Herodes Antipas i Galilæa - Selskab for Bibelsk Arkæologi

TEL udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA) | bibelskarkaeologi.dk
Nr. 2 | Juni 2007 | 18. årgang
E T S P A D E S T I K D Y B E R E
I B I B E L E N S V E R D E N
Herodes Antipas
i Galilæa
– ven eller fjende af Jesus?
Side 3 | Qumran – religiøs bosættelse eller landsted?
Side 6 | Herodes Antipas i Galilæa – ven eller fjende af Jesus?
Side 13 | Endelig! Herodes den Stores grav lokaliseret!
Side 14 | Spor efter Sivhavets vande
Bagsiden | Jesu benkiste...

Er essæernes toilet i Qumran fundet?
I disse år kører der en heftig debat, om ruinerne i
Qumran har været essæernes centrum eller ej – sådan
som det kan ses af Klaus Vibes artikel i dette nummer!
Mens de fleste forskere stadig støtter den forståelse,
at Qumran var beboet af essæere, som igen stod bag
de fleste Dødehavsruller, hævder et lille mindretal af
forskere højlydt, at Qumran ikke har noget med essæerne
at gøre.
To forskere har nu fremlagt nye undersøgelser, som i deres
øjne støtter hypotesen om, at Qumran var tilholdssted
for den strenge religiøse gruppe, essæerne. De har fundet
Qumrans latriner.
Dødehavsrullerne og Josefus angiver, at essæernes ‘private
sted’ lå 500 m nordvest for, hvor de boede. Netop 500
m nordvest for Qumran fandt man noget, der kunne minde
om et gammelt toilet. Jordbundsprøver viser entydigt, at
stedet har været en latrin, som blev brugt af en stor gruppe
mennesker gennem mange år. Jorden indeholdt mange rester
af parasitter, som er typiske i ekskrementer fra mennesker.
Brugerne havde den praksis at smide jord på efter toiletbe-
Selskab for Bibelsk Arkæologi
Lykkegårdsvej 26, 6000 Kolding
Tlf. 4826 3855
E-Mail: info@bibelskarkaeologi.dk
Internet: www.bibelskarkaeologi.dk
Bank: Sydbank konto 7920-1014 846
Norge: Den norske Bank 7877.06.93402
Redaktion:
Morten Hørning Jensen (ansv. red.),
Hartvig Wagner (red. sekr.),
Carsten Vang
Forsidefoto:
Udblik over udgravningerne i Tiberias’ gamle bydel
ved Genesaret sø en tidlig morgen før solopgang.
Foto: © Morten Hørning Jensen.
Layout:
DANgrafik, Herning, dryp.dk
Tryk:
Økotryk, Videbæk
Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens
eller SBAs synspunkter. TEL sendes gratis til medlemmer
af Selskab for Bibelsk Arkæologi.
Kontingent:
Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-
(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).
Kontingent opkræves via PBS først på året.
Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.
Tel udgives med tilskud fra undervisningsministeriets
tips- og lottobevilling.
søg, nøjagtig som essæerne gjorde det i deres overholdelse
af lovens forskrifter.
Stedet passer nøje til Dødehavsrullernes beskrivelse,
siger de to forskere. Samtidig kan fundet måske løse en
arkæologisk gåde, som man hidtil ikke har kunnet forklare:
Hvorfor folkene i Qumran havde en væsentlig ringere chance
for at nå over 40-års alderen, sammenlignet med andre
jødiske samfund.
Se mere her: kortlink.dk/3ubx og kortlink.dk/3uby
Gratis e-bog om Qumran på nyt flot site
Society of Biblical Archaeology har netop lanceret en flot side om Qumran-skrifterne.
Her kan man få historien om, hvordan rullerne blev fundet, se fotos af nogle af
rullerne, få en introduktion til hovedpersonerne i skrifterne og meget mere. Oven i
hatten kan man gratis downloade en flot e-bog, der introducerer Qumranskrifterne og
deres betydning. Se mere her: kortlink.dk/3uaw
Selskabets bestyrelse:
Studentersekr., cand.theol. Klaus Vibe (formand),
tlf.: 8612 0037 · kv@bibelskarkaeologi.dk
Postdoc, ph.d., cand.theol.
Morten Hørning Jensen (redaktør),
tlf.: 8742 0242 · mhj@bibelskarkaeologi.dk
Stud.theol. Christian Rasmussen,
tlf.: 2511 1415 · cr@bibelskarkaeologi.dk
Cand.theol. Jacob Bank Møller (kasserer),
tlf.: 8615 3402 · jbm@bibelskarkaeologi.dk
Netred., cand.theol. Thomas Bank Møller
(webmaster),
tlf.: 8678 7805 · tbm@bibelskarkaeologi.dk
© SBA og artiklernes forfattere.
Ved enhver form for eftertryk/citat skal kilde angives.
ISSN 0905 - 5827
Qumran
– religiøs bosættelse
eller landsted?
Af SBAs formand, cand.theol. Klaus Vibe
Siden fundet af Dødehavsrullerne har det været god la-
tin at koble disse med ruinerne i Khirbet Qumran ved
nordenden af Det døde Hav, der normalt er blevet anset
for at være hovedsædet for den essæiske retning inden
for jødedommen. Men ny forskning har sået tvivl om den-
ne tese. Var dette sted i virkeligheden blot en romersk
villa? To nye bøger, der her skal anmeldes, har for alvor
sat gang i debatten.
I det moderne besøgscenter ved Khirbet Qumran
kan man bl.a. se denne opstilling, der viser, hvor-
dan bænke fundet i udgravningen kan have været
brugt ved arbejdet med skriftrullerne.
Foto: Morten Hørning Jensen.
Udsigt over ruinerne ved Khirbet Qumran.
Foto: Morten Hørning Jensen.
Solopgang over Det døde Hav ved Qumran.
Foto: Morten Hørning Jensen.
