen med BNPs udvikling, jf. figur 2.4.3.


Figur 2.4.3. Pensionsinstitutters beholdning af aktier mv. noteret på 

Københavns Fondsbørs. 

Pct. Pct. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

88 90 92 94 96 97 

Aktier mv. i pct. af BNP Aktier mv. i pct. af cirk.mængde 

Kilde: Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000, Økonomiministeriet. 

Som vist er pensionsinstitutternes midler for størstedelens vedkommende 

placeret i obligationer. Der er dog sket en stigning i pensionsinstitutternes 

aktieinvesteringer. 

De øgede aktieinvesteringer er blandt andet en konsekvens af realrenteafgiftens 

indførelse i 1984. Dermed opstod et skattemæssigt incitament til 

at placere midler i aktier. Det skyldes, at realrenteafgiften var en beskatning 

af afkast af obligationer, mens eksempelvis aktie- og ejendomsinvesteringer 

ikke var pålagt afgiften. Andelen af realrenteafgiftsfrie aktiver er således 

steget siden 1989, jf. figur 2.4.4. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

53


Figur 2.4.4. Andel af de realrenteafgiftspligtige institutioners formue 

placeret i afgiftsfrie aktiver. 

54 

Pct. Pct. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

89 90 91 92 93 94 95 96 97 

Anm.: Ind- og udbetalinger er opgjort for livsforsikringsselskaber og pensionskasser. 

Kilde: Finanstilsynets årsberetninger. 

Med Pinsepakken blev der indført en aktieafgift på 5 pct. af afkastet 

(dividender plus kapitalgevinster opgjort efter lagerprincippet) af aktier ejet 

af realrenteafgiftspligtige investorer. Ideen bag indførelsen af denne afgift var 

at skabe en bedre overensstemmelse mellem den effektive beskatning af 

forskellige opsparingsformer. 

Forrentningen af pensionsformuen sker ved, at indbetalingerne bliver placeret 

i aktiver. Som det er vist oven for, er der siden1983 blevet fokuseret mere på 

placeringer i aktier, og inden for de seneste par år er der yderligere blevet 

fokuseret på udenlandske aktier. 

Spørgsmålet er, hvorledes disse placeringer er blevet forrentet. De danske 

aktier er den aktivkategori, som har givet det højeste markedsafkast siden 

1945, jf. 2.4.5. 

Obligationer har givet et højere gennemsnitligt realafkast for perioden 1984- 

1996 end i perioden 1945-96. I den forbindelse er det værd at lægge mærke 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0


til, at obligationer har givet et højere markedsafkast (efter skat) i perioden 

sammenlignet med perioden 1945-1983, hvor der ikke var løbende 

pensionsafkastsbeskatning. Afkastene på danske og udenlandske aktier er en 

anelse lavere i perioden 1984-1996 i forhold til perioden 1949-1996. Det 

gennemsnitlige realafkast på aktier mellem 1984-1996 trækkes ned af de 

dårlige afkast i 1987 ("Black Monday" oktober) samt i 1990. 

Figur 2.4.5. Gennemsnitligt markedsafkast. 

Pct. Pct. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1949-96 1949-83 1984-96 

Obligationer efter realrenteafgift Danske aktier 

Udenlandske aktier Obligationer 

Anm: 1) Baseret på Jeppe Christiansen og Bent Lystbæks opgørelse indtil 1993. Derefter tal 

fra Finanstilsynet. 

2) Udenlandske aktier er baseret på S&P 500 indtil 1970. Derefter MSWI (Gross 

Dividens). 

3) Ved beregning af realafkastet benyttes forbrugerprisindekset. 

Kilde: Finanstilsynet (1998): Rapport om betaling for rentegaranti 

Afkastet fra danske aktier er højere end udenlandske aktier historisk set. 

Alligevel er der en tendens til, at pensionsinstitutterne øger deres andel af 

udenlandske aktier. En mulig forklaring på dette kan være, at de aktier, der 

handles på udenlandske børser, er mere likvide 21 end de aktier, der handles på 

21 Likviditet kan ses ud fra fire forhold: 1. Kursspændet mellem købs- og salgsprisen, 2. 

Antallet af værdipapirer, som kan handles ved et givet niveau af købs- og salgspriser. 3. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

55


det danske marked 22 . Kursspændet (forskellen mellem købs- og salgspris) på 

Københavns Fondsbørs er således det største på de europæiske børser 23 . 

Pensionsinstitutternes stigende efterspørgelse efter udenlandske aktier kan 

også ses som et udtryk for en større integration af de internationale værdipapirmarkeder. 

Det medfører, at pensionsinstitutterne kan vælge mellem et 

større udbud af aktiver. 

Pensionsinstitutterne får lettere ved at investere i aktier udstedt i euro. 

Pensionsinstitutterne er underlagt regler 24 for, hvorledes aktiver og passiver 

med hensyn til valuta skal passe sammen. Fra den 1. januar 2000 må danske 

pensionsinstitutter afdække 50 pct. af deres euro-aktiver med passiver i 

danske kroner, resten skal dækkes i euro. Tidligere var det kun muligt at 

afdække 20 pct. af aktiver udstedt i EU-landene med passiver i danske 

kroner. 

Hastigheden på transaktionerne. 4. Udsving i markedspriserne pga. enkelte transaktioner. H. 

Blommestein (1998):"Impact of institutional investors on financial markets", OECD. 

22 

Der handles udenlandske aktier på Københavns Fondsbørs, men størstedelen af 

KFX-indekset bæres af danske aktier. KFX-indekset er et indeks, der viser 

kursudviklingen på de største og mest likvide aktier på Københavns Fondsbørs. De 20 aktier, 

som danner grundlaget for KFX-indekset, udvælges primo november én gang årligt. 

23 

Goldman Sachs (1999): ”The European Equity Trading Day: When should we 

trade” . 

24 

Dette er de såkaldte ”kongruensregler”. 

56

3 


Krav til et pensionssystem 

Ordet pension er en fordanskning af det latinske pensio, som betyder 

betaling. Det er en betaling til personer, som ikke længere har mulighed for at 

forsørge sig selv, fordi erhvervsevnen svigter. 

For den enkelte er det afgørende ved pensionssystemet, at det giver mulighed 

for at sikre et forsørgelsesgrundlag, når erhvervsevnen svigter. Den enkelte 

stiller derfor krav til et pensionssystem ud fra en forsørgelsesvinkel. Indretningen 

af pensionssystemet har imidlertid konsekvenser for økonomien, der 

rækker ud over det individuelle formål med pensionssystemet. 

I kapitlet redegøres der nærmere for de krav, der kan stilles til et pensionssystem, 

og der trækkes tråde til de øvrige kapitler, hvor de forskellige 

problemstillinger behandles mere uddybende. 

Det er for den enkelte centralt, at den offentlige del af pensionssystemet og 

den private del af pensionssystemet samlet set sikrer: 

• Mulighed for en rimelig dækningsgrad ved pensioneringen 

• At der ikke er en risiko for fattigdom som pensionist 

• Sikkerhed for pensionen 

• At der er en fleksibilitet, så den enkeltes ønskede pensionsdækning kan 

realiseres 

Det er derudover væsentligt for den enkelte at få ordentlige informationer om 

pensionsinstituttets investeringspolitik og resultatet af politikken. Ligesom 

det er ønskeligt, at der er mulighed for at få indflydelse på investeringspolitikken. 

57


Pensionssystemet kan organiseres både i offentligt regi og i privat regi. De 

offentlige pensioner kan både have til formål at sikre rimelige dækningsgrader 

og en omfordeling til de dårligst stillede. De for den enkelte obligatoriske 

private pensioner er målrettede mod at sikre rimelige dækningsgrader, 

mens de individuelle private pensionsordninger er med til at sikre fleksibilitet 

i pensionssystemet. 

Finansieringen af de offentlige pensioner sker hovedsageligt løbende via 

bidrag eller skatter. Hvorimod de private ordninger typisk er opsparingsbaserede 

og finansieres af bidrag fra den enkelte. 

Der er flere måder at sammensætte og organisere pensionssystemet, så det 

lever op til den enkeltes krav. 

Sammensætningen af pensionssystemet skal dog ud over at leve op til den 

enkeltes krav til pensionssystemet også ses i relation til, hvordan sammensætningen 

påvirker arbejdsudbudet og opsparingen. 

Et pensionssystem med løbende finansieret offentlige pensioner og stor 

omfordeling kan mindske såvel arbejdsudbudet som opsparingen. 

Verdensbanken har foreslået, at pensionssystemet sammensættes af flere 

søjler, idet systemet så er mindre følsomt overfor ændringer i den demografiske 

og økonomiske udvikling. Det skyldes, at de forskellige søjler er udsat 

for forskellige risici. 

I Danmark har pensionssystemet traditionelt været målrettet mod at sikre alle 

en pension – folkepensionen. Det betyder, at det i forhold til mellem- og 

højindkomstgrupperne er overladt til arbejdsmarkedets parter og personerne 

selv at sikre rimelige dækningsgrader. Med indførelsen af arbejdsmarkedspensionerne 

er der for bredere grupper end hidtidigt sket det, at det samlede 

pensionssystem også sikrer rimelige dækningsgrader. Denne udvikling har 

dog også betydet, at fleksibiliteten i pensionssystemet er blevet mindre. 

Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne i Danmark har betydet, at det 

danske pensionssystem i højere grad lever op til de krav, der kan stilles til et 

pensionssystem, og til Verdensbankens anbefalinger af, hvordan pensionssystemet 

skal sammensættes. 

58

3.1. Formål med pensionssystemet 


I det typiske livsforløb sker det før eller siden, at erhvervsevnen svigter. Det 

er hovedformålet med et pensionssystem - hvad enten det er offentligt eller 

privat organiseret - at sikre den enkelte et forsørgelsesgrundlag i denne 

situation. 

Set fra den enkeltes synspunkt er det væsentlige i vurderingen af et pensionssystem, 

om det sikrer: 

• Mulighed for en rimelig dækningsgrad ved pensioneringen 

Der skal være mulighed for at sikre, at overgangen fra erhvervsaktiv til 

pensionist ikke er forbundet med en for voldsom indkomstnedgang. 

• Ingen fattigdom som pensionist 

Der skal i pensionssystemet være et socialt element, der sikrer den 

enkelte mod fattigdom som pensionist, hvis denne ikke selv får sikret en 

tilstrækkelig pension via egen opsparing. 

• Sikkerhed for pensionen 

Den enkelte bør have mulighed for at lave et skøn over sin fremtidige 

pension - den reale indkomst som pensionist - hvor afvigelsen mellem 

den faktiske pension og skønnet vil vise sig at være begrænset. 

• Fleksibilitet i pensionssystemet 

Den enkelte skal kunne opnå den pensionsdækning som pensionist, som 

denne ønsker sig. 

Et element i vurderingen af pensionssystemet - som også kan have betydning 

for den enkelte - kan herudover være, om det sikrer en rimelig indkomstfordeling 

blandt pensionisterne indbyrdes og mellem pensionisterne og de 

erhvervsaktive. Sammensætningen af pensionssystemet må endvidere ses i 

lyset af de makroøkonomiske konsekvenser af pensionssystemet, se afsnit 

3.2. 

Forskellige pensionssystemer 

Der er forskellige måder, hvorpå kravene til et pensionssystem kan tilgodeses. 

I rendyrkede former kan der peges på følgende 3 pensionssystemer: 

• Offentlige pensioner. Ordningerne har typisk et socialt element, og 

pensionerne finansieres ofte af løbende bidrag fra medlemmerne eller af 

skatteindtægter. 

• Private aftalebaserede pensioner. De er opsparingsbaserede, og 

medlemskab/indbetaling er obligatorisk for de omfattede personer. 

Ordningerne indeholder typisk et forsikringselement, men der sker ellers 

59


ingen omfordeling 1 . 

• Privat individuel opsparing i pensionsøjemed. Det er først og fremmest 

indbetalinger til en privat pensionsordning, men i princippet kan en 

selvstændigs investering i egen virksomhed også ske i pensionsøjemed, 

og opsparingen i egen bolig er i praksis også med til at sikre en 

opretholdelse af levestandarden i pensionisttilværelsen. 

I praksis kombineres de 3 former for pensionssystemer som regel, men for at 

illustrere fordele og ulemper ved de enkelte systemer, vurderes det i det 

følgende på hvilken måde, de forskellige pensionssystemer tilgodeser de 

individuelle krav til et pensionssystem. 

De offentlige ordninger 

De offentlige ordninger kan enten have som målsætning at sikre et mindsteniveau 

for pensionen eller at sikre, at overgangen til pensionisttilværelsen 

ikke er forbundet med en for kraftig indkomstnedgang. De to målsætninger 

kan dog kombineres, således de offentlige pensioner både sikrer rimelige 

dækningsgrader og sikrer mod fattigdom. Der er derimod sjældent stor 

fleksibilitet med hensyn til pensionsdækningen i de offentlige ordninger. 

I de fleste lande er hovedvægten lagt på en arbejdsmarkedsrelateret 2 offentlig 

pension. Pensionen afhænger typisk af antallet af år på arbejdsmarkedet, 

lønnen i de sidste år før pensioneringen og alderen på tilbagetrækningstidspunktet 

– ordningerne kan dermed minde om den danske tjenestemandspension. 

Sådanne offentlig pensioner sigter først og fremmest mod at sikre 

rimelige dækningsgrader. Finansieringen sker hovedsagelig ved løbende 

bidrag fra de erhvervsaktive og fra arbejdsgiverne. 

I andre lande - som f.eks. Danmark - er hovedparten af den offentlige pension 

uafhængig af den tidligere arbejdsmarkedstilknytning. Sådanne offentlig 

pensioner sigter først og fremmest mod at sikre alle pensionister mod 

fattigdom. 

1 Såfremt ordningerne indeholder ægtefællepension og børnepension og/eller pensionsopgørelsen 

er baseret på et unisexprincip sker der dog nogen omfordeling. Hvis personer kan 

indtræde i ordningen uden helbredsvurdering, vil der ligeledes ske en omfordeling. 

2 Der er et ligestillingsaspekt i relation til at gøre den offentlige pension arbejdsmarkedsrelateret, 

idet kvinder på grund af en lavere løn og færre års erhvervsarbejde (f.eks. på 

grund af barsel og børnepasning) vil modtage en lavere pension end mænd, når pensionen 

beregnes på baggrund af antal år på arbejdsmarkedet og lønnen som aktiv. I nogle lande er det 

derfor valgt at lade barsel og børnepasning være perioder, hvor der optjenes 

pensionsrettigheder. 

60


For de løbende finansierede offentlige pensioner afhænger sikkerheden for 

pensionen dermed af de fremtidige generationers vilje til at betale den 

ventede pension. Såfremt de fremtidige pensioner kan finansieres helt uden 

eller uden væsentlige skatte- eller bidragsforhøjelser, så er sikkerheden for 

pensionen højere. 

De risici, som de løbende finansierede pensioner er udsat for, er derfor 

uventede ændringer i den fremtidige vækst og befolkningssammensætning. 

Sådanne ændringer kan påvirke størrelsen af det reale pensionsniveau, de 

fremtidige generationer kan og vil finansiere. 

De private aftalebaserede ordninger 

De aftalebaserede - men for den enkelte obligatoriske - private ordninger er 

med til at sikre en sammenhæng mellem den tidligere lønindkomst og 

pensionsniveauet. Ordningernes hovedformål er således at sikre, at overgangen 

til pensionisttilværelsen ikke er forbundet med et for kraftigt indkomstbortfald. 

Ordningerne sikrer ikke mod fattigdom, og der er, i og med at 

opsparingen er obligatorisk for den enkelte, begrænset fleksibilitet i 

pensionsdækningen. 

De individuelle ordninger 

Den individuelle opsparing i pensionsøjemed giver den enkelte muligheden 

for at opnå det pensionsniveau set i forhold til den tidligere indkomst, som 

denne ønsker. Idet opsparingsniveauet er frivilligt for den enkelte, sikrer de 

individuelle ordninger hverken mod fattigdom som pensionist eller, at alle 

opnår rimelige dækningsgrader. 

Fælles for de opsparingsbaserede ordninger er, at sikkerheden for pensionen 

skabes ved, at der er en bagvedliggende formue. Derudover sikres der ved 

tilsynet med pensionsinstitutterne, og ved at institutternes investeringsmuligheder 

på forskellig vis reguleres, at risikoen for udhulning af opsparingen 

formindskes. 

På trods af ovennævnte foranstaltninger vil der dog altid være usikkerhed om 

værdien af den fremtidige pension på grund af, at den fremtidige forrentning 

og inflation ikke kendes. Der er dermed en risiko for, at lav realforrentning 

kan resultere i en lavere real værdi af den fremtidige pension end ventet. En 

anden risiko er, at ændringer i den forventede gennemsnitlige levealder som 

pensionist vil ændre størrelsen af pensionen. Dertil kommer, at for den 

enkelte er det usikkert, hvor store fremtidige indbetalinger, det vil være 

muligt at foretage, og dermed hvor stor den fremtidige pension bliver. 

61


3.2. Den økonomiske virkning af forskellige pensionssystemer 

Pensionssystemet skal gerne kunne tilgodese de individuelle krav. Men 

pensionssystemet og vægtningen af de forskellige elementer i systemet har 

herudover betydning for den samlede opsparing og arbejdsudbuddet. 

Endvidere er det af betydning, at pensionssystemet er robust overfor 

demografiske forskydninger. Der redegøres nærmere herfor i det følgende. 

Arbejdsudbuddet 

Pensionssystemet påvirker arbejdsudbuddet på flere måder. Det offentlige 

pensionssystem kan f.eks. medføre, at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet 

sker tidligere end i en situation uden en offentlig pension. Det skyldes, at der 

typisk alene er lille eller ingen sammenhæng mellem tilbagetrækningstidspunkt 

og størrelsen af pensionsydelsen i offentlige pensionssystemer. 

En meget høj 3 aftalebaseret pensionsopsparing kan også forvride 

valget af tilbagetrækningsalder/pensionsalder. 

Derudover kan der opstå en negativ effekt på arbejdsudbuddet fra 

finansieringen af pensionssystemet. Det skyldes, at finansieringen af pensionssystemet 

i varierende grad vil blive betragtet som en skat på 

arbejdsindkomsten af den enkelte, og dermed sænker den umiddelbare 

gevinst ved at arbejde. Det kan mindske arbejdsudbuddet. 

For den typiske offentlige pension, der finansieres løbende af skatter og 

bidrag, og hvor der ikke er en entydig sammenhæng mellem bidraget/skatten 

og den senere udbetalte pension, gælder, at bidraget typisk vil blive betragtet 

som og i realiteten også vil være en skat. 

I Danmark består de offentlige pensioner af folkepension, tjenestemandspension, 

Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) og Den Særlige Pensionsopsparing 

(SP) 4 . Folkepensionen er rent skattefinansieret. Det er tjenestemandspensionen 

som sådan også. I realiteten finansieres tjenestemandspensionen 

dog indirekte af, at tjenestemænd modtager en lavere løn end, hvis 

de ikke var omfattet af tjenestemandspensionsordningen. 

Der indbetales 1 pct. af indkomsten til SP-ordningen i de erhversaktive aldre. 

Som pensionist modtages en pension, der fortrinsvis afhænger af antallet år 

3 

Det skal forstås sådan, at den enkeltes aftalebaserede opsparing har været større end den 

ønskede opsparing, og på grund af at kapitalmarkedet ikke er perfekt, har det ikke været muligt 

for den enkelte at gældsætte sig, således at den ønskede samlede opsparing kunne realiseres. 

4 

ATP og SP adskiller sig dog fra de andre offentlige ordninger ved, at de er opsparingsbaserede. 

62


på arbejdsmarkedet, den ugentlige arbejdstid, forrentningen i perioden og den 

gennemsnitlige indbetaling for en lønmodtager. Der vil altså typisk ikke være 

nogen direkte sammenhæng mellem de samlede indbetalinger og den senere 

pension for den enkelte. Der er derfor en forholdsvis kraftigt omfordeling fra 

højtlønnede til lavtlønnede i SP-ordningen 5 , og bidraget vil derfor have 

karakter af en skat, og det registreres også som sådan i nationalregnskabet. 

Til ATP ordningen indbetales et bidrag, der blandt andet afhænger af det 

ugentlige arbejdsomfang. Den udbetalte pension afhænger af størrelsen af de 

samlede bidrag over livsforløbet. Beregningen af pensionen indbærer dog, at 

indbetalinger som yngre forrentes dårligere end indbetalingerne senere i livet. 

Der er derfor en vis omfordeling 6 mellem forskellige grupper. ATP-bidraget 

vil derfor i et begrænset omfang have karakter af en skat. Bidraget registreres 

som en skat i nationalregnskabet. 

De private aftalebaserede ordninger, der finansieres via opsparing, består i 

Danmark af arbejdsmarkedspensionerne og firmapensionerne. Dette pensionselements 

betydning har været stigende gennem en årrække. 

Bidraget til disse pensioner kan alene have en negativt effekt på 

arbejdsudbuddet i det omfang, den enkelte ikke værtsætter indbetalingerne 

lige så højt som udbetalt løn. Det kan skyldes, at den enkelte mener, at 

opsparingen forvaltes dårligt (lavt afkast eller dyr administration), og der 

ikke er mulighed for at flytte opsparingen til andre institutter. Det kan også 

være fordi, at der er en omfordeling i ordningen (f.eks. fra mænd til kvinder - 

unisexprincippet - eller fra personer med lav invaliditetsrisiko til personer 

med høj invaliditetsrisiko). Eller fordi pensionsordningen inkluderer 

forsikringsydelser, den enkelte ikke ønsker, som f.eks. ægtefælle- og /eller 

børnepension, og disse ydelser ikke kan fravælges. 

For de frivillige, opsparingsbaserede ordninger er bidraget i sagens natur 

frivilligt, og vil derfor hverken være eller blive betragtet som en skat. 

5 

For to fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der arbejder i lige mange år, hvor den ene har en 

lavere løn end gennemsnittet og den anden har en højere løn end gennemsnittet, vil det årlige 

bidrag til SP-ordningen - 1 pct. af lønnen - for den lavtlønnede være mindre end for den 

højtlønnede. Når de overgår til pension, vil de imidlertid modtage en lige stor pension – 

svarende til den pension, som en person med en løn svarende til gennemsnittet optjener. 

Lavtlønnede vil altså modtage en højere pension som pensionist end den, de reelt har 

finansieret ved deres bidrag – og omvendt for højtlønnede. 

6 

Det betyder, at sammenhængen mellem størrelsen af de samlede indbetalte bidrag og den 

senere pension ikke er fuldt aktuarisk. 

63


I forhold til konsekvenserne for arbejdsudbuddet vil et pensionssystem alene 

baseret på frivillige opsparingsbaserede pensioner således være det optimale. 

Men der er som nævnt andre hensyn at tage ved sammensætningen af det 

samlede pensionssystem. 

Den samfundsmæssige opsparing 

Den samfundsmæssige opsparing består af den offentlige sektors opsparing 

og den private sektors opsparing. De to sektorer påvirkes forskelligt af de 

forskellige dele af pensionssystemet. 

De løbende finansierede offentlige pensioner påvirker den enkeltes opsparing 

således, at denne sparer mindre op i de erhvervsaktive aldre end i en situation 

uden et offentligt system 7 . Det skyldes, at når der modtages en offentlig 

pension som pensionist, er der et mindre behov for selv at spare op til 

forsørgelsen som pensionist. Der flyttes altså via skatterne/bidragene forbrug 

fra de erhvervsaktive til pensionisterne i form af pension. Det indebærer en 

mindre pensionsformue og dermed mindre samlet formue - for et givet 

offentligt opsparingsniveau 8 . Der henvises til afsnit 8.3.1 for en nærmere 

analyse af dette. 

De private aftale- og opsparingsbaserede pensioner kan indebære en voksende 

opsparing, såfremt den voksende pensionsopsparing ikke modsvares 

fuldt ud af lavere anden opsparing og lavere offentlig opsparing. Når 

pensionssystemet er fuldt udbygget, vil pensionsformuen - og som nævnt 

sandsynligvis også den samlede formue i samfundet - være forøget. Arbejdsmarkedspensionerne 

vil, når ordningerne er fuldt udbyggede øge opsparingskvoten 

i dansk økonomi med ca. 2 pct.enheder, det viser beregninger i afsnit 

8.3.2. Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at den voksende 

pensionsopsparing ikke modsvares fuldt ud af lavere anden privat opsparing 

og lavere offentlig opsparing. 

I nogle lande - f.eks. Danmark - er indbetalingerne til de opsparingsbaserede 

pensioner fradragsberettigede. Det indebærer alt andet lige en lavere offentlig 

opsparing i opbygningsperioden. Det modsvares dog af, at en del af pensions- 

7 I lande, hvor hele den offentlige pension kan bortfalde som følge af modregning af 

supplerede private pensionsordninger, vil der dog være nogle, for hvem opsparingen ikke 

påvirkes af den offentlige pension. Det skyldes, at niveauet for deres ønskede samlede 

pensionsindkomst ligger udover, hvad der kan opnås ved en kombination af offentlig og 

privat pension, idet den offentlige pension vil være helt aftrappet. De vil således selv være 

nødt til at sikre det ønskede pensionsniveau. 

8 Den offentlige sektor kunne principielt modsvare den lavere private opsparing med højere 

offentlig opsparing - det vil svare til, at de offentlige pensioner ikke er løbende finansieret. 

64


formuen består af udskudte skatter - og dermed er en slags implicit offentlig 

opsparing. Det skulle dermed som sådan ikke påvirke den samlede - dvs. 

summen af den implicitte og registrerede - offentlige opsparing. I det omfang 

de fradragsberettigede indbetalinger alene i mindre grad sænker den offentlige 

opsparing, fordi effekten modgås ved konsolidering på anden vis, vil den 

samlede samfundsmæssige opsparing stige. En sådan modgående konsolidering 

kan tænkes at ske, hvis der er en kraftig fokusering på det enkeltes års 

budgetsaldo. 

Pointen kan illustreres ved et regneeksempel. En person med en skatteprocent 

på 40 pct. på ind- og udbetalingstidspunktet indbetaler 100 kr. på en 

pensionsordning, og kan dermed sænke anden opsparing med 60 kr. og stadig 

være lige godt stillet som pensionist. Det offentlige mister 40 kr. i skatteindtægter, 

og den offentlige opsparing reduceres dermed alt andet lige med 

40 kr. Det modsvares dog på længere sigt af skatten på pensionsudbetalingen. 

Den samlede opsparing er hermed uændret: Den offentlige sektor har sænket 

opsparingen med 40 kr., den private sektor har sænket anden opsparing med 

60 kr., mens pensionsopsparingen er øget med 100 kr. 

Hvis den offentlige sektor ikke sænker opsparingen – men i stedet modgår 

faldet i skatten med konsolidering – vil den samlede opsparing stige med 40 

kr. 

I de fuldt frivillige opsparingsbaserede pensionsordninger sparer den enkelte 

det op, som denne ønsker. Selve eksistensen af sådanne ordninger skulle 

derfor ikke betyde, at den enkelte sparer hverken mere eller mindre op end 

ellers. Den skattemæssige behandling af pensionerne kan dog have betydning 

for størrelsen af den samlede opsparing, idet skatten påvirker incitamentet til 

at spare op i frivillige ordninger. 

Pensionssystemerne og demografiske forskydninger 

Der har i de senere år internationalt været stor fokus på pensionssystemet og 

mulige reformer heraf. En af hovedårsagerne til denne fokusering er utvivlsomt 

den ventede aldring af befolkningen i de fleste industrialiserede lande. 

Det er derfor væsentligt ved vurderingen af et pensionssystem, hvor sårbart 

pensionssystemet er over for demografiske forskydninger. 

Et system med en stor vægt på de opsparingsbaserede elementer vil være 

mere robust overfor demografiske forskydninger end et løbende finansieret 

pensionssystem, idet den private sektor i perioder med store årgange på 

arbejdsmarkedet vil spare op til perioden, når disse årgange skal på pension. 

65


Et løbende finansieret pensionssystem kan dog let modificeres således, at det 

også er robust overfor demografiske forskydninger, idet der kan laves en 

"semifunding", hvor bidraget/skatten sættes således, at der spares tilstrækkeligt 

op til, at fonden/statskassen ikke kommer under pres, når de store 

årgange bliver pensionister. 9 Det kræver dog i modsætning til et 

opsparingsbaseret system en aktiv politisk indsats. Den danske strategi om at 

nedbringe den offentlige gæld er således et eksempel på en sådan ”semifunding”. 

3.3. Et optimalt pensionssystem? 

Sammensætningen af pensionssystemet er en balancegang, hvor der skal 

foretages en afvejning mellem de makroøkonomiske konsekvenser af 

systemet og kravene til et pensionssystem. 

De makroøkonomiske overvejelser peger på, at et opsparingsbaseret 

pensionssystem uden omfordeling - for at sikre et højt arbejdsudbud og en 

høj opsparing - er mest hensigtsmæssigt. Hensynet til de fordelingsmæssige 

overvejelser indebærer, at der skal ske en omfordeling til de dårligst stillede. 

Der kan endvidere skabes øget sikkerhed for pensionen ved, at der er tilsyn 

med pensionsinstitutterne - disse hensyn peger i retning af offentlig 

indgriben. 

Flersøjleprincippet 

Verdensbanken har foreslået, at pensionssystemet opbygges efter et flersøjleprincip, 

hvor hver søjle har sin individuelle funktion, se figur 3.3.1. 

9 Der er flere lande, der har et pensionssystem, hvor der er en sådan delvis opsparingsbaseret 

finansiering. Det gælder f.eks. Sverige, Japan og USA, Jf. Chand & Jaeger(1996). Der vil 

også efter pensionsreformen i Sverige være en sådan buffer fond, der skal sikre 

pensionssystemet mod midlertidige fluktuationer i indbetalingerne, men som også skal hjælpe 

med at finansiere pensionerne, når store generationer går på pension. Dertil kommer, at en del 

af bidraget til det offentlige svenske pensionssystem i fremtiden vil gå til en opsparingsbaseret 

pension. 

66

Figur 3.3.1. Indholdet i søjlerne ved flersøjleprincippet. 

Søjle 1 

Offentligt 

administreret med 

krav om medlemskab 


Søjle 2 

Privat administreret med 

krav om medlemskab 

Målsætning Omfordeling Opsparing og 

Dækningsgrad 

Metode Ens ydelse til alle 

eller 

Indkomstafhængig 

ydelse 

eller 

Garanteret 

minimumspension 

Personlig opsparingsplan 

eller 

Opsparingsordning i relation 

til beskæftigelse 

Søjle 3 

Privat administreret 

med frivillige 

indbetalinger 

Opsparing og 

Fleksibilitet 

Personlig 

opsparingsplan eller 

Opsparingsordning i 

relation til 

beskæftigelse 

Finansiering Skattefinansieret Opsparingsbaseret Opsparingsbaseret 

Anm.: Inspireret af James(1996). 

Fordelene ved flersøjleprincippet er helt generelt: 

• Det er risikobegrænsende - ikke alle æg i samme kurv - idet de 

forskellige søjler er udsat for forskellige risici. 

• Der er en klar arbejdsdeling mellem søjlerne (undgå fattigdom, sikre 

tilstrækkelig kompensensationsgrad og sikre fleksibilitet for den enkelte), 

hvilket kan være med til at sikre et effektivt pensionssystem, idet det så 

er klart for alle, hvad målsætningen med den enkelte søjle er. 

De risici, som søjle 1 pensionerne er udsat for, er usikkerhed på den 

fremtidige vækst og befolkningssammensætning, men der er også for den 

enkelte en usikkerhed med hensyn til, hvilket pensionsniveau de fremtidige 

generationer vil finansiere. 

For søjle 2 og 3 pensionerne ligger risikoen først og fremmest i, at lav eller 

negativ realforrentning kan forringe den reale værdi af den fremtidige 

pension, men også i at ændringer i den forventede gennemsnitlige levealder 

som pensionist vil ændre størrelsen af pensionen. Dertil kommer, at det for 

den enkelte er usikkert, hvor store fremtidige indbetalinger, det vil være 

muligt at foretage, og dermed hvor stor den fremtidige pension bliver. 

Flersøjleprincippet indebærer, at en del af de fremtidige pensioner finansieres 

ved egen opsparing, hvorved det ikke er nødvendigt at opkræve så høje 

67


skatter/bidrag som ved et pensionssystem med meget stor vægt på søjle 1. 

Der er dermed i forhold til en ren søjle 1 ordning den yderligere fordel, at der 

er lavere skatter/bidrag og dermed muligvis et større arbejdsudbud. 

Der vil derudover ved flersøjleprincippet være en større pensionsformue. Det 

kan være med til at sikre et mere efficient kapitalmarked ved, at der bliver et 

større udbud af forskellige finansielle produkter. Ligesom et fondsbaseret 

pensionssystem kan have positive effekter på kapitalmarkedet i form af øget 

likviditet og et større udbud af risikovillig kapital. 

I forhold til et pensionssystem baseret på en ren søjle 2-pension eller søjle 3pension 

er der den yderligere fordel ved flersøjleprincippet, at et pensionssystem 

baseret på en ren søjle 2-pension eller søjle 3-pension ikke kan sikres, 

at der undgås fattigdom blandt pensionisterne. Det skyldes, at der vil være 

grupper, der aldrig eller kun i beskedent omfang har deltaget på arbejdsmarkedet, 

og derfor aldrig har haft en indkomst, de har haft mulighed for at 

spare op af. 

Der er ikke en entydig optimal vægtning af søjlerne, der gælder for alle 

lande. Valget afhænger i høj grad af, hvilket mindsteniveau og mindste 

dækningsgrad for pensionen, der kan accepteres. 

Der er næppe heller nogen tvivl om, at vurderingen af udsigterne for 

økonomien og af de forskellige risici i relation til de forskellige elementer i 

pensionssystemet på det tidspunkt, hvor pensionssystemet startes/ændres, har 

en stor betydning for, hvordan det vælges at sammensætte pensionssystemet. 

I perioder med udsigt til høj vækst og stabile demografiske fremtidsudsigter 

er der nok en tendens til at vælge løbende finansierede ordninger, idet 

behovet for opsparing er mindre tydeligt, når det ventes, at de fremtidige 

generationer bliver så meget mere velstående. Dertil kommer, at det er 

tillokkende med løbende finansierede ordninger, fordi udbetalingerne til 

pensionisterne fra sådanne ordninger kan påbegyndes på et højt niveau med 

det samme. Hvorimod udbetalingerne fra opsparingsbaserede ordninger først 

bliver store i takt med, at de nye pensionister har været omfattet af ordningen 

i mange år. 

Det ses også af sammenligningen i kapitel 2, at de fleste lande har valgt en 

relativ høj søjle 1 pension, selv om lande som Tyskland og i nogen grad 

Storbritannien kunne have opnået de samme fordelingsmæssige resultater 

med et pensionssystem baseret på søjle 2 pensioner. 

68


Det danske pensionssystem og flersøjleprincippet 

Pensionssystemet i Danmark indeholder elementer fra alle de tre søjler. Der 

er dog ikke en entydig opdeling af de danske pensionsordninger på de tre 

søjler, jf. figur 3.3.2. 

Figur 3.3.2. De danske ordninger og flersøjleprincippet. 

Søjle 1 Søjle 2 Søjle 3 

Folkepension TjensteArbejdsmarkedsmandspensionog firmapension 

ATP 

SP 

DMP 

Anm.: De enkelte ordninger er kort beskrevet i boks 3.3.1 

Privat individuelpensionsopsparing 

Folkepensionen er dog en klar søjle 1 pension, idet den har som hovedformål 

at sikre et mindsteniveau for pensionsindkomsten, og idet den er en løbende 

finansieret offentlig pension. Tjenestemandspensionen er en arbejdsmarkedspension, 

og den ligger dermed i søjle 2. Men da det er en offentlig pension, 

der er løbende finansieret, har den dog nogle elementer af en søjle 1 pension. 

ATP, SP og DMP er alle opsparingsbaserede lovfastsatte pensioner. De ligger 

derfor et sted mellem søjle 1 og søjle 2. SP ligger mere i søjle 1 end ATP og 

DMP, og DMP ligger mere klart i søjle 2 end ATP. 

Arbejdsmarkedspensionsordningerne og de firmaordninger, der ikke er 

baseret på individuelle aftaler, er klare søjle 2 pensioner. 

Den private individuelle pensionsopsparing ligger i søjle 3. 

69


Boks 3.3.1. Pensionsordninger i Danmark. 

Søjle Ordning Finansiering Omfor- Udbetaling Bemærkning Mod- 

70 

1 

2 

3 

Folkepension 

Løbende via 

skatterne 

SP Opsparing via 

bidrag 

ATP Opsparingsbaseret 

med 

bidrag 

LD Opsparing. I 

perioden 

1977-79 

indbetalte 

staten 2 dyrtidsportioner 

DMP Opsparing via 

Tjenste 

mands- 

pension 

Arbejdsmarkedsogfirmapension 

Privat 

individuelpensionsopsparing 

bidrag 

Løbende via 

skatterne – 

lavere løn 

Opsparing via 

bidrag 

afhængigt af 

lønnen 

Frivillige 

bidrag 

deling 1) 

- Løbende 

livsvarig 

ydelse 

Ja Løbende udbetalt 

i 10 

rater 

Ja Løbende 

livsvarig 

ydelse eller 

kapitaliseret 

engangssum 

Aftappes med anden 

indkomst 

Indbetaling fra 

beskæftigede og ledige 

fra 1999. For de 

fleste er der alene 

begrænset sammenhæng 

mellem indbetaling 

og kontotilskrivning 

Lovbaseret. Lønmodtagere 

og ledige 

er omfattet. Nogle 

andre grupper kan 

frivillig indtræde 

Nej Engangssum Der foretages ikke 

indbetalinger mere 

regning 2 

Nej Engangssum Alene indbetaling i 

1998 

- Løbende Det er en arbejds- P/E 

livsvarig markedspension for 

ydelse tjenestemænd 

Nej Løbende Aftalt af arbejds- P/E 

livsvarig markedets parter 

ydelse, rater, eller på virksomheds- 

engangssum niveau. De er 

obligatoriske for den 

enkelte 

Nej Løbende Kan være i form af: P/E 

livsvarig Kapitalpension, rate- Kapital 

ydelse, rater, pension,indekskon- pension 

engangssum trakter eller løbende dog alene 

livsvarig ydelse. E 

Anm.: SP-ordningen kunne alternativt placeres i søjle 2. Det er valgt at placere den i søjle 1 

på grund af, at det er en offentlig pension med et social element. 

1) 

Med omfordeling forstås alene omfordeling udover omfordeling som følge af 

ægtefællepension, børnepension, helbredstilstand og unisexprincippet. 

2) 

Modregningen i folkepensionen (P) sker i pensionstillægget, der aftrappes med 30 pct. 

af den del af indkomsten, der overstiger et fradragsbeløb. 

Modregningen i efterlønnen (E) på 91 pct. satsen sker med: 

• 50 pct. for faktisk udbetalte løbende pensionsydelser, der er et led i et tidligere 

ansættelsesforhold. 

P 

P 

E


• 60 pct. for den del af summen af 80 pct. af pensionstilsagnet for løbende ydelser 

og 5 pct. af depotværdien af kapital- og rateordninger, der overstiger et 

fradragsbeløb. 

Modregningen i efterlønnen på 100 pct. satsen sker med 55 pct. for faktisk udbetalte 

løbende pensionsydelser, der er et led i et tidligere ansættelsesforhold. Der modregnes 

ikke for øvrige pensionsydelser. 

71

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

'HW IUHPWLGLJH SHQVLRQVV\VWHP 

RJ LQGNRPVWIRUGHOLQJHQ EODQGW 

GH IUHPWLGLJH SHQVLRQLVWHU VHW L 

IRUKROG WLO L GDJ 

6DPPHQV WQLQJHQ DI SHQVLRQVV\VWHPHW L IUHPWLGHQ YLO Y UH IRUVNHOOLJW IUD 

GHW QXY UHQGH LV U VRP I¡OJH DI XGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH 

8GE\JQLQJHQ YLO EHW\GH DW ODQJW IOHUH DI GH NRPPHQGH SHQVLRQLVWHU YLO Y UH 

RPIDWWHW DI HQ DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ RJ GHU YLO Y UH IOHUH GHU KDU Y UHW 

RPIDWWHW DI RUGQLQJHUQH L PDQJH nU 

3HQVLRQLVWHUQH L nU YLO OLJHVRP DOOH DQGUH JUXSSHU In EHGUH ¡NRQRPLVNH 

IRUKROG VRP I¡OJH DI GHQ JHQHUHOOH Y NVW L ¡NRQRPLHQ 'HW VN\OGHV EODQGW 

DQGHW DW IRONHSHQVLRQHQ UHJXOHUHV L WDNW PHG Y NVWHQ L O¡QQLQJHUQH 'HU 

WHJQHU VLJ HQ XGYLNOLQJ KYRU 

œ 3HQVLRQLVWJUXSSHQ YLO RSOHYH HQ Y VHQWOLJ LQGNRPVWIUHPJDQJ 'HQ 

JHQQHPVQLWOLJH GLVSRQLEOH LQGNRPVW IRU HQ SHQVLRQLVW YLO LI¡OJH 

IUHPVNULYQLQJHQ UHDOW VHW Y UH ò JDQJ Vn VWRU VRP GHQ JHQQHPVQLWOLJH 

GLVSRQLEOH LQGNRPVW IRU HQ SHQVLRQLVW 

'HW NDQ IRUYHQWHV DW QnU SHQVLRQLVWHUQHV LQGNRPVWHU L VDPPHQOLJQHV 

PHG SHQVLRQLVWHUQHV L Vn HU LQGNRPVWHQ YRNVHW KXUWLJHUH HQG GHQ 

JHQHUHOOH YHOVWDQGVIUHPJDQJ ± KHU PnOW YHG UHDOO¡QVXGYLNOLQJHQ 'HW VN\OGHV 

DW XGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH ¡JHU RSVSDULQJHQ L GH HUK 

YHUYVDNWLYH nU RJ GHUPHG LQGNRPVWHQ VRP SHQVLRQLVW $QDO\VHQ YLVHU DW 

XQGHU IRUXGV WQLQJ DI DW ELGUDJHW L GH LNNH IXOGW XGE\JJHGH DUEHMGVPDU 

NHGVSHQVLRQVRUGQLQJHU VWLJHU JUDGYLVW WLO SFW YLO SHQVLRQLVWHUQHV LQGNRPV 

WHU YRNVH KXUWLJHUH HQG GHQ JHQHUHOOH YHOVWDQGVIUHPJDQJ 

œ 'HQ JHQQHPVQLWOLJH GLVSRQLEOH LQGNRPVW IRU HQ SHQVLRQLVW YRNVHU VnOHGHV 

PHG JRGW SFW PHUH HQG O¡QQLQJHUQH 'HU HU HQ K¡MHUH Y NVW L GHQ

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

œ 2YHUJDQJHQ WLO SHQVLRQLVWWLOY UHOVHQ YLO IRU I UUH HQG L GDJ Y UH IRUEXQ 

GHW PHG HQ Y VHQWOLJ LQGNRPVWQHGJDQJ 'HW HU VSHFLHOW IRU SHUVRQHUQH L 

PHOOHPLQGNRPVWJUXSSHUQH DW G NQLQJVJUDGHQ YHQWHV DW VWLJH 

'HQ YHQWHGH XGYLNOLQJ L SHQVLRQVLQGNRPVWHUQH VHW XG IUD HQ 

JHQQHPVQLWVEHWUDJWQLQJ 

8GE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH EHW\GHU DW ODQJW IOHUH DI GH 

IUHPWLGLJH SHQVLRQLVWHU YLO KDYH HQ DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ WLO DW VXSSOHUH 

GHUHV IRONHSHQVLRQ PHG 

6W¡UUHOVHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHQ IRU GHQ HQNHOWH SHQVLRQLVW YLO YDULHUH 

PHG DQWDOOHW DI nU L EHVN IWLJHOVH O¡QQHQV VW¡UUHOVH RJ ELGUDJVSURFHQWHQ VH 

WDEHO 3n GHQ PnGH HU DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH PHG WLO DW VNDEH HQ 

VDPPHQK QJ PHOOHP LQGNRPVWHQ VRP HUKYHUYVDNWLY RJ LQGNRPVWHQ VRP 

SHQVLRQLVW 

7DEHO 6W¡UUHOVH DI nUOLJ DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ O¡QQLYHDX 

)RUXGV WQLQJ $UEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ 

Løn som erhvervsaktiv 250.000 kr. og en 9 pct. ordning med 

indbygget invalidepension, ægtefællepension og børnepension. 

Indtrædelse som 25 årig. På pension som 65 årig................................. 

$OWHUQDWLYHU 

$OHQH DOGHUVSHQVLRQ GYV LQJHQ LQYDOLGHSHQVLRQ PY 

+¡MHUH O¡Q NU 

/DYHUH O¡Q NU 

%LGUDJVSURFHQW Sn 

%LGUDJVSURFHQW Sn 

7LGOLJ WLOEDJHWU NQLQJ YHG DOGHU 

/HGLJKHG Sn SFW 

/DYHUH PHUUHDOUHQWH SFW 

$QP 'HU HU DQWDJHW DW PHUUHDOUHQWHQ HU Sn SFW DW GHU HU WDOH RP IXOGW XGE\JJHGH 

RUGQLQJHU RJ DW GHU L RUGQLQJHUQH HU LQGE\JJHW LQYDOLGHSHQVLRQ JWHI OOHSHQVLRQ 

VYDUHQGH WLO SFW DI DOGHUVSHQVLRQHQ RJ E¡UQHSHQVLRQ VYDUHQGH WLO SFW DI 

DOGHUVSHQVLRQHQ 3HQVLRQHQ HU EHUHJQHW VRP HW VLPSHOW JHQQHPVQLW DI SHQVLRQHQ IRU 

P QG RJ NYLQGHU 

.LOGH 7Y UPLQLVWHULHO 

3HQVLRQLVWHUQH L nU YLO KYLV GHQ IRUXGVDWWH ¡NRQRPLVNH Y NVW UHDOLVHUHV 

VHW L IRUKROG WLO GH QXY UHQGH SHQVLRQLVWHU Y UH Y VHQWOLJW EHGUH VWLOOHGH 

(Q EHVNULYHOVH DI GHQ ¡NRQRPLVNH VLWXDWLRQ IRU SHQVLRQLVWHUQH L HW EHVWHPW nU L IUHPWLGHQ HU L 

VDJHQV QDWXU XVLNNHU )RU DW NXQQH JLYH HQ VnGDQ EHVNULYHOVH Pn GHU J¡UHV HQ ODQJ U NNH 

IRUXGV WQLQJHU EODQGW DQGHW RP GHQ ¡NRQRPLVNH Y NVW RPIDQJHW DI GH HUKYHUYVDNWLYHV 

RSVSDULQJ EnGH L DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHU RJ ¡YULJ RSVSDULQJ RJ RP IRUUHQWQLQJHQ DI

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

IUHP WLO nU L JHQQHPVQLW YRNVHU PHG JRGW SFW PHUH HQG KYDG 

O¡QQLQJHUQH VWLJHU PHG L VDPPH SHULRGH VH WDEHO 

7DEHO 'HQ JHQQHPVQLWOLJH ¡NRQRPLVNH VLWXDWLRQ IRU HQ SHQVLRQLVW 

RJ 

%HO¡E L NU 

O¡QQLYHDX 

SULVQLYHDX 

)RONHSHQVLRQ 

3HQVLRQVXGEHWDOLQJHU 

$73 RJ 63 

)RUPXHDINDVW 

6DPOHGH LQGNRPVW 

6NDW 

,QGNRPVW HIWHU VNDW 

%ROLJVW¡WWH PY 

'LVSRQLEHO LQGNRPVW 

3RWHQWLHOW IRUPXHIRUEUXJ 

'LVSRQLEHO LQGNRPVW KHUHIWHU 

$QP 9 NVWHQ L EROLJVW¡WWHQ L IDVWH SULVHU VN\OGHV DW GHW DQWDJHV DW KXVOHMHQ YRNVHU PHG 

O¡QQLQJHUQH 'HQ PLQGUH EHW\GQLQJ DI EROLJVW¡WWH PnOW L IDVW O¡QQLYHDX VN\OGHV GHOV 

QGULQJHQ DI EROLJVW¡WWHUHJOHUQH RJ GHOV Y NVWHQ L SHQVLRQLVWHUQHV LQGNRPVW 'HW 

ODYHUH IRUPXHDINDVW L HQG L VN\OGHV DW HQ GHO DI IRUPXHDINDVWHW L HU 

IRUUHQWQLQJ DI XGEHWDOWH NDSLWDOSHQVLRQHU , HU GHW IRUXGVDW DW DOOH SULYDWH RJ 

DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVRUGQLQJHU HU PHG O¡EHQGH \GHOVHU 'HUWLO NRPPHU DW GHW HU 

DQWDJHW DW RSE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH L HW YLVW RPIDQJ UHGXFHUHU 

RSE\JQLQJHQ DI DQGHQ IRUPXH JUXQGIRUO¡E 'HW VNDO EHP UNHV DW GHW HU DQWDJHW DW 

SHQVLRQLVWHUQH L nU LNNH KDU QRJHQ ¡YULJ LQGNRPVW I HNV O¡QLQGNRPVW 'HU HU 

GHUIRU DI VDPPHQOLJQHOLJKHGVKHQV\Q YDOJW RJVn DW VH ERUW IUD VnGDQQH LQGNRPVWHU YHG 

RSJ¡UHOVHQ DI SHQVLRQLVWHUQHV ¡NRQRPLVNH VLWXDWLRQ L RJ JHQEHUHJQH 

IRONHSHQVLRQHQ RJ EROLJVW¡WWHQ Sn GHQQH EDJJUXQG 'HW HU GH nULJH L GHU DI 

VDPPHQOLJQHOLJKHGVJUXQGH HU WDJHW XGJDQJVSXQNW L 'HUHV ¡NRQRPLVNH VLWXDWLRQ HU OLGW 

EHGUH HQG SHQVLRQLVWHUQHV VRP VnGDQ 

.LOGH (JQH EHUHJQLQJHU 

'HQ JHQQHPVQLWOLJH IRONHSHQVLRQ HU PnOW L IDVWH SULVHU Y VHQWOLJW VW¡UUH L 

HQG L 'HW VN\OGHV GRJ DOHQH GHQ JHQHUHOOH O¡QXGYLNOLQJ +YLV 

IRONHSHQVLRQHQ RSJ¡UHV L IDVW O¡QQLYHDX L VWHGHW HU IRONHSHQVLRQHQ L 

VnOHGHV ODYHUH HQG L 'HW VN\OGHV I¡UVW RJ IUHPPHVW DW SHQVLRQVWLOO JJHW 

UHGXFHUHV QnU GHQ VXSSOHUHQGH SHQVLRQVLQGNRPVW YRNVHU 0HQ GHW VN\OGHV 

RJVn DW XGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH UHVXOWHUHU L HQ ODYHUH 

UHJXOHULQJ DI IRONHSHQVLRQHQ HQG O¡QVWLJQLQJVWDNWHQ 

)RONHSHQVLRQHQ EOLYHU UHODWLYW VHW PLQGUH EHW\GQLQJVIXOG PHQV DUEHMGVPDU 

NHGVSHQVLRQHUQH RJ $73 VDPW GHQ V UOLJH SHQVLRQVRSVSDULQJ YRNVHU L EHW\G 

QLQJ 'H IRUVNHOOLJH RSVSDULQJVEDVHUHGH RUGQLQJHU YLO VnOHGHV L VDPOHW

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

%RNV 2P RSJ¡UHOVHQ DI SHQVLRQLVWHUQHV IUHPWLGLJH LQGNRPVW 

IRUKROG 

2SJ¡UHOVHQ DI SHQVLRQLVWHUQHV ¡NRQRPLVNH VLWXDWLRQ L nU HU EDVHUHW Sn HQ IUHPVNULYQLQJ 

DI GH nULJHV SHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU L RJ )UHPVNULYQLQJHQ HU HQ 

YLGHUHXGYLNOLQJ DI GH WLOVYDUHQGH IUHPVNULYQLQJHU L 'HW ‘NRQRPLVNH 5nGV HIWHUnUVUDSSRUW 

RJ )LQDQVUHGHJ¡UHOVH , IUHPVNULYQLQJHQ VNHOQHV GHU VnOHGHV PHOOHP HQOLJH RJ 

VDPOHYHQGH RJ GHU LQGGUDJHV DQGHQ RSVSDULQJ HQG DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ 

6W¡UUHOVHQ DI SHQVLRQVXGEHWDOLQJHUQH L nU RSJ¡UHV Sn EDJJUXQG DI HQ IUHPVNULYQLQJ DI 

XGYLNOLQJHQ L GDQVN ¡NRQRPL XGI¡UW YHG KM OS DI 'DQPDUNV 6WDWLVWLNV JHQHUHOOH OLJHY JWV 

PRGHO '5($0 'HQ VDPOHGH '5($0 IUHPVNULYQLQJ HU Q UPHUH EHVNUHYHW L NDSLWHO 

'H Y VHQWOLJVWH IRUXGV WQLQJHU L UHODWLRQ WLO SHQVLRQHUQH HU 

œ 'HQ QRPLQHOOH UHQWH Sn REOLJDWLRQHU HU Sn SFW 

œ )RUUHQWQLQJHQ DI DNWLHLQYHVWHULQJHU HU Sn SFW 

œ /¡QQLQJHUQH VWLJHU PHG SFW UHDOW 

œ ,QIODWLRQHQ HU Sn SFW 

œ 'HQ UHDOH IRUUHQWQLQJ DI SHQVLRQVIRUPXHQ HU Sn NQDS SFW HIWHU VNDW 

œ )RU GH LNNH IXOGW XGE\JJHGH DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVRUGQLQJHU IRUXGV WWHV ELGUDJHW DW 

VWLJH JUDGYLVW WLO SFW DI O¡QVXPPHQ L 

'HQ UHDOH IRUUHQWQLQJ DI SHQVLRQVIRUPXHQ DIK QJHU DI VDPPHQV WQLQJHQ DI LQYHVWHULQJHUQH 

Sn KHQKROGVYLV DNWLHU RJ REOLJDWLRQHU 6DPPHQV WQLQJHQ DI SHQVLRQVLQVWLWXWWHUQHV 

LQYHVWHULQJHU Sn GH IRUVNHOOLJH DNWLYHU L GLVVH EHUHJQLQJHU VYDUHU WLO IRUXGV WQLQJHUQH L NDSLWHO 

'HQ EHQ\WWHGH IUHPVNULYQLQJVPHWRGH HU Q UPHUH EHVNUHYHW L ELODJ 

8VLNNHUKHGHQ Sn IUHPVNULYQLQJHQ HU EHWUDJWHOLJ RJ IUHPVNULYQLQJHQ E¡U GHUIRU PHUH 

EHWUDJWHV VRP HW DI IOHUH PXOLJH VFHQDULHU )UHPVNULYQLQJHQ EHWUDJWHV GRJ VRP UREXVW QRN WLO 

DW GHU NDQ XGGUDJHV KRYHGWHQGHQVHU L GHQ YHQWHGH XGYLNOLQJ 

'HW VW¡UUH RPIDQJ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVRUGQLQJHU RJ SULYDWH SHQVLRQV 

RUGQLQJHU KDU VW¡UUH EHW\GQLQJ IRU GH VDPOHYHQGHV LQGNRPVWHU HQG IRU GH 

HQOLJHV 'H VDPOHYHQGHV GLVSRQLEOH LQGNRPVW YRNVHU VnOHGHV PHG FD SFW 

KYRU GH HQOLJHV DOHQH YRNVHU PHG FD SFW VH WDEHO 'HQ VW¡UUH Y NVW L 

GH VDPOHYHQGHV LQGNRPVW HQG L GH HQOLJHV VN\OGHV WLOGHOV DW IRONHSHQVLRQHQ 

HU K¡MHUH IRU HQOLJH HQG IRU VDPOHYHQGH 'HW EHW\GHU DW HQ Y NVW L GHQ 

VXSSOHUHQGH SHQVLRQ PHG VDPPH NURQHEHO¡E YLO KDYH UHODWLYW VW¡UVW EHW\G 

QLQJ IRU VDPOHYHQGH 'HUWLO NRPPHU DW HQ VW¡UUH DQGHO DI JLIWH IRUHWDJHU 

SHQVLRQVRSVSDULQJ RJ DW GH GHU J¡U VSDUHU PHUH RS

(7 % 5('

