Månedens portræt Birgit Feldtmann Den Juridiske Stafet ... - Paragraf

PARAGRAF 

Månedsblad for det juridiske studium ved Aarhus Universitet 

Sladder og spidse albuer: 

Jura Djævleræs 

Den Juridiske Stafet 

Månedens portræt 

Birgit Feldtmann 

37. årgang, oktober 2007 

JUS 

I n s i d e

Invitation til jurastuderende 

Kom tættere på jobbet som advokatfuldmægtig 

Vi glæder os til at se jurastuderende 

fra Århus Universitet til Åbent Hus 

Arrangement torsdag den 25. oktober 

2007 kl. 17.00, hvor vi mødes på 

17. etage. 

Vi byder dig velkommen 

Ved arrangementet møder du såvel 

advokatfuldmægtige som ansatte 

advokater og partnere. Samtidig får 

du – ved rundvisning – rig lejlighed til 

at kigge nærmere på flere af vore syv 

etager i Prismet og de faciliteter, vi i 

øvrigt tilbyder vore medarbejdere. 

Orientering om uddannelse 

og job 

Vi fortæller dig om indholdet i GFK's 

fuldmægtiguddannelse, ligesom du 

får indblik i advokatfuldmægtigens 

hverdag. 

Du får også en uddybning af, hvorfor 

vi lægger så stor vægt på et bredt, 

solidt juridisk fundament i fuldmæg- 

tigtiden. Vi orienterer dig desuden 

om mulighederne for stillingen som 

studentermedhjælper. 

Let traktement 

SILKEBORGVEJ 2 · 8000 ÅRHUS C 

www.gfklaw.dk 

Firmaets kantine på 18. etage danner 

rammen om en hyggelig afslutning 

garneret med lidt mad og drikke. 

Vi ser frem til at høre fra dig 

Tilmelding skal ske senest den 

22. oktober til advokatsekretær 

Dorthe Mørch Kristensen på e-mail 

dmk@gfklaw.dk eller på telefon 

86 20 74 37. Udover navn og 

e-mailadresse/telefonnummer på 

tilmeldingen beder vi dig oplyse, 

hvilket semester du læser på. 

Paragraf: 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé, bygn.1340 

8000 Århus C. 

Tlf.: 89421455 

E-mail: deadline@paragrafblad.dk 

Web: www.paragrafblad.dk 

Redaktion: 

Mai Buch, red. 

Kim Højmark, IT-red. 

Thea Bytofte, sekretær 

Jeff Jørgensen 

Morten Stakroge 

Rikke Skov Rosenskjold 

Ane Clausen 

Lena Malmberg 

Rasmus Grønborg 

Christian Pedersen 

Anders W. Jacobsen 

Mette F. Kristiansen 

Thomas Schouby 

Trine Ji Holmgaard 

Marie Pedersen 

Jakob Møldrup-Lakjer 

Line Jacobsen 

Andrea Banasik Ramsgaard 

Marie-Louise Christensen 

Mette Aaberg 

Kamilla Lyhr 

Lars Korterman 

Tobias Grotkjær Nielsen 

Søren Møller Rasmussen 

Anne-Kathrine Salversen 

Trine Snerling 

Signe Stolberg 

Layout: Kim Højmark, Mai Buch, Thomas 

Schouby, Rasmus Grønborg. 

Fotos: Morten Stakroge, Tobias G. 

Nielsen 

Distribution: Thea Bytofte, m.fl. 

Annonce: Mai Buch 

Internet:.Kim Højmark 

Oplag: 2100 eksemplarer 

Tryk: Zeuner Grafisk 

Udgiver: Jurrådet 

Paragraf udkommer 8 gange om året. 

Bladet er åbent for alle typer indlæg fra 

studerende, lærere og TAP’ere. 

Materiale til Paragraf kan indleveres alle 

hverdage på Juridisk Ekspeditionskontor i 

bygn. 1340 eller sendes til redaktionens emailadresse, 

deadline@paragrafblad.dk 

Holdninger, stavefejl samt evt. utilregnelighed 

eller begavelse, der måtte fremkomme 

i signerede indlæg deles ikke nødvendigvis 

af redaktionen. 

Bladet er ansvarlig efter Medieansvarsloven. 

Paragraf takker Studienævnet og Jurrådets 

Fond for støtte til den fortsatte 

drift.af.bladet. 

Mai Buch er alene ansvarlig for indholdet 

af Paragraf-siderne 

Forside: Birgit Feldtmann 

Foto: Morten Stakroge 

PARAGRAF 

w w w . p a r a g r a f b l a d . d k 

- Vi skriver mere end vi sladrer! 

Her kan du læse om: 

KUK: Skik følge - eller land fly........................................... . 5 

Hvad blev der af den tyske forskningsassistent?........... . 6 

Paragraf til Present Aarhus................................................ . 8 

Dumpeprocenter/beståelsesprocenter - igen igen!......... . 9 

Her går det rigtig godt ....................................................... .11 

Genvej til “Det Gyldne Bækken”?......................................12 

Den Juridiske Stafet: Jørgen Holst................................... .14 

Sladder!!!............................................................................. .16 

Var der nogen der sagde bachelorprojekt?.......................19 

Jura Djævleræs....................................................................20 

JUS-siderne...........................................................................23 

Den karismatiske politidirektør......................................... 32 

Hvad er Jurrådet - og hvad laver vi?................................. .34 

Singapura............................................................................ .37 

Jurist i hovedrolle på Aarhus Teater................................. .38 

Formueretlige valgfag - et administrativt problem.......... .46 

Kunne du tænke dig en mentor?....................................... .49 

En sur gammel mand: Find 5 fejl....................................... 50 

Næste deadline: 

7. november kl.14. 

3

JQIUMPMOL&HFOMPMSMMPQLKGBVCX 

MORADABPS&ELMIATHBSM§PQMSMQ 

YK AnerkendelseHW&OLHJQIMPVJURAV 

O&TOMPSMMPQHASMBKAMMHJQIMP 

MO 

Advokatfirmaet Poul Schmith er et af landets største og mest alsidige advokatfirmaer med 

omkring 100 jurister og 200 medarbejdere i alt. Siden 1936 har en af partnerne i firmaet 

varetaget hvervet som kammeradvokat. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile 

sager, men som privat firma løser vi desuden opgaver for andre klienter. 

Kammeradvokatens legat 

Hvert år uddeler Kammeradvokaten legater til jurastuderende 

ved Københavns, Århus og Syddansk Universitet. Legaterne 

er på 25.000 kr., og pengene skal bruges til studieophold i 

udlandet. 

Indleverer du i løbet af 2007 en bachelorrapport inden for 

statsret, forvaltningsret, EU-ret eller folkeret, der bedømmes 

som ekstraordinær god, så send en ansøgning til os senest 

den 23. november 2007. 

Ansøgningen skal skrives på vores ansøgningsskema 

og vedlægges et eksemplar af bachelorrapporten og en 

fuldstændig karakterudskrift. Læs mere om legatet på 

www.kammeradv.dk. 

Ansøgningen sendes til: Kammeradvokaten, Vester 

Farimagsgade 23, 1606 København V, Att.: HR-medarbejder 

Johan Strøm Lagrelius, Mrk.: ”Kammeradvokatens legat” 

Skik følge 

– eller land fly! 

Dansk Folkeparti ekskluderede for nyligt et medlem, som på landsmødet 

havde udtalt noget i stil med: ”Kan vi ikke få bare én muslimerfri dag?”. 

Kort tid senere lancerede partiet mhp. udlændingepolitikken sloganet 

”Skik følge eller land fly!” 

Ja - ”moral er godt, og dobbeltmoral er dobbelt så godt” – både i den 

virkelige verden, og ikke mindst her på jura. Og netop moralen med at jeg 

nævner episoden med DF og ”Skik følge eller land fly” følger lige her: 

På jura er der – i hvert fald som jeg ser det – også en vis skik der skal 

følges. Man skal helst være velklædt, klog, have overskud, et studierelevant 

job, meget spidse albuer og bare helt generelt være ovenpå på 

alle leder og kanter. Og det er også alt sammen meget godt, men vi er 

altså også kun mennesker! Og husk lige på dét. 

Om dobbeltmoralen knytter jeg følgende overvejelser: Vi irriterer os alle 

højlydt over konkurrencen, karakterræset, om sure miner i forbindelse 

med resultater og den evige og evindelige sladder om andres faglige 

(og knapt så faglige) kompetencer. Meeen; hvor mange kan se sig fri 

for en gang imellem selv at sladre og at ærgre sig over egne nedture og 

misunde andre deres gode resultater – også selvom det er relativt gode 

venner der har opnået sidstnævnte?! Mit gæt er: Ikke ret mange. 

Ja, konkurrence bringer virkelig det værste frem i folk, og jura er i dén 

grad et konkurrencepræget studie. Omvendt kan lidt konkurrence også 

virke som en stærk motivationsfaktor, og på den måde bruges til noget 

positivt. Man skal vel i bund og grund bare lære at tage nogle ting med et 

gran salt, og ikke lade sig frustrere og stresse af andres studiemæssige 

ambitioner og deres resultater på den ene og den anden front. 

I dette nummer af Paragraf bringer vi fokus på ovenstående kontroversielle 

emne med artiklen ”Jura Djævleræs”, og vi sætter fokus på al den 

sladder der florerer bag de gule mure. 

I en helt anden boldgade videresender vi stafetten til Jørgen Holst, som 

lige har grundlagt advokatfirmaet ”Holst, Advokater” her i Århus. 

Men; nok om sladder og dobbeltmoral. Når bladet her udkommer, synger 

efterårsferien på sidste vers, og efter denne lille opsang, som trods alt er 

velment, så håber jeg, at I alle har haft en fantastisk (undervisnings)fri 

uge! 

Redaktøren 

K 

U 

K

Hvad blev der af den tyske 

forskningsassistent? 

Efter lidt søgen i redaktionens gemmer fandt vi et halvstøvet, meget 

blåt og meget stort Paragraf blad, årgang 1990, der ud over glimrende 

reportager, vældig imponerende hårpragt og billeder i sort/hvid, også 

indeholdt et interview med en ung tysk forskningsassistent ved Juridisk 

Institut i Århus, ved navn Birgit Feldtmann. 

En tysk gæstestuderende, der på 

glimrende dansk, efter blot et år, 

gjorde rede for et herligt ophold i 

Danmark, hvor hun havde fundet 

studie livet meget interessant og 

dernæst slog fast at vi har mange 

ting at byde på i lille Danmark 

– bl.a. den famøse julebryg! 

Men hvad skete der efter endt 

ophold i Århus?, hvor er den unge 

forskningsassistent i dag? Det 

satte Paragrafs udsendinge sig for 

at finde ud af. 

Hvorfor Århus? 

Man kunne umiddelbart spørge 

sig selv, hvorfor valget af udvekslingsland 

netop faldt på Danmark. 

For de fastboende kan der ikke 

være tvivl om, at vi rent temperaturmæssigt 

nok halter en del efter 

mere eksotiske locations, som 

eksempelvis universiteter i USA 

eller Sydeuropa. Og når man nu 

kommer fra Tyskland, hvor vejret 

jo sandt og sige minder en del om 

vores, hvorfor så ikke tage rigtig 

langt væk hjemmefra og ende i 

En.del.af.CV’et... 

fx Miami? For Birgit Feldtmann’s 

vedkommende faldt valget på 

Århus efter en dejlig sejltur på en 

heldig solskinsdag, hvor hun fandt 

byen og miljøet attraktivt, hvilket 

hun stadig gør den dag i dag. For 

Birgit Feldtmann bor nemlig stadig 

i Århus, og Paragrafs udsendinge 

blev gæstfrit inviteret indenfor til 

kaffe i et charmerende byhus i 

centrum. 

Jura i Odense 

Der er gået 17 år siden artiklen i 

vores alle sammens Paragrafblad 

og Birgit Feldtmann er i dag lektor 

i strafferet på Syddansk Universitet. 

Efter hendes 1-årige ophold 

i Danmark vendte hun tilbage til 

Tyskland for at færdiggøre sin uddannelse, 

mens hun dog stadig 

gæsteforskede i Århus og siden 

blev tilbudt lektorvikariater på universitetet, 

mens der blev skrevet 

doktorafhandling. Skæbnen ville, 

at hun derefter blev headhuntet 

til det spritnye jurastudie ved 

Syddansk Universitet, hvor hun 

- Cand. jur. fra Bremen Universitet i 1994. 

- Fra 1994-1997 videnskabelig medarbejder ved Bremen 

Universitet. 

- Deltidsmedarbejder i kriminologisk tysk forskningsprojekt 

.....i.1995. 

- Selvstændig konsulent for Europakommissionen i 1997- 

.....1998. 

- Forskningsassistent ved Århus Universitet i 1998-1999. 

- Gæsteforsker og ekstern lektorvikar ved Århus 

Universitet, 1999-2000. 

- Forskningsassistent ved IRFE, Syddansk Universitet i 

2001. 

- Adjunkt ved Juridisk Institut, Syddansk Universitet i 2002. 

- Tysk doktorgrad fra Bremen Universitet i 2002. 

aktivt er med til at forme en ny 

studieretning, der kun har eksisteret 

i Odense siden 2004. Der 

er ingen præcedens for hvordan 

tingene udvikler sig, eller hvad der 

helt naturligt er det rigtige valg, 

hvilket tiltaler Birgit Feldtmann, 

der sammen med et ungt team er 

første generation af undervisere 

på universitetet i Odense. 

Der bliver i højere grad lagt vægt 

på en inkorporering af kriminologi i 

strafferetsundervisningen allerede 

på grunduddannelsen og der er 

skemalagt fængselsbesøg for de 

studerende hvert år, så de får 

et bredere indblik i retssystemet 

som sådan. Sidstnævnte er jo i 

Århus noget der bliver varetaget 

af foreningsgangen, og er som 

sådan blot interessebaseret og 

ikke et led i vores uddannelse. I 

det hele taget bliver der i Odense 

lagt stor vægt på lidt mere praktisk 

erfaring, hvorfor holdtimer bl.a. 

betegnes øvelsestimer, hvor de 

studerende bliver præsenteret 

for cases og forskellige former for 

gruppearbejde de selv må løse i 

samarbejde med en underviser, 

der typisk selv er studerende. Men 

der er naturligvis stadig tale om et 

helt nyt studie, hvorfor underviserne 

også trækker på erfaringer 

og netværk med deres kolleger i 

Århus og København. I øjeblikket 

er der bl.a. gang i en ny retshjælp 

på Syddansk, i samarbejde med 

Århus Universitet. 

Birgit Feldtmann er i det hele 

taget en stor fortaler for at få 

brugt sin jura i praksis, eksempelvis 

igennem en retshjælp. Som 

studerende var hun selv aktiv 

som retshjælp i bl.a. fængsler, 

hvorigennem hun reelt gjorde 

brug af alt paragrafrytteriet og fik 

den måde at hvert år 

udmunder i en eksamen 

som er adgangsgivende 

for at kunne komme 

videre i forløbet. Efter 

de 5 år er der en stor 

afsluttende eksamen i 

alt det stof, der er gennemgået 

i ens studietid. 

Vi beder her Paragrafs 

læsere om at være opmærksomme 

på sidste 

sætning; skulle hentydningen 

være forbigået, 

kommer den endnu engang: 

Afsluttende eksamen 

i ALT pensum 

igennem 5 år! Det må 

være at sammenligne 

med en formueretseksamen 

på 3. år gange 

10. Om noget sætter 

det ens eget studie og 

Birgit Feltdmann bød Paragraf indenfor 

eksamenslæsning lidt 

i perspektiv. Når man 

tænker over det skulle man jo så 

påbegynde eksamenslæsningen 

i… Man må formode, at en realistisk 

tidshorisont slet ikke lader 

sig udfinde. 

Birgit Feldtmann er glad for den 

mere pragmatiske tilgang til juraen, 

der er at finde i Danmark. 

Hun mener, at juraen her i landet 

er mere åbent som fag, og at vi 

har større indflydelse på vores 

egen uddannelse. Dørene til langt 

størstedelen af vores professorer 

og undervisere er åbne, og man er 

fri til at komme forbi med en problemstilling 

eller bare spørgsmål 

om hint. Dernæst er der lagt noget 

mere vægt på en pædagogisk 

en masse erfaring. Ikke blot i den 

mere dogmatiske del af juraen, 

men i lige så høj grad omkring 

hvordan man kommunikerer med 

helt ”almindelige” mennesker der 

står overfor juridiske problemstillinger. 

Oftest kunne der være tale om 

et helt basalt problem, som at de 

indsatte ikke forstod en skrivelse 

fra staten. De kunne simpelthen 

ikke udlede en logisk konklusion 

på et brev der var stilet til dem. 

Det er derfor ganske væsentligt 

at man formidler juraen så den 

bliver gennemsigtig og forståelig, 

og ikke kun er et fagsprog til brug 

for jurister. 

Forskel på dansk/tysk jura? 

Eftersom Birgit Feldtmann både 

har læst og arbejdet som jurist i 

Tyskland virker det oplagt at få en 

lille sammenligning mellem vores 

to retssystemer. Spørgsmålet er 

om det overhovedet kan lade sig 

gøre, da Tyskland som bekendt er 

en forbundsrepublik og derfor ikke 

har et ensartet juridisk system i 

hele landet. Overordnet set kan det 

dog siges at juraen i Tyskland er 

meget dogmatisk baseret, hvilket 

ifølge Feldtmann medfører en ringere 

pædagogisk indgangsvinkel 

til undervisningen. Uddannelsen 

tager 5 år, nøjagtig som i Danmark, 

men er bygget anderledes op, på 

undervisningsform, hvorunder de 

studerende tillige deltager, mere 

eller mindre aktivt, igennem holdundervisning. 

Det giver mulighed 

for at stille spørgsmålstegn ved 

en lang række tvivlstilfælde, ikke 

blot om konkrete emner, men om 

juraen generelt. 

Ordet.er.frit. 

Den unge tyske forskningsassistent, 

som vi fandt i et støvet nummer af 

Paragraf fra 1990, er altså blevet 

i Danmark som resultat af en 

periode som gæstestuderende. 

Birgit Feldtmann kan kun varmt 

anbefale et udvekslingsophold, 

der giver mulighed for at lære et 

nyt sprog og dernæst udfordrer 

en rent fagligt. Man får et bredt 

netværk og udvider sin egen 

horisont, ligegyldigt om det så er 

planen at emigrere senere hen, 

eller om udvekslingen er ment 

som et oplevelsesrigt sidespring 

mens man er under uddannelse. 