DØDEHAVSRULLERNE OG BOSÆTTELSEN
Qumran er blevet betegnelsen for den bosættelse, der blev
fundet i forbindelse med fundet af Dødehavsrullerne i 1947. I
mange år har det været god latin at koble bosættelsen sammen
med Dødehavsrullerne, forstået på den måde, at bosættelsen var
hjemsted for den religiøse retning inden for datidens jødedom,
som gemte rullerne i de omkringliggende huler. Denne sammenkædning
af ruller og bosættelse blev fra første færd foretaget af
den franske arkæolog, Roland de Vaux, som ledte udgravningen
af bosættelsen i midten af det 20. århundrede. Roland de Vaux
beskrev bosættelsen som et førkristent klosterlignende samfund
optaget af kopiering af hellige skrifter. Roland de Vaux har fået
støtte for sin sammenkædning af bosættelse og skriftruller af
arkæologen Jodi Magness, som i 2002 udgav bogen The Archaeology
of Qumran and the Dead Sea Scrolls. Samme år præsenterede
arkæologen Yizhar Hirschfeld på konferencen Qumran – the
site of the Dead Sea Scrolls på Browns University, USA, sit bud på
en tolkning af bosættelsen ved Qumran. Det er dette bud i udbygget
form, der i 2004 blev gjort tilgængelig for en bredere kreds i
form af bogen Qumran in Context – Reassessing the Archaelogical
Evidence.
2 3

Magness og Hirschfeld kan dårligt stå
længere fra hinanden i tolkningen af det
arkæologiske bevismateriale, end tilfældet
er. De to arkæologer adskiller sig fundamentalt
fra hinanden i spørgsmålet om
at gøre brug af skriftrullerne i forbindelse
med tolkningen af bosættelsen. Magness
vil gerne, Hirschfeld vil ikke.
Sammenkædningen af rullerne og
bosættelsen er ifølge Hirschfeld usandsynlig
af flere grunde. For det første er
det påfaldende, at der er fundet tusindvis
af fragmenter i hulerne omkring Qumran,
mens der ikke er fundet så meget som ét
fragment i selve bosættelsen. Dertil kommer,
at ikke en eneste af teksterne fundet
i hulerne omkring Qumran beviseligt er
blevet skrevet/kopieret i bosættelsen. Fundet
af et par blækhuse i bosættelsen er
ikke noget bevis for en skrivevirksomhed
af en kaliber, som de Vaux og Magness
forestiller sig.
DEN NÆRE KONTEKST
ELLER ISOLATION?
I bøger med gode overskrifter kan man aflæse
noget væsentligt om bogens indhold.
Dette er tilfældet for Hirschfelds bog.
Det er nemlig ikke tilfældigt, at bogen er
tituleret Qumran in Context. I mange år
har det nemlig været en bærende opfattelse,
at bosættelsen lå, hvor den lå, fordi
dens beboere ønskede at være isoleret fra
omverdenen. Men dette er en fejltolkning,
mener Hirschfeld. Bosættelsen ved Qumran
har overhovedet ikke været isoleret fra
regionen omkring Det døde Hav, men kan
kun forstås, hvis den sættes i forbindelse
med den nære kontekst.
Bosættelsen har ikke været isoleret.
Det ses af, at den er placeret meget
tæt på vejene fra Jeriko og Jerusalem til
En-Gedi. I hasmonæisk tid (166-63 f.Kr.)
fungerede bosættelsen ved Qumran som
en befæstning, der dels skulle være med
til at sikre de rejsende på de vigtige veje
til Jeriko og Jerusalem, dels skulle sikre det
hasmonæiske rige mod udefrakommende
fjender. (Vagt)tårnet midt i bosættelsen
stammer fra den hasmonæiske periode.
I den herodianske periode (37-4 f.Kr).,
og senere da Judæa blev administreret
af romerske statholdere (6-70 e.Kr.),
fungerede bosættelsen som et landsted,
der var beskæftiget med forarbejdning
af produkter typisk for regionen, f.eks.
daddelvin og parfume. Dette er ikke så
Yizhar Hirschfeld
Qumran in Context – Reassessing
the Archaelogical Evidence
Hendrickson Publishers, LLC
270 sider, rigt illustreret
Pris: £ 18.99
mærkeligt, for hele Det døde Havs vestlige
kyststrækning var i den herodianske og
den romerske periode præget af landbrug
og industri. En-Gedi i syd var centrum
for fremstillingen af parfume, dadler blev
dyrket langs hele kysten helt op til Jeriko,
og husdyr blev holdt til føde og klæder for
befolkningen.
VELSTAND
En række fund vidner om, at bosættelsen
har været en del af datidens overklasse.
F.eks. har man fundet i alt 671 bronze- og
sølvmønter i bosættelsen, hvilket vidner
om økonomisk aktivitet i bosættelsen. Der
er identificeret mellem 15 og 17 glasskåle,
hvis nærmeste paralleller skal findes i
Pompei og Herculaneum, 13-15 olieflasker
til brug for personlig pleje, parfumeflasker
og en mængde smykker. Dertil kommer, at
en række arkitektoniske detaljer i bosættelsen,
som f.eks. stukloft og et gulv med
udførligt skåret geometrisk mønster, har
sine tætteste paralleller i velhavendes
huse i Jerusalem og i herodianske paladser
som dem i Herodion og Jeriko. Disse fund
lader sig vanskeligt forene med en religiøs
retning optaget af isolation og askese,
sådan som de Vaux forestillede sig.
Bosættelsen ved Qumran har altså,
ifølge Hirschfeld, været et landsted
optaget af forarbejdning af produkter
typisk for regionen langs Det døde Havs
vestkyst. Intet tyder på en skriveaktivitet
i stil med den, en sammenkædning af
rullerne og bosættelsen ville implicere.
Skriveaktivitet og biblioteksføring var i
datiden knyttet til store byer som Alexan-
Jodi Magness
The Archaeology of Qumran and
the Dead Sea Scrolls
William B. Eerdmans Publishing
Company 2003
284 sider
Pris: $ 18
dria, Rom, Athen og Efesus. Det er derfor
sandsynligt, at skrifterne stammer fra en
lærd kreds i Jerusalem. Men hvem har så
placeret så mange skriftruller klods op af
bosættelsen?
SKRIFTRULLERNE OG BOSÆTTELSEN
ENDNU ENGANG
En række præstelige familier med forbindelse
til den saddukæiske præsteslægt
blev af Herodes den store privilegeret med
landsteder og relativt store landområder.
En række forskere har argumenteret for
en forbindelse mellem det saddukæiske
parti (også kendt fra Det Nye Testamente,
f.eks. Matt 16,1-12; 22,23-34) og menigheden
beskrevet i Qumranskrifterne. Hvis familien
bosat i Qumran har haft forbindelse
til saddukæerslægten, er det tænkeligt, at
kredsen bag Qumranskrifterne i forbindelse
med udbruddet af den jødiske krig år
66-70 e.Kr. har flyttet deres hellige skrifter
fra Jerusalem til Qumran, for at beskytte
dem imod krigens hærgen.