%RNV 7UH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ 

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

1nU GHQ HQNHOWHV DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQV EOLYHU XGE\JJHW RJ GHQQH EOLYHU RPIDWWHW DI GHQ 

6 UOLJH 3HQVLRQVRSVSDULQJ Vn IRU¡JHV GHQ IUHPWLGLJH SHQVLRQVG NQLQJ +YLV GHQ HQNHOWH 

YXUGHUHU DW GHQQH SHQVLRQVG NQLQJ HU IRU K¡M Vn NDQ GHW Y OJHV DW UHGXFHUH DQGHQ 

SHQVLRQVRSVSDULQJ RJ GHQ IUL RSVSDULQJ 'HQ HIIHNW DW IRU¡JHOVHQ DI HQ W\SH RSVSDULQJ 

UHGXFHUHU HQ DQGHQ W\SH RSVSDULQJ EHQ YQHV IRUWU QJQLQJ 

'HU HU XQGHUV¡JW WUH IRUVNHOOLJH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ (W IRUO¡E PHG ODY IRUWU QJQLQJ HW 

JUXQGIRUO¡E RJ HW IRUO¡E PHG K¡M IRUWU QJQLQJ 

/DY IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW NDQ WRONHV VRP HQ VODJV LQJHQ IRUWU QJQLQJVVFHQDULR *UXQG 

IRUO¡EHW VYDUHU Vn WLO HQ IRUWU QJQLQJVJUDG Sn FD SFW IRU HQ SHQVLRQLVW PHG JHQQHPVQLWOLJ 

¡NRQRPLVN VLWXDWLRQ RJ K¡M IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW VYDUHU WLO HQ IRUWU QJQLQJVJUDG Sn FD 

SFW 

*UXQGIRUO¡EHW VYDUHU GHUIRU Sn PDNURQLYHDX VWRUW VHW WLO GHW L NDSLWHO XQGHUV¡JWH IRUO¡E PHG 

GHOYLV IRUWU QJQLQJ ± GRJ HU IRUWU QJQLQJHQ OLGW ODYHUH L JUXQGIRUO¡EHW )RUWU QJQLQJHQ L K¡M 

IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW OLJJHU QRJHW XQGHU IXOG IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW 

'HQ WHNQLVNH XGIRUPQLQJ DI GH WUH VFHQDULHU 

'H WUH VFHQDULHU KDU GHW WLO I OGHV DW XGJDQJVSXQNWHW IRU VW¡UUHOVHQ DI DQGHQ RSVSDULQJ HU GH 

VDPPH DOGHUVIRUGHOWH RSVSDULQJVSURILOHU IUD 6FHQDULHUQH DGVNLOOHU VLJ Vn YHG KYRUGDQ 

GHW DQWDJHV DW SURILOHUQH XGYLNOHU VLJ L IUHPWLGHQ 'HU HU IRU DOOH VFHQDULHU ODJW WLO JUXQG DW 

DQGHQ RSVSDULQJ LNNH NDQ EOLYH QHJDWLY 

/DY 

IRUWU QJQLQJ 

9LGHUHXGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH HIWHU RJ 

RSE\JQLQJHQ DI GHQ V UOLJH SHQVLRQ SnYLUNHU LNNH GHQ ¡YULJH RSVSDULQJ 

*UXQGIRUO¡E $OHQH YLGHUHXGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH HIWHU RJ 

RSE\JQLQJHQ DI GHQ V UOLJH SHQVLRQ DQWDJHV DW IRUWU QJH DQGHQ 

RSVSDULQJ 'HW VNHU WLO JHQJ OG IXOGW XG GYV NU IRU NU 

+¡M 

IRUWU QJQLQJ 

3HUVRQHU GHU KDU HQ DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ HOOHU LQGEHWDOHU V UOLJW 

SHQVLRQVELGUDJ IRUHWDJHU LNNH DQGHQ RSVSDULQJ 'HWWH VFHQDULR VYDUHU WLO 

DW GHU LNNH L WLO IXOGH NDQ REVHUYHUHV NRQVHNYHQVHQ DI GHQ DOOHUHGH 

VWHGIXQGQH RSE\JQLQJ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH 

$QDO\VHU YLVHU DW GHU IRU GHQ HQNHOWH HU HQ YLV VDPPHQK QJ PHOOHP DUEHMGV 

PDUNHGVSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHUQH RJ ¡YULJ RSVSDULQJ (Q XQGHUV¡JHOVH DI 

VDPPHQK QJHQ PHOOHP DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU RJ DQGUH 

SHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU L HW HQNHOW nU Sn GDQVNH GDWD YLVHU DW KYLV DUEHMGV 

PDUNHGVSHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU ¡JHV PHG NU Vn IDOGHU GH DQGUH 

SHQVLRQVLQGEHWDOLQJHU PHG NU $QGUH XGHQODQGVNH XQGHUV¡JHOVHU YLVHU DW 

LQGEHWDOLQJHU WLO DOOH SHQVLRQVRUGQLQJHU IRUWU QJHU DQGHQ RSVSDULQJ PHG FD 

SFW VH NDSLWHO 'HU HU DOWVn HQ VWRU XVLNNHUKHG Sn VW¡UUHOVHQ DI IRUWU QJ 

QLQJHQ 'HU XQGHUV¡JHV GHUIRU IOHUH IRUVNHOOLJH VFHQDULHU

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

,QGNRPVWIRUGHOLQJHQ EODQGW GH IUHPWLGLJH SHQVLRQLVWHU 

8GE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH KDU IRUVNHOOLJ EHW\GQLQJ IRU GH 

IRUVNHOOLJH JUXSSHU DI SHQVLRQLVWHU 

)LJXU ,QGNRPVWIRUGHOLQJHQ IRU SHQVLRQLVWHUQH ± GLVSRQLEHO LQGNRPVW L 

O¡QQLYHDX ± RJ JUXQGIRUO¡E 

$QGHO SUP (QOLJH 

$QGHO SUP 

'LVSRQLEHO LQGNRPVW NU 

)RUGHOLQJ )RUGHOLQJ 

*QVW GLVS ,QGN *QVW GLVS ,QGN 


$QGHO SUP (QOLJH 

$QGHO SUP 

'LVSRQLEHO LQGNRPVW NU 

)RUGHOLQJ )RUGHOLQJ 

*QVW GLVS LQGN *QVW GLVS ,QGN 

)RU EnGH HQOLJH RJ SDU WHJQHU GHU VLJ HQ XGYLNOLQJ PHG K¡MHUH JHQQHPVQLWOLJ 

LQGNRPVW PnOW L O¡QQLYHDX VDPW HQ PHUH OLJHOLJ LQGNRPVWIRUGHOLQJ 

'HW VN\OGHV HQ JHQHUHO VWLJQLQJ L GHQ GLVSRQLEOH LQGNRPVW IRUGHOLQJHQ 

U\NNHV PRG K¡MUH VH ILJXU VDPW DW IOHUH InU LQGNRPVWHU XGRYHU 

IRONHSHQVLRQHQ 

9 NVWHQ L GHQ GLVSRQLEOH LQGNRPVW HU ODYHVW L GH K¡MHVWH LQGNRPVWLQWHUYDOOHU 

± HQGRJ QHJDWLY L GH DOOHUK¡MHVWH VH ILJXU 'HW VN\OGHV DW SHUVRQHU L GH 

K¡MHVWH LQGNRPVWLQWHUYDOOHU DOOHUHGH L KDU XGEHWDOLQJHU IUD 

DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHU KYRUIRU XGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGV 

SHQVLRQHUQH HU PLQGUH Y VHQWOLJ L GH K¡MHVWH GHFLOHU 'HUWLO NRPPHU DW GH 

XGEHWDOWH SHQVLRQHU L NXQ L IRUKROGVYLV EHJU QVHW RPIDQJ KDU Y UHW 

SnODJW UHDOUHQWHDIJLIW 'H XGEHWDOWH SHQVLRQHU L HU GHUIRU SU JHW DI HQ 

IRUKROGVYLV K¡M PHUUHDOIRUUHQWQLQJ HIWHU VNDW 

'H WUH IRUVNHOOLJH XQGHUV¡JWH VFHQDULHU IRU IRUWU QJQLQJ YLVHU L VWRUH WU N GHW 

VDPPH ELOOHGH GHU HU GRJ VHOYI¡OJHOLJ HQ QLYHDXIRUVNHO 'HQ QRJHW 

NUDIWLJHUH Y NVW L GH ODYHVWH RJ PHOOHPVWH GHFLOHU L IRUKROG WLO GHQ 

JHQQHPVQLWOLJH XGYLNOLQJ IRU SHQVLRQLVWHUQH VNDO VHV L IRUKROG WLO GHQ ODYHUH 

Y NVW L GH K¡MHVWH GHFLOHU KYRU LQGNRPVWQLYHDXHW HU K¡MW RJ HQ ODY LQGNRPVWV 

Y NVW GHUIRU YHMHU UHODWLYW NUDIWLJW L IRUKROG WLO GHQ JHQQHPVQLWOLJH XGYLNOLQJ 

IRU SHQVLRQLVWHUQH

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

)LJXU 6DPPHQV WQLQJHQ RJ VW¡UUHOVHQ DI EUXWWRLQGNRPVWHQ IRU 

SHQVLRQLVWHUQH L IRUGHOW Sn GHFLOHU DI GLVSRQLEHO LQGNRPVW JUXQG 

IRUO¡E O¡QQLYHDX 

.U .U 

'HFLO 

)RONHSHQVLRQ $UEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ 

)RUPXHDINDVW 3ULYDW SHQVLRQ 

$73 RJ 63 %ROLJVW¡WWH 

$QP 3HQVLRQLVWHUQH HU IRUGHOW HIWHU VW¡UUHOVHQ DI GHUHV GLVSRQLEOH LQGNRPVW L OLJH VWRUH 

JUXSSHU , GHFLO OLJJHU VnOHGHV GH SFW DI SHQVLRQLVWHUQH GHU KDU GH ODYHVWH 

GLVSRQLEOH LQGNRPVWHU 'HW HU GHQ JHQQHPVQLWOLJH VW¡UUHOVH DI GH IRUVNHOOLJH 

LQGNRPVWW\SHU IRU GHFLOHW GHU HU RSJMRUW L ILJXUHQ 


' NQLQJVJUDGHU IRU NRPPHQGH SHQVLRQLVWHU 

3HQVLRQHULQJHQ LQGHE UHU DW GHW KLGWLGLJH LQGNRPVWJUXQGODJ ERUWIDOGHU RJ 

HUVWDWWHV DI RIIHQWOLJ RJ SULYDW SHQVLRQVLQGNRPVW %HKRYHW IRU SHQVLRQV 

LQGNRPVW NDQ LNNH VHV LVROHUHW IUD GHQ WLGOLJHUH LQGNRPVW 'HQ VnNDOGWH 

G NQLQJVJUDG EHVNULYHU L KYRU K¡M JUDG LQGNRPVWHQ IUD SULYDWH RJ RIIHQWOLJH 

SHQVLRQVRUGQLQJHU VRP SHQVLRQLVW G NNHU GHW WDE DI LQGNRPVW GHU IUHPNRP 

PHU YHG RYHUJDQJ IUD HUKYHUYVDNWLY WLO SHQVLRQLVW 

' NQLQJVJUDGHQ HU VnOHGHV HW XGWU\N IRU KYRU VWRU RYHUIO\WQLQJ DI IRUEUXJV 

PXOLJKHGHU GHU VNHU IUD GH HUKYHUYVDNWLYH DOGUH WLO SHQVLRQLVWWLOY UHOVHQ 

(Q WHRUHWLVN NRQVLVWHQW RSJ¡UHOVH DI G NQLQJVJUDGHQ E¡U VDPPHQOLJQH IRUEUXJVPXOLJKH 

GHUQH VRP SHQVLRQLVW PHG IRUEUXJVPXOLJKHGHUQH VRP HUKYHUYVDNWLY 'HW HU GHUIRU LNNH QRN

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

7DEHO ,QGEHWDOLQJVSURFHQW RJ G NQLQJVJUDGHU ± O¡QQL 

YHDX PHG IXOGW JHQQHPI¡UWH VNDWWH RJ EROLJVW¡WWHUHJOHU 

' NQLQJVJUDG 

,QGNRPVW VRP HUKYHUYVDNWLYH 

± ± 

± ± ± ± 

± ± ± ± 

± ± ± ± 

$QP ,QGNRPVWHQ VRP HUKYHUYVDNWLY HU LQNOXVLYH DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVELGUDJ 

DUEHMGVPDUNHGVELGUDJ $73 ELGUDJ RJ V UOLJW SHQVLRQVELGUDJ 'HW HU IRUXGVDW DW 

SHUVRQHQ VRP SHQVLRQLVW XGRYHU GHQ SHQVLRQ VRP ELGUDJVSURFHQWHQ UHIHUHU WLO RJVn 

PRGWDJHU 63 RJ $73 SHQVLRQ Sn L DOW NU ' NQLQJVJUDGHQ HU GHQ GLVSRQLEOH 

LQGNRPVW VRP SHQVLRQLVW VDW L IRUKROG WLO GHQ GLVSRQLEOH LQGNRPVW VRP HUKYHUVDNWLY 

'HW HU DQWDJHW DW SHUVRQHQ HU HQOLJ RJ ERU L GHQ VDPPH OHMHEROLJ VRP SHQVLRQLVW RJ 

VRP HUKYHUYVDNWLY )RU HQ HUKYHUYVDNWLY PHG HQ LQGNRPVW Sn HU 

IRONHSHQVLRQHQ $73 RJ 63 QRN WLO DW VLNUH HQ G NQLQJVJUDG Sn RJ SFW 

6HOY RP GHU LNNH ILQGHV pQ RSWLPDO G NQLQJVJUDG IRU DOOH Vn HU GHW Q SSH 

WLOI OGHW DW K¡MHUH O¡QQHGH JHQHUHOW YLO Y UH WLOIUHGVH PHG GHQ G NQLQJVJUDG 

IRONHSHQVLRQHQ VLNUHU 'HW Pn GHUIRU IRUYHQWHV DW K¡MWO¡QQHGH VSDUHU 

EHW\GHOLJW PHUH RS HQG ODYWO¡QQHGH (W VnGDQW P¡QVWHU IRU SHQVLRQV 

RSVSDULQJHQ VHV GD RJVn QnU GHQ RSJ¡UHV IRUGHOW Sn DOGHU RJ LQGNRPVW VH 

WDEHO ,QGEHWDOLQJVSURFHQWHQ HU VnOHGHV VWLJHQGH L VnYHO DOGHU VRP 

LQGNRPVW 

7DEHO *HQQHPVQLWOLJW SHQVLRQVRSVSDULQJ L SURFHQW DI SHUVRQOLJ 

LQGNRPVW 

3HUVRQOLJ LQGNRPVW L NU 

$OGHU $OOH 

, DOW 

$QP 7DEHOOHQ YLVHU HW ¡MHEOLNVELOOHGH DI SHQVLRQVLQGEHWDOLQJHUQH L 'HW HU YLJWLJW DW 

Y UH RSP UNVRP Sn GHWWH YHG WRONQLQJHQ DI WDEHOOHQ ) HNV NDQ PHJHW K¡MH 

LQGEHWDOLQJVSURFHQWHU Y UH XGWU\N IRU HQ NRPSHQVDWLRQ DI IRU VPn LQGEHWDOLQJHU Sn HW 

WLGOLJHUH WLGVSXQNW L OLYHW RJ NDQ GHUIRU LNNH WRONHV VnGDQ DW GHQ HQNHOWH Q¡GYHQGLJYLV 

YLO KDYH HQ VSHFLHOW K¡M SHQVLRQVG NQLQJ ,GHW GHU VHV Sn JHQQHPVQLW IRU IRUVNHOOLJH 

JUXSSHU PLQGVNHV HIIHNWHQ KHUDI GRJ 

.LOGH (JQH EHUHJQLQJHU Sn HQ VWLNSU¡YH DI GHQ GDQVNH EHIRONQLQJ

(7 % 5('

)LJXU ' NQLQJVJUDG L nU 

3FW (QOLJH 

3FW 

'HFLO 

' NQLQJVJUDG PHG IRUPXHIRUEUXJ 

' NQLQJVJUDG XGHQ IRUPXHIRUEUXJ 

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

3FW 

3DU 3FW 

'HFLO 

' NQLQJVJUDG PHG IRUPXHIRUEUXJ 

' NQLQJVJUDG XGHQ IRUPXHIRUEUXJ 

$QP 3HUVRQHUQH HU IRUGHOW HIWHU VW¡UUHOVHQ DI GHUHV GLVSRQLEOH LQGNRPVW VRP HUKYHUYVDNWLYH 

L OLJH VWRUH JUXSSHU , GHFLO OLJJHU VnOHGHV GH SFW GHU KDU GH ODYHVWH GLVSRQLEOH 

LQGNRPVWHU VRP HUKYHUYVDNWLYH 'HW HU GHQ JHQQHPVQLWOLJH G NQLQJVJUDG IRU 

SHUVRQHUQH L GHFLOHW GHU HU RSJMRUW L ILJXUHQ )RUPXHIRUEUXJ HU SRWHQWLHOW IRUEUXJ DI 

GHQ IULH IRUPXH 


3HQVLRQVG NQLQJHQ HU YRNVHQGH RYHU WLGHQ 'H SHUVRQHU GHU HU RYHUJnHW WLO 

IRONHSHQVLRQ L GH VHQHUH nU KDU KDIW ODYHUH G NQLQJVJUDGHU HQG GH IUHPWL 

GLJH SHQVLRQLVWHU YLO KDYH MI ILJXU 'HW HU W\GHOLJW IRU EnGH GH HQOLJH RJ 

SDUUHQH DW GHW VSHFLHOW HU L PHOOHPLQGNRPVWJUXSSHU GHU HU HQ Y NVW L 

G NQLQJVJUDGHQ 'HW NDQ VN\OGHV DW GHW IRUWULQVYLV HU GLVVH JUXSSHU GHU HU 

EOHYHW RPIDWWHW DI PHUH XGE\JJHGH DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHU L O¡EHW DI 

SHULRGHQ 

9 NVWHQ L G NQLQJVJUDGHUQH NDQ DIVSHMOH WR HIIHNWHU 'HOV HU GHU NRPPHW HQ 

VW¡UUH RSP UNVRPKHG Sn Q¡GYHQGLJKHGHQ DI SHQVLRQVRSVSDULQJ PHG XGEUH 

GHOVHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH RJ GHOV KDU GHQ JHQHUHOOH YHOVWDQGV 

VWLJQLQJ EHW\GHW DW PXOLJKHGHUQH IRU RJ O\VWHQ WLO SHQVLRQVRSVSDULQJ HU 

VWHJHW 

'HW VNDO GRJ EHP UNHV DW Y NVWHQ L GH HQOLJHV G NQLQJVJUDGHU RYHU SHULRGHQ RYHUYXUGHUHV 

VRP I¡OJH DI DW GH SHUVRQHU GHU LQGJnU L EHUHJQLQJHQ DI G NQLQJVJUDGHUQH L KDU 

LQGNRPVWHU VRP HUKYHUYVDNWLYH GHU VYDUHU WLO JHQQHPVQLWWHW PHQ LQGNRPVWHU VRP 

SHQVLRQLVWHU GHU OLJJHU XQGHU JHQQHPVQLWWHW 7LOVYDUHQGH XQGHUYXUGHUHV Y NVWHQ L SDUUHQHV 

G NQLQJVJUDGHU RYHU SHULRGHQ L HW PLQGUH RPIDQJ IRUGL GH SHUVRQHU GHU LQGJnU L EHUHJQLQJHQ 

DI G NQLQJVJUDGHQ L KDU LQGNRPVWHU VRP HUKYHUYVDNWLYH GHU OLJJHU XQGHU JHQQHPVQLWWHW 

RJ GHUIRU KDU GH G NQLQJVJUDGHU GHU OLJJHU RYHU JHQQHPVQLWWHW

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

J¡U DW K¡MWO¡QQHGH LNNH YHG RYHUJDQJHQ WLO SHQVLRQLVWWLOY UHOVHQ RSOHYHU HW 

DOW IRU NUDIWLJW LQGNRPVWERUWIDOG

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

SXQNW L HQ LQGLYLGHIIHNW GHU DIK QJHU DI GH nULJHV IDNWLVNH OHGLJKHG L 

nUHW 'HQ HQNHOWHV OHGLJKHGVULVNR VHW RYHU OLYVIRUO¡EHW DIK QJHU XGRYHU 

DI LQGLYLGHIIHNWHQ RJVn DI XGGDQQHOVHVQLYHDX N¡Q DOGHU RJ SODFHULQJ L 

LQGNRPVWIRUGHOLQJHQ IRU JLYHW XGGDQQHOVHVQLYHDX DOGHU RJ N¡Q 

6W¡UUHOVHQ DI LQGLYLGHIIHNWHQ HU EDVHUHW Sn OHGLJKHGHQ RJ XGGDQQHOVHVQLYHDXHW 

L VDPW Sn HQ XQGHUV¡JHOVH L )LQDQVUHGHJ¡UHOVH DI OHGLJKHGVULVLNRHQ 

Sn O QJHUH VLJW IRU IRUVNHOOLJH OHGLJKHGVQLYHDXHU L XGJDQJVnUHW 

'HU NDQ VRP HW NRQNUHW HNVHPSHO WDJHV XGJDQJVSXQNW L ODYWO¡QQHGH IDJO UWH 

P QG EODQGW PnOJUXSSHQ DI nULJH 3HUVRQHUQH L GHQQH JUXSSH YLO KDYH 

IRUVNHOOLJH LQGLYLGXHOOH OHGLJKHGVULVLFL 6nOHGHV NDQ GHU I HNV Y UH QRJOH L 

GHQQH JUXSSH GHU KDU HQ IRUK¡MHW LQGLYLGXHO OHGLJKHGVULVLNR GHU OLJJHU 

SFW RYHU JHQQHPVQLWWHW 1nU OHGLJKHGHQ VNDO RSJ¡UHV IRU GHQQH JUXSSH VRP 

nULJH WDJHV GHU XGJDQJVSXQNW L VDQGV\QOLJKHGHQ IRU DW EOLYH OHGLJ IRU 

ODYWO¡QQHGH nULJH IDJO UWH P QG GHQ NDQ I HNV Y UH SFW 

/HGLJKHGVULVLNRHQ IRU GHP PHG HQ LQGLYLGXHO OHGLJKHGVULVLNR GHU OLJJHU 

SFW RYHU JHQQHPVQLWWHW NDQ Vn RSJ¡UHV WLO SFW ± DOWVn SFW K¡MHUH HQG 

JHQQHPVQLWWHW 

'HW HU DQWDJHW DW SHUVRQHQV SODFHULQJ L LQGNRPVWIRUGHOLQJHQ LQGHQ IRU 

XGGDQQHOVHVQLYHDXHW HU NRQVWDQW 7LOVYDUHQGH IDVWKROGHV L KHOH IUHPVNULY 

QLQJVSHULRGHQ W\SHQ DI XGGDQQHOVH RJ RP SHUVRQHQ HU VHOYVW QGLJ 

O¡QPRGWDJHU I¡UWLGVSHQVLRQLVW HOOHU Sn DQGHQ YLV XGHQ IRU DUEHMGVVW\UNHQ 

)RU KYHU HQNHOW SHUVRQ RSJ¡UHV DUEHMGVJLYHUDGPLQLVWUHUHW SHQVLRQ KHUXQGHU 

WMHQVWHPDQGVSHQVLRQ $73 63 SULYDWH SHQVLRQVRUGQLQJHU RJ IUL RSVSDULQJ 

'HU EHUHJQHV KHUHIWHU IRONHSHQVLRQ RJ EROLJVW¡WWH IRU GHQ HQNHOWH 

)RUXGV WQLQJHUQH EDJ RSJ¡UHOVHQ DI GHQ DUEHMGVJLYHUDGPLQLVWUHUHGH 

SHQVLRQ 

'HW HU DQWDJHW DW DOHQH GH SHUVRQHU GHU HU LQGEHWDOHU WLO SHQVLRQVRUGQLQJHUQH 

L HU RPIDWWHW DI SHQVLRQVRUGQLQJHQ )RU WMHQHVWHPDQGVSHQVLRQV RUGQLQ 

JHQV YHGNRPPHQGH HU GHW GH SHUVRQHU GHU HU WMHQHVWHP QG L GHU HU 

RPIDWWHW DI RUGQLQJHQ 

'HQ HQNHOWH SHUVRQV SHQVLRQVIRUPXH ILQGHV Sn EDJJUXQG DI LQGEHWDOLQJV 

SURFHQWHQ L RJ RJ OLYVLQGNRPVWHQ 3HUVRQHQ WLOGHOHV KHUHIWHU XG 

,QGEHWDOLQJVSURFHQWHQ DQWDJHV DW Y UH NRQVWDQW RYHU OLYVIRUO¡EHW ERUWVHW IUD IRU SHUVRQHU 

GHU DUEHMGHU Sn RYHUHQVNRPVWRPUnGHU PHG ELGUDJVVDWVHU Sn XQGHU )RU GLVVH DQWDJHV GHW DW 

ELGUDJVSURFHQWHQ ¡JHV WLO

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

'HU EHUHJQHV OLJHOHGHV HQ JWHI OOHSHQVLRQ WLO GH HQNHP QG RJ HQNHU KYLV 

JWHI OOH YDU RPIDWWHW DI HQ DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQ 6W¡UUHOVHQ DI JWHI O 

OHSHQVLRQHQ HU EDVHUHW Sn '5($0 N¡UVOHQ 

)RUXGV WQLQJHUQH EDJ $73 RJ 63 

3n EDJJUXQG DI LQGEHWDOLQJHUQH WLO $73 L RJ GH EHUHJQHGH JRGVNUHYQH 

LQGEHWDOLQJHU WLO 63 IUHPVNULYHV GH VDPOHGH LQGEHWDOLQJHU WLO GH WR RUGQLQJHU 

RYHU OLYVIRUO¡EHW %DVHUHW Sn HQ SURJQRVH IUD $73 IRU GH VDPOHGH XGEH 

WDOLQJHU IUD GH WR RUGQLQJHU WLO DOGHUVJUXSSHQ L nU IRUGHOHV XGEHWDOLQJHU 

KHUHIWHU L IRUKROG WLO LQGEHWDOLQJHUQH 

)RUXGV WQLQJHUQH EDJ SULYDW SHQVLRQVRSVSDULQJ RJ IUL IRUPXH 

6W¡UUHOVHQ DI GHQ SULYDWH SHQVLRQVRSVSDULQJ RJ GHQ IUL IRUPXH RSJ¡UHV Sn 

EDJJUXQG DI OLYVLQGNRPVWHQ XGGDQQHOVHVQLYHDX N¡Q FLYLOVWDQG RJ SODFHULQJ 

L LQGNRPVWIRUGHOLQJHQ IRU JLYHW XGGDQQHOVHVQLYHDX FLYLOVWDQG RJ N¡Q $OOH 

LQGHQIRU VDPPH XQGHUJUXSSH WLOGHOHV GHQ VDPPH RSVSDULQJVWLOE¡MHOLJKHG 

PHG KHQV\Q WLO IUL RSVSDULQJ RJ SULYDW SHQVLRQVRSVSDULQJ VHW L IRUKROG WLO 

OLYVLQGNRPVWHQ 'HU IRUHWDJHV GRJ HQ NRUUHNWLRQ IRU VHOYVW QGLJH 0HWRGHQ 

LQGHE UHU HQ XQGHUYXUGHULQJ DI VSUHGQLQJHQ L GHQ SULYDWH SHQVLRQVRSVSDULQJ 

RJ GHQ IUL IRUPXH IRU JLYHW XGGDQQHOVHVQLYHDX RJ N¡Q 

2SVSDULQJVWLOE¡MHOLJKHGHQ IRU GH IRUVNHOOLJH JUXSSHU HU RSJMRUW Sn EDJJUXQG 

DI HQ SFW VWLNSU¡YH DI GHQ GDQVNH EHIRONQLQJ L 'HW KDU LNNH Y UHW 

PXOLJW DW I¡OJH RSVSDULQJVEHVOXWQLQJHQ IRU GHQ VDPPH SHUVRQ RYHU IOHUH nU 

'HU EHQ\WWHV L VWHGHW VW¡UUHOVHQ DI GHQ SULYDWH SHQVLRQVRSVSDULQJ RJ DI GHQ 

IULH IRUPXH L HW EHVWHPW nU QHPOLJ IRU IRUVNHOOLJH nUJDQJH 'HW 

DQWDJHV GHUPHG DW HQ I HNV nULJV VLWXDWLRQ nU VHQHUH NDQ UHSU VHQWHUHV 

YHG HQ nULJV VLWXDWLRQ 'HWWH LQGHE UHU HQ IRUXGV WQLQJ RP HQV 

RSVSDULQJV WLOE¡MHOLJKHGHU L KYHU DOGHUVJUXSSH IRU GH IRUVNHOOLJH nUJDQJH DI 

EHIRONQLQJHQ 'HU HU LNNH HPSLULVN EHO J IRU HQ VnGDQ IRUXGV WQLQJ RJ 

EODQGW DQGHW GHUIRU IRUHWDJHV GHU DOWHUQDWLYH EHUHJQLQJHU KYRU 

RSVSDULQJVDGI UGHQ QGUHV 

2SJ¡UHOVHQ DI RSVSDULQJHQ L IRUP DI IUL IRUPXH VNHU DOHQH WLO DOGHU 'HW 

VN\OGHV DW XGEHWDOLQJHU DI NDSLWDOSHQVLRQHU VWDUWHU IUD DOGHU (Q PHGWD 

JHOVH DI IRU¡JHOVHQ DI IUL IRUPXH HIWHU DOGHU VRP RSVSDULQJ YLO GHUPHG 

LQGHE UH DW XGEHWDOLQJHU DI NDSLWHOSHQVLRQ YLO EOLYH UHJQHW VRP RSVSDULQJ RJ 

GHUPHG UHVXOWHUH L DW RSVSDULQJHQ RYHUYXUGHUHV 

1nU GH nULJH L KDU HQ UHODWLY VWRU SULYDW SHQVLRQVRSVSDULQJ NDQ 

GHW VN\OGHV DW GH VRP \QJUH LNNH YDU RPIDWWHW DI HQ DUEHMGVJLYHUDGPLQLVWUHUHW 

SHQVLRQVRUGQLQJ 'HW HU GHUIRU LNNH VLNNHUW DW NRPPHQGH JHQHUDWLRQHU DI 

nULJH VRP KDU Y UHW RPIDWWHW DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQVRUGQLQJHU KHOH

(7 % 5('

'$10$5. 620 )25(*$1*6/$1' 

(Q IRUGHO YHG VWRU IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW HU DW EHW\GQLQJHQ DI VW¡UUHOVHQ DI 

GHQ IUL IRUPXH RJ XGEHWDOLQJHUQH IUD SULYDWH SHQVLRQVRUGQLQJHU HU PHJHW 

EHJU QVHW RJ GD GLVVH HOHPHQWHU HU GH PHVW XVLNUH L IUHPVNULYQLQJHQ NDQ 

VWRU IRUWU QJQLQJVVFHQDULHW EHQ\WWHV WLO DW YXUGHUH EHW\GQLQJHQ DI GLVVH 

HOHPHQWHU 

8GEHWDOLQJHUQH IUD GHQ SULYDWH SHQVLRQVRSVSDULQJ EHUHJQHV XGIUD HQ 

DQWDJHOVH RP DW IRUKROGHW PHOOHP XGEHWDOLQJHU RJ IRUPXH HU GHW VDPPH VRP 

IRU DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH 

,QGNRPVWRSJ¡UHOVHQ LQGHKROGHU RJVn NDSLWDOLQGNRPVW 'HQ VNDWWHSOLJWLJH 

NDSLWDOLQGNRPVW RSJ¡UHV Sn EDJJUXQG DI VW¡UUHOVHQ DI IUL IRUPXH IUDWUXNNHW 

Y UGLHQ DI HQ HYHQWXHO HMHUEROLJ +YLV GHQQH VW¡UUHOVH HU SRVLWLY RSJ¡UHV 

DINDVWHW VRP SFW DI IRUPXHQ HNVNO HMHUEROLJ +YLV VW¡UUHOVHQ HU QHJDWLY 

RSJ¡UHV UHQWHXGJLIWHQ VRP SFW DI J OGHQ IRUPXHQ IUDWUXNNHW Y UGLHQ DI 

HMHUEROLJHQ 

)RUPXHDINDVWHW RSJ¡UHV VRP GHQ VNDWWHSOLJWLJH NDSLWDOLQGNRPVW WLOODJW SFW 

DI HMHQGRPVY UGLHQ 

'HU EHUHJQHV HQGYLGHUH HW SRWHQWLHOW IRUPXHIRUEUXJ 'HWWH RSJ¡UHV VRP SFW 

DI GHQ IUL IRUPXH 'H SFW EHQ\WWHV XG IUD DW GHW HU GHW VRP HQ SHUVRQ PHG 

HQ IRUYHQWHW UHVWOHYHWLG Sn nU NDQ IRUEUXJH GHW I¡UVWH nU VRP SHQVLRQLVW 

KYLV VXPPHQ DI UHQWHDINDVW HIWHU VNDW RJ IRUPXHIRUEUXJ VNDO XGJ¡UH HW 

NRQVWDQW EHO¡E VHW L IRUKROG WLO N¡EHNUDIWHQ KYHUW nU L UHVWOHYHWLGHQ 'H 

SFW HU RSJMRUW XQGHU DQWDJHOVH DI HQ VNDWWHSURFHQW Sn SFW HQ UHQWH Sn 

SFW RJ HQ LQIODWLRQ Sn ò SFW 

)RUXGV WQLQJHUQH EDJ IRONHSHQVLRQ RJ EROLJVW¡WWH 

'HU EHQ\WWHV GH L J OGHQGH UHJOHU IRU EHUHJQLQJ DI IRONHSHQVLRQ RJ 

EROLJVW¡WWH 'HW VNDO IRUVWnV Sn GHQ PnGH DW DOOH NHQGWH ORY QGULQJHU HU ODJW 

WLO JUXQG IRU EHUHJQLQJHUQH $OOH VDWVHU RJ EHO¡EVJU QVHU UHJXOHUHV PHG 

VDWVUHJXOHULQJHQ GHU Sn JUXQG DI XGE\JQLQJHQ DI DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH 

HU OLGW ODYHUH HQG O¡QXGYLNOLQJHQ 'HW DQWDJHV GHUXGRYHU DW VDWVSXOMHPLGOHUQH 

EHQ\WWHV WLO UHQ WLOEDJHI¡UVHO WLO GH IRUVNHOOLJH JUXSSHU )RUVNHOOHQ PHOOHP 

Y NVWHQ L VDWVHUQH RJ O¡QXGYLNOLQJHQ VN\OGHV GHUPHG DOHQH XGE\JQLQJHQ DI 

DUEHMGVPDUNHGVSHQVLRQHUQH 

)RONHSHQVLRQHQ EHUHJQHV Sn EDJJUXQG DI SHUVRQHQV FLYLOVWDQG RJ LQGNRPVW 

VDPW HYHQWXHO VDPOHYHUV LQGNRPVW 'HU EHUHJQHV LNNH SHUVRQOLJH WLOO J 

%ROLJVW¡WWH WLOGHOHV DOHQH OHMHUH RJ GHQ EHUHJQHV Sn EDJJUXQG DI VW¡UUHOVHQ DI 

GHQ EROLJVW¡WWHEHUHWWLJHGH KXVOHMH )RU DW NXQQH XQGHUV¡JH RP GHQ HQNHOWH HU

(7 % 5('

5 

Restgruppen 


Restgruppen kan defineres på flere måder. Der fokuseres normalt på den 

gruppe personer, der hverken selvstændigt eller via ægtefællen i et bestemt år 

er omfattet af en pensionsordning. 

Der sker imidlertid en overvurdering af restgruppen, hvis det alene er 

opsparingen i ét enkelt år, der undersøges. Det kan være, at den enkelte af 

den ene eller andre grund har valgt ikke at spare op i netop det år, men 

alligevel har en fornuftig pensionsdækning. Analysen i dette kapitel viser, at: 

• Andelen af 50-årige uden pensionsindbetaling (ekskl. ATP) halveres, 

hvis det er indbetalingerne over en 10 årig periode, der undersøges, i 

stedet et enkelt års indbetalinger. Der er således ca. 29 pct. af de 50-årige, 

der i 1996 ikke foretog pensionsopsparing, hvis der ses bort fra ATP. 

Men der er alene 15 pct. af de 50-årige i 1996, der ikke foretager eller i 

løbet af de seneste 10 år ikke har foretaget pensionsopsparing ud over 

ATP. Det er imidlertid alligevel en overvurdering af andelen, idet mange 

af de nye arbejdsmarkedspensioner først er påbegyndt i løbet af 

analyseperioden, og der foreligger derudover ikke oplysninger om 

indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner for alle årene i perioden. 

Udeladelsen af ATP-indbetalinger i analysen skal ses i lyset af, at knap 

92 pct. af de 40-49 årige indbetaler til ATP eller foretager anden 

opsparing. 

• Den gennemsnitlige årlige indbetaling (ekskl. ATP) for dem, der ikke har 

indbetalt i 1996, men har indbetalt i mindst ét af de foregående 9 år, er på 

godt 4.600 kr. mod knap 14.300 kr. for dem, der foretog pensionsindbetalinger 

i 1996. Der er således en tendens til, at de, der ikke indgår 

99


100 

med en pensionsopsparing, når der alene ses på pensionsopsparingen i et 

enkelt år, gennemsnitligt set har lavere pensionsindbetalinger. 

Det er endvidere formålet med denne analyse at nuancere restgruppebegrebet, 

idet der i analysen også ses på, om den enkelte kun har en mindre pensionsopsparing 

- som f.eks. ATP - eller har en væsentlig arbejdsmarkeds-pension. 

Herudover undersøges behovet for pensionsopsparing, idet nogle grupper har 

så lav en indkomst i de erhvervsaktive aldre, at summen af ATP-pension og 

folkepension eller folkepensionen alene vil sikre dem en dækningsgrad på et 

niveau, der ikke kan siges at være for lavt. Analysen viser, at: 

• Det er fortrinsvis personer uden for arbejdsstyrken, der ikke foretager 

pensionsopsparing, men disse har typisk en relativ høj dækning som 

følge af folkepensionen alene. Den egentlige restgruppe - altså gruppen 

med lille eller ingen pensionsopsparing og med et pensionsmæssigt 

problem - skal findes i arbejdsstyrken. Personer med et pensionsproblem 

defineres som personer med en så lille pensionsopsparing eller slet ingen 

pensionsopsparing, at det kan resultere i en dækningsgrad på under 50 

pct. eller 60 pct. 

• Størrelsen af restgruppen blandt de 40-49 årige, hvor det kan skønnes, at 

de har et pensionsproblem - dem med en dækningsgrad på 50 pct. eller 

lavere - kan opgøres til ca. 4.100 selvstændige (hvis opsparingen i egen 

virksomhed ikke medtages) og ca. 12.000 lønmodtagere med indkomster 

på over 250.000 kr. Det er i alt ca. 16.100 personer svarende til godt 2,1 

pct. af de 40-49 årige. 

• Hvis der i stedet ses på personer, der ved uændret opsparingsadfærd og 

indkomstforhold vil opnå dækningsgrader på under 60 pct. kan restgruppen 

opgøres til 29.500 personer svarende til ca. 3,9 pct. af de 40-49 årige. 

Det er centralt for den senere pensionsdækning, at pensionsopsparingen 

påbegyndes tidligt, idet der er bedre muligheder for at opnå en høj dækning, 

når der er flere år at spare op i. I relation til antallet af fremtidige pensionister 

helt uden supplerende pensionsindkomst er pensionsopsparingen i de yngre 

år endnu mere væsentlig, idet risikoen for tab af arbejdsevnen er stigende 

med alderen. Der er dermed en risiko for, at den enkelte senere kommer i en 

situation, hvor mulighederne for pensionsopsparingen er mindre gunstige. 

Analysen i dette kapitel viser, at: 

• I de yngre aldersgrupper er der mange, der foretager pensionsopsparing. 

Således er der godt 93 pct. af de 30-39 årige, der foretager en pensionsopsparing, 

og selv blandt de 18-29 årige foretager knap 87 pct. pensionsopsparing. 

Det lover godt for størrelsen af den fremtidige restgruppe.


Størrelsen af restgruppen overvurderes i analysen i dette kapitel. Det skyldes, 

at der ikke inddrages anden opsparing end formel pensionsopsparing. Der er 

imidlertid intet til hinder for, at også fri opsparing f.eks. i hus og opsparing i 

egen virksomhed kan ske i pensionsøjemed. Det er dog ikke sikkert, og 

derfor er disse elementer ikke inddraget i analysen. Der er heller ikke 

medtaget muligheden for som pensionist at modtage en mere gunstig 

boligstøtte, selv om det er en væsentlig indkomstkilde for pensionisterne. Det 

skyldes, at det er meget vanskeligt at forudsige, hvem der som pensionist vil 

modtage boligstøtte. 

5.1. Opgørelse af restgruppen 

Den restgruppe, der forsøges opgjort, er gruppen af personer - i eller uden for 

arbejdsmarkedet - med en lille eller slet ingen pensionsopsparing, som ved 

uændret opsparingsadfærd og indkomstforhold vil opleve en kraftig 

indkomstnedgang ved overgang til pension. 

Det kan være rationelt for den enkelte at undlade at foretage pensionsopsparing 

i et givet år. Det kan være fordi, den enkelte er ung, og derfor har 

etableringsudgifter og lavere løn end senere i livet, eller at indkomsten nu er 

så lav, at det ikke kan svare sig at spare op. Det kan også være udtryk for et 

bevidst valg, at levestandarden som pensionist skal være lavere end nu. Det 

er selvfølgeligt ikke muligt at finde ud af, om udeladelsen af pensionsopsparing 

skyldes et bevidst valg af lavere levestandard som pensionist eller 

skyldes manglende opmærksomhed på levestandarden som pensionist. 

Gruppen, der fuldt bevidst har valgt en meget lavere levestandard som 

pensionister, vil derfor blive medregnet i restgruppen. 

Knap 86 pct. af de i alt knap 3,5 mill.18-66 årige - ca. 3 mill - foretager en 

eller anden form for pensionsopsparing. Godt 1 mio. af disse - svarende til 30 

pct. af de 18-66 årige - har dog alene en mindre pensionsopsparing, f.eks. 

ATP, se tabel 5.1.1. 

101


Tabel 5.1.1. De 18-66 årige fordelt efter størrelsen af pensionsindskud, 

1997. 

ATP og/eller 

indskud i alt under 

Alders- Intet indskud 5.000 kr. Større indskud Alle 

gruppe Personer Pct. Personer Pct. Personer Pct. Personer Pct. 

18-29 116.400 13,3 486.300 55,7 270.600 31,0 873.300 100,0 

30-39 51.400 6,3 217.200 26,8 542.900 66,9 811.500 100,0 

40-49 63.500 8,4 141.600 18,8 549.200 72,8 754.300 100,0 

50-59 109.100 15,5 121.100 17,2 471.900 67,2 702.100 100,0 

60-66 152.700 44,7 77.000 22,5 112.000 32,8 341.700 100,0 

I alt 493.000 14,2 1043.300 30,0 1.946.600 55,9 3.482.900 100,0 

Anm.: Ved opgørelsen af størrelsen af indskud er tjenestemænd medtaget i gruppen med 

større indskud som følge af tjenestemandspensionsordningen. 

Kilde: Egne beregninger på en 3,3 pct. stikprøve af den danske befolkning. 

Det er især blandt de yngre og ældre grupper i de erhvervsaktive aldre, at der 

er mange, der ikke sparer op eller alene har en begrænset opsparing. Det er 

imidlertid også forventeligt, idet der blandt de yngre for eksempel er mange, 

der ikke er færdigtuddannede endnu, eller har store etableringsomkostninger. 

Der er derudover en del, der er omfattet af karensbetingelser i relation til 

arbejdsmarkedspensionerne. Blandt de over 50-årige er der en større del, der 

allerede har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet 1 , og derfor ikke sparer op 

til alderdommen mere. Tallene i tabel 5.1.1 overvurdere derfor restgruppeproblematikken. 

I det følgende undersøges omfanget af pensionsopsparing blandt de 40-50 

årige. Det er med til at mindske de problemer med at vurdere størrelsen af 

restgruppen, der skyldes, at nogle er under uddannelse eller har trukket sig 

tilbage. 

Pensionsindbetalinger følges for en person fra det fyldte 41. år til det fyldte 

50. år i det følgende. Det sker for at få det dynamiske perspektiv i pensionsopsparingen 

med. Det kan hermed undersøges om, det er de samme, der ikke 

spare op år efter år, eller om det er forskellige personer, der ikke sparer op i 

de enkelte år – f.eks. fordi det var et år med stor ledighed for den enkelte, 

eller denne var under uddannelse. Ligeledes vil personer, der trækker sig 

tilbage i perioden, men som før det indbetalte til en pensionsordning, optræde 

med denne pensionsindbetaling. 

1 Der var således blandt de 50-59 årige ca. 96.000, der modtog førtidspension, og ca. 33.000, 

der modtog overgangsydelse pr. 1 januar 1999. Blandt de 60-66 årige var der ca. 89.000, der 

modtog førtidspension, og ca. 136.000, der modtog efterløn 

102


Der ses i første omgang bort fra ATP. Det skyldes, at næsten alle indbetaler 

til ATP på et eller andet tidspunkt. ATP skønner således, at ca. 98 pct. af de 

fremtidige pensionister vil modtage pension fra ATP, så en illustration af, at 

mange indbetaler til ATP, vil ikke bidrage med megen ny information. Der 

forekommer i tabel 5.1.2 en forholdsvist stor andel uden pensionsindbetaling 

netop fordi, at ATP indbetalinger ikke medtages. 

Tabel 5.1.2. De 50 åriges pensionsindbetalinger (ekskl. ATP) 1987-1996. 

Uden pensions- Med pensionsindbetaling 

1996 indbetaling 1996 

----------Pct.---------- 

Andel i alt 29,1 71,0 

Person- Andel uden pensionsindbetaling 1987-95 15,1 0,3 

niveau Gnst. årlig pensionindbetaling 1987-95 ----------Kr.---------- 

- Alle 2.193 14.320 

- Alene dem med indbetaling 4.574 14.376 

----------Pct.---------- 

Andel i alt 19,3 80,7 

Husstands- Andel uden pensionsindbetaling 1987-95 9,7 0,3 

niveau Gnst. årlig pensionindbetaling 1987-95 ----------Kr.---------- 

- Alle 3.032 23.384 

- Alene dem med indbetaling 6.112 23.465 

Anm: Datamaterialet har alene givet mulighed for, at de indbetalinger, der er til 

arbejdsgiveradministrerede ordninger med løbende udbetaling, medtages i årene 87-88 

og 95-96. Det indebærer en undervurdering af både andelen, der indbetaler, og 

størrelsen af indbetalingerne. Det er dog formentligt i stort omfang de samme, der er 

omfattet af arbejdsmarkedspensioner år efter år. Der er derfor ingen grund til at tro, at 

de manglende informationer resulterer i et meget skævt billede af pensionsopsparingen. 

Kilde: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. 

Det, at den enkelte ikke foretager pensionsopsparing i et enkelt år, siger 

meget lidt om den fremtidige pensionsdækning. Således kan denne jo have 

indbetalt pensionsbidrag i de foregående f.eks. 20 år - men undladt at 

indbetale i det undersøgte år på grund af økonomiske problemer eller fordi, 

personen mener allerede at have indbetalt tilstrækkeligt. Det er derfor nok så 

relevant at undersøge, om det er de samme, der ikke foretager pensionsopsparing 

år efter år. 

Der var knap 29 pct. af de 50-årige, som ikke foretog nogen pensionsopsparing 

i 1996, når der ses bort fra ATP. Men hvis de 9 forudgående år 

medtages, halveres denne gruppe. Der var således alene 15 pct., der ikke 

foretog en pensionsopsparing udover ATP fra det fyldte 41. til det fyldte 50. 

år. Godt 19 pct. af de 50 årige befandt sig i husstande, hvor der ikke blev 

foretaget pensionsopsparing udover ATP i 1996. Inddrages de forudgående 9 

år, er det i løbet af hele 10 års perioden alene knap 10 pct. af de 50 årige, der 

103


var i en husstand, der ikke foretog en pensionsopsparing i perioden 2 , se tabel 

5.1.2. Det er dog mest relevant at se på, om personen selvstændigt sparer op 

end på, om husstanden sparer op. I tilfælde af en skilsmisse vil den person i 

husstanden, der ikke selvstændigt sparer op, ikke have pensionsdækning, 

såfremt ægtefællen f.eks. alene er omfattet af en arbejdsmarkedspension med 

løbende udbetaling. 

Da de "nye" arbejdsmarkedspensioner først blev introduceret i løbet af 

perioden, og da indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner med løbende udbetaling 

ikke er medtaget for alle årene på grund af manglende oplysninger, er 

størrelsen af gruppen uden indbetaling overvurderet i forhold til situationen i 

dag. 

Hvem er det, der ikke foretager pensionsopsparing? Det er i meget høj grad 

personer med så lave indkomster, at pensionsopsparing ikke ville være rationel, 

fordi overgangen til folkepension - selv uden en pensionsopsparing - ikke 

vil være forbundet med en indkomsttilbagegang, se tabel 5.1.3. De ca. 15 pct. 

af de 50 årige, der ikke har foretaget pensionsopsparing udover ATP i hele 

tiårs-perioden, har endog en meget lav gennemsnitlig personlig indkomst. 

Det indikerer, at der er mange i gruppen, der ikke har nogen relation til 

arbejdsmarkedet. Den manglende pensionsopsparing for denne gruppe er 

altså mere et arbejdsmarkedspolitisk end et pensionsmæssigt problem, idet 

det er personernes lave indkomst - der formentligt skyldes, de er udenfor 

arbejdsmarkedet - der gør, at de ikke har behov for en pensionsopsparing. De, 

der ikke foretager pensionsopsparing, er endvidere kendetegnet ved en større 

ledighed, hvilket indebærer større indbetalinger til ATP 3 og dermed et mindre 

behov for yderligere opsparing. Gruppen af 50-årige uden pensionsopsparing 

udover ATP har således en skønsmæssig dækningsgrad på 150 pct. For denne 

gruppe vil indkomsten som pensionist altså være større end indkomsten som 

50-årig. Det kan selvfølgelig være, at disse personer på et senere tidspunkt vil 

få en højere indkomst, der vil sænke dækningsgraden og gøre det fornuftigt at 

foretage en pensionsopsparing. Det vil dog så være mere hensigtsmæssigt, at 

pensionsopsparingen foregår på det tidspunkt fremfor på et tidspunkt med en 

meget lav indkomst. 

2 Det vil sige, at nogle personer, der ikke selvstændigt foretager pensionsopsparing, er dækket 

af deres ægtefælle. Det er dog en noget mere usikker - og lavere - dækning end ved 

selvstændig pensionsopsparing. 

3 Ledige skal indbetale dobbelt ATP-bidrag. 

104


Tabel 5.1.3. Pensionsopsparernes økonomiske forhold, 1996. 

3 grupper af 50-årige i 1996 (personer) Med indb. i Uden indb. i Uden indb. i 

1996 

1996 1987-96 

Personlig indkomst (kr.) ......................... 275.713 88.451 44.778 

Ledighedsprocent.................................... 4,1 13,2 11,7 

Andel selvstændige i gruppen (pct.) ....... 8 8 7 

Skønsmæssig dækningsgrad (pct.).......... 56-68 102-111 150 

Anm.: Den skønsmæssige dækningsgrad er den gennemsnitlige dækningsgrad for gifte og 

enlige under to forskellige scenarier. De årlige gennemsnitlige pensionsindbetalinger 

er i begge scenarier som opgjort i tabel 5.1.2, dvs. 14.320 kr. for personer med 

indbetaling i 1996, 4.574 kr. for personer uden inbetaling i 1996 men med indbetaling i 

perioden 1987-95 og 0 kr. for personer uden indbetaling i perioden 1987-96. I det ene 

scenario antages, at der indbetales fra alder 40 til alder 65 - i det andet fra alder 25 til 

alder 65. Dækningsgraden er opgjort som indkomsten efter skat som pensionist sat i 

forhold til indkomsten efter skat i de erhvervsaktive aldre opgjort på baggrund af den 

personlige indkomst i tabel 5.1.3. ATP og SP er ikke medregnet ved opgørelsen af 

dækningsgraden. 

Det er i høj grad førtidspensionister, øvrige personer uden for arbejdsmarkedet 

og selvstændige, der ikke foretager nogen pensionsopsparing. Der er dog 

en del lønmodtagere, der alene har en mindre pensionsopsparing, se tabel 

5.1.4. 

Tabel 5.1.4. De 40-49 årige med lille eller ingen pensionsopsparing, 1997. 

Ingen 

pensionsopsparing 

ATP og/eller indskud 

i alt under 5.000 kr. 