Hvor Birgit Feldtmann befinder 

sig om yderligere 17 år står uvist 

hen, i øjeblikket nyder hun at 

være på barsel med sin nyfødte 

søn og er derudover meget glad 

for at være lektor på Syddansk 

Universitet. Men hvem ved, måske 

må Paragraf atter banke på om 

en 10-20 år, til en interessant 

opdatering og et yderst hyggeligt 

interview. 

Kamilla Lyhr 

Trine Ji Holmgaard 

tj@paragrafblad.dk

Paragraf til 

Hvad enten man er til hård heavy, svingende reggae eller pumpende 

dansebeats, så var der under Århus Festuge mulighed for at fyre den af 

i Ridehuset til årets Present Aarhus festival. 

Årets festuge i Århus er blevet 

kritiseret meget for at lade de unge 

i stikken og fokusere for meget på 

familier og de ældre generationer. 

Koncertstedet Univers var droppet, 

bl.a. til fordel for en enorm rød 

sofa. Selvom det selvfølgelig er 

rart at kunne hvile undersålerne 

efter at have travet byen tynd, 

så var det manglende Univers et 

stort tab for Festugen. Et tab der 

på ingen måde kunne opvejes af 

en lang rød sofa. Heldigvis skulle 

man dog ikke lede længe efter en 

yderst værdig substitut for Univers. 

Godt nok ikke gratis, men dog til 

en ganske overkommelig pris. 

Og så samtidig med et line-up af 

kunstnere, der var yderst imponerende 

for en by på Århus’ størrelse. 

Present Aarhus var navnet, 

Ridehuset var stedet og centrum 

var musikken. 

Noget for enhver smag 

Som nævnt i indledningen bekender 

Present Aarhus festivalen sig 

ikke til én bestemt musikalsk genre 

– den bekender sig til ALLE. På 

de otte dage festivalen varede 

kunne man opleve alt fra reggae 

battle mellem artister fra Århus 

og København, hardcore rock fra 

amerikanske Sick Of It All (navnet 

siger vist det meste) og 90’er 

dance ved selveste Dr. Alban. 

Present Aarhus er bygget således 

op, at hver dag har et bestemt 

tema, der giver sig til udtryk igennem 

de 4-5 kunstnere, der er sat 

på programmet den dag. Et fuld- 

Present Aarhus 

Sted: Ridehuset 

Varighed: 8 dage 

Pris: 50-160 kr. pr dag (forsalg) 

Genre: Alle 

Info: www.presentaarhus.com 

stændig gennemført projekt, der 

giver mulighed for både at høre 

præcis den musik, man ønsker, 

men som også inviterer til at stifte 

bekendtskab med nye genrer og 

andre typer mennesker. 

Ridehuset eller mafiaen 

Et af årets absolutte hovednavne 

under Present Aarhus var den 

franske DJ Dimitri From Paris. 

Pladejongløren har tidligere optrådt 

på festivalen, men er mest 

kendt for bl.a. hans optræden i 

Hugh Hefners Playboy Mansion. 

Ud over at være en af de dyreste 

DJ’s i verden, så er Dimitri også 

en af de mest eftertragtede. Efter 

sigende så eftertragtet, at den 

russiske mafia ville diske op med 

16.000 EURO for et to timers sæt. 

Uheldigvis et sæt, der skulle spilles 

samme dag som Present Aarhus 

ønskede at booke Dimitri. Heldigvis 

for os valgte Dimitri Ridehuset, 

og han levede da også helt op til 

sit ry, som en af tidens bedste pladevendere. 

Under dagstemaet 

”Green Beats” var Ridehuset 

lørdag aften proppet med danseglade 

mennesker, der til 

lyden af Dimitris dansemusik fik 

fuld valuta for pengene. 

Ungt og dansk 

Noget af det bedste nye danske 

musik findes i øjeblikket inden 

Foto: Supertroels aka Troels Abrahamsen 

for den elektroniske genre, og 

under temaet ”Computers Love 

Rock” præsenterede Present 

Aarhus nogle af de hotteste danske 

navne. Heriblandt var bandet 

Dúné, der tidligere har spillet på 

festivalen, men nu vendte tilbage 

som aftenens hovednavn og da 

også gav en fortrinlig koncert. 

Det samme var gældende for 

The Floor Is Made Of Lava, der 

endda fik pisket så meget gang 

i stemningen, at der til tider blev 

crowdsurfet foran scenen. Aftenen 

sluttede med Supertroels (Troels 

Abrahamsen fra bandet Veto), 

der til trods for det sene tidspunkt 

gav den fuld gas med sine kendte 

remixnumre. 

Afsluttende skal det bare siges, 

at hvis man ikke gæstede årets 

Present Aarhus Festival, så må 

man blot håbe på, at succesen 

bliver gentaget igen til næste år. 

Og krydse fingre for at man også 

i fremtiden får mulighed for at 

præsentere et så flot program som 

tilfældet var i år. Herfra skal der i 

hvert fald lyde en tak til festivalens 

arrangører for super musik og en 

velgennemført festival. 


ms@paragrafblad.dk 

Dumpeprocenter / 

beståelsesprocenter - igen igen! 

Der er mange myter om dumpeprocenterne på 1. år af bacheloruddannelsen. Det 

har der været i al den tid, jeg kan huske, (hvilket præcist vil sige siden 1. september 

19 3) og sikkert også før den tid. 

Jeg ved ikke, hvorfor det er så svært 

at komme igennem med den mere 

nøgterne sandhed: Måske er den for 

kedelig, eller måske kan man bare ikke 

skaffe sig det fulde overblik ved bare at 

se på en enkelt eksamen og så deducere 

ud fra den. I hvert fald kan man 

ikke tage optagelsestallet og dividere 

med ”beståelsestallet”. Dette tal giver 

ingen mening overhovedet. 

Det er lidt synd for de studenter, der 

går og forbereder sig på ”bødlerne” i 

”slagtehuset” på 1. års eksaminer, at 

de er i den grad misinformeret. Der 

kan være nok andet at bekymre sig om, 

uden at tingene behøver gøres værre, 

end de er. 

Faktisk er det svært at skaffe sig det 

præcise tal for, hvor mange, der består 

1. års eksaminer hvornår i studiet. Dette 

skyldes, at de tilmeldte til en eksamen 

jo består af: Studenter, der har læst 1 

år og går op 1. gang, studenter fra åben 

uddannelse, der er optaget (mindst) 2 år 

før den pågældende eksamen samt omgængere 

fra tidligere år, der nu bruger 

deres 2. eller 3. forsøg samt selvstuderende 

under åben uddannelse, der går 

op, når de synes. 

Dette er en broget flok, som har mange 

grunde til at læse eller lade være, gå til 

eksamen eller lade være, være flittige 

eller det modsatte, og endelig er der 

et element af talent, som også gør sig 

gældende på jurastudiet. 

I sommer gik der 363 op til sommereksamen 

i dele af formueret. Af disse 

363 bestod 220 med karakteren 6 

eller derover, hvilket giver en beståelsesprocent 

på 60,61. Hertil kommer 

et antal, som består ved augusteksamen 

og ved januareksamen., se 

nedenfor. 

Karaktererne fordeler sig således:1 

fik11, 8 fik 10, 15 fik 9, 42 fik 8, 79 fik 7 

og 75 fik 6. Samlet set fik de beståede 

et gennemsnit på 7,1 efter ”gammel 

skala”, hvilket er pænt uden at være 

prangende, men dog langt over det, 

som rygterne siger. 

For familierettens vedkommende gik 

366 til sommereksamen, 202 bestod, 

hvilket giver en beståelsesprocent 

på 55,19, hvortil kommer, at 80 % af 

dem, der gik op til augusteksamen 

bestod. 

På familieretten fik 1 13, 1 fik 11, 11 fik 

10, 21 fik 9, 39 fik 8, 55 fik 7 og 74 fik 6, 

hvilket giver et gennemsnit for de, der 

bestod på 7,2 efter 13-skalaen. 

Samlet består mellem 75 og 80 % 1. 

år af bacheloruddannelsen, hvoraf 

en del må bruge 2 eller 3 eksamensforsøg. 

Hvis man deltager engageret 

i undervisningen, forbereder sig til 

timerne, løser de øvelsesopgaver, 

man overhovedet kan overkomme, 

så er chancen for, at man består 1. år 

formentlig en del over 80 %! 

Beståelsesprocenten er noget andet 

Der er sandhed, løgn…. og så er der statistik. 

Da ovenstående artikel må ses som en 

besvarelse på undertegnedes artikel i 

forrige nummer: ”1. år slagtet –igen”, 

har jeg følgende bemærkninger. Studieleder 

Anne-Dorte Bruun Nielsen var 

inden trykningen af artiklen blevet givet 

mulighed for at komme med rettelser 

til det faktuelle indhold. De tal jeg har 

anvendt er fakultetets officielle tal, og 

kan findes på: http://www.samfundsvidenskab.au.dk/ud/eksamen/resulta- 

ter/arkiv/s_2007/jura. Her anvendes 

ganske rigtigt en anden opgørelsesmetode, 

hvor frafaldne (UB -uden for 

bedømmelse) medregnes, da disse 

automatisk figurerer som tilmeldte til 

eksamen, men selvsagt ikke opnår 

nogen karakter. 

De angivne gennemsnitskarakterer 

i ovennævnte artikel bygger på en 

udregning, hvor karaktererne 00, 03 

og 5 er pillet ud, hvilket selvsagt vil 

end gennemførelsesprocenten, hvilket 

er det tal, som fås ved at se, hvor mange 

der ender med at tage uddannelsen 

færdigt ud af de, der oprindeligt blev 

optaget. Dette tal kender vi ikke præcist, 

men gennemførelsesprocenten for jura 

ligger nogenlunde som de fleste andre 

akademiske uddannelser på omkring 

75 %. (Vi optager hvert år ca. 400 

studerende, og vi får hvert år penge for 

ca. 300 STÅ (studenterårsværk) på en 

færdig bacheloruddannelse.) 

Udregning af beståelsesprocenten kan 

man ikke foretage ved at dividere optagelsestallet 

på f. eks. 411 med en af 

eksaminernes beståelsesprocenter. Det 

tal, der fremkommer herved siger intet 

jf. ovenforstående bemærkninger om, 

hvem der går til en given eksamen. 

Tanken bag at lade 1. år af bacheloruddannelsen 

være en skolingsperiode 

med frasortering af de, der af den ene 

eller anden grund ikke kan bestå eksaminerne, 

har været, at det er bedre 

at blive sorteret fra efter 1. år end i 

årevis at bruge tid og liv og penge på 

et studium for så ikke at kunne blive 

færdig, fordi man har for lave karakterer 

eller ikke kan bestå eksamen på 3. år 

eller komme ud med en mikroskopisk 

eksamen, som man ikke kan få arbejde 

med. Denne filosofi kan man naturligvis 

ændre på. Det er måske tiden at gøre 

det nu? 

Anne-Dorte Bruun Nielsen 

Studieleder 

give et højere snit. Var disse medregnet 

i Studielederens opgørelsesmetode, 

hvor UB ikke tages med, var snittet 

i Dele af formueret: 6,0 og i Familie 

– og arveret: 5,9. Hvorvidt det er ”pænt 

uden at være prangende” vil jeg lade 

læseren vurdere. 

Rune Vestergaard, 

Studienævnsmedlem 

Alternative Jurister 

9

Foreløbig eksamensplan for 

vintereksamen 2007/08 

1. år af bacheloruddannelsen 

Dele af formueret................................................... torsdag den 3. januar 2008 kl. 9.00 - 15.00 

Familie- og arveret................................................. onsdag den 9. januar 2008 kl. 9.00 - 13.00 

Retten i samfundet/Retshistorie............................. onsdag den 16. januar 2008 kl. 9.00 - 14.00 

Statsforfatningsret mdtl.......................................... perioden 7.-18. januar 2008 


Retslære 48-timers-skriftlig opgave....................... perioden onsdag den 2. januar kl. 9.00 – fredag 

den 4. januar 2008 kl. 9.00. 

Strafferet/straffeproces.......................................... tirsdag den 29. januar 2008 kl. 9.00 – 14.00 

Folke- og EU-ret mdtl............................................ perioden 29.-30. januar 2008 


Formueret 1........................................................... mandag den 10. december 2007 kl. 9.00 – 15.00 

Formueret 2........................................................... onsdag den 12. december 2007 kl. 9.00 – 15.00 

Forvaltningsret....................................................... torsdag den 20. december 2007 kl. 9.00 – 15.00 

Retssociologi......................................................... tirsdag den 8. januar 2008 kl. 9.00 – 12.00 

Forvaltningsret, mdtl.............................................. perioden 10.-11. januar 2008 

Valgfag, mdtl.......................................................... perioden 21.-25. januar 2008 

Kandidatuddannelsen 

Entrepriseret.......................................................... mandag den 8. januar 2008 kl. 9.00 – 12.00 

Regnskabslære og virksomhedsøkonomi............. tirsdag den 9. januar 2008 kl. 9.00 – 13.00 

Skatteret 1............................................................. onsdag den 10. januar 2008 kl. 9.00 – 14.00 

Civilproces............................................................. torsdag den 4. januar 2008 kl. 9.00 – 13.00 

Her går det rigtigt godt 

Så skete det, som ingen troede muligt. For kun anden gang i historien har 

KJ fået en kvindelig formand. Og det fik de at mærke – allerede dagen 

efter var der nye møbler på kontoret. 

Ja, drenge – piger bruger mange 

penge! Og jeg er bestemt ingen 

undtagelse! Jeg vil forsøge at varetage 

jobbet så godt som muligt, 

og vil gerne benytte lidt spalteplads 

til at sige tak for den tillid I har vist 

mig – så håber jeg bare, at jeg kan 

leve op til den. 

Og når vi nu er ved takketalen, 

så vil jeg gerne takke alle dem, 

der mødte op til vores 

introarrangement d. 

21. september og ikke 

mindst alle de nye medlemmer, 

vi har fået. For 

ja, KJ har fået mange 

nye medlemmer i år 

– det er vi superglade 

for, og vi siger hellere end gerne 

velkommen til endnu flere: Så er 

du borgerlig og har lyst til at stifte 

bekendtskab med studenterpolitik, 

møde en masse nye mennesker 

fra alle årgange, eller mangler 

du bare et sted at hænge ud – så 

kig ind! 

Ja, drenge – 

piger bruger 

mange 

penge! 

Vi holder møde hver onsdag kl. 15 

på kontoret. 

KJ kan her give dig muligheden for 

at være en aktiv del af dit studie og 

se DINE ideer blive omsat til konkrete 

tiltag. Du kan opnå kendskab 

til sider af studiet, du ikke anede 

eksisterede. Alt sammen på det niveau, 

som passer dig. Lige nu er vi 

i fuld gang med at arrangere vores 

traditionelle årsfest, hvor 

vi klæder os pænt på, 

spiser noget god mad og 

drikker os fulde, samt julefrokosten, 

hvor vi bare 

spiser mad og drikker 

os fulde. Derudover er 

vi begyndt at planlægge 

universitetsvalget, som løber af 

stablen i november. 

For dig, som ikke kender så meget 

til KJ, vil jeg lige aflive et par 

fordomme: KJ er ikke (længere) 

underlige fyre, der sidder og ryger 

og drikker øl på et mørkt kontor! 

Kontoret er blevet lyst og venligt 

(sågar med et lyserødt bord – jep, 

Nanna Nedergaard Grøndal - Ny formand for KJ 

kvinderne er kommet til magten!), 

rygeforbuddet har slået igennem, 

der er kommet rigtig mange nye 

medlemmer, og kaffen kan nu suppleres 

med te! Øllene er der stadig, 

selvom der nu sniger sig en flaske 

champagne ind i ny og næ… 

Det er med andre ord en spændende 

periode vi er gået ind i – ja, 

at tale om et ”generationsskifte” 

er ikke meget forkert. Det KJ, du 

møder i dag, er et yngre KJ end i 

lang tid; og også et bedre. 

Jeg er helt overbevist om, at vi nu 

– én gang for alle – kan få manet 

det rygte i jorden, som siger, at vi 

bare er en del af det konservative 

folkeparti, og at vi bruger vores tid 

på amtsrådspolitik. Vi er – og bliver 

– en borgerlig-liberal forening, med 

lige tyk streg under begge ord. Og 

det skinner også igennem på vores 

studenterpolitik. 

For os er forudberegnelighed i 

forhold til studiet nemlig, om noget, 

en mærkesag. Derfor er vi også 

rigtigt stolte over, at Studienævnet 

langt om længe arbejder konkret 

med et få stablet en klar, tydelig 

og informativ studieordning på 

benene; så ingen længere er på 

Herrens Mark, hvis studiet ikke 

arter sig helt, som man havde 

forventet. 

Jeg er – med andre ord – stolt af at 

være formand i en forening, hvor 

vi får alle ender til at mødes: Det 

faglige, de sociale tiltag og ikke 

mindst sammenholdet. Ja, det går 

faktisk rigtigt godt i KJ! 

Nanna Nedergaard Grøndal 

Formand for Konservative 

Jurister 

11

Genvej til ”Det Gyldne 

Bækken”? 

Alle ved, at det trods gode intentioner er svært for JUS at vinde ”Det 

Gyldne Bækken” ved de traditionsbundne kapsejladser, men måske er 

der fundet en genvej hertil. Torben Hesselbjerg forlader nemlig juristerne 

til fordel for medicinerne. 

Bogformidlingens kendte ansigt 

Torben Hesselbjerg har valgt pr. 

31. oktober 2007 at fratræde sin 

stilling som leder af Bogformidlingen. 

Torben har været i de 

jurastuderendes tjeneste siden 

december 1999. Men nu har han 

efter knap 8 år til stor sorg for de 

fleste jurastuderende valgt at søge 

nye udfordringer uden for jura. 

Gennem de mange år i Bogformidlingen 

har Torben præsteret at 

Torben Hesselbjerg 

gøre denne til den Bogformidling, 

vi alle kender i dag, og som vi er 

meget glade for eksisterer, så vi 

kan købe bøger, overstregningstusser, 

slik, ørepropper mv. og altid 

få kyndig vejledning hertil. 

Farvel til en institution. 