KONKLUSION
Juryen er stadig ude for at votere på baggrund
af Magness’ og Hirschfelds bevisførelse.
Fremtiden vil vise, hvilken forståelse
af udgravningen ved Qumran, som løber
af med sejren. Har man interesse for
Qumran og Dødehavsrullerne kan jeg
varmt anbefale Hirschfelds bog. Den er
relativt letlæst (af en fagbog at være), rigt
illustreret og i konstant dialog/konfrontation
med de Vaux og Magness. Alt sammen
vældig spændende.
SBA sender to
på udgravning
FØLG DERES BLOG http://blog.bibelskarkaeologi.dk
I sidste nummer af TEL annoncerede SBA for første gang
et udgravningslegat. Vi fik i alt 6 velkvalificerede ansøgninger
og har valgt at sende Simon Nedergaard Olesen og
Hans-Henrik Lærke af sted på to ugers udgravning på Tel
Gezer i juli måned.
Som en lille ekstra service kan deres udgravningsophold
følges på SBA’s hjemmeside fra d. 10. juli, hvor de to
opdagelsesrejsende vil blogge om deres oplevelser.
Carsten Vang den store vinder
På SBA’s årsmøde i april blev spændingen
udløst omkring hvervekampagnen, og her
blev Carsten Vang den store vinder. Carsten
havde tegnet hele 25 nye medlemmer i 2006
og vandt dermed prisen for flest tegnede
abonnenter (et års abonnement på Kristeligt
Dagblad). Men oven i dette vandt han også
lodtrækningen om et gavekort til Felix Rejser
på 5000 kr. Her gav hvert tegnet abonnement
ét lod til hververen. SBA ønsker Carsten
Vang et stort tillykke og takker samtidig alle,
der har tegnet nye medlemmer i 2006!
Tak til Vagn Juhl Jensen!
Efter mere end 5 år på posten holder Vagn Juhl Jensen som kasserer i SBA. Vagn har ydet
en kæmpe indsats med at holde styr på regnskab og TEL-abonnenter. Tak for det! Ny
kontaktperson for SBAs medlemmer vedrørende abonnement og forsendelse af TEL bliver
fremover Jacob Bang Møller. Se adresse, telefon og mail i kolofonen side 2 og på bagsiden
øverst.
4 5

Herodes Antipas
i Galilæa
– ven eller fjende af Jesus?
Af cand.theol., ph.d. Morten Hørning Jensen
Mens Herodes den Store er både berømt og berygtet,
så har hans søn, Herodes Antipas, levet et liv i skyggen.
Mest kendt er han for sin eskapade med sin halvbrors
kone Herodias og for talemåden ’fra Herodes til Pilatus’.
Men ny forskning har sat Antipas på dagsordnen. Antipas
regerede nemlig præcis på det sted og i den tid, hvor Je-
sus levede. Kan det tænkes, at det var hans regime, der
fremprovokerede en reaktion fra først Johannes Døber
og så Jesus?
”KAN NOGET GODT KOMME FRA NAZARET?”
Gik Jesus mon på en isflage og ikke på vandet? Afslører et nyt
evangelium et andet billede af Jesus end det, vi ellers kender,
og har man nu fundet Jesu kiste? Dette er blot tre af de seneste
eksempler på, at arkæologiske fund eller påfund kan trække
avisoverskrifter.
Det er nærmest som om en ny jagt er sat ind på at finde ud
af, hvem Jesus var, og hvad han ville. I denne jagt har særligt ét
spørgsmål skilt sig ud, nemlig spørgsmålet om hvordan det var at
leve i Galilæa på Jesu tid. ”Kan noget godt komme fra Nazaret?”
spurgte Nathanael Filip retorisk (Joh 1,46). Det synes et stigende
antal forskere at mene, og der arbejdes på højtryk for at finde
ud af, om der gik noget særligt for sig i Galilæa, der kan forklare
Jesus og bevægelsen omkring ham.
Faktisk foregik der noget udsædvanligt, ganske få år efter
Jesus blev født, der kan tænkes at have haft stor betydning. Indtil
år 4 f.Kr. blev Galilæa regeret af Herodes den Store, der tilsyneladende
lod Galilæa passe sig selv og ikke iværksatte store byggeprojekter,
som han ellers gjorde i andre dele af sit rige. Men da
han dør, deles riget i tre, og én af hans sønner, Herodes Antipas,
får Galilæa som sit område, som han regerer frem til år 39 e.Kr.
– altså præcist hen over den periode Jesus levede.
Hvilken betydning fik det, at Galilæa nu for første gang i
mange år fik sin egen lokale hersker? Antipas iværksatte to større
byggeprojekter. Kan det tænkes, at de medførte et så stort skattetryk,
at det måtte føre til reaktion? Var Jesus måske en sådan
social oprører?
Sepphoris oplevede sin storhedstid i det 2.-4. århundrede.
Denne brede handelsgade er fra denne
periode. Foto: Morten Hørning Jensen.
ÉN ANTIPAS – TO BILLEDER – FIRE TESTZONER
Herodes Antipas’ betydning for Galilæa på Jesu tid er derfor
meget omdiskuteret. Der argumenteres ud fra to grundlæggende
modstridende synspunkter: Nogle forskere mener, Antipas var
en god fyrste for Galilæa, der fungerede som en art buffer mod
direkte romersk styre og udnyttelse og i stedet sikrede Galilæa
en lang fredelig periode gunstig for handel og byggeri. Andre
derimod ser Antipas som en typisk tyran, der som det naturligste
i verden beskattede sit område tungt for at forevige sit navn
i byggeprojekter. Det resulterede i en nedadgående spiral for
landbefolkningen, der pga. brandbeskatningen gik fra at være
selvejende til forgældede bønder til daglejere på egen jord for til
sidst at ende på landvejene som banditter og røvere.
Præcist dette giver hovedspørgsmålet i denne artikel: Hvad var
forholdet mellem Herodes Antipas’ regeringstid og de social-økonomiske
forhold i Galilæa?