Alle med lille eller 

ingen 

pensionsopsparing 

Personer Pct. Personer Pct. Personer Pct. 

Førtidspensionister......... 35.600 56,1 13.900 9,8 49.500 24,1 

Under uddannelse .......... 800 1,3 3.700 2,6 4.400 2,1 

Selvstændige.................. 15.200 23,9 9.700 6,9 24.800 12,1 

Lønmodtagere................ 1.400 2,2 83.600 59,0 85.000 41,4 

Øvrige ............................ 10.600 16,7 30.800 21,8 41.400 20,2 

I alt................................. 63.500 100,0 141.600 100,0 205.100 100,0 

Anm.: Gruppen øvrige dækker f.eks. over selvpensionerede, privat forsørgede og personer, 

der modtager kontanthjælp i en længere periode og har andre problemer end ledighed. 

De første grupper har ingen væsentlig arbejdsmarkedstilknytning, og de fleste har 

alene en begrænset indkomst. Det skal bemærkes, at kontanthjælpsmodtagerne skal 

indbetale ATP-bidrag. 

Kilde: Egne beregninger på en stikprøve af den danske befolkning fra 1997. 

Når så mange førtidspensionister ikke foretager pensionsopsparing, kan det 

til en vis grad skyldes, at det er pensionsindbetalingerne i 1997, der analyseres. 

Førtidspensionister fik pr. 1 januar 1997 mulighed for at indbetale 

halvt ATP-bidrag, hvor kommunen indbetaler den anden halvdel. Det er en 

gunstig ordning, som mange førtidspensionister - i hvert fald på sigt - må 

105


forventes at benytte sig af. Det skal derudover bemærkes, at der blandt 

førtidspensionisterne vil være en del, der i deres erhvervsaktive karriere har 

indbetalt til en pensionsordning. De kan derfor være omfattet af en pensionsordning, 

der gør, at det ikke vil være rationelt for dem at spare mere op. 

Førtidspensionisterne vil selv uden pensionsopsparing opnå pæne dækningsgrader, 

se tabel 5.1.5. Hvis pensionisten har en supplerende pensionsindkomst 

på 15.000 kr. - f.eks. svarende til en fuld ATP 4 - der udtages ved 

overgangen til folkepension, vil modtagere af højeste førtidspension have en 

dækningsgrad på 70 pct, mens modtagere af forhøjet almindelig førtidspension 

vil have en dækningsgrad på 97 pct. 

Tabel 5.1.5. Dækningsgrader for enlige førtidspensionister. 

Førtidspension 

Årlig 

supplerende 

Højeste Mellemste Forhøjet almindelig Almindelig 

pension (kr.) - - - - - - - - - - - - Pct.- - - - - - - - - - - - 

0 62 75 85 100 

15.000 70 85 97 113 

30.000 79 95 108 126 

Anm.: Dækningsgraden er indkomsten efter skat som folkepensionist sat i forhold til 

indkomsten efter skat som førtidspensionist. De førtidspensionister, der i 1997 overgik 

til folkepension, havde relativt begrænsede pensionsudbetalinger i året for overgangen. 

For langt de fleste lå pensionsudbetalingerne således under 15.000 kr. Størrelsen af 

pensionsudbetalingerne undervurderes dog noget som følge af, at udbetalinger, der 

først påbegyndes ved overgangen til folkepension, i gennemsnit alene optræder med 

halvdelen af deres faktiske årlige værdi. 

For gruppen af selvstændige gælder, at mange af dem vil kunne få forrentet 

deres opsparing bedre i deres egen virksomhed end i en pensionskasse. Det 

kan derfor være rationelt for nogle i denne gruppe ikke at foretage en formel 

pensionsopsparing. Der er dog det problem, at opsparing i form af investering 

i virksomhedens kapitalapparat svarer til at lægge alle æg i samme kurv. Den 

selvstændige med alene pensionsopsparing i egen virksomhed opnår derfor 

ikke den samme sikkerhed for pensionsopsparingen, som hvis opsparingen 

var foretaget i en pensionskasse. 

4 Den maksimale ATP er på ca. 18.000 kr. årligt i 1999. De 40-49 årige i 1997 kan overgå til 

folkepension som 65-årige i årene 2013-2022. ATP-pensionen skal nedreguleres med 20 pct. 

ved udtagning som 65-årig. En pension på niveau med den nuværende maksimale ATPpension 

vil dermed blive reduceret til ca. 15.000 kr. i 1999 prisniveau. Dertil vil i fremtiden 

komme udbetalinger fra SP-ordningen. På den ene side er de 15.000 kr. derfor en 

undervurdering, som følge af at SP-pensionen ikke medregnes og af, at ATP ikke er fuldt 

udbygget endnu. På den anden side kan det være en overvurdering, idet det jo ikke er sikkert, 

at førtidspensionisterne frivilligt vælger at indbetale til ATP efter overgangen til 

førtidspension. 

106


Selv uden opsparing i egen virksomhed er der dog en stor del af de 

selvstændige, der vil kunne opnå pæne dækningsgrader. Dækningsgraden for 

en person med en indkomst som gennemsnittet for de 40-49 årige selvstændige 

uden pensionsopsparing vil således være i størrelsesordenen knap 60 

pct., En selvstændig med en indkomst svarende til gennemsnittet for gruppen 

med kun lille pensionsopsparing vil kunne opnå dækningsgrader på godt 65 

pct., når der indregnes den ventede gennemsnitlige pensionsudbetaling. I 

gruppen af 40-49 årige selvstændige med lille eller ingen pensionsopsparing 

er der dog ca. 4.100, der - fraregnet opsparing i egen virksomhed - alene vil 

kunne opnå dækningsgrader på niveau med eller under 50 pct. Gruppen af 

selvstændige med lille eller ingen pensionsopsparing, der ved uændret 

opsparingsadfærd og indkomstforhold vil opnå dækningsgrader på under 60 

pct., kan opgøres til 6.500 personer, når der ses bort fra opsparing i egen 

virksomhed. 

Tabel 5.1.6. De 40-49 årige lønmodtageres pensionsopsparing 1997. 

Personlig 

Ingen pensions- Indskud under Indskud over I alt 

indkomst 

opsparing 5.000 kr. 5.000 kr. 

1.000 kr - - - - - - - - - - - antal personer- - - - - - - - - - - 

Under 100............... 500 5.600 7.100 13.100 

100 til 150 .............. 600 29.700 40.700 71.100 

150 til 200 .............. 200 25.200 138.700 164.100 

200 til 250 .............. 0 11.400 151.600 163.100 

250 til 300 .............. 0 6.800 75.000 81.800 

300 til 400 .............. 0 3.300 56.000 59.200 

400 til 500 .............. 0 1.200 17.300 18.500 

Over 500................. 0 500 12.200 12.800 

I alt ......................... 1.400 83.600 498.600 583.600 

Kilde: Egne beregninger på en stikprøve af den danske befolkning fra 1997. 

For lønmodtagerne - heriblandt personer med ledighed - gælder, at en stor del 

af de, der kun foretager en mindre pensionsopsparing, er personer med en 

personlig indkomst på under 200.000 kr., for hvem en mindre pensionsopsparing 

- som f.eks. ATP - er nok til at sikre en dækningsgrad på over 60 

pct. ved overgangen til pension, se tabel 5.1.6. 

Der er dog stadig en gruppe på godt 23.000 40-49 årige lønmodtagere, der 

har personlig indkomst på over 200.000 kr., men som kun foretager en lille 

pensionsopsparing. Det svarer til, at knap 4 pct. af de 40-49 årige lønmodtagere 

vil have en dækningsgrad på under 60 pct., hvis der ses bort fra anden 

opsparing. Hvis der ses på de 40-49 årige lønmodtagere med indkomster over 

250.000 kr., er der knap 12.000, der har en lille pensionsopsparing. Denne 

gruppe vil fraregnet anden opsparing skønsmæssigt alene kunne opnå dækningsgrader 

på niveau med eller under 50 pct. 

107


For de 40-49 årige beskæftigede 5 lønmodtagere gælder, at der generelt set er 

færre, der alene har en lille eller ingen pensionsopsparing, desto højere 

uddannelsesniveau, de har. Der er således godt 15 pct. af de kortuddannede, 

der kun har en begrænset pensionsopsparing mod knap 6 pct. af personerne 

med lange videregående uddannelser. Det hænger formentligt blandt andet 

sammen med, at indkomsten også vokser med uddannelsesniveauet. 

I de fleste brancher er der en relativt lille andel (10-20 pct.) af de 40-49 årige 

beskæftigede lønmodtagere, der alene har en lille eller ingen pensionsopsparing. 

I hotel og restauration branchen er der dog en relativt stor andel – 

nemlig knap 35 pct. Hvorimod der blandt lønmodtagere ansat i banker eller 

finansielle virksomheder er en forholdsvis begrænset andel med alene en lille 

eller ingen pensionsopsparing – godt 4 pct. 

Det er endvidere tydeligt, at der blandt de ikke forsikrede lønmodtagere er en 

større andel (ca. 23 pct), der kun har en lille eller ingen pensionsopsparing, 

end blandt medlemmerne af a-kasserne (ca. 11 pct.). Men også blandt 

medlemmerne af Kristelig a-kasse og Pædagogmedhjælpernes a-kasse er der 

med henholdsvis knap 25 pct. og godt 28 pct. en relativt stor andel af de 40- 

49 årige beskæftigede lønmodtager, der alene har en lille eller ingen 

pensionsopsparing. Hvorimod der blandt medlemmerne af a-kasserne for 

sygeplejesker, journalister, akademikere og en del faglærte grupper er en 

relativ lille andel af lønmodtagerne med alene en lille eller ingen pensionsopsparing. 

Der er således kun ca 1 pct. af de 40-49 årige beskæftigede 

sygeplejesker, der alene har en lille eller ingen pensionsopsparing. 

Den manglende opsparing kan være udtryk for manglende viden om, hvilket 

indkomstniveau den enkelte vil have som pensionist, hvis denne ikke sparer 

op. I det omfang, dette er tilfældet, er den manglende opsparing et reelt 

problem, hvorimod det næppe kan karakteriseres som et problem, såfremt 

den manglende opsparing er en følge af en bevidst afvejning imellem 

forbrugsmulighederne som erhvervsaktiv og som pensionist. 

Størrelsen af restgruppen blandt de 40-49 årige, hvor det kan skønnes, at de 

har et pensionsproblem - her defineret som personer med en så lille 

pensionsopsparing, at det kan resultere i en dækningsgrad på 50 pct. eller 

lavere - kan altså opgøres til ca. 4.100 selvstændige (hvis opsparingen i egen 

virksomhed ikke medtages) og ca. 12.000 lønmodtagere – altså i alt ca. 

5 Ved beskæftigede lønmodtagere forstås lønmodtagere der har været i beskæftigelse i 

størstedelen af året (1997). Der foretages denne afgrænsning for at sikre, at eventuelle 

forskelle i pensionsopsparing skyldes uddannelsesniveau, branchetilknytning mv. og ikke 

forskelle i ledigheden. 

108


16.100 personer svarende til godt 2,1 pct. af de 40-49 årige 6 . Det er fortrinsvis 

personer uden for arbejdsstyrken, der ikke foretager pensionsopsparing, 

mens gruppen med lille eller ingen pensionsopsparing og med et pensionsproblem 

skal findes blandt selvstændige og lønmodtagere. 

Analysen viser derudover, at halvdelen af dem, der i det enkelte år ikke 

foretager anden pensionsopsparing end ATP, i løbet af de forudgående 10 år 

har foretaget pensionsopsparing. Det er fortrinsvis personer med meget lav 

indkomst, der år efter år undlader at foretage pensionsopsparing udover 

eventuelle ATP-bidrag. 

Det er selvfølgelig muligt at sikre, at flere vil være omfattet af en pensionsordning 

ved at udbrede arbejdsmarkedspensionerne til flere grupper eller ved 

at etablere flere ordninger eller udbygge de allerede eksisterende offentligt 

administrerede obligatoriske pensionsordninger. Omfanget af en sådan 

indsats skal opvejes mod, at en sådan politik vil mindske fleksibiliteten i 

pensionssystemet. 

Regeringen har ved at øge lediges ATP-bidrag, ved at give førtidspensionister, 

efterlønsmodtagere mfl. muligheden for at indbetale frivilligt ATPbidrag 

og med indførelsen af det særlige pensionsbidrag sikret en forøgelse af 

pensionsdækningenen i fremtiden for såvel de beskæftigede som for de ledige 

og personer uden for arbejdsstyrken. 

Analysen synes foreløbig ikke at pege på noget akut behov for yderligere 

foranstaltninger. 

6 Der vil selvfølgeligt også være nogle i gruppen af 40-49 årige med pensionsindskud på over 

5.000 kr., der alene vil kunne opnå dækningsgrader på niveau med eller under 50 pct. De kan 

dog pga. deres forholdsvis høje pensionsindskud ikke medregnes i restgruppen. 

109

6 


Tilbagetrækningsordningerne 

og arbejdsmarkedet 

Der har i Danmark igennem en årrække været en tendens til, at flere og flere 

trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Den gennemsnitige 

tilbagetrækningsalder er fra 1981 til 1997 faldet med 1 år - fra 62 

år til 61 år 1 . Det er især efterlønsordningen, der har været medvirkende til 

denne udvikling, se figur 6.1. 

Der er næppe nogen tvivl om, at en del af forklaringen på selve tilbagetrækningen 

er de gode muligheder for hovedsageligt offentligt finansieret 

tilbagetrækning. Den stigende udnyttelse af efterlønsordningen kan skyldes, 

at flere sikrer sig, at de er berettigede til efterløn, og at de har en økonomi, 

der muliggør tilbagetrækningen. 

En anden forklaring på den tidligere tilbagetrækning er den voksende velstand. 

Når velstanden øges, så benyttes en del af den voksende velstand til at 

“købe” mere fritid. Det er en effekt, der også kunne observeres ved de 

seneste overenskomstforhandlinger, hvor efterspørgslen efter mere fritid frem 

for højere løn var markant. 

1 

Se Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet 1981-1998, Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked 

1999:37, Danmarks Statistik. 

111


Figur 6.1. Forsørgelsesgrundlag for de 60-66 årige, 1980-97. 

112 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

80 82 84 86 88 90 92 94 96 

Førtidspension Efterløn 

Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Arbejdsstyrken 

Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik 

Der har også i andre europæiske lande været faldende erhvervsfrekvenser for 

de ældre aldersgrupper - altså en tendens i retning af at flere trækker sig 

tilbage før den formelle pensionsalder. En sådan ensartet udvikling i forskellige 

lande med forskellige systemer peger på, at der ikke er nogen entydig 

forklaring på, at flere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Alle 

landene har dog oplevet en stigende velstand, hvilket kan være med til at 

forklare den stigende udbredelse af tidlig tilbagetrækning. Analysen i kapitlet 

viser dog, at: 

• Det er de lande, der har de gunstigste tilbagetrækningsmuligheder, der 

har den største tilbagetrækning. Det antyder, at tilbagetrækningsmønstret 

kan påvirkes. 

Regeringen har som følge af den stigende tilbagetrækning iværksat en række 

initiativer, der skal imødegå den udvikling. 

På efterlønsområdet er tilskyndelsen til at blive længere på arbejdsmarkedet 

øget, og muligheden for gradvis tilbagetrækning forbedret. Det skønnes, at: 

100 

80 

60 

40 

20 

0


• Ændringen på efterlønsområdet kan øge de 60-66 åriges erhvervsfrekvens 

med 6-9 pct.enheder på længere sigt, når ændringerne er fuldt 

gennemført, og alle potentielle efterlønsmodtagere er omfattet af de nye 

regler. En sådan stigning i erhvervsfrekvensen ville i 1998 svare til mellem 

20.000 og 30.000 personer flere personer på arbejdsmarkedet. 

Der er også iværksat en række initiativer for at øge potentielle førtidspensionisters 

beskæftigelse: 

• Samarbejde med arbejdsmarkedets parter om virksomhedernes sociale 

ansvar. 

• Den kommunale opfølgning på sygedagpengesager er fremrykket. 

• Den mere fleksible fleksjobordning, der ligesom den hidtidige 50/50ordning 

har til formål at sikre beskæftigelse til personer med nedsat 

arbejdsevne. 

• Refusionsprocenten på førtidspension er sænket. 

• Den statslige refusion på sygedagpengeudgifter efter 52. sygdomsuge er 

afskaffet. 

• Den virksomhedsrettede revalideringsindsats er styrket. 

Derudover har regeringen iværksat en række seniorpolitiske initiativer, der 

skal skabe øget opmærksomhed om de fortrin og kvalifikationer, som den lidt 

ældre del af arbejdsstyrken er i besiddelse af. 

De seniorpolitiske initiativer kan sammen med efterlønsændringerne, de 

forskellige initiativer i relation til den forudgående indsats på førtidspensionsområdet, 

det voksende uddannelsesniveau og de potentielt bedre 

beskæftigelsesvilkår for den ældre del af arbejdsstyrken i fremtiden være med 

til at sikre, at tendensen mod tidligere tilbagetrækning vendes. Det vil være 

med til at begrænse problemerne med at finansiere de stigende udgifter, som 

følger af at befolkningen bliver ældre. 

Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet indebærer - set i forhold til 

de offentlige finanser - et dobbelt problem, idet der mistes skatte- og 

afgiftsindtægter, når produktionen falder, og samtidigt stiger de offentlige 

overførselsudgifter. På baggrund af undersøgelserne af effekten af efterlønsændringerne 

i dette kapitel kan det skønnes, at: 

• Efterlønsændringerne indebærer, at der på langt sigt kan fastholdes en 

gennemsnitsskat, der ligger 0,4-0,9 pct.enheder lavere end uden efterlønsændringerne. 

113


6.1. Tilbagetrækningssystemet i Danmark og internationalt 

De mest benyttede tilbagetrækningsordninger i Danmark er førtidspension og 

efterløn. Udviklingen i ordningerne er beskrevet i boks 6.1.1. 


Førtidspension er en forsørgelsesydelse, dvs. en ydelse, som beregnes efter 

pensionistens aktuelle evne til at forsørge sig selv. Pensionens størrelse 

reguleres således både på grundlag af indtægts- og samlivsforhold. 

Pensionen tilkendes til personer med nedsat erhvervsevne. Hvilken førtidspension, 

den enkelte tilkendes, afhænger dels af alderen og dels af graden af 

erhvervsevnenedsættelse, jf. tabel 6.1.1. 

Tabel 6.1.1. De forskellige typer førtidspension. 

Type Erhvervsevne Alder Førtidspension Tilgang 

1998 


Ubetydelig 

18-59 år 

60-66 år 

Højeste 

Mellemste 

2.205 

449 

tilkendt af hel- Nedsat med mindst 2/3 18-59 år Mellemste 6.451 

bredsmæssige 

18-59 år Forhøjet 6.063 

årsager Nedsat med mindst ½ 

almindelig 


tilkendt af behovsbestemte 

årsager 

114 

Nedsat med mindst ½ af helbredsmæssige 

og sociale årsager - men 

ikke alene af sociale årsager. Varigt 

60-66 år Almindelig 780 

18-59 år Forhøjet 

almindelig 

1.610 

behov for forsørgelse 60-66 år Almindelig 228 

Sociale og helbredsmæssige forhold 50-59 år Forhøjet 345 

taler for tilkendelse af pension. 

Herunder også sociale forhold 

almindelig 

alene. Der er et varigt behov for 

forsørgelse. 

60-66 år Almindelig 994


Boks 6.1.1. Udviklingen i tilbagetrækningsordningerne i Danmark. 

Førtidspensionssystemets udvikling 

Den første lov om forsikring mod invaliditet er fra 1921. Indtil da blev offentlig hjælp til 

forsørgelse af invalide personer ydet efter den almindelige fattiglovgivning. Der blev - på 

visse nærmere angivne betingelser, herunder medlemskab af en invalideforsikring – indført ret 

til invaliderente for personer, hvis erhvervsevne var nedsat til en tredjedel eller derunder. 

Erhvervsevnens nedsættelse blev målt på, om vedkommende på grund af invaliditet højest var 

i stand til at få en arbejdsindtægt, som var en tredjedel “af det, som legemligt og åndeligt 

sunde personer med lignende uddannelse og i samme egn plejer at fortjene ved arbejde." 

Siden denne første lov er adgangen til førtidspension lempet flere gange, samtidig med at 

finansieringen fuldt ud er overflyttet til skatterne, og ydelserne er blevet gjort 

indkomstafhængige. 

I 1950 blev kriteriet om erhvervsevnetab gjort mere elastisk, så bl.a. sociale momenter fik 

større vægt ved bedømmelsen. I 1960 blev invalidepensionen formelt ophævet som 

forsikringsordning 

Ved førtidspensionsreformen i 1984 blev en række særskilte pensionsydelser lagt ind som en 

integreret del af førtidspensionen. Det gjaldt enkepension fra det 55. år, folkepension til enlige 

62-66 årige kvinder, hustrutillæg til 62-66 årige og førtidig folkepension til de 55-59 årige, 

når særlige sociale og arbejdsmæssige forhold gjorde sig gældende og til de 60-66 årige, når 

svigtende helbred eller andre særlige omstændigheder talte derfor. 

Siden 1984 er der kun sket mindre justeringer af reglerne om førtidspension. De vigtigste 

ændringer er sket i forbindelse med ændringer af beskatningsreglerne, jf. bl.a. bruttoficeringen 

i 1994. 

Efterlønsordningens udvikling 

Efterlønsordningen blev indført i 1979 på baggrund af et udvalgsarbejde fra 1977. Formålet 

var at sikre en bedre fordeling af det eksisterende arbejde, således at flere kom i arbejde, og 

således at arbejdsstyrken fik en bedre aldersmæssig fordeling. Det var ventet, at ordningen 

især ville få betydning for nedslidte arbejdstagere, der havde været beskæftigede med særligt 

fysisk og psykisk krævende arbejde. 

Figur 6.1.1. Antal personer på efterløn, 1979-98. 

1.000 personer 1.000 personer 

160 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

79 81 83 85 87 89 91 93 95 97 

Tilgangen til ordningen var betydelig lige fra starten. Knap 10 år efter indførelsen af 

ordningen var der allerede 100.000 efterlønsmodtagere, jf. figur 6.1.1. 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

115


Førtidspensionen er sammensat af en række ydelser. Det er grundbeløb og 

pensionstillæg, der tildeles alle - dog afhængigt af indkomst og familieforhold. 

Der ydes også personlige tillæg til pensionister, hvis økonomiske 

forhold er særligt vanskelige. Derudover modtager førtidspensionister yderligere 

tillæg afhængigt af graden af erhvervsevnenedsættelsen, jf. tabel 6.1.2. 

Tabel 6.1.2. Førtids- og folkepensionen pr. 1. januar 1999. 

Ydelse Almindelig 

førtidspension 

(beløb i kr.) 

116 

Forhøjet almindeligførtidspension 


Mellemste 

førtidspension 


Højeste førtidspension 


Indkomstafhængig 

Grundbeløb 48.024 48.024 48.024 48.024 Ja 

Pensionstillæg 47.616 47.616 47.616 47.616 Ja 

(reelt enlige) (reelt enlige) (reelt enlige) (reelt enlige) 

21.468 21.468 21.468 21.468 

(andre) (andre) (andre) (andre) 

Førtidsbeløb 12.204 1 

Nej 

Invaliditetsbeløb 23.364 1 

23.364 

1, 2 

19.896 1 

Nej 

1, 2 

19.896 

Erhvervsudyg- 

32.244 

tighedsbeløb 

23.328 2 

Nej 

I alt 3 

69-69.000 90-116.000 103-135.000 126-167.000 

Personligt tillæg f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

f.eks. ca. 

2-3.000 kr. 1 

Ja 

Bistandstillæg 24.408 1 

24.408 1 

24.408 1 

24.408 1 

Nej 

Plejetillæg 48.696 1 

48.696 1 

48.696 1 

48.696 1 

Nej 

Anm.: 1) Ikke-skattepligtig. 

2) 

Invaliditetsbeløbets og erhvervsudygtighedsbeløbets lave satser gives til 

pensionister, hvis ægtefælle ligeledes modtager beløbet. 

3) Ikke-skattepligtige ydelser er angivet til ”før skat værdien” i “I alt” opgørelsen. 

For de nuværende førtidspensionister vil den lavere folkepensionsalder, der 

er aftalt i forbindelse med finansloven for 1999, ikke have betydning, idet de 

fortsat vil modtage førtidsbeløb, invaliditetsbeløb og erhvervsudygtigedsbeløb 

frem til det fyldte 67. år. 

Efterlønsordningen 

Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, der giver 

60-66 årige, der har været medlemmer af a-kassen tilstrækkeligt længe, 

mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en hovedsageligt 

offentligt finansieret ydelse. Efter de hidtidig gældende regler er ydelsen på 

niveau med de maksimale dagpenge i starten, men efter maksimalt 2½ år 

sænkes ydelsen til 82 pct. af de maksimale dagpenge. Personer, der udskyder 

overgangen til efterløn til, de fylder 63 år, og som har mindst 2 års 

dagpengeperiode tilbage, modtager dog 100 pct. af de maksimale dagpenge i 

hele deres efterlønsperiode.


Ordningen var oprindeligt målrettet mod at få den ældre del af arbejdsstyrken 

til at trække sig tilbage for at give plads til de unge, se boks 6.1.1. Det kan 

imidlertid ikke forventes, at en tidligere tilbagetrækning sænker ledigheden 

på længere sigt. Den tidligere tilbagetrækning vil alene indebære en mindre 

samlet beskæftigelse, idet den langsigtede ledighed er bestemt af strukturerne 

på arbejdsmarkedet 2 . I lyset af den demografiske udvikling med et fald i 

befolkningsandelen i de erhvervsaktive aldre, og fordi ordningen sænker 

arbejdsstyrken på længere sigt, er ordningen ændret, så den i større grad giver 

den enkelte en tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet. Men den ældre 

del af arbejdsstyrkens mulighed for tidlig tilbagetrækning er bevaret. 

I afsnit 6.2 sammenlignes den gældende efterlønsordning med den nye efterløn, 

og effekterne af ændringen af efterlønsordningen er nærmere undersøgt. 

Tidlig tilbagetrækning i andre lande 

Der er også i andre europæiske lande mulighed for at trække sig tilbage fra 

arbejdsmarkedet før den formelle pensionsalder. De forskellige tilbagetrækningsordninger 

har medvirket til, at de 55-64 åriges erhvervsdeltagelse er 

forholdsvis lav, se figur 6.1.2. Andelen af de 25-54 årige, der deltager på 

arbejdsmarkedet, ligger til sammenligning i intervallet 75-90 pct. i de 

undersøgte lande. 

Der er dog stor forskel på, hvor meget de ældre i de erhvervsaktive aldre 

deltager på arbejdsmarkedet. I Sverige er erhvervsfrekvensen blandt de 55-64 

årige således knap 70 pct., mens den er godt 30 pct. i Holland. Forskellen 

afspejler dels forskelle i muligheden for tidlig tilbagetrækning og dels 

forskelle i kvindernes historiske erhvervsdeltagelse men også, at pensionsalderen 

i nogle lande er lavere end 65 år. Dette gælder Storbritannien (hvor 

pensionsalderen er 60 år for kvinder) og Frankrig (hvor pensionsalderen 

generelt er 60 år). 

2 Se Finansministeriet(1999) kapitel 6.4. 

117


Figur 6.1.2. Erhvervsdeltagelse blandt de 55-64 årige i udvalgte lande. 

118 

Erhvervsfrekvens 

80 

60 

40 

20 

0 

Sverige 


Danmark 

Finland 

Tyskland 

1971 1983 1996 

Spanien 

Frankrig 

Erhvervsfrekvens 

Anm.: ”1996 tal” for Tyskland er fra 1995, og ”1971 tal” for Spanien er fra 1972. 

Erhvervsfrekvenserne for 1971 er beregnet som en simpelt gennemsnit af mænd og 

kvinders erhvervsfrekvenser. 

Kilde: OECD Employment Outlook, juli 1997 og Labour force statisics 1968-88, 1990 

OECD. 

Erhvervsdeltagelsen har endvidere været faldende i en årrække i de 

undersøgte lande med undtagelse af Sverige. I Sverige er mændenes 

erhvervsdeltagelse også faldet, men her har kvindernes stigende erhvervsdeltagelse 

mere end modvirket faldet i mændenes. Den anderledes udvikling for 

Sverige kan blandt andet skyldes, at mulighederne for tilbagetrækning i 

Sverige ikke synes lige så gunstige som i f.eks. Danmark og Finland. 

Årsagen til faldet i erhvervsdeltagelsen skal blandt andet findes i, at en del af 

den højere velstand benyttes til mere fritid, men også ændringer i 

arbejdsmarkedsforhold, tilbagetrækningsordninger og alderspensionssystemet 

har haft betydning, se boks 6.1.2. 

H olland 

80 

60 

40 

20 

0

Boks 6.1.2. Årsager til den faldende erhvervsfrekvens. 


I The Retirement decision in OECD Countries, Blöndal og Scarpetta, OECD 1998 er faldet i 

de mandlige 55-64 åriges erhvervsdeltagelse i perioden 1971-95 undersøgt nærmere. Af de i 

dette kapitel undersøgte lande er det alene Danmark, der ikke indgår OECD undersøgelsen. 

Det er estimeret, hvordan faldet kan forklares med udviklingen i: 

• Kompensationsgraderne i arbejdsløshedsrelaterede tilbagetrækningsordninger, deciderede 

tilbagetrækningsordninger, førtids/indvalidepensionsordninger og alderspensionen. 

• Arbejdsmarkedsforhold (arbejdsløshed, sammensætning af arbejdsstyrken, andelen af 

arbejdsstyrken der er medlemmer af fagforeninger). 

• Gevinsten i forhold til alderspensionen ved at udsætte tilbagetrækningen. 

Udviklingen i arbejdsløsheden har en betydelig effekt på erhvervsfrekvensen. For de 

undersøgte lande er det specielt i Spanien, at stigende arbejdsløshed har medført et fald i 

erhvervsfrekvensen. Et andet arbejdsmarkedsforhold, der har betydning, er stigningen i 

andelen af yngre i arbejdsstyrken. Det har i perioden været medvirkende til at øge 

konkurrencen om jobbene og dermed sænke de lidt ældres erhvervsdeltagelse. 

Ændringer i kompensationsgraden for arbejdsløshedsrelaterede tilbagetrækningsordninger har 

også påvirket udviklingen. Stigende kompensationsgrader har således været medvirkende til 

faldet i erhversfrekvensen i Finland og Holland. 

Alderspensionssystemet påvirker også erhvervsfrekvensen dels gennem pensionsalderen og 

dels gennem effekten på alderspensionen af tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I 

Frankrig har nedsættelsen af den formelle pensionsalder fra 65 til 60 år således haft en 

betydelig effekt. Nedsættelsen af pensionsalderen i Sverige fra 67 til 65 har også haft en lille 

negativ effekt på erhvervsfrekvensen. 

I Finland og Sverige er gevinsten i forhold til alderspensionen ved at udsætte 

tilbagetrækningen faldet over perioden. Det har været medvirkende til faldet i mændenes 

erhvervsfrekvens. 

Der er stor forskel på, hvordan tilbagetrækningsmulighederne er organiseret i 

de forskellige lande. I Storbritannien sker tilbagetrækningen via mere eller 

mindre gunstige firmaordninger. I Holland er tilbagetrækningsordningerne 

baseret på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Det samme gælder for den 

ene af ordningerne i Frankrig. I Danmark og Finland er der offentlige 

organiserede ordninger, der er udbygninger af arbejdsløshedssystemet. 

Finland har dog ligesom i Spanien, Sverige og Tyskland endvidere indrettet 

alderspensionssystemet, så det giver mulighed for at udtage pensionen før 

den formelle pensionsalder, se boks 6.1.3. 

119


Boks 6.1.3. Tilbagetrækningsordninger i udvalgte lande. 

Særlige regler i relation Egentlige tilbagetræk- Delvis tilbagetrækning 

til arbejdsløshed ningsordninger 

Finland Arbejdsløshedspension Fleksibel alderspension Muligt fra alder 58. 

fra alder 60 ved mindst fra alder 60. 

Arbejdstiden skal redu- 

2 års forudgående ledigceres 

med mellem 16hed. 

28 timer. 

Frankrig 56 årige og ældre kan En ordning for fyrings- Fra alder 55 kan ordnin- 

forblive i dagpenge truede 57 årige og gen benyttes. Det forud- 

systemet til alder 60 – ældre. Og en midlertidig sætter en reduktion af 

pensionsalderen - med ordning der efter 40 års arbejdstiden på 50 pct. 

stærkt slækkede rådig- arbejdsmarkedserfaring Der kan i nogle tilfælde 

hedsforpligtigelse. 59½ giver mulighed for være tale om, at de 

årige kan forblive til tilbagetrækning, hvis reducerede timer skal 

alder 65 uden den stillingen genbesættes. genbesættes med en 

normale løbende 

reduktion af ydelsen. 

anden medarbejder. 

Holland 57½ årige og ældre er Ordninger baserede på Ordninger baserede på 

ikke forpligtet til at søge aftaler mellem arbejds- aftaler mellem arbejds- 

job. Hvis personen har markedets parter, der markedets parter giver 

været på arbejdsmarke- giver beskæftigede mu- mulighed for reduceret 

det tilstrækkelig længe lighed for at trække sig arbejdstid, men alene 

varer dagpengeperioden tidligt tilbage - typisk efter aftale med arbejds- 

til alder 67 

fra alder 60. 

giver. 

Spanien 52 årige eller ældre kan Fleksibelt alderspen- Er en del af alderspen- 

ved udløb af dagpengesionssystem, der giver sionssystemet for de 62perioden 

modtage en mulighed for tilbage- 64 årige. Reduktion af 

særlig ydelse på 75 pct. trækning fra alder 60. arbejdstiden på mindst 

af minimumslønnen. 

50 pct. 

Storbritannien Ingen særlige alders- Firmaordninger, der Ingen ordning, men 

betingede ordninger. muliggør tilbagetræk- arbejde og tidlig aldersning 

fra ca. alder 50. pension kan frit kombineres. 

Sverige Forlænget ydelses- Fleksibelt alderspen- Dels en ordning i relaperiode 

fra alder 55, sionssystem, der giver tion til alderspensions- 

men med sædvanlige mulighed for tilbagesystemet og dels en 

krav i relation til trækning fra alder 61. decideret deltidsordning 

arbejdsmarkedet. 

for de 61-64 årige. 

Tyskland Reduceret alderspension Fleksibel alderspension Den fleksible alderspen- 

til 60-årige og ældre til kvinder (alder 60) og sionen kan udtages 

med 1 års forudgående mænd med mange års delvist og suppleres 

ledighed. 

forudgående arbejde 

(alder 63). 

med erhversindkomst. 

Der er i de fleste lande også etableret mulighed for gradvis tilbagetrækning 

for at få en lavere ydelse, der så skal suppleres med erhvervsindkomst. 

I en del af landene er der endvidere mulighed for, at den ældre del af 

arbejdsstyrken i tilfælde af ledighed kan blive i dagpengesystemet med 

120


reducerede forpligtelser i forhold til arbejdsmarkedet. Derudover forlænges 

dagpengeperioden i nogle lande også for ældre arbejdsløse. På den måde kan 

dagpengesystemet også i nogen grad benyttes som en tilbagetrækningsordning. 

Det er først og fremmest Finland, Frankrig, Holland og Spanien, der 

har indrettet sådanne gunstige muligheder. 

Der er også i Danmark særlige regler for de 55-59 årige i dagpengesystemet. 

Hvis deres ydelsesperiode udløber, og de ved fortsat medlemskab af a-kasse 

og indbetaling til efterlønsordningen vil være berettigede til efterløn ved 

alder 60, så vil de fortsat kunne modtage dagpenge til alder 60 - dog med ret 

og pligt til aktivering. 

I Sverige er der en klart højere erhvervsdeltagelse end i Danmark og Finland. 

Det skyldes en lavere grad af benyttelse af de egentlige tilbagetrækningsordninger, 

mens andelen på førtidspension er forholdsvis ens i de tre lande, se 

figur 6.1.3. Tilbagetrækningsordningerne benyttes i samme omfang i Spanien 

og Holland og Sverige. Den højere erhvervsdeltagelse i Sverige, Danmark og 

Finland end i Holland og Spanien skyldes således ikke benyttelsen af tilbagetrækningsordningerne, 

men at den kvindelige erhvervdeltagelse i Holland og 

Spanien traditionelt har været forholdsvis lav. 

121


Figur 6.1.3. Tilbagetrækningsordninger og arbejdsløshed 60-64 årige, 

1995. 

122 


100 

80 

60 

40 

20 

0 

Sverige D anmark Finland Tyskland Spanien H olland 

Arbejdsløse 

Modtagere af efterløn, tidlig alderspension mv. 

Førtidspensionister 

Anm.: I sammenligningen af de 60-64 åriges brug af tilbagetrækningsordninger i de 

forskellige lande er Storbritannien og Frankrig udeladt pga., at deres lavere 

pensionsalder vanskeliggør en sammenligning for denne aldersgruppe. For Danmark er 

det de 60-66 årige, der indgår ved sammenligningen. 

Kilde: Ministerie van Social Zaken en Werkgelegenheid(1997) og Bundesministerium für 

Arbeit und Socialordnung(1998). 

Et væsentlig element i tilbagetrækningbeslutningen er, hvilken indkomst der 

kan opnås ved tilbagetrækning i forhold til at blive på arbejdsmarkedet - den 

såkaldte nettodækningsgrad 3 . 

I Frankrig, Holland og Tyskland er nettodækningsgraden ca. 80 pct. og 

dermed forholdsvis høj, se figur 6.1.4. Det modsvares i nogen grad af, at 

adgangen til ordningerne er mere restriktiv end i de øvrige lande. De mest 

gunstige ordninger i Storbritannien indebærer en nettodækningsgrad på knap 

80 pct. Det samme gør sig gældende for nettodækningsgraden for lavtlønnede 

i Danmark. Danmark adskiller sig fra de øvrige lande ved, at 

3 

Nettodækningsgraden opgør forholdet mellem indkomsterne, når der er taget højde for 

direkte skatter. 

100 

80 

60 

40 

20 

0


nettodækningsgraden er væsentligt højere for lavtlønnede end for højtlønnede. 

I Sverige og Spanien er nettodækningsgraden ca. 60 pct. I Finland er 

nettodækningsgraden på henholdsvis ca. 50-55 pct. ved tidligere udtagning af 

alderspension og ca. 65-70 pct. ved benyttelse af arbejdsløshedspensionen. 

Figur 6.1.4. Nettodækningsgraden i tilbagetrækningsordningerne 

afhængighed af forudgående løn, 1996. 

Pct. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Lav 

SWE 

Høj 

Lav 

GBR 

Høj 

Lav 

DNK 

Høj 

Lav 

FIN 

Høj 

Lav 

Nettodækningsgrad Nettodækningsgrad for gunstigste ordning 

Anm.: Nettodækningsgraden for de egentlige tilbagetrækningsordninger er opgjort for 

personer med indkomster på henholdsvis 75 pct. (lav), 100 pct. og 150 pct.(høj) af 

gennemsnitslønnen for en produktionsarbejder. For Storbritannien illustrerer forskellen 

mellem de to dækningsgrader udfaldsrummet for dækningsgraden. I Finland er 

gunstigste ordning arbejdsløshedspensionen og den mindre gunstige ordning er tidlig 

udtagning af alderspensionen. For Danmark er dækningsgraden gennemsnittet af 

dækningsgraden over efterlønsperioden. Dette svarer stort set til dækningsgraden ved 

tilbagetrækning før alder 62 ved den nye efterlønsordning. 

Kilde: Hansen (1999c). 

For tilbagetrækningsordningerne i Danmark, Frankrig, Holland og de gunstigste 

ordninger i Storbritannien samt arbejdsløshedspensionen i Finland 

gælder, at tidlig tilbagetrækning ikke sænker den fremtidige alderspension 

væsentligt. I de lande, hvor tilbagetrækningen sker gennem fleksibel alderspension 

(Finland, Spanien og Sverige), samt for mindre gunstige ordninger i 

DEU 

Høj 

Lav 

SPA 

Høj 

Lav 

FRA 

Høj 

Lav 

NLD 

Høj 

Pct. 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

123


Storbritannien gælder, at tidlig tilbagetrækning ved alder 60 betyder, at den 

senere alderspension vil blive 20-35 pct. lavere. 

Det synes umiddelbart, at de mest gunstige muligheder for tilbagetrækning 

findes i Holland 4 , men alligevel benyttes ordningerne ikke i så stort omfang 

som i Danmark og Finland. Det skyldes i vidt omfang, at det først og 

fremmest er mænd, der benytter sig af ordningerne, fordi de ældre kvinder 

ikke har været på arbejdsmarkedet og derfor ikke har haft mulighed for at 

benytte ordningerne. Hvis en lige så stor andel af kvinderne havde benyttet 

sig af tilbagetrækningsmulighederne som blandt mændene, ville tilbagetrækningen 

i Holland sandsynligvis ligge på niveau med Danmark. 

Der synes at være den sammenhæng, at i de lande, der har de mest gunstige 

tilbagetrækningsordninger med høj dækningsgrad, og hvor tidlig 

tilbagetrækning ikke påvirker den senere pension, benyttes tilbagetrækningsordningerne 

mest flittigt. 

6.2. Ændringerne i efterlønsordningen med indførelsen af den 

nye efterløn og konsekvenserne heraf for erhvervsdeltagelsen 

Efterlønsordningen er blevet ændret med det sigte, at tilskyndelsen til at blive 

på arbejdsmarkedet skal øges, og muligheden for gradvis tilbagetrækning 

forbedres. Ændringerne i efterlønsordningen fremgår af boks 6.2.1. 

4 Det er dog alene beskæftigede, der kan benytte sig af ordningerne. 

124

Boks 6.2.1. Den nye efterløn. 


1. Efterlønsbevis 

Beviset sikrer, at de over 60-årige kan blive på arbejdsmarkedet uden at skulle frygte, at 

sygdom resulterer i tab af efterlønsretten samtidig med, at beregningsgrundlaget ikke kan 

forringes ved at fortsætte på arbejdsmarkedet. 

2. Efterlønnens to satser forenkles til en sats 

Det undgås hermed, at efterlønsmodtagerne efter et par år på efterløn går ned i ydelse. Det 

kan være, at tilknytningen til arbejdsmarkedet muligvis er mindre efter et par år på efterløn, så 

det kan være svært at kompensere for indkomstnedgangen ved at tage sig et arbejde. 

Ordningen indebærer derudover, at personer, der overgår til efterløn fra ledighed efter de nye 

regler, ikke stilles dårligere end personer, der overgår fra beskæftigelse. Det er dog ikke 

muligt uden forudgående beskæftigelse at opnå en ydelse på 100 pct. af de maksimale 

dagpenge ved overgang efter alder 62. 

3. Den fleksible enstrengede efterlønsordning 

Efter de hidtidige regler er efterlønsordningen delt i to: Delefterløn og efterløn. Efter de nye 

regler er der kun én efterlønsordning, hvor der er større fleksibilitet i adgangen til at arbejde. 

Det betyder, at der ikke før overgangen til efterløn skal træffes beslutning om, hvilket omfang 

af erhvervsdeltagelse den enkelte ønsker. Den enkelte kan herefter efter behov og lyst udbyde 

sin arbejdskraft i perioder eller i hele efterlønsperioden. 

4. Præmie for erhvervsdeltagelse 

For at øge tilskyndelsen til at blive på arbejdsmarkedet opnås der ret til en efterløn på niveau 

med de maksimale dagpenge i resten af efterlønsperioden efter 2 års fuldtidsarbejde udover 

det tidspunkt, hvor retten til efterløn er opnået. For personer, der fortsætter med at arbejde 

derudover, indføres en præmie på maksimalt ca. 103.000 kr., hvis tilbagetrækningen udskydes 

helt til alder 65. Efter de hidtidige regler opnås retten til efterløn på niveau med de maksimale 

dagpenge i resten af efterlønsperioden først ved alder 63, og der eksisterer ikke en 

præmieordning. 

5. Modregning af pensionsopsparing i efterlønnen 

Efter de hidtidige regler er det alene udbetalinger fra en løbende pension, der er et led i et 

tidligere ansættelsesforhold, som medfører modregning i efterlønnen. Der sker med den nye 

efterløn en ligestilling af alle former for pension, herunder opsparing fra Lønmodtagernes 

Dyrtidsfond. Pensioner fra ATP er dog undtaget. 

Der sker fradrag i efterlønnen for pensionen, uanset om den kommer til udbetaling eller ej. 

For personer, der fortsætter med at arbejde 2 år efter at have modtaget efterlønsbeviset, 

modregnes dog alene udbetalinger fra løbende pension, der er et led i et tidligere ansættelsesforhold. 

For kapitalpensioner opgøres en årlig ydelse ud fra pensionssummen ved det 

60. år. Den årlige ydelse udgør 5 pct. af summen. For livsvarigt løbende pensioner benyttes et 

pensionsbeløb, der svarer til 80 pct. af værdien af den årlige ydelse, der opgøres af pensionskassen 

ved 60-års alderen. 

Der sker ikke fradrag for mindre pensionsformuer, idet den opgjorte årlige ydelse fratrækkes 

et bundfradrag på 10.000 kr. om året. En overgangsordning betyder, at medlemmer, der får 

efterlønsbevis i 1999, 2000, 2001 og 2002, får et bundfradrag på henholdsvis 30.000 kr., 

25.000 kr., 20.000 kr., og 15.000 kr. pr. år i hele efterlønsperioden. 

125


Boks 6.2.1. Den nye efterløn (fortsat) 

Fradraget i efterlønnen udgør for både kapitalpensioner og løbende pensioner 60 pct. af den 

opgjorte årlige ydelse ud over bundfradraget. 

Hvis efterlønsmodtageren vælger at få udbetalt en løbende pension, der er led i et tidligere 

ansættelsesforhold, foretages fradrag for det udbetalte beløb uden bundfradrag, fra det tidspunkt, 

pensionen udbetales. Fradragsprocenten afhænger i dette tilfælde af den efterlønssats, 

man modtager. For medlemmer på 82 pct. af de maksimale dagpengesats er pensionsmodregningsprocenten 

45 pct., for medlemmer på højst 91 pct. af den maksimale dagpengesats er 

modregningsprocenten 50 pct., og for medlemmer på 100 pct. af den maksimale dagpengesats 

er modregningsprocenten 55 pct. 

For at gøre det mere attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet rummer forslaget en 

lempeligere modregning for personer, der venter med at gå på efterløn. 

Personer med et efterlønsbevis, der venter med at gå på efterløn i mindst 2 år, og som har 

arbejdet mindst 3.120 timer, efter den dato efterlønsbeviset virker fra, får kun modregnet 

faktisk løbende udbetalinger, der er et led i et tidligere ansættelsesforhold. 

6. Bidrag til efterlønsordningen og forhøjelse af anciennitetskravet 

Ancinnitetskravet forøges fra de hidtidige 20 år i løbet af de sidste 25 år til 25 år inden for de 

sidste 30 år. Der er indført overgangsregler, der sikrer, at personer, der ville kunne opfylde 

det hidtidige anciennitetskrav, ved fortsat medlemskab af a-kassen og indbetaling af 

efterlønsbidrag også vil kunne opfylde det nye anciennitetskrav. 

Det nuværende a-kassemedlemsbidrag erstattes af et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen 

samt et bidrag til efterlønsordningen. Det samlede bidrag stiger for bedre at kunne finansiere 

og fremtidssikre efterlønsordningen. 

Det er en betingelse for retten til efterløn, at der indbetales såvel a-kasse som efterlønsbidrag. 

Personer, der ikke ønsker at modtage efterløn, kan fravælge efterlønsbidraget. Efterlønsbidraget 

kan overføres til en pensionsordning, såfremt den enkelte ikke ønsker at deltage i 

efterlønsordningen. Efterlønsbidraget kan dog først udbetales ved alder 60. 

De samlede ændringer i efterlønsordningen betyder, at sikkerheden for 

efterlønnen øges som følge af efterlønsbeviset samtidig med, at tilskyndelsen 

til at fortsætte på arbejdsmarkedet øges. Som følge af regelændringerne vil 

62-årsalderen formentligt fremover være et omdrejningspunkt for tidlig 

tilbagetrækning. Med de hidtidige regler trækker langt de fleste - knap 60 pct. 

af efterlønsmodtagerne - sig tilbage allerede ved 60 årsalderen. 

Effekten af den nye efterløn 

AKF og Økonomiministeriet 5 har i samarbejde tilpasset en tidligere 

undersøgelse udført af AKF af overgangen til efterløn således, at den kan 

5 Tilpasningen er sket på foranledning af og er delvist finansieret af Økonomiministeriet. 

Tilpasningen og resultaterne er nærmere beskrevet i Hvordan påvirker efterlønsreformen de 

ældres tilbagetrækningsalder, Danø, Ejrnæs og Husted 1999 (endnu ikke publiceret). 

126


benyttes til at skønne over effekten af dele af efterlønsreformen, se boks 

6.2.2. De elementer, der indgår i undersøgelsen, er: 

• Enstrenget ydelse – henholdsvis 91 pct. og 100 pct. i hele efterlønsperioden 

• Efterløn på niveau med de maksimale dagpenge ved fortsat arbejde 2 år 

efter modtagelse af efterlønsbevis 

• Skattefri præmie for at arbejde videre efter alder 62 

• Modregning af pension ved tidlig tilbagetrækning 

• Nedsættelsen af folkepensionsalderen 

Effekten af efterlønsændringerne opgøres ved at sammenligne de modelberegnede 

tilbagetrækningsaldre før og efter efterlønsændringerne. 

Det, der undersøges, er valget mellem en fuldstændig tilbagetrækning og at 

blive på arbejdsmarkedet på fuldtid. I opgørelsen af effekten af ændringerne 

medtages dermed ikke, hvorledes den øgede fleksibilitet i efterlønsordningen 

vil påvirke arbejdsudbuddet. Der indgår af samme grund heller ikke effekten 

på arbejdsudbuddet af, at det efter de nye regler ikke længere er muligt at 

arbejde 200 timer årligt i efterlønsordningen uden modregning 6 . 

6 Det skal bemærkes, at muligheden for at arbejde 200 timer i den hidtidige efterlønsordning 

heller ikke er medtaget i den statistiske undersøgelse, som skønnet over effekten af 

efterlønsændringerne er baseret på. Det er derfor fuldt konsistent, at muligheden heller ikke 

indrages her. 

127


Boks 6.2.2. Opgørelse af effekten af ændringen af efterlønsordningen. 

Opgørelsen af effekten af efterlønsændringen er baseret på en statistisk undersøgelse af 

overgangen til efterløn i perioden 1989-94. Se Gender Differences in Retirement Behaviour, 

AKF 1998. 

På baggrund af oplysninger om, hvornår overgangen til efterløn sker og om den enkeltes 

situation – f.eks. civilstand, uddannelsesniveau, helbredstilstand, indkomstforhold og ledighed 

- er det estimeret, hvad der får den enkelte til henholdsvis at overgå til efterløn eller at 

udskyde og muligvis helt undlade overgangen. Det er alene valget mellem at blive fuldtid på 

arbejdsmarkedet eller at trække sig helt tilbage, der undersøges. 

Undersøgelsen af effekten af efterlønsreformen sker for standardpersoner - personseksempler 

– der er karakteriseret ved, at de har en løn, der svarer til den gennemsnitlige løn for personer 

med deres alder, køn og uddannelsesniveau. Der er lavet forskellige beregninger for 

standardpersonerne, hvor civilstand, helbredstilstand og ledighedsrisiko varieres. Når det 

antages, at personen er samlevende/gift, er det desværre ikke muligt at inddrage ægtefællens 

indkomstsituation eller undersøge betydningen heraf. Det skyldes, at dette element ikke 

indgik i den oprindelige statistiske undersøgelse, som undersøgelsen her baseres på. 

Det opgøres, hvordan de dele af efterlønsændringerne, der indgår i undersøgelsen, vil påvirke 

den disponible indkomst for standardpersonerne i tilfælde af, at de bliver på arbejdsmarkedet 

og i tilælde af overgang til efterløn. Da en del af efterlønsændringerne består i øget 

modregning for private pensioner, er effekten for standardpersonerne undersøgt for forskellige 

pensionsformuer. Det er antaget, at det er kapitalpensioner, standardpersonerne har, og at 

pensionerne ikke udbetales – det vil sige, at størrelsen af pensionsformuen påvirker ikke den 

disponible indkomst. Det skal ses i lyset af, at forbrug af egen formue nok øger den disponible 

indkomst på et tidspunkt, men så sænker den på et senere tidspunkt, og personen kunne jo 

som sådan også vælge at få kapitalpensionen udbetalt, selv om denne arbejder. Det vil 

derudover også være i modstrid med den statistiske undersøgelse, som denne undersøgelse er 

baseret på, at inddrage pensionsudbetalinger. 

Ud fra den estimerede sammenhæng mellem tilbagetrækningstidspunkt, personens 

karakteristika og de potentielle disponible indkomster i tilfælde af henholdsvis tilbagetrækning 

og forbliven på arbejdsmarkedet kan det for standardpersonerne beregnes, hvordan 

ændringerne i efterlønsordningen via de disponible indkomster vil påvirke tilbagetrækningsbeslutningen. 

Der kan så beregnes en tilbagetrækningsalder efter efterlønsændringerne. 

På tilsvarende vis beregnes en tilbagetrækningsalder før efterlønsændringerne. Forskellen 

mellem de to modelberegnede tilbagetrækningsaldre benyttes som skøn over effekten af 

efterlønsændringerne. 

I bilag 6.1 er forudsætningerne for beregningerne nærmere belyst. 

På længere sigt, når efterlønsændringerne er fuldt gennemført, skønnes 

ændringerne at kunne øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for 

efterlønsberettigede mænd og kvinder uden ledighed med henholdsvis 1-1½ 

år for mænd og 1-2 år for kvinder, se tabel 6.2.1. Det skal bemærkes, at der 

altid vil være en vis usikkerhed ved at benytte folks beslutninger under de 

hidtidige regler til at sige noget om, hvordan de vil reagere på 

regelændringer. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt den eneste 

128


mulighed. Det skal dog bemærkes, at den metode, der er brugt her, er særligt 

velegnet til at undersøge effekten af ændringer, idet de estimerede 

sammenhænge ikke er afhængige af den specifikke efterlønsordning i de år, 

der indgår i undersøgelsen 7 . 

Tabel 6.2.1. Uddannelsesniveau og udskydelsen af tilbagetrækningen 

som følge af fuldt gennemført efterlønsreform. 