I sin tid som leder af Bogformidlingen 

har Torben haft kontakt til 

mange mennesker. Ikke kun kunder 

men også medarbejdere samt 

andre ansatte på universitetet. 

Torben er meget vellidt af alle, 

og mon ikke dette skyldes, 

at Torben altid er smilende, 

snaksaglig og hjælpsom. Bogformidlingen 

er derfor gennem 

tiden blevet et sted, hvor mange 

lige kikker ind forbi til en snak, 

når de er på uni. Torben har 

dog også sørget for, at de studerende 

ikke kun skulle opfatte 

ham som ”ham i Bogformidlingen”. 

Han har nemlig i årenes 

løb deltaget i flere JUS-fester, 

været trofast medlem af Juridisk 

Jagtselskab samt fulgt faget 

Regnskabslære og Virksomhedsøkonomi 

på jura. Torben 

har været så engageret i sit job, 

at han endda kører rundt med 

en streamer i bagruden med 

reklame for Bogformidlingen. 

Mon ikke man kan sige, at jura 

ved Torbens farvel mister lidt af 

en institution. 

Mere end en arbejdsplads 

Der er ud over Torben ansat et 

stort antal studentermedhjælpere 

i Bogformidlingen. For disse 

har Torben formået at skabe en 

attraktiv arbejdsplads gennem 

et socialt og smilende arbejdsmiljø, 

og både tidligere samt 

nuværende studentermedhjælpere 

kan vist kun være enige i, at det er 

meget svært at finde en arbejdsplads 

som Bogformidlingen. 

Goddag og velkommen 

Jura siger dog ikke farvel til hele 

Bogformidlingen. Der vil derfor pr. 

1. november 2007 kunne opleves 

et nyt ansigt i Bogformidlingen. 

Som ny leder er ansat Trine Thougaard. 

Så når du efter 1. november 

foretager dine indkøb i Bogformidlingen, 

vil du kunne møde Trine 

bag disken. Tag derfor godt imod 

Bogformidlingens nye ansigt. 

Det gyldne bækken i udsigt??? 

Torben fratræder sin stilling i Juridisk 

Bogformidling til fordel for en 

stilling som leder af medicinernes 

boghandel. Som bekendt er medicinerne 

jo enhver jurastuderendes 

ærkefjende og omvendt. Denne 

kamp mellem jura og medicin 

afspejler sig også altid i den årlige 

kapsejlads. Som bekendt er der 

ikke særlig meget fairplay over 

medicinerne, hvorfor det tætteste, 

JUS ofte kommer på ”Det Gyldne 

Bækken”, er gennem tyveri. Så 

måske der med Torben som en 

insider er skabt en genvej til ”Det 

Gyldne Bækken”. Vi håber og tror 

da i hvert faldt, at Torben et sted 

i hjertet vil bevare sin juraånd og 

være de jurastuderende behjælpelige 

med lidt insiderviden fra 

modstanderen! 

Af: Bianca Mikkelsen - 

Medarbejderrepræsentant i 

Bogformidlingen 

Jurrådets Fond inviterer til afskedsreception for afgående boghandler i 

Juridisk Bogformidling, Torben Hesselbjerg 

onsdag den 31. oktober 2007 kl. 12-15 i 

Juridisk Instituts gavlværelse, bygning 1340, lokale 425 

Der vil blive serveret lidt at spise og drikke. 

Vi håber at se både studerende og ansatte ved instituttet. 

Formueretlige emner 

af Palle Bo Madsen (red.) m.fl. 

Jurist- og Økomomiforbundets Forlag, 5. udgave. 

5. udgaven af Formueretlige Emner 

er netop kommet på gaden, 

hvor der denne gang er sket 

ændringer i både emner og forfattere. 

Dette skyldes, hvilket burde 

være de fleste 3. års studerende 

bekendt, at der er kommet nye 

valgfag på Aarhus Universitet 

fra efteråret 2007. Bogen skal 

derfor fungere som lærebog for 

disse nye valgfagshold, som alle 

3. års studerende – efter en del 

tilmeldingsproblemer – nu er ved 

at være i gang med. Selve bogen 

er skrevet af flere af de ”kendte” 

formueret-undervisere fra Aarhus 

Universitet, hvor blandt andet 

”Årets Underviser 2007”, Hans 

Helge Beck Thomsen, er iblandt. 

Udover at agere pensum for 

valgfagene på 3. år er det meste 

af bogen herudover også pensum 

til Formueret 1 & 2, hvilket gør, at 

man ikke blot skal bruge enkelte 

kapitler, men faktisk har brug for 

hele bogen. En god detalje, hvis 

man er en fattig studerende. Bogen 

er herudover ikke indbundet, 

men blot hæftet, hvilket også 

gør, at prisen holdes nede på 

det acceptable niveau: 448,- inkl. 

DJØF-rabat. 

Bogen er skrevet direkte med 

henblik på de studerende ved Aarhus 

Universitet og man må derfor 

ikke forvente en tilbundsgående 

analyse af samtlige problemer i 

de omhandlede emner. Den er 

skrevet med henblik på at føre de 

studerende til eksamen, hvilket 

også synes at fremgå af de forskellige 

kapitler. På grund af de forskellige 

emner er der nok på denne 

baggrund ej heller indarbejdet 

hverken et lovregister, domsregister 

eller stikordsregister. Denne 

prioritering kan dog virke en smule 

besynderlig, da bogen pga. dette 

ikke kan give den store hjælp, hvis 

man lige skal lave et hurtigt opslag. 

Som kompensation for dette, skal 

bogens forfattere dog have stor 

ros for i deres respektive kapitler 

at lave en masse gode afsnit med 

overskrifter, så opslag indenfor de 

Marianne Sølgaard 

Administrator for Jurrådets Fond 

forskellige emner bliver muligt. 

Formueretlige emner er på 434 

sider og hvis man ikke allerede har 

erhvervet sig den i DJØF-butikken, 

kan den købes i Juridisk Bogformidling 

hos Torben. 

Kim Højmark 

kh@paragrafblad.dk 

12 13

Den Juridiske Stafet 

Har det mellemstore 

advokatfirma en fremtid? 

Højesteretsdommer Jon Stokholm har med angivelse af ovennævnte emne 

sendt stafetten videre til mig. Tak for det og samtidig tak til redaktøren for 

at optage dette indlæg. 

I det følgende vil jeg kommentere 

det ”mellemstore advokatfirmas” 

fremtidsmuligheder. Jeg 

vil samtidig hermed indirekte 

bidrage med informationer, der 

kan lette de overvejelser, som 

en kommende juridisk kandidat 

kan have i forbindelse med valg 

af ansættelsessted: Hvordan er 

uddannelsesmulighederne og karrieremulighederne, 

hvis man enten 

som ny kandidat eller lidt senere i 

sit arbejdsliv vælger at søge job i et 

mellemstort advokatfirma? 

Advokatvirksomhedernes størrelse 

og struktur er navnlig de sidste 10- 

15 år ændret markant i forhold til 

tidligere. Det er sket samtidig med, 

at der er opstået stigende konkurrence 

fra andre, herunder revisorbranchen, 

ejendomsmæglere og 

pengeinstitutter. Konkurrencen 

er også skærpet, fordi fx advokaternes 

hidtidige skødemonopol er 

blevet afskaffet ved lov. Udviklingen 

har medført, at der er stiftet 

godt en håndfuld meget store 

advokatfirmaer med mere en 100 

jurister tilknyttet hvert enkelt. Både 

med regionale og landsdækkende 

placeringer eksisterer der samtidig 

hermed et noget større antal mellemstore 

advokatvirksomheder 

foruden en række mindre og små 

virksomheder. 

Mens de mellemstore 

og de største 

virksomheder helt 

overvejende koncentrerer 

sig om at 

rådgive erhvervslivet 

og som regel arbejder 

full service, vil 

der blandt de mindre 

virksomheder ofte 

være en koncentration 

enten i forhold 

til private kunder eller 

ved en udpræget specialisering 

(fx hvervet som forsvarer eller 

rådgivning om fx ansættelsesret, 

IT- eller IPR-ret). 

Samfundsudviklingen og ny lovregulering, 

ofte baseret på EØFdirektiver, 

har omvendt bidraget til 

at øge behovet for advokatydelser. 

Ydelsernes kompleksitet forøges 

løbende og sammen med andre 

faktorer bevirker dette, at en stigende 

grad af opgaverne kun kan 

løses af advokatfirmaer over en 

vis størrelse. 

En praktisk definition på en mellemstor 

advokatvirksomhed, som 

jeg vælger at tage udgangspunkt 

i her, kan omfatte advokatfirmaer 

med 20-100 jurister tilknyttet. 

For at enhver virksomhed skal 

have en fremtid, skal virksomheden 

være attraktiv både i relation 

til virksomhedens kunder og 

evnen til at tiltrække nye, dygtige 

medarbejdere. Sammen med 

virksomhedens evne til at levere 

de rigtige produkter og løbende 

motivere medarbejderne, vil dette 

være forudsætningen for en lønsom 

drift og derved på langt sigt 

betingelsen for, at virksomhedens 

fremtid er sikret. 

Jørgen Holst: Uddannelse mv. 

1949. Født 

Januar 1972 Juridisk kandidat, Aarhus Universitet 

Februar 1972 Advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Frue 

Kirkeplads 4, Århus 

1975 Advokatbestalling 

1980 Møderet for Højesteret 

1980 - Tillidsposter under Advokatrådet (Er-hvervsudvalget, 

Udvalget for unge ad-vokater, Obligationsretsudvalget, Etikudvalget, 

Regel- og tilsynsudvalget, Underudvalg vedrørende 

god advokat-skik) 

2002 - Censor ved Aarhus Universitet 

2006 - Beneficeret advokat for Højesteret 

Jeg vil fremhæve følgende punkter, 

som her kommenteres i relation 

til en mellemstor advokatvirksomheds 

potentiale. Emnerne er 

lige så centrale for både større og 

mindre advokatvirksomheder, men 

mine bemærkninger søger netop 

at beskrive, hvordan den mellemstore 

advokatvirksomheds handlemuligheder 

skal bedømmes. 

Et mellemstort advokatfirmas 

synlighed i markedet og derved 

muligheden for at tiltrække kunder 

vil alt andet lige være relativt 

ringere, end det, der gælder for de 

helt store advokatfirmaer. Enhver 

offentlig omtale er imidlertid ikke 

nødvendigvis et gode, og risikoen 

for dårlig omtale, fx i forbindelse 

med interessekonflikter, vil også 

være tilsvarende mindre for en 

mellemstor advokatvirksomhed. 

Mellemstore virksomheder vil 

relativt set - ligesom mindre virksomheder 

- over for mange kunder 

fremtræde som mere tilgængelige, 

åbne og personlige. 

I det hele taget er temaet omkring 

interessekonflikter et vigtigt 

punkt. Alt andet lige vil antallet af 

interessekonflikter være mindre, jo 

mindre virksomheden er. 

Enhver virksomhed 

har behov for at udvikle 

sin faglighed både 

for at kunne levere 

de rigtige ydelser og 

for at kunne tiltrække 

kvalificerede medarbejdere. 

De mellemstoreadvokatvirksomheder 

vil her 

både have fordele og 

ulemper sammenlignet 

med andre typer 

advokatvirksomhe- 

der. Der vil ofte være behov for, at 

en virksomhed har en vis ”kritisk 

masse”, dvs. et vist antal opgaver 

inden for et bestemt fagområde 

for, at de faglige specialer kan 

opretholdes og udvikles. Dette 

krav om kritisk masse er således 

årsag til, at de mindre advokatvirksomheder, 

der klarer sig bedst, 

er de advokatvirksomheder, der 

specialiserer sig inden for særlige 

fagområder. De mellemstore advokatvirksomheder, 

der har succes, 

praktiserer ofte tilsvarende specialisering 

inden for et antal områder, 

men fravælger ligeledes enkelte 

andre områder. 

I den mellemstore såvel som i 

den mindre virksomhed kan der 

ikke alene i forhold til kunderne, 

men også i samarbejdet mellem 

medarbejderne opnås en nærhed 

og personlig, daglig kontakt (alle 

kender hinandens navne), som 

næppe er mulig i de allerstørste 

virksomheder. Dette er en faktor, 

som appellerer positivt til nogle, 

men selvsagt ikke til alle. 

Et særligt forhold er økonomien. 

Her er der næppe særlige fordele 

ved mellemstore contra store. I 

hvert fald ikke hvis det vurderes 

over en årrække. I nedgangstider 

vil de største virksomheder være 

relativt mere sårbare som følge af 

et (ofte meget) højt omkostningsniveau. 

En veldrevet, mellemstor 

virksomhed bør gennemsnitligt 

kunne drives mere omkostningsbevidst. 

Der er selvfølgelig her 

meget stor individuel forskel på de 

forskellige virksomheder inden for 

alle kategorier. 

En mellemstor advokatvirksomhed 

vil ligesom en meget stor advokatvirksomhed 

have behov for og interesse 

i at opbygge en selvstændig 

administration ved siden af det 

direkte ”produktionsapparat”, dvs. 

juristerne og sekretærerne. I den 

mellemstore virksomhed er risikoen 

for, at administrationen udvikler 

sig til en selvstyrende faktor, der 

agerer uden hensyntagen til virksomhedens 

forhold, mindre. 

Internationale relationer er ikke 

forbeholdt hverken de største, de 

mellemstore eller de mindre advo- 

katvirksomheder. Tværtimod er 

der mange eksempler på, at også 

en mindre advokatvirksomhed 

kan have en betydelig andel af 

virksomhedens aktiviteter inden for 

grænseoverskridende aktiviteter. 

For så vidt angår uddannelsesmulighederne 

er disse selvsagt lige så 

forskellige fra firma til firma blandt 

de mellemstore advokatvirksomheder, 

som tilfældet er i forhold til 

fx de større. Særligt i forhold til de 

helt store advokatvirksomheder 

antages det ofte, at uddannelsen 

i de mellemstore firmaer er mere 

”generel”. Spørgsmålet har dog i 

større grad sammenhæng med, 

hvordan den enkelte virksomhed 

er organiseret. Hvis virksomheden 

organiseres omkring et antal specialistafdelinger, 

som hver for sig 

arbejder meget selvstændigt, vil 

dette forøge de ansatte fuldmægtiges 

muligheder for en tilsvarende 

faglig specialiseret udvikling. Det 

er netop en sådan tendens, der 

forretningsmæssigt får andre 

advokater til at foretrække samarbejds- 

og uddannelsesforløb, hvor 

den koncentrerede specialistfunktion 

først opnås på et tidspunkt, 

hvor den enkelte advokat har 

udviklet en allround forståelse for 

advokatverdenens udfordringer. 

Advokatsamfundets autoriserede 

efteruddannelse af advokatfuldmægtige 

forfølger samme mål, 

nemlig at gøre den enkelte advokat 

til en ”hel advokat”. 

Det hævdes af og til, at karrieremulighederne 

i de allerstørste 

advokatvirksomheder er vanskelige, 

blandt andet ud fra disse 

virksomheders meget høje krav 

til partnernes indtjening. Udtrykt 

anderledes kan det anføres, at 

udskiftningen blandt medarbejdere 

i de allerstørste virksomheder er 

meget stor, og at mulighederne for 

at opnå en slutstilling som partner 

relativt set er begrænset. Det er 

vanskeligt at vurdere, om postulaterne 

er korrekte, og om karrieremulighederne 

i mellemstore 

eller for den sags skyld mindre advokatvirksomheder 

er relativt set 

bedre. En veldreven, mellemstor 

advokatvirksomhed kan utvivlsomt 

give lige så gode afkast og derved 

karrieremuligheder, som tilfældet 

er i de allerstørste virksomheder. 

Et karrierevalg bør derfor efter 

min opfattelse baseres på andre 

og helt individuelle overvejelser 

om den enkeltes interesser og 

muligheder. 

Sammenfattende følger det af 

ovenstående gennemgang, at 

der efter min opfattelse utvivlsomt 

er en solid fremtid for det 

mellemstore advokatfirma, men 

det er en forudsætning, både for 

mellemstore firmaer samt store 

og små advokatvirksomheder, at 

virksomhederne løbende tilpasses 

i overensstemmelse med de rammebetingelser, 

som samfundsudviklingen 

indebærer. 

Her vurderer jeg, at de mellemstore 

advokatvirksomheders muligheder 

for at gennemføre en hurtig 

og effektiv tilpasning til gavn for 

såvel virksomhederne som medarbejderne 

er mindst lige så gode 

som de tilsvarende muligheder 

for andre advokatvirksomheder. 

Samtidig medfører en tilknytning 

til en mellemstor virksomhed som 

regel deltagelse i et alsidigt og 

spændende arbejde på et fagligt 

udfordrende niveau og med gode 

muligheder for klientkontakt. 

Jeg sender stafetten videre til 

Danmarks forbrugerombudsmand, 

Henrik Saugmandsgaard 

Øe (43 år). Henrik S. Øe har 

foruden en advokatuddannelse 

i begyndelsen af 1990’erne (på 

Frue Kirkeplads i Århus) været 

referendar ved EF-domstolen, 

og herefter, før udnævnelsen 

som forbrugerombudsmand den 

1. november 2006, arbejdet i 

justitsministeriet med en række 

krævende opgaver. Jeg har opfordret 

Henrik S. Øe til at besvare 

følgende spørgsmål: Er den danske 

jurist- og advokatuddannelse 

konkurrencedygtig i forhold til 

andre tilsvarende uddannelser i 

relation til internationale juridiske 

hverv, herunder fx arbejde ved 

EU’s institutioner? 

Advokat Jørgen Holst 

14 15

1 

Sladder!!! 

Læs ikke længere, hvis du tror, du hører det sidste nye interne jura-sladder 

blive afsløret her. Fordi; Se og Hør, Kig Ind og Billedbladet, fy for satan 

jeg hader det. 

Halvanden måneds tid er gået 

siden en masse nye håbefulde 

startede på jurastudiet. Og mens 

de ældre studerende går og snakker 

om ”er det en god (læs: lækker) 

årgang” – ”har hørt, at hold Z har 

to lækre tvillinger, tidligere Playmates”, 

så går de nye selv og hører ”I 

dumper, I dumper, I dumper”. Som 

om den sorte død igen var over os, 

går ældre studerende nærmest 

rundt i sorte kapper med en hvid 

§ på ryggen og slår i gongongen 

”Bring out the stupid, bring out the 

stupid, You will fail” – og jo, det er 

virkelig Monty Python. 