Vi skal nærme os et svar på dette spørgsmål ved at se på de
kilder, vi har til rådighed om Herodes Antipas. Vi inddeler dem
i fire grupper og tager hver gruppe for sig som en art testzone.
Hvad siger hver enkelt kildegruppe om Herodes Antipas’ betydning
for Galilæa? Var han en god eller en dårlig nyhed for de
galilæiske bønder? Var han en ven eller fjende af Jesus?
FØLG UDGRAVNINGEN VED GRÆDEMUREN
LIVE PÅ WEBCAM
Siden midten af februar har arkæologer fra Israels Arkæologistyre
udgravet den rampe, der fører fra pladsen ved Vestmuren
i Jerusalem op til Mughrabi-porten på tempelpladsen.
Det har ført til voldsomme, til dels voldelige protester fra
muslimsk side med påstande om, at udgravningerne vil underminere
fundamenterne til Al-Aqsa moskeen. En UNESCO
komite på fire personer har besøgt udgravningerne. Komiteens
rapport roser udgravningerne for at være gennemført
således, at alle kan følge med i dem, og fremhæver, at de på
ingen måde udgør nogen fare for eksisterende bygninger.
Se nærmere her: >>> kortlink.dk/3uat
Udgravningen kan følges live her: >>> kortlink.dk/3uas
Skærmbillede fra kortlink.dk/3uas
6 7

Akko (Ptolemais)
Sepphoris
Cæsarea ved Havet
Tyrus
Yodefat
Megiddo
Kapernaum
Magdala
Tiberias
Kana
Nazaret
ZONE 1:
I KLØERNE PÅ GENERAL JOSEFUS
Cæsarea Filippi
Korazin Betsaida
Gamla
Hippos
Scythopolis (Bet-Shan)
Gadara
Den jødiske historieskriver Josefus levede i det første århundrede
og blev under den jødiske krig med Rom i år 66-70 udsendt fra
Jerusalem som general i forsvaret af Galilæa. Da den romerske
general Vespasian indtog den sidste by i Galilæa, overgav Josefus
sig og gik frivilligt over på romernes side. Han levede resten af sit
liv i Rom og skrev her sine historieværker, der indgående beskriver
forholdene i Israel i denne periode. Uden Josefus, er der ganske
enkelt meget, vi ikke ville vide.
Spørgsmålet er dog, hvordan vi kan bruge Josefus som
historisk kilde. Det har optaget den moderne forskning meget.
Groft sagt er uenigheden gået på, om Josefus blot sammenstykkede
sine historier fra forskellige kilder uden den store omtanke,
eller om han modsat havde en meget bevidst målsætning med
sit arbejde. Det sidste syn synes at have mest for sig. Josefus vil
sige noget bestemt med sin fremstilling, og derfor forstås hans
beskrivelse af Herodes Antipas også bedst ved at se på den
generelle beskrivelse af hele det herodianske kongehus og dets
betydning for den ultimative katastrofe, der indtraf med templets
ødelæggelse år 70.
En sådan undersøgelse viser, at Josefus i hovedsagen udpeger
to hovedskurke som grund til templets fald – nemlig Herodesdynastiet,
der indførte skikke og religiøse forandringer, der provokerede
jøderne, og på den anden side de jødiske oprørere, der i et
modsvar mod dette greb til en anden form for tyranni og terror
’fra neden’.
Det viser sig da også hurtigt, at de få beretninger, Josefus har
om Antipas, alle rummer en negativ bedømmelse af ham. For det
første kritiserer Josefus Antipas for måden, han byggede sin by
Tiberias på i år 19 e.Kr. Dels byggede Antipas byen oven på en
Antipas modtog ved delingen af Herodes den
Stores rige i år 4 f.Kr. Galilæa i nord og Peræa
øst for Jordanfloden.
gravplads, hvad loven forbyder (4 Mos 19,11), og dels tvangsforflyttede
han folk til sin nye by for at få den fyldt op (Antikviteter
18.36-38).
For det andet har Josefus samlet de fleste af sine historier
om Antipas i en buket, der tydeligvis vil fremstille ham negativt
som et politisk fjols, der frem for at passe sin alliance med en
nabokonge bygget op på ægteskabskontrakt med dennes datter,
indgår i et kærlighedsforhold med sin halvbrors kone, Herodias.
Bedre bliver det ikke, da han henretter Johannes Døberen, hvilket
Josefus ser som en tyrannisk handling, da Døberen var en ’retfærdig
mand’ (Antikviteter 18.101-125).
Endelig, for det tredje, beskriver Josefus, hvordan Antipas til
sidst falder i unåde hos den romerske kejser Gaius Caligula, der
landsforviser ham til Frankrig. Det ser Josefus som en direkte straf
fra Gud (Antikviteter 18.240-255).
BLØDGØRING
Det interessante er imidlertid, at Josefus’ egne beretninger samtidig
indeholder ting, der peger i en anden retning og bløder hans
negative bedømmelse op: I beskrivelsen af grundlæggelsen af
byen Tiberias gøres det f.eks. tydeligt, at Antipas fungerede som
en velgører, der ikke blot tvangsforflyttede folk, men faktisk byggede
huse til slaver og daglejere samt gav dem jord til landbrug.
Ligeledes gør Josefus det også selv tydeligt i beskrivelsen af henrettelsen
af Johannes Døberen, at denne havde så stor indflydelse
FILISTRENE KUNNE LÆSE OG SKRIVE
Nyere udgravninger af filistrenes byer har længe vist, at de
havde en meget fin keramik og veludviklet pottemager tradition.
Udgravninger i byen Askelon har nu vist, at de også
kendte skrivekunsten, da de indvandrede fra Kreta omkr.
1200 f.Kr. På krukker og kar har man fundet korte inskriptioner,
skrevet med en skrift, der minder om den skrift, der
blev benyttet på Cypern indtil ca. 1400 f.Kr. Skriften har
endnu ikke kunnet tydes, ligesom det er tilfældet for det
cypriotiske skrivesystem. Filistrene har således været et højt
udviklet kulturfolk, som var israelitterne overlegne. Se mere
på linket herunder (kræver gratis login).
>>> kortlink.dk/3uau
over folkemængden, der fulgte ham, at
han var en potentiel religiøs oprørstrussel.
Det var derfor faktisk Antipas’ pligt at
gribe ind og sikre ro og orden.