Uddannelsesniveau 

Mænd 

Samlevende Enlige 

Kvinder 

Samlevende Enlige 

Kort.............................................. 1,2-1,3 år 1,3 år 1,2 år 1,7 år 

Erhvervsfaglig.............................. 1,3-1,4 år 1,3-1,4 år 1,7-1,8 år 1,9-2,1 år 

Kort videregående........................ 1,3-1,5 år 1,3-1,4 år 2,0-2,2 år 1,8-2,0 år 

Mellemlang/lang videregående.... 1,1-1,3 år 1,0-1,1 år 2,0-2,2 år 1,6-1,7 år 

Anm.: Udskydelsen af tilbagetrækningen er beregnet som forskellen mellem den forventede 

tilbagetrækningsalder efter de nye regler og efter de hidtidige. Beregningerne er for en 

standardperson bosat i hovedstadsregionen. Personen er fuldtidsbeskæftiget uden 

ledighed og har en løn svarende til gennemsnittet for 60-årige med et tilsvarende 

uddannelsesniveau. Det er antaget, at kortuddannede har en pensionsformue på 

henholdsvis 0 og 250.000 kr. som 60 årige. Tilsvarende er det forudsat, at personer 

med en erhvervsfaglig, kort videregående og mellemlang/lang videregående 

uddannelse har pensionsformuer på henholdsvis mellem 250.000 kr. og 500.000 kr., 

mellem 500.000 kr. og 1.000.000 kr. og mellem 1.000.000 kr. og 2.000.000 kr. 


For personer med dårligt helbred vil efterlønsreformen ikke have helt så stor 

en effekt. Det skyldes formentligt, at personer med dårligt helbred har 

sværere ved at klare arbejdet og kan se tilbagetrækningen som en mulighed 

for at få et bedre helbred. Det skønnes, at for en enlig faglært mandlig 

arbejder, der har 11 eller flere årlige lægebesøg, vil effekten af efterlønsændringerne 

være en forøgelse af tilbagetrækningsalderen med 1,2-1,3 år 

mod 1,3-1,4 år i tilfælde af under 4 årlige lægebesøg. 

Personer med stor ledighedsrisiko kan ikke ventes at blive påvirket i samme 

grad af den øgede tilskyndelse til at fortsætte på arbejdsmarkedet. For en 

enlig faglært mandlig arbejder med en årlig ledighed på 15 pct. skønnes 

effekten af efterlønsordningen således at være, at tilbagetrækningen sker 1- 

1,1 år senere end efter gældende regler. Tilbagetrækningen for den samme 

person uden ledighed skønnes derimod at ske 1,3-1,4 år senere end efter 

gældende regler. Forklaringen på forskellen på effekten af efterlønsændringerne 

på tilbagetrækningsalderen for personer med og uden ledighed skal 

blandt andet findes i, at personer med ledighed vil opleve et mindre 

7 Det skyldes, at modellen er formuleret som en strukturel model. Det har den fordel frem for 

en reduceret model, at det er parametrene fra nyttefunktionen, der estimeres, og disse afhænger 

defor ikke af den specifikke ordning. 

129


indkomsttab ved at overgå til efterløn end personer uden ledighed. Det 

vurderes, at modellen ikke kan benyttes til at skønne over effekten for 

personer med større ledighed end 20 pct. Effekten for personer med større 

ledighed er derfor forsigtigt sat til nul. Den samlede effekt af efterlønsordningen 

vil derfor være mindre end for standardpersonerne som opgjort i tabel 

6.2.1. 

En opgørelse af den samlede effekt af efterlønsreformen på de 60-66 åriges 

erhvervsdeltagelse er mere usikker end effekten på stilliserede 

personeksempler. På baggrund af effekten på de stilliserede personeksempler 

og en fordeling af de potentielle efterlønsmodtagere på køn, uddannelsesniveau 

og ledighedsgrad skønnes det, at reformen vil medføre en forøgelse af 

tilbagetrækningsalderen for potentielle efterlønsmodtagere på ca. 0,6-0,9 år 8 

svarende til en forøgelse af arbejdsudbuddet på ca. 20-30.000 personer på 

længere sigt. Effekten er beregnet på baggrund af tilgangen i 1998. I det 

omfang andelen af aldersgruppen, der er berettigede til efterløn, vokser 

og/eller aldersgruppen vokser, vil skønnet over effekten være større. 

Ud over de undersøgte elementer af efterlønsreformen kan de øvrige 

elementer (efterlønsbevis, fleksibel efterløn, bortfald af 200 timersreglen, 

efterlønsbidrag og forøgelse af anciennitetskravet) også tænkes at øge 

arbejdsudbuddet. Således kan efterlønsbeviset øge tilskyndelsen til at blive på 

arbejdsmarkedet, fordi efterlønsretten bevares, selv om man senere bliver 

syg. Fleksibiliteten i den nye efterlønsordning forbedrer derudover muligheden 

for gradvis tilbagetrækning, og den enstrengede efterlønsordning øger 

tilskyndelsen til dette. Derimod vil bortfaldet af muligheden for at arbejde 

200 timer årligt i efterlønsordningen uden modregning i efterlønnen mindske 

tilskyndelsen til at arbejde få timer ved siden af efterlønnen. 

Effekten af efterlønsændringerne kan alternativt vurderes ved at opgøre 

ændringen i den såkaldte "implicitte skat" på fortsat arbejde. Den er defineret 

som den mistede pension mv. ved at arbejde videre sat i forhold til lønnen. 

Der undersøges her i første omgang alene konsekvenser af præmieringsordningen 

for videre arbejde, den lavere folkepensionsalder, den flade efterlønssats 

og modregningen af pensionsindkomst i efterlønnen. Det skal igen 

8 Forskellen mellem de 0,6 og 0,9 år dækker over, at det er usikkert, hvilken tidshorisont de 

potentielle efterlønsmodtagere vil have ved tilbagetrækningsbeslutningen. Forøgelsen på 0,6 

år er i det tilfælde, hvor personerne ved tilbagetrækningsbeslutningen alene inddrager 

perioden frem til alder 65 - den alder hvor en eventuel præmie udbetales. Forøgelsen på 0,9 år 

er opgjort for det tilfælde, at tidshorisonten fortsat er frem til og med alder 66 - det sidste år 

med efterløn efter gældende regler. 

130


bemærkes, at der alene ses på valget mellem fuldstændig tilbagetrækningen 

og at blive på arbejdsmarkedet på fuld tid. Der inddrages altså ikke 

muligheden for gradvis tilbagetrækning. Det skal endvidere bemærkes, at der 

ved opgørelsen af den ”implicitte skat” i første omgang ikke medregnes 

personskatter. Det er dog valgt at korrigere arbejdsindkomsten for arbejdsmarkedsbidrag 

for at gøre indkomsten i arbejde sammenlignelig med 

indkomsten ved tilbagetrækning. 

Der tages som et regneeksempel udgangspunkt i en person med en lønindkomst 

på 250.000 kr. efter arbejdsmarkedsbidrag, der har en pensionsordning 

med løbende ydelser, der ved udtagning ved det fyldte 60. år giver henholdsvis 

0, 30.000 og 60.000 kr. årligt. 9 

Den implicitte skat 10 på at arbejde fra alder 60-66 kan så beregnes under 

antagelse af henholdsvis, at pensionen udtages ved tilbagetrækningen eller, at 

pensionen først udtages ved 67 år. 

Tabel 6.2.2. Den implicitte skat på videre arbejde fra alder 60 til og med 

66. 

Regler Pension 0 30.000 60.000 

Hidtidige 

Opsat 

Faktisk udbetalt 

50,9 

50,9 

50,9 

45,0 

50,9 

39,0 

Nye 

Opsat 


35,5 

35,5 

32,7 

31,1 

28,5 

26,3 


Faldet i den implicitte skatteprocent ligger i størrelsesordenen 10-25 

pct.enheder alt efter størrelsen af løn og pension, se tabel 6.2.2. 

9 De 55-59 årige havde i 1996 en gennemsnitlig pensionsformue på godt 500.000 kr., se Det 

Økonomiske Råd(1998). De 60-åriges gennemsnitlige formue vil som følge af flere års 

indbetaling og forrentningen være noget større. Hvis der tages udgangspunkt i en 

gennemsnitlig pensionsformue på 600.000 kr. placeret som kapitalpension, vil den opgjorte 

pension til brug for efterlønsberegningen være 30.000 kr. (før bundfradrag). 

10 Den implicitte skat på videre arbejde beregnes her som forskellen mellem 1) og 2) sat i 

forhold til den forventede samlede løn i aldrene 60-66 år. 

1) Den samlede efterløn (og pension) fra det fyldte 60. år til og med det fyldte 66. år ved en 

overgang til efterløn som 60-årig 

2) Den reducerede pension fra det fyldte 65. til og med det fyldte 66. år i tilfælde af 

tilbagetrækning som 67-årig plus præmien for senere tilbagetrækning 

Efter de hidtidige regler er beløbet, der opgøres ved punkt 2, 0 kr. Tilskuddet til personer, der 

udsætter overgangen til efterløn til efter det fyldte 62. år, er medregnet bruttoficeret således, at 

størrelserne er sammenlignelige. 

131


Den implicitte skat kan også opgøres inklusive de faktiske personskatter. En 

sådan opgørelse medfører dog først og fremmest et mindre niveauskift, se 

tabel 6.2.3. 

Tabel 6.2.3. Den implicitte skat inklusive personskatter. 

Regler Pension 0 30.000 60.000 

Hidtidige 

Opsat 


56,1 

56,1 

56,1 

50,4 

56,1 

44,6 

Nye 

Opsat 


42,0 

38,7 

39,6 

34,5 

35,6 

29,9 


Overgangen til den nye efterløn indebærer altså umiddelbart en betydelig 

forøgelse af tilskyndelsen til at fortsætte på arbejdsmarkedet og dermed 

udsætte tilbagetrækningen. Det er ikke muligt at fremkomme med en nøjagtig 

vurdering af konsekvensen på arbejdsudbuddet, men på baggrund af en 

“tommelfingerregel” 11 estimeret ud fra erhvervsdeltagelsen i forskellige lande 

kan det skønnes, at den øgede gevinst ved at udsætte tilbagetrækningstidspunktet 

vil øge erhvervsdeltagelsen blandt de 60-66 årige med i størrelsesorden 

3-5 pct.enheder - svarende til 10-15.000 personer. 

11 I OECD(1998) refereres, at en stigning i den gennemsnitlige implicitte skat på videre 

arbejde fra alder 55 til 64 på 10 pct.enheder vil betyde et fald i de mandlige 55 til 64 åriges 

erhvervsfrekvens på ca. 3,5 pct.enheder. Det skal bemærkes, at det kun er ca. 2/3-dele af de 

60-66 årige, der er berettigede til efterløn, og dermed kan påvirkes af efterlønsændringerne. 

132


Figur 6.2.1. Den implicitte skat på et års yderligere arbejde. 

Implicit skat Implicit skat 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 61 62 63 64 65 66 

Hidtidige efterløn Nye efterløn 

Anm.: Den implicitte skat på et års videre arbejde opgør tabet af efterløn og pension ved at 

arbejde et år mere sat i forhold til årslønnen. Beregningen er foretaget for en enlig med 

en lønindkomst på 250.000 kr. og en ikke udbetalt løbende ydelse på 30.000 kr. 


Muligheden for at modtage de maksimale dagpenge i den resterende del af 

efterlønsperioden og samtidigt undgå modregning for potentielle pensionsudbetalinger 

ved at fortsætte med at arbejde til alder 62 indebærer en halvering 

af den implicitte skat på videre arbejde ved 61-årsalderen, se figur 6.2.1. Der 

er derimod ikke stor gevinst ved at udsætte tilbagetrækningen ét år ved alder 

60 med mindre, den enkelte er villig til at udsætte tilbagetrækningen to eller 

flere år. Præmieringsordningen indebærer klart lavere implicitte skatter på et 

års videre arbejde for de 63-64 årige. Den lavere implicitte skat på videre 

arbejde for de 65-66 årige skyldes, at der ved den forudsatte løn kan modtages 

et reduceret grundbeløb ved siden af arbejdsindkomsten. 

De nye efterlønsregler betyder, at de, der ville have trukket sig tilbage ved 

alder 60 og specielt alder 61 under de hidtidige gældende regler, vil have en 

øget tilskyndelse til at udsætte tilbagetrækningen til alder 62. Derudover vil 

tilskyndelsen til at udskyde tilbagetrækningen et år være større for de 63-66 

årige med den nye efterløn end ved den hidtidige efterlønsordning. 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

133


Effekten på arbejdsudbuddet af efterlønsændringerne skønnes altså noget 

højere ud fra undersøgelsen baseret på danske data end ud fra 

sammenhængen mellem den implicitte skat og erhvervsfrekvensen estimeret 

på udenlandske data. Det vurderes, at skønnet baseret på danske data må 

tillægges den største betydning, idet det er baseret på en konkret undersøgelse 

af netop efterlønsordningen. 

Skønnet over effekten af efterlønsændringen i forbindelse med fremsættelsen 

af forslaget om den nye efterløn ligger på samme niveau som i den her 

foretagne undersøgelse baseret på opgørelsen af den implicitte skat. De to 

skøn er dog også i nogen grad baseret på samme materiale, hvorimod 

undersøgelsen på danske data ikke var tilgængelig på daværende tidspunkt. 

Når skønnet i forbindelse med lovforslaget er lavere end det her foretagne 

skøn baseret på danske data, skyldes det i nogen grad, at skønnet i 

forbindelse med lovforslaget alene opgjorde effekten på de 60-64 årige mod 

de 60-66 årige i analyserne her i kapitlet, og at den nye undersøgelse 

indikerer, at de potentielle efterlønsmodtageres tilbagetrækningsbeslutning er 

mere påvirkelig af indkomstændringer end hidtil antaget. 

De forskellige skøn er med til at illustrere, at selv om undersøgelsen på 

danske data må tillægges den største betydning af de to her foretagne 

analyser, så er der en vis usikkerhed om resultatet af undersøgelsen. 

For dansk økonomi og beskæftigelse vil de færre efterlønsmodtagere betyde 

et større arbejdsudbud. Det indebærer en forbedring af de offentlige finanser 

som følge af færre udgifter til efterløn og større skatteindtægter som følge af 

den øgede beskæftigelse. 

Effekten på de offentlige finanser kan måles ved at opgøre den holdbare skat, 

det vil sige den skat, der sikrer, at den offentlige gæld/formue ikke løber 

løbsk på langt sigt. Den holdbare skat er altså den skattesats, der kan 

fastholdes uændret selv på langt sigt. 

134


Figur 6.2.2. Den holdbare skat og ændringen i antallet af efterlønsmodtagere. 

Gennemsnitsskat Gennemsnitsskat 

41,0 

40,5 

40,0 

39,5 

39,0 

38,5 

0 5000 15000 25000 30000 

41,0 

40,5 

40,0 

39,5 

39,0 

38,5 

Anm.: Faldet i antallet af efterlønsmodtagere er antallet af færre efterlønsmodtagere i 2005 

end i en situation med en uændret efterlønsfrekvens. Det er antaget, at det fald i 

efterlønsfrekvensen, som det absolutte fald i 2005 ækvivalerer, fastholdes i resten af 

fremskrivningen. 

Kilde: Egne beregninger på DREAM. Forudsætningerne for beregningerne er nærmere 

beskrevet i kapitel 7. Faldet i antallet af efterlønsmodtagere på 15.000 personer svarer 

til antagelsen i basisscenariet. 

Det indgår i beregningerne, at muligheden for at fastholde en lavere skat 

giver en øget tilskyndelse til at arbejde, hvorved arbejdsudbuddet vokser 

kraftigere end, hvad der direkte følger af de færre efterlønsmodtagere. 

I forhold til en situation med en uændret tilbøjelighed til at overgå til efterløn 

indebærer et fald i efterlønstilbøjeligheden, der i år 2005 svarer til 15.000 

personer 12 , at den holdbare skat i år 2005 og frem er 0,4 pct.enheder lavere. 

12 Et fald i tilbøjeligheden til at overgå til efterløn, der i år 2005 i absolutte størrelser svarer til 

et fald i antallet af efterlønsmodtagere på henholdsvis 5.000, 15.000, 25.000 og 30.000 

personer, svarer i 1998 til et fald i antallet af efterlønsmodtagere på 4.000, 11.000, 19.000 og 

23.000 personer. 

135


Hvis faldet i antallet af efterlønsmodtagere i 2005 er på 30.000 personer, 

bliver faldet i den holdbare skat på 0,9 pct.enheder. Efterlønsreformen bidrager 

dermed væsentligt til at mindske behovet for skattestigninger eller 

formindskelse af den offentlige service i fremtiden. 

6.3. Den fremtidige udvikling i de ældres erhvervsdeltagelse 

Årsagerne til tilbagetrækning skal som nævnt findes dels i ønsket om mere 

fritid og begrænset økonomisk gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet og 

dels i problemer med at klare sig på arbejdsmarkedet som følge af nedslidning-/helbredstilstand, 

arbejdsløshed og manglende omstillingsevne. 

Det er derfor ikke muligt at lave sikre skøn over, hvordan de ældres 

erhvervsdeltagelse vil udvikle sig i fremtiden. Der kan dog udpeges nogle 

tendenser, der hver for sig vil påvirke de 60-64 åriges erhvervsfrekvens. 

De forskellige tendenser er opremset i boks 6.3.1. Det kan dog ikke konkluderes, 

at fordi de fleste effekter trækker i retning af en stigende erhvervsdeltagelse, 

så vil det også være den samlede effekt. Tendenserne er mere 

udførligt undersøgt i det følgende. 

Boks 6.3.1. Den fremtidige erhvervsdeltagelse for de ældre. 

Effekter der skønnes at påvirke den fremtidige erhvervsdeltagelse Effekt på de ældres erh- 

for de ældre i de erhvervsaktive alder 

vervsdeltagelse 

• Generel tendens mod tidligere tilbagetrækning, f.eks. pga. stigende 

livsindkomster og pensionsformuer 

Faldende 

• Større pensionsmodregning i efterlønsordningen med stigende 

pensionsformuer 

Stigende 

• Efterlønsreformen og forbedret forudgående indsats i forhold Stigende – men først og 

til førtidspension 

fremmest et niveau skift 

• Faldende tilgang til arbejdsstyrken Stigende 

• Voksende uddannelsesniveau Stigende 

• Bedre arbejdsmiljø og dermed helbredstilstand Stigende 

Større pensionsudbetalinger 

Det ventes, at pensionsudbetalinger set i forhold til BNP vil mere end 

fordobles frem til år 2040, jf. kapitel 7. 

De større pensionsudbetalinger forbedrer den ældre del af arbejdsstyrkens 

økonomiske muligheder for at trække sig tidligt tilbage. 

Den nye efterlønsordning indebærer dog, at stigende pensioner betyder, at 

den implicitte skat på videre arbejde falder, og det trækker isoleret set i 

136


retning af, at arbejdsudbuddet stiger. Der er dermed en konsekvens af den 

nye efterløn, at stigende velstand ikke nødvendigvis udmønter sig i en stadig 

tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. 

Den isolerede effekt på arbejdsudbuddet som følge af den øgede modregning 

i efterlønnen i tilfælde af en fordobling af pensionsformuen kan kvantificeres 

ved hjælp af de to metoder til undersøgelse af effekten af efterlønsændringerne, 

der tidligere er benyttet. En fordobling af pensionsformuen fra 

600.000 kr. til 1.200.000 kr. vil for en person med en lønindkomst på 

250.000 kr. således indebære et fald i den implicitte skat på videre arbejde på 

4-5 pct.enheder svarende til en forøgelse af de 60-66 åriges erhvervsfrekvens 

på knap 1 pct. Ud fra undersøgelsen på danske data skønnes en fordobling af 

pensionsformuen at ville øge de 60-66 åriges erhvervsfrekvens med godt 1 

pct. Der er altså stor overenstemmelse mellem skønnene over effekten her. 

Tilgangen til arbejdstyrken 

I de kommende år er det små årgange, der kommer ud på arbejdsmarkedet, 

samtidig med at der ikke kan ventes en så kraftig vækst i kvindernes 

erhvervsdeltagelse som hidtil. Der er dog stadig mulighed for, at kvindernes 

erhvervsdeltagelse vil stige i takt med, at forskellen til mændenes 

erhvervsdeltagelse indsnævres. 

Det indebærer på helt kort sigt, at efterspørgslen efter de lidt ældres 

arbejdskraft stiger. På længere sigt vil ligevægten på arbejdsmarkedet dog 

indfinde sig igen. De lidt ældre vil dermed på kort sigt have en lavere risiko 

for ledighed, og en lavere ledighed indebærer en mindre sandsynlighed for, at 

den enkelte overgår til efterløn. Det er således ca. 30 pct. af 

efterlønsmodtagerne, der er overgået til efterløn fra ledighed. En 

undersøgelse fra AKF viser, at såfremt de 60-65 årige ikke bliver udsat for 

ledighed, vil sandsynligheden for overgang til efterløn falde markant, se figur 

6.3.1. 

Der er således ingen tvivl om, at en lavere ledighed alt andet lige vil trække i 

retning af en senere og muligvis endog lavere tilgang til efterlønsordningen. 

137


Figur 6.3.1. Ledighed og sandsynligheden for overgang til efterløn. 

138 

Sandsynlighed Sandsynlighed 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 61 62 63 64 65 

Kvinder med almindelig ledighed Kvinder uden ledighed 

Mænd med almindelig ledighed Mænd uden ledighed 

Kilde: Danø, Ejrnæs og Husted(1998). 

Befolkningens uddannelsesniveau og tilbagetrækningen 

Uddannelsesniveauet kan forventes at have en væsentlig betydning for 

tilbagetrækningstidspunktet, idet personer med længerevarende uddannelser 

er mindre udsat for nedslidning 13 og arbejdsløshed samtidig med, at deres 

økonomiske gevinst ved at fortsætte på arbejdsmarkedet er større. Det kan 

derudover være, at personer med længerevarende uddannelser er mere 

motiverede for at blive på arbejdsmarkedet f.eks. som følge af færre års 

erhvervsdeltagelse. 

For hver ny årgang potentielle efterlønsmodtagere vil der være en større 

andel, der har mellemlange og lange videregående uddannelser, og færre der 

har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, se tabel 6.3.1. 

13 I Ældre og arbejdsliv, 1997 Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning, 

refereres således, at der blandt tilbagetrukne overordnede funktionære alene er 23 pct., der 

angiver at nedslidning havde betydning for tilbagtrækningen, mod 69 pct. blandt de tidligere 

ufaglærte arbejdere. 

50 

40 

30 

20 

10 

0


Tabel 6.3.1. Højeste fuldførte uddannelse fordelt på aldersgrupper, 1998. 

GrundGymna- Faglig Kort Mellem Lang Uoplyst I alt 

skolesial lang 

mv. 

35-39 årige 26 5 37 8 10 6 8 100 

40-44 årige 30 4 34 9 11 6 7 100 

45-49 årige 28 2 41 8 11 6 4 100 

50-54 årige 34 2 40 6 10 5 4 100 

55-59 årige 43 1 36 5 8 4 4 100 

60-64 årige 49 1 33 4 7 3 3 100 

Anm.: Tabellen indeholder alene personer, der ikke er i gang med en uddannelse. 

Kilde: Danmarks Statistik. 

Hvis det antages, at den fremtidige gennemsnitlige tilbagetrækningsalder 

fordelt efter uddannelsestype vil være den samme som i 1997 14 , viser et 

simpelt regneeksempel, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder forøges 

med 1½-2 måneder frem til år 2015-2020 alene som følge af ændringerne i 

uddannelsesmønsteret. Det svarer til en langtsigtet forøgelse af 

arbejdsudbuddet på ca. 4-5.000 personer. Det er dog langt fra sikkert, at det 

fremtidige tilbagetrækningsmønster for de forskellige uddannelsesgrupper vil 

være som i dag. Efterlønsordningen er f.eks. ændret, og ændringerne i 

uddannelsessammensætningen kan også have betydning for arbejdsmarkedssituationen 

for de forskellige uddannelsesgrupper. Beregningen skal derfor 

alene ses som et regneeksempel og ikke som en prognose. 

Helbredstilstand og tilbagetrækning 

I en spørgeskemaundersøgelse 15 blandt 40-69 årige, der har trukket sig 

tilbage fra arbejdsmarkedet, angiver 42 pct., at nedslidning var vigtig eller 

meget vigtig for tilbagetrækningsbeslutningen. Hvis der ses på de enkelte 

tilbagetrækningsordninger gælder, at for førtidspensionisterne skyldes tilbagetrækningen 

i højere grad dårligere helbred og nedslidning end for efterlønsmodtagerne, 

men også blandt efterlønsmodtagerne betyder nedslidning 

dog noget 16 . 

14 I Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning(1997) er den gennemsnitlige 

tilbagetrækningsalder fordelt på uddannelsestyper opgjort i 1997 

15 Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning(1997). 

16 SFI har foretaget en lignende undersøgelse, se Nørregaard(1996). Ved undersøgelsen angav 

52 pct. af de 58 pct., der trak sig tilbage af nødvendighed, at en af grundene var dårligt 

helbred. Der var dog alene 5 pct. af de adspurgte efterlønsmodtagere i undersøgelsen, der 

angav, at deres nuværende helbredstilstand var dårlig. Dertil skal bemærkes, at 18 pct. af 

efterlønsmodtagerne angav, at deres helbredstilstand var forbedret i løbet af de sidste 5 år - 

altså efter overgangen til efterløn. 

139


Godt 82 pct. af alle førtidspensioner 17 tilkendes alene på basis af helbredsmæssige 

årsager, ca. 10 pct. på en blanding af helbredsmæssige og sociale 

omstændigheder, hvor der dog skal være helbredsmæssige problemer, og 

knap 8 pct. på en blanding af helbredsmæssige og sociale omstændigheder, 

hvor der ikke nødvendigvis er helbredsmæssige problemer. 

Helbredet har således en væsentlig betydning ved langt de fleste tilkendelser 

af førtidspension. Blandt de 50-59 årige er sygdomme i bevægelsesapparatet 

den hyppigst forekommende diagnose - henholdsvis 44 pct. og 32 pct. af 

tilkendelserne til kvinder og mænd er baseret på denne diagnose. Det indikerer, 

at dårligt arbejdsmiljø og nedslidning er nogle af årsagerne til tilkendelser 

af førtidspension. 

For tilgangen til efterløn betyder helbredet også en del. Således viser en 

undersøgelse lavet af AKF, at sandsynligheden for at gå på efterløn er lavere 

for personer med få lægebesøg end for personer med mange. 

Det er en målsætning for regeringen, at et bedre arbejdsmiljø skal sænke 

nedslidningen og dermed forbedre helbredstilstanden. En sådan indsats vil 

formentligt især kunne påvirke tilgangen til førtidspensionsordningen, men 

vil herudover også have en mindre betydning for tilgangen til efterlønsordningen. 

17 

Fordelingen for de 3 første kvartaler i 1998 ifølge Den Sociale Ankestyrelses førtidspensionsstatistik. 

140


Bilag 6.1. Forudsætningerne bag efterlønsberegningerne. 

Opgørelsen af effekten af efterlønsændringen tager udgangspunkt i resultaterne 

fra en statistisk undersøgelse af overgangen til efterløn i perioden 1989- 

94, se Danø, Ejrnæs og Husted(1998). Den statistiske undersøgelse er tilpasset, 

så den kan benyttes til at skønne over effekten af efterlønsændringerne. 

Tilpasningen er nærmere beskrevet i Danø, Ejrnæs og Husted(1999). 

Der er på baggrund af de faktiske oplysninger i perioden 1989-94 om, 

hvornår overgangen til efterlønnen er sket, undersøgt, hvad forhold som for 

eksempel civilstand, uddannelsesniveau, helbredstilstand, indkomstforhold 

og ledighed betyder for tilbagetrækningstidspunktet. Det undersøges, hvor 

meget hvert enkelt forhold bidrager med for den enkeltes beslutning om at 

trække sig tilbage. 

Modellen er baseret på, at de potentielle efterlønsmodtagere er såkaldte 

rationelle agenter. Det kan tolkes sådan, at de ved tilbagetrækningsbeslutningen 

inddrager hele den information, de har til rådighed. Det er 

derudover antaget, at deres forventninger til fremtiden er korrekte. Modellen 

er formuleret og estimeret som en strukturel model, det vil sige, at de 

parametre, der estimeres, er parametrene i nyttefunktionen, f.eks. hvordan 

folk vægter fritid i forhold til indkomst. Denne metode betyder, at de 

estimerede parametre ikke afhænger af den specifikke efterlønsordning, der 

var gældende i de undersøgte år. Undersøgelsen er derfor velegnet til at lave 

skøn over, hvorledes de potentielle efterlønsmodtagere vil reagere på 

ændringer af reglerne. 

Hvis de estimerede sammenhænge er stabile over tid, kan de bruges til at 

skønne over konsekvenserne af ændringerne i efterlønnen. For en gruppe af 

potentielle efterlønsmodtagere kan der opgøres en sandsynlighed for, at en 

given person vælger at trække sig tilbage på et givet tidspunkt. Ud fra 

sandsynlighederne kan der herefter beregnes en gennemsnitlig/forventet 

tilbagetrækningsalder for denne person. Der beregnes både et ventet 

tilbagetrækningstidspunkt under de "gamle" efterlønsregler og under de 

"nye" efterlønsregler. 

Beregningsmetoden indebærer, at der er nogle begrænsninger på, hvilke 

elementer af den nye efterlønsordning der kan simuleres effekten af. Det må 

f.eks. fastholdes, at den enkeltes valg står mellem fuld tilbagetrækning fra 

arbejdsmarkedet eller at blive på arbejdsmarkedet, idet gradvis 

tilbagetrækning ikke indgår i den statistiske undersøgelse, som 

simuleringerne er baseret på. Det er med til at øge usikkerheden på de her 

foretagne beregninger. 

141


Der er derfor alene undersøgt konsekvenserne af de dele af efterlønsændringerne, 

der påvirker den disponible indkomst for standardpersonerne i 

tilfælde af, at de bliver på arbejdsmarkedet og i tilfælde af overgang til 

efterløn. Det drejer sig om: 

• Enstrenget efterlønssats 

• Efterløn på niveau med de maksimale dagpenge ved fortsat arbejde til 

alder 62 - dog minimum 2 år efter modtagelse af efterlønsbevis 

• Skattefripræmie for at arbejde videre efter alder 62 

• Modregning af pension ved tidlig tilbagetrækning 

• Nedsættelsen af folkepensionsalderen 

Ud fra den estimerede sammenhæng mellem tilbagetrækningstidspunkt, 

personens karakteristika og de potentielle disponible indkomster i tilfælde af 

henholdsvis tilbagetrækning og forbliven på arbejdsmarkedet kan det for 

standardpersonerne beregnes, hvordan ændringerne i efterlønsordningen via 

ændringerne i de disponible indkomster vil påvirke tilbagetrækningsbeslutningen. 

Det er lagt til grund for beregningerne af standard personernes disponible 

indkomst, at de forskellige personer har en lønindkomst, der svarer til 

gennemsnittet for lønmodtagere med samme alder, køn og 

uddannelsesniveau. Her benyttes Danmarks Statistiks løn oplysningerne. 

Lønningerne er for lønmodtagere uden ledelsesansvar og indeholder ikke 

personalegoder og pensionsindbetalinger. Det betyder, at lønbegrebet er i 

overensstemmelse med det lønbegreb, der indgår i den statistiske 

undersøgelse. Det er antaget, at lønningerne og efterlønnen årligt reguleres 

med 2 pct. realt set. 

Det skal endvidere bemærkes, at der ikke inddrages anden indkomst end 

henholdsvis løn, arbejdsløshedsdagpenge og efterløn ved opgørelsen af de 

disponible indkomster, hvilket er i overensstemmelse med den bagvedliggende 

statistiske undersøgelse. Det indebærer, at det må forudsættes at i de 

tilfælde, hvor den potentielle efterlønsmodtager har en pensionsformue, så er 

denne opsat. Det er endvidere antaget, at pensionsformuen er i form af en 

kapitalpension. 

Der tages ved tilbagetrækningsbeslutningen for gifte/samlevende ikke hensyn 

til ægtefællens indkomst eller tilbagetrækningsbeslutning. Det skyldes, at det 

ikke indgår i den bagvedliggende statistiske undersøgelse. 

142


I beregningerne antages det, at forbrug næste år alene har en værdi for den 

enkelte på 94 pct. af, hvad forbrug i året har. Den lavere værdi af forbrug i 

fremtiden frem for i dag kan forklares med dels, at der er en realrente i 

økonomien og dels, at der er en risiko for at dø. Det er forsøgt at øge værdien 

af fremtidigt forbrug til 96 pct. Det medfører en stigning i effekten af 

efterlønsordningen – stigningen er dog meget begrænset. 

Der skal ved opgørelsen af effekten af ændringen af efterlønsordningen 

træffes et valg om, hvilken tidshorisont den enkelte har for tilbagetrækningsbeslutningen. 

Et element i efterlønsændringerne er jo en nedsættelse af 

folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. I den statistiske undersøgelse, der 

ligger til grund for simuleringerne, er tidshorisonten frem til udløb af 

efterlønsordningen ved alder 67. En mulighed er at fastholde tidshorisonten 

og betragte udbetalingerne af folkepension som 65-årig og 66-årig som en 

slags efterløn, der bare kaldes noget andet, og som har nogle andre 

beregningsregler. 

Der kan dog alternativt argumenteres for, at modellens parametre er estimeret 

alene for efterlønsordningen, og at de derfor ikke er særligt anvendelige til at 

sige noget om tilbagetrækning i perioder, hvor den enkelte vil modtage 

folkepension. Det taler for, at tidshorisonten alene skal være frem til alder 65 

- folkepensionsalderen. Det er dog nødvendigt af beregningsmæssige grunde, 

at medtage den disponible indkomst som 65-årig, idet det er det år, hvor en 

eventuel præmie udbetales. Det vil derfor under alle omstændigheder være 

nødvendigt at medtage mindst et år med folkepensionsudbetaling. Selv om 

indkomsterne som 65-årige medregnes ved tilbagetrækningsbeslutningen, er 

det sidste år, hvor der via modellen beregnes overgangssansynligheder alder 

64. Overgangssandsynligheden til folkepension ved alder 65 og 66 antages så 

at være den samme som sandsynligheden for at overgå til efterløn som 64årig. 

Følgende forhold taler for at bibeholde tidshorisonten til alder 67: 

• Det er den tidshorisont, der er benyttet i den statistiske undersøgelse. 

• En del af den nye efterlønsordning er, at der sker en lempelse af 

modregningen af arbejdsindkomst i folkepensionens grundbeløb for 

netop at øge tilskyndelsen til at fortsætte med at arbejde. Effekten af 

denne del af efterlønsændringen vil således ikke indgå i beregninger, hvis 

indkomsten som 65-årig og 66-årig ikke medtages. 

• De 60-70 åriges tilbagetrækning sker jævnt over hele aldersspektret. 

Folkepensionsalderen på 67 år har således tilsyneladende ikke nogen 

selvstændig effekt på tilbagetrækningen. 

143


Hvis beregningerne baseres på modelberegnede tilbagetrækningssandsynligheder 

alene for aldrene 60-64, så viser beregningerne en mindre effekt af 

efterlønsændringerne, fordi der så ikke medtages, at gevinsten ved at arbejde 

er betydelige større, når valget står mellem at tjene arbejdsindkomst suppleret 

med reduceret folkepension og at modtage folkepensionen end, når valget 

står mellem alene at tjene arbejdsindkomst og modtage efterløn. 

Skøn over effekten på den samlede tilgang til efterlønsordningen og dermed 

arbejdsudbudet for de 60-66 årige i fremtiden 

Der kan på baggrund af skønnet over effekten af efterlønsændringerne for 

standard personerne laves et skøn over effekten på den samlede befolkning. 

Skønnet over effekten i forhold til den samlede tilgang til efterlønsordningen 

sker ved at inddele de potentielle efterlønsmodtagere i grupper, der ligner de 

forskellige standard personer. Det antages så, at effekten af efterlønsordningen 

for gruppen svarer til effekten for den standard person, som de ligner. 

De potentielle efterlønsmodtagere i 1998 opdeles i undergrupper, der 

adskiller sig ved uddannelsesniveau, køn og ledighedssituation. For hver 

undergruppe findes ændringen i tilbagetrækningstidspunktet på basis af en 

standardperson med samme karakteristika. 

Det skal bemærkes, at omregningen fra effekten på tilbagetrækningsalderen 

for stiliserede personeksempler til effekten på arbejdsudbuddet for aldersgruppen 

indebærer en række forsimplende antagelser, der gør, at usikkerheden 

på effekten på arbejdsudbuddet er større end usikkerheden på de stiliserede 

personeksempler. 

Skønnet er baseret på tilgangen til efterlønsordningen i 1998 som opgjort i 

DFA’s Efterløns- og overgangsydelsesstatistik for 1998, juni 1999, hvor 

tilgangen er fordelt på, om den enkelte kommer fra beskæftigelse, ledighed 

eller overgangsydelse og hvilken ledighedsgrad personerne har. Derudover er 

der benyttet en opgørelse af fordelingen af tilgangen på uddannelsesniveau, 

køn, civilstand og ledighed fra lovmodellens store modelbefolkning 1997. 

Det skal bemærkes, at skønnet tager udgangspunkt i året 1998. I det omfang 

en større andel af de 60-årige i fremtiden vil være berettigede til efterløn, 

og/eller antallet af personer i aldersgruppen vokser, vil effekten målt i antal 

flere personer i arbejdsstyrken være større. 

Det er lagt til grund for skønnet, at: 

144


• Der tages udgangspunkt i en årgang 59-årige potentielle efterlønsmodtagere 

i 1998. Der foreligger ikke nogen sikker opgørelse af antallet af 

potentielle 59-årige efterlønsmodtagere. Som et skøn over det maksimale 

antal kan dog benyttes antallet af 59-årige, der var medlemmer af en akasse 

ultimo året før. Det er nemlig ikke sikkert, at de alle vil være 

berettigede til efterløn som 60-årige. Som et minimumsskøn kan 

tilgangen til efterlønsordningen i 1998 benyttes, idet alle de der overgår 

til efterløn per definition er berettigede. Der er dog forskelle på 

årgangsstørrelserne og en dødsrisiko, der gør, at dette er noget forsimplet. 

I beregningerne er et simpelt gennemsnit af antallet af 59-årige akassemedlemmer 

i 1998 (knap 38.000) og tilgangen i 1998 (godt 30.000) 

benyttet som antallet af potentielle efterlønsmodtagere. Det antages, at 

deres - forventede - ledighedssituation svarer til den for dem, der faktisk 

overgik til efterløn i 1998. 

• Der vil i fremtiden - fra 2006 - ikke mere være nogen tilgang fra personer 

med overgangsydelse. Det er antaget, at de, der i 1998 overgik fra 

overgangsydelse, i fravær af overgangsydelsen ville have haft en 

ledighedssituation som de øvrige, der overgår til efterløn. 

• Det antages, at personer med faktiske - og dermed forventede - 

ledighedsgrader på over 200 ikke påvirkes af ændringen af efterlønsordningen. 

Det skyldes, at personer i denne gruppe må forvente, at de 

med en vis sandsynlighed vil risikere at komme i aktivering, hvis de 

fortsætter på arbejdsmarkedet frem til det fyldte 65. år. Aktivering indgår 

imidlertid ikke i modellen, der benyttes til simuleringen af effekten af 

efterlønsordningen. Det er derfor uklart, hvordan dette vil påvirke den 

enkeltes beslutning om overgang til efterløn. Det antages derfor af 

forsigtighedshensyn, at effekten på denne gruppes tilbagetrækningsalder 

af ændringerne i efterlønnen er nul. 

• Effekten for en kortuddannet med givne karakteristika findes som et 

simpelt gennemsnittet af effekten for en kort uddannet med samme 

karakteristika og en pensionsformue på henholdsvis 0 kr. og 250.000 kr. 

Det sker på tilsvarende vis for de øvrige uddannelsesniveauer. For 

erhvervsfagligt uddannede er de benyttede pensionsformuer dog 

henholdsvis 250.000 kr. og 500.000 kr. For personer med en kort 

videregående uddannelse er der benyttet pensionsformuer på 500.000 kr. 

og 1.000.000 kr., og for personer med en mellemlang/lang videregående 

uddannelse er der benyttet pensionsformuer på 1.000.000 kr. og 

2.000.000 kr. 

145

7 

7.1. Indledning 


Dansk økonomi og de flere 

ældre 

Som i de fleste andre vestlige lande, vil antallet af ældre stige væsentligt i 

Danmark frem til midten af dette århundrede, mens der bliver færre i de erhvervsaktive 

aldre. Hvor der i dag er 4½ i den erhvervsaktive alder for hver 

ældre, vil der være under 3 i 2035. Aldringen af befolkningen er en udfordring, 

som stiller krav til det danske pensionsystem og til den økonomiske 

politik i almindelighed. Analyserne i dette kapitel viser således at 

• Aldringen vil betyde en stigning i de offentlige udgifter på godt 4 pct. af 

BNP fra 2005 til 2035. De flere ældre vil øge det offentlige forbrug med 

ca. 2½ pct. af BNP, hvortil kommer en stigning i de offentlige pensioner 

på godt 1½ pct. af BNP. 

Der er derfor behov for en stramning af finanspolitikken enten i form af besparelser 

eller i form af højere skatter. Beregningerne viser, 

• Stramningsbehovet svarer til en permanent reduktion af det offentlige 

forbrug på omkring 0,4 pct. af BNP, eller en permanent stigning i bundskatten 

på ca. 0,8 pct.enheder fra 2005 og frem. Sådan en stramning indebærer, 

at ældreudgifterne kan finansieres, uden at der senere bliver behov 

for indgreb for at begrænse væksten i den offentlige gæld. 

Det er flere faktorer, der gør, at den nødvendige stramning er relativt begrænset: 

147


• Skatteindtægterne vil vokse i takt med, at udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne 

vokser. De større udbetalinger vil isoleret set øge skatteprovenuet 

med ca. 2 pct. af BNP fra 2005 til 2035. Hertil kommer, at 

det offentlige sektor oparbejder et skjult aktiv i form af udskudte skatter i 

pensionskasserne. 

• Det forudsættes, at den samlede reformindsats (efterlønsreform, pinsepakke, 

arbejdsmarkedsreformer mv.) frem til 2005 kan medføre en yderligere 

stigning i arbejdsstyrken på omkring 80.000 personer. Hvis målsætningen 

om større beskæftigelse i 2005 ikke nås, vil det samlede behov 

for finanspolitiske stramninger svarer til en permanent forhøjelse af 

bundskatten med ca. 4 pct.enheder. 

• Arbejdstiden forudsættes at blive på sit nuværende niveau. Hvis den årlige 

arbejdstid mindskes med 2 pct., svarende til en ekstra uges ferie, vil 

kravene til de finanspolitiske stramninger stige yderligere, svarende til et 

permanent løft i bundskatten på mere end 1 pct.enhed. 

Hvis ikke den nødvendige stramning gennemføres, vil den offentlige gæld i 

2050 blive større end det samlede bruttonationalprodukt i Danmark. For bare 

at stabilisere den offentlige gæld på dette nye – højere – niveau, skal finanspolitikken 

strammes svarende til en permanent stigning i bundskatten på 7 

pct. Hvis der ikke føres en tilstrækkelig fremadrettet økonomisk politik, vil 

den danske velfærdsmodel derfor komme under større pres, end den er i dag. 

Der er imidlertid betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet 

med at hæve skatterne, fordi højere skatter betyder lavere beskæftigelse. Ifølge 

modelberegningerne er det eksempelvis sådan, at 

• Hver ekstra krone staten indkræver ved at øge bundskatteprocenten, vil 

give anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på ca. 15 øre. Når 

udgifterne til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske finansieringsomkostning 

altså 1 krone og 15 øre. 

At skønne over udviklingen i samfundsøkonomien mange år frem er forbundet 

med en betydelig usikkerhed. Den finanspolitiske holdbarhed er således 

følsom overfor en række centrale størrelser: 

• En stigning i realrenten på 1 pct.enhed vil mindske kravet til den holdbare 

skat med ca. ½ pct.enhed, fordi pensionsformuen, og dermed de fremtidige 

skatteindtægter, forrentes med realrenten. 

• En højere fertilitet vil betyde en nettobelastning af de offentlige finanser, 

eftersom de kortsigtede merudgifter til pasning, skole og uddannelse me- 

148


re end opvejer de langsigtede gevinster i form af en større arbejdsstyrke. 

Ifølge modelberegningerne vil en stigning i fertiliteten på 0,1 barn per 

kvinde forøge kravet til den holdbare bundskat med 0,2 pct.enheder. 

7.2. De demografiske udviklingstræk 

Den demografiske udvikling i Danmark siden begyndelsen af 1960'erne har 

været præget af 2 fænomener. For det første er tilbøjeligheden til at sætte 

børn i verden faldet markant. Fertiliteten, som angiver hvor mange børn en 

kvinde i gennemsnit føder i løbet af livet, faldt således fra 2,5 i 1961 til 1,7 i 

1998. For det andet er dødeligheden faldet i Danmark, dog primært i de yngre 

aldersklasser. Det betyder, at middellevetiden er steget med ca. 3 år i gennemsnit 

siden begyndelsen af 1960'erne. 

Disse demografiske forskydninger indebærer, at man allerede nu kan danne 

sig et indtryk af ændringerne i den danske befolknings alderssammensætning 

et langt stykke ind i dette århundrede. I tabel 7.2.1. vises ét bud på, hvordan 

aldersfordelingen kan se ud frem til år 2080. Fremskrivningen, som er udarbejdet 

af Danmarks Statistik i efteråret 1999, peger på 2 væsentlige udviklingstræk. 

Tabel 7.2.1. Den demografiske udvikling frem til 2080. 

Befolkning De erhvervsaktive De ældre De meget ældre 

18-64 årige 65-109 årige 80-109 årige 

Antal Indeks Antal Indeks Antal Indeks Antal Indeks 

(1.000) 

(1.000) 

(1.000) 

(1.000) 

1999 5314 100,0 3390 100,0 790 100,0 209 100,0 

2005 5388 101,4 3397 100,2 786 99,4 209 100,2 

2010 5436 102,3 3393 100,1 843 106,6 203 97,1 

2025 5575 104,9 3404 100,4 1046 132,4 240 114,9 

2035 5634 106,0 3291 97,1 1160 146,7 292 140,0 

2040 5633 106,0 3272 96,5 1184 149,8 299 143,0 

2045 5626 105,9 3300 97,3 1172 148,2 317 152,1 

2080 5670 106,7 3379 99,7 1132 143,2 326 156,1 

Kilde: Befolkningsudviklingen frem til år 2100, Befolkning og valg, Statistiske Efterretninger 

1999:15 

Den ene tendens er, at antallet af ældre i Danmark (over 64 år) vil stige med 

50 pct. fra 1999 til 2040. Stigningen i antallet af ældre sætter først rigtigt ind 

efter 2010, hvor de store årgange fra årene efter anden verdenskrig går på 

pension. Danmark har derfor et “demografisk åndehul” i de næste ca.10 år, 

som kan bruges til at skabe forudsætningerne for, at Danmark kan klare udfordringen 

med de flere ældre. 

149


Den anden hovedtendens er, at antallet af erhvervsaktive (18 til 64 årige) 

falder med omkring 3½ pct. fra 1999 til 2040, samt at de erhvervsaktive i 

gennemsnit bliver ældre. Der er derfor en demografisk betinget tendens til, at 

arbejdsstyrken mindskes. Den mindre arbejdsstyrke betyder, at opsparing, 

produktion og skattegrundlag bliver mindre. Faldet i arbejdsstyrken øger 

derfor den udfordring, der består i at sikre et højt velstandsniveau for fremtidens 

ældre. 

Aldringen af befolkningen er en fordelingspolitisk udfordring for Danmark. 

Det skyldes, at der bliver færre erhvervsaktive til at forsørge et stigende antal 

personer uden for arbejdsstyrken. Udfordringens størrelsesorden kan anskueliggøres 

med udviklingen i den demografiske forsørgerbrøk, som angiver 

antallet af personer uden for arbejdsstyrken (dem der skal forsørges) i forhold 

til den erhvervsaktive befolkning i Danmark, jf. figur 7.2.1. 

Figur 7.2.1. Antal ældre og antal unge, i pct. af antallet af mennesker i de 

erhvervsaktive aldre. 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

150 

Pct. Pct. 

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

Forsørgerbrøk Ældrekvote Ungekvote 

Kilde: Befolkningsudviklingen frem til år 2100, Befolkning og valg, Statistiske Efterretninger 

99:15 

Frem til 2040 vil den samlede forsørgerbrøk stige fra ca. 57 pct. til omkring 

72 pct., hvilket svarer til ca. 15 pct.enheder. Det skyldes næsten udelukkende, 

75 

70 

65 

60 

55 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20


at andelen af ældre øges i forhold til antallet af erhvervsaktive i Danmark. 

Hvor der i dag er 4,3 erhvervsaktive for hver ældre, vil der således kun være 

ca. 2,8 i år 2040. Ældreandelen når sit maksimum i årene omkring 2040, 

hvorefter de store årgange, som blev født efter anden verdens krig (den såkaldte 

baby-boom generation), så småt begynder at dø ud. På længere sigt vil 

både ældreandel og forsørgerbrøk være en del større end i dag. 

Aldring er ikke kun et dansk fænomen. Stort set hele den vestlige verden har 

været igennem en udvikling, hvor fødselshyppigheden er faldet og middellevetiden 

er øget. Befolkningsfremskrivninger fra FN viser således at ældrebrøken 

stiger fra ca. 22,7 i 2000 til 43,5 i 2040 i OECD under et. Men der er 

meget store forskelle mellem lande, jf. figur 7.2.2. 

Figur 7.2.2. Ældrebrøken i udvalgte OECD-lande i 2000 og 2040. 

Pct. Pct. 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

Danmark 

USA 

OECD 

Storbritanien 

Frankrig 

Sverige 

2000 2040 

Kilde: World Population Prospects, FN 1999 og Befolkningsudviklingen frem til år 2100, 

Befolkning og valg, statistiske efterretninger 1999:15 

I Japan og Italien er stigningen i ældreandelen særlig kraftig. I Italien vil 

omkring 70 pct. af den voksne befolkning være over 65 år i 2040. Danmark 

er derimod tilsyneladende et af de lande, der rammes mindst af stigende aldring. 

Både ændringen i ældrebrøken frem til 2040 og ældrebrøkens absolutte 

Tyskland 

Japan 

Italien 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

151


størrelse er således mindre i Danmark end i hovedparten af de andre OECDlande. 

7.3. Aldringen og presset på de offentlige finanser 

Den demografiske udvikling indebærer, at den danske velfærdsmodel kan 

komme under pres fra 2 sider. På den ene side vil stigningen i antallet af ældre 

skabe et større udgiftspres. Det stigende antal ældre medfører større udgifter 

til offentlig service som f.eks. plejehjem og hjemmehjælp. Desuden 

øges overførselsindkomsterne på grund af stigende udgifter til blandt andet 

folkepension. Det er vurderingen, at den demografiske udvikling isoleret set 

øger de offentlige udgifter med 4 procent af bruttonationalproduktet i 2005, 

jf. tabel 7.3.1. 

Tabel 7.3.1. Demografisk betinget ændring i de offentlige udgifter i forhold 

til 2005. Opgjort i procent af BNP. 

1998 2005 2010 2025 2035 

I alt ........................................ 0,2 0 0,7 3,4 4,2 

Offentlig service.................... -0,2 0 0,3 1,3 2,5 

Offentlige overførsler............ 0,4 0 0,4 1,8 1,7 

Kilde: Egne beregninger på DREAM samt Økonomiministeriets generationsregnskab fra 

1998. 

På den anden side vil faldet i arbejdstyrken mindske velfærdsstatens samlede 

finansieringsgrundlag. Det er derfor vigtigt at sikre en høj offentlig opsparing 

frem til 2010, så der kan blive råd til at finansiere de stigende ældreudgifter, 

uden at der samtidig overvæltes for store byrder på fremtidens danskere. For 

at nå dette mål, skal der føres en stram finanspolitik de kommende år. Det er 

den økonomiske politik i de næste 5-10 år, som skal fremtidssikre den danske 

velfærdsmodel, jf. afsnit 7.4. 

Det er vigtigt at understrege, at den demografiske udfordring ikke bare er et 

statistisk fata-morgana, som er opfundet for at gennemtrumfe bestemte initiativer. 

Selv om udfordringens størrelsesorden bestemt kan diskuteres, er der 

nemlig ikke tvivl om retningen: Ældrebrøken vil stige frem til 2035. Det ved 

man med forholdsvis stor sikkerhed fordi mange af de mennesker, der er med 

i befolkningsprognoserne frem til midten af det næste århundrede, allerede er 

født. F.eks. er op mod halvdelen af den befolkning, som lever i 2035, i live i 

dag. 

152


7.3.1. Nærmere om aldringen og behovet for offentlig service 

Den offentlige sektor udbyder en lang række serviceydelser til den danske 

befolkning, som er med til at skabe rammerne for den danske velstand og 

velfærd. Det drejer sig f.eks. om ydelser fra sundhedsvæsenet, politi og retsvæsen, 

forsvaret, uddannelsessystemet og den danske ældrepleje. 

Der er stor forskel på, hvilke – og hvor mange – offentlige ydelser hver aldersgruppe 

modtager. Pensionisterne får væsentligt mere offentlig service 

end børn og unge, som igen modtager flere ydelser end personer i de erhvervsaktive 

aldre. For en 90-årig dansker svarede den offentlige udgift til 

individuel service således i gennemsnit til ca. 109.000 kr. i 1998, mens den 

gennemsnitlige udgift til en 50-årig kun udgjorde ca. 17.000 kr. For børn og 

unge lå den gennemsnitlige udgift omkring 50.000 kr. Det fremgår af figur 

7.3.1, som viser aldersfordelingen i de offentlige udgifter til individuel service 

i 1998. 

Figur 7.3.1. Aldersfordelt offentligt forbrug i 1995. Samlet udgift pr. 

person. 

1.000 kr. 1.000 kr. 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

0-16 

17-21 

22-26 

27-31 

32-36 

37-41 

42-46 

47-51 

52-56 

57-61 

Alder 

Ø vrige Undervisning Sundhedsvæsenet Hjemmehjælp Plejehjem 

Kilde: Økonomiministeriets generationsregnskab fra 1998. 

De store offentlige udgifter til ældreservice skal ses i lyset af, at de ældre i 

62-66 

67-71 

72-76 

77-81 

82-86 

87-91 

92-96 

97-101 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

153


gennemsnit har et dårligere helbred end resten af befolkningen. De ældre har 

derfor et særligt behov for pleje, som for en stor del varetages af det offentlige. 

En meget stor del af ældreudgifterne skyldes således, at mange ældre 

mennesker bor på plejehjem, og at plejehjemspladser er relativt omkostningstunge. 