Nu lyder jeg som gammelfar, men 

jeg husker det selv: 50 %, 60 %, 

70 %. Jeg besøgte fx en kammerat 

i Aalborg og vi var ude og spille en 

gang sommerbold. Et par af hans 

studiekammerater var med fra 

Aalborg Universitet. Der var én, 

der havde en kammeret på jura i 

Århus, og der var dumpeprocenten 

på 80 %. Arghhh John og Åge, det 

er den sgu ikke. 

Og når nu sommeren nærmer sig 

”Har I set pensum i København, 

det er så let – det er snyd”, ”Lars 

Åge har læst pensum fem gange 

og lavet opgaverne tre gange, 

uden fejl!”, ”Irene Nørgaard giver 

aldrig højere end 7 (nu 4) og dumper 

alle, når det regner”… Men vi 

er selv ude om det. Rygter startes 

og folk kører det op. Lad nu være 

med at gøre os dummere, end vi 

er – og tro slet ikke på sladder om 

opgaver og opgaverettere. De skal 

sgu ikke tro i Aalborg eller andre 

steder for den sags skyld, at kun 

20% er ”gode” nok i Århus. Jo 

dumpeprocenterne er høje, men at 

snakke om dem konstant tror jeg 

næppe hjælper. En fjer, bliver altså 

hurtigt til en australsk strudsefarm 

på jura. 

Nok om procenter osv. For den er 

gal andre steder. Morten Stakroge 

skrev i sidste nummer, åh nej studiestart, 

bl.a. pga. sladder om ”har 

du hørt, at Svend Åge er blevet 

headhuntet osv.”. For nej, de ældre 

studerende er sjældent meget 

bedre. Vi går og snakker om, at 

kjøvnhavnern’ de får job med et 

gennemsnit på 6, om job ved Plesner 

og om karakteren i den store 

formueret. Og jo, jeg er sikker på 

den betyder meget, men igen for 

satan – ikke jura 24/7 tak! 

Så er det sjovere – men ikke meget 

bedre – de ting, der kommer frem 

i pauserne, oftest på læsesalen; 

”Har du hørt, at han cyklede nøgen 

hjem fra byen efter at have strippet 

og løbet nøgen ud af døren foran 

sine 50 gæster”, ”ja, ja, Ursula 

er bare så billig”, ”Nikolaj har en 

ordentlig én – de kalder ham anacondaen”. 

Og helt ærlig jeg kan 

ikke være mere ligeglad. Sladder, 

sladder, sladder. Der findes ikke 

nogen bedre steder end jura at få 

en god historie af sted. 

Hvordan kan det så være? Det er 

ikke nogen hemmelighed, at der 

er et markant overtal af kvinder 

på studiet. Men at give det (hele) 

”skylden” ville være for let og 

forkert, og jeg ville ende med at 

score selvmål. Dog vil jeg tilføje, 

at pauserummet kan minde om en 

fyldt frisørsalon, hvor alle kvindelige 

kunder står lørdag formiddag 

og skal til bryllup. 

Sladderen går hurtigt på jura! 

Som sagt tror jeg dog ikke, at forklaringen 

skal findes her. Nej, fordi 

fyrene er lige så slemme – ”hvem 

tror du ryger ud af Robinson 

– bare det ikke bliver Dolly, hun 

har så gode 

patter” – så vil 

jeg da virkelig 

hellere høre 

om Nikolajs 

kvindetække. Forklaringen tror jeg 

skal findes i, at vi trods alt beskæftiger 

os med oftest tørt og tungt 

stof. Der er brug for adspredelse, 

at der bliver snakket om andet 

end regnskabsloven og Gomards 

sølov. Brug for en god historie, 

brug for kulør og krymmel. 

Vi har alle hørt den der til familiefesten 

– ”nå, lange Lars du læser 

jura – det lyder tørt”. Og jeg tager 

mig selv i hver gang at svare 

”joeh onkel Finn. Øh – det kan det 

være, men faktisk også meget 

spændende” og så stopper jeg 

altid samtalen her for at få noget 

mere at drikke. Så finder jeg på 

en eller anden historie om, at jeg 

vandt de nordiske mesterskaber i 

bueskydning og folk tror mig, jeg 

læser jo jura og har i øvrigt den helt 

rigtige krop til bueskydning. Men 

Karriere for fuld skrue og mægtige fremtidsperspektiver 

Kom og vær med DAHL er med 235 med- 

arbejdere, heraf 100 jurister, et af Danmarks 

største advokatfirmaer. Vi yder kvalificeret 

rådgivning inden for alle juridiske arbejds områder. 

Herudover har vi kompetence og ekspertise inden 

for en lang række specialområder. 

Hvis du er fuldmægtig hos os, sørger vi for, at du 

får en præcis, fokuseret, men også bred og alsidig 

uddannelse. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt, og der 

er aldrig mangel på afvekslende og udfordrende 

arbejdsopgaver. Se mere på www.dahllaw.dk 

onkel Finn, den nar, tror stadig 

på, at jeg er forsvarende mester 

i udspring fra 40 meter klippe på 

Færøerne og det har jeg trods alt 

ikke kroppen til – to meter tynd 

mand krøllet 

sammen i 

en 4-dobbelt 

salto med 3,5 

skrue – nej 

vel, men det tror de altså på ”Finn’s 

autoværksted i Østerbølle”. 

Find på en god historie om 

dig selv, hvis du kan. 

Så jo, jeg kan da også godt li’ en 

god historie med kulør og krymmel, 

lidt for meget til tider bevares. For 

jeg ville tørre ind, hvis jeg skulle stå 

og snakke jura hele tiden og især 

med onkel Finn. Der er da brug 

for at høre om, hvad folk lavede 

i byen, at han virkelig smed tøjet 

osv. Men det bliver bare tit for meget. 

Det bliver til sladder, det bliver 

til en omgang Se og Hor på coke. 

Og jeg mener helt ærligt, at det er 

synd for de nye studerende (og 

ikke mindst for stakkels uskyldige 

Ursula) at få sladder og historier 

om dumpeprocenter, karakterer, 

skidt og møg at vide hele tiden og 

igen og igen. Det skal de tids nok 

finde ud af. Mange mister fokus og 

går i selvsving. Jeg vil derfor appel- 

lere til sindsro og en gang i mellem 

om at tage skyklapperne på. 

Find på en god historie om dig selv, 

hvis du kan. Og lad helt sikkert 

vær med at omtale hende/ham, 

som var sammen med ham/ham, 

dårligt fordi du ikke selv kunne eller 

turde. Jeg gider i hvert fald ikke 

høre om det. Fri mig for det sladder 

helvede, den forbandede snakken 

i krogene og de usande rygter. 

Så kedelig og tørt er vores studie 

trods alt ikke, at vi har brug for flere 

intriger end ”Days of our Lifes”. 

Men jeg gider sgu heller ikke høre, 

slet ikke i oktober måned – ”jeg 

dumper, jeg dumper”, ”jeg får aldrig 

job, aldrig nogensinde” – nej, jeg 

ansætter dig i hvert fald ikke med 

den attitude. 

Giv mig en kold hof og en novelle 

af Hemingway – jeg er blevet for 

gammel og sur – en ny onkel 

Finn. 

Og for resten, har du hørt det 

sidste nye? Ham David fra JUS 

knalder bare hele tiden… 

Af Lars Hald 

ESBJERG HERNING KØBENHAVN VIBORG AALBORG BERLIN KÖLN

MJ TOURS PRÆSENTERER: 

Tur til København 

Onsdag d. 31. oktober 

Afgang fra Juragården kl. 6.00 - Forventet hjemkomst 

kl. 23 

Tilmelding 

22.-24. oktober mellem kl. 11-13 

ved personlig fremmøde på MJ’s kontor(1343/392) 

Der er kun et begrænset antal pladser, så tilmelding 

sker efter først-til-mølle-princippet 

Københavnerturen 2007 

Torsdag den 25. oktober 

Afgang fra juragården kl. 7.00 – Hjemkomst ca. kl. 

24.00. 

Undervejs i bussen vil der være morgenmad – Og 

advokatfirmaet Jonas Bruun vil være vært for en let 

frokost. 

Tilmelding på ELSA-kontoret efter først-til-mølleprincippet, 

dog senest 

den 23. oktober 2007 (kontortid kl. 12.15-13.00). 

Betaling ved tilmelding. 

Pris 40 kr. 

Turen er gratis 

Vi besøger: 

Udenrigsministeriet 

Hør om juristens arbejdsområder og 

jobmuligheder hos: 

Justitsministeriet 

Mærsks juridiske afd. 

Advokatkontoret Plesner 

Advokatfirmaet Jonas Bruun 

Var der nogen, der sagde 

bachelorprojekt? 

April måned er over os, forvaltningsretten begynder at tage form, og de 

fleste er begyndt at frygte dagen med de seks urimelige timers stress, 

der venter d. 14. maj. Imellem al eksamensstressen står der pludselig 

”bachelorprojekt” på undervisningsplanen… 

Øh? Med hovedet fyldt med tanker 

om partshøring og kontrolinstanser 

vandrer man skeptisk mod søauditorierne. 

Spændingen stiger en 

anelse, eftersom der tidligere har 

været snak om det nye projekt, 

og at man i den forbindelse ikke 

har kunnet få nogen udmelding 

om, hvad konceptet i realiteten 

indebærer. Der har været snak 

om karaktergivning samt ingen 

sommerferie, og om dette holder 

stik, bliver rart endelig at få 

en afklaring på. 

Det meddeles, at den obligatoriske 

opgave er blevet erstattet 

af et bachelorprojekt. 

Der bliver givet en karakter, 

og det skal skrives inden 

semesterstarten september 

2007. En smule blege 

i ansigterne sidder man og 

bladrer de forskellige emner 

igennem, og stemningen 

bærer tydeligt præg af, at det 

er nyt både for undervisere 

samt studerende, og hvem 

der bedst ved, hvad der 

foregår, er et godt spørgsmål. 

Den smule ansigtsfarve, 

som er tilbage, forsvinder 

endeligt, da den afsluttende 

besked meddeles - der er 5 dage 

til tilmelding! En tilmelding med 

så kort et varsel til et projekt, 

man nærmest ikke ved, hvad går 

ud på, kan da kun for de flestes 

vedkommende ende med en ren 

tilfældighed. 

Da man er blevet tildelt et emne, 

mærkes der en smule lettelse, og 

der rettes atter den fulde opmærksomhed 

mod forvaltningsretten... 

næsten da. Det første vejledningsmøde 

i forbindelse med projektet 

skal jo lige afholdes først, og alt 

imens der ved tavlen bliver snakket 

intenst om margin og maks. 

antal tegn, sidder man fraværende 

og tænker udelukkende på den 

eksamen, der ligger og venter lige 

om hjørnet. 

Forvaltningsret samt folke- og 

EU-ret bliver endelig et overstået 

kapitel, og en dejlig ferie venter. 

En lille reminder popper dog op i 

hovedet på de fleste, eftersom der 

jo lige skal skrives et lille projekt. 

Skal man holde ferie? Skal man 

gå i gang med research? Eftersom 

det hele er så nyt, er der blevet 

sendt mange forskellige signaler 

fra vejlederne, og dette skaber 

en del forvirring. Pænt sagt tager 

nogle det mere seriøst end andre, 

og på det første vejledningsmøde 

i august sidder man derfor lidt 

nervøs og spændt; hvor meget 

arbejde har folk lagt i det indtil nu? 

Heldigvis opdager man hurtigt, at 

man ikke er ene om ikke at være 

rigtigt i gang, og det skaber lidt ro. 

Måske lidt for meget. For til det 

næste møde er man lige vidt. Man 

har nemlig ingenting at komme 

med, hvilket desværre viser sig at 

være en forudsætning for rigtigt 

at få noget ud af vejledningen. De 

spørgsmål, man herudover gerne 

vil have svar på, er enten for individuelle 

eller også er der uenighed 

om svaret blandt vejlederne. Man 

kan så spørge sig selv om, hvad 

man skal med et vejledningsmøde, 

som i bund og grund ikke 

vejleder særligt meget. 

De to efterfølgende uger 

kan vist kun beskrives som 

noget stressende og en 

smule pinefulde. Panikken 

over ikke at være kommet 

særligt langt og ikke rigtigt 

at vide, hvad der i virkeligheden 

kræves breder sig. 

Det er ikke en nem måde at 

starte semesteret på. Man 

er alt andet end oplagt til 

så meget selvdisciplin, som 

sådan et projekt kræver, når 

man lige har haft - eller føler 

man burde have haft - ferie. 

Heldigvis oprinder tiden 

efter deadline endelig, og 

så skulle der være tid til at slappe 

af. Men nej vent... undervisningen 

i formueretten er så småt begyndt, 

og det forsømte skal indhentes. Alt 

imens man prøver at følge med 

semesteret, venter man enten 

spændt eller nervøst på resultatet 

af et frustrerende projekt, og denne 

herlige følelse kan man så være så 

heldig at være indehaver af heeelt 

ind til d. 16. november! 

Mette Aaberg 

ma@paragrafblad.dk 

19

20 

Normalt er jeg ikke typen der brokker mig… okay, jo måske er jeg typen 

der brokker mig, men også kun når jeg virkelig har noget at brokke mig 

over. 

Hvad er det der er sket med jura og 

de jurastuderende? Har jeg levet 

i en panserglas-tyk osteklokke i 

de fire år jeg indtil nu har tilbragt 

indenfor de gule mure? Åbenbart, 

for efter jeg er hjemvendt til mit 

elskede Århus efter et år i England, 

er jura-verdenens virkelighed for 

alvor gået op for mig. Ja, det kan 

faktisk siges meget kort – vi er brikker 

i et spil, hvor det gælder om at 

vinde; koste hvad det vil. 

Undskyld, jeg kan ikke lide 

formueret! 

Vi kan hurtigt blive enige om, at 

vi alle sammen gerne vil have 

de rigtige fag, det fuldendte CV, 

score topkarakterer og få et fedt 

job. Men hvad er det rigtige fag? 

Hvad er et fedt job? Dette behøver 

vi vel ikke nødvendigvis være 

enige om! Alligevel fornemmer 

jeg en ubehagelig tendens blandt 

mine medstuderende: Man er kun 

’noget’ hvis det er de formueretlige 

fag man satser på. Og hvis går 

Kampen om de gode jobs er i gang 

man i den modsatte ’bløde’ retning 

med eksempelvis udlændingeret, 

familieret eller retspsykologi, så 

kan der kun være to forklaringer: 

1) Man har klaret sig elendigt i de 

store formueretseksamener 2) 

Man er simpelthen ikke ’normal’. 

Jeg har oplevet det gentagne 

gange; man spørger interesseret 

til en medstuderendes valg af 

kursusfag, og hvis svaret ikke 

kan rummes under kategorien 

”formueret,” efterfølges det automatisk 

af en ’undskyldning’ - en 

forklaring for, hvorfor man har 

valgt som man har, og ikke valgt 

et formueretsfag. 

Det er denne tendens der bekymrer 

mig. Jeg burde åbenbart prise 

mig lykkelig for, at jeg hører i den 

”rigtige” gruppe – gruppen for dem 

der gerne vil læse formueret. Jeg 

hører til denne gruppe fordi det 

er disse fag der interesserer mig, 

men jeg er sikker på, at der sidder 

indtil flere på mine hold, som 

kun er tilmeldt fagene, fordi det 

ser ’rigtigt’ ud på eksamensbeviset. 

Til sidst ender dette 

vel med et slags ’race to the 

bottom’, hvor vi får en masse 

nyuddannede jurister med en 

bagage de egentlig ikke ønsker 

at bruge til noget. 

Arbejd hårdt, slå dine fjender 

Personligt er jeg af den mening, 

at man skal vælge efter 

sit hjerte – hvad enten det 

drejer sig om manden/kvinden 

i ens liv eller studieretning. Kun 

herved skaber man et helstøbt 

menneske og i sidste ende en 

helstøbt jurist. 

Her er den også gal, for når det 

gælder valg af arbejdsplads, hvad 

enten dette er som stud.jur. eller 

som uddannet jurist, er der en 

uskreven regel for hvad der er 

’finere’ end andet arbejde. Hvis 

du følger strømmen i advokatretningen 

skal der helst stå Kromann 

Reumert, Plesner eller Kammeradvokaten 

på dit visitkort, og den er 

helt gal hvis du ender med at få et 

arbejde på et kontor som folk ikke 

kender. Igen må dette jo betyde 

at ’de store’ firmaer ikke ville have 

dig, og så må du hellere have 

undskyldningerne parat. 

Jeg undrer mig. Jeg vil gerne vide 

hvem der har startet denne kamp 

om arbejdspladserne og hvorfor 

det ikke er lige så ’fint’ at arbejde 

på et lille kontor som på et stort 

kontor. Det vigtigste er vel det 

arbejde man får lov til at udføre, 

hvad man lærer, og ikke alene hvor 

meget navnet vægter på CV’et. 

Så hvorfor denne unødige krig og 

rundsave på albuerne allerede 

mens vi er på studiet? Mon ikke 

vi alle kommer til at opleve rigeligt 

af dette, når vi har forladt de gule 

mure? 

I stedet for at stræbe efter at ’vinde’ 

og kun tænke i prestige og økonomi, 

så gå i stedet efter din drøm 

hvad enten din drøm er at arbejde 

på et lille eller stort kontor, ved 

en styrelse eller kommunen. Det 

sidste der betyder noget, er hvad 

andre mener om din arbejdsplads 

og hvor dine venner/veninder 

arbejder. 

Lena E. Malmberg 

lm@paragrafblad.dk

Søger du relevant studiejob? 

- så er ph.d.-graden i jura 

måske noget for dig? 

Vi afholder 

informationsmøde om ph.d.-uddannelsen 

torsdag d. 25. oktober 2007 kl. 13.15 

i lokale 315 (Studienævnets gavlværelse), bygn. 1341 

Er du – eller bliver du – kandidat, 

eller er du studerende på kandidatuddannelsen? 

Er du blandt de allerbedste på din årgang? 

Vil du være ekspert på dit felt? 

Vil du kunne søge de mest attraktive jobs? 