I virkeligheden kan Josefus tilsyneladende
ikke komme med noget rigtigt godt
eksempel på tyranni og overgreb mod
jøderne i samme stil som i beretningerne
om Antipas’ far, Herodes den Store.
På baggrund af en sådan samlet læsning
af Josefus’ beskrivelse af det herodianske
kongehus synes det derfor mest
nærliggende at konkludere, at Antipas ikke
var særlig bemærkelsesværdig, hverken i
gode eller onde gerninger.
ZONE 2: KORT NYT
Dette billede af en moderat Antipas, som
trods Josefus’ forsøg ikke rigtigt kan indpasses
i samme tyran-kategori som f.eks.
Herodes den Store, underbygges faktisk
af de øvrige skriftlige kilder, vi har om
Antipas. Selvom disse ikke er mange, så
peger en række notitser i både jødiske og
græsk-romerske kilder på, at han modsat
andre i det herodianske kongehus stod på
god fod med de ledende jøder i Jerusalem
og i mindst ét tilfælde forsvarede de
jødiske religiøse rettigheder mod overgreb
fra Pontius Pilatus.
I Det Nye Testamente nævnes Antipas
i Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet
samt i Apostlenes Gerninger. Intet sted
gøres der dog antrit til at beskrive Antipas
nærmere. Han nævnes blot i forbindelse
med to episoder, hhv. henrettelsen af
Johannes Døber og processen mod Jesus
i Jerusalem (se tidslinien side 10 for
Under udgravningen af Tiberias i 2005 blev disse
marmorstykker fundet i et flot anlagt gulv. Lederen
af udgravningen, Yizhar Hirschfeld, mener de
kan have tilhørt Antipas’ palads. Foto: Morten
Hørning Jensen.
referencer). På trods af de sparsomme
oplysninger har Antipas’ forhold til Jesus
og Johannes været genstand for stor
opmærksomhed i forskningen. I hovedsagen
møder vi her to hovedsynspunkter: En
gruppe forskere læser teksterne sådan, at
Antipas var en svoren fjende af Jesus og
den egentlige bagmand bag Jesu domsfældelse
i samarbejde med de ledende
jøder. Andre læser teksterne således, at
Antipas nærmere er forvirret, ambivalent
og perpleks i mødet med både Døberen
og Jesus og ikke den egentlige bagmand
bag disses henrettelser.
Denne sidste tolkning synes bedst forsvarlig:
Evangelierne giver det indtryk af
Antipas, at han ikke kunne forholde sig til
det fremvoksende Gudsrige. Han var ikke
det rigtige sted, hvor man har øre at høre
med og øjne at se med. Hans udgangspunkt
var forkert.
ZONE 3: SPADE OG SKOVL
– NYT FRA ARKÆOLOGIENS VERDEN
Arkæologisk materiale har de seneste
årtier fået en stadig større betydning i
udforskningen af Galilæa. Det skyldes ikke
mindst udgravningsindsatsen i Galilæas
eneste to rigtige storbyer, Sepphoris ved
Nazaret og Tiberias ved Genesaret sø.
VARME KILDER I TIBERIAS
Antipas’ store svendestykke som bygmester
var grundlæggelsen af byen
8 9

Tiberias ved Genesaret Sø. Som sagt nævner Josefus nogle ting
om byen, men det store spørgsmål er, om arkæologien kan give
os et billede af, hvilken type by Tiberias var. Var den prangende
med mange af de gængse bygninger fra græsk-romerske storbyer
så som templer, teatre, stadioner, markedspladser osv., eller var
der snarere tale om en mere moderat by af størrelse og udseende?
Dette har nemlig betydning for byggeomkostningerne, og
dermed i sidste instans for det skattetryk, Antipas måtte pålægge
sine galilæiske undersåtter.
En samlet opgørelse af, hvad der er fundet, viser hurtigt, at
der er tale om en by i svøb uden mange af de store offentlige
bygninger, der kendetegner en regulær græsk-romersk by. På
trods af udgravninger helt tilbage fra 1950’erne er det nemlig
begrænset, hvad der er fundet fra Antipas’ periode. Det drejer
sig om et par fritstående runde tårne syd for byen, rester af en
flot villa med et smukt marmor-gulv, et blylod, der nævner byens
marked og endelig rester af, hvad der kan have været et stadium.
SEPPHORIS I NAZARETS BAGHAVE
Intenst arbejde med at udgrave marmorgulvet
i Tiberias. Foto: Morten Hørning Jensen.
Modsat Tiberias var der allerede en by i Sepphoris, da Antipas
kom til Galilæa, men ifølge Josefus var den netop blevet brændt
ned under urolighederne efter Herodes den Stores død. Antipas’
første opgave gik derfor ud på at genopbygge byen. Det afgørende
spørgsmål er som for Tiberias også her: Hvilken type by byggede
Antipas? Siden 1984 er der foregået en langvarig udgravning
for bl.a. at besvare dette spørgsmål, og igen er det bemærkelses-
Herodianske herskere i Ny Testamente
Navnene i parentes er dem, der bruges i det pågældende skrift.
Ca. 4 f.Kr. | Antipas gøres til tetrark, ’fjerdedels-fyrste’
Ca. 18 f.Kr. | Antipas fødes
40 f.Kr. 30 f.Kr. 20 f.Kr. 10 f.Kr. 0 10 e.Kr. 20 e.Kr. 30 e.Kr. 40 e.Kr. 50 e.Kr. 60 e.Kr. 70 e.Kr. 80 e.Kr. 90 e.Kr. 100 e.Kr.
37-4 f.Kr. | Herodes den Store
Matt (Herodes): 2,1.3.7.12.13.15.16.19.22
Luk (Herodes): 1,5
ApG (Herodes): 23,35
Ca. 19 e.Kr. | Tiberias gr.lægges
4 f.Kr.-34 e.Kr. | Filip
Luk (Filip): 3,1
4 f.Kr.-6 e.Kr. | Arkelaos
Matt (Arkelaos): 2,22
Ca. 30 e.Kr. | Johannes Døber henrettes
Ca. 39 e.Kr. | Antipas landsforvises til Frankrig
53-ca. 100 e.Kr. | Herodes Agrippa II
ApG (Agrippa): 25,13.22.23.24.26; 26,1.2.19.27.28.32
37-44 e.Kr. | Herodes Agrippa I
ApG (kong Herodes): 12,1.6.11,19,20,21
4 f.Kr.-39 e.Kr. | Herodes Antipas
Matt (landsfyrsten Herodes): 14,1.3.5.6
Mark (landsfyrsten Herodes): 6,14.16.17.20.21.22; 8,15
Luk (kong Herodes): 3,1.19.20; 8,3; 9,7.9; 13,31; 23,7.8; 23,11.12.15
ApG (landsfyrsten Herodes): 4,27; 13,1
værdigt, at der er fundet forholdsvist lidt
fra Antipas’ periode.