Sandsynligheden for at komme på plejehjem stiger desuden væsentligt 

med alderen for pensionister, som er ældre end 80 år. Hvis udgifterne 

til plejehjem og hjemmehjælp trækkes ud af det aldersfordelte offentlige 

forbrug, så er den gennemsnitlige udgift til hver af de ældre faktisk ikke meget 

større, end for resten af befolkningen i gennemsnit. 

Den offentlige service til børn og unge er primært i form af uddannelse (folkeskole, 

gymnasier mv) og børnepasning i børnehaver, vuggestuer og i 

hjemmeplejen. Udgifterne til disse serviceydelser skal primært opfattes som 

egentlige investeringer, i særdeleshed fordi udgifterne til uddannelse må forventes 

at give et afkast i form af højere fremtidig velstand i Danmark. Uddannelse 

styrker mulighederne for at realisere produktivitets- og velstandsfremskridt. 

Det er ikke hele det offentlige forbrug, som kan fordeles på forskellige aldersgrupper. 

Det aldersfordelte forbrug udgjorde således små 60 pct. af det 

samlede offentlige forbrug i 1998, eller 14½ pct. af BNP i Danmark.. Den 

resterende del af det offentlige forbrug består blandt andet af udgifter til områder, 

der har karakter af ”offentlige goder” 1 som f.eks. forsvar, administration 

og politi. 

Den demografiske udvikling øger behovet for offentlig service i fremtiden. 

Det er en udfordring, som er med til at sætte de offentlige finanser under 

pres. Presset afhænger især af, hvor mange mennesker der bliver ansat i den 

offentlige sektor til at producere serviceydelser. Det skyldes, at lønudgiften 

udgør langt hovedparten af de samlede omkostninger ved at producere offentlig 

service, samtidig med at lønningerne i det offentlige normalt reguleres 

med lønudviklingen i den private sektor. 

I modelberegningerne er det forudsat, at beskæftigelsen i den offentlige sektor 

afhænger af udviklingen i den aldersfordelte offentlige service – og dermed 

af den danske befolknings alderssammensætning. Eksempelvis er det 

forudsat, at kommunerne ansætter 10 pct. flere folkeskolelærere, når antallet 

er skolebørn vokser med 10 pct. Hvis optaget på de danske plejehjem øges 

med 10 pct., skal der tilsvarende ansættes 10 pct. flere til at passe de ældre 

1 Et offentligt gode er en vare eller tjenesteydelse, som har det specielle kendetegn, at når en 

person forbruger ydelsen, reducerer det ikke andre personers mulighed for at forbruge samme 

ydelse. 

154


osv. Det betyder, at den offentlige service som et minimum fastholdes på det 

nuværende niveau, men at eventuelle produktivitetsfremskridt samtidig udmøntes 

i egentlige kvalitetsforbedringer. 

Med disse beregningsantagelser vil det offentlige forbrug vokse med 2½ pct. 

af BNP fra 1998 til 2035. Langt hovedparten af denne stigning sker efter 

2010, og kan især tilskrives større udgifter til ældreydelser fra plejehjem, 

hjemmehjælp og hospitaler. Af den samlede vækst i det offentlige forbrug er 

knap 70 pct. en konsekvens af større ældreudgifter. Men samtidig stiger udgifterne 

til uddannelse og dagpleje med omkring 0,5 pct. af BNP i perioden, 

jf. tabel 7.3.2. 

Tabel 7.3.2. Ændring i det offentlige forbrug fordelt på aldersgrupper. 

Opgjort i pct. af BNP. 

Hele Befolkningen 

Aldersfordelt 

Serviceydelse 

Andel af 

BNP i 

1998 i 

pct. 

Heraf 

Ældre 

Erhvervsaktive 

Børn og unge 

2005 2035 2035 2035 2035 

Plejehjem ...................... 1,4 0,1 0,8 0,7 0,1 0,0 

Dagpleje........................ 0,6 0,0 0,3 0,3 0,0 0,0 

Uddannelse.................... 1,6 0,1 0,2 0,0 0,0 0,2 

Sundhedsvæsenet .......... 4,5 0,1 0,9 0,7 0,2 0,0 

Øvrige alderfordelt........ 1,8 0,0 0,2 0,2 0,1 0,0 

Ikke aldersfordelt .......... 11,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 

I alt................................ 25,5 0,2 2,6 1,8 0,4 0,5 

Kilde: Egne beregninger på DREAM, samt Økonomiministeriets generationsregnskab fra 

1998 

Der er uden tvivl muligheder for at styrke kvaliteten af den offentlige service 

ved at indføre nye teknologier, bedre samarbejdsformer og mere effektive 

styringsinstrumenter i den offentlige sektor. Sådanne fremskridt gavner velfærden 

i Danmark, men de reducerer ikke nødvendigvis presset på de offentlige 

finanser. Det kræver, at produktivitetsfremskridt i den offentlige sektor 

bruges til at reducere den offentlige beskæftigelse. 

Det er vanskeligt at vurdere, hvor stort et produktivitets- og kvalitetspotentiale 

der egentlig er i de offentlige serviceerhverv. Det er eksempelvis umuligt 

at forudsige, hvilke behandlingsmetoder der kommer i anvendelse i løbet 

af de næste 50 år. Men det har vist sig, at mange servicevirksomheder – både 

i offentligt og privat regi - har haft en produktivitetsvækst, som er mindre end 

i fremstillingssektoren, mens lønudviklingen i de 2 hovedbrancher har været 

155


nogenlunde ens. Det betyder, at prisen på serviceydelser er steget i forhold til 

priserne på andre varer. 

Hvis denne udvikling fortsætter, kan der opstå ganske store relative prisstigninger 

på en række offentlige ydelser på langt sigt. Det vil uden tvivl påvirke 

prioriteringen af de offentlige midler og kan måske endda få betydning for 

danskernes incitament til at betale skat. I modsat retning trækker dog, at efterspørgslen 

efter service formentlig stiger relativt kraftigt med velstandsniveauet. 

Der er mange andre forhold, der kan påvirke det offentlige forbrug både i opog 

nedadgående retning. Eksempelvis er der en reel mulighed for at udlicitering, 

tilkøb og brugerbetaling kommer til at spille en stigende rolle i fremtiden. 

Nogle kommuner har allerede taget initiativer til at privatisere offentlige 

kerneområder, f.eks. inden for hjemmeplejen. Det vil som en hovedregel 

reducere presset på de offentlige finanser. 

Udviklingen i det offentlige forbrug afhænger også af danskernes gennemsnitlige 

levetid. I den befolkningsprognose, som anvendes, er det antaget, at 

dødshyppighederne følger samme tendens som i de seneste 10-15 år. Denne 

fremskrivningsmetode giver en stigning i middellevetiden på henholdsvis 0,5 

år for kvinder og 3,5 år for mænd frem til 2040. Forøgelsen af middellevetiden 

indebærer, at der bliver flere ældre, og at der samtidig vil opstå et dobbeltaldringsproblem. 

Det vil sige, at de ældre ikke bare bliver flere, de bliver 

også selv ældre. 

Der er ikke tvivl om, at dobbeltaldringsfænomenet øger presset på de offentlige 

finanser, men det kan være vanskeligt at vurdere effektens størrelsesorden. 

Dobbeltaldring betyder på den ene side, at ældre kan få brug for overførselsindkomster, 

plejehjemspladser og andre former for ældrepleje i længere 

perioder end ved en uændret middellevetid. Længere middellevetider medfører 

også, at der vil være relativt flere meget gamle mennesker, som er meget 

plejekrævende. Presset på finanserne øges også, hvis stigningen i middellevetiderne 

skyldes indførelsen af nye, livstidsforlængende operationer og 

behandlingsformer, som i mange tilfælde er meget udgiftskrævende. 

På den anden side kan en stigning i levetiden være udtryk for, at den aldersspecifikke 

helbredstilstand forbedres. Hvis stigningen i middellevetiden primært 

skyldes en sundere livsstil, vil det reducere de gennemsnitlige udgifter 

til sygehusvæsenet, hjemmehjælp og plejehjem for mange aldersgrupper. 

Således vil behovet for plejehjemspladser måske indtræde på et senere tidspunkt 

i livet, end tilfældet er i vore dage. Der er flere analyser, der tyder på, 

156


at den gennemsnitlige, aldersspecifikke sundhedstilstand for fremtidens ældre 

kan udvikle sig gunstigt primært på grund af en sundere og mere aktiv levevis 

2 . Eksempelvis viser dødsårsagsregisteret, at der gennem de senere år er 

sket en reduktion i antallet af dødsfald forårsaget af hjerte- karsygdomme. 

Det peger på, at danskernes livsstil formentlig er blevet sundere. 

I modelberegningerne er der ikke taget højde for, at mange aldersspecifikke, 

helbredsrelaterede offentlige udgifter kan tænkes at falde, hvis sundhedstilstanden 

generelt forbedres. Det vurderes imidlertid, at hvis stigningen i middellevetiden 

frem til 2040 alene skyldes en generelt forbedret sundhedstilstand, 

så vil det offentlige forbrug som et minimum stige med ca. 2,2 pct. af 

BNP. Det er 0,4 pct.enheder mindre end i grundscenariet, hvor aldersprofilen 

i de offentlige udgifter fastholdes uændret. Denne vurdering bygger på den 

formodning, at dødssandsynlighederne for de forskellige aldersgrupper kan 

bruges som en indikator for det aldersbetingede behov for heldbredsrelaterede 

offentlige ydelser – og dermed for den aldersbetingede sundhedstilstand, jf 

figur 7.3.2. 

2 Kjøller, M. et al. “Sundhed og sygelighed i Danmark 1994 - og udviklingen siden 1987”, 

DIKE 1995 og Schultz-Larsen Jürgensen, K., Avlund, K., Schroll, M. “70-åriges helbred før 

og nu” Ugeskrift for.læger 1990, 152: 2993-97. 

157


Figur 7.3.2. Helbredsrelaterede offentlige serviceudgifter og dødssandsynligheder 

for personer mellem 50 og 100 år. 

158 

Udgift pr. person, 1.000 kr. 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0,00 0,05 0,10 0,15 0,20 0,25 0,30 0,35 

Dødssandsynlighed 

Kilde: Økonomiministeriets generationsregnskab fra 1998 

Udgift pr. person, 1.000 kr. 

Stigningen i middellevetiderne (faldet i dødssandsynlighederne) kan have 

afledte virkninger på de offentlige finanser, som er vanskeligere at opgøre. 

Eksempelvis kan en længere middellevetid være en konsekvens af reduceret 

rygning, hvilket ville mindske de offentlige indtægter fra tobak-afgifter. Tilsvarende 

kan en forventet stigning i restlevetiden isoleret set medføre senere 

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og større opsparing. 

7.3.2. Stigende udgifter til overførselsindkomster 

Den demografiske udvikling har stor betydning for de offentlige udgifter til 

indkomstoverførsler. Der er stor forskel på størrelsen af de offentlige overførsler, 

som de forskellige aldersgrupper modtager. De gennemsnitlige indkomstoverførsler 

til de ældre er meget højere end overførslerne til personer i 

den erhvervsaktive alder, primært på grund af udgiften til folkepension. Den 

stigende ældreandel frem til 2035 giver derfor anledning til en stigning i de 

offentlige indkomstoverførsler. 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0


Den gennemsnitlige indkomstoverførsel til personer over 65 år er 2½ -3 gange 

højere end til personer i den erhvervsaktive alder, se tabel 7.3.3. 

For personer over 80 år er den gennemsnitlige indkomstoverførsel kun lidt 

højere end i aldersgruppen 65-79 år. I sammenligning med udgifterne til det 

offentlige forbrug stiger de gennemsnitlige indkomstoverførsler for pensionister 

derfor væsentligt mindre med alderen. 

Tabel 7.3.3. Gennemsnitlige indkomstoverførsler i 1995. 

Gennemsnitlig udgift pr. person i 

aldersgruppe 

20-64 år 65-79 år 80- år 

Samlede 

udgift 

Mia.kr. 

Udgift i 

pct. af 

BNP 

Sociale pensioner .......... 7.510 65.537 81.449 79,6 8,2 

Efterløn mv. .................. 3.036 8.153 0 14,5 1,5 

Boligsikring/ydelse ....... 1.168 4.324 7.247 7,8 0,8 

Dagpenge mv. ............... 19.549 935 186 63,5 6,6 

Øvrige ........................... 4.664 6.816 7.452 41,2 4,3 

I alt................................ 35.927 85.765 96.334 206,7 21,3 

Anm.: Social pension mv. indeholder folkepension inkl. tillæg samt førtidspension. Efterløn 

mv. er inkl. overgangsydelse. Dagpenge mv. indeholder a-dagpenge, sygedagpenge, 

orlovsydelse samt kontanthjælp. Posten øvrige indeholder børnefamilieydelse, uddannelsesstøtte 

mv. 

Kilde: Økonomiministeriets generationsregnskab 1998. 

Udviklingen i ældreandelen vil medføre en stigning i de offentlige overførsler, 

primært fordi udgifterne til folkepension bliver større. Konkret peger 

fremskrivningen på, at udgifterne til folkepension kan vokse med ca. 2 pct. af 

BNP fra 2005 frem til 2035, hvor presset fra den stigende ældreandel er 

størst. I tabel 7.3.4. er udviklingen i de offentlige overførsler fra 1998 frem til 

2035 dekomponeret i en demografisk komponent, en komponent der måler 

effekten af efterlønsreformen, aftrapningen af overgangsydelsen mv., og en 

komponent som skyldes satsreguleringen af overførslerne. 

159


Tabel 7.3.4. Ændring i overførsler i pct. af BNP fra 1998 til 2035. 

Overførsel Overførs.i Ændring I Demografi Reform- Andet 

pct.af pct. af Effekt effekt 

BNP, 

1998 

BNP 

I alt ................................. 17,0 1,6 3,0 -1,2 -0,2 

Folkepension .................. 4,7 2,0 2,1 0,6 -0,7 

Grundbeløb.................. 3,2 2,0 1,4 0,4 0,2 

Pensionstillæg.............. 1,5 0,0 0,7 0,2 -0,9 

Førtidspension ................ 2,4 -0,1 0,4 -0,5 0,1 

Tjenestemandspension ... 1,1 0,0 0,0 0,0 0,1 

Efterløn........................... 1,4 0,0 0,7 -0,7 0,1 

Overgangsydelse ............ 0,3 -0,3 0,0 -0,4 0,0 

Understøttelse................. 1,5 -0,2 -0,1 -0,2 0,1 

Boligydelse, barsel mv. .. 4,6 0,1 -0,1 -0,1 0,2 

Orlov .............................. 0,4 0,0 0,0 0,0 0,0 

Uddannelsesstøtte........... 0,6 0,0 -0,1 0,0 0,0 

Anm.: “Reformeffekten” er beregnet som den del af væksten i antallet af overførselsindkomstmodtagere, 

der skyldes ændrede frekvenser fratrukket væksten i bruttonationalproduktet. 

“Demografieffekten” angiver væksten i antallet af overførselsindkomsmodtagere 

fratrukket væksten i bruttonationalproduktet og fratrukket den del af de antalsmæssige 

ændringer, der kan henføres til “Reformeffekten”. ”Andet” er beregnet residualt 

som den samlede effekt fratrukket demografi- og reformeffekten. 

“Boligydelser, barsel mv” indeholder desuden delpension, børnefamilieydels, børnetilskud, 

kontanthjælp, friplads til dagindstitution samt sygedagpenge. 

Kilde: Egne beregninger på DREAM 

Samlet set viser tabel 7.3.4., at det primært er den demografiske udvikling, 

der bevirker, at indkomstoverførslerne i 2035 udgør en større del af BNP end 

i 1998. Igennem de seneste år har Regeringen gennemført en række tiltag for 

at reducere antallet af overførselsmodtagere. Arbejdsstyrken forudsættes 

blandt andet derfor at stige med ca. 80.000 personer frem mod år 2005. Af 

reformer kan nævnes efterlønsreformen, udfasningen af overgangsydelsen, 

reduceret tilgang til førtidspension samt arbejdsmarkedsreformerne, der ventes 

at reducerer den strukturelle ledighed yderligere. Disse tiltag ventes samlet 

set at reducerer udgifterne til overførselsindkomster med 1,2 pct. af BNP. 

Det tredje bidrag afspejler indekseringen af de offentlige overførsler. I henhold 

til gældende lovgivning bliver folkepensionen og de fleste andre overførsler 

reguleret med lønudviklingen i den private sektor, korrigeret for indbetalinger 

til ATP, arbejdsmarkedsbidrag og til private, opsparingsbaserede 

pensionsordninger. I fremskrivningen er det som nævnt antaget, at indbetalingerne 

til arbejdsmarkedspensioner øges, hvilket samlet set reducerer væksten 

i overførslerne i forhold til den almindelige lønudvikling. Konkret indebærer 

satsreguleringen således, at samtlige indkomstførsler vokser med ca. 

160


3½ pct. mindre end lønningerne på langt sigt, pga udbygningen af det fundede 

pensionsystem. Men da lønningerne i fremskrivningen vokser med ca. 6½ 

pct. mere end BNP, bidrager satsreguleringen til, at indkomstoverførslerne i 

2035 vil udgøre en større del af BNP. 

Satsreguleringsloven indeholder en passus om, at den årlige opregulering af 

overførslerne skal reduceres med 0,3 pct., hvis lønningerne stiger mere end 

2,3 pct. om året, og at de 0,3 pct. herefter overføres til satsreguleringspuljen. 

I beregningen er der set bort fra denne nedjustering af væksten i overførslerne, 

og overførslerne følger derfor nogenlunde lønningerne i den private sektor. 

Hvis reguleringen af satsen foretages som anført i lovgivningen, og satsreguleringepuljen 

bruges til almene besparelser, vil væksten i udgiftspresset 

være mindre end i fremskrivningen 3 . 

Udgifterne til folkepension består dels af udgifter til folkepensionens grundbeløb 

og dels af udgifter til diverse tillæg. I fremskrivningen er der taget 

højde for, at pensionstillæggene er indkomstafhængige. Efterhånden som 

arbejdsmarkedspensionsordningerne udbygges, antages at det kun er den del 

af befolkningen, der ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspension, der vil 

være berettiget til at få udbetalt pensionstillæg, jf. boks 7.3.1. Dette bidrager 

isoleret set til, at udgifterne til pensionstillæg ventes at falde med ca. 1 pct. af 

BNP. Den demografiske udvikling og nedsættelsen af pensionsalderen til 65 

år i 2005 ventes imidlertid at opveje denne effekt, således at udgifter til pensionstillæg 

ventes at udgøre samme andel af BNP i 2035 som i 1998. 

3 Det skal nævnes, at reguleringen af overførslerne reelt foregår med den 2 år laggede lønudvikling, 

hvilket der er set bort fra i beregningerne. Desuden reguleres progressionsgrænserne i 

skattesystemet efter samme regler som overførslerne – dog ikke for så vidt angår korrektioner 

for overførsler til satsreguleringspuljen. 

161


Boks 7.3.1. Regulering af pensionstillægget. 

I takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionsordningerne vil fremtidens pensionister få 

stigende indkomster. Dette bidrager isoleret set til, at udgifterne til folkepension reduceres, 

idet ca. 1/3 af udgifterne gives i form af indkomstafhængige tillæg. 

I fremskrivningen er folkepensionens grundbeløb indekseret som de øvrige offentlige overførsler, 

mens det gennemsnitlige pensionstillæg i fremskrivningsperioden både skal satsreguleres 

og aftrappes i takt med udbygningen af arbejdsmarkedspensionsordningerne. 

I fremskrivningen er det antaget, at 25 pct. af befolkningen ikke er omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, 

og på langt sigt ( i 2065) vil det kun være disse personer, der vil 

være berettiget til pensionstillægget. Det er imidlertid et forsigtigt skøn over andelen af 

berettigede, da det må anses for en reel mulighed, at mere end 75 pct. af befolkningen i 2065 

vil være omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, f.eks. ved at reducere tilgangen til 

førtidspension og vedvarende kontanthjælp yderligere. 

Kilde: DREAM 

Med gennemførelsen af efterlønsreformen i efteråret 1998 forventes antallet 

af efterlønsmodtagere i 2035 at ligge på niveau med 1998, på trods af aldringen 

af befolkningen. Dette skyldes dels at pensionsalderen er nedsat til 65 år, 

hvorved et stort antal personer i alderen 65-66 år registreres som pensionister 

i stedet for efterlønsmodtagere i 2035. I fremskrivningen er det desuden forudsat, 

at efterlønsreformen reducerer tilgangen til efterløn med i størrelsesordenen 

15.000 personer frem til 2005, da det økonomisk set er blevet mere 

attraktivt at udskyde tilbagetrækningsalderen. 

Skønnet svarer til den vurdering, der ligger til grund for den seneste finanslov. 

I denne rapport er der imidlertid offentliggjort en analyse, som peger på 

at denne vurdering nok er i den forsigtige ende, jf. afsnit 6.2. Udgifterne til 

efterløn i 2035 ventes at udgøre nogenlunde samme andel af BNP som i 

1998. 

Med udfasningen af overgangsydelsen vil antallet af overførselsindkomstmodtagere 

reduceres med i størrelsesordenen 40.000 personer frem til 2005. I 

samme periode ventes opstramningen af tilkendelse af førtidspension at medføre 

et fald på ca. 35.000 personer. 

7.4. Finanspolitikken og de fremtidige udfordringer 

Regeringens flerårige økonomiske strategi i Danmark 2005 sigter blandt 

andet på at skabe finanspolitisk plads til at finansiere det demografisk betingede 

pres på de offentlige budgetter, som tager til i styrke efter 2010. På kort 

sigt er det derfor nødvendigt at fastholde en stram linie i finanspolitikken, så 

den offentlige gæld og rentebyrden på gælden kan blive nedbragt. 

162


I dette afsnit sættes fokus på de finanspolitiske udfordringer, nu hvor regeringen 

har gennemført reformer af arbejdsmarkedet og af det danske skattesystem, 

som styrker mulighederne for at finansiere de flere ældre. Beregningerne 

er foretaget på en økonomisk model, DREAM, der er særligt velegnet til 

at belyse aldringsspørgsmålet og konsekvenserne af forskellige finanspolitiske 

reaktioner 4 . Desuden trækker beregningerne på en række forudsætninger 

omkring befolkningsudviklingen, reguleringen af de offentlige ydelser, opsparingsadfærd, 

rente, vækst og meget mere. De centrale forudsætninger er 

illustreret i boks 7.4.1. 

Boks 7.4.1. Nogle overordnede beregningsforudsætninger. 

Modelberegningerne er foretaget på en ny version af DREAM-modellen, med udgangspunkt 

i foreløbige nationalregnskabstal fra 1998. 

De offentlige udgifter 

• De offentlige overførsler reguleres med den modelberegnede satsreguleringsprocent. 

• Den offentlige beskæftigelse udvikler sig i takt med det aldersfordelte offentlige forbrug. 

Den del af det offentlige forbrug, der ikke er aldersfordelt, udgør en konstant andel 

af bruttoværditilvæksten. 

• Lønningerne i det offentlige følger lønningerne i det private. Produktivitetsfremskridt 

udmøntes i højere kvalitet. 

De offentlige indtægter 

• Der anvendes 2 forskellige finansieringsregler. I ”grundscenariet” - eller pay-as-you-go 

scenariet – finansieres ældreudgifterne ved at ændre bundskatten hvert eneste år, således 

at den offentlige gæld udgør en konstant andel af bruttoværditilvæksten hvert år. I 

scenariet med “holdbar skat”, ændres bundskatten en gang for alle, således at finanspolitikken 

er holdbar (ved de givne indtægts- og udgiftsregler). 

Arbejdsmarkedspensioner, rente og vækst 

• Det antages, at de overenskomstområder der i øjeblikket betaler omkring 6 procent af 

lønnen gradvist udbygges, så indbetalingerne når op på 9 procent af lønningerne. 

• Det antages, at der er et tvungent opsparingselement i arbejdsmarkedspensionerne, som 

f.eks. skyldes likviditetsbegrænsninger. 

• Den nominelle rente er 5½ pct. og inflationen er 1½ pct. Realrenten før skat er derfor 4 

pct. 

• Væksten (de Harrod-neutrale tekniske fremskridt) svarer til 1½ procent om året. 

Figur 7.4.1. viser et modelberegnet bud på den ”finansieringsklemme”, som 

den offentlige sektor står overfor på grund af aldringen af befolkningen. Beregningen 

– som kaldes “grundcenariet” i det følgende – forudsætter at finanspolitikken 

indrettes, således at den offentlige nettogæld udgør en kon- 

4 Tak til DREAM-gruppen fra Danmarks Statistik, som udvikler modellen og har bidraget med 

værdifuld rådgivning. En oversigt over DREAM-modellens egenskaber kan rekvireres hos 

DREAM. 

163


stant andel af bruttoværditilvæksten i alle år efter 2005. Finansieringen af 

velfærdsydelserne foregår altså efter et “pay-as-you-go” princip, fordi de 

offentlige udgifter skatte-finansieres i det år udgifterne falder. 

Figur 7.4.1. Skatteprovenu i pct. af BNP og krav til den effektive indkomstskat 

på lønindkomst i fremskrivningen. 

164 

Pct. Pct. 

52 

51 

50 

49 

48 

47 

46 

45 

44 

95 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

Skatteindtægter frem til 2080 

Skatteindtægter ved 2005-satser (ekskl. skat af pensionsudbetalinger) 

Skatteindtægter ved 2005-satser 


Figuren viser, at det samlede skattetryk skal stige fra knap 47 pct. af BNP i 

2005 til godt 51 pct. i 2035 – dvs. en stigning på godt 4 pct.enheder. Det er 

det krav, der stilles, hvis ældreudgifterne skal finansieres løbende af de indkomster, 

der skabes i Danmark. På længere sigt vil finansieringsbehovet være 

lidt mindre, fordi ældrebrøken som nævnt falder efter 2035, hvor baby-boom 

generationen fra efterkrigsårene forventes at dø ud. 

Udgifterne til de ældre finansieres blandt andet af en ganske pæn vækst i den 

samlede skattebase, som isoleret set øger skatteindtægterne med omkring 2 

pct. af BNP fra 2005 til 2035. Hovedparten af denne stigning i skattebasen 

skyldes udbygningen af de opsparingsbaserede pensionsordninger, som beskattes 

på udbetalingstidspunktet (de udskudte skatter), jf. afsnit 7.5. 

52 

51 

50 

49 

48 

47 

46 

45 

44


Stigningen i skattebasen kan ikke dække hele det offentlige finansieringsbehov 

frem til midten af det næste århundrede. Hvis det offentlige ydelsesniveau 

skal fastholdes uden at gælden øges, er det derfor nødvendigt at sætte 

skatterne op med, hvad der svarer til 2 pct. af BNP. I beregningen bruges 

bundskatten til at skabe de nødvendige offentlige indtægter. Bundskattesatsen 

skal derfor øges med 3½ pct.enheder fra 2005 til 2035, hvor presset fra det 

stigende antal ældre er størst. 

7.4.2. Pay-as-you-go strategiens svagheder 

På lidt længere sigt er det ikke nødvendigvis hensigtmæssigt at bruge en finansieringsregel, 

som sigter på at fastholde en uændret offentlig gældskvote. 

Pay-as-you-go finansiering af velfærdsydelserne vil nemlig medføre store 

variationer i skattetrykket over tid, fordi befolkningen aldres og pensionssystemet 

er under opbygning. Det er uheldigt af 3 grunde. 

For det første kan pay-as-you-go systemet give anledning til betydelig omfordeling 

af indkomst og forbrug mellem forskellige generationer. For det 

andet kan det være vanskeligt at foretage en samlet vurdering af finanspolitikkens 

stramhedgrad, når udgifterne skattefinansieres, i det år de falder. Det 

er således afgørende for den langsigtede tilrettelæggelse af finanspolitikken, , 

at den offentlige sektor kan svare alle sine fremtidige forpligtelser, uden at 

det på et tidspunkt bliver nødvendigt at sætte skatterne op (eller reducere 

udgifterne) for at stabilisere udviklingen i den offentlige gæld. Finanspolitikken 

skal altså være holdbar. Det er derimod ikke så afgørende om udgifterne 

finansieres i det år de falder - og om den offentlige gæld er konstant over tid. 

For det tredje kan der være samfundsøkonomiske omkostninger forbundet 

med at have et meget varierende skattetryk frem for et mere konstant skattetryk. 

Det kan således være fordelagtigt at stræbe efter et stabilt skattetryk 

frem for et stabilt offentligt gældsniveau. 

7.4.3. Den finanspolitiske holdbarhed 

Det er en overordnet målsætning, at finanspolitikken skal være holdbar. Når 

finanspolitikken er holdbar, kan den offentlige sektor betale alle sine fremtidige 

udgifter til folkepension, tjenestemandspensioner, lønninger til de ansatte 

osv., uden at der senere bliver behov for skattestigninger eller reduktioner 

i det offentlige serviceniveau for at stabilisere udviklingen i den offentlige 

gæld. 

Som en indikator for den finanspolitiske holdbarhed er det valgt at bruge den 

holdbare skattesats. Den holdbare skattesats er den konstante gennemsnitlige 

165


beskatning af personlig indkomst, som sikrer, at nutidsværdien af alle fremtidige, 

offentlige indtægter præcis svarer til nutidsværdien af de fremtidige 

udgifter og værdien af den offentlige gæld. Ændringer i den holdbare skattesats 

kan fortolkes som ændringer i bundskatten, se boks 7.4.2. 

Hvis den holdbare indkomstskat er større end den skat, der gælder i 2005, er 

det tegn på, at der er behov for yderligere finanspolitiske stramninger (i form 

af skattestigninger eller reduktioner i det offentlige serviceniveau). Ellers vil 

den offentlige gæld “løbe løbsk” på langt sigt. På et eller andet fremtidigt 

tidspunkt bliver det derfor nødvendigt at stramme op, men med større omkostninger 

end hvis man havde gjort det tidligere. 

Regeringens strategi frem til 2005 skal blandt andet sikre, at Danmark står 

godt rustet, når aldringen sætter ind. Gennemføres strategien som planlagt er 

det et vigtigt skridt i den rigtige retning. Men det kan ikke udelukkes, at der 

vil være behov for yderligere stramninger også efter 2005. Med de anvendte 

forudsætninger svarer denne – ekstra – stramning til en stigning i bundskatten 

på 0,8 pct.enheder fra 2005 og frem, hvis finanspolitikken skal gøres langtidsholdbar. 

Den holdbare skattesats er altså ca. 0,8 pct.enheder større, end 

den der gælder, når pinsepakken er helt indfaset. Det fremgår af figur 7.4.2, 

som viser den effektive, gennemsnitlige skat på personlig indkomst i scenarierne 

med holdbar skat og med løbende (pay-as-you-go) finansiering. 

Boks 7.4.2. Den holdbare skat og bundskatten. 

Den holdbare skat angiver, hvad den gennemsnitlige beskatning af personlig indkomst skal 

være, for at den offentlige sektor kan svare sine forpligtelser. Den personlig indkomst består 

af lønindkomster (efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag og pensionsbidrag), overførselsindkomster 

samt udbetalinger fra pensionsordninger. Den personlige indkomst (fratrukket 

overskud af virksomhed) udgjorde i 1998 godt 670 mia.kr., Derfor vil en forhøjelse af 

den holdbare skattesats med 1 pct.enhed give skatteindtægt på ca. 6½-7 mia.kr. 

Når pinsepakken er fuldt indfaset, vil skattebasen for bundskatten være lig den personlige 

indkomst fratrukket værdien af personfradraget. For 1998 svarer det til en skattebase på ca. 

650 mia.kr. 

En stigning på 1 pct.enhed i den holdbare skattesats kan derfor fortolkes som en stigning i 

bundskatten på 1 pct.enhed. 

I scenariet, hvor kun lønmodtagerne bidrager til finansieringen, antages det, at overførselsindkomster, 

der i 1998 udgjorde ca. 160 mia.kr., friholdes fra stigningen i beskatningen. 

166


Figur 7.4.2. Gennemsnitlig skat på personlig indkomst i scenarierne med 

”holdbar skat” og ”pay-as-you-go” finansiering. 

Pct. Pct. 

43 

42 

41 

40 

39 

38 

37 

36 

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

Indkomstskat i grundforløb 'Holdbar' indkomstskat 


Dette stramningsbehov er af en moderat størrelsesorden. De holdbare skattesatser 

i år 2005 er således kun en lille smule større end de skattesatser, der 

gælder i dag. Desuden vil der efter år 2005 gå endnu 5 år, før aldringen af 

befolkningen rigtig sætter ind. Der vil således være yderligere 5 år, som kan 

bruges til at konsolidere de offentlige finanser - udover det, der er forudsat i 

modelberegningen. 

Der er specielt 2 elementer i den økonomiske politik frem til 2005, som afgørende 

styrker den finanspolitiske holdbarhed. Det ene element er arbejdsmarkedspolitikken. 

Det er regeringens målsætning, at reformerne på arbejdsmarkedet 

samlet set øger arbejdsudbuddet med ca. 80.000 personer frem til 2005. 

Denne stigning i arbejdsudbud (og beskæftigelse) medfører større skattebase 

og reducerer udgifterne til offentlig forsørgelse 5 . 

5 

Regeringens strategi frem til 2005 er beskrevet indgående i Danmark 2005 – en god start på 

et nyt århundrede, Regeringen 1999. 

43 

42 

41 

40 

39 

38 

37 

36 

167


Det andet element er finanspolitikken. I beregningen reduceres den samlede 

offentlige nettogæld fra i størrelsesordenen 25 pct. af BNP til 15 pct. af BNP 

i 2005. Denne gældsudvikling er udtryk for en væsentlig formueopbygning, 

idet der samtidig akkumuleres offentlige midler i pensionskasserne i form af 

udskudte skattebetalinger, jf. afsnit 7.5. Formueopbygningen betyder, at de 

fremtidige skattebaser øges og at den rentebyrde, som skal bæres af fremtidige 

generationer, bliver mindre. 

Spørgsmålet er så, hvad konsekvenserne er, hvis den økonomiske politik ikke 

lykkes. Hvad sker der med den holdbare skat, hvis det antages, at arbejdsmarkedsreformerne 

ikke øger arbejdsudbuddet med de forventede 80.000 

personer, og målsætningen om en forbedring af de offentlige finanser derfor 

heller ikke realiseres? I denne situation viser beregningerne, at den holdbare 

skat skal stige med yderligere 3 pct.enheder. Det vil altså være nødvendigt 

med et permanent løft i skatten på lønindkomst, overførsler og privat pensionsopsparing 

på små 3 pct.enheder fra 2005 og frem, hvis ældreudgifterne 

skal kunne finansieres, uden at den offentlige gæld løber løbsk. Den økonomiske 

politik i de kommende 5 til 10 år, er derfor af stor betydning for, hvor 

meget finansieringen af de ældre kommer til at koste de fremtidige erhvervsaktive. 

Den holdbare skat er en indikator for den finanspolitiske stramhedsgrad – og 

skal ikke ses som et udtryk for et hensigtmæssigt eller “optimalt” skatteniveau. 

Det ville således være ligeså meningsfyldt at bruge det offentlige forbrug 

som holdbarhedsindikator. Hvis regeringens målsætninger frem til 2005 

vedrørende arbejdsstyrke og nedbringelse af den offentlige gæld realiseres, 

vil finanspolitikken vil være holdbar (ved givne skattesatser), hvis det offentlige 

forbrug blev reduceret permanent med knap 0,4 pct. af BNP fra 2005 og 

frem. Den centrale forskel på det offentlige forbrug og statsskatteprocenten 

som holdbarhedsmål er, at stigninger i statsskatteprocenten påvirker økonomien 

anderledes end et fald i det offentlige forbrug – blandt andet fordi en 

skattestigning svækker arbejdsudbuddet. 

7.4.3. Den holdbare skat - og prisen for at udsætte nødvendige 

stramninger 

Et af de spørgsmål, der melder sig, er, om det kan betale sig at vente med at 

stramme finanspolitikken. Hvad er konsekvenserne, hvis der ikke gennemføres 

initiativer, som sikrer, at finanspolitikken er holdbar inden aldringen sætter 

ind? Problemet er grundlæggende, at når finanspolitikken ikke er holdbar, 

så er det udtryk for, at der overvæltes nogle byrder på fremtidige generationer. 

Jo længere tid der går, før der strammes op, jo større bliver kravet til den 

finanspoltiske stramning, og jo større er de byrder, der overvæltes. 

168


For at illustrere disse sammenhænge er der foretaget en beregning, hvor det 

antages at den stramning af finanspolitikken, som skal gennemføres for at 

gøre finanspolitikken holdbar i 2005, ikke bliver gennemført. I stedet udsættes 

stramningen indtil 2020, hvor bundskatten sættes op, således at finanspolitikken 

bliver holdbar. Indtil 2020 fastholdes alle skattesatser imidlertid 

uændret på det niveau, de har i 2005. 

I denne situation med skal bundskatten øges med 1,1 procentpoint i stedet for 

0,8 procentpoint. Det svarer til en skærpelse af kravet til den finanspolitiske 

stramning på omkring 30 pct. i al fremtid, jf. figur 7.4.3. 

Figur 7.4.3. ”Holdbar skat” på indkomst når stramning gennemføres i 

2005 og i 2020. 

Pct. Pct. 

40,5 

40,0 

39,5 

39,0 

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 

Stramning gennemføres I 2005 Stramning udsættes til 2020 


40,5 

40,0 

39,5 

39,0 

Det er kun nulevende generationer, der får en økonomisk gevinst ved at vente 

med at stramme finanspolitikken. Beregningerne viser således, at de mennesker, 

der er født før 1985, får en højere velstand, hvis stramningen udsættes 

169


til år 2020. 6 Det skyldes, at de gennemsnitligt skal betale mindre i skat, og at 

omkostningerne ved at finansiere ældreudgifterne derfor overvæltes på fremtidige 

generationer. Blandt de nulevende generationer er der derfor kun et 

meget begrænset økonomisk incitament til at stramme finanspolitikken, jf. 

figur 7.4.4. 

Figur 7.4.4. Ændring i livsindkomst for en generation født i det angivne 

årstal, som følge af en udsættelse af den finanspolitiske stramning fra 

2005 til 2020. 

170 

Pct. Pct. 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0,0 

-0,1 

-0,2 

-0,3 

-0,4 

-0,5 

85 05 25 45 70 90 10 30 50 70 90 10 


Æ ndring i livstidsindkomst 

De helt unge danskere og alle fremtidige generationer oplever derimod et 

permanent velstandstab, hvis finanspolitikken ikke strammes i tide. For den 

generation, der fødes i år 2020, vil tabet f.eks. svare til omkring 0,4 pct. af 

generations samlede velstand. Velstandstabet begrænses af, at behovet for at 

stramme finanspolitikken i 2005 trods alt er moderat. Prisen for at vente med 

at stramme finanspolitikken afhænger nemlig af, hvor stort et stramningsbehov 

der er i dag. Desuden vil den byrde, der overvæltes på de fremtidige ge- 

6 Velstanden måles som den realværdien af generationens fritid, dens forbrug af varer og 

tjenester, og den arv som efterlades til børnene - i resten af generationenes levetid, jf. boks 

7.8.2 i afsnit 7.8. 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0,0 

-0,1 

-0,2 

-0,3 

-0,4 

-0,5


nerationer, afhænge af, hvor lang tid man venter med at stramme op og i særdeleshed 

af merrealrenten, dvs. renten minus den nominelle vækst. I det ret 

hypotiske tilfælde, hvor renten er lig den nominelle vækst, vil den holdbare 

skattesats således ikke stige, selv om stramningen udsættes til år 2020. Det 

skyldes at den byrde, der overvæltes på de fremtidige generationer når stramningen 

udsættes, kan finansieres af de højere fremtidige skattebaser, jf. boks 

7.4.3. 

Boks 7.4.3. Tommelfingerregel. Hvor meget skal den holdbare skat øges, 

når stramningen udsættes ? 

Der er en enkel tommelfingerregel som kan bruges til at beregne konsekvenserne af at udsætte 

en nødvendig finanspolitisk stramning. Det antages, at den holdbare skat i 2005 svarer 

til t*, mens den faktiske skat svarer til t. Den nominelle rente hedder I og den nominelle 

vækst i økonomien hedder g. Den ændring i den holdbare skat, som er nødvendig, hvis 

stramningen udsættes i S perioder kan så skrives som:. 

∆t* = (t* - t)(I – g) S 

I beregningen i hovedteksten udsættes stramningen i 15 år. Den nominelle rente er 5½ pct., 

væksten er 3 pct., mens stramningsbehovet i 2005 svarer til ca 0,8 pct.enheder. Ændringen i 

den holdbare skat, ved at udsætte stramningen kan derfor beregnes som: 0.8 pct.enheder * 

(0.055 – 0.03) 15 = 0,30 pct.enheder. Den procentuelle stramning af finanspolitikken kan 

beregnes med følgende formel 

∆t*/(t-t*) = (I – g) S 

I eksempet i hovedteksten medfører udsættelsen af stramningen således, at stramningsbehovet 

øges med (0.055-0.03)*15 = 37 pct. Modelsimulationen i hovedteksten giver stort set det 

samme, nemlig 30 pct. 

Det fremgår i øvrigt, at ændringen af den holdbare skat 

• Øges, hvis der går lang tid før den nødvendige stramning gennemføres 

• Øges, hvis renten stiger I forhold til den nominelle vækst 

• Øges, hvis stramningsbehovet I 2005 stiger 

Hvis stigningen i ældreudgifterne frem til midten af det næste århundrede 

fuldt ud finansieres med offentlig gældsopbygning, skal fremtidige generationer 

bære særligt store byrder. Sådan en gældsstrategi indebærer, at skatteprocenterne 

kan holdes i ro i de kommende årtier. Men da skatteprocenterne 

er mindre end “de holdbare satser”, vil det offentlige opbygge gæld i et tempo, 

som på et eller andet tidspunkt kræver en stramning af finanspolitikken. 

Strategien vil medføre en stigning i den offentlige gæld, så den omtrent svarer 

til værdien af den samlede produktion i Danmark i midten af det næste 

århundrede. Hvis målsætningen derefter er at stabilisere den offentlige gæld 

på dette nye, højere niveau, kræves en forøgelse af bundskatten med omkring 

8 pct.enheder fra 2050 og frem. Ren gældsfinansiering af de stigende ældre- 

171


udgifter er derfor ikke en farbar vej. Det indebærer et fremtidigt skattetryk, 

der er uhensigtmæssigt højt og dermed en betydelig overvæltning af byrder 

på fremtidige generationer. 

7.4.4. Den holdbare skat - og den registrerede, offentlige gæld 

Udviklingen i den registrerede offentlige gæld er selvfølgelig meget afhængig 

af hvilken finanspolitisk strategi, der anvendes. Så længe finanspolitikken 

er holdbar, er det imidlertid ikke så vigtigt om de offentlige udgifter finansieres 

i det år de falder – eller om den offentlige sektors registrerede gæld er i 

nul. Tværtimod kan der være gode argumenter for, at den offentlige sektor i 

perioder opbygger gæld, blandt andet for at sikre en “hensigtmæssig” indkomstfordeling 

mellem generationer. 

Figur 7.4.5 viser gældsudviklingen i grundforløbet (hvor finanspolitikken 

følger pay-as-you-go princippet), og i det alternative scenarie, hvor finanspolitikken 

gøres holdbar ved at øge bundskatten fra 2005 og frem (holdbar 

skat). I scenariet med holdbar skat vil den offentlige sektor – efter en konsolideringsfase 

– opbygge en offentlig nettogæld på omkring 35 pct. af BNP i 

midten af dette århundrede. Det er mere end dobbelt så meget, som hvis udgifterne 

pay-as-you-go finansieres. Men finanspolitikken er som nævnt holdbar 

i begge scenarier. Det betyder, at det offentlige kan svare alle sine fremtidige 

forpligtelser uden yderligere finanspolitiske stramninger. 

172

Figur 7.4.5. Registreret offentlig nettogæld. 



40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

G æld i grundforløb med løbende (pay-as-you-go) finansiering 

G æld med 'holdbar' skat 

Denne forskel i gældsudviklingen afspejler især 2 forhold. For det første skal 

stigningen i gælden i scenariet med “holdbar skat” ses som en konsekvens af 

den stigning i de fremtidige skattebaser, som blandt andet skyldes den skattemæssige 

behandling af pensionsopsparing. Udgangspunktet er jo, at den 

stigning i gælden, der optræder i midten af dette århundrede er holdbar. Det 

vil sige, at den offentlige sektor kan svare alle fremtidige forpligtelser – inklusiv 

rentebyrden på den gæld, der opbygges i midten af det næste århundrede 

- uden at det bliver nødvendigt at stramme finanspolitikken yderligere. 

Stigningen i gælden optræder derfor, fordi der er udsigt til stigninger i de 

fremtidige skattebaser, som kan finansiere rentebyrden på den højere gæld. 

Denne stigning i skattebaserne er primært et resultat af væksten i nettoudbetalingerne 

fra pensionskasserne, jf. afsnit 7.5. 

For det andet er der som nævnt en såkaldt “ældrepukkel” i årene omkring 

2035, hvor ældreandelen topper. Med pay-as-you-go finansiering, vil denne 

“ældrepukkel” blive finansieret af de mennesker, der er i live og betaler skat i 

årene omkring 2035. Med den alternative skatte-udglatnings-strategi bliver 

finansieringen af “ældrepuklen” derimod fordelt på alle generationer. Det 

foregår ved, at den offentlige gæld øges i perioder, hvor presset på de offentlige 

finanser er særligt kraftigt. 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

173


Finanspolitikkens konsekvenser for den generationelle indkomstfordeling er 

illustreret i figur 7.4.6. Figuren viser nettobidraget til den offentlige sektor 

over hele livsforløbet for en person, der træder ind på arbejdsmarkedet i et 

konkret år, som angives på den vandrette akse. Nettobidraget beregnes som 

nutidsværdien af personens skattebetalinger fratrukket aldersfordelt offentligt 

forbrug og aldersfordelte overførsler i resten af personens levetid – i forhold 

til nutidsværdien af personens indkomst før skat og pensionsbidrag i resten af 

af personens levetid. 

Figur 7.4.6. Nettobidrag til de offentlige kasser i procent af livsindkomst 

for en person, der træder ind på arbejdsmarkedet i det angivne år. 

174 

Pct. Pct. 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 

Nettobidrag med 'holdbar skat' 

Nettobidrag med løbende(pay-as-you-go) finansiering 

Med pay-as-you-go finansiering vil de personer, der træder ind på arbejdsmarkedet 

i perioden fra 2005 til 2025 finansiere en uforholdsmæssig stor del 

af omkostningerne ved aldringen. De, der begynder at arbejde i 2015, vil 

eksempelvis betale op til 1 pct. mere af deres samlede livsindkomst til de 

offentlige kasser, end de generationer, der begynder at arbejde idag. De generationer, 

der træder ind på arbejdsmarkedet, når ældrepukkelen er væk, 

kommer derimod til at tjene på et system med pay-as-you-go finansiering. Ud 

fra en generationel synsvinkel vil en konsekvenst pay-as-you-go strategi således 

medføre væsentlig omfordeling af indkomst fra de generationer, der 

lever under “ældrepukkelen”, til alle andre. 

3,0 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0


Med en mere fremadrettet strategi, hvor finanspolitikken gøres holdbar i 

2005 og alle skattesatser derefter holdes uændrede, vil finansieringsbyrderne 

blive meget mere ligeligt fordelt på generationer. Den fremadrettede strategi 

indebærer imidlertid, at den registrerede offentlige gæld bruges som en 

“stødpude” i perioder, hvor presset på finanserne er særlig stort. Sikring af en 

nogenlunde ensartet generationel byrdefordeling kræver derfor en forståelse 

for, at de offentlige finanser kan være under kontrol – og at finanspolitikken 

kan være tilpasset fremtidens udfordringer - selv om den registrerede offentlige 

gæld periodevist er høj og stigende. 

Størrelsen af den registrerede, offentlige nettogæld er således et meget dårligt 

mål for finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. Det skyldes blandt andet, 

at den registrerede, offentlige gæld ikke tager hensyn til fremtidige forpligtelser 

og indtægter 7 . Den er meget følsom over for sektorafgrænsninger og 

stærkt afhængig af den skattemæssige behandling af pensionsopsparing. De 

samme indvendinger gælder for andre af de mest anvendte gældsbegreber – 

herunder f.eks. ØMU-gælden, som jo spiller en central rolle i den europæiske 

konvergensproces. 

Det holdbarhedsmål, som er anvendt i denne rapport, lider ikke af disse skavanker. 

Som mål for den finanspolitiske holdbarhed har “den holdbare skattesats” 

(eller det holdbare offentlige forbrug) således nogle gode egenskaber, 

der kan opsummeres i følgende 4 punkter. 

• holdbarhedsmålet tager højde for alle fremtidige, offentlige udgifter, 

herunder f.eks. folkepension, tjenestemandspension, offentlige lønninger 

og offentlige investeringer. 

• Holdbarhedsmålet tager højde for alle fremtidige offentlige indtægter, 

herunder skatter, overførsler fra EU, indtægter fra olieudvinding i nordsøen. 

• Holdbarhedsmålet er uafhængigt af den skattemæssige behandling af 

pensionsopsparing. 

• Holdbarhedsmålet er uafhængigt af om “selvbærende” fonde som ATP 

og LD opfattes som del af den offentlige eller private sektor. 

Men det betyder ikke, at de anvendte holdbarhedsmål er helt uden problemer. 

F.eks. bør en samlet vurdering af den offentlige sektors solvens reelt også 

tage højde for, at den offentlige sektor har et stort kapitalapparat. Det drejer 

sig f.eks. om det offentlige vejnet, offentligt ejede bygninger, offentlig know 

how osv. Den offentlige sektor har i princippet mulighed for at sælge mange 

7 se f.eks. Finansredegørelsen 1993, og arbejdsnotater fra DREAM-gruppen 

175


af disse aktiver f.eks. i forbindelse med privatiseringer. Aktiverne burde derfor 

ideelt set indgå som et aktiv på statens balance, omend værdiansættelsen 

af aktiverne kan være svær at foretage. I solvensberegningerne i dette afsnit 

er det implicit antaget, at det offentlige fuldt ud finansierer sine investeringer 

med højere skatter (fuld egenfinansiering), og at der aldrig vil blive gennemført 

egentlige salg af offentlige aktiver/privatiseringer, som kan reducere 

kravet til finanspolitikken. 

Et andet problem er, at holdbarhedsmålet kun kan beregnes, hvis der tages 

stilling til udviklingen i en lang række økonomiske størrelser meget langt ud i 

fremtiden. Med de forudsætninger om renter og vækst som anvendes i beregningen, 

vil de offentlige udgifter og indtægter, der falder efter år 2040, således 

indgå med en vægt på 45 pct. i holdbarhedsberegningerne. Tilsvarende 

vil de indtægter og udgifter der falder efter 2075, indgå med en vægt på 23 

pct. Det er derfor væsentligt at supplere de langsigtede holdbarhedsmål med 

andre – mere kortsigtede – indikatorer for den finanspolitiske holdbarhed. 

Desuden er det vigtigt at vurdere, hvor følsomme konklusionerne omkring 

den langsigtede finanspolitiske holdbarhed er overfor ændringer i de underliggende 

forudsætninger. 

7.5. Privat pensionsopsparing – konsekvenser for finanspolitikken 

og de offentlige finanser 

I Danmark er finanspolitikken indrettet efter at sikre en nedbringelse af den 

registrerede, offentlige gæld, således at Danmark står velforberedt, når aldringen 

af befolkningen sætter ind. Men finanspolitikkens stramhedsgrad kan 

ikke vurderes ved kun at fokusere på de officielle gældstal. Der skal også 

tages højde for den skattemæssige behandling af pensionsopsparing, som 

indebærer, at der opbygges store “skjulte” aktiver i pensionskasserne i form 

af udskudte - eller fremtidige - skattebetalinger. 

Udbredelsen af de private arbejdsmarkedspensionsordninger i Danmark har 

medført en markant stigning i den samlede pensionsformue, således at den i 

dag udgør ca. 72 pct. af bruttonationalproduktet 8 . Det er vurderingen, at udbygningen 

af pensionssystemet fortsætter. Hvis de overenskomstområder, 

som i øjeblikket har pensionsbidrag på 5-6 pct. af lønnen, gradvist udbygges 

til 9 pct. af lønnen, kan den samlede pensionsformue vokse fra ca. 72 pct. af 

BNP til omkring 200 pct. når systemet er fuldt udbygget, jf. figur 7.5.1. Dermed 

vil pensionskasserne administrere over 80 pct. af den samlede danske 

nationalformue. 

8 Pensionsopsparing er eksklusiv ATP, Særlig Pensionsopsparing og LD. 

176

Figur 7.5.1. Pensionsformue og udskudt skat. 



250 

200 

150 

100 

50 

0 

2000 

2010 

2020 

2030 

2040 

2050 

Kilde: Egne beregninger foretaget på DREAM 

2060 

2070 

2080 

Udskudt skat Pensionsformue 

I Danmark indkomstbeskattes pensionsopsparing primært, når pensionerne 

udbetales, mens indbetalinger til de private pensionsordninger kan trækkes 

fra i den almindelige indkomstskat. For den enkelte opsparer er det imidlertid 

ikke afgørende om skattekronerne afleveres på ind- eller udbetalingstidspunktet. 

Det afgørende er, hvor meget der betales, og det afhænger blandt 

andet af den effektive indkomstskat på pensionsopsparingen. Hvis denne effektive 

indkomstskat ellers er konstant, kan hele indkomstbeskatningen principielt 

flyttes til indbetalingstidspunktet, uden at vilkårene for pensionsopsparing 

ændres, jf. boks 7.5.1. 

2090 

2100 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

177


Boks 7.5.1.Værdien af pensionsopsparing og beskatningstidspunkt. 

At tidspunktet for skattebetalingen ikke spiller nogen rolle for den enkelte (så længe den 

effektive skattesats er konstant) kan illustreres med et eksempel. Antag at en person sætter 

100 kr. ind på en pensionsordning før skat. Der betales Ti pct. i skat af dette beløb. Indbetalingen 

medfører derfor, at pensionsformuen vokser med (1-Ti)*100 kr. Dette beløb forrentes 

i 30 år med en (efter-skat) rente på r pct, hvorefter beløbet udbetales. Hvis indkomstskatten 

på pensionsudbetalingen kaldes Tu, vil pensionsopspareren modtage et efter-skat 

beløb på: 

Pensionsudbetaling efter skat = (1 – TE) 100 kr. (1+r) 30 

Hvor TE er den effektive indkomstskat på pensionsopsparing: TE = Ti + Tu(1-Ti). For den 

enkelte pensionsopsparer er det således kun den effektive indkomstskat (TE), der er interessant, 

og hvis TE ellers er konstant, vil beskatningstidspunktet være uden betydning. Den 

effektive indkomstskattesats (TE) på pensionsopsparing kan beregnes til ca. 42 pct i 2005. 