Du opnår ph.d.-graden, når du har gennemgået en lønnet forskeruddannelse på 

internationalt niveau. Uddannelsen varer 4 år, og du tager den samtidig med, at 

du gør din kandidatuddannelse færdig – eller 3 år hvis du allerede er kandidat. 

Som ph.d.-studerende har du bl.a. muligheden for: 

Kortere eller længerevarende udlandsophold. 

Undervisning, typisk på bacheloruddannelsen. 

Deltagelse i forskerkurser, konferencer m.v. i Danmark og i udlandet. 

At skrive en afhandling på ca. 200-250 sider. 

Du kan også finde mere information på Juridisk Instituts hjemmeside, 

www.jura.au.dk/phd. 

Med venlig hilsen 

Susanne Karstoft 

Formand for ph.d.-udvalget 

JUS 

J u r i d i s k S e l s k a b i A a r h u s 

JUS Dating 

Monte Carlo 2007 

15. årgang, nr. 57 - oktober 2007

JUS-Bladet 

Ansvarshavende redaktør: 

Randi Theil Christiansen 

Layout: 

Paragraf 

Forsidebillede: 


Midtersiderne: 


Juridisk Selskab 

Aarhus Universitet 

Bartholins Allé 

Bygning 1340 

8000 Århus C 

Kontor: 

Bygning 1343, kontor nr. 392 

Telefon: 89 42 14 56 

E-mail: 

post@juridisk-selskab.dk 

www.juridisk-selskab.dk 

Randi Theil Christiansen er 

alene ansvarlig for indholdet 

af JUS-siderne 

Redaktricens 

ord 

Så så man lige mig i JUS-bestyrelsen 

– og fra den ene dag til den 

anden… 

Og ironisk nok med titlen ”Redaktør”, 

og det på trods af at mine 

kreative evner som skribent er på 

et lige så stort minus som kontoen 

sidst på måneden! Jeg har dog taget 

konsekvensen af dette, hvorfor 

alle artikler (på nær lige denne) er 

blevet uddelegeret – som en rigtig 

redaktør ville gøre det. Da dette er 

mit første blad håber jeg således 

det falder i god smag, og at I ellers 

vil bære over med mig… 

Mit første møde med den ”sagnomspundne” 

JUS-bestyrelse var 

ikke helt som jeg havde regnet 

med. Jeg tror alle vi har en vis 

forestilling om hvad JUS-bestyrelsen 

er og den type mennesker, 

der sidder i den – jeg ved i hvert 

fald jeg havde! 

Ikke at jeg tænkte noget dårligt om 

bestyrelsen som sådan, men jeg 

havde så absolut en forestilling om 

at det kun gjaldt om at drikke hjernen 

ud nærmest alle ugens dage, 

og at de brugte JUS-festerne som 

deres egen personlige ”scor.dk”, 

hvor det ikke skulle undre mig om 

der foregik en intern konkurrence 

om hvem der kunne være sammen 

med flest på kortest tid. 

Denne sidste fordom ved jeg at om 

ikke alle, så i hvert fald nogle af jer 

har delt, hvilket blandt andet kom 

til udtryk under rusugen, hvor en 

af mine egne russere ytrede: ”Ham 

der David fra JUS, han knalder 

bare hele tiden!” 

Nu sidder jeg som nævnt selv i 

bestyrelsen, og selvom der selvfølgelig 

er noget druk på programmet 

ind imellem – eller hele tiden hvis 

man vil – er det på ingen måde 

kun det, det går ud på, og jeg 

blev absolut overrasket over hvor 

meget organisatorisk arbejde der 

ligger bag selv de mindste arrangementer! 

Ligeledes vil jeg gerne være den 

første til at mane fordommen om 

uhæmmede scoringer, og sex i 

vilde mængder på JUS-kontoret 

til jorden! Hvis det er muligt tror 

jeg faktisk JUS-bestyrelsen scorer 

mindre end alle jer til festerne. 

I dette JUS-blad kan du blandt 

andet læse om Nordisk Uge i Uppsala, 

og vi håber denne lille artikel 

kan være med til at ”overtale” jer 

til at deltage i vores egen Nordisk 

Uge i starten af februar, og måske 

endda melde dig til den komité, der 

skal arrangere hele forløbet. 

Ligeledes kan du læse JUS dating 

– en opfordring til alle jer om at 

lære alle os at kende lidt bedre. 

En opfordring jeg kun kan gengive! 

For hvis der er noget jeg har lært 

efter selv at være kommet i bestyrelsen 

så er det, at det er sjov og 

spas, og at dem der sidder der, er 

super fine! 

Af 

Randi Theill Christiansen 

JUS dating 

Det er lige så eksotisk, som det lyder - vi vil nemlig gerne møde dig, min 

kære ven. Der sluttes med en ”Århus Onsdag” i JUS format. 

Torsdag d. 4. oktober havde JUS 

hjælperfest. JUS bød på mad og 

drikke og ikke mindst op til dans, 

som en tak til vores mange hjælpere 

for den indsats, de har ydet 

os, og fordi de er med til at gøre 

festerne til, hvad de er – en JUS 

fest, det bedste! 

Med tre slags kød – lam, okse og 

gris – kan en JUS bestyrelse kun 

være tilfreds og saglig. Heldigvis 

faldt det også i medhjælpernes 

smag, og med toastmasterens 

elegante og perfekte timing forløb 

aftenen med diverse sjove 

drikke- og underholdningslege. 

En virkelig god og fortjent fest og 

aften for alle. 

Mange af hjælperne er kendte 

ansigter fra foreningsgangen. Men 

det er selvfølgelig ikke et krav. Jeg 

tror, de kendte ansigter skyldes, 

at de kender os fra ”gangen”, og 

at andre har en vis skepsis over 

for JUS – en omgang ”festaber” 

uden andet mål end en god tid i 

”bund-en-bajer”. Jeg har selv haft 

en idé om, at JUS var en arrogant 

forening – men er dog blevet 

klogere! Jeg er også overbevist 

om, at ingen hjælpere synes, vi 

er en flok indspiste snobber, som 

lader hjælperne gøre alt det sure 

arbejde. 

Det er sjovt at være hjælper, jeg har 

i hvert fald ikke hørt andet. Så kom 

og mød os og andre hjælpere. Giv 

os en hånd med og oplev festen på 

en fed og anderledes måde. Vi ”bider” 

ikke, og jeg er i virkeligheden 

den eneste arrogante! Giv derfor 

Klubmesteren Andreas et kald inden 

næste fest eller måske næste 

fest igen. Husk på, at det bare er 

federe at være Tom Cruise, at du 

drikker gratis, at der er pizza efter 

opsætningen, at vi også fester bag 

baren og at vi efter oprydningen 

får de legendariske smørrebrød 

krydret med en snak om festens 

udfoldelser. Natten sluttes af med 

at følge Rasmus ”The Rockstar” 

Schjoldager hjem. 

En anden opfordring: Husk generalforsamlingen 

i februar – ja, der er 

længe til. Overvejer du at stille op, 

så kom og hør nærmere på kontoret, 

eller hiv fat i os i kantinen eller 

til en forelæsning. Bliv evt. hjælper 

til en fest. JUS har brug for folk på 

jura, og folk 

på jura har 

brug for JUS. 

Husk derfor at 

indlevere en 

”ansøgning” 

om at blive 

bestyrelsesmedlem, 

så 

du kan gøre 

dit til at bevare 

og præge 

JUS. Du vil 

med garanti 

ikke fortryde 

din tid i be- 

Så kærlige er vi i JUS 

styrelsen! 

Går du ikke med planer om at 

stille op til bestyrelsen, så kom i 

det mindste og få gratis øl og giv 

dit besyv med om, hvem der skal 

i bestyrelsen. Husk JUS kortet. 

Det er nemlig bedre for foreningen 

og sjovere med et kampvalg. Vi 

ser gerne valgplakater fra dig nu 

Justus… 

Som lovet JUS-dating. Eksotisk 

som det kan være og dejligt lummert 

– som kamillete og Århus 

Onsdag på en regnfuld tirsdag: 

Jeg er en arrogant, meget høj, tynd 

og lidt gammel mand. Er vild med 

salsa og Justin moves. Bryder mig 

ikke om lange ture, det er dog rigtig 

fint, hvis du gør og gør det uden 

mig. Elsker god mad og elsker at 

få det lavet til mig. Jeg søger en 

kvinde, som ikke læser jura, og 

som er lavere end mig (dvs. max 

1,96). Henvendelse kan ske på 

51 94 62 99, mærk sms-beskeden 

”hej den arrogante…”. 

Det var dette blads dating nyt, læs 

med i næste nummer om ”The 

Italian Stallion”. 

Jeg vil gerne bruge min sidste 

spalteplads til en personlig hilsen 

og afkræftelse. David; han knalder 

ikke hele tiden. Jeg kan med to 

meter stå inde for, at han er en 

110 % stand up guy – han ringer 

altid tilbage. En kanon fyr og en 

god ven, med en super musiksmag 

– mød os, den (k)ærlige og den 

arrogante i lille bar til DJ session 

til næste fest. 

Af Den arrogante, Lars ½ 

24 25

Monte Carlo ’07 

2 2

2 

Uppsala – hvorfor starter 

vi ikke med en efterfest? 

En uges tid er gået siden toget 

rullede ind på perronen i Århus 

sidste søndag efter en 10 timers 

tur hjem fra Uppsala i Sverige. 

Træthed og sygdom er så småt 

ved at være rystet ud af kroppen 

efter en weekend med sjov, fest og 

gode venner fra hele Norden. 

Den Juridiske Forening ved universitetet 

i Uppsala holdt i uge 39 den 

traditionsbundne Nordiske Uge. 

Ugen startede, som sædvanen 

foreskriver det, onsdag eftermiddag 

med en hyttetur. Dagene 

derpå fulgte besøg ved advokatfirmaer 

og masser af fest, hvilket 

fortsatte weekenden igennem. 

Vores beretning starter fredag 

morgen kl. 7.00, da vi ankom med 

toget til Uppsala. Efter at være 

blevet indkvarteret ved vores vært, 

tog vi til Fyrishov Eventyrbad, 

hvor der var mulighed for både 

afslapning i boblebad, spring fra 

vipper, sauna og en hurtig tur i 

vandrutsjebanen. 

Nyvaskede og ”renpolerede” 

drog hele flokken af syngende 

nordister til ”Jontes Stuga”, 

som er forenings- og selskabslokaler 

for den Juridiske Forening 

i Uppsala. Her var der 

frokost samt foredrag om narkotikadistribution 

i Sverige og 

Norden. – Et spændende foredrag, 

som gav anledning til megen debat. 

Bemærkelsesværdigt var det 

især, at de svenske myndigheder 

havde gennemført interviews med 

såvel dømte som aktivt virkende 

narkotikahandlere for bedre at 

kunne forstå, hvordan en ”narkotikavirksomhed” 

drives. 

Om eftermiddagen blev der afholdt 

Juridisk-Nordisk mesterskab i billard 

i den lokale billardklub, og vi 

kan i den forbindelse oplyse, at 

”Team Danmark” desværre måtte 

se sig slået allerede i den indledende 

runde. Vi blev derfor henvist til 

øldrikning på sidelinien under den 

resterende turneringsafvikling 

(vi klager ikke). 

Kl. 19.00 gik turen 

til efterfest 

på et kollegium, 

hvor folk mødte 

op med åbne 

skjorter, slipset 

om hovedet og 

h å r e t i 

u o r d e n . 

D e t t e 

var starts 

k u d d e t 

t i l B a g - 

lænsmidd 

a g e n , 

s o m e r 

et særligt 

k e n d e - 

tegn for 

N o r d i s k 

Uge i Uppsala. Der var rent faktisk 

tale om en efterfest, hvorefter vi 

tog til ”Jontes Stuga” og fik serveret 

isdessert. Derefter gik aftenen 

med taler og sange, hovedret og 

til sidst forret, alt imens nordister 

og uppsalitter fik lukket skjorten 

og sat slipset på plads. Et forsøg 

på at blive ædru, inden forfesten 

skulle begynde, blev dog ikke gen- 

nemført - dette måtte også anses 

for værende umuligt. 

Lørdag ved middagstid, i deres 

stiveste puds, mødtes herrerne 

til ølfortællinger og frem for alt 

ølsmagning. Samtidig med dette 

samledes pigerne til, det der på 

programmet hed: Forbudt for børn. 

Der var her tale om en masse 

champagne – og ikke mindst 

dildoparty. Der blev fortalt og vist 

frem af to piger fra butikken. De 

småfnisende nordiske piger tøede 

efterhånden op over for vibratorer, 

glidecremer og penisringe – og til 

sidst røg der da vist også et par 

bestillingssedler 

over 

skranken. 

Efter mandehørm 

og 

t ø s e s n a k 

mødtes hele 

flokken af 

gallaklædte 

n o r d i s k e 

jurastuderende 

til førcocktail 

med 

endnu mere champagne, hvorefter 

vi samlet drog til ”Stockholms Nation” 

til Årsbal i Uppsala. Her forløb 

aftenen med gallamiddag, vin ad 

libitum, taler og sange – afbrudt 

af ”konferencer” med lommelærker 

på dametoilettet. Efterfølgende var 

der dans i de tilstødende lokaler, 

og for de seje – endnu en efterfest 

på ”Jontes”. 

Søndag formiddag mødtes vi 

med vores nordiske venner til 

afskedsbrunch – den såkaldte 

Sillis. Efter at have ”takket” den 

internationale sekretær i Uppsala 

for en fantastisk Nordisk Uge drog 

vi igen med toget til Århus – trætte, 

men en oplevelse rigere. 

Af Brian Jacobsen og Mette 

Faurskov Kristiansen 

5 lande - 14 foreninger – 10 gange så meget fest – 100 gange sjovere 

JUS søger nu festlige personer med masser af gå på mod til Nordisk Komité. Den Nordiske Komités opgave er 

at planlægge Nordisk Uge i uge 6 i Århus og dennes tema, i samarbejde med JUS-bestyrelsen. At være en del 

af komitéen er altid en enestående oplevelse og socialt set en mulighed for skabe connections til andre af de 

hurtigste jurastuderende i Norden. 

Hvis du kunne være interesseret i at komme med i komitéen, så kontakt Juridisk Selskabs internationale sekretær 

Søren Sandvad 

Mail: sandvad_soren@hotmail.com 

Tlf: 26282765

30 

Endnu en sæson. 

Endnu en sæson er nu afsluttet 

for FC Jura. Efterårssæsonen blev 

grundet forårets svigtende resultater 

tilbragt i serie 5, gruppe 2 uden 

mulighed for oprykning. Efterårets 

resultater har været svingende 

især pga store skadesproblemer 

i truppen, der ved flere lejligheder 

har medført, at vi har været nødt 

til at trække på reserver og reservernes 

reserver (her skal samtidig 

lyde en tak til disse spillere). 

Træningsbane 

Selvom spillerne hos FC Jura 

generelt er i god fysisk form, må 

vi nok erkende, at det har påvirket 

fremmødet til træning, at vi 

har været nødsaget til at træne 

på Åhavevej i stedet for på Møllevangsskolen. 

Det er derfor med 

stor glæde, jeg kan meddele, at 

Men´s Corner 

FC Jura takker af efter en god sæson, der dog har budt på blandede 

resultater. Bestyrelsen er fornyet og der er også blevet plads til nye 

ansigter i spillertruppen. 

vi fra foråret igen har fået lov til at 

træne på vores gamle tilholdssted, 

hvilke vil spare spillerne for både 

tid og kræfter. 

Vi håber selvfølgelig, at den mere 

centrale placering vil tiltrække flere 

spillere, og dermed skabe et bredere 

grundlag for en spillertrup, så 

vi kan fortsætte den gode udvikling 

og fornyelse af spillertruppen som 

løbende er i gang. 

Ny bestyrelse 

Da flere medlemmer af klubbens 

bestyrelse i løbet af denne sæson 

har valgt at flytte deres juridiske 

studie til fjernere dele af kontinentet, 

har vi sagt goddag til et par 

nye ansigter. 

Den tydeligste ændring er sket ved 

at Futte er trådt tilbage fra posten 

som formand, og har overladt 

hvervet til undertegnede. Det er 

HUSK NU: 

Tjek hjemmesiden fcjura.dk 

ingen hemmelighed at det bliver 

umådelig svært at træde i den på 

alle måder fremragende tidligere 

formands fodspor, da han har udført 

et enormt arbejde, men med 

en samlet bestyrelse i ryggen ser 

jeg med sindsro frem til at gøre 

et forsøg. 

Årets højdepunkt 

Nu hvor sidste kamp er spillet og 

træningen på græs er indstillet for 

i år, er fokus selvfølgelig rettet mod 

belønningen for efterårets sure slid 

– julefrokosten! Vi håber igen i år at 

kunne holde en fest der vil bidrage 

til den unikke holdånd og den gode 

stemning der findes på holdet. 

Af Rasmus Sloth, formand 

for FC Jura 

31

Den karismatiske politidirektør 

Torsdag d. 2 . september afholdt Retskritisk Forum arrangement 

med Hanne Bech Hansen. Paragraf var med, da politidirektøren for 

Københavns Politi fortalte om sin imponerende karriere og spændende 

arbejdsopgaver 

Det er ikke til at se, men Hanne 

Bech Hansen fylder 70 år i 2009. 

Med sine 68 år er den veltalende 

politidirektør, iført spadseredragt, 

formentlig en af de ældste ansatte 

i dansk politi. Hun formåede, at 

fastholde tilhørernes opmærksomhed 

gennem sine spændende 

beretninger – uden brug af noter 

eller andre hjælpemidler. 

Karriere. 

Hanne Bech Hansen er født i 

Århus og betegner stolt byen som 

sin fødeby. I 1964 blev hun cand. 

jur. fra Aarhus Universitet. Herefter 

fik hun arbejde som advokatfuldmægtig 

i Odense, inden hun blev 

politifuldmægtig på Sjælland: ”Det 

var meningen, jeg skulle være forsvarer, 

men jeg var så glad for at 

være anklager”. Efterfølgende bød 

karrieren på arbejde som statsadvokatfuldmægtig, 

vicepolitimester 

i Gentofte, chef for Rigspolitiets 

Personaleafdeling, chef for PET, 

statsadvokat for København og 

endelig politidirektør for Københavns 

Politi. ”Jeg havde ingen 

karriereplan” siger Hanne Bech 

Hansen med en opfordring til de 

studerende om at tage de muligheder, 

der byder sig hen af vejen. 