I sin storhedsperiode i det 3.-4.
århundrede havde Sepphoris hele tre
vandledningssystemer, akvædukter, men
kun den mindste af disse var bygget på
Antipas’ tid. Ligeledes havde det senere
Sepphoris flere bydele, men fra Antipas’
tid er der stort set kun fundet tegn på beboelse
i den mindste og ældste bydel på
toppen af bakken. Endelig er det meget
omdiskuteret, om Sepphoris’ teater går
helt tilbage til Antipas. De mest optimistiske
hævder, at i hvert fald en tidlig fase af
teatret skal dateres til Antipas’ periode,
mens andre hævder, at det hele blev bygget
senere. (Læs mere om Sepphoris i TEL
4/2002).
BYGGEBOOM SENERE
Som allerede antydet, gælder det for både
Sepphoris og Tiberias’, at byerne oplevede
en stor vækst i perioden efter den jødiske
krig år 66-70. Det hænger sammen med, at
romerne efter krigen placerede væsentligt
flere tropper i området, og at mange jøder
flyttede fra det ødelagte Judæa til Galilæa.
Teatret i Sepphoris. Foto: Morten Hørning Jensen.
Det var i denne periode, Sepphoris
blev udbygget med det fine østlige kvarter
med en bred handelsgade, flotte huse og
nu enten et nyt eller blot større teater.
Tiberias fik ligeledes en stor offentlig bygning
i basilika-stilen, et romersk tempel,
et badehus, en bred handelsgade foruden
også et teater.
Vi kan således se, at mens en begyndende
byggeproces tog fat under
Antipas, så var det først i perioden efter
den jødiske krig, Galilæas byer for alvor
blomstrede. Antipas byggede moderat og
undgik dyre importerede materialer.
ZONE 4: PENGE, PENGE, PENGE
Den sidste testzone, hvor vi har kilder
til at måle, hvad der gik for sig under
Antipas, er hans udstedte møntserier.
Mønter er vigtige af to årsager: For det
første siger deres billeder noget om,
hvilket hensyn Antipas tog til de jødiske
religiøse følelser. Billedsymbolik på mønter
var nemlig et særligt kildent spørgsmål for
jøderne på denne tid. De gængse græskromerske
mønter med billeder af levende
dyr, templer og ikke mindst billeder af
kejserne var et stort problem i forhold til
billedforbuddet i de ti bud. For det andet
siger antallet af mønter i omløb noget
om, hvilken type økonomi Galilæa havde.
En stor møntproduktion indikerer, at naturalieøkonomien
er på retur, og at værdier
gøres målbare og flytbare og dermed vil
have nemmere ved at finde vej til magthavernes
lommer. For Antipas vil det være
nemmere at beskatte i mønt frem for i
f.eks. korn.
En undersøgelse af Antipas’ møntaktiviteter
på disse to punkter giver
faktisk samme resultat som i de tre andre
testzoner: Antipas’ møntserier ændrede
kun ganske lidt ved den bestående orden.
For det første valgte Antipas at bruge en
ikke-provokerende billedsymbolik. Det er
særligt interessant i lyset af de mønter,
hans far Herodes den Store, hans bror Filip
og ikke mindst hans nevø kong Agrippa
prægede. Deres mønter har i flere tilfælde
klart stødende billeder så som deres
egne portrætter, templer, kultiske scener
foruden også kejserens portræt. I modsætning
hertil brugte Antipas kun motiver
fra planteverdenen. For det andet er
10 11

De fleste rester fra Antipas’ periode i Sepphoris stammer fra den gamle bydel på akropolis. Foto: Morten Hørning Jensen.
det interessant, at Antipas kun lod præge meget få eksemplarer
af sine serier, og at den første serie, han sendte omløb, lod vente
på sig helt indtil hans 24. regeringsår.
Det må derfor konkluderes, at Antipas’ mønter indgik i det
samlede møntomløb på en ganske ubetydelig og næsten ubemærket
måde. Det er derfor en overdrivelse, når nogle forskere
hævder, at Antipas stod bag en storstilet møntreform af økonomien.
EN MODERAT KONGE
Vi har nu set på fire testzoner, der samlet set dækker de kilder,
vi har til rådighed, for at se om vi kan finde et svar på, hvilken
betydning Antipas havde for det galilæiske samfund, som Jesus
voksede op i.
Mønt sendt i omløb af Antipas i hans sidste regeringsår. Modsat andre
jødiske herskere på samme tid, så valgte Antipas kun at gøre brug af billedmotiver,
der ikke stødte de jødiske religiøse følelser. Her et palmetræ
med frugt. © David Hendin.
Læs mere om
Herodes Antipas
I 2006 udgav Morten Hørning
Jensen bogen Herod Antipas in Galilee,
der er en lettere bearbejdet
udgave af hans ph.d.-afhandling
med samme navn. Læs mere om
bogen på sitet: www.herodantipas.
com, hvor der også kan ses en lang
række fotos fra Galilæa.
Udgangspunktet var to modsatrettede synspunkter, der begge
bruger Antipas som en hjørnesten i deres argumentation. Men en
nærmere analyse af kilderne tegner et overraskende entydigt billede
af Antipas’ betydning i kilderne, der peger på, at han bedst
beskrives som en mindre klientregent med en moderat og tilpasset
indflydelse. Antipas stod ikke for en pludselig omformning af
det galilæiske samfund, men snarere for en moderat udvikling.
JESUS OG ANTIPAS
Det har den spændende betydning, at de mange forskere, der
ønsker at ’forklare Jesus’ som en social oprører, ikke kan hente
støtte i Jesu samtid. Der er intet, der tyder på, at NTs billede af
Jesus som primært religiøst motiveret ikke er historisk sandsynligt.
I pomp og pragt som kun en konge værdig, på en båre af guld
smykket med ædelstene, svøbt i et purpurrødt lin og med sit
guldscepter ved hånden blev Herodes den Store stedt til hvile
i sit ørkenpalads, Herodion – fortæller Josefus os.