Heraf skal lidt under 1/4 betales på indbetalingstidspunktet primært i form af et arbejdsmarkedsbidrag, 

mens den resterende del af beskatningen foregår, når pensionerne udbetales. 

For den enkelte kan der selvfølgelig være en fordel ved, at beskatningen flyttes til udbetalingstidspunktet, 

fordi marginalskatten ofte er mindre i pensionistmårene end i de erhvervsaktive 

år. Men det er netop udtryk for at den effektive sats TE “har fået lov” til at 

ændre sig. Den skattemæssige behandling af pensionsopsparing er diskuteret nærmere i 

kapitel 8. 

Derimod har beskatningstidspunktet helt afgørende betydning for udviklingen 

i den registrerede offentlige gæld. Når pensionssystemet er under opbygning, 

vil fradragsretten for pensionsindbetalinger indebære, at staten går glip 

af nogle skatteindtægter, hvilket medfører et opadgående pres på den registrerede 

offentlige gæld. Denne stigning i den registrerede offentlige gæld er 

imidlertid ikke udtryk for en reel stigning i de offentlige gældsforpligtelser. 

Modstykket er nemlig, at der opbygges et statsligt aktiv i form af udskudte - 

eller fremtidige - skattebetalinger, som administreres af de private pensionsordninger. 

De udskudte skatter i pensionskasserne skal opfattes som et offentligt aktiv, 

selv om aktivet altså ikke registreres i de opgørelser over statens formue og 

gæld, der normalt anvendes. Begrundelsen er, at staten i princippet kan vælge 

at realisere aktivet - dvs. nedbringe den registrerede offentlige gæld svarende 

til værdien af den udskudte skat - uden at pensionsopsparerne stilles ringere. 

Det ville f.eks. kræve, at indkomstbeskatningen omlægges til indbetalingstidspunktet, 

mens den pensionsformue, der er akkumuleret under de nugældende 

skatteregler, fortsat beskattes på udbetalingstidspunktet. 

Værdien af den udskudte skat kan beregnes som skatteværdien af den samlede 

pensionsformue. I modelberegningen er den gennemsnitlige indkomstskat 

på pensionsudbetalinger ca. 37 pct. i 2005. Det betyder, at ca. 37 pct. af pen- 

178


sionsformuen er fremtidige skattebetalinger, som i princippet “tilhører” staten, 

og at den registrerede offentlige gæld derfor alt andet lige overvurderer 

den reelle gældsbyrde med ca. 27 pct. af BNP i 1998. Man kan også formulere 

det på den måde, at hvis indkomstskatten på pensionsopsparingen skete på 

indbetalingstidspunktet, ville de officielle opgørelser have vist, at den offentlige 

sektor omtrent havde været “gældfri” i 1998 - uden at vilkårene for pensionsopsparing 

havde været væsentligt anderledes 9 , jf. dog boks 7.5.2. 

Boks 7.5.2. Offentlig gæld og beskatning af pensionsopsparing. 

Der er et par forhold, som kan betyde, at beskatningstidspunktet alligevel påvirker det 

realøkonomiske forløb, selv når vilkårene for pensionsopsparing altså er upåvirkede 

• Den stigning i den registrerede offentlige gæld, som skyldes den skattemæssige behandling 

af pensionsopsparing, kan virke disciplinerende på finanspolitikken, selv om 

gælden altså primært er udtryk for rent bogholderi. 

• Den stigning i den registrerede offentlige gæld, som skyldes den skattemæssige behandling 

af pensionsopsparing, kan påvirke renteniveauet, dels fordi pensionskasserne 

ikke aftager hele den ekstra obligationsmasse, og dels fordi gældsstigningen måske 

fejlagtigt er blevet opfattet som et reelt offentligt gældsproblem. 

• Den ekstra stigning i pensionsformuerne, som foregår, når pensionsopsparingen beskattes 

på udbetalingstidspunktet, kan principielt have realøkonomiske konsekvenser – 

men de er næppe mærkbare. Endelig forudsættes, at pensionsopsparing og statsgæld 

forrentes ens (før skat) 

7.5.2. Finanspolitikken og den skattemæssige behandling af pensionsopsparingen 

For at få et samlet indtryk af finanspolitikkens stramhedsgrad, er det således 

hensigtsmæssigt at indregne værdien af de udskudte skatter som et aktiv på 

statens balance. Gør man det, så viser fremskrivningen, at den samlede offentlige 

formue vil vokse med omkring 30 pct. af BNP fra 1998 frem til 

2010. Det betyder, at den offentlige gældsbyrde i gennemsnit reduceres med 

små 3 pct. af BNP per år indtil aldringen af befolkningen rigtig slår igennem. 

I modelberegningen er det forudsat, at den stramme finanspolitik fastholdes 

efter år 2010, hvor aldringen rigtig sætter ind. Finanspolitikken sikrer nemlig 

at den registrerede gæld er uændret i forhold til BNP, mens statens tilgodehavende 

i form af udskudte skatter fortsætter med at vokse frem til midten af 

det næste århundrede. Når de udskudte skatter indregnes som et aktiv på statens 

balance, vil den offentlige formue derfor stige med omkring 60 pct. af 

9 Den offentlige nettogæld udgjorde således omkring 30 pct. af BNP i 1998, hvilket omtrent 

svarer til værdien af de udskudte skatter. Nettogælden opgøres af Danmarks Statistik og er det 

gældsbegreb, der kommer tættest på opgørelsesmetoderne i Nationalregnskabet. 

179


BNP frem til 2040, jf. figur 7.5.2. 

Figur 7.5.2. Offentlig formueopbygning i fremskrivningen (inkl. værdien 

af de udskudte skatter). 

180 


200 

150 

100 

50 

0 

-50 

00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 


Registreret offentlig gæld 

Offentlig gæld. inklusiv udskudt skat 

Pensionsformue eksklusiv udskudt skat 

Den offentlige formueopbygning har flere væsentlige implikationer. For det 

første giver formueopbygningen et markant bidrag til den samlede danske 

opsparing. Stigningen i værdien af de udskudte skatter i pensionskasserne er 

således “ren opsparing”, som ikke kompenseres af lavere opsparing i den 

private eller offentlige sektor. Det er en af årsagerne til, at de flere ældre kan 

finansieres, uden at der samtidig opbygges en stor udlandsgæld, jf. kapitel 7. 

For det andet medfører formueopbygningen en reduktion af det fremtidige 

skattetryk på mere end 2 pct. af BNP. Dette bidrag er grundlæggende udtryk 

for, at indkomstbeskatningen af pensionsopsparingen er blevet udskudt til 

midten af det næste århundrede, hvor pensionsystemet er ved at være fuldt 

udbygget. Da formueopbygningen finansieres af de mennesker, som lever i 

den periode, hvor pensionssystemet opbygges, er det altså primært nulevende 

generationer, som finansierer væksten i de fremtidige skattebaser. 

Det er vigtigt, at de fremtidige skattebetalinger, som allerede ligger i pensi- 

200 

150 

100 

50 

0 

-50


onskasserne, ikke udhules. Det vil betyde, at kravene til finanspolitikken 

forøges. F.eks. er der tale om en finanspolitisk lempelse, hvis indkomstbeskatningen 

af pensionsopsparingen flyttes fra udbetalingstidspunktet til indbetalingstidspunktet, 

uden at der gøres nogle undtagelser for den del af pensionsformuen, 

som ligger i pensionskasserne, når skattesystemet ændres. 

Hvis indkomstbeskatning svarende til 1 pct.enhed eksempelvis flyttes fra 

udbetalingstidspunkt til indbetalingstidspunkt, vil skattelettelsen udgøre 1 

pct. af den samlede pensionsformue. Det ville i dag svare til en finanspolitisk 

lempelse på 0,8 pct. af BNP. Gennemføres omlægningen når pensionssystemet 

er fuldt udbygget, vil lempelsen svare til 2½ pct. af BNP. 

Samtidig er det klart, at finanspolitikkens holdbarhed vil afhænge af værdien 

af de udskudte skatter i pensionskasserne. Fra et statsfinansielt synspunkt, 

afhænger værdien af de udskudte skatter blandt andet af forskellen mellem 

forrentningen af pensionsmidlerne og væksten i de offentlige udgifter – som 

udover en demografisk komponent primært vokser med væksten i økonomien. 

En højere rente øger således værdien af de udskudte skatter, hvilket isoleret 

set reducerer kravet til finanspolitikken i Danmark. Det er væsentligt, 

fordi den demografiske udvikling i resten af den vestlige verden formentlig 

vil medføre et opadgående pres på den danske realrente – specielt hvis udviklingen 

medfører stigninger i den offentlige gældsætning. Derimod vil 

højere vækst udhule værdien af de udskudte skatter, og dermed øge stramningsbehovet 

– selv om en stigning i væksten er til gavn for dansk økonomi. 

181


Figur 7.5.3. Finanspolitisk holdbarhed, rente og vækst. 

182 

Holdbar skatterate 

43% 

42% 

41% 

40% 

39% 

38% 

37% 

-3% -2% -1% 0% 1% 2% 3% 

Vækstændring Renteændring 

I figur 7.5.3. er det forsøgt at vise, hvordan den finanspolitiske holdbarhed 

påvirkes, når renten eller væksten ændres. Det fremgår, at en stigning i væksten 

på 1 pct.enhed vil betyde, at den holdbare bundskat skal stige med ca. 1 

pct.enhed En stigning i væksten på 1 procent øger således stramningsbehovet 

med omkring ½ pct. af BNP. Omvendt vil en stigning i renten med 1 

pct.enhed reducere stramningsbehovet med ca. ½ pct.enhed. Selv om denne 

effekt er højt sat, er der ikke tvivl om, at det offentlige aktiv i form af udskudte 

skatter virker immuniserende for de offentlige finanser i forbindelse 

med rentestigninger. 

7.6. Arbejdstidens betydning for de offentlige finanser 

Mulighederne for fremover at kunne bibeholde det offentlige serviceniveau, 

vi kender i dag, afhænger grundlæggende set af danskernes samlede arbejdsindsats. 

Ved en nedsættelse af den årlige arbejdstid, vil det være nødvendigt, 

med yderligere opstramninger i finanspolitikken enten ved at reducerer det 

offentlige serviceniveau eller hæve skatten. Beregningerne viser, at ved en 

nedsættelse af arbejdstiden med 2 pct., svarende til en uges ekstra ferie, vil 

det være nødvendigt at hæve i bundskatten med 1,1 pct.enhed, hvis det nuværende 

offentlige serviceniveau skal bibeholdes. Denne skattestigning vil være


nødvendig for, at finanspolitikken på langt sigt er holdbar. Som vist i afsnit 

7.4. kan regeringen vælge at vente med at hæve skatten til senere, men det vil 

derved være de fremtidige generationer, der kommer til at bære byrden. 

En nedsættelse af arbejdstiden har således en række afledte effekter, som 

påvirker den enkeltes reale disponible indkomst. Ved en nedsættelse af arbejdstiden 

med 2 pct. falder den samlede disponible lønindkomst derfor mere 

end de 2 procent, som man umiddelbart skulle forvente. Beregninger viser, at 

en uges ekstra ferie betyder, at den disponible indkomst falder med 3,5 pct, 

hvilket primært skyldes stigningen i bundskatten. 

Det har derfor stor betydning for de offentlige finanser, hvorvidt arbejdsmarkedets 

parter ved de kommende overenskomstforhandlinger forhandler sig 

frem til en nedsættelse af den årlige arbejdstid. 

Ved fastsættelsen af arbejdstiden, herunder ferielængden, er det derfor vigtigt 

at være opmærksom på, den store betydning de afledte effekter har. Beslutningen 

om en eventuel arbejdstidsnedsættelse må imidlertid i sidste ende 

afhænge af husholdningens ønske om mere fritid i forhold til de samlede 

effekter på husholdningernes økonomi. 

7.6.1. Presset på arbejdsmarkedet 

I perioden fra 1960 og frem til 1998 er det samlede antal udførte arbejdstimer 

faldet med ca. 7 pct. Denne udvikling er et resultat af flere modsatrettede 

tendenser. I nedadgående retning trækker den kraftige reduktion af de gennemsnitlige 

årlige arbejdstider, som isoleret set bidrager med et fald på 28 

pct. i antal udførte arbejdstimer. Herudover bidrager det nuværende ledighedsniveau 

til, at antal arbejdstimer er faldet med 5 pct. 

I samme periode har den demografiske udviklingen isoleret set givet en kraftig 

stigning i arbejdsstyrken svarende til en stigning i antal udførte arbejdstimer 

på 19 pct. Samtidig er erhvervsdeltagelsen for kvinder steget betydeligt, 

hvilket ligeledes har bidraget positivt til det samlede antal udførte arbejdstimer. 

Den demografiske udvikling frem til 2035 vil betyde, at antallet af personer i 

den erhvervsaktive alder vil falde. Da erhvervsdeltagelsen heller ikke forventes 

at stige frem til 2035 vil et fortsat fald i arbejdstiden derfor ikke kompenseres 

af den demografiske udvikling og øget erhvervsdeltagelse som tidligere 

– tværtimod. 

183


7.6.2. Samfundsøkonomiske omkostninger ved nedsættelse af 

arbejdstiden 

I dette afsnit benyttes DREAM til at beregne de samlede økonomiske konsekvenser 

af en nedsættelse af arbejdstiden med én uge, hvilket svarer til en 

reduktion i arbejdsudbuddet på 2 pct. I beregningerne er det antaget, at lønmodtagerne 

selv finansierer arbejdstidsnedsættelsen ved en tilsvarende reduktion 

i lønindkomsten. Udover denne direkte reduktion vil to effekter påvirke 

lønindkomsten. 

For det første vil en nedsat arbejdstid reducere skattegrundlaget for indkomstbeskatningen 

som følge af mindre beskæftigelse. For at finansiere de 

offentlige udgifter vil en stigning af indkomstskatten derfor være nødvendig. 

Denne skattestigning vil reducere husholdningernes arbejdsudbud yderligere. 

For det andet vil husholdningernes økonomi påvirkes via ændringer i priser 

og lønninger. På kort sigt forventes reduktionen i arbejdsudbuddet at medføre 

en stigende løn, da virksomhederne byder lønnen op for at tiltrække arbejdskraften. 

På langt sigt fortager virksomhederne en tilpasning af kapitalapperatet 

(maskiner, bygninger mv.), hvorved lønnen falder. 

For en 45 årig vil en nedsættelse af arbejdstiden med 2 pct. på langt sigt give 

en samlet reduktion i lønindkomsten på 5,2 pct, hvilket primært skyldes en 

stigende skat, jf. tabel 7.6.1. Når der korrigeres for at lønindkomsten ikke 

udgør hele den 45-åriges indkomst, er reduktionen 3,5 pct. 

Tabel 7.6.1. De samlede effekter på den disponible reallønsindkomst af 

en ekstra ferieuge for en 45-årig, i pct. 

Kort sigt Langt sigt 

+ Umiddelbar effekt på lønindkomst.................... -2,0 -2,0 

+ Yderligere nedsættelse af arbejdstiden.............. -0,4 -0,5 

+ Gevinst ved højere realløn ................................ 1,2 0,3 

+ Tab ved højere skat .......................................... -3,0 -3,0 

Samlet effekt på reallønsindkomst ....................... -4,2 -5,2 

x Lønindkomstens andel...................................... 70.6 68.4 

Samlet effekt på disponibel indkomst .................. -2,9 -3,5 

For at finanspolitikken skal være holdbar efter nedsættelsen af arbejdstiden, 

skal bundskatten stige permanent med 1,8 pct.enhed, hvis finansieringen kun 

påhviler lønmodtagerne. Dette betyder, at skatteeffekten på lønindkomsten 

184


bliver en ændring på 3 pct. 10 Hvis det i stedet er både lønmodtagere og overførselsindkomstmodtagere, 

der skal finansierer arbejdstidsnedsættelsen, vil 

bundskatten permanent skulle hæves med 1,1 pct.enhed. 

En række forhold vil forstærke/ svække dette resultat. Hvis det antages, at 

danske og udenlandske produkter er helt ensartede, vil den lille reallønsfremgang 

på langt sigt helt forsvinde. Den hårde konkurrence med udlandet vil 

simpelthen betyde, at reallønnen ikke kan stige. Dermed vil faldet i den disponible 

indkomst bliver større. 

Hvis arbejdsudbudet er endnu mere følsomt med hensyn til reallønsændringer, 

vil effekten også blive større. Det skyldes, at arbejdsudbuddet mindskes 

yderligere, hvilket yderligere mindsker skattegrundlaget. 

7.7. Demografiens betydning for de offentlige finanser 

Der er ikke grund til at tvivle på, at de ældre ældrebrøken vil stige væsentligt 

frem til 2040. Det skyldes, at mange af de mennesker, der er med i befolkningsprognosen 

frem til midten af det næste århundrede allerede er født. 

F.eks. er op mod halvdelen af den befolkning, som lever i 2040, i live i dag. 

Befolkningsfremskrivningen, der er udarbejdet af Danmarks Statistik, baseres 

imidlertid på nogle afgørende forudsætninger vedrørende fødselshyppighed, 

dødelighed og indvandring. Denne fremskrivning kaldes i det følgende for 

hovedfremskrivningen og har som grundlæggende forudsætning, at udviklingstendensen 

i fødselshyppighed, dødelighed og indvandring i de seneste 

årtier fortsætter frem til 2040 11 - jf. boks 7.7.1. 

10 

Dette fremkommer ved at anvende følgende sammenhæng ∆τ/(1-τ) = 0.018/(1-0.40) =3 pct., 

hvor τ er den holdbare skattesats. 

11 

Til beregning af den historiske trend i fertiliteterne er benyttet perioden 1988 til 1998, mens 

perioden fra 1982 til 1998 er benyttet til fremskrivning af de aldersbetingede dødshyppigheder. 

Fremskrivningen af nettoindvandringen baseres på tendensen i perioden 1960 til 1998. 

185


Boks 7.7.1. Udviklingstendenser i fødselshyppighed, dødelighed og indvandring. 

• Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende har været stigende. 

• Samlet set er fertiliteten steget fra 1,56 til 1,72 barn pr. kvinde i perioden 1988 til 1998. 

• Spædbørnsdødeligheden har været kraftigt faldende. 

• Middellevetiden er for kvinder og mænd steget med henholdsvis 1,2 år og 2,3 år siden 

1982. Stigningstakten har for begge køn ligget rimeligt konstant frem til 1996, hvorefter 

middellevetiden frem til 1998 er steget kraftigt. 

• I sammenligning med de øvrige EU-lande er stigningstakten i middellevetiderne været 

betydeligt lavere i Danmark. 

• Nettoindvandringen til Danmark har generelt været stigende i perioden fra 1960 til 1998, 

dog med meget store variationer fra år til år. 

Fremskrives udviklingstendenserne vil fødselshyppigheden stige fra 1,72 i 

1998 til 1,78 i 2040. I samme periode forventes middellevetiden for kvinder 

og mænd at stige med henholdsvis 0,5 år og 3,6 år. 

De stigende middellevetider betyder, at hovedfremskrivningen viser tendenser 

til ”dobbeltaldring”, hvilket ligeledes forekommer i andre befolkningsfremskrivningerne 

på langt sigt. Dobbeltaldring er udtryk for, at de ældre 

ikke bare blive flere - de bliver også selv ældre. Stigende middellevetider 

forstærker i særlig grad udgiftspresset til plejehjem, hjemmehjælp og sundhedsvæsenet, 

da udgiften til disse områder stiger kraftigt med alderen, jf. 

afsnit 7.3. 

Nettoindvandringen antages i hovedfremskrivningen at følge den stigende 

tendens igennem de sidste knap 40 år. I 2010 antages nettoindvandrigen at 

være 15085 personer, hvilket er en stigning på ca. 4000 personer i forhold til 

1998. 

Det er imidlertid usikkert, om de historiske udviklingstræk fortsætter frem til 

2040, da de afhænger af en række usikre faktorer som eksempelvis familiemønstre, 

livsstil og den teknologiske udvikling indenfor sundhedsområdet. 

Skønnet over den fremtidige nettoindvandring er ligeledes yderst usikkert, 

idet den blandt andet afhænger af risikoen for fremtidige flygtningestrømme 

og flygtninge- og indvandrepolitikken i årene fremover. Fremskrivningerne 

skal derfor tolkes forsigtigt, fordi de hviler på nogle usikre antagelser om 

udviklingen i fødselshyppighed, dødelighed og indvandring. 

I forhold til hovedfremskrivningen vil en stigning i nettoindvandringen på 

1000 pers. pr. år frem til 2010 reducere ældrebrøken i 2040 med ca. 0,2, hvilket 

skyldes, at gennemsnitsalderen for indvandrere er lav, jf figur 7.7.1. 

186

Figur 7.7.1. Ændrede demografiske forudsætninger. 

Ændring i ældrebrøk 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

2000 

2010 

2020 

Kilde: Egne beregninger 

2030 

2040 

2050 


2060 

2070 

2080 

Stigning i samlet fertillitet på 0,05 barn pr. kvinde 

2090 

Stigning i middellevetid for mænd og kvinder på 1 år 

Stigning i indvandring (1000 pers. pr. år) 

Ændring i ældrebrøk 

I forhold til etniske danskere har flygtninge og indvandrere imidlertid lavere 

erhvervsfrekvenser. På trods af at ældrebrøken reduceres ved en stigende 

nettoindvandring, vil den holdbare skat stort set være uændret på grund af de 

relativt lave erhvervsfrekvenser for flygtninge og indvandrere. 12 Af modeltekniske 

årsager er det i denne beregning forudsat, at flygtninge og indvandrere 

har samme ledighed, som den øvrige befolkning samt at 2. generationsindvandrere 

har samme beskæftigelsesfrekvens som den øvrige befolkning. 

Hvis disse forudsætninger ikke er opfyldt, vil øget indvandring indebære 

en forværring af de offentlige finanser medmindre integrationen af flygtninge 

og indvandrere fremover forbedres. 

En stigning i fertiliteten vil ligeledes give et fald i ældrebrøken, fordi arbejdsstyrken 

derved vil stige. Effekten slår imidlertid først kraftigt igennem i sidste 

halvdel af dette århundrede, jf figur 7.7.1. En stigende fertilitet vil imidlertid 

give stigende udgifter til børnepasning, uddannelse mv., således at de 

offentlige udgifter i pct. af BNP samlet set forventes at blive forøget i første 

12 Ved beregning af den holdbare skat er der taget højde for, at flygtninge og indvandrere har 

en lavere erhvervsfrekvens end etniske danskere. 

2100 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

187


halvdel af det næste århundrede ved en fertilitetsstigning. På meget langt sigt 

vil en stigende fertilitet imidlertid bidrage til at reducere udgiftspresset, fordi 

arbejdsstyrken derved vil stige. 

Figur 7.7.2. Ændringen i de offentlige udgifter som pct. af BNP ved en 

stigning i fertiliteten. 


0,25 

0,25 

0,20 

0,20 

0,15 

0,15 

0,10 

0,10 

0,05 

0,05 

0,00 

0,00 

-0,05 

-0,05 

-0,10 

-0,10 

-0,15 

-0,15 

-0,20 

-0,20 

-0,25 

-0,25 

188 

2000 

2010 

2020 

2030 


2040 

2050 

På trods af de langsigtede positive effekter af en stigning i fertiliteten, vil en 

stigning i fertiliteten på 0,05 barn pr. kvinde frem til 2010 give en stigning i 

den holdbare skat på ca. 0,1 pct.enhed. 

En stigning i middellevetiden for mænd og kvinder på yderligere 1 år frem til 

2040 vil resultere i en stigende ældrebyrde, og derved skærpe kravet til finanspolitikken 

i fremtiden. For at finansiere de stigende udgifter til plejehjem, 

sygehusvæsenet, folkepension mv., vil den holdbare skat skulle stige 

med ca. 0,75 pct.enheder 13 . 

13 Stigningen i den holdbare skat forventes imidlertid at være overvurderet, idet de aldersspecifikke 

helbredsrelaterede udgifter ventes at falde i takt med stigende middellevetider, hvilket 

der ikke er taget højde for i fremskrivningen, jf afsnit 7.3.1. 

2060 

2070 

2080 

2090 

2100


I regeringens folkesundhedsprogram 1999-2008 er målsætningen, at mænd 

og kvinders middellevetid skal øges med to år frem til 2008. Realiseres denne 

målsætning, vil ældrebyrden blive betydeligt større end i hovedfremskrivningen 

og presset på de offentlige udgifter vil forøges yderligere. Den kraftige 

stigning i middellevetiden for både mænd og kvinder, der har fundet sted fra 

1996 til 1998, peger i retning af, at der er en reel mulighed for, at middellevetiden 

i årene fremover stiger mere end i de seneste årtier. 

I sammenligning med befolkningsfremskrivningerne fra 1998 og 1999 fra 

Danmarks Statistik udvikler forsørgerbrøken og ældrekvoten sig lidt gunstigere 

i hovedfremskrivningen, der ligeledes er udarbejdet af Danmarks Statistik, 

jf. tabel 7.7.1. Dette skyldes primært, at kvinders middellevetid ikke 

stiger så meget, når den historisk baserede fremskrivning benyttes. 

Tabel 7.7.1. Hovedforudsætninger for forskellige befolknings-fremskrivninger 

samt udviklingen i ældrekvote og forsørgerbrøk. 

2040 

1998 Hovedfremskrivning DS 1998 DS 1999 I 

DS 1999 II 

Nettoindvandring .................. 11032 15085 11894 16996 

Fertilitet................................. 1,72 1,78 1,85 1,85 

Middellevetid kvinder........... 78,6 79,1 79,8 82,9 

Middellevetid mænd ............. 73,7 77,2 76,7 77,9 

Ældrekvote............................ 23,4 36,3 38,2 39,8 

Forsørgerbrøk ....................... 56,6 72,3 76,0 77,8 

Holdbar skat.......................... - 40,1 41,0 43,4 

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 

I befolkningsfremskrivningen fra Danmarks Statistik 1999 er nettoindvandringen 

og fertiliteten højere end i hovedfremskrivningen. Dette bidrager 

isoleret set til en reduktion af ældrekvoten. Denne reduktion er imidlertid 

langt fra tilstrækkelig til at opveje effekten fra den højere middellevetid for 

kvinder, som har stor betydning for ældrebrøkens størrelse i 2040. I forhold 

til hovedfremskrivningen vil befolkningsprognosen fra Danmarks Statistik 

fra 1999 give en stigning i den holdbare skat på 3,3 pct.enheder. 

7.8. Finansiering af de stigende offentlige udgifter 

De offentlige velfærdsydelser er til gavn for de mennesker, der modtager 

dem. Desuden kan bevidstheden om, at der er adgang til forskellige offentlige 

ordninger, hvis der skulle blive brug for det, være med til at gavne velfærden 

i Danmark. 

189


Men de offentlige velfærdsordninger skal finansieries - som regel ved at opkræve 

skatter. Det medfører velstandstab, dels fordi husholdningerne umiddelbart 

får reduceret den disponible indkomst, og dels fordi højere skatter 

som en hovedregel svækker strukturerne i økonomien. Derfor er det vigtigt, 

at gevinsterne ved at fastholde de offentlige velfærdsydelser sammenholdes 

med de omkostninger, der er ved at finansiere dem. 

I dette afsnit er det forsøgt at vurdere, hvad det egentlig koster for Danmark, 

hvis de stigende ældreudgifter skal finansieres med højere indkomstskatter. 

Disse finansieringsomkostninger er vanskelige at bestemme med særlig stor 

præcision, men beregningerne tyder på, at de kan være høje. I fremskrivningen 

er det f.eks. sådan, at hver ekstra krone staten indkræver ved at øge statsskatteprocenten, 

vil give anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på 

ca. 15 øre. Når udgifterne til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske 

finansieringsomkostning altså 1 krone og 15 øre. 

7.8.1. Finansieringen af ældreudgifterne reducerer arbejdsudbud 

og beskæftigelse 

En højere beskatning af arbejdsindkomst mindsker den samlede beskæftigelse. 

Det er der flere årsager til. 

Hvis beskatningen af den sidst tjente krone stiger, vil incitamentet til at påtage 

sig f.eks. overarbejde eller bijob svækkes. Den gennemsnitlige arbejdstid 

for personer i beskæftigelse falder derfor. 

Den samlede beskæftigelse afhænger endvidere af den økonomiske gevinst 

ved at være i arbejde relativt til at være på overførselsindkomst, f.eks. dagpenge. 

Hvis gevinsten ved at være i beskæftigelse mindskes, vil det føre til en 

mindre beskæftigelse. En forhøjelse af mellemskatten vil f.eks. kun ramme 

personer i beskæftigelse og vil derfor have en markant negativ effekt på gevinsten 

ved at være i arbejde. En forhøjelse af bundskatten vil have en meget 

mindre negativ effekt på beskæftigelsen, fordi både personer på overførselsindkomst 

og personer i beskæftigelsen betaler bundskat. 

I modelberegningen er det først og fremmest gevinsten ved at være i arbejde 

frem for på overførselsindkomst, der er afgørende for udviklingen i beskæftigelsen 

14 . Modellens negative sammenhæng mellem beskatning af arbejdsind- 

14 Det antages således, at alternativet til at være i beskæftigelse er at være arbejdsløs med en 

gennemsnitlig understøttelse (eller at man modtager en anden form for overførsel, der svarer til 

understøttelsen). 

190


komst og beskæftigelse kan imidlertid fortolkes, som om den også til en vis 

grad afspejler, at højere marginalskatter fører til lavere arbejdstid per beskæftiget. 

Beskæftigelsen afhænger derfor af udviklingen i skatterne på lønindkomst og 

understøttelse, og dermed af finansieringen af ældreudgifterne. Det fremgår 

af den første søjle i tabel 7.8.1, som dekomponerer udviklingen i beskæftigelsen 

fra 2005 til 2035. 

Tabel 7.8.1. Procentuel ændring i beskæftigelse fra 2005 til 2035, med 2 

forskellige finansieringsregler. 

Grundforløbet: Alternativ: 

“Alle betaler” “Lønmodt.betaler” 

Ændring i arbejdsudbud/beskæftigelse 

-5,8 % 

-6.9 % 

= Isoleret bidrag fra Demografi + 

-6,0 % 

-6,0 % 

Bidrag fra ændret øk. incitament til at arbejde 0,2 % 

-0,9 % 

= Bidrag fra højere før-skat realløn + 

0,7 % 

0,7 % 

Bidrag fra satsregulering + 

0,1 % 

0,1 % 

Bidrag fra højere skat 

-0,6 % 

-1,7 % 

= Bidrag fra højere skat på løn + 

-1,0 % 

-1,7 % 

Bidrag fra højere skat på underst. 

0,4 % 

0,0 % 

Ændring i gennemsnitsskat på lønindkomst 


3,2 pct.enheder 

5,3 pct.enheder 

Det fremgår af tabellen, at faldet i beskæftigelsen frem til 2035 primært drives 

af det demografisk betingede fald i arbejdsudbuddet. De effekter, der 

skyldes ændrede økonomiske incitamenter til at arbejde, spiller derimod 

samlet set en mindre rolle. I beregningen stiger den økonomiske gevinst ved 

at arbejde således gennemsnitligt med ca. 2 pct. frem til 2035. Det øger beskæftigelsen 

med 0,2 pct. Stigningen i det økonomiske incitament til at arbejde 

er en konsekvens af, at reallønnen før skat øges frem til 2035. Det er 

imidlertid vigtigt at undertrege, at denne stigning i reallønnen ikke har noget 

med aldringen at gøre 15 . 

Finansieringen af ældreudgifterne vil således isoleret set medføre et fald i 

beskæftigelsen, som kan beregnes til 0,6 procent i 2035. Dette fald i beskæf- 

15 Stigningen i reallønnen (før skat) er en konsekvens af, at virksomhederne gradvist øger 

deres samlede kapitalapparat (bygninger og maskiner) i forhold til beskæftigelsen, hvilket 

samlet set trækker produktivitet og realløn i vejret. DREAM-modellen forudsiger således, at 

kapitalapparatet i 1998 ikke er stort nok, givet de forudsætninger der er anvendt fsva. angår 

rente, afskravningsrater mv. Stigningen i reallønnen har derfor principielt ikke så meget med 

den demografiske udvikling at gøre. 

191


tigelsen skyldes alene, at skatten på løn-indkomst sættes op, mens den højere 

skat på understøttelse omvendt øger gevinsten ved at arbejde. 

Boks 7.8.1. Om dekomponeringen af arbejdsudbuddet i DREAM. 

I DREAM modellen bliver arbejdsudbud (og beskæftigelse) for mænd og kvinder i alle de 

erhvervsaktive årgange (17 til 68) fastlagt i nogle enkle adfærdsligninger, som fortæller at 

arbejdsudbuddet vil stige med 0.1 pct, hvis netto-gevinsten ved at arbejde øges med 1 pct. 

Nettogevinsten ved at arbejde afhænger af forskellen mellem reallønnen efter skat og den 

reale understøttelse efter skat. I tabel 7.8.1 er det samlede – makroøkonomiske – bidrag fra 

netto-gevinsten ved at arbejde opdelt i 4 elementer: 

• Realløn før skat: Højere realløn øger det individuelle arbejdsudbud. 

• Bidrag fra satsregulering: Understøttelsen satsreguleres med lønningerne, korrigeret for 

arbejdsmarkedsbidrag, ATP-bidrag og indbetalinger til arbejdsmarkedspensionsordninger. 

Da indbetalinger til pensionsordninger øges i fremskrivningen, falder understøttelsen 

en smule i forhold til lønningerne, hvilket isoleret set giver et mindre positivt bidrag 

til arbejdsudbuddet. 

• Bidrag fra højere skat på lønindkomst: Højere skat reducerer gevinsten ved at arbejde 

• Bidrag fra højere skat på understøttelse: Højere skat på understøttelse øger gevinsten 

ved at arbejde. 

• 

Bidraget fra disse 4 elementer er beregnet særskilt for begge køn og for alle generationer, 

hvorefter resultaterne “lægges sammen” 

7.8.2. Beskæftigelsen afhænger af finansieringsreglen 

Den finanspolitiske regel, som benyttes i fremskrivningen, indebærer, at både 

arbejdsløse og pensionister kommer til at betale mere i skat. De mennesker, 

som er arbejdsløse eller på anden måde lever af skattepligtige offentlige overførsler, 

er således med til at finansiere udgifterne til det stigende antal ældre. 

Det er en central forudsætning, som mindsker faldet i beskæftigelsen og reducerer 

de samfundsmæssige omkostninger ved at finansiere stigningen i 

ældrebrøken. 

Forudsætningens betydning kan illustreres, hvis finansieringsreglen i fremskrivningen 

erstattes med en alternativ regel, som indebærer, at overførselsmodtagere 

ikke bidrager til finansieringen, f.eks. fordi mellemskatten 

anvendes til at finansiere de stigende ældreudgifter. Den nye regel betyder 

altså, at skatten på offentlige overførsler er konstante, mens skatten på løn og 

udbetalinger fra opsparingsbaserede pensionsordninger fortsat tilpasses, således 

at der er ligevægt på de offentlige finanser i alle år efter 2005. 

I denne situation skal skatten på arbejdsindkomst øges med 5,3 pct.enheder 

frem til år 2035, hvis den offentlige gæld skal være uændret i forhold til 

BNP, jf. sidste søjle i tabel 7.8.1 (“lønmodtagerne betaler”). Skatten stiger 

192


således med godt 2 pct.enheder ekstra, når lønmodtagere og pensionister med 

udbetalinger fra (fundede) pensionsordninger bærer byrden alene. Det skyldes, 

at finansieringen af ældreudgifterne trækker på et mindre skattegrundlag, 

og at lønmodtagerne derfor må betale mere i skat for at fastholde et højt offentligt 

ydelsesniveau. Samtidig falder beskæftigelsen 1 pct.enhed ekstra, når 

overførselsmodtagere ikke bidrager til finansieringen. Det kraftigere fald i 

arbejdsudbud og beskæftigelse skyldes dels, at skattesatserne stiger mere i 

dette scenarie, men også at de ledige ikke er med til at finansiere stigningen i 

ældreudgifterne - og at dagpengekompensationsgraden derfor øges. 

Overførselsindkomstmodtagere vil få en indkomstfremgang i forhold til de 

beskæftigede i takt med at ældrebrøken øges, hvis overførselsmodtagere ikke 

er med til at finansiere stigningen i ældreudgifterne. Ud fra en fordelingspolitisk 

synsvinkel kan der derfor argumenteres for at lade de beskæftigede 

bære store dele af ældrebyrden. Men omfordelingen har en pris, når den som 

her finansieres af en forvridende skat, der reducerer arbejdsudbud og beskæftigelse. 

Denne “pris” er illustreret i figur 7.8.1. Figuren viser, at de fleste nulevende 

og alle fremtidige generationer i gennemsnit vil opleve et fald i deres velstand, 

hvis overførselsmodtagerne ikke bidrager til at finansiere det stigende 

antal ældre. Velstanden måles som nutidsværdien af de enkelte generationers 

fritid, deres forbrug af varer og tjenester, og den arv de efterlader til deres 

efterkommere i resten af generationernes levetid, jf. også boks. 7.8.2. 

193


Figur 7.8.1. Velstandstab pr. person ved at fritage overførselsindkomstmodtagere 

for skattefinansieringen fra 2005. Procentuel ændring. 

194 

Pct. Pct. 

0,4 

0,2 

0,0 

-0,2 

-0,4 

-0,6 

-0,8 

-1,0 

85 00 15 30 45 60 80 95 10 25 40 55 70 85 00 15 


Generationernes fødselsår 

Æ ndring i livstidsindkomst 

Eksempelvis vil den generation som fødes i 2005 opleve et velstandstab på 

ca. 0,8 pct., hvis den alternative finansieringsregel (“lønmodtagerne betaler”) 

erstatter finansieringsreglen i fremskrivningen (“alle betaler”). Denne fødselsårgang 

foretrækker altså, at overførselsmodtagere er med til at finansiere 

ældreudgifterne - selv om de fleste medlemmer af generationen på et tidspunkt 

vil modtage overførsler, f.eks. fordi de bliver arbejdsløse, går på orlov 

eller modtager folkepension. 

7.8.3. Den samfundsøkonomiske omkostning ved at finansiere 

ældreudgifterne 

Formålet med at opkræve skatter er selvfølgelig at finansiere en række offentlige 

aktiviteter. Det er derfor centralt, at en forhøjelse af en skattesats 

giver staten et ekstra provenue, men også at skatteforhøjelsen medfører så få 

samfundsøkonomiske omkostninger som muligt. For at vurdere finansieringen 

af ældreudgifterne ud fra disse kriterier, er der opstillet et mål for det 

marginale finansieringstab. Det marginale finansieringstab opgøres som det 

samfundsøkonomiske tab ved at øge en (eller flere) skattesatser pr. skatte- 

0,4 

0,2 

0,0 

-0,2 

-0,4 

-0,6 

-0,8 

-1,0


krone, som staten får hjem. Omkostningsmålet er konstrueret med en modificeret 

udgave af DREAM-modellen, og er beregnet for de finansieringsregler, 

som er blevet diskuteret ovenfor, jf. Boks 7.8.2. 

Boks 7.8.2. Beregning af den marginale finansieringsomkostning. 

Hver eneste generation af voksne opfattes i DREAM som en husholdning, der stræber efter 

at opnå den størst mulige velfærd. Velfærden måles med en såkaldt nyttefunktion, som 

angiver nutidsværdien af husholdningens forbrug af varer, tjenester og fritid i husholdningens 

restlevetid. Desuden får husholdningen “nytte” eller velfærd af at efterlade arv til generationens 

efterkommere. Der er også børn i husholdningerne, idet børnene er fordelt på 

voksengenerationer efter alderen på deres mødre. Husholdningerne vælger deres forbrug, 

deres opsparing og deres arbejdsudbud/fritid således, at husholdningen opnår den størst 

mulige velfærd. Beslutningerne foretages med fuldt kendskab til, hvad der vil ske i fremtiden. 

Det kan så vises, at velfærden for en husholdning/generation vil afhænge af generationens 

livstidsindkomst (fordi generationen bruger alle sine penge til forbrug eller arv) plus nutidsværdien 

af fritid (F). Livstidsindkomsten defineres som summen af generationens startformue 

(A) og nutidsværdien af alle fremtidige lønninger, overførsler, arv og pensionsudbetalinger 

(H). Hvis generationens velstand eller “nytte” kaldes V, kan denne sammenhæng 

skrives som: 

Vt = (At-1 + Ht)/P + Ft 

Hvor P er et (intertemporalt) prisindeks, som beskriver den effektive pris på forbrug i generationens 

restlevetid. Konsekvenserne for de enkelte generationers velstand er så beregnet på 

2 måder. Den ene går ud på at beregne den procentuelle ændring i V, som opstår, når man 

f.eks. ændrer en skattesats. Denne metode er anvendt i figur 5.4.2., som viser konsekvenserne 

af at erstatte en finansieringsregel med en anden. Den anden metode bruger et mål, som 

hedder ækvivalent variation. Den ækvivalente variation (ÆV) beregnes som den absolutte 

ændring i velfærden V, som finder sted, når skatten sættes op, gange prisen P, som gælder i 

økonomien, hvis skatten ikke øges. Den ækvivalente variation er et udtryk for, hvor meget 

generationerne vil betale inden skatten øges, for at forhindre at politikeksperimentet bliver 

gennemført. Den ækvivalente variation kan skrives som: 

ÆV = P0(V1 - V0) 

Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved at øge skatten beregnes så som summen 

af de tilbagediskonterede ækvivalente variationer for alle nulevende og fremtidige generationer. 

Som diskonteringsfaktor bruges den internationale realrente. Dette mål for den samlede 

samfundsøkonomiske omkostning er herefter divideret med nutidsværdien af den ændring 

i skatteprovenuet, som skatteændringen har givet anledning til. 

Beregningen af omkostningerne pr. Provenuekrone er konkret foretaget ved succesivt at øge 

de relevante skattesatser, under den forudsætning, at det offentlige budget er uændret. Budgetbalance 

opretholdes ved, at den offentlige sektor hvert år udbetaler nogle skattefri engangsbeløb 

(lump-sum transfers) til husholdningerne, som præcis svarer til det beløb, der er 

indkrævet ved at sætte skatterne op. De udbetalte engangs-beløb påvirker ikke husholdningernes 

valg mellem arbejde og fritid, opsparing og forbrug osv. og skaber derfor ikke såkaldte 

efficiensgevinster. Konstruktionen betyder imidlertid, at der sker en vis omfordeling 

mellem generationer, som viser sig marginalt i det samlede velstandsmål. (fortsættes) 

195


Boks 7.8.2. (fortsat). 

Beregningen er foretaget på en modelversion, hvor de individuelle arbejdsudbudsfunktioner 

(for alle generationer) er erstattet af en repræsentatetiv funktion for henholdsvis mænd 

og kvinder. Det har været nødvendigt, fordi forskellen mellem løn efter skat og understøttelse 

efter skat hurtigt bliver negativ for lavtlønsgrupperne, når man øger skatten på lønindkomst, 

hvilket indebærer, at modellen ikke kan løses. Modifikationen betyder intet ved 

små skattejusteringer, men medfører en undervurdering af arbejdsudbudseffekterne, når 

skatterne bliver høje. Desuden kan modifikationen have betydning for fortolkningen af 

velfærdsmålet for høje skattesatser. 

Beregningen viser, at den marginale samfundsmæssige omkostning ved at 

indkræve en ekstra skattekrone svarer til omkring 15 øre med den finansieringsregel, 

som bruges i fremskrivningen. Det skal forstås på den måde, at 

nulevende og fremtidige generationer er villige til at betale omkring 15 øre 

for helt at undgå, at staten indkræver en ekstra krone i skat ved at øge statsskatteprocenten 

- selv om den skatte-krone staten får ind, med det samme 

bliver betalt tilbage til husholdningerne. De 15 øre er dermed et udtryk for, at 

skattestigningerne “forvrider” strukturerne i økonomien - herunder specielt 

incitamentet til at arbejde. 

I fremskrivningen er der et finansieringsbehov på i størrelsesordenen 2½ pct. 

af BNP i 2035, som skal dækkes ved at sætte skatterne op. Da det koster omkring 

15 øre pr. provenuekrone, kan de samlede omkostninger ved at finansiere 

ældreudgifterne hermed groft anslås til omkring 0,4 pct af BNP pr år 

(15 procent af 2½), når presset fra det stigende antal ældre er størst. Finansieringsomkostningerne 

stiger yderligere, hvis overførselsmodtagere ikke bidrager 

til at finansiere ældreudgifterne. I denne situation kan de samfundsøkonomiske 

omkostninger opgøres til mellem 50 og 60 øre for hver ekstra skattekrone, 

der kommer ind ved at øge skatten på lønindkomst og private pensionsudbetalinger. 

Finansieringsomkostningerne pr. provenue-krone bliver 

hermed mere end fordoblet, når overførselsmodtagerne ikke er med til at 

finansiere ældreudgifterne. 

Det samfundsøkonomiske tab ved at finansiere stigningen i ældreudgifterne 

er hovedsageligt en konsekvens af, at stigningen i skatten på lønindkomst 

reducerer arbejdsudbud og beskæftigelse og dermed produktion og indkomster. 

Men samtidig tager omkostningsmålet højde for, at der bliver mere fritid 

til de personer, der reducerer deres gennemsnitlige arbejdstid. Den ekstra 

196


fritid har en positiv værdi, som svarer til værdien af det forbrug, man går glip 

af, ved at sætte arbejdstiden ned 16 . 

Det skal understreges, at beregningen af de marginale finansieringsomkostninger 

er overordentlig usikker og stærkt afhængig af modelgrundlaget. 

Skønnet på 15 øre for de samfundsmæssige omkostninger ved at øge skatterne 

med 1 kr. svarer dog ganske godt til, hvad udenlandske modelberegninger 

peger på, se tabel 7.8.1. 

Tabel 7.8.2. Det samfundsøkonomiske tab ved højere skatter. 

Undersøgelse Land Indirekte omkostninger. 

Håkonsen (1998)............................................ Norge 40-60 

Browning (1987)............................................ USA 15-30 

Ballard mfl. (1985) ........................................ USA 16-31 

Ruggeri (1999)............................................... Canada 18 

De marginale finansieringsomkostninger afhænger imidlertid af, hvor følsom 

beskæftigelsen er overfor ændringer i det økonomiske incitament til at arbejde. 

I beregningen gælder, at en stigning i forskellen på realløn og understøttelse 

efter skat på 1 pct., medfører et fald i arbejdsudbuddet på 0,1 pct. Hvis 

dette “gennemslag” sættes til 0, vil modellens bud være, at der stort set ikke 

er et samfundsøkonomisk tab ved at finansiere ældreudgifterne med en højere 

statsskatteprocent - uanset om overførslesmodtagere bidrager eller ej 17 . Et 

gennemslag på 0,2 vil derimod godt og vel fordoble omkostningerne. 

7.8.4. Finansieringsomkostningerne stiger med skattetrykket 

De samfundsøkonomiske tab ved at øge skatterne (pr. skattekrone) stiger 

voldsomt, hvis skatterne bliver tilstrækkeligt høje. Det fremgår af figur 7.8.2, 

som viser sammenhængen mellem det samfundsøkonomiske tab pr. provenuekrone 

ved at bruge de to finansieringsregler. 

16 

Hvis der korrigeres for, at fritiden øges, når skatten sættes op,vil finansieringsomkostningen 

stige fra de nævnte ca. 15 øre pr. provenuekrone, til omkring 21 øre pr. provenuekrone. Værdien 

af den ekstra fritid er derfor omkring 6 øre pr. provenuekrone. 

17 

Men der vil stadig nogle generationer, der vinder og andre der taber, hvis skatterne sættes op 

for at finansiere ældreudgifterne. 

197


Figur 7.8.2. Samfundsøkonomisk tab pr. inddrevet skattekrone, opgjort i 

kroner. 

198 

Kr. Kr. 

1,0 

0,9 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0,0 

Udgangspunkt 

-15 -10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 

Kilde: DREAM og egne beregninger 

Niveau for bundskat relativ til i dag 

Lønmodtagere betaler Alle betaler 

Specielt når lønmodtagerne skal finansiere ældreudgifterne, er finansieringsomkostningerne 

stærkt stigende i skattetrykket. Hvis skattetrykket på indkomst 

i udgangssituationen er f.eks. 10 pct.enheder højere end det er i dag, 

ville én ekstra krone i statskassen således koste næsten 50 øre for nulevende 

og fremtidige generationer, hvis den ekstra krone finansieres med en højere 

skat på løn og pensionsudbetalinger. 

Spørgsmålet er så, hvorfor finansieringsomkostningerne stiger så kraftigt, når 

skattetrykket øges? Forklaringen er, at høje marginalskatter driver en kile ind 

mellem forbruget af varer og forbruget af fritid. Beskatning af arbejdsindkomst 

gør det mere attraktivt at holde fri. Et højt skattetryk betyder derfor en 

stor forvridning af forbrugsmønstret i udgangssituationen. Derved bliver det 

meget dyrt – målt i velfærd – at øge denne kile mellem forbruget af varer og 

forbruget af fritid yderligere. 

Når indkomstskatten er meget høj, kan yderligere stigninger i skatten medføre 

en så kraftig reduktion i arbejdsudbud, beskæftigelse og produktion, at 

skatteprovenuet falder - selv om skattesatserne altså er sat op. I denne situati- 

1,0 

0,9 

0,8 

0,7 

0,6 

0,5 

0,4 

0,3 

0,2 

0,1 

0,0


on vil det være meningsløst at sætte skatterne yderligere op, fordi der ikke 

kommer penge i kassen, og finansieringsomkostningerne pr. skattekrone 

derfor bliver “uendeligt” høje. I den beregning, hvor “lønmodtagerne betaler” 

vil yderligere stigninger i skatten på lønindkomst f.eks. medføre et fald i det 

samlede skatteprovenue, når den gennemsnitlige skat på lønindkomst kommer 

op på et niveau, der er ca. 30 pct.enheder højere end i dag. Der er derfor 

en øvre grænse for, hvor stort et provenu staten kan få ind, hvis de beskæftigede 

alene skal stå for finansieringen. Mulighederne for at skaffe flere offentlige 

midler vil herefter være helt udtømte: højere skatteprocenter vil ganske 

enkelt blive udhulet af et fald i skattebaserne, jf. figur 7.8.3. 

Figur 7.8.3. Provenuvirkning på langt sigt af en stigning i bundskatten 

på 5 pct.enheder. ved forskellige niveauer for beskatningen af indkomst. 

Opgjort i pct. af BNP i startåret. 

Pct. Pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

Udgangspunkt 

-15 -10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 

Kilde: DREAM og egne beregninger 

Lønmodtagere betaler Alle betaler 

Når overførselsmodtagerne også betaler den højere skat (“alle betaler”), skal 

skattesatserne noget højere op, før mulighederne for at øge skatteprovenuet er 

helt udtømte. Det skyldes som nævnt, at denne finansieringsregel trækker på 

et større skattegrundlag, og er mindre forvridende. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

199


Men konklusionen er alligevel klar: Hvis skattetrykket i forvejen er højt, vil 

det kræve en forholdsvis stor stigning i skatten at finansiere en given stigning 

i de offentlige udgifter. 

200

8 


Pensionssystemet og den 

samfundsmæssige opsparing 

Opsparingen i dansk økonomi er afgørende for den fremtidige levestandard. 

En højere opsparing indebærer et mindre forbrug på kort sigt, men et højere 

forbrug på lang sigt. 

Der er særligt tre elementer i det danske pensionssystem, der påvirker opsparingen. 

Det er folkepensionen, arbejdsmarkedspensionerne og den særlige 

skattemæssige behandling af pensionsopsparing. Analysen i dette kapitel 

belyser, hvorledes disse tre elementer påvirker den samlede opsparing i dansk 

økonomi. 

Den fremtidige udvikling i opsparingen i dansk økonomi er særlig interessant 

som følge af de demografiske forskydninger, der imødeses, jf. kapitel 6. Udsigten 

til flere ældre i de kommende årtier rejser spørgsmålet, om opsparingen 

i dansk økonomi er tilstrækkelig til at sikre en balanceret økonomisk 

udvikling fremover. Analysen i dette kapitel viser blandt andet, at 

• Den samlede opsparing i dansk økonomi er på niveau med opsparingen i 

de øvrige EU-lande. Der er altså ikke et særligt dansk opsparingsproblem. 

• Der er ikke udsigt til et markant fald i opsparingen i takt med, at befolkningen 

ældes. 

Det skyldes først og fremmest, at arbejdsmarkedspensionerne øger den samfundsmæssige 

opsparing. Det er der to årsager til. For det første nedbringer 

husholdningerne ikke fuldt ud anden opsparing i takt med, at arbejdsmar- 

201


kedspensionerne opbygges. For det andet forudsættes det, at der i tilrettelæggelsen 

af finanspolitikken ikke tages hensyn til værdien af udskudte skatter i 

pensionskasserne, jf. kapitel 7. Det betyder, at der føres en relativ stram finanspolitik. 

Når ordningerne er fuldt udbygget, vil arbejdsmarkedspensionerne 

ifølge beregningerne i dette kapitel øge opsparingskvoten i dansk økonomi 

med ca. 2 pct.enheder. 

Det vurderes altså, at arbejdsmarkedspensionerne vil have en betydelig effekt 

på opsparingen i dansk økonomi. Analysen peger derimod på, at den opsparingsfremmende 

effekt af den skattemæssige begunstigelse af individuelle 

pensioner er relativt beskeden: 

• Der er fortsat en betydelig privatøkonomisk gevinst forbundet med pensionsopsparing 

relativt til anden opsparing. Det skyldes en lav effektiv 

beskatning. 

• Modelberegninger tyder på, at en yderligere begunstigelse af individuelle 

pensioner kan betyde en mindre nationalformue på længere sigt, og altså 

virke stik imod hensigten. 

Der er flere kriterier, der kan lægges til grund for en samlet vurdering af, 

hvorvidt opsparingen i dansk økonomi er tilstrækkelig. Der er dels hensynet 

til den makroøkonomiske udvikling, dels hensynet til at de fremtidige ældre 

kan opretholde en indkomst, der står i rimelig forhold til deres indkomst som 

erhvervsaktive, og endelig hensynet til fordelingen mellem de nutidige og de 

fremtidige generationer. Analysen i dette kapitel peger på, at 

• Opsparingen er tilstrækkelig til at sikre en afbalanceret makroøkonomisk 

udvikling, hvor udlandsgælden afdrages, og der derefter opbygges et 

nettotilgodehavende i udlandet på ca. 25 pct. af BNP i år 2050. 