PET 

Eksempelvis fik hun selv en dag 

tilbudt jobbet som chef for PET. 

Dette sagde hun straks ja tak til 

Det giver et kick 

… at tænke på, at jeg er med til at rådgive 

de største danske erhvervsledere. 

AMERIKA PLADS 37 

2100 KØBENHAVN Ø 

Klint Klingberg-Jensen, fuldmægtig, 

kandidat fra København 

Hos Plesner stræber vi efter at give dig Danmarks bedste fuldmægtigud- 

dannelse, så du kan rådgive de tunge drenge i dansk erhvervsliv. Vil du 

høre, hvordan Klint forbereder sig? Så fang ham på mobil 29 99 30 73 

eller på kkj@plesner.com 

uden at tænke nærmere over, 

hvad hun gik ind til. Hermed blev 

hun den første kvindelige efterretningschef 

i verden. I Europa blev 

der rynket bryn af hendes udnævnelse, 

da kvinder jo – som bekendt 

– ikke kan holde på en hemmelighed. 

I den danske presse blev 

hun beskrevet som mere kedelig 

end Frøken Klokken. Dette blev 

hun, da det altid lykkedes hende 

at svare ”ingen kommentarer” 

– Frøken Klokken varierede trods 

alt sine svar. Herudover fortalte 

Hanne Bech Hansen ikke meget 

om PET, for som hun siger: ”Man 

forlader efterretningstjenesten 

med hukommelsestab”. 

TLF 45 33 12 11 33 

WWW.PLESNER.COM 

Ungdomshuset 

Københavns Politis 2.800 ansatte 

– herunder 2.200 betjente – ser- 

vicerer 700.000 

borgere. Imidlertid 

tiltrækker en lille 

gruppe unge sig 

specielt politiets 

ressourcer: ”Vi har 

vores hyr med dem, 

hvis jeg skal være 

ærlig”. Dette var 

også begrundelsen 

for, at parterne omkringUngdomshuset 

fik tid til at finde 

en fredelig løsning. 

I stedet for at rydde 

Ungdomshuset i efteråret 

2006, blev 

aktionen udskudt til 

foråret 2007 (dette 

ville heller ikke forstyrre 

julehandlen). 

Blot en lille gruppe 

på tre personer 

havde kendskab til 

aktionen, og det lykkedes 

at holde tæt. 

Torsdag d. 1. marts 

kl. 7 tog politiet de 

unge på sengen og ryddede Ungdomshuset 

fredeligt. ”Bagefter 

Anders W. Jacobsen 

aj@paragrafblad.dk 

Selvfølgelig er det 

krævende 

… ellers ville det jo ikke være sjovt! 

Hos Plesner er der plads til både drømme, ambitioner – og udfordringer. 

Signe har været hos os i 7-8 måneder. Vil du høre, hvordan hun former 

sit forløb som fuldmægtig? Så fang hende på mobil 29 99 30 48 eller på 

sma@plesner.com 

brød helvede dog løs, skal jeg 

lige love for”, siger Hanne Bech 

Hansen. 

Tryghed for borgerne 

Politidirektørens vision er, at folk 

i København er trygge og føler 

sig trygge. Et middel hertil er at få 

fjernet den store mængde knive fra 

gademiljøet. Hanne Bech Hansen 

er derfor glad for, at borgerne tager 

godt imod visitationszonerne for 

knive. Til sammenligning fortæller 

hun, at man i Norge visiterer folk 

på livet løs. Dette sker også på banegårde, 

hvor nordmændene også 

er glade for ordningen, selvom 

de ikke når toget: ”Herhjemme 

ville det jo ikke have betydning, 

da toget ikke kommer alligevel”. 

Ifølge tryghedsundersøgelser ligger 

frygten for kriminalitet lavt i 

København. Dette gør frygten for 

terror i Købehavn også. Denne 

ligger næsten på linje med frygten 

for, at renten stiger. 

AMERIKA PLADS 37 

2100 KØBENHAVN Ø 

Signe Lynge Madsen, fuldmægtig, 

kandidat fra Århus 

TLF 45 33 12 11 33 

WWW.PLESNER.COM

34 

Hvad er Jurrådet – og hvad laver vi? 

Set i lyset af artiklen om årets sommerdimission i septemberudgaven 

af Paragraf, føler vi, at det er både relevant og nødvendigt at give en 

præsentation af Jurrådets arbejde 

Jurrådet består af frivillige studerende 

fra de studenterpolitiske 

foreninger, der er indvalgt for et år 

af gangen. 11 mennesker lægger 

således en frivillig indsats i at arrangere 

faglige og sociale arrangementer 

for deres medstuderende, 

herunder: 

Årets underviser, eksamensnervøsitetskursus, 

Faglig Dag 

… og ikke mindst: Vinter- og Sommerdimission 

for de afgående 

kandidatstuderende. 

Medlemmerne lægger et stort 

stykke arbejde i Jurrådet og sætter 

selvfølgelig en ære i at gøre det 

så godt som overhovedet muligt, 

samtidig med, at de har et ansvar 

i deres respektive foreninger – SJ, 

KJ, MJ og AJ – for slet ikke at tale 

om et fuldtidsstudie ligesom alle 

andre. 

Vi er stolte af det arbejde vi laver 

for de studerende og føler derfor 

en trang til at udrydde eventuelle 

misforståelser i forhold til vores 

engagement. 

Hvorfor gider vi?? 

Vi gider, fordi vi synes, at visse ting 

fortjener at blive fejret. Underviserne 

fortjener at blive honoreret, 

såfremt de har gjort en ekstra 

indsats for de studerende, og dimittenderne 

fortjener en ordentlig 

afsked efter mange års slid. 

For få år siden fik dimittenderne 

bare deres eksamensbevis med 

posten. Derfor valgte Jurrådet at 

afholde to årlige dimissioner, til 

trods for, at disse afholdes umiddelbart 

efter eksamensperioden, 

hvorfor forberedelsen også falder 

sammen med vores eksaminer. 

Vi gør gerne dette stykke arbejde, 

selvfølgelig også fordi vi håber, at 

der er nogen, der har lyst til at gøre 

det for os, når vi dimitterer. 

Vi tager selvfølgelig også det medfølgende 

ansvar i forbindelse med 

afviklingen af arrangementerne, 

men synes det er ærgerligt, hvis 

fremtidige frivillige får det forkerte 

indtryk af seriøsiteten af vores 

arbejde eller, at man efterfølgende 

risikere at blive hængt offentligt ud 

for sin indsats – så derfor denne 

artikel. 

Vi har udelukkende fået positive 

tilbagemeldinger fra dimittenderne 

både til vinter – og sommerdimissionen, 

hvilket vi betragter som 

vores succeskriterium. 

Der serveredes champagne ved årets sommerdimission 

Hvor vil vi hen med dette? 

I og med, at jurrådet hovedsageligt 

er et praktisk organ, er vi 

ikke aktive i forhold til traditionel 

studenterpolitik, som f.eks. studienævnet. 

Vi er derfor kun synlige i forbindelse 

med de arrangementer vi 

afholder. 

Derfor vil vi gerne have lov til 

gøre lidt reklame for os selv- især 

i forbindelse med det kommende 

valg til Jurrådet. 

I modsætning til det indtryk man 

kunne sidde tilbage med efter 

gennemlæsning af den omtalte 

artikel i sidste udgave af Paragraf, 

er arbejdet i Jurrådet sjovt og 

lærerigt – og først og fremmest 

baseret på de frivilliges indsats og 

velvilje. Der er plads til både den, 

der er engageret mange timer om 

ugen, og den der kun kan afse en 

lidt mindre arbejdsindsats. Vores 

arrangementer afspejler naturligvis 

den indsats de frivillige kan yde, og 

vi kan garantere, at vi gør vores 

bedste! 

Vi har indtil nu haft en opfattelse af, 

at de studerende har været yderst 

forstående overfor eventuelle fejl 

og mangler der måtte have været 

og i øvrigt generelt har haft en god 

oplevelse i forbindelse med vores 

arrangementer. 

Skulle du efter deltagelse i et af 

disse føle, at vi ikke gør det godt 

nok - opfordres du hermed til at 

stille op til Jurrådsvalget d. 22. 

november og hjælpe os med at 

gøre det bedre. 

Om ikke andet vil vi meget indtrængende 

opfordre alle jer studerende 

til at give jeres mening til 

kende ved at stemme til valget. 

Caroline Adolphsen, 

Ksenia Getman, Nina 

Kristensen, Pia Deichmann 

og Anders Larsen 

9.00 - 11.00 Oplæg 

11.00 - 12.00 Frokost 

12.00 - 13.30 Paneldebat 

13.30 - 14.00 Afsluttende 

bemærkninger til dagens 

emne v/ Jens Peter 

Christensen 

i Aulaen, bygn. 1412 

F A G L I G D A G 

” M E D I E R N E S P Å V I R K N I N G 

P Å R E T S S A G E R ” 

Peter Brixtofte 

Bjørn Graae 

Gorm Toftegaard 

Nielsen 

Jens Olaf Jersild 

Ordstyrer: Jens Evald 

Program for d. 24. oktober 

Jurrådet byder 

på frokost til 

alle deltagere

Top 5 

Dumme spørgsmål hørt i bogformidlingen 

1) Er det her ikke kantinen? 

2) Hej – kan jeg ikke få pakken med bøger til 3. års studerende? 

3) Danmarks Jurist og Økonomforbunds Forlag – er det under DJØF? 

4) Er der andet end omslaget, der er ændret ved 4. udgave? 

5) Hvor lang tid kan man bruge den store lovsamling – de ændrer da ikke lovene så ofte, 

vel? 

Venlig hilsen Mathias Risom Kristensen og Christian Pedersen 

Singapura 

Singapore eller Singapura ifølge singaporeansk lingo. Hvad med et 

semester ved ækvator på et af de 100 bedste universiter i verden? Det 

sagde to nydelige jurastuderende (læs Marianne og Søren) ja til i sidste 

semester. 

Hvorfor lige Singapore? 

Jeg(Marianne) havde hørt igennem 

en veninde, hvor fantastisk 

det var at være udvekslingsstuderende 

i Singapore, og så lokkede 

de gode muligheder for at rejse 

til andre sydøst-asiatiske lande. 

Desuden er Singapores officielle 

sprog engelsk, hvilket jeg gerne 

ville have forbedret generelt, såvel 

som i en faglig sammenhæng. Der 

gik dog noget tid før jeg vænnede 

mig til “Singlish”, som er Singapore-engelsk, 

dvs. engelsk blandet 

sammen med især kinesisk og 

malaysisk. 

Desuden ville det være spændende 

at opleve denne metropol, som 

med sin velfunderede økonomi 

og sin højteknologi gør det til en 

slags oase sammenlignet med det 

øvrige sydøst-Asien. Endvidere er 

Singapore et ekstremt multietnisk 

samfund, som får mange forskellige 

religioner til at leve side om 

side, i al fordragelighed, hvilket 

er med til at gøre Singapore til en 

enestående city-stat. 

National University 

of Singapore (NUS) 

Modtagelsen på NUS 

har været virkelig fantastisk. 

Vi blev mødt 

med en enorm imødekommenhed, 

og 

man fik det indtryk, at 

NUS gjorde en masse 

for de studerende og 

deres velbefindende. 

Det forventes, at man 

deltager aktivt på holdene, 

hvilket også påvirker 

ens endelige karakter. 

Det har været 

givtigt og udfordrende 

fx at blive kastet ud i at 

skulle holde foredrag 

på engelsk for resten af holdet. 

Og så var undervisnings- og eksamensformen 

også en kærkommen 

afveksling i forhold til den evindelige 

udenadslære, der har sit faste 

greb i de mundtlige eksamener 

herhjemme. 

Dog var der også negative sider 

ved at studere i Singapore. Singapore 

er et land, styret af bureaukrater, 

som har viklet landet ind i alle 

mulige og umulige regler, hvorfor 

straffen for selv mindre overtrædelser 

kan være ekstrem hård 

sammenlignet med herhjemme. 

Fx kan et spyt på gaden betyde 

1000 kr. i bøde! 

At bo ved ækvator betyder for 

resten også, at de billige kollegieboliger 

på campus har svamp 

løbende ned ad væggene. Lige 

når man ser sit rum for første gang, 

hvor madrassen er våd af fugt, og 

der kravler små dyr på væggene, 

så tænker man, at det her var 

jordens dårligste ide. 

Fest på singaporeansk manér 

Alkohol på campus var forbudt, 

men det skulle umiddelbart ikke 

standse de flere hundrede festglade 

udvekslingsstuderende. 

Singapore’s natteliv byder på rigtig 

mange trendy caféer og klubber, 

som vi udvekslingsstuderende 

gjorde en del brug af, da mange jo 

i høj grad også er ”taget ud” pga. 

det sociale. 

Én aften om ugen var især et hit; 

fri entré og gratis drinks for piger 

hver onsdag på ”Dbl. O”, hvilket 

automatisk blev samlestedet for 

udvekslingsstuderende fra flere af 

Singapore’s universiteter. Denne 

sammenslutning af vildt berusede 

piger lokkede efter sigende også 

mandlige studerende til. Her skal 

det siges, at 40 kr. for en KANDE 

med whisky og cola er en fair pris 

for en fyr. På alle andre dage var 

priserne faktisk højere end i Danmark, 

hvilket da var lidt træls. 

I weekenderne gik tiden ofte 

med små ture til de omkringliggende 

lande, hvor der også blev 

festet igennem. Fx var der hver 

fuldmåne fest på en ø i Thailand. 

10.000 mennesker, der fester på 

en strand til solen står 

op, er også lidt af en 

oplevelse. 

Kultur i Singapore 

Tag afsted! 

Herfra skal lyde en 

opfordring til at komme 

af sted, så snart 

chancen byder sig. 

Seriøst - tag afsted 

- NU. 

Af Søren M. 

Rasmussen og 

Marianne Dauding 

3

3 

Jurist i hovedrolle på 

Aarhus Teater 

Teaterstykket ’Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre’ er politisk satire med 

en jurist og en radikal folketingspolitiker i hovedrollerne på scenen, og 

en teaterchef der sætter sig selv i en hovedrolle uden for scenen ved at 

udstille sine fordomme om liberalisme 

Aarhus Teater har teaterficeret 

filmen ’Hvordan Vi Slipper Af Med 

De Andre’, der er skrevet af Anders 

Rønnov Klarlund. Det er teaterets 

chef Madeleine Røn Juul, der 

har iscenesat stykket. Det er hun 

og skuespillerne sluppet virkelig 

godt fra. 

Det er morsomt, aktuelt og benhård 

satire over 

dominerende 

tendenser i 

s a m f u n d e t . 

Blandt andet 

over ’djøficeringen,’ 

der er 

blevet symbol 

for den stigendecostbenefit 

tilgang 

til flere og 

flere områder 

i samfundet. 

Altså den disciplin, 

at alle 

o m k o s t n i n - 

gerne ved et 

projekt stilles 

op overfor alle 

fordelene. 

I teaterstykket 

når det så vidt, 

at en række 

k ø b e n h a v - 

nerkriterier, 

som en jurist 

i Justitsministeriet,spillet 

af Kristine 

Nørgaard, har 

lavet for sjov, 

bliver virkelighed. 

Det fører 

til, at alle 

borgerne skal igennem en costbenefit 

analyse af deres eget liv. 

Dem der koster samfundet mest 

og bidrager mindst, bliver henrettet 

af forhørslederen Christian alias 

Lars Bom. 

Juristen vil redde menneskeheden 

En stor del af skuespillet foregår 

blandt publikum. Vi er alle mistænkte 

for ikke at bidrage nok til 

samfundet og imellem os publikummer 

er taberne, der en efter 

en må gøre rede for sine bedrifter 

overfor forhørslederen, der står 

klar med sin pistol. Taberne ligner 

nogle, vi har set før. Vi kommer 

til at holde af staklerne efterhånden, 

som vi lærer dem at kende. 

Derimod afskyr 

vi den effektivitet, 

der gennemsyrerforhørslederen 

og 

den folkevalgte 

radikale Folke 

R a s m u s s e n 

alias Mogens 

Rex. 

”Hvordan Vi Slipper Af Med De Andre” spillede påStore Scene, Aarhus Teater 

indtil 20/10. Prisen for studerende var fra 55 kr. 

Juristen, der 

står bag costbenefit-kriterierne, 

forsøger 

at rette op på 

sin fadæse ved 

at tage tabernes 

identitet. Det 

gør hun for at 

tale dem fra en 

dødsdom. Hun 

bliver samtidig 

en parodi på en 

naiv jurist, der 

vil redde hele 

menneskeheden. 

U n d e r v e j s i 

dramaet er der 

m o r s o m m e 

kommentarer til 

andre tendenser 

i samfundet 

så som fokus på 

sunde kostvaner og sund livsstil. 

Det ser vi, når Folke Rasmussen 

drikker vand og spiser gulerødder 

til frokost mellem henrettelserne. 

God timing og lige i øjet. 

En teaterchef uden argumenter 

Teaterchef Madeleine Røn Juul 

har i pressen og i undervisningsmateriale 

til skoler udtalt, at teaterstykket 

viser liberalisme i sin 

yderste konsekvens. Det kunne 

klæde hende at hæfte et argument 

eller to på den påstand. Men det 

har vi ikke fået. Formentlig fordi 

replikken mest af alt er tænkt som 

en pr-provokation og bygger på 

hendes fordom, at liberalisme er 

så godt det samme som tyskernes 

Tredje Rige. 

På scenen 

stiller forh 

ø r s l e d e - 

r e n g a n g 

p å g a n g 

spørgsmålet 

til taberne: 

Hvad har du gjort for samfundet? 

Det vil en liberal aldrig spørge 

En fremtid hos 

Kirk Larsen & Ascanius? 

Hos Kirk Larsen & Ascanius kommer du ind i en større advokatvirksomhed, 

som hovedsageligt arbejder indenfor erhvervsjuraens 

mange områder. 

På vore kontorer i Esbjerg, Holstebro, Herning og Skjern beskæftiger vi 

ca. 60 medarbejdere, hvoraf 31 er jurister. 

Vores jurister har alle specialiseret sig indenfor et eller flere områder 

indenfor erhvervsjuraen, flere også indenfor særlige nicheområder. 