Ét af målene med de mangeårige udgravninger af Herodion
ledt af professor Ehud Netzer siden 1972 har derfor unægtelig
været at finde denne sagnomspundne konges sidste hvilested.
Men indtil for nyligt uden held!
Herodion er faktisk også et gigantisk ruinkompleks bestående
af både et øvre og et nedre palads. Under de grundige
udgravninger lykkedes det godt nok Netzer at finde en lang
rampe, designet til en begravelsesprocession, der endte i et
rundt gravkompleks, et mausoleum, i de nedre bygninger.
Men derimod fandt han ikke selve Herodes’ grav.
Først i udgravninger foretaget i 2006 stødte udgravningsteamet
på en række monumentale trappesten på 6,5 meters
bredde. De var dækket af bygninger fra senere tid og var
derfor blevet overset indtil da. De ledte op til et mausoleum,
der dog allerede i antikken var revet ned til grunden. Kun dets
podium stod tilbage. Dette nye sted er lokaliseret mellem det
øvre og nedre palads, for foden af det kunstige bjerg, som
det øvre palads er bygget på.
Den helt store sensation var imidlertid
i hus, da arkæologerne blandt ruinerne
i dette område fandt fragmenter fra en
stor sarkofag (gravkiste i sten).
Sarkofagen anslås ud fra resterne til at
have været omkring 2,5 m lang. Den var
smukt udsmykket med rosetter. Netzer
er ikke i tvivl om, at dette er Herodes’
endelige hvilested og begrunder det
med to ting: for det første, at den er
fundet her på Herodion, og for det andet,
at sarkofager af denne størrelse
og med denne udsmykning er meget
sjældne og kun fundet i gravsteder for
den absolutte overklasse.
ENDELIG! HERODES DEN STORES GRAV LOKALISERET!
Ehud Netzer viser
et stykke af sarkofagen
frem på
pressekonferencen
i Jerusalem.
Foto: © Ulrich
W. Sahm, www.
usahm.info.
Sarkofagen var ligesom hele komplekset bevidst ødelagt i antikken.
Netzer foreslår, at dette skete allerede under den jødiske
krig i år 66-70 e.Kr., hvor jødiske oprørere indtog Herodion,
der først blev indtaget af romerne i år 72. Oprørerne
var kendt for deres indædte modstand mod det herodianske
kongehus. Dette blev så enden på den navnkundige Herodes’
jordiske rester, der blev grundigt skændet og ødelagt af den
jødiske modstandsbevægelse.
Indtil videre er der ikke fundet en inskription på stedet, men
udgravningerne fortsætter, og på en pressekonference i Jerusalem
for nylig, udtrykte Netzer håb om, at en sådan vil blive
fundet.
Vi håber med, men hvis sarkofagen blev ødelagt af Herodes’
argeste modstandere, mon så ikke de begyndte med at
smadre indskriften med hans navn!
Morten Hørning Jensen
Læs en artikel om Herodion og Herodes som bygmester i TEL
4/2002 (s. 12-15) af Hartvig Wagner på
www.bibelskarkaeologi.dk.
LINKS:
Officiel pressemeddelse: >>> kortlink.dk/3v55
Oversigt med links på blog: >>> kortlink.dk/3v56
Slideshow med fotos fra udgravning: >>> kortlink.dk/3v57
Fotos fra pressekonferencen: >>> kortlink.dk/3v58
Nyhedsartikler fra avisen Haaretz: >>> kortlink.dk/3v58
>>> kortlink.dk/3v5b
Generelle fotos fra Herodion: >>> kortlink.dk/3v5c
Længere Herodion-artikel i Biblical Archaeological Review:
>>> kortlink.dk/3v5e
Opsamling med links: >>> kortlink.dk/3vck
Herodion fra nord. Søjler fra haveanlægget ved foden. Halvvejs oppe på bjergsiden omtrent
lige over den største søjle blev Herodes’ grav fundet. Foto: Hartvig Wagner.
12 13

HISTORISK OG ARKÆOLOGISK SIDELYS PÅ BIBELEN
Spor efter Sivhavets vande
Af lektor ved Menighedsfakultetet
Carsten Vang
Indtil for et par generationer siden
havde arkæologerne mest øje for de
store monumentale bygningsværker,
når de gravede efter spor fra den bi-
belske fortid, f.eks. fund af byporte,
paladser og templer. De har stadig stor
betydning. Fokus er imidlertid skiftet,
så at man nu også udforsker mange
andre forhold i relation til den bibel-
ske verden. Det kan være dyreknogler,
affaldslag, pollenanalyse og meget
andet. Et af de nyere forskningsfelter
er geologiske undersøgelser af større
områder. Gennem sådanne analyser får
man et indblik i, hvordan et bestemt
område har udviklet sig gennem tiden,
hvor de gamle kystlinjer gik, hvor old-
tidens folk byggede kanaler, osv. De
hjælper os til at forstå fortiden bedre,
og de kan være med til at kaste nyt lys
ind på Bibelens beretninger.
UNDERET VED SIVHAVET
2 Mos 14 fortæller dramatisk om, hvordan
israelitterne på deres flugt ud af
Egypten blev fanget ved Sivhavet, mens
store egyptiske elitestyrker nærmede sig
bagfra i hastig march. Imidlertid skabte en
usædvanlig stærk og koncentreret østenstorm
en passage gennem Sivhavet, som
israelitterne kunne følge. Få timer efter
lagde vinden sig, og de forfølgende egyptiske
styrker omkom i de brat stigende
vandmasser.
I 14,2 får vi en række detaljer omkring
det sted, hvor israelitterne slog lejr ved
Sivhavet. De skulle slå lejr “ved Pi-ha-Kirot
mellem Migdol og havet; ved havet ud for
Ba’al-Sefon skal I slå lejr”. Det er tydeligt,
at forfatteren har en bestemt lokalitet i
tankerne, som kunne bestemmes ud fra
hele fire kendte landemærker: Pi-ha-Kirot,
Migdol, Ba’al-Sefon og så et større vandområde,
som kaldes “Havet”.
Ser man på et moderne bibelatlas
over området omkring Suezkanalen, er det
lidt svært at se, hvorfor israelitterne havde
så vanskeligt ved at finde vej ud af Egypten.