• De fremtidige pensionister vil have en ganske høj levestandard. Den typiske 

pensionist vil have en indkomst, der svarer til ca. 85 pct. af indkomsten 

som erhvervsaktiv. For grupper med en lavere indkomst vil dækningsgraden 

være endnu højere. 

• For så vidt angår fordelingen mellem nutidige og fremtidige generationer 

vises det, at skattestigningen fra 2005 og frem ikke ændrer på, at de 

kommende generationer vil have en materiel levestandard, der er betydeligt 

højere end de nulevendes levestandard. Den højere levestandard 

skyldes de vedvarende tekniske fremskridt. 

Analysen giver imidlertid ikke et svar på, hvilken fordeling mellem de nutidige 

og de fremtidige generationer, der er den rigtige. Det kræver en subjektiv, 

politisk afvejning. 

202


8.1. Hvorfor er den samfundsmæssige opsparing vigtig? 

Det er den samfundsmæssige opsparing, der er afgørende for de fremtidige 

forbrugsmuligheder. En højere opsparing i dag vil enten betyde et større produktionsapparat 

herhjemme eller større fordringer på udlandet. Hvad enten 

opsparingen anvendes til at finansiere indenlandske investeringer eller erhverve 

udenlandske fordringer, øges de fremtidige forbrugsmuligheder. 

Større opsparing giver enten større investeringer..... 

Hvis den højere opsparing resulterer i større investeringer, vil produktion og 

indkomst, herunder lønninger, stige på længere sigt. Forbrugsmulighederne 

vil også øges men i mindre grad end indkomsten, eftersom det større kapitalapparat 

kræver større løbende investeringer blot for at kompensere for slid 

og værdiforringelse. 

.....eller mindre udlandsgæld 

For en lille åben økonomi som den danske vil en højere opsparing i højere 

grad føre til nedbringelse af udlandsgælden, mens det indenlandske investeringsniveau 

forbliver forholdsvis upåvirket. I dette tilfælde vil produktion og 

realløn ikke stige, men indkomsten vil stige som følge af den større formue 

og de deraf følgende større renteindtægter. 

Nationalformuen stiger i begge tilfælde 

Hvad enten den øgede opsparing resulterer i større investeringer eller mindre 

udlandsgæld, vil nationalformuen stige. Nationalformuen udgøres dels af det 

indenlandske kapitalapparat dels af Danmarks nettotilgodehavender på udlandet. 

Det indenlandske kapitalapparat består af bygninger, maskiner samt 

infrastruktur som f.eks. storebæltsbroen. 

Højere opsparing giver højere levestandard på længere sigt 

Antages den private opsparing at stige – f.eks. som følge af at husholdningerne 

i højere grad end tidligere bekymrer sig om deres (fremtidige) levestandard 

som ældre pensionister - vil det betyde et højere samlet privatforbrug på 

længere sigt, se figur 8.1.1. Det antages konkret, at husholdningerne fra år 

2010 mindsker deres forbrug med, hvad der svarer til ca. 1 pct. af BNP. En 

uddybende gennemgang af de samfundsøkonomiske effekter findes i bilag 1. 

...men lavere levestandard på kortere sigt 

Det lavere forbrug betyder en højere opsparing og derfor øges husholdningernes 

formue. Der går imidlertid ifølge beregningerne ca. 20 år inden den 

højere opsparing resulterer i et større samlet forbrug. Den langsigtede stigning 

i levestandarden sker altså på bekostning af levestandarden på kortere 

sigt. Højere opsparing er derfor ikke nødvendigvis altid en god idé. 

203


Figur 8.1.1. Forbrugsudvikling ved en højere opsparing. 

204 

Pct. Pct. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

1998 2010 2025 2040 2055 2070 2085 2100 

Forbrug Betalingsbalance 

Kilde: Egne beregninger på DREAM, se bilag 1. 

Offentlig konsolidering kan ligeledes øge levestandarden på længere sigt 

Det er ikke kun et mindre privat forbrug, der kan bidrage til at sikre en højere 

levestandard på længere sigt. Hvis det offentlige forbrug mindskes, og den 

deraf følgende forbedring af den offentlige saldo bruges til at afdrage på den 

offentlige gæld, vil det øge nationalformuen på lang sigt, se bilag 1, hvor de 

samfundsøkonomiske effekter af offentlig konsolidering gennemgås. 

Offentlig eller privat konsolidering? 

Såvel offentlig som privat sparsommelighed kan altså give en større nationalformue 

på længere sigt. Det er i høj grad et politisk spørgsmål hvilken af de 

to strategier, der er mest hensigtsmæssig - altså en afvejning af offentlige 

serviceydelser som f.eks. børnehaver i forhold til private goder. 

For så vidt angår effekten på fordelingen mellem forskellige generationer kan 

der imidlertid være en væsentlig forskel på offentlig og privat konsolidering. 

Nedbringelse af den offentlige gæld er til gavn for de kommende generationer, 

mens en højere privat opsparing ikke nødvendigvis er det. Det stiller ikke 

nødvendigvis de kommende generationer bedre, at de nulevende husholdninger 

sparer mere op. En husholdnings opsparing sker med henblik på at for- 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0


bruge mere senere i livet. Det faktum, at husholdningerne typisk videregiver 

en del af deres formue i form af arv, betyder imidlertid, at højere opsparing i 

et vist omfang er til gavn for de kommende generationer. Hertil kommer, at 

hvis finanspolitikken tilrettelægges, således at skatterne følger udviklingen i 

udgifterne, og der derfor er balance på budgettet, vil det betyde, at en højere 

opsparing nu giver lavere indkomstskatter på lang sigt, hvilket også er til 

gavn for de kommende generationer. Endelig sker der en omfordeling i pensionskasserne 

i forbindelse med dødsfald, der bevirker, at en højere opsparing 

kommer de efterfølgende generationer til gode. En højere privat opsparing 

kan derfor godt være et instrument til at omfordele mellem generationer på 

linie med offentlig opsparing. 

I modelberegningerne, der lægger til grund for figur 8.1.1 og som er nærmere 

beskrevet i bilag 1, betyder en højere privat opsparing en højere velfærd for 

de kommende generationer, idet der både er taget hensyn til arv, og til at 

skatten varierer, så der er balance på de offentlige budgetter. 

8.2. Opsparingen i dansk økonomi 

Opsparingen er den del af indkomsten, som ikke forbruges. Den samlede 

opsparing i dansk økonomi er derfor lig de samlede indkomster fratrukket det 

private og offentlige forbrug. 

8.2.1. Udviklingen i opsparingen 

Der skete et markant fald i opsparingen i dansk økonomi fra starten af 

1970erne til starten af 1980erne, jf. figur 8.2.1. Siden da er opsparingen igen 

steget, således at den danske opsparingskvote i dag er ca. 20 pct. af BNP. 

Den samlede opsparing opdeles i nationalregnskabet i den private og den 

offentlige opsparing. Opbygningen af udskudte skatter i pensionsinstitutterne, 

jf. kapitel 7, betyder imidlertid, at nationalregnskabets opdeling af opsparingen 

i de to sektorer kan være misvisende. Den offentlige sektors opsparing 

undervurderes. 

205


Figur 8.2.1. Dansk bruttoopsparing fordelt på sektorer. 

206 


30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 

I alt Privat Offentlig 

Anm.: Tal fra det hovedreviderede nationalregnskab efter 1988. 

8.2.2. Er opsparingen i Danmark lav i et internationalt perspektiv? 

Det er en udbredt opfattelse, at opsparingen i Danmark er væsentligt lavere 

end i de vesteuropæiske lande, der normalt sammenlignes med. Analysen i 

dette afsnit viser, at denne konklusion ikke er korrekt. Det betyder ikke, at 

der ikke er et opsparingsproblem i dansk økonomi. Det betyder blot, at opsparingen 

ikke er specielt lav sammenlignet med de øvrige EU-lande. 

Nye revisioner tyder på højere opsparing 

Opsparingen i dansk økonomi har siden starten af 1990erne været på niveau 

med opsparingen i de øvrige EU-lande, når der anvendes de seneste nationalregnskabstal, 

der foreligger, se figur 8.2.2. Overgangen til nye nationalregnskabsprincipper 

(og den dertil knyttede revision af tallene) har betydet en 

opjustering af opsparingskvoten i Danmark på knap 3 pct.enheder, jf. igen 

figur 8.2.2. 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10

Figur 8.2.2. Opsparingen i Danmark og EU-15. 



30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

70 72 74 76 78 80 82 84 86 88 90 92 94 96 98 

Danmark EU15 

Anm.: Tal fra det hovedreviderede nationalregnskab efter 1988. For EU-15 er opsparingskvoten 

opgjort efter de gamle nationalregnskabsprincipper. Som diskuteret i hovedteksten 

vil effekten på EU-landenes opsparing af overgangen til nye principper være mindre 

end effekten på opsparingen i dansk økonomi. 

Kilde: OECD Economic Outlook og Danmarks Statistik. 

Overgangen til nye nationalregnskabsprincipper har ikke forøget opsparingskvoten 

i de øvrige EU-lande i samme grad, som tilfældet har været i Danmark. 

Ifølge Eurostat (1999) har overgangen til de nye opgørelsesmetoder 

således kun hævet opsparingskvoten for de 15 EU-lande under ét med ca. ¾ 

pct. Den større revision af opsparingen herhjemme relativt til de øvrige EUlande 

afspejler en større revision af investeringerne. Således indebar overgangen 

til de nye principper, at investeringer i dansk økonomi blev opjusteret 

med ca. 17 pct., mens der for de øvrige EU-lande kun skete en opjustering på 

ca. 7 pct. 

Opsparingen i dansk økonomi i 1990erne synes således at være på niveau 

med opsparingen i de øvrige EU-lande. 

Det er ikke en særlig gunstig demografisk struktur, der er årsagen til, at opsparingen 

i dansk økonomi er på niveau med opsparingen i de øvrige EU- 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

207


lande. Et simpelt mål for den demografiske sammensætning er den såkaldte 

ældreandel, altså andelen af den samlede befolkning, der er ældre end 65 år. I 

Danmark er ældreandelen nu ca. 15 pct., mens den i EU-landene under ét er 

knap 16 pct. - der er altså ikke nogen væsentligt forskel. Internationale undersøgelser 

tyder på, at en stigning i ældreandelen på 1 pct.enhed alt andet lige 

mindsker opsparingskvoten med ca. 0,25 pct.enheder 1 . Forskelle i demografi 

kan derfor højest forklare en forskel i opsparingskvoten på 0,3 pct.enhed. 

Udover udefra givne faktorer som demografi påvirkes opsparingen af en 

række politisk bestemte faktorer, som f.eks. niveauet af de offentlige pensioner 

og beskatningen af opsparing. I de kommende afsnit redegøres der for, 

hvorledes disse politisk bestemte faktorer påvirker opsparingen i Danmark. 

8.3. Opsparing og pensionssystemer 

Der er generelt to typer af systemer til finansiering af pensionsordninger. 

Pay-as-you-go systemer - som folkepensionen - er karakteriseret ved, at pensioner 

til de nuværende pensionister betales af de nuværende erhvervsaktive. 

I opsparingsbaserede ordninger - som arbejdsmarkedspensionerne - vil den 

enkeltes pension afspejle den forrentede værdi af den enkeltes tidligere indbetalinger 

– eventuelt korrigeret for de indbyggede forsikringsordninger. 

Pensionsopsparing i såvel her-og-nu systemer som opsparingsbaserede systemer 

har det til fælles, at de begge til en vis grad mindsker husholdningernes 

behov for anden opsparing. I de følgende to afsnit belyses i hvor høj grad 

de to former for pensionsformue mindsker den øvrige opsparing. 

8.3.1. Hvordan påvirker offentlige pensioner tilskyndelsen til at 

spare op? 

Offentlige pensioner mindsker behovet for at spare op til alderdommen. Hertil 

kommer, at offentlige pensioner bidrager til at mindske usikkerheden om 

de fremtidige indkomster. Det mindsker den private opsparing yderligere. 

En mindre privat opsparing, som følge af et højere niveau for den offentlige 

pension, er ikke nødvendigvis et problem. En mindre opsparing kan f.eks. 

afspejle, at folk føler sig mere sikre omkring deres fremtidige levestandard og 

derfor har et mindre behov for opsparing. I givet fald er den mindre opsparing 

udtryk for en højere velfærd for husholdningerne. 

1 Sammenhængen mellem demografi og opsparingskvote er taget fra Bryant & Mckibben 

(1998), der ud fra tidligere undersøgelser konkluderer, at en stigning i ældreandelen på 1 

pct.enhed formentlig mindsker opsparingskvoten med 0,25 pct.enheder. 

208


Offentlige pensioner vil også påvirke opsparingen indirekte, idet de offentlige 

pensioner tilskynder befolkningen til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. 

Jo tidligere tilbagetrækning, jo større opsparing er nødvendig 

for at opretholde en given levestandard i pensionisttilværelsen. Det øger behovet 

for at spare op til alderdommen. Denne effekt på tilbagetrækningen 

trækker derfor i retning af en højere privat opsparing. Al erfaring tyder imidlertid 

på, at tilbagetrækningseffekten på den private opsparing er af mindre 

betydning, Kotlikoff (1979) og Feldstein (1974). 

Konsekvenser af højere folkepension 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af folkepensionen kan illustreres ved 

en modelberegning af, hvad der ville ske, hvis de offentlige pensioner - rent 

hypotetisk - blev forhøjet med 10 pct. fra år 2010. I modelberegningen ses 

der bort fra, at en højere folkepension kan føre til et ændret tilbagetrækningsmønster. 

En stigning i folkepensionen vil øge forbruget på kort sigt på trods af, at stigningen 

i folkepensionen er fuldt finansieret, se tabel 8.3.1. Det skyldes, at der 

sker en omfordeling fra de yngre erhvervsaktive generationer, der sparer op, 

til de ældre pensionister, der i højere grad forbruger deres indkomst. 

På lidt længere sigt falder forbruget imidlertid. Det skyldes, at den lavere 

private opsparing på kortere sigt betyder en lavere privat formue på længere 

sigt. Den lavere private formue afspejles i en større udlandsgæld. 

209


Tabel 8.3.1. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af folkepensionen 

med 10 pct. Finansieret ved en forhøjelse af indkomstskatterne. 

Ændringer i forhold til grundforløb. 

2015 2040 Lang sigt 

Privat forbrug, pct............................................................ 0,4 -0,3 -0,5 

Husholdningernes formue, pct. af BNP........................... -1 -3 -5 

-Fri formue ................................................................. -1 -3 -5 

-Pensionsformue......................................................... 0 0 0 

National formue, pct. af BNP. ......................................... -1 -3 -5 

-Tilgodehavender i udlandet....................................... -1 -3 -5 

-Værdien af det indenlandske kapitalapparat.............. 0 0 0 

Betalingsbalancen, pct. af BNP. ...................................... -0,1 -0,1 -0,1 

Handelsbalance, pct. af BNP. .......................................... -0,1 0,0 0,1 

Skat på indkomst, pct.enheder......................................... 0,6 0,7 0,8 

Beskæftigelse, pct............................................................ -0,1 -0,1 -0,1 

Samlet produktion, pct..................................................... -0,0 -0,1 -0,1 

Anm.: Det antages, at folkepensionen kun fortrænger anden opsparing med 50 pct. For en 

uddybende diskussion af fortrængning se afsnit 8.4. 


Stigningen i folkepensionen nødvendiggør umiddelbart en stigning i beskatning 

af personlig indkomst (dvs. løn- og overførselsindkomster) på ca. 0,6 

pct.enhed. Den højere indkomstskat mindsker beskæftigelsen med 0,1 pct. på 

længere sigt. Det svarer til et fald på ca. 2.500 fuldtidsbeskæftigede. Den 

mindre beskæftigelse betyder en mindre produktion på længere sigt. 

Ændringen i folkepensionen medfører en betydelig omfordeling mellem generationerne, 

jf. figur 8.3.1. Den højere folkepension indebærer en velfærdsgevinst 

for de personer, der er på pension i 2010, altså generationer født før 

1945. En højere folkepension vil også være en gevinst for de personer, der 

står lige foran at skulle pensioneres, altså de 40-65-årige. 

Velfærden for personer, der på tidspunktet for forhøjelsen af folkepensionen 

er 40 år, påvirkes stort set ikke af ændringen, idet gevinsten i form af højere 

folkepension stort set modsvares af den højere skat. For personer, der er yngre 

end 40 år og for samtlige kommende generationer, er forhøjelsen af folkepensionen 

ensbetydende med et fald i livsindkomsten på op til godt ½ pct. 

210


Figur 8.3.1. Velfærdsgevinster målt i pct. af livsindkomst for de forskellige 

aldersgrupper ved en stigning i folkepensionen i år 2010. 

Pct. Pct. 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

-0,2 

-0,4 

-0,6 

-0,8 

1890 

1910 

1930 

1950 

1970 


1990 

2010 

2030 

Kort horisont 

2050 

2070 

2090 

2110 

1,4 

1,2 

1,0 

0,8 

0,6 

0,4 

0,2 

0,0 

-0,2 

-0,4 

-0,6 

-0,8 

Det er ikke kun de offentlige pensioner, der mindsker husholdningernes behov 

for anden opsparing - det gælder også for arbejdsmarkedspensionerne. 

8.3.2. Øger arbejdsmarkedspensionerne den samlede opsparing? 

Der er sket en betydelig udbygning af arbejdsmarkedspensionerne siden 

midten af 1980erne, jf. kapitel 2. Udbygningen ventes at fortsætte i de kommende 

årtier. 

Der er to kanaler, hvorigennem arbejdsmarkedspensionerne kan påvirke den 

nationale opsparing. For det første vil der være en direkte opsparingsfremmende 

effekt, der opstår fordi arbejdsmarkedspensionerne kun delvist fortrænger 

anden opsparing. For det andet kan arbejdsmarkedspensionerne bidrage 

til en større nationalformue på længere sigt, selv hvis husholdningerne 

fuldt ud kompenserer ved at mindske anden opsparing eller øge låntagningen. 

Det skyldes, at de fradragsberettigede indbetalinger til arbejdsmarkedspensionerne 

medfører en stramning af finanspolitikken, fordi der i tilrettelæggelsen 

af finanspolitikken ikke tages hensyn til, at den offentlige sektor oparbej- 

211


der et skjult aktiv i pensionskasserne i form af udskudte skatter. Analysen i 

afsnit 6.5 giver en grundig analyse af betydningen af udskudte skatter. 

Den direkte opsparingsfremmende effekt af arbejdsmarkedspensioner afhænger 

som nævnt ovenfor af, i hvor høj grad indbetalingerne til arbejdsmarkedspension 

fortrænger anden opsparing. 

Graden af fortrængning kan bestemmes ved at se på, hvorledes indbetalinger 

til arbejdsmarkedspensioner påvirker indbetalinger til privattegnede pensionsordninger. 

De privattegnede ordninger er det opsparingsalternativ, der 

minder mest om arbejdsmarkedspensioner. En undersøgelse af husholdningernes 

pensionsindbetalinger i 1995 viser, at for hver 100 kr. en husholdning 

- for given indkomst, alder og uddannelse - indbetaler i arbejdsmarkedspension, 

vil husholdningen alt andet lige reducere indbetalinger til privattegnede 

ordninger med ca. 6 kr., jf. boks 8.3.1. For husholdninger med en længerevarende 

uddannelse er fortrængningen noget højere, nemlig 12 kr. 

De estimerede fortrængningsprocenter undervurderer formentlig fortrængningen. 

Når f.eks. en 50 årig person skal afgøre behovet for at indbetale til 

privat pensionsordning, er det afgørende ikke, hvor meget vedkommende 

indbetaler til arbejdsmarkedspensioner i det givne år. Det er derimod de 

samlede tidligere indbetalinger forrentet, altså vedkommendes pensionsformue, 

der er den mest relevante størrelse. Der er imidlertid kun tal for indbetalingerne 

i et givet år og ikke for formuen. 

Arbejdsmarkedspensioner kan meget vel fortrænge andre typer af opsparing 

og ikke blot anden pensionsopsparing. Det er f.eks. muligt, at indbetalinger 

til arbejdsmarkedspensioner får husholdningerne til at reducere afdrag på 

huslån tilsvarende. Det kan derfor være relevant at se på, hvorledes udviklingen 

i husholdningernes nettoaktiver påvirkes af indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner. 

En typisk husholdnings nettoaktiver består af beholdninger af 

aktiver som penge, værdipapirer og værdien af bolig fratrukket den finansielle 

gæld. Det har imidlertid ikke været muligt at påvise en negativ sammenhæng 

mellem udviklingen i nettoaktiver og indbetalinger til pensionsordninger. 

Det skyldes sandsynligvis kvaliteten af tallene, se boks 8.3.1. 

' 

212


Boks 8.3.1. Fortræningseffekter af arbejdsmarkedspensioner. 

For at bestemme i hvor høj grad indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner fortrænger indbetalinger 

til privattegnede ordninger opstilles en generel model for indbetalinger af privattegnede 

ordninger. Det antages, at husholdningens indbetalinger afhænger af indkomst, alder, 

uddannelse, boligform samt indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner. 

Modellen er estimeret ud fra skatteoplysninger om ca. 60.000 husstande i 1995. Resultatet af 

estimationen er vist i tabellen nedenfor. Den forklarede variabel er indbetalinger til privattegnede 

pensionsordninger. 

Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem indbetalinger til privattegnede ordninger 

og såvel indkomst som uddannelse. For en given indkomst og en given uddannelse er der 

imidlertid en signifikant negativ sammenhæng mellem indbetalinger til privattegnede pensionsordninger 

og indbetalinger til arbejdsmarkedspension. 

Koefficient t-værdi 

Konstantled........................................................... 9.173,7 10,2 

Indkomst ............................................................... 27,9 49,4 

Alder ..................................................................... 45,2 19,1 

Alder Kvadreret .................................................... 0,5 24,4 

Korterevarende uddannelse................................... 349,7 3,4 

Mellemvarende uddannelse .................................. 982,2 5,8 

Længerevarende uddannelse................................. 2.436,6 11,5 

Arbejdsmarkedspensioner..................................... -0,057 -23,3 

Det har ikke været muligt at finde en signifikant negativ sammenhæng mellem nettoformuen 

og arbejdsmarkedspensioner. Det skyldes formentlig, at datasættet kun indeholder oplysninger 

om ændringer (flows) og ikke beholdninger (stocks). Ændringen i friværdien i ejerbolig 

over ét år, f.eks. som følge af en højere offentlig vurdering, giver ikke nødvendigvis et retvisende 

billede af ændringen i formuen. 

Udenlandske undersøgelser, der anvender tal for størrelsen af pensionsformuen 

og den øvrige formue, tyder på en klar negativ sammenhæng mellem 

pensionsformuen og øvrig formue, jf tabel 8.3.2. OECD (1998) konkluderer, 

at pensionsfomue indebærer en fortrængning af anden formue på ca. 50 pct. 

Tabel 8.3.2. Effekten på privat opsparing af pensionsformue. 

Undersøgelse Land Fortrængning i pct. 

Gale (1998) .................................................... USA 92 

Diamond og Hausmann (1984)...................... USA 25-40 

Dicks-Mireaux &King (1984)........................ Canada 18 

Den manglende fortrængning kan skyldes flere faktorer: 

• Privat opsparing tjener andre formål end opsparing til alderdom. En væsentlig 

del af den private opsparing afspejler behovet for at sikre sig mod 

variationer i de fremtidige indkomster. En pension, der udbetales efter 

213


det 65. år, er ikke til megen glæde i forbindelse med et indkomsttab som 

40 årig - f.eks. i forbindelse med en ledighedsperiode. 

• En del af husholdningerne har ikke en anden formue, de kan reducere. 

Andelen af husholdninger, der indbetaler til en arbejdsmarkedspension, 

men ikke har anden formue, er ca. 20 pct. for unge husholdninger, mens 

den for ældre husholdninger kun er 10 pct., jf figur 8.3.2. Det anslås på 

baggrund af figur 8.3.2 , at ca. 15 pct. af husholdningerne ikke har anden 

opsparing. At så stor en del af husholdningerne ikke har anden opsparing, 

gør det sandsynligt, at udbygningen af arbejdsmarkedspensioner har øget 

den private opsparing. Det kan imidlertid indvendes, at husholdningerne 

blot ved låntagning (eller langsommere afbetaling af gæld) kan modgå 

effekten af pensionsopsparing. Der kan imidlertid være begrænsede muligheder 

for belåning. 

Figur 8.3.2. Andel af befolkningen, der ikke har positiv formue. 

214 

Pct. Pct. 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 

Kilde: Lovmodellen 

Andel uden fri formue 

• Mange unge husholdninger er ikke så fremadsynede, at de tager hensyn 

til en forventet fremtidig pensionsydelse, når de bestemmer sig for, hvor 

meget de ønsker at forbruge i dag. 

25 

20 

15 

10 

5 

0


• Arbejdsmarkedspensionerne synliggør behovet for at spare op til alderdommen. 

Derfor vil husholdningerne ønske at spare mere op 

Der er altså ganske meget, der tyder på, at arbejdsmarkedspensioner ikke blot 

fortrænger husholdningernes øvrige opsparing, men meget vel kan få husholdningerne 

til at øge deres samlede opsparing. Det er imidlertid vanskeligt 

at se den opsparingsfremmende effekt i tallene for den samlede opsparing , jf. 

boks 8.3.2. 

215


Boks 8.3.2. Den opsparingsfremmende effekt af arbejdsmarkedspensionerne: 

Hvor er makroeffekterne? 

Husholdninger nedbringer kun i beskedent omfang anden opsparing i forbindelse med indbetalinger 

til arbejdsmarkedspensioner. Det tyder mange undersøgelser på, se tabel 8.3.2. Disse 

undersøgelser er baseret på oplysninger vedrørende den enkelte husholdning (mikro-data). 

Det er imidlertid svært at se den opsparingsfremmende effekt i de makroøkonomiske mål for 

opsparing. Det betyder imidlertid ikke, at effekten ikke er der: 

Indvending I: Der er stort set ingen fri opsparing 

Pensionsopsparing udgør i dag størstedelen af den samlede opsparing, se nedenstående tabel. 

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at pensionsopsparing bare har fortrængt den frie 

opsparing. At afgøre om der er fuld fortrængning eller ej, kræver en viden om, hvad opsparingen 

ville have været i fravær af arbejdsmarkedspensionerne. 

Den private sektors opsparing 

Mia.kr. 1994 1995 1996 

Pensionsopsparing........................ 48 51 55 

Fri opsparing ................................ -16 6 14 

Nettoopsparing ............................. 32 57 69 

Anm. Pensionssektorens opsparing er beregnet som nettoindbetalinger plus den reale 

forretning. 

Kilde: Andersen mfl. (1998). 

Indvending II: Hvis arbejdsmarkedspensionerne øger den samlede opsparing, hvorfor afspejles 

det så ikke i en højere opsparingskvote ? 

Forklaringen kan være, at arbejdsmarkedspensionerne faktisk har en relativt beskeden effekt 

på opsparingskvoten, her beregnet til ca. 2 pct.enheder. Det kan derfor være svært at se effekten 

i udviklingen i opsparingskvoten, der er påvirket af en lang række andre faktorer, 

herunder ikke mindst konjunkturforløbet, der kan give anledning til store udsving. 

Beregningerne i dette kapitel understreger altså, at arbejdsmarkedspensionernes opsparignsfremme 

ikke kan bestemmes ud fra udviklingen i opsparingskvoten for den samlede økonomi. 

Mere generelt er der ofte også væsentlige metodiske problemer med også mere formelle 

undersøgelser baseret alene på udviklingen over tid i opsparing og pensioner, se CBO (1998). 

Der skal undersøgelser baseret på oplysninger om de enkelte husholdninger til for at fastlægge 

graden af fortrængning, og dermed effekten på opsparing og nationalformue. 

Den samfundsøkonomiske betydning af arbejdsmarkedspensioner illustreres i 

tabel 8.3.3, der viser forskellen mellem et forløb, hvor indbetalingerne vokser 

som forventet og et hypotetisk forløb, hvor indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner 

ophører fra år 2010 og frem. Det forudsættes i overensstemmelse 

med OECD (1998), at der kun sker en fortrængning af anden opsparing på 50 

pct., således at hvis pensionsformuen (efter skat) øges med 100 kr., vil husholdningerne 

reducere deres frie formue med 50 kr. 

216


Tabel 8.3.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser af arbejdsmarkedspensionerne, 

når der kun er delvis fortrængning. 


Indbetalinger til pensionsprdninger, pct. af BNP......................... +3,6 +3,7 +3,7 

Udbetalinger fra pensionsordninger, pct. af BNP ........................ +0,8 +2,0 +5,8 

Privat forbrug, pct........................................................................ -2,1 -1,5 +11,0 

Husholdningernes formue, pct. af BNP ....................................... +4 +41 +96 

Udlandsgæld, pct. af BNP -9 -60 -53 

Pensionsformue, pct. af BNP.................................................. +13 +101 +149 

-Heraf udskudt skat, pct. af BNP .......................................... +5 +37 +47 

National formue, pct. af BNP ...................................................... +4 +41 +96 

-Nettotilgodehavende i udlandet, pct. af BNP ........................ +4 +42 +95 

-Værdien af indenlandske kapitalapparat, pct. af BNP ........... -0 -1 +1 

Provenu fra beskatning af pensionsudbetalinger, pct. af BNP..... +0,4 +0,9 +1,8 

Provenu fra beskatning af kapitalindkomst , pct. af BNP ............ 0,0 -0,6 -0,8 

Provenu fra moms og punktafgifter, pct. af BNP......................... -0,1 -0,1 +0,6 

Skat på indkomst, pct.enheder ..................................................... 1,1 0,3 -5,2 

Beskæftigelse, pct. ....................................................................... -0,2 -0,0 1,0 

Samlet produktion, pct................................................................. -0,1 0,0 1,0 

Anm.: Forskel mellem forløb med arbejdsmarkedspensioner og forløb, hvor indbetalingerne 

til arbejdsmarkedspensionerne ophører fra 2010. En stigning i pensionsindbetalingerne 

vil ifølge satsreguleringsloven betyde en mindre vækst i niveauet for de offentlige 

overførsler. Denne effekt er neutraliseret i modelberegningen for at belyse den rene effekt 

af arbejdsmarkedspensionerne. 


Indbetalingerne til arbejdsmarkedspensioner, der set fra den enkelte husholdning 

er obligatorisk, vil få husholdninger til at mindske deres forbrug og 

dermed øge opsparingen. Den opsparingsfremmende effekt afspejler, at husholdningen 

kun i beskedent omfang kompenserer ved at mindske anden opsparing, 

f.eks. ved at mindske afbetalinger på lån i ejerbolig. 

Husholdningernes forbrug mindskes yderligere af, at finanspolitikken ændres 

i takt med pensionsindbetalingerne. Det skyldes, at fradragsretten for indbetalingerne 

til arbejdsmarkedspensionerne mindsker skattebasen og dermed 

belaster den offentlige saldo. I år 2010 forventes der således samlede indbetalinger 

på ca. 40 mia.kr. Det svarer til en forværring af den offentlige saldo 

på knap 20 mia.kr. For at sikre at den offentlige gæld som andel af BNP ikke 

vokser, forhøjes den gennemsnitlige beskatning af personlig indkomst med 

ca. 1,1 pct.enhed, jf. tabel 8.3.3. Skattestigningen mindsker husholdningernes 

disponible forbrug og dermed det private forbrug. Det øger opsparingen i 

økonomien. 

217


Pensionsformue fortrænger anden opsparing 

Stigningen i pensionsformuen (fratrukket værdien af udskudte skatter) på ca. 

100 pct. af BNP vil få husholdningerne til at reducere deres frie opsparing 

med, hvad der svarer til ca. 50 pct. af BNP. 

Større skattebase muliggør lavere indkomstbeskatning 

På langt sigt betyder arbejdsmarkedspensionerne en større skattebase. Udbetalinger 

fra pensionsordninger stiger således knap 6 pct. af BNP som følge af 

arbejdsmarkedspensionerne, hvilket svarer til et merprovenu på knap 2 pct. af 

BNP. Til gengæld falder provenuet fra beskatning af den almindelige kapitalindkomst 

med ca. 1 pct. af BNP. Det giver under ét en forbedring af de offentlige 

finanser på ca. 1 pct. af BNP. Hertil kommer, at den større formue 

betyder et større forbrug på længere sigt og dermed et større provenu fra 

moms og punktafgifter. 

Lavere beskatning øger beskæftigelsen 

Den større skattebase muliggør en sænkning af indkomstskatten på ca. 5 

pct.enheder, hvilket øger beskæftigelsen med ca. 1 pct. svarende til ca. 

25.000 fuldtidsbeskæftigede. 

Opsparingskvoten stiger med ca. 2 pct.enheder. jf. figur 8.3.3. Den større 

opsparing afspejles fuldt ud i betalingsbalanceudviklingen, jf. igen figur 

8.3.3. Derimod forværres handelsbalancen på længere sigt. Det skyldes, at de 

vedvarende betalingsbalanceoverskud betyder, at dansk økonomis tilgodehavender 

i udlandet vokser. Renteindtægter fra disse tilgodehavender betyder, 

at vi kan tillade os at importere mere end vi eksporterer. 

218


Figur 8.3.3. Arbejdsmarkedspensionernes effekt på opsparing, betalingsbalancen 

og handelsbalancen, pct. af BNP. 


2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

1998 2010 2025 2040 2055 2070 2085 2100 

Opsparingskvote Betalingsbalancen Handelsbalance 


Virkningen af arbejdsmarkedspensionerne er altså dels en konsekvens af den 

direkte opsparingsfremmende effekt og en indirekte effekt fra indretningen af 

finanspolitikken. Modelberegninger tyder på, at den indirekte effekt kan være 

den væsentligste. Hvis finanspolitikken tilrettelægges ved at fastsætte en 

konstant, holdbar skat, der tager hensyn til de udskudte skatter i pensionskasserne, 

vil effekten på nationalformuen af arbejdsmarkedspensionerne kun 

være ca. 25 pct. af BNP. 

Tabel 8.3.4. Opsplitning af arbejdsmarkedspensionernes langsigtede 

effekt på nationalformuen. 

Pct. af BNP 

1.Grundforløb med konstant offentlig gæld....................................................... 96 

2.Konstant, holdbar skat i hele tilpasningsforløbet............................................ 25 

Den direkte opsparingsfremmende effekt.......................................................... 25 

Arbejdsmarkedspensionerne er generelt til gavn for de kommende generationer, 

se figur 8.3.4. I hvor høj grad arbejdsmarkedspensionerne stiller de 

kommende generationer bedre afhænger i høj grad af, hvorledes finanspoli- 

2,5 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

219


tikken tilrettelægges. Hvis skatten løbende tilpasses, kan arbejdsmarkedspensionerne 

betyde, at forbrugsmulighederne for de kommende generationer 

øges med op til 8 pct. Hvis indkomstskatten fastsættes som den konstante, 

holdbare skat, vil arbejdsmarkedspensionerne kun øge forbrugsmulighederne 

for de kommende generationer med ca. 2 pct., jf. figur 8.3.4. 

For de nulevende generationer er velfærdseffekterne mindre entydige. For 

personer født efter 1980 vil opretholdelsen af arbejdsmarkedspensioner efter 

år 2010 være en gevinst, idet de vil nå at nyde godt af den lavere skat. For 

personer født før 1980 indebærer opretholdelsen af arbejdsmarkedspensionerne 

i år 2010 ifølge modelberegningerne faktisk et fald i forbrugsmulighederne. 

Det betyder ikke, at arbejdsmarkedspensionerne ikke er til glæde for 

lønmodtagere født før 1980. Disse lønmodtagere vil nyde godt af en højere 

indkomst i pensionisttilværelsen og dermed en mere ligelig fordeling af forbrug 

over livet. De samlede indbetalinger til arbejdsmarkedspensioner påvirker 

imidlertid den offentlige saldo på en sådan måde, at det kan udløse en 

stigning i indkomstskatten, der mindsker de samlede forbrugsmuligheder 

over livsforløbet for generationerne født før 1980. Med finansiering med en 

konstant og holdbar skat er de negative effekter dog helt marginale, mens de i 

scenariet, hvor skatten løbende tilpasses for at skabe balance, kan blive betydelige. 

Eksemplet viser derfor også, at en løbende finansiering, hvor der altid 

er balance på de offentlige budgetter, kan have betydelige generationsmæssige 

effekter. 

220


Figur 8.3.4. Generationseffekter af arbejdsmarkedspensioner, procentvis 

ændring i livstidsindkomst. 

Pct. Pct. 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

1890 

1910 

1930 

1950 

1970 


1990 

2010 

2030 

2050 

2070 

Konstant off. Gæld Holdbar skat 

8.4. Skattemæssig begunstigelse af pensionsopsparing 

Pensionsopsparing kan ske gennem enten arbejdsmarkedspensioner eller 

individuelle pensionsordninger. Indbetalinger til individuelle pensionsordninger 

udgjorde i 1998 ca. 30 pct. af de samlede indbetalinger til pensionsordninger, 

se figur 8.4.1. 

Såvel arbejdsmarkedspensioner som individuelle pensionsordninger nyder 

godt af en relativ lempelig beskatning. Arbejdsmarkedspensioner er for den 

enkelte lønmodtager obligatoriske. For de individuelle ordninger er det mere 

sandsynligt, at en del af indbetalingerne afspejler en skattebetinget omlægning 

af opsparing mere end egentligt ny opsparing. Analysen i dette afsnit 

fokuserer derfor på, hvorvidt skattebegunstigelsen for så vidt angår de individuelle 

pensioner bidrager til at en højere samfundsmæssig opsparing. 

2090 

2110 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

-2 

-4 

221


Figur 8.4.1. Indbetalinger til pensionsordninger i 1998 fordelt på type. 

222 

Mia. kr. Mia. kr. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Privattegnede Arbejdsgiveradm. 

Kapitalpensionsordninger Ordninger med løbende udbetalinger 

Kilde: Skatteministeriet 

Det danske skattesystem har været og er fortsat karakteriseret ved, at pensionsopsparing 

beskattes lempeligere end anden opsparing 2 . Hensigten med 

denne skattemæssige begunstigelse er at fremme opsparingen. 

Den skattemæssige begunstigelse skal ses i sammenhæng med, at positiv 

kapitalindkomst beskattes relativt hårdt. Beskatningen af positiv kapitalindkomst, 

som f.eks. afkast af obligationer eller bankindskud, betyder, at det 

privatøkonomiske afkast af opsparing er meget beskedent og klart mindre end 

det samfundsøkonomiske afkast. Hvis f.eks. en topskatteyder får forrentet sin 

opsparing med 6 pct., vil vedkommende efter skat få en forretning på ca. 2½ 

pct. Herfra skal imidlertid fratrækkes inflation, der udhuler købekraften af 

opsparingen. Hvis inflationen er f.eks. 2 pct., får personen altså et afkast på ½ 

pct., mens det reale samfundsmæssige afkast (realrenten) er på 4 pct. 

2 Økonomisk Oversigt december 1998 og Finansredegørelse 98/99 giver en beskrivelse af den 

historiske udvikling i beskatningen af pensionsopsparing. 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0


Omvendt betyder fradragsretten for renteudgifter, at den privatøkonomiske 

udgift ved at stifte gæld er mindre end den samfundsmæssige, fordi en del af 

renteudgiften betales af de staten. En person, der har optaget lån til 6 pct., kan 

(når pinsepakken er fuldt indfaset) fratrække ca. 32 pct af disse udgifter i sin 

skattepligtige indkomst, således at renteudgiften efter skat kun er ca. 4 pct. 

Inflationen betaler yderligere 2 pct., således at den reelle omkostning ved at 

låne kun er 2 pct. til trods for, at den samfundsmæssige omkostning er 4 procent. 

Skattesystemet straffer altså opsparing og belønner gældsstiftelse. 

Det almindelige skattesystem trækker derfor i retning af en lavere opsparing i 

dansk økonomi. En lempelig beskatning af pensionsopsparing kan bidrage til 

at modvirke eller afdæmpe de negative effekter af den almindelige kapitalindkomstbeskatning. 

Den gunstige beskatning af pensionsopsparing betyder imidlertid, at det ikke 

er oplagt, at resultatet er en højere samfundsmæssig opsparing. Hvis f.eks. 

pensionsopsparingen blot sker på bekostning af anden opsparing, vil den 

private opsparing ikke stige. Husholdningerne flytter blot deres opsparing til 

pensionskasserne. I givet fald indebærer skattebegunstigelsen derfor blot en 

forværring af de offentlige finanser. 

Undersøgelser tyder på, at en del af indbetalingerne til individuelle pensionsordninger 

faktisk afspejler et mindre forbrug. Der er ikke kun tale om, at 

husholdningerne omlægger deres opsparing. Beregningerne i de følgende 

afsnit viser imidlertid, at en yderligere lempelse af beskatning af individuelle 

pensioner meget vel kan mindske nationalformuen på længere sigt. 

8.4.1. Hvor begunstiget er pensionsopsparing? 

Den effektive beskatning af pensionsopsparing afhænger dels af beskatningen 

af det løbende afkast dels af forskellen mellem skatteværdien af fradraget på 

indbetalingstidspunktet og beskatning af pensionerne, når de udbetales. Hertil 

kommer, at aftrapningen af supplerende offentlige ydelser kan påvirke den 

effektive beskatning af pensionsopsparing. 

Den løbende beskatning af afkastet består - efter Pinsepakken - af en 26 pct. 

afgift på afkastet af obligationer samt en 5 pct. afgift på afkastet af aktier. Det 

svarer med den nuværende porteføljesammensætning i pensionskasserne til 

en gennemsnitlig beskatning på knap 18 pct. 

Fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger indebærer ikke i sig selv 

en skattemæssig begunstigelse. Der er kun tale om en begunstigelse, såfremt 

223


skatteværdien af fradraget er større end beskatningen på udbetalingstidspunktet. 

For kapitalpensioner kan skatteværdien af fradraget for indbetalinger maksimalt 

være 44 pct. fra 2002. Det skal ses i sammenhæng med, at beskatning på 

udbetalingstidspunktet kun er 40 pct. uanset indkomstforhold. 

For pensionsordninger med løbende udbetalinger er skatteværdien af fradraget 

for indbetalinger 59 pct. for personer, der betaler topskat, og 44 pct. fra 

2002 for personer, der betaler mellemskat. Beskatning af udbetalingerne afhænger 

ligeledes af hvilket indkomsttrin, man befinder sig på som pensionist. 

Det indebærer en begunstigelse, eftersom indkomsten som erhvervsaktiv 

typisk er større end indkomsten som pensionist. For en person, der betaler 

topskat som erhvervsaktiv, men har en indkomst som pensionist på mellemskatte-niveau, 

vil der således være en forskel i beskatningen på ca. 15 pct. 

(59-44), jf. tabel 8.4.1. Det svarer over en 30-årig periode til en ekstra årlig 

forrentning på 1,1 pct. Over en 10-årig periode svarer det til en årlig forrentning 

på 3,3 pct. 

Tabel 8.4.1. Beskatning af pensionsopsparing fra 2002. 

Løbende ordninger 

Skatteydertype som erhvervsaktive ............... Bund Mellem Mellem Top Top 

Skatteydertype som pensionist....................... Bund Bund Mellem Mellem Top 

Skat på indbetalingstidspunkt ........................ 38,3 44,3 44,3 59,3 59,3 

Skat på udbetalingstidspunkt ......................... 38,3 38,3 44,3 44,3 59,3 

Forskel ........................................................... 0,0 6,0 0,0 15,0 0,0 

Årlig ekstra forrentning over 20-årig 

periode ........................................................... 0,0 0,5 0,0 1,6 0,0 

Årlig ekstra forrentning over 10-årig 

periode ........................................................... 0,0 1,0 0,0 3,2 0,0 

Anm.: Det antages, at der betales den gennemsnitlige kommune-skat på ca. 32,8 pct. svarende 

til, hvad der på baggrund af budgetterne forventes for år 2000. 

Det afspejles tydeligt i indbetalingsmønstret, at den skattemæssige tilskyndelse 

som følge af forskel på ind- og udbetalingstidspunkt vokser med alderen, 


224


Figur 8.4.2. Indbetalinger til privattegnede pensioner og den skattemæssige 

tilskyndelse. 

Pct. Pct. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

20 25 30 35 40 45 50 55 60 

Indbetalinger Begunstigelse 

Anm.: Den skattemæssige tilskyndelse er beregnet som den ekstra årlige forretning, som for 

skellen mellem beskatning på ind- og udbetalingstidspunkt indebærer, jf. tabel 8.5. Det 

er antaget, at personen er topskatteyder som erhvervsaktiv og mellemskatteyder som 

pensionist. 

Kilde: Oplysninger vedrørende indebetalinger er fra DREAM. 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

225


Tabel 8.4.2. Effektiv real beskatning af pensionsopsparing. 

Kapitalpension Ordninger med løbende 

Udbetalinger 

Skatteværdi af fradrag ved indbetaling ......... 44,3 44,3 44,3 59,3 

Beskatning ved udbetaling............................ 40,0 44,3 38,3 44,3 

Nom. Forrentning før skat ............................ 6,0 6,0 6,0 6,0 

Skat 1) .......................................................... -1,0 -1,0 -1,0 -1,0 

Forretning som følge af forskel i beskatning 

på ind- og udbetalingstidspunkt 2) ....... 0,4 0,0 0,5 1,6 

Nominel forrentning efter skat...................... 5,4 5,0 5,5 6,6 

Inflation.................................................... 2,0 2,0 2,0 2,0 

Real forrentning efter skat ............................ 3,4 3,0 3,5 4,6 

Real forrentning før skat............................... 4,0 4,0 4,0 4,0 

Effektiv real beskatning ................................ 15,0 25,0 12,5 -15,0 

-Med modregning i pensionstillæg .......... - 77,6 58,9 23,7 

1) Det antages, at 40 pct. er placeret i aktier, der beskattes med 5 pct., mens de resterende 

60 pct. er placeret i obligationer. 

2) Der antages en 20 årig periode. Hvis perioden er kortere fås et større afkast og dermed 

en større begunstigelse af pensionsopsparing. 

Den effektive reale beskatning af pensioner er generelt ganske beskeden, jf. 

tabel 8.4.2. Den effektive beskatning af kapitalpensioner, der udgør knap 70 

pct. af de individuelle pensioner, er således ca. 15 pct., mens afkastet ved at 

holde obligationer mindst beskattes med ca. 50 pct., se figur 8.4.3. 

For ordningerne med løbende udbetalinger er billedet mere broget, fordi 

modregningen af pensionisttillægget mindsker den begunstigelse, der udgår 

fra skattesystemet. Løbende udbetalinger fra pensionsordninger modregnes 

med 30 pct. i folkepensionens tillægsbeløb. Det svarer til en effektiv merbeskatning 

på udbetalingstidspunktet på ca. 18 pct. 

Pensionister med en tilstrækkelig stor supplerende indkomst vil imidlertid 

slet ikke modtage tillægget, og modregningen påvirker ikke disse pensionisters 

marginale incitament til at spare op. Andelen af folkepensionister med 

en så stor supplerende indkomst vil vokse ganske betydeligt i takt med, at 

arbejdsmarkedspensionsordningerne modnes. Således forventes andelen af 

gifte pensionister uden pensionstillæg at vokse fra ca. 16 procent i 1998 til 

ca. 38 procent i 2045. 

Foruden folkepensionens tillægsbeløb sker der modregning af boligydelse for 

personer, der bor til leje. For personer, der trækker sig fra arbejdsmarkedet 

før folkepensionsalderen, sker der en modregning af pensionsformuen i efterlønnen, 

mens der ikke sker en modregning af friværdien i ejerbolig. For 

disse personer vil opsparing i bolig altså være (relativt) mere attraktiv end 

figur 8.4.3 giver anledning til at tro. 

226


Opsparing i pensionsordning er altså generelt begunstiget i forhold til anden 

opsparing, se igen figur 8.4.3. Der er således - også efter pinsepakken - en 

klar privatøkonomisk fordel forbundet med pensionsopsparing. 

Figur 8.4.3. Den effektive beskatning af opsparing i pct. 

Pct. Pct. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

Bolig 

Obligationer (Negativ 

nettokapitalindkomst) 

O bligationer (Positiv 

nettokapitalindkomst) 

Kapitalpension 


med modregning 


uden modregning 

Anm.: I alle tilfælde er vist tilfældet hvor skatteyderen betaler topskat som erhvervsaktiv. For 

pensionsordninger med løbende ordninger er det antaget skatteyderen kun betaler 

mellemskat som pensionist. 

Kilde: Egne beregninger. Metoden er beskrevet i ”Risikovillig kapital”, Delrapport nr. 4 fra 

Økonomiminsteriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 

8.4.2. Er der blot tale om fortrængning af anden opsparing? 

Indbetalinger til pensionsordninger kan principielt finansieres fra tre forskellige 

kilder. For det første kan det finansieres ved et mindre forbrug og dermed 

en højere opsparing. Det forudsætter, at folk er villige til at forbruge 

mindre i dag, for så at kunne forbruge mere i morgen. For det andet kan det 

finansieres ved at reducere anden opsparing som f.eks. opsparing i bolig eller 

fri opsparing. Endelig vil en vis del blive finansieret af en mindre skattebetaling. 

For en person med en marginalskat på ca. 60 pct. vil en indbetaling på 

en pensionsordning således reducere skattebetalingen med ca. 600 kr. Det 

koster altså kun 400 kr. at indbetale 1.000 kr. 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

-20 

227


Det er formentlig en ganske beskeden andel af indbetalingerne til individuelle 

pensionsordninger, der finansieres via lavere forbrug, jf. tabel 8.4.3. En dansk 

undersøgelse af de individuelle kapitalpensioner tyder således på, at det - for 

hver 100 kr. der indbetales - kun er ca. 12 kr., der er et resultat af lavere forbrug, 

se Florentsen (1995). En række amerikanske undersøgelser har fundet 

vidt forskellige resultater, hvilket understreger, at der er knyttet stor usikkerhed 

til bestemmelsen af de opsparingsfremmende effekter. 

Tabel 8.4.3. Skøn over kilder til pensionsindbetalinger. 

Undersøgelse........ Florentsen Gale & Scholtz Venti & Wise Joines & Maingold 

Land..................... Danmark USA USA USA 

Pensionsordning... Kapitalpension KapitalpensionsKapitalpenKapitalpensionslignendesionslignendelignende Hvor kommer indbetalingerne fra? 

Reduceret forbrug...................... 

12 0 45-66 26 

Anden opsparing.. 28 70 4-25 38 

Reduceret skat...... 60 30 30 36 

I alt....................... 100 100 100 100 

Der er flere mulige forklaringer på, at de skattebegunstigede ordninger kun i 

beskeden grad får husholdningerne til at mindske forbruget og øge opsparingen. 

For det første kan det være, at husholdningerne ganske enkelt ikke er 

særligt villige til at ændre forbrugsprofil, når afkastet ved at udskyde forbrug 

øges. For det andet er det muligt, at husholdningerne i betydeligt omfang 

bestemmer opsparingen ud fra et mål for hvor stor en formue, der ønskes som 

pensionist. Hvis det er tilfældet, vil en lempeligere beskatning faktisk øge 

forbruget. Endelig kan det tænkes, at de begrænsede opsparingseffekter skyldes, 

at der ved ordninger som kapitalpension er et loft for indbetalingerne. 

Personer, hvis samlede opsparing er større end loftet, vil derfor ikke opleve 

en stigning i det marginale afkast af opsparing. 

Det er på baggrund af de ovennævnte oplysninger muligt at lave et simpelt og 

usikkert skøn over, hvor meget skattebegunstigelsen af individuel pensionsopsparing 

reducerer det private forbrug. De samlede indbetalinger til individuelle 

kapitalpensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger udgør 

henholdsvis 11,3 mia.kr. og 5,9 mia.kr. årligt. 

Hvis det antages, at ca. 12 pct. af indbetalingerne afspejler ny opsparing, kan 

det derfor anslås, at de skattebegunstigede ordninger medfører et fald i det 

private forbrug på ca. 2,1 mia.kr. 

Den gennemsnitlige skatteværdi af fradrag for indbetalinger til pensionsordninger 

er ca. 51 pct., se skatteministeriet (1998). Den umiddelbare provenu- 

228


virkning af fradragsretten for de privattegnede ordninger er således knap 9 

mia.kr. Provenutabet her-og-nu som følge af fradragsret afspejler alene omfordeling 

fra den offentlige sektor til den private sektor. Det påvirker ikke 

den nationale opsparing. 

Tabel 8.4.4. Skønsmæssig dekomponering af indbetalinger til individuelle 

pensionsordninger, 1999. 

Mia.kr. 

Reduceret forbrug ........................................................................................ 2,1 

Reduceret skat.............................................................................................. 8,8 

Reduceret anden opsparing .......................................................................... 6,3 

Indbetalinger til individuelle ordninger ....................................................... 17,2 

8.4.3. Er skattemæssig begunstigelse hensigtsmæssig? 

Analysen i det forrige afsnit tyder på, at en del af indbetalinger faktisk afspejler 

ny opsparing, og at skattebegunstigelse af privattegnede pensionsordninger 

derfor alt andet lige faktisk øger den samfundsmæssige opsparing. 

For at afgøre om skattebegunstigelsen faktisk øger den nationale formue, er 

det imidlertid nødvendigt at tage hensyn til de afledte effekter. Forudsætningen 

om alt andet lige holder ikke. En reduktion af f.eks. beskatning af udbetalinger 

fra pensionsordningerne (altså f.eks. 40 pct. afgiften for kapitalpensionernes 

vedkommende) skal finansieres ved at hæve f.eks. indkomstskatten. 

En højere indkomstskat påvirker opsparing og arbejdsudbud. 

De gunstige effekter på pensionsopsparing skal derfor opvejes i forhold til de 

negative afledte effekter. Det er derfor ikke sikkert, at skattebegunstigelsen 

øger nationalformuen. 

Det kan illustreres ved en modelberegning, hvor beskatningen af udbetalingerne 

fra privattegnede pensioner sænkes fra 40 pct. til 30 pct. Det svarer til, 

at forrentningen efter skat stiger fra 3 til 3½ pct. Det antages i modelberegningen, 

at lempelsen vil øge indbetalingerne til privattegnede pensionsordninger 

med ca. 10 pct. De større indbetalinger kommer dels fra omlægning af 

opsparing, dels fra egentlig ”ny” opsparing. 