Organisationsstrukturen hos Kirk Larsen & Ascanius er flad og du har 

derfor stor mulighed for selv, at påvirke dit speciale område ligesom vi 

naturligvis bakker op om relevant efteruddannelse. 

Interesseret? 

Vi modtager altid gerne henvendelser eller ansøgninger vedrørende 

advokatfuldmægtig- og studenterjobs. 

Få mere uddybende information på www.kirklarsen.dk 

Esbjerg . Holstebro . Herning . Skjern 

www.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60 

om. Tværtimod vil en liberal helst 

være fri for statens indblanding i 

borgernes liv og ikke kræve noget 

til gengæld. 

Et af dramaerne på scenen handler 

om et midaldrende søskendepar, 

der driver bordellet ”VIP Babes på 

Viborgvej.” Til deres forsvar overfor 

forhørslederen siger de: 

”Pigerne er glade, kunderne er 

glade og vi er glade. Der er kun 

vindere.” 

Forhørslederen svarer: ”Samfundet 

taber.” 

I den scene lever taberne som liberale. 

De ved bedst selv, hvad der 

er godt for deres liv og lykke. De 

beder ikke staten om noget andet 

end at blande sig udenom. Forhørslederen 

”Hvordan Vi Slipper Af Med 

De Andre” er satire lige i 

øjet over tidens politiske 

trends 

er derimod 

udtryk for en 

socialdemokrats 

tanker. 

Samfundet 

har krav på 

en indsats 

fra os alle. 

Ideologien begynder nemlig med 

ræsonnementet, at vi alle er født 

med en pligt til at forsørge andre, 

vi ikke kender, uanset om vi vil det 

eller ej. Men så får du til gengæld 

også velfærdsrettigheder, vil Helle 

Thorning tilføje. 

”Hvordan Vi Slipper Af Med De 

Andre” er satire lige i øjet over 

tidens politiske trends. Ikke mindst 

associationerne til djøficering og 

cost benefit. At teaterchefen fortolker 

trends’ene som liberalisme 

er forkert. Det berømte streg-kode 

tyranni i hjemmeplejen var Poul 

Nyrup Rasmussens opfindelse. 

Noget andet er, at den nuværende 

Rasmussen ikke er meget bedre. 

Men at lave cost-benefit på mennesker 

har intet med liberalisme 

at gøre. 

Jeff Jørgensen 

jj@paragrafblad.dk 

www.kirklarsen.dk

40 

MJ-tours kigger tilbage 

Ceres/Byret d. 28/9-07 

Fredag eftermiddag satte Moderate 

Jurister og ca. 60 interesserede 

kursen mod Byretten for at få et 

indblik i en dommers arbejde. 

I tinghuset blev vi vist ind i en af 

de mindre retssale, og selvom 

folk måtte tage plads på dommerstolen, 

anklagebænken og 

bag vidneskranken var der plads 

til alle, så lokalet var stuvende 

fuld af unge, håbefulde stud. 

jur´ere. Vi fik gennem et oplæg fra 

retsassessor Michael L. Jensen 

et spændende indblik i hvordan 

domstolssystemet er bygget op, 

hvordan dagligdagen forløber, og 

sidst, men ikke mindst, en lettere 

morbid historie fra det virkelige 

liv som kun Helle Isager ellers 

ville kunne fortælle. Et spændende 

foredrag med mange kommentarer 

til domstolsreformen, samt om 

hvilke konsekvenser den har for 

medarbejderne ved domstolene. 

Efter byretten gik turen videre til 

Ceres, hvor vi startede med en 

rundvisning, så vi kunne følge 

brygningsprocessen fra start til 

slut. Herefter fulgte kælderen og 

den store præsentation af de for- 

skellige varianter af øl, Ceres har 

i sortimentet - med tilhørende rig 

lejlighed til at smage på sagerne! 

Denne mulighed blev der gjort rigeligt 

brug af, og vi var da også nogle 

som følte os en anelse beduggede, 

da vi afsluttede den officielle del 

af arrangementet kl. 17.15. Flere 

havde her, til stor overraskelse 

erfaret, at den gamle klassiker 

”Rød Erik” faktisk 

er den samme som 

den øl, der nu bliver 

kaldt ”Red Erik,” og 

andre havde til stor 

begejstring fået lov 

at smage årets absolut 

første juleøl... 

Dem, der ikke havde 

hevet kapsler nok 

af flaskerne, tog 

herefter med på det 

traditionsrige, årlige 

besøg på Hjorten 

Bodega. Her var der 

allerede fuld gang i 

stedet pga. fyraftensøl 

og nyudbetalt 

løn, men vi fik da 

tiltusket os et hjørne, 

hvor de fleste kunne 

være. 

I løbet af aftenen 

Pubcrawl med MJ 

kom vi i snak med flere lokale, som 

syntes at det var så hyg’lig med 

så’en no’en unge men’sker. Alle 

havde en mening om alt inden for 

den juridiske verden, og det fandt 

vi i høj grad ud af, og vi fik os en 

sjov og til tider højrøstet diskussion 

om strafferammer, Palle 

Sørensen, osv. 

Da vi slutteligt følte en ustyrlig 

trang til at forlade dette skumle 

lokale med døde dyr over alt på 

væggene, gik turen for de få overlevende 

gennem regn og rusk til 

en velfortjent omgang Burger King 

efterfulgt af en hyggelig tur på Waxies. 

En superhyggelig afslutning 

på en god dag. 

Intro/fredagsbar-crawl d. 5/10- 

07 

Fredagen efter var Moderate Jurister 

igen klar med et arrangement; 

nemlig det årlige introarrangement 

efterfulgt af fredagsbar-crawl. 

Folk mødte op på klokkeslæt til 

intro til et mødelokale indeholdende 

37 unge studerende. Det 

var en god start, og vi serverede 

med glæde al den chili con carne, 

vi overhovedet kunne. Hertil blev 

der serveret øl og sodavand, samt 

et lille oplæg om hvad MJ egentlig 

render rundt og laver. 

Da alt dette var afsluttet blev der 

hygget, snakket og drukket lidt 

flere øl, inden vi fandt de fantastiske, 

gule t-shirts frem, som nogle 

sikkert har set til Juras fredagsbar 

d. 5. oktober. Alle deltagere var 

med på ideen og designede selv 

sit look med en saks og hjælp fra 

næstformanden, Gitte Andersen. 

Så gik turen til Juras fredagsbar, 

hvor vi på vejen fik kapret et par 

medicinere til at tage del i løjerne. 

Også de fik en yndig gul t-shirt 

hver. 

Fra Jura gik vi til Den Sociale 

Højskole. Her blev vi forholdsvist 

længe pga. happy hour og en syg 

trang til kontorstolsvæddeløb fra 

nogles side... Der var generelt en 

rigtig god stemning, og undertegnede 

må pointere, at hun personligt 

bedst synes om halvmørke og 

delvist skumle lokaler til fredagsbar, 

hvilket Den Sociale Højskole 

leverede til fulde. Desuden er tilladelse 

til rygning indenfor i disse 

tider jo et trækplaster i sig selv. 

Det sidste sted vi nåede, var Historie. 

Også her fik vi fans, som var 

villige til at iklæde sig en lækker gul 

sag for at være med på holdet. 

Der var i det hele taget tale om et 

sjovt og hyggeligt arrangement, 

som vi helt sikkert overvejer at 

gentage næste år – med flere 

barer ;-) 

Pia Deichmann 

for Moderate Jurister 

41

P a r a g r a f r y t t e r e n Af 

Vores egen lille mellemøst-konflikt 

udspiller sig for tiden i København, 

hvor en flok unge mennesker er sure, 

fordi de ikke har et hus... 

Men det har jeg gjort noget 

ved - jeg har nemlig 

tegnet et til dem! Klar til 

indflytning! 

??? 

Hva’ laver ham 

spaden? 

Sikke en flok idioter! 

Nu tegner jeg sgu en 

tryllestav og sætter dem 

på plads! 

Av for satan! 

Rasmus Grønborg 

... eller ikke må få et... eller noget i 

den retning... og ingen kan lide dem... 

ikke engang Københavns byråd... Det 

synes jeg er synd for dem... 

Vi vil ikke have noget af dig, 

fascistiske jura-stud! 

Ja - skrid hjem 

igen, borger-svin! 

Ta’ den, forpulede 

autonome abekatte! 

Kvæk? 

ZZAP!! 

? 

Oh shit! nu kommer 

hele Københavns byråd 

for at trampe på mine 

autonome frøer... 

E x t e n d e d e d i t i o n ! ! ! 

Det kan vi ikke have! 

ZZAP!! 

ZZAP!! 

42 43 

kvæk! 

kvæk? 

Nu kommer Per Larsen og hans 

drenge rendende for at trampe 

på byrådsmedlemmerne og de 

autonome frøer... 

kvæk 

Kom så drenge - på dem! 

kvæk? 

kvæk? 

Raaargh! 

kvæk! 

kvæk 

Kvæk? 

Kvæk? 

Kvæk! 

Jeg må vist hellere skille mig 

af med den her... inden jeg gør 

forholdene alt for gode for de 

storke, der er her i landet... 

kvæk 

kvæk? 

? 

? 

kvæk 

Kvæk!

Hvis du kunne være en anden, hvem ville du så være? 

Amela Huskic, 4. årPer Larsen, 2. år Søren Lerby, 2. år 

Min far: 

Han er mit idol, og jeg er imponeret 

over alt det, han har 

opnået i livet, siden vi flygtede 

fra det krigshærgede Bosnien. 

Han er i dag IT-konsulent og har 

blandt andet opbygget sin egen 

virksomhed. 

International faglig vejleder 

Under Det juridiske Studienævn vil der være en stilling som international faglig vejleder ledig til besættelse pr. 1. november 

2007 eller snarest derefter. Stillingen kan søges af jurastuderende. 

Den internationale faglige vejleder skal rådgive jurastuderende om de typiske studiestrukturer ved udenlandske universiteter 

og praktiske forhold i forbindelse med planlægning af studieophold. Arbejdet omfatter også råd og vejledning til studerende, 

som ønsker at søge et stipendium til udlandsophold, herunder Fakultetsstipendiet, Socrates- og Nordplusstipendierne. 

Vejlederen skal endvidere rådgive om gældende regler for meritoverførsel og indpasning af studieophold i studieforløbet. 

Vejlederen udarbejder i samarbejde med sekretariatet beskrivelser af gældende regler omkring studieophold i udlandet m.v. 

til offentliggørelse på internettet. 

Vejlederen skal også, i et vist omfang, rådgive juridiske kandidater om studie-muligheder i udlandet herunder LL.M.-ophold. 

Det er en forudsætning, at ansøgeren har gode formuleringsevner og sprogfærdigheder, herunder engelsk på forhandlingsniveau. 

Der vil blive lagt vægt på ansøgerens egne erfaringer med udlandsophold. Der vil også blive lagt vægt på, at ansøgeren 

har interesse og flair for IT – herunder vil det være en fordel, at ansøgeren har kendskab til arbejde med databaser. 

Stillingen er normeret til 420 timer om året. Ansøgeren bør være opmærksom på, at arbejdsbelastningen er meget varierende 

fordelt over året. Aflønning sker i overensstemmelse med gældende overenskomst mellem Studenterundervisernes Landsforbund 

og Finansministeriet. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formanden for Juridisk Instituts internationale udvalg Sune 

Troels Poulsen, tlf. 8942 1485. 

Ansøgningen indsendes til Journalkontoret, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, og skal være Journalkontoret 

i hænde senest den 22. oktober 2007 kl. 12.00. Eventuelle samtaler vil finde sted i uge 44. 

Ansøgningen skal være mærket: 2007-215/3-169 

Anders Fogh: 

Jeg tilhører oppositionen og 

stemmer for det meste på SF. 

Dog er jeg imponeret over 

Anders Foghs stærke karakter, 

som har bragt ham til magtens 

tinde, hvor han sidder i dag. Han 

har stor politisk indflydelse og 

sætter dagsordenen i Danmark. 

Kald mig bare magtliderlig, men 

hvem vil ikke gerne være statsminister? 

Steven Gerrard (Liverpool FC): 

Han er en fighter, der kan score 

både på og udenfor banen. 

Fodbold er en smuk sport ikke 

mindst på grund af Steven Gerrard. 

Liverpool vinder Champions 

League i år…muligvis!?! 

Liverpool forever!!! 

Tekst og foto: Tobias G. Nielsen 

 

 

 

Vi inviterer til informationsmøde 

for jurastuderende i Århus. 

På informationsmødet kan du 

høre om vores alsidige og udfordrende 

advokatuddannelse. Du 

kan også møde en del af vores 

håndplukkede team af dygtige 

jurister. 

Vi ønsker at komme i kontakt 

med enestående mennesker, som 

deler vores lyst til at udmærke sig 

og har ambition om at arbejde 

med nogle af de mest omfattende 

og komplekse transaktioner, retssager 

og rådgivningsforhold i 

Danmark. 

A D V O K A T F I R M A 

Informationsmødet holdes i Århus 

og afsluttes med et let traktement. 

 

Tilmelding senest den 1. november 

2007 til lfr@jblaw.dk. Vi beder dig 

oplyse navn, adresse og forventet 

tidspunkt for studieafslutning. 

Deltagerne vil få en invitation 

med flere oplysninger om mødet. 

 

På vores hjemmeside kan du læse 

mere om os. Du kan blandt andet 

finde information om vores 

værdier og vores fuldmægtiguddannelse. 

Bredgade 38. 1260 København K. Telefon 33 47 88 00. www.jonasbruun.dk 

10/07 

Jonas Bruun er et førende erhvervskontor med fokus på virksomhedsrådgivning, transaktioner, proces og bistand til offentlige myndigheder. 

Vi følger en strategi om organisk vækst og er vokset til 82 medarbejdere, hvoraf 44 er jurister (15 partnere, 11 ansatte advokater og 18 advokatfuldmægtige). 

Vi lægger vægt på klassiske advokatdyder som personlig integritet, kollegialitet og kvalitet i det juridiske arbejde.

Formueretlige valgfag – 

et administrativt problem 

Det er første gang formueretlige valgfag er at finde på jurauddannelsens 

bachelordel. Den fik dog ikke en særligt succesfuld debut: Paragraf har 

talt med 2 studerende og studieleder Anne-Dorte Bruun Nielsen. 

Sara Nielsen og Emil Greve var alt 

andet end tilfredse, da fordelingen 

af studerende på formueretlige 

valgfag blev meddelt dem. De var 

nemlig begge optaget på hold, de 

overhovedet ikke havde prioriteret. 

Dette til trods for, at begge havde 

lavet flere prioriteringer af hold. De 

forsøgte at komme i kontakt med 

Lisbeth Vasegaard, der blandt flere 

havde stået for fordelingen af de 

studerende på valgfag. Efter flere 

mislykkede forsøg, sendte de en 

mail, hvor de gjorde rede for deres 

respektive situationer. Herefter 

kom et automatisk svar tilbage 

der meddelte, at administrationen 

ikke ville lave om i holdlisterne, 

at holdlisterne var endelige, og at 

de studerende måtte respektere 

dette. Der blev ikke lyttet til de 

studerendes ønsker, og muligheden 

for omrokering blev altså 

kategorisk afvist. 

Til gengæld fik enkelte studerende, 

der havde tilmeldt sig flere hold, 

mulighed for at rette deres fejl. 

Således fik to studerende, som 

undertegnede har kendskab til, 

lov til at vælge og vrage mellem 

de fag, de havde tilmeldt sig. Det 

kan vel ikke være rigtigt, at studerende, 

der tilmelder sig korrekt 

bliver skåret fra til fordel for dem, 

som tilmelder sig forkert. 

Med dette og andre beretninger 

i baghovedet, lavede Paragraf et 

interview med studieleder Anne- 

Dorte Bruun Nielsen, som efter 

eget udsagn har en daglig katastrofeliste 

med problemer at tage 

sig af. 

”Utåleligt” 

Studielederen oplyser, at der er 

20 studerende, der ikke har fået 

en eneste af deres prioriteringer 

opfyldt. Ud af en flok på ca. 160 

studerende giver dette ca. 12 % 

- efter studielederens eget udsagn 

helt utåleligt. 

Efter administrationens første 

forsøg på at fordele, var status 

bl.a. at 75 var tilmeldt samme hold. 

Og der var i øvrigt stadig nogle, 

der havde tilmeldt sig flere hold. 

Studielederen skar igennem og 

bestemte, at der skulle oprettes 

to hold af det med 75 tilmeldte, og 

de overskydende 20 studerende 

skulle tvangsfordeles uden hensyntagen 

til deres egne ønsker. 

Hun bruger som argument herfor, 

at valgfagene munder ud i en 

mundtlig eksamen, og at man ikke 

kan have en eksaminator til at eksaminere 

75 studerende. Vi stiller 

os dog uforstående over for dette 

argument, idet hver eneste valgfagsunderviser 

har kompetence 

til at undervise i samtlige valgfag. 

Hvorfor ikke blot oprette 3 hold af 

det pågældende valgfag, så alle 

elever fik, hvad de ønskede? 

Studielederen siger hertil, at underviserne 

havde fået at vide, hvad 

de skulle undervise i, og man fra 

instituttets side ikke ville gå ind 

og ændre på dette. Udadtil virker 

dette som om, man foretager en 

prioritering af, hvad man vil byde 

underviserne, og hvad man vil 

byde de studerende. Hun afviser 

dog dette, og mener ikke, at man 

kunne have gjort andet. 

To grunde til problemets 

opståen 

Ifølge studielederen ligger problemets 

kerne i to forhold. For 

det første har instituttet ikke et 

datasystem, som selv kan prioritere 

og fordele de studerende. 

Administrationen skal således 

sidde og ”håndfordele”. Instituttet 

er efter hendes mening således 

meget dårligt afhjulpet på dette 

område. For det andet har der 

været stærke ressourcemæssige 

problemer, idet der er manglende 

tid og manglende personale. 

Da tilmeldingsperioden er blevet 

sat meget stramt, og idet 

tilmeldingen lå lige op ad holdstartstidspunktet, 

opdagede man 

først problemerne få dage før, de 

studerende skulle starte undervisningen. 

Der var således ikke tid til 

at rette problemerne. 

At der både er ressource- og systemmæssige 

vanskeligheder ved 

at fordele de studerende er ganske 

forståeligt. Og det kommer så til at 

gå ud over de studerende. 