Ifølge de fleste kort består området
i dag mest af ørken, afbrudt af tre større
søer. Den nordligste af dem hedder Ballah-søerne.
Der synes at have været plads
Kort over den nordlige del af Ballah-søerne
omkring 1500-1200 f.Kr.
Middelhavets kyst ligger i dag 40
km. længere mod nord, men dengang
skilte kun en smal bræmme
land Middelhavet fra søerne (“Sivhavet”).
Den stiplede linje angiver,
hvor “Vejen til filistrenes land” løb.
De røde prikker viser borge langs
denne rute. Efter James K. Hoffmeier,
Ancient Israel in Sinai (Oxford
2005), fig. 5. Med venlig tilladelse
fra J.K. Hoffmeier. Kortet er
bearbejdet af Ben Haman.
nok til, at israelitterne skulle have kunnet
flygte ud i ørkenen.
MEGET MINDRE LAND DENGANG
Nyere geologiske undersøgelser giver
os et klart billede af, at forholdene på
Moses’ tid så ganske anderledes ud end i
dag. Meget tyder på, at Middelhavet dengang
gik meget længere mod syd, ca. 40
km sydligere. Fund af skaller fra havmuslinger
og havaflejret ler under ørkensandet
viser, at der engang var havbund, hvor der
i dag er kilometervis af klitter og sandørken.
Kystlinjen blev afbrudt af en lagune,
hvor skibe kunne sejle ind og lægge til.
Lagunen var beskyttet af en landtange, og
gennem denne tange havde Nilen dengang
et af sine hovedudløb, det såkaldte
Pelusium-udløb.
Senere, nogle hundrede år efter
Israels udvandring, sandede dette udløb
til, Nilen fik et andet hovedudløb, og hele
deltaets kyst rykkede langsomt mod nord.
Hvor skibe engang sejlede med importvarer,
er der i dag ørken. Dertil kommer, at
søerne bredte sig mere end i dag. Ballahsøerne
dækkede således et meget større
areal.
De geologiske undersøgelser har også
vist, at på Moses’ tid havde egypterne
Siv i Ballah-søerne, sandsynligvis det bibelske “Sivhavet”. © Bible and Spade 19/1 (2006) og Michael Luddeni.
bygget brede kanaler mellem søerne for at forsvare landet mod
fjender, der kom inde fra Sinajørkenen eller for at hindre slaver i
at flygte.
VEJEN TIL FILISTRENES LAND
Hvordan kunne man omkr. 1500 f.Kr. rejse over land fra Egypten
til Kana’an? Der var praktisk taget kun én mulighed. Vejen fra Nildeltaets
store byer til Kana’an gik hen over den smalle landtange
ved Pelusium-udløbet, rundt om og syd om den gamle lagune og
videre mod nordøst, langs Middelhavets kyst.
Denne vej var beskyttet af en række stærke befæstninger,
som lå med et mellemrum på 3-5 km. Nogle af dem er fundet og
udgravet. Den første på strækningen hed Tjaru og er fundet på
det, som i dag kaldes tel Hebua I og II. Det var en meget stærk og
omfattende befæstning allerede på Moses’ tid.
Vejen er omtalt i GT, hvor den kaldes “vejen til filistrenes land”
(2 Mos 13,17). De geologiske undersøgelser illustrerer, hvorfor det
ville være umuligt for israelitterne at tage denne rute ud af Egypten
uden at komme i en yderst vanskelig militær konflikt med de
egyptiske garnisoner langs vejen. Vi ved nu, at der dengang var
et meget mindre landareal mellem deltaet og Sinajørkenen, og at
kun en smal landtange skilte de store Ballah-søer fra Middelhavet.
SIVHAVET
Meget tyder på, at israelitterne på deres vej ud af Egypten drejede
mod nord langs Ballah-søerne, med retning mod Tjaru. De
tre lokaliteter, som nævnes i 2 Mos 14,2 – Pi-ha-Kirot, Migdol og
Ba’al-Sefon – er ikke stedfæstede endnu. Imidlertid bliver både
“Sivhavet”, “Ba’als vande” og Pi-ha-Kirot nævnt i en tekst fra
ca. 1250 f.Kr., som beskriver området ved indgangen til vejen til
filistrenes land. Det er altså her, vi skal finde stedet, hvor israelitterne
slog lejr.
Ballah-søerne var fyldte med store strækninger af rør og siv,
og de antikke egyptiske tekster synes at have brugt betegnelsen
“Sivhavet” om søerne. Dette svarer til GTs eget ordvalg.
EN HÅBLØS SITUATION
De nyeste undersøgelser af området og de seneste arkæologiske
fund kaster lys på begivenhederne i 2 Mos 14. Israelitterne slog
lejr ved Pi-ha-Kirot, som betyder “kanalens munding”. Måske sigter
navnet til en af kanalerne, som udmundede i Ballah-søerne.
Da israelitterne fik øje på den egyptiske hær, blev de klar over,
at de var klemt inde mellem Middelhavet mod vest og Ballah-søerne
(Sivhavet) mod øst. Foran sig havde de den stærke fæstning
Tjaru, som ikke kunne passeres. Der var ingen udvej til nogen af
siderne. De reagerede med fortvivlelse og voldsom aggression
mod deres leder, Moses (2 Mos 14,10-12). For dem at se var der
kun døden eller et endnu hårdere slaveri som mulighed.
Hvad der helt præcist skete ved Sivhavet, kan arkæologien af
gode grunde ikke svare på. Men den arkæologiske geologi bidrager
til at antyde nogle af de vilkår, som var gældende, da Bibelens
mest afgørende begivenheder udspillede sig.
Suezkanalen forbinder Middelhavet med Det røde Hav og passerer Ballah-søerne. Da kanalen blev anlagt i 1869, medførte det store ændringer i
søernes størrelse og udseende, og det meste af søerne blev afvandet. På dette sted lå Ballah-søernes nordligste punkt engang. © Bible and Spade
19/1 (2006) og Michael Luddeni.
14 15

Afsender:
Jacob Bank
Lykkegårdsvej 26
6000 Kolding
Adresseændring
meddeles til:
jbm@bibelskarkaeologi.dk
Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost B
Det var så dén Jesus-nyhed...
Af Morten Hørning Jensen
For nyligt ramte endnu en ’sensationel Jesus-nyhed’
mediernes overskrifter