Det er ikke sikkert, at en lempelse af beskatningen af pension vil mindske 

forbruget og dermed øge opsparingen. En mere lempelig beskatning af pensionsopsparing 

vil - for en given indbetalingsprocent – betyde, at de fremtidige 

udbetalinger bliver større. Derved mindskes husholdningernes behov for 

supplerende opsparing. Husholdningerne vil “få råd til” at øge deres forbrug - 

den såkaldte indkomsteffekt. I modsat retning trækker, at en lavere beskat- 

229


ning vil øge afkastet af at spare op og dermed gøre det mere attraktivt at spare 

op – den såkaldte substitutionseffekt. Det forudsættes i de følgende beregninger, 

at substitutionseffekten er større end indkomsteffekten. Den yderligere 

begunstigelse fører derfor til et mindre forbrug og altså en højere opsparing. 

Denne forudsætning er i overensstemmelse med de tidligere nævnte 

undersøgelser. 

Lempelsen af pensionsbeskatning øger - ifølge beregningerne - kun nationalformuen 

på lang sigt, såfremt andelen af indbetalingerne efter skat, der afspejler 

ny opsparing, er større end 50 pct, se figur 8.4.4. Andelen af indbetalingerne, 

der stammer fra et mindre forbrug, er som nævnt ovenfor formentlig 

ca. 20 pct. Det svarer til, at ca. 40 pct. af indbetalinger efter skat afspejler et 

mindre forbrug. Modelberegningerne tyder altså på, at en lempelse af pensionsbeskatning 

kan mindske nationalformuen – stik imod hensigten. 

Det er endvidere bemærkelsesværdigt, at effekten er så relativ beskeden 

(hvad enten den er positiv eller negativ). En ændring i nationalformuen på 

f.eks. 1 pct. af BNP skal ses i forhold til, at nationalformuen i udgangssituationen 

udgør ca. 3 gange BNP. 

230


Figur 8.4.4. Den langsigtede effekt på nationalformuen af lempelse af 

beskatningen af udbetalinger fra private pensioner. 


2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

-2,5 

10 20 30 40 50 60 70 80 

Andel af indbetaling efter skat der skyldes mindre forbrug 


Den samfundsmæssige omkostning ved at hæve indkomstskatten afhænger, 

som påvist i kapitel 7, af, hvor følsomt arbejdsudbuddet er over for skatteforhøjelser. 

Hvorvidt en lempeligere pensionsbeskatning er hensigtsmæssig, 

afhænger derfor i høj grad af arbejdsudbuddets følsomhed, se figur 8.4.5. 

2,0 

1,5 

1,0 

0,5 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

-2,5 

231


8.4.5. Den samlede velfærdsgevinst ved en reduktion af beskatningen på 

udbetalinger fra privattegnede pensioner som funktion af arbejdsudbuddets 

følsomhed med hensyn til reallønnen efter skat. 

232 

Mia. kr Mia. kr. 

4,00 

2,00 

0,00 

-2,00 

-4,00 

-6,00 

-8,00 

-10,00 

-12,00 


0,1 0,2 0,3 0,4 

8.5. Den fremtidige udvikling i opsparingen og formue 

4,00 

2,00 

0,00 

-2,00 

-4,00 

-6,00 

-8,00 

-10,00 

-12,00 

De flere ældre - relativt til antallet af erhvervsaktive - i de kommende årtier 

må umiddelbart forventes at lægge et nedadgående pres på opsparingskvoten. 

Det skyldes, at flere ældre betyder et større offentligt forbrug. Hertil kommer, 

at de ældre typisk har en lavere opsparing end de erhvervsaktive. Derfor betyder 

en forskydning i retning af flere ældre alt andet lige en højere privat 

forbrugstilbøjelighed. I kombination med en lavere vækst i indkomsterne som 

følge et mindre arbejdsudbud ”burde” opsparingen, der netop er forskellen 

mellem forbrug og indkomster, i dansk økonomi falde. 

Fremskrivningen af dansk økonomi baseret på DREAM-modellen tyder 

imidlertid på, at der kun vil ske et fald på knap 2 pct.enheder i opsparingskvoten 

fra 2005 til 2035, jf. figur 8.5.1. Det er umiddelbart lavt set i lyset af, 

at udenlandske beregninger typisk finder, at aldringen af befolkningen i de


kommende årtier vil reducere den nationale opsparingskvote med 5-10 

pct.enheder, jf tabel 8.5.1. 

Figur 8.5.1. Udviklingen i opsparingskvoten (brutto og netto) 2005-2100. 


25 

20 

15 

10 

5 

0 

98 00 15 25 35 45 55 65 75 85 95 


Bruttoopsparing Nettoopsparing 

Det er først og fremmest opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, der 

gør, at faldet i opsparingskvoten herhjemme vil blive relativt beskedent. 

Analysen i afsnit 8.4 viste således, at arbejdsmarkedspensionerne isoleret set 

øger opsparingskvoten med op til 3 pct.enheder i de kommende årtier. Hertil 

kommer, at der i modelberegningerne er taget hensyn til effekterne af Pinsepakken. 

Sænkningen af rentefradraget fra typisk ca. 46 pct. til knap 33 pct. 

indebærer isoleret set en forhøjelse af opsparingskvoten på ½-1 pct.enheder. 

Tabel 8.5.1. Aldring og opsparing: Udenlandske modelberegninger. 

Beregning Lande Fald i opsparingskvote, 

pct.enheder 

Miles (1999) UK, EU 5-10 

Auerbach & Kotlikoff (1992) USA 5 

Hviding & Merette (1998) USA, Japan, Tyskland mfl. 10-15 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

233


Herudover er der en række modeltekniske faktorer. Den væsentligste forskel 

er formentlig, at der i de udenlandske modelberegninger ses bort fra arv. De 

ældre antages at forbruge hele deres formue. Derfor bliver de ældres nedsparing 

ganske betydelig. Forskydningen i retning af flere ældre får derfor stor 

virkning på den samlede opsparing i disse beregninger. I fremskrivningen af 

dansk økonomi er der taget hensyn til, at husholdninger bestående af ældre 

typisk ikke vælger at forbruge hele deres formue, jf. figur 8.5.2. Pensionsformuen 

er ikke medregnet i tallene, og nedsparingen i form af hævede pensioner 

er derfor udeladt. Ikke desto mindre viser figuren klart, at der efterlades 

formue i form af arv i et betydeligt omfang. 

Figur 8.5.2. Aldersfordelt formue. 

234 

1.000 kr. 1.000 kr. 

450 

450 

400 

400 

350 

350 

300 

300 

250 

250 

200 

200 

150 

150 

100 

100 

50 

50 

0 

0 

-50 

-50 

0-4 

10-14 

Kilde: Lovmodellen. 

20-24 

30-34 

40-44 

50-54 

60-64 

Gennemsnitlig formue 

Den samlede opsparing giver anledning til en beskeden stigning i nationalformuen 

fra ca. 325 pct. af BNP i 1998 til ca. 370 pct. af BNP sidst i dette 

århundrede, se figur 8.5.3. Stigningen afspejles først og fremmest i en mindre 

udlandsgæld, mens værdien af kapitalapparatet stort set er uforandret. 

70-74 

80-84 

90-94


Figur 8.5.3 Udviklingen i nationalformuen 1998-2100 fordelt på aktiver. 


400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

98 05 15 25 35 45 55 65 75 85 95 

Nationalformue Privatkapitalapparat 

Off. kapitalapparat Nettotilgodehavende i udlandet 


Den relativt stabile udvikling i den samlede formue dækker over betydelige 

skift i den sektormæssige fordeling af formuen. Når der tages hensyn til værdien 

af udskudte skatter, vil den private sektors formue falde med knap 50 

pct. af BNP frem til år 2035, hvor den vil stabiliseres på et niveau, der svarer 

til godt 175 pct. af BNP, se figur 8.5.4. Spejlbilledet af faldet i den private 

sektors formue er stigningen i den offentlige sektors samlede formue, jf. diskussionen 

i afsnit 6.5. 

400 

350 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

235


Figur 8.5.4. Den private formue 1998-2100, pct. af BNP. 

236 


300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100 

1998 

2005 

2015 

2025 

2035 

2045 

2055 

2065 

2075 

2085 

2095 

300 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

-50 

-100 

Privat formue Fri formue Pensionsformue Udskudte skatter 

Kilde: Egne beregninger på DREAM. Formuen i ATP er ikke medregnet i pensionsformuen. 

Den private sektors formue vil i stigende grad være placeret i pensionskasser, 

hvis formue ventes at stige fra ca. 75 pct. af BNP til godt 200 pct. efter år 

2050 (ekslusiv ATP). Efter skat vil værdien imidlertid kun være ca. 130 pct. 

af BNP. Opbygningen af pensionsopsparingen vil reducere husholdningernes 

frie formue fra ca. 225 pct. af BNP i dag til ca. 125 pct. af BNP. Den frie 

formue afspejler blandt andet friværdien i ejerboliger. Friværdien i ejerboliger 

udgjorde i 1997 maksimalt 60 pct. af BNP. Forudsat at husholdningerne 

fremover i store træk vil have samme friværdi i deres ejerbolig som i dag, vil 

den private sektor altså fortsat have en fri formue på ca. 65 pct. af BNP, der 

blandt andet kan placeres i små og mellemstore virksomheder. 

Opgørelsen af den private formue i nationalregnskabet er imidlertid behæftet 

med en betydelig usikkerhed, eftersom formuen i nationaregnskabet er betydeligt 

større end den skattepligtige formue. Hvis den skattepligtige formue 

giver et mere retvisende billede af husholdningernes formue, er det sandsynligt, 

at husholdningerne fremover ikke vil have en fri formue til at placere i 

små og mellemstore virksomheder.


Der er derfor grund til at overveje, om de nuværende relativt restriktive regler 

vedrørende pensionskassernes mulighed for at udøve aktivt ejerskab er hensigtsmæssige 

at opretholde på længere sigt, når en stadig større del af den 

private formue er placeret i pensionskasser. Det skal også ses i sammenhæng 

med at institutionelle investorer ofte investere i relativt likvide værdipapirer. 

8.6. Er opsparingen i dansk økonomi for lav? 

Der er flere mulige kriterier eller hensyn, der kan være et grundlag for en 

vurdering af, hvorvidt opsparingen i dansk økonomi er tilstrækkelig. 

For det første er der hensynet til den makroøkonomiske udvikling. Vil flere 

ældre betyde en uholdbar udvikling i udlandsgælden? 

For det andet er der hensynet til de kommende pensionisters levestandard. Vil 

de fremtidige pensionister kunne opretholde en levestandard, der står i rimeligt 

forhold til deres indkomst som erhvervsaktive? 

Endelig er der hensynet til fordelingen mellem generationerne. Hvorledes vil 

levestandarden for de kommende generationer være relativt til levestandarden 

i dag? 

Disse tre spørgsmål belyses i de følgende tre afsnit. 

8.6.1. Opsparingen og den makroøkonomiske udvikling 

Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre i de kommende 

årtier, samtidig med at arbejdsstyrken falder, jf. kapitel 6. Det rejser spørgsmålet, 

om opsparingen i dansk økonomi er tilstrækkelig til at sikre en rimelig 

overensstemmelse mellem forbrug og indkomst i de kommende årtier. Som 

tidligere nævnt trækker en ældre befolkning umiddelbart i retning af et større 

såvel offentligt som privat forbrug. 

Udviklingen i udlandsgælden er en god indikator for, om der er en rimelig 

overensstemmelse mellem indkomsten og forbruget i samfundet på længere 

sigt. Fremskrivningen af dansk økonomi tyder på, at de flere ældre ikke vil 

betyde en stigning i udlandsgælden – tværtimod tyder beregningerne på, at 

dansk økonomi i de kommende årtier vil opbygge et nettotilgodehavende i 

udlandet. 

At der ikke er en fundamental ubalance afspejles også i, at opsparingen er 

tilstrækkelig til at finansiere de indenlandske investeringer, jf. boks 8.6.1. 

237


Boks 8.6.1. Hvad skal opsparingen være for at finansiere investeringerne? 

En simpel måde til at afgøre om opsparingen er tilstrækkelig, er ved at beregne hvad opsparingskvoten 

skal være for at kunne finansiere de indenlandske investeringer. 

Hvis kapitalintensiteten i dansk økonomi skal opretholdes i de kommende år kræves, at 

kapitalapparatet vokser i takt med produktionen. Der er - som følge af demografien - udsigt 

til en mindre arbejdsstyrke. Når arbejdsstyrken falder – og kapitalintensiteten er konstant - 

kan økonomien højest vokse med den generelle produktivitetsvækst, der skyldes tekniske 

fremskridt. Historisk set har væksten i (totalfaktor)produktivitet været ca. 1½ pct. årligt. 

Hvis en vækstrate på 1½ pct. lægges til grund for beregningen af den nødvendige opsparing 

fås, at opsparingskvoten bør være ca. 4½ pct. af bruttoværditilvæksten, hvilket stort set 

svarer til det aktuelle niveau for opsparingen. 

Udsigten til en mindre arbejdsstyrke i de kommende årtier betyder altså, at der er et mindre 

behov for at investere med henblik på at opretholde produktiviteten, der er bestemt af hvor 

meget kapital, der er til rådighed for arbejdsstyrken. Der er populært sagt en “forbrugsdividende”, 

jf. Cutler mfl. (1990). 

Ovenstående regnestykke tager imidlertid ikke hensyn til, at forsørgerbrøken stiger. For en 

given produktivitet for de beskæftigede vil indkomsten per indbygger derfor - alt andet lige - 

falde. På den anden side tager det simple regnestykke ikke hensyn til udlandsgælden. Kravet 

om, at den samlede opsparing skal være lig de samlede investeringer, betyder i en voksende 

økonomi at udlandsgælden i pct. af BNP vil være faldende over tid. Set i dette perspektiv er 

der altså tale om et relativt stort krav til opsparingen. 

En helt afgørende forudsætning for, at den fremtidige udvikling i dansk økonomi 

er holdbar, er, at såvel arbejdsmarkedspensioner som offentlige pensioner 

kun delvist fortrænger anden opsparing. Hvis det ikke er tilfældet, vil 

opsparingen i dansk økonomi falde markant, jf. figur 8.6.1. Hvis der er fuld 

fortrængning for både arbejdsmarkedspensioner og offentlige pensioner, vil 

opsparingskvoten i dansk økonomi være ca. 3 pct.enheder lavere i de kommende 

årtier. 

238


Figur 8.6.1. Opsparingskvoten i dansk økonomi 1998-2100. 


25 

23 

21 

19 

17 

15 

98 05 15 25 35 45 55 65 75 85 95 


Delvis fortrængning Fuld fortrængning 

Umiddelbart kan et fald i opsparingskvoten på 3 pct.enheder forekomme 

udramatisk. Effekten på udlandsgælden er imidlertid ganske dramatisk, jf. 

figur 8.6.2. 

Hvis arbejdsmarkedspensionerne blot får folk til at mindske anden opsparing, 

vil udlandsgælden stige til over 80 pct. af BNP efter år 2035. Der vil i givet 

fald være behov for at øge opsparingen af hensyn til den makroøkonomiske 

stabilitet. 

25 

23 

21 

19 

17 

15 

239


Figur 8.6.2. Udviklingen i nettotilgodehavende over for udlandet. 

240 


40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80 

98 05 15 25 35 45 55 65 75 85 95 


Fuld fortrængning Delvis fortrængning 

8.6.2. Er opsparingen høj nok - set fra den enkelte husholdnings 

synspunkt? 

Fremskrivningen af dansk økonomi tyder på, at der ud fra en overordnet 

makroøkonomisk vurdering er en tilstrækkelig opsparing i dansk økonomi. Et 

andet kriterie for at vurdere, om opsparingen er tilstrækkelig, er at se på 

hvorvidt den fremtidige levestandard for pensionister står i rimeligt forhold 

til lønindkomsten før tilbagetrækning, eller om der er behov for f.eks. en 

obligatorisk opsparingsordning. En sådan ordning vil i givet fald supplere 

arbejdsmarkedspensionerne, hvor indbetalingerne om få år antages at udgøre 

knapt 9 pct. af lønningerne, samt ATP-ordningen og SP-ordningen. 

Fremskrivningen af pensionisternes fremtidige indkomstforhold i kapitel 4 

viste, at en typisk lønmodtager i sin pensionisttilværelse vil have en indkomst, 

der svarer til ca. 90 pct. af den tidligere lønindkomst, se figur 8.6.3. 

40 

20 

0 

-20 

-40 

-60 

-80

Figur 8.6.3. Dækningsgrad i år 2045. 

Pct. Enlige 

Pct. 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

Dækningsgrad med formueforbrug 

Dækningsgrad uden formueforbrug 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


200 

150 

100 

50 

0 

Par Pct. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Decil 

Dækningsgrad med formueforbrug 

Dækningsgrad uden formueforbrug 

En stor del af de erhvervsaktive vil derfor sandsynligvis føle, at de sparer 

tilstrækkeligt op i forvejen. Der er ikke et ønske om at mindske forbruget 

yderligere i dag. En obligatorisk ordning vil derfor indebære en fare for, at 

visse grupper tvinges til at mindske deres forbrug, med mindre de har mulighed 

for at udligne den større pensionsopsparing gennem låntagning. 

8.6.3. Opsparing og fordelingen mellem generationer 

Givet at den makroøkonomiske udvikling ikke er uholdbar, er det derfor i 

højere grad et fordelingspolitisk spørgsmål, om der bør tages initiativer til at 

fremme opsparingen yderligere. Analysen i afsnit 8.1 viste således, at såvel 

højere privat som offentlig opsparing kan indebære en omfordeling til gavn 

for de kommende generationer. Opsparingen kan altså være et instrument til 

omfordeling mellem generationer. 

Det er imidlertid ikke indlysende, at der er behov for at stille de kommende 

generationer bedre på bekostning af de nulevende. Det afhænger blandt andet 

af den fremtidige vækst i indkomsterne. 

Det er først og fremmest væksten i produktionen, der er bestemmende for 

væksten i indkomsterne. Udviklingen i den samlede produktion herhjemme 

afhænger af tre faktorer. For det første er arbejdsstyrken afgørende. En større 

arbejdsstyrke betyder en større beskæftigelse og dermed en større produktion. 

For det andet vil mængden af realkapital per beskæftiget bestemme produktiviteten. 

Jo bedre udrustet arbejdstyrken er med teknologi og maskinkraft, jo 

højere produktion. For det tredje betyder de vedvarende tekniske fremskridt, 

at de kommende generationer vil have en højere produktivitet og dermed 

levestandard end de nuværende. De tekniske fremskridt har øget den gennemsnitlige 

årlige vækst i dansk økonomi med ca. 1,5 pct.enheder i perioden 

fra 1950 til 1995. 

Pct. 

200 

150 

100 

50 

0 

241


Der er ingen grund til at tro, at der ikke fremover vil være tekniske fremskridt 

af nogenlunde samme størrelsesorden. Faldet i arbejdsstyrken på godt 5 pct. 

fra i dag til år 2035 betyder imidlertid, at væksten i produktionen herhjemme 

vil være mindre end den underliggende vækst, der skyldes tekniske fremskridt, 


242


Figur 8.6.4. Udviklingen i produktion og velstand fra 1998 til 2100 . 

Indeks 1998=100 Indeks 1998=100 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

1998 

2000 

2005 

2010 

2015 

Pct.vis afvigelse fra benchmark-vækst. 

2020 

2025 

2030 

2035 

2040 

Benchmark Velstand Produktion 

Pct. Pct. 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

1998 

2000 

2005 

2010 

2015 

2020 

2025 

2030 

2035 

Velstand Produktion 

2040 

2045 

2045 

2050 

2050 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

-1 

-2 

243


Den demografiske udvikling betyder, jf. kapitel 6, at arbejdstyrken vil falde 

med ca. 5 pct. fra i dag til år 2035. Væksten i den samlede produktion vil 

derfor være ca. 3 pct. mindre, end den ville have været, såfremt der ikke skete 

et fald i arbejdsstyrken. Når produktionen kun falder med ca. 3 pct., selv om 

arbejdsstyrken falder med 5 pct., skyldes det, at kapitalapparatet per beskæftiget 

stiger, jf. tabel 8.6.1. 

Tabel 8.6.1. Udviklingen i bruttofaktorindkomst fra 1998 til 2035 (relativt 

til underliggende langsigtet produktivitetsvækst). 

Bidrag fra arbejdsstyrke.......................................................................................... -5,2 

Bidrag fra kapitalapparat per beskæftiget ............................................................... 3,2 

Øvrige faktorer........................................................................................................ 0,6 

Samlet ændring i BFI fra 1998 til 2035 .................................................................. -1,4 

Anm.: Egne beregninger på DREAM. 

Når kapitalapparat per beskæftiget ifølge modelberegningerne ventes at stige, 

skyldes det, at kapitalintensisteten i udgangsåret 1998 er lavere end hvad den 

ifølge modellen burde være, når der tages hensyn til den lave rente og skattereglerne. 

De samlede realindkomster ventes at stige med ca. 2 pct. på trods af, at den 

samlede produktion ventes at falde med ca. 1½ pct. Det skyldes flere faktorer. 

For det første vil faldet i udlandsgælden betyde færre renteudgifter. Derved 

vil en større del af produktionsresultatet blive nationalindkomst. For det 

andet betyder stigningen i prisen på indenlandske varer en bytteforholdsgevinst, 

der øger realværdien af indkomsterne. Endelig vil faldet i arbejdsstyrke 

betyde et mindre samlet kapitalapparat. Derved mindskes de årlige tab på 

kapitalapparatet, hvilket – alt andet lige – øger forbrugsmulighederne. 

Væksten i realindkomsten per indbygger frem til 2035 vil stort set svare til 

den underliggende vækst, fordi den samlede befolkning vokser med ca. 2 

pct., mens de samlede indkomster også – jf. ovenfor – vokser med 2 pct. På 

trods af aldringen sker der ikke et fald i nationalindkomsten per indbygger. 

Aldringen ændrer altså ikke på, at de kommende generationer vil have en 

levestandard, der relativt til nutidens levestandard vil være ganske høj. 

Realindkomsten per indbygger er et udtryk for, hvor store de løbende indkomster 

- for samfundet som helhed - er, når renter på udlandsgælden er betalt. 

For husholdninger afhænger forbrugsmulighederne endvidere af skattetrykket. 

Analysen i kapitel 3 viste således, at den disponible indkomst for en 

typisk LO-familie ikke steg nævneværdigt fra starten af 1970erne til slutnin- 

244


gen af 1980erne, til trods for, at reallønnen er steget betydeligt i samme periode. 

Det afspejler blandt andet stigningen i skattetrykket. 

Analysen i kapitel 7 viste, at der er udsigt til en stigning i beskatningen af 

løbende indkomster på ca. 3 pct.enheder fra 2005 til 2040. Denne skattestigning 

er imidlertid langt fra stor nok til at ændre på, at de kommende generationer 

vil have en levestandard, der er betydeligt større end de nulevendes, se 

figur 8.6.5. Det er den generation, der træder ind på arbejdsmarkedet i år 

2015, der rammes hårdest af den midlertidige stigning i indkomstskatten, se 

igen figur 8.6.5. Skattestigningen betyder imidlertid en reduktion i livstidsindkomsten 

på godt 2 pct. (relativt til en situation hvor indkomstskatten 

var blevet fastholdt på sit 1998-niveau). 

Figur 8.6.5. Betydning af stigende skatter. 

Pct. Pct. 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

-2,5 

98 00 05 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 

Effekten af variabel skat på husholdningernes indkomst 


Beregningerne tyder altså samlet set på, at betydningen af faldet i arbejdsstyrken 

og stigningen i skattetrykket er af mindre betydning i forhold til de 

løbende tekniske fremskridt. Der er imidlertid en række faktorer, der ikke er 

med i beregningerne. Der er f.eks. ikke taget hensyn til, at den stigende økonomiske 

aktivitet kan betyde en belastning af miljøet. Endvidere er der ikke 

0,0 

-0,5 

-1,0 

-1,5 

-2,0 

-2,5 

245


taget hensyn til den reduktion i nationalformuen, som den løbende olieudvindig 

i Nordsøen indebærer. 

Modelberegninger kan ikke give svar på, hvilken fordeling mellem de nutidige 

og de fremtidige generationer, der er den rigtige. Det forudsætter en politisk, 

subjektiv afvejning af velfærden for de forskellige generationer. 

8.6.4. De centrale forudsætninger 

Fremskrivningen af dansk økonomi tyder altså på, at opsparingen i dansk 

økonomi er tilstrækkelig til at sikre en holdbar økonomisk udvikling. Der kan 

afslutningsvis være grund til at repetere de tre centrale forudsætninger, der 

ligger til grund for denne konklusion. 

Det antages for det første, at arbejdsmarkedspensionerne i de kommende år 

udbygges således, at de samlede indbetalinger vil vokse fra at udgøre ca. 5 af 

den samlede lønsum i 1998 til at udgøre godt 8 pct. af den samlede lønsum 

(for personer der er mindst 22 år) i 2010. Denne stigning i indbetalingerne 

svarer til, at det, for de områder der på nuværende tidspunkt har et pensionsbidrag 

på 5-6 pct., antages, at pensionsbidraget vokser til 9 pct. Når de samlede 

indbetalinger kun forventes at udgøre 8 pct. af lønsummen i år 2010 til 

trods for, at den gennemsnitlige bidragsprocent formentlig vil være ca. 10 

pct. skyldes det, at en del af lønsummen udbetales som overarbejdsbetaling, 

engangsvederlag samt tillæg, der ikke giver pensionsrettigheder. 

Hvis arbejdsmarkedspensionerne ikke udbygges som forudsat, vil det imidlertid 

betyde en væsentlig mindre gunstig udvikling i udlandsgælden og samfundsøkonomien 

generelt. 

For det andet antages det, at arbejdsmarkedspensioner faktisk har en direkte 

opsparingsfremmende effekt. Denne forudsætning skal – som vist i afsnit 8.4 

– ses i sammenhæng med, at alle undersøgelser peger i retning af, at husholdningerne 

ikke fuldt ud nedbringer anden opsparing, når de øger deres 

pensionsopsparing. 

Den tredje forudsætning er, at der føres en relativ stram finanspolitik i de 

kommende årtier. 

246


Bilag 8.1. De samfundsøkonomiske effekter af højere privat og 

offentlig opsparing 

De samfundsøkonomiske konsekvenser af en højere privat opsparing i dansk 

økonomi fra år 2010 og frem er illustreret ved et eksempel i tabel B.1. Stigningen 

i opsparingen antages at skyldes, at husholdningerne i højere grad end 

tidligere bekymrer sig om deres (fremtidige) levestandard som ældre pensionister. 

Derfor reducerer husholdningerne deres forbrug her-og-nu med hvad 

der svarer til ca. 1 pct. af BNP. Det lavere forbrug betyder en højere opsparing 

og derfor øges husholdningernes formue. 

Tabel B.1. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en højere opsparing. 

Ændring i forhold til grundforløb. 

2010 2040 Lang 

sigt 

2010 2040 Lang 

sigt 

Konstant gæld Konstant skat 

Privat forbrug, pct. .............................. -1,8 0,2 1,7 -1,8 0,4 1,1 

Husholdningernes frie formue, pct. 

af BNP................................................. 3 16 22 3 11 14 

National formue, pct. af BNP.............. 3 16 22 3 11 14 

Tilgodehavende i udlandet .............. 3 16 22 3 11 14 

Betalingsbalance, pct. af BNP............. 0,6 0,5 0,3 0,5 0,3 0,2 

Handelsbalance, pct. af BNP............... 0,6 0,0 -0,5 0,5 -0,1 -0,3 

Skat på indkomst, pct.enheder............. 0,4 -0,3 -0,8 -0,4 -0,4 -0,4 

Beskæftigelse i (effektive) timer, 

pct........................................................ -0,1 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 

Anm.: Husholdningernes subjektive diskonteringsfaktor er sænket, således at det private 

forbrug som andel af bruttofaktorindkomsten falder med 1 pct.enhed. 

Højere opsparing gør, at der på længere sigt kan forbruges mere end der 

tjenes 

Den større formue placeres i finansielle fordringer på udlandet. Handelsbalancen 

forbedres på kort sigt, idet lavere forbrug betyder mindre import. På 

længere sigt forværres handelsbalancen imidlertid. Stigningen i tilgodehavendet 

i udlandet og de deraf følgende renteindtægter gør det muligt at køre 

med underskud på samhandlen med udlandet. Et nettotilgodehavende i udlandet 

betyder, at dansk økonomi kan tillade at have vedvarende underskud 

på samhandlen og altså “forbruge mere end der tjenes”. 

Højere privat opsparing mindsker skattetrykket 

Stigningen i det fremtidige private forbrug øger provenuet fra moms og 

punktafgifter, og den større formue betyder større indtægter fra beskatning af 

kapitalindkomst. De større indtægter muliggør en sænkning af indkomst- 

247


skatten. Det gælder uanset om finanspolitikken er indrettet med henblik på at 

stabilisere den offentlige gæld eller holde indkomstskatten konstant. 

Det lavere skattetryk fremmer beskæftigelsen 

Den lavere beskatning af indkomst øger gevinsten ved at være i arbejde. Derfor 

vokser arbejdsudbuddet og dermed beskæftigelsen. 

Offentlig konsolidering kan ligeledes øge levestandarden på længere sigt 

Det er ikke kun et mindre privat forbrug, der kan bidrage til at sikre en højere 

levestandard på længere sigt. Hvis det offentlige forbrug mindskes, og den 

deraf følgende forbedring af den offentlige saldo bruges til at afdrage på den 

offentlige gæld, vil det øge nationalformuen på lang sigt, jf. tabel B.2, der 

viser effekten af en permanent sænkning af det offentligt forbrug på 1 pct. af 

BNP (dvs. en reduktion i forbruget af samme størrelsesorden som den tidligere 

reduktion i det private forbrug). 

Tabel B.2. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en reduktion af det 

offentlige forbrug. Ændring i forhold til grundforløb. 


Offentlig beskæftigelse........................................................ -3,3 -3,0 -2,6 

Privat beskæftigelse, pct. ..................................................... 1,4 1,6 2,2 

Private investeringer, pct. .................................................... 1,4 2,0 2,3 

National formue, pct. af BNP .............................................. 6 23 38 

Tilgodehavender i udlandet, ............................................. 2 19 37 

Værdien af indenlandske virksomheder............................ 4 4 1 

Betalingsbalance, pct. af BNP ............................................ 0,5 0,7 0,6 

Handelsbalance, pct. af BNP ............................................... 0,5 0,2 -0,6 

Indkomstskat, pct.enheder ................................................... 0,0 0,0 -3,8 

Arbejdsudbud, pct................................................................ 0,0 0,0 0,8 

Anm.: Det offentlige forbrug er sænket med 1 pct. af bruttoværditilvæksten. I de første 35 år 

bruges saldoforbedringen til at afbetale den offentlige gæld, hvorefter gælden stabiliseres 

via en tilpasning af skatten på personlig indkomst. 

Lavere offentligt forbrug betyder større beskæftigelse i den private sektor 

Faldet i det offentlige forbrug betyder en lavere offentlig beskæftigelse. Derved 

frigøres der arbejdskraft til den private sektor. Det lægger et nedadgående 

pres på lønninger, hvilket betyder en større privat beskæftigelse til gavn 

for investeringslysten i den private sektor. 

Offentlig konsolidering betyder større nationalformue... 

På længere sigt stiger nationalformuen med ca. 600 mia.kr. Størstedelen af 

denne stigning skyldes et tilbagekøb af statsobligationer fra udlandet. De 

større investeringer i den private sektor bidrager imidlertid også. De forøger 

således værdien af de indenlandske virksomheder med ca. 80 mia.kr. Den 

248


offentlige konsolidering medfører selvsagt en forøgelse af den offentlige 

formue (nedbringelse af gæld). 

...og mindre skattetryk 

Den offentlige konsolidering betyder en mindre offentlig gæld og dermed 

færre renteudgifter. Derfor er det muligt at sænke indkomstskatten på længere 

sigt. Den lavere beskatning øger gevinsten ved at være i beskæftigelse. 

Derfor stiger arbejdsudbuddet, hvilket øger den private beskæftigelse yderligere. 

249

Litteraturliste 

Andersen, Torben m.fl. (1998): “Opsparing og fremtidig velfærd”, Finansrådet. 

ATP(1999) Beretning og regnskab 1998. 

Auerbach, Alan J. & Laurence J. Kotlikoff (1992): “ The impact of the demographic 

transition on capital formation”, Scandinavian Journal of Economics 

vol. 94. 

Blöndal, Sveinbjörn og Scarpetta, Stefano (1998) The Retirement decision in 

OECD Countries, Economics Department working papers no. 202, OECD 

1998. 

Blommestein H. (1998) Impact of institutional investors on financial 

markets, OECD. 

Bryant, Ralph & Warwick Mckibbin (1998): ” Issues in modelling the global 

dimensions of demographic change”, Brookings discussion papers in international 

economics. 

Bundesministerium für Arbeit und Socialordnung (1998) 

Alterssicherungsbericht 1997. 

Chand, Sheetal K. og Jaeger, Albert (1996) Ageing Populations and Public 

Pension Schemes, IMF, December 1996. 

Congressional Budget Office (1998): ”Social security and private saving: A 

review of the empirical evidence”, memorandum. 

Danø, Anne Møller, Ejrnæs, Mette og Husted, Leif (1998) Gender Differences 

in Retirement Behaviour, AKF 1998. 

Danø, Anne Møller, Ejrnæs, Mette og Husted, Leif (1999) Hvordan påvirker 

efterlønsreformen de ældres tilbagetrækningsalder, (endnu ikke publiceret). 

Det Økonomiske Råd (1998) Dansk Økonomi efterår 1998. 

Diamond, Peter & Jerry Hausman (1984): “Individual retirement and savings 

behaviour”, Journal of Public Economics vol. 23. 

251

Dicks-Mirreaux, Louis & Mervyn King (1984): “Pension wealth and 

households savings: Tests of robustness”, Journal of Public Economics vol. 

23. 

Eurostat (1999): “ Implementation of ESA95", Pressemeddelse 6999. 

Feldstein, Martin (1974): “Social security, induced retirement, and aggregate 

capital accumulation”, Journal of Political Economy vol. 82, no. 5. 

Finansministeriet (1996) Finansredegørelse 95. 

Finansministeriet (1998) Lønpolitik 

Finanslovsforslaget for 1999: §36, tabel 1, p. 214. 

Finansministeriet (1999) Finansredegørelse 98/99. 

Finanstilsynet (1998): Rapport om betaling for rentegaranti 

Florentsen, Bjarne (1995): “Bør kapitalpensionsordningen afskaffes?”, Nationaløkonomisk 

tidsskrft. 

Gale (1998): “The effects of pensions on household wealth: A reevaluation of 

theory and evidence”, Journal of Political Economy vol. 106, no 4. 

Gale, William & John Karl Scholtz (1994): “IRAs and household saving”, 

American Economic Review vol. 84. 

Goldman Sachs (1999) The European Equity Trading Day: When should we 

trade. 

Hansen, Hans (1999a) Alderspension i en række lande, (ikke publiceret). 

Hansen, Hans (1999b) Supplerende pensionsberegninger, (ikke publiceret). 

Hansen, Hans (1999c) Tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i en række 

lande, (ikke publiceret). 

Hubbard, Glenn & Jonathan Skinner (1996): “Assessing the effectiveness of 

saving incentives”, Journal of Economic Perspectives vol. 10. 

Hviding, Ketil & Marcel Merette (1998): “ Macroeconomic effects of 

pensions reforms in the context of ageing populations: Overlapping 

252

generations model simulataions for seven OECD countries”, working paper 

no. 201, OECD. 

James, Estelle (1996) New Systems for old age security - theory, practice and 

empirical evidence, Verdensbanken 

Joines, D. & J.G. Maingold (1995): “IRA and saving: Evidence from a panel 

af taxpayers, Arbejdspapir, University of Southern California. 

Larsen, Mogens Nagel (1982) Udviklingen i indkomst m.v. for arbejdere, 

tjenestemænd og folkepensionister 1970-1981, Økonomi og politik, 55. 

årgang nr. 4 1981. Marts 1982. 

Kotlikoff, Laurence (1979): “ Testing the theory of social security and life 

cycle accumulation, American Economic Review vol. 69. 

Miles, David (1999): “ Modelling the impact of demgraphic change upon the 

economy”, Economic Journal 109. 

Ministerie van Social Zaken en Werkgelegenheid (1997) Income benefits for 

early exit from the labour market in eight European countries, december 

1997. 

Møller, Michael og Niels Chr. Nielsen (1993): “Pensionsopsparing og 

statsgæld”, Nationaløkonomisk Tidsskrift 131. 

Nørregaard, Carl (1996) Arbejde og tilbagetrækning i 90'erne - og fremtidens 

pensionister, SFI, 1996. 

OECD (1990) Labour force statisics 1968-88. 

OECD (1997) OECD Employment Outlook, juli 1997. 

OECD (1998) The retirement decision, OECD Economic outlook 63, juni 

1998. 

OECD (1998): ”The macroeconomics of ageing, pensions and savings: A 

survey”. 

Skatteministeriet (1998):” Indskud i pensionordninger i 1995 - en 

fordelingsanalyse”, notat. 

253

Tværministeriel (1995) Pensionsopsparingens udbredelse og dækning, 

Arbejds-, Bolig-, Erhvervs, Finans-, Skatte-, Social, Stats- og Økonomiministerierne 

juni 1995. 

Tværministeriel (1996) Ældres indkomster og formuer, tværministeriel april 

1996. 

Udviklingscenteret for folkeoplysning og voksenundervisning (1997) Ældre 

og arbejdsliv, 1997. 

Venti, Steven F. and David Wise (1990): “Have IRAs increased US saving? 

Evidence from consumer expenditure surveys”, Quarterly Journal of Economics 

vol. 105. 

Økonomiministeriet (1980) Beretning om Lovmodelrådets virksomhed 

oktober 1978 - marts 1980. 

Økonomiministeriet (1999) Økonomisk Oversigt december 1999. 

Økonomiministeriet (1999): Den finansielle sektor efter år 2000, Betænkning 

nr. 1376 afgivet af Udevalget om den finansielle sektor efter år 2000. 

Der er herudover anvendt diverse statistikker fra Danmark Statistik med 

flere. 

254

Tabel- og figurfortegnelse 

Kapitel 1 Sammenfatning.................................................................................................. 5 

Tabeller 

1.1. De 67-årige og ældres gennemsnitlige økonomiske situation, 1997.......................... 9 

1.2. Behovet for at stramme finanspolitikken permanent fra 2005 og frem ................... 19 

Figurer 

1.1. Den gennemsnitlige efter skat dækningsgrad 1996 og 2045 fordelt på 

indkomstkilder ......................................................................................................... 10 

1.2. Dækningsgrad i år 1996 og 2045............................................................................. 11 

1.3. Sammensætningen og størrelsen af bruttoindkomsten for pensionisterne i 2045 

fordelt på deciler af disponibel indkomst, grundforløb 1997 lønniveau .................. 13 

1.4. Forsørgelsesgrundlag for de 60-66 årige, 1980-97 .................................................. 16 

1.5. Ældrekvote og de offentlige udgifter i pct. af BNP ................................................. 18 

1.6. Arbejdsmarkedspensionernes effekt på opsparing, betalingsbalancen og 

handelsbalancen, pct. af BNP .................................................................................. 22 

Kapitel 2 Det nuværende pensionssystem...................................................................... 25 

Bokse 

2.1. Udviklingen i alderspensionen................................................................................. 29 

2.2.1. Historisk udvikling i arbejdsmarkedspensionerne ................................................... 34 

2.2.2 Nye ATP-ordninger ................................................................................................. 36 

2.3. Ændringerne i det svenske pensionssystem............................................................. 49 

Tabeller 

2.3.1 Folkepensionen pr. 1. januar 1999........................................................................... 39 

2.3.2 De 18-66 åriges og 67-årige og ældres økonomiske situation, 1997 ....................... 43 

2.3.3 De offentlige pensioner i hovedtræk i de undersøgte lande..................................... 44 

Figurer 

2.1.1. Udviklingen i pensionssystemet 1906-98 ................................................................ 30 

2.1.2. Udviklingen i pensionisters og erhvervsaktives reale disponible indkomst 

1970-99.................................................................................................................... 31 

2.2.1. Bidragsprocenter i 1998........................................................................................... 35 

2.3.1. Indkomstsammensætningen blandt pensionisterne i 1997, fordelt på 

indkomstgrupper...................................................................................................... 41 

2.3.2. Alderspensionister fordelt efter disponibel indkomst, 1997 .................................... 42 

2.3.3. De offentlige pensioners nettodækningsgrads afhængighed af forudgående 

indkomst .................................................................................................................. 46 

2.3.4. Nettodækningsgraden af de offentlige pensioners afhængighed af forudgående 

tilknytning til arbejdsmarkedet........................................................................ 47 

2.4.1. Nettoindbetalinger for livsforsikringsselskaber og pensionskasser ......................... 51 

2.4.2. Aktivfordelingen for livsforsikringsselskaber, tværgående pensionskasser, 

ATP og LD .............................................................................................................. 52 

2.4.3. Pensionsinstitutters beholdning af aktier mv. noteret på Københavns Fondsbørs ... 53 

2.4.4. Andel af de realrenteafgiftspligtige institutioners formue placeret i afgiftsfrie 

aktiver...................................................................................................................... 54 

255

2.4.5. Gennemsnitligt markedsafkast................................................................................. 55 

Kapitel 3 Krav til et pensionssystem .............................................................................. 57 

Bokse 

3.3.1. Pensionsordninger i Danmark.................................................................................. 70 

Figurer 

3.3.1. Indholdet i søjlerne ved flersøjleprincippet ............................................................ 67 

3.3.2. De danske ordninger og flersøjleprincippet............................................................. 69 

Kapitel 4 Det fremtidige pensionssystem og indkomstfordelingen blandt de 

fremtidige pensionister set i forhold til i dag ................................................ 73 

Bokse 

4.1.1. Om opgørelsen af pensionisternes fremtidige indkomstforhold .............................. 79 

4.1.2. Tre scenarier for fortrængning................................................................................. 81 

Tabeller 

4.1.1. Størrelse af årlig arbejdsmarkedspension, 1999 lønniveau...................................... 75 

4.1.2. Den gennemsnitlige økonomiske situation for en pensionist, 1997 og 2045........... 77 

4.1.3. Enlige og samlevendes gennemsnitlige indkomst, 1997 og 2045 ........................... 80 

4.1.4. Den gennemsnitlige indkomst for en pensionist i 2045 ved tre forskellige scenarier 

for fortrængning ............................................................................................ 82 

4.3.1. Indbetalingsprocent og dækningsgrader – 1999 lønniveau med fuldt gennemførte 

skatte- og boligstøtteregler ...................................................................................... 87 

4.3.2. Gennemsnitligt pensionsopsparing i procent af personlig indkomst, 1997.............. 87 

Figurer 

4.2.1 Indkomstfordelingen for pensionisterne – disponibel indkomst i 1997 lønniveau – 

1997 og 2045, grundforløb ...................................................................................... 83 

4.2.2. Væksten i disponibel indkomst fra 1997-2045 fordelt på deciler af disponibel 

indkomst .................................................................................................................. 84 

4.2.3. Sammensætningen og størrelsen af bruttoindkomsten for pensionisterne i 2045 

fordelt på deciler af disponibel indkomst, grundforløb 1997-lønniveau.................. 85 

4.3.1. Dækningsgrad i år 2045........................................................................................... 89 

4.3.2. Dækningsgrad i år 1996 og 2045............................................................................. 90 

Kapitel 5 Restgruppen..................................................................................................... 99 

Tabeller 

5.1.1. De 18-66 årige fordelt efter størrelsen af pensionsindskud, 1997.......................... 102 

5.1.2. De 50 åriges pensionsindbetalinger (ekskl. ATP) 1987-1996 ............................... 103 

5.1.3. Pensionsopsparenes økonomiske forhold, 1996 .................................................... 105 

5.1.4. De 40-49 årige med lille eller ingen pensionsopsparing, 1997.............................. 105 

5.1.5. Dækningsgrader for enlige førtidspensionister...................................................... 106 

5.1.6. De 40-49 årige lønmodtageres pensionsopsparing 1997 ....................................... 107 

Kapitel 6 Tilbagetrækningsordningerne og arbejdsmarkedet................................... 111 

Bokse 

6.1.1. Udviklingen i tilbagetrækningsordningerne i Danmark......................................... 115 

256

6.1.2. Årsager til den faldende erhvervsfrekvens ............................................................ 119 

6.1.3. Tilbagetrækningsordninger i udvalgte lande ......................................................... 120 

6.2.1. Den nye efterløn .................................................................................................... 125 

6.2.1. Den nye efterløn (fortsat) ...................................................................................... 126 

6.2.2. Opgørelse af effekten af ændringen af efterlønsordningen.................................... 128 

6.3.1. Den fremtidige erhvervsdeltagelse for de ældre .................................................... 136 

Tabeller 

6.1.1. De forskellige typer førtidspension........................................................................ 114 

6.1.2. Førtids- og folkepensionen pr. 1. januar 1999 ....................................................... 116 

6.2.1. Uddannelsesniveau og udskydelsen af tilbagetrækningen som følge af fuldt gennemført 

efterlønsreform......................................................................................... 129 

6.2.2. Den implicitte skat på videre arbejde fra alder 60 til og med 66 ........................... 131 

6.2.3. Den implicitte skat inklusive personskatter ........................................................... 132 

6.3.1. Højeste fuldførte uddannelse fordelt på aldersgrupper, 1998 ................................ 139 

Figurer 

6.1. Forsørgelsesgrundlag for de 60-66 årige, 1980-97 ................................................ 112 

6.1.1. Antal personer på efterløn 1979-98 ....................................................................... 115 

6.1.2. Erhvervsdeltagelse blandt de 55-64 årige i udvalgte lande ................................... 118 

6.1.3. Tilbagetrækningsordninger og arbejdsløshed 60-64 årige, 1995........................... 122 

6.1.4. Nettodækningsgraden i tilbagetrækningsordningerne afhængighed af forudgående 

løn, 1996.................................................................................................... 123 

6.2.1. Den implicitte skat på et års yderligere arbejde..................................................... 133 

6.2.2. Den holdbare skat og ændringen i antallet af efterlønsmodtagere......................... 135 

6.3.1. Ledighed og sandsynligheden for overgang til efterløn......................................... 138 

Kapitel 7 Dansk økonomi og de flere ældre................................................................. 147 

Bokse 

7.3.1. Regulering af pensionstillægget............................................................................. 162 

7.4.1. Nogle overordnede beregningsforudsætninger ...................................................... 163 

7.4.2. Den holdbare skat og bundskatten ......................................................................... 166 

7.4.3. Tommelfingerregel. Hvor meget skal den holdbare skat øges, når stramningen 

udsættes ?............................................................................................................... 171 

7.5.1. Værdien af pensionsopsparing og beskatningstidspunkt ....................................... 178 

7.5.2. Offentlig gæld og beskatning af pensionsopsparing.............................................. 179 

7.7.1. Udviklingstendenser i fødselshyppighed, dødelighed og indvandring .................. 186 

7.8.1. Om dekomponeringen af arbejdsudbuddet i DREAM........................................... 192 

7.8.2. Beregning af den marginale finansieringsomkostning........................................... 195 

7.8.2. (fortsat) .................................................................................................................. 196 

Tabeller 

7.2.1. Den demografiske udvikling frem til 2080............................................................ 149 

7.3.1. Demografisk betinget ændring i de offentlige udgifter i forhold til 2005. 

Opgjort i procent af BNP....................................................................................... 152 

7.3.2. Ændring i det offentlige forbrug fordelt på aldersgrupper. Opgjort i procent af 

BNP ....................................................................................................................... 155 

7.3.3. Gennemsnitlige indkomstoverførsler i 1995.......................................................... 159 

7.3.4. Ændring i overførsler i pct. af BNP fra 1998 til 2035 ........................................... 160 

7.6.1. De samlede effekter på den disponible reallønsindkomst af en ekstra ferieuge 

for en 45-årig, i pct ................................................................................................ 184 

257

7.7.1. Hovedforudsætninger for forskellige befolknings-fremskrivninger samt udviklingen 

i ældrekvote og forsørgerbrøk..................................................................... 189 

7.8.1. Procentuel ændring i beskæftigelse fra 2005 til 2035, med 2 forskellige 

finansieringsregler ................................................................................................. 191 

7.8.2. Det samfundsøkonomiske tab ved højere skatter................................................... 197 

Figurer 

7.2.1. Antal ældre og antal unge, i pct. af antallet af mennesker i de erhvervsaktive 

aldre ....................................................................................................................... 150 

7.2.2. Ældrebrøken i udvalgte OECD-lande i 2000 og 2040........................................... 151 

7.3.1. Aldersfordelt offentligt forbrug i 1995. Samlet udgift pr. person.......................... 153 

7.3.2. Helbredsrelaterede offentlige serviceudgifter og dødssandsynligheder for personer 

mellem 50 og 100 år..................................................................................... 158 

7.4.1. Skatteprovenu i pct. af BNP og krav til den effektive indkomstskat på lønindkomst 

i fremskrivningen................................................................................... 164 

7.4.2. Gennemsnitlig skat på personlig indkomst i scenarierne med ”holdbar 

skat” og ”pay-as-you-go” finansiering................................................................... 167 

7.4.3. ”Holdbar skat” på indkomst når stramning gennemføres I 2005 og i 2020........... 169 

7.4.4. Ændring i livsindkomst for en generation født i det angivne årstal, 

som følge af en udsættelse af den finanspolitiske stramning fra 2005 til 2020 ..... 170 

7.4.5. Registreret offentlig nettogæld .............................................................................. 173 

7.4.6. Nettobidrag til de offentlige kasser i procent af livsindkomst, for en person, 

der træder ind på arbejdsmarkedet i det angivne år ............................................... 174 

7.5.1. Pensionsformue og udskudt skat............................................................................ 177 

7.5.2. Offentlig formueopbygning I fremskrivningen (inkl. værdien af de udskudte 

skatter). I pct. af BNP ........................................................................................... 180 

7.5.3. Finanspolitisk holdbarhed, rente og vækst ............................................................ 182 

7.7.1. Ændrede demografiske forudsætninger ................................................................. 187 

7.7.2. Ændringen i de offentlige udgifter som pct. af BNP ved en stigning i fertiliteten. 188 

7.8.1. Velstandstab pr. person ved at fritage overførselsindkomstmodtagere for skattefinansieringen 

fra 2005. Procentuel ændring ......................................................... 194 

7.8.2. Samfundsøkonomisk tab pr. inddrevet skattekrone, opgjort i kroner .................... 198 

7.8.3. Provenuvirkning på langt sigt af en stigning i bundskatten på 5 pct.enheder. ved 

forskellige niveauer for beskatningen af indkomst. Opgjort i procent af BNP i 

startåret .................................................................................................................. 199 

Kapitel 8 Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing.............................. 201 

Bokse 

8.3.1. Fortræningseffekter af arbejdsmarkedspensioner .................................................. 213 

8.3.2. Den opsparingsfremmende effekt af arbejdsmarkedspensionerne: Hvor er 

makroeffekterne? ................................................................................................... 216 

8.6.1. Hvad skal opsparingen være for at finansiere investeringerne?............................. 238 

Tabeller 

8.3.1. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af folkepensionen med 10 

pct. Finansieret ved en forhøjelse af indkomstskatterne. Ændringer i forhold til 

grundforløb ............................................................................................................ 210 

8.3.2. Effekten på privat opsparing af pensionsformue ................................................... 213 

8.3.3. Samfundsøkonomiske konsekvenser af arbejdsmarkedspensionerne, når der 

kun er delvis fortrængning..................................................................................... 217 

8.3.4. Opsplitning af arbejdsmarkedspensionernes langsigtede effekt på national- 

258

formuen ................................................................................................................. 219 

8.4.1. Beskatning af pensionsopsparing fra 2002 ............................................................ 224 

8.4.2. Effektiv real beskatning af pensionsopsparing ...................................................... 226 

8.4.3. Skøn over kilder til pensionsindbetalinger ............................................................ 228 

8.4.4. Skønsmæssig dekomponering af indbetalinger til privattegnede pensionsordninger, 

1996...................................................................................................... 229 

8.5.1. Aldring og opsparing: Udenlandske modelberegninger ........................................ 233 

8.6.1. Udviklingen i bruttofaktorindkomst 1998-2035 (relativt til underliggende 

langsigtet produktivitetsvækst).............................................................................. 244 

B.1. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en højere opsparing. Ændring i forhold 

til grundforløb........................................................................................................ 247 

B.2. Samfundsøkonomiske konsekvenser af en reduktion af det offentlige forbrug. 

Ændring i forhold til grundforløb .......................................................................... 248 

Figurer 

8.1.1. Forbrugsudvikling ved en højere opsparing .......................................................... 204 

8.2.1. Dansk bruttoopsparing fordelt på sektorer............................................................. 206 

8.2.2. Opsparingen i Danmark og EU-15 ........................................................................ 207 

8.3.1. Velfærdsgevinster målt i pct. af livstidsindkomst for de forskellige aldersgrupper 

ved en stigning i folkepensionen i år 2010 ............................................... 211 

8.3.2. Andel af befolkningen, der ikke har positiv formue .............................................. 214 

8.3.3. Arbejdsmarkedspensionernes effekt på opsparing, betalingsbalancen og handelsbalancen, 

pct. af BNP ............................................................................................ 219 

8.3.4. Generationseffekter af arbejdsmarkedspensioner, procentvis ændring i livstidsindkomst 

................................................................................................................ 221 

8.4.1. Indbetalinger til pensionsordninger i 1998 fordelt på type .................................... 222 

8.4.2. Indbetalinger til privattegnede pensioner og den skattemæssige tilskyndelse....... 225 

8.4.3. Den effektive beskatning af opsparing i pct .......................................................... 227 

8.4.4. Den langsigtede effekt på nationalformuen af lempelse af beskatningen af 

udbetalinger fra private pensioner ......................................................................... 231 

8.4.5. Den samlede velfærdsgevinst ved en reduktion af beskatningen på udbetalinger 

fra privattegnede pensioner som funktion af arbejdsudbuddets følsomhed med 

hensyn til reallønnen efter skat .............................................................................. 232 

8.5.1. Udviklingen i opsparingskvoten (brutto og netto) 2005-2100............................... 233 

8.5.2. Aldersfordelt formue ............................................................................................. 234 

8.5.3. Udviklingen i nationalformuen 1995-2100 fordelt på aktiver ............................... 235 

8.5.4. Den private formue 1998-2100, pct. af BNP ......................................................... 236 

8.6.1. Opsparingskvoten i dansk økonomi 1995-2100..................................................... 239 

8.6.2. Udviklingen i nettotilgodehavende over for udlandet............................................ 240 

8.6.3. Dækningsgrad i år 2045......................................................................................... 241 

8.6.4. Udviklingen i produktion og velstand fra 1998 til 2100....................................... 243 

8.6.5. Betydning af stigende skatter................................................................................. 245 

259

Download publikationen i pdf-format

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?