Studielederen kommer med en 

lang række konkrete bud på, 

hvad man vil gøre anderledes til 

næste år, såsom at have introduktionsforelæsninger 

i slutningen af 

semesteret før og lægge tilmelding 

i løbet af sommerferien. Men 

eftersom administrationen var 

vidende om datasystemets elendige 

og manglende funktioner, kan 

undertegnede ikke forstå, hvorfor 

der ikke er blevet gjort disse ting 

allerede i år. Til administrationens 

forsvar siger studielederen, at studieordningen 

er lavet af personer, 

der ikke sidder med det administrative 

arbejde og derfor ikke har 

viden om, hvordan det foregår. 

Studieordningen er, efter hendes 

eget udsagn, indrettet på en sådan 

måde, at administrationen ikke kan 

løse problemerne på den måde, 

de gerne vil. 

Manglende kommunikation 

Alle de ovenstående problemer 

vedrørende manglende personale 

og ressourcer og et åbenbart vanvittigt 

dårligt datasystem, har ingen 

af de studerende haft kendskab til. 

Administrationen har derimod blot 

forværret situationen for sig selv 

ved kategorisk at afvise flere af de 

tvangsforflyttede studerende med 

problemer uden at komme med 

nogen form for begrundelse. 

Man kunne fra administrationens 

side have forsøgt at skabe lidt 

forståelse omkring situationen 

ved at sende mail ud om de store 

ressource- og systemmæssige 

problemer, der forelå. 

Studielederen gav dog udtryk for 

at hun ikke forstod, hvorfor de studerende 

ikke selv har bemærket, 

hvor dårligt systemet er. F.eks. 

har der lige været besvær med at 

tilmelde sig eksamen, fordi datakontoret 

har valgt at skifte server 

midt i tilmeldingsperioden. Men det 

er vel ikke noget, de studerende 

selv skal holde øje med og da 

absolut ikke noget, de selv skal 

tage ansvar for. 

Studielederen medgiver dog, 

Vi kan sende 

mennesker til 

månen, men vi kan 

ikke fordele folk 

via et edb-system 

– ufatteligt 

at administrationen har været 

dårlig til at kommunikere ud til 

de studerende. Man burde have 

fortalt, at man har et system, der 

gør det svært at løse problemerne 

og i nogle tilfælde medfører, at 

problemet slet ikke kan løses. 

Der er ingen grund til at holde de 

studerende i en illusion om, at 

tingene fungerer. 

Paragrafs udsendte konfronterede 

tillige studielederen med, de uregelmæssigheder, 

der havde været 

i administrationens behandling af 

problemet. Nogle kunne få rettet 

fejlene, mens andre ikke kunne. 

Hun siger, at de tit retter smuttere, 

som venlig håndholdt service, 

og de pågældende studerende 

fik derfor lov til at vælge imellem 

de fag, de havde tilmeldt sig. På 

dette tidspunkt var der intet overblik 

over, at der var et decideret 

problem. 

Vi mener dog, at det må være forventeligt, 

at der opstår et problem, 

og at administrationen burde have 

indset problemets omfang allerede 

på det tidspunkt, hvor de begyndte 

at tvangsflytte de studerende. Det 

er jo et signal at sende videre til 

de studerende, at der gøres for- 

skel. Studielederen indrømmer at 

man, set i bakspejlet, burde have 

sagt nej til dem alle sammen. Hun 

mener, at de har for vane at være 

for flinke ved de studerende. 

Kursusfag 

Et af de spørgsmål, der nu er rejst 

hos de studerende er, om de kan 

risikere samme mangelfulde fordeling, 

når de skal vælge kursusfag 

på kandidatdelen. Valgfagene er jo 

for mange studerende et spor til, 

hvad de vil vælge af kursusfag. 

Studielederen siger, at grunden til 

at 20 studerende er tvangsflyttet 

er, at valgfag ikke er så afgørende. 

Der er tale om små blokke af fag 

sammensat på tilfældig vis, og det 

betyder ingenting for de studerendes 

fremtidsmuligheder, om de 

har haft den ene eller den anden 

blok. Kursusfag er derimod ret 

afgørende for ens videre karriereforløb, 

og fordelingen er her meget 

mere fleksibel. De studerende kan 

derfor tage det med ro – det plejer 

at gå op. 

Håb for de nuværende 2. års 

studerende: 

Studielederen beskriver hele forløbet 

som ”usandsynligt træls”, 

og tilføjer at der næste år er en 

lang række ting, man vil gøre om. 

Men så længe datasystemet er 

så elendigt, er der alene tale om 

et håb om forbedring, og hun kan 

altså ikke love, at der ikke opstår 

samme problemer næste år. 

Som hun selv siger: ”Vi kan sende 

mennesker til månen, men vi kan 

ikke fordele folk via et edb-system 

– ufatteligt”. 

Line Jacobsen 

lj@paragrafblad.dk 

Thomas Schouby 

ts@paragrafblad.dk 

4 4

AKTIEOPTIONER / ANSÆTTELSESFORHOLD / ARBEJDS- & ANSÆTTELSESRET / 

BØRSRET / CAPITAL MARKETS / CORPORATE / DESIGNRET / DEVELOPMENT 

PROJEKTER / DIREKTØRKONTRAKTER / DUE DILIGENCE / E-BUSINESS / 

EJENDOMSFINANSIERING / EKSPROPRIERING / EMISSIONER / ENERGIRET / 

ENTREPRISE / ERHVERVSRET / ERSTATNINGSRET / EU-RET / FAST EJENDOM / 

FINANSIERINGSRET / FORSIKRINGSRET / FORSYNINGSRET / FORVALTNINGSRET / 

IMMATERIALRET / INSOLVENS / INVESTERING I FAST EJENDOM / IT-RET / 

KOMMUNALRET / KONKURRENCERET / LEJERET / M&A / MARKEDSFØRINGSRET / 

MEDIA & ENTERTAINMENT / MILJØRET / OFFENTLIG RET / PATENTER / 

PERSONALEPOLITIKKER / PRIVATE EQUITY / PROSPEKTER / REGULATORISKE 

FORHOLD / REKONSTRUKTION / SELSKABSRET / SKAT / SPORT / TELECOM / 

UDBUDSRET / UDLEJNING / VAREMÆRKER / VENTURE CAPITAL / VOLDGIFT / 

AKTIEOPTIONER / ANSÆTTELSESFORHOLD / ARBEJDS- & ANSÆTTELSESRET 

DLA NORDIC BYDER PÅ JURA I ET UDFORDRENDE MILJØ 

DLA Nordic er et full-service advokatfi rma med tunge 

specialer inden for en lang række områder bl.a. 

Erhvervsret, Selskabsret, Finansieringsret, Patenter, 

Immaterialret, M&A, IT-ret, Media & Entertainment, 

Skat, Fast Ejendom, Arbejds- og Ansættelsesret, 

Energiret og Miljøret. Så når du om et par år er klar 

til at prøve kræfter med jura i et udfordrende miljø, 

er DLA Nordic et godt valg. Ud over at få indsigt i 

klientanliggender på tværs af landegrænser vil du 

BØRSRET / CAPITAL MARKETS / CORPORATE / DESIGNRET / DEVELOPMENT 

PROJEKTER / DIREKTØRKONTRAKTER / DUE DILIGENCE / E-BUSINESS / 

EJENDOMSFINANSIERING / EKSPROPRIERING / EMISSIONER / ENERGIRET / 

ENTREPRISE / ERHVERVSRET / ERSTATNINGSRET / EU-RET / FAST EJENDOM / 

FINANSIERINGSRET / FORSIKRINGSRET / FORSYNINGSRET / FORVALTNINGSRET / 

Advokatfi 4 rma DLA Nordic +45 77 30 40 50 www.dlanordic.com 

også hurtigt få ansvar i egne sager. Samtidig sætter 

vi stor pris på vores uformelle og internationale 

arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet både fagligt 

og socialt. Vi interesserer os for din dygtiggørelse 

og trivsel på studiet og støtter dit faglige og sociale 

studiemiljø. Vi ønsker dig et rigtig godt semester. Og 

vi håber på at se dig på vores kontor i København 

en dag. Du kan allerede besøge os til vores Åbent 

hus arrangementer i efteråret 2007 og foråret 2008. 

Kunne du tænke dig en mentor? 

I maj 200 opstartede Kvindelige Jurister en mentorordning for kvindelige 

jurastuderende på Aarhus Universitet. Der er blevet udvist stor interesse 

for vores ordning – ikke mindst fra erhvervslivet, og tilbagemeldingerne 

på de første mentorforhold har været meget positive. 

Derfor udvider vi nu ordningen! 

Dels ved at opstarte en række 

nye mentorforhold her på Aarhus 

Universitet, og dels ved at udvide 

ordningen til også at omfatte jurastuderende 

ved Københavns 

Universitet. 

Idéen bag ordningen er, at en 

færdiguddannet kvindelig jurist er 

mentor for dig, der er en kvindelig 

jurastuderende på sidste del af 

bacheloren eller på kandidaten. 

Juristen vil guide, vejlede og 

støtte dig i dine overvejelser vedrørende 

studiet og din kommende 

karriere. 

Mentorforløbet strækker sig over 

et år, og det er dig og din mentor, 

der selv sætter dagsordenen ud 

fra dine ønsker og behov. Om du 

går med overvejelser i forhold til 

kursusfag, specialevalg, udlandsophold, 

studiejob, om det er i forhold 

til om din fremtidige karriere 

skal være inden for det private eller 

det offentlige, eller noget helt helt 

andet - det er fuldstændig op til 

dig, hvad du ønsker at drøfte med 

din mentor. 

Møderne foregår i en afslappet, 

fortrolig og uformel atmosfære, 

og det er en enestående mulighed 

for at få af- og/eller bekræftet 

nogle af de myter og forestillinger 

du måske går og tumler med. 

Mette Bygum er 3. års-studerende, 

og har været en af de 8 mentees, 

der opstartede mentorforhold i 

foråret: ”Det er guld værd for mig, 

at have en mentor. Jeg har fået besvaret 

mange af mine spørgsmål 

ift. fremtidig karriere, og har fået 

modificeret mit billede af, hvordan 

det egentlig bliver når jeg engang 

skal benytte juraen i det virkelige 

erhvervsliv. Det er rigtig godt at 

få insiderviden fra en mentor, der 

har været hele møllen igennem og 

kender alle de frustrationer, som 

man på nuværende tidspunkt, 

som uvidende jurastuderende, 

sidder med.” 

Erhvervslivet har udvist stor interesse for mentorordningen. Anne Buhl (yderst til 

højre), der deltog i paneldebatten ved vores arrangement om kvindelige advokaters 

flugt fra branchen, er allerede mentor 

Inden forløbets start får din mentor 

en kort uddannelse i dét at være 

mentor, så du kan være sikker 

på at din mentor er kvalificeret 

og klædt på til at støtte dig i at 

realisere dit faglige og personlige 

potentiale. 

Interessen fra de færdiguddannede 

jurister, vi har kontakt til, 

har været overvældende. Vi har 

fået utrolig mange henvendelser 

fra kvindelige jurister, der gerne 

vil være med til at vejlede og netværke 

med unge kvindelige jurastuderende. 

Da mentorerne er ambitiøse karrierekvinder, 

der tager tid ud af 

deres travle hverdag for at være 

mentor for dig, stiller vi krav om at 

du bruger tid og energi på at gøre 

dig overvejelser om, hvad du gerne 

vil have ud af mentorforløbet, 

inden du udfylder ansøgningsskemaet. 

Dermed ikke sagt, at du 

skal være fuldstændig klar over, 

at du vil være advokatfuldmægtig 

eller vil være anklager hos politiet. 

Du skal blot have gjort overvejelser 

omkring hvilke emner, 

du ønsker at berøre med din 

mentor. 

Synes du mentorordningen lyder 

som en mulighed, du ikke vil 

gå glip af, så tjek hjemmesiden 

www.kvindeligejurister.dk ud, 

og udfyld vores ansøgningsskema. 

Ansøgningsfristen for 

denne runde er den 31. oktober 

2007. 

Af Katrine Thorup 

Leder.af. 

mentorordningen i 

Kvindelige Jurister. 

49

50 

En sur gammel mand 

Find 5 fejl 

Og så er du kun lige kommet i gang med at beskrive, hvad der er galt 

med folk, som ikke læser jura. 

Jeg er sikker på, at I selv har lagt 

mærke til det. Måske har I set 

det, måske har I hørt det, men I 

må uden tvivl have lugtet det. Der 

er noget råddent på jura! Eller 

nærmere bestemt i gangene under 

og på trapperne op til Juridisk 

Auditorium. Og nu tænker du nok: 

Åh nej, kloakproblemer? Asbest? 

Dårlig rengøring? Eller måske 

rotter? Nej, noget endnu værre: 

Studerende som ikke hører til! 

Når man om morgenen tager 

op på jura, så er det 

altid med den trygge fornemmelse 

i kroppen, 

at nu skal man op til 

nogle ligesindende. 

Man skal møde 

nogle mennesker, 

der forstår én og 

som oftest deler 

de samme værdier 

som én selv. 

Uden at lyde alt for 

nørdet, så kan man 

vel betragte Jura 

som et af mine happy 

places; et sted, hvor 

man føler sig hjemme 

(og heldigvis da, for ellers 

havde de sidste fire år, godt 

nok været ret spildte). Men ak, 

mit happy place er blevet forstyrret! 

Og et vanemenneske som jeg, 

bryder sig bestemt ikke om at få sit 

happy place forstyrret. Guds vrede 

ramme den, der vover at forstyrre 

mit happy place! 

Men hvem er det så, der har den 

frækhed at skabe uorden og kaos 

på vores rolige enemærker i Juras 

bygninger? Jo, det skal jeg sige jer; 

en fjende udefra! En ærkefjende 

faktisk; Medicinstuderende! Og 

inden du nu smider bladet bort i 

en blanding af frygt og foragt for 

disse mennesker, så læs dog lige 

en smule videre. I mine øjne er der 

en grund til, at Medicin er placeret 

langt nede i bunden af Uniparken 

og Jura pænt oppe i toppen. Den 

opdeling er naturlig og burde blive 

opretholdt! Og det er derfor jeg må 

komme med denne udmelding: 

Medicinstuderende hører ikke til i 

Juras bygninger og vi vil ikke have 

dem her! Tak… 

S o m 

sagt er problemet værst i og 

omkring Juridisk Auditorium, hvor 

man gang på gang bliver overrasket 

af disse horder af langhårede, 

skæggede, cykelhjelmsbærende, 

Crocs travende, storrygende, 

regntøjsbeklædte, Fjällräven elskende, 

verdensreddende, ræverøde, 

højlydte, Voldborg-strik iførte 

evighedsstuderende. Deres cykler 

skaber kaos uden for bygningerne, 

og indenfor må man forsøge at 

mase sig igennem masserne i et 

forsøg på ikke at indånde ciga- 

retstanken og med konstant fare 

for at få en skalle af en vildfaren 

cykelhjelm. Kunne vi ikke godt 

blive fri for denne indtrængen på 

vores enemærker? Kan vi ikke 

bare få lov til at omgås pæne og 

velsoignerede unge mennesker 

(dvs. jurastuderende), der klæder 

sig pænt, taler pænt, går pænt og 

generelt bare er ordentlige mennesker? 

Måske er det bare mig, der er 

snæversynet, men jeg priser 

mig lykkelig for mit valg af 

studie. Her har folk forstået, 

at regntøj er forbeholdt 

pædagoger og andre, 

som er tvunget til at 

tilbringe hele dagen 

ude, selv om det regner. 

Her klipper folk 

deres hår og sætter 

ikke en dyd i at være 

så hulemandsagtige 

som muligt. Her er 

Fjällräven forsvundet 

og vandreskoene 

kommer alene frem på 

ture til Sverige, hvor de 

hører hjemme. Og ikke 

mindst har folk forstået, at vi 

skriver 2007 og ikke 1977. Så 

her til slut, vil jeg bare gerne takke 

alle jurastuderende for at være 

sådant nogle pæne unge mennesker. 

Og en speciel tak til pigerne; 

Det kan godt være, at I bliver kaldt 

juradåser, men alle ved jo, at høje 

sko, håndtasker og makeup til en 

hver tid er at foretrække frem for 

Crocs, regntøj og cykelhjelm! Og 

til jer medicinstuderende: Prøv at 

lytte lidt til Ufo & Yepha, og kom så 

OP MED HÅRET! Tak… 


ms@paragrafblad.dk 

Kalenderen 

Oktober 

Onsdag d. 24.10.07 

- Faglig dag kl. 9.00-14.00 

Torsdag d. 25.10.07 

- ELSA: Københavnertur kl. 7.30- 

24.00 

Tilmelding: ”Først til mølle” senest 

d. 23.10 

Onsdag d. 31.10.07 

- MJ: Københavnertur. Afgang kl. 

6.00 fra Juragården. 

Tilmelding: 22.-24.10 kl. 11-13 

på kontoret 

Faste mødetider: 

PARAGRAF, torsdage kl. 14-15 

på kontoret 

ELSA, kontoret alle dage 12.15-13 

JUS, kontortid alle dage 12.15-12.45 

AJ, mandage kl. 16.15 på kontoret 

MJ, mandage kl. 16.30 på mødelokalet 

SJ, tirsdage kl. 15.00 i mødelokalet 

KJ, onsdag kl. 15.00 på kontoret 

RETSKRITISK, 1. onsdag i hver 

måned kl. 16.15 

November 

Onsdag d. 07.11.07 

- Paragraf: Deadline kl. 14.00. 

Indlæg kan sendes til deadline@ 

paragrafblad.dk. 

Mandag d. 12.11.07 

- Retskritisk Forum: 25 års jubilæum. 

Paneldebat med bl.a. Steen 

Schaumburg-Müller, Ombudsmanden 

m.fl. 

Se www.retskritisk.dk for info. 

Fredag d. 16.11.07 

- JUS: Julebanko 

Tilmelding den 14.11 kl. 12.00- 

12.30 i kantinen 

Fredag den 23.11.07 

- JUS: Sidste fredagsbar 

Indlæg sendes til vores 

kalenderpige Marie på 

kalenderpigen@paragrafblad.dk 

Kalenderpigen 

51

STORBREV B, Bladnr. 46298, Studenterbladet Paragraf 

Bartholins Allé, bygning 1340, 8000 Århus C

Månedens portræt Birgit Feldtmann Den Juridiske Stafet ... - Paragraf

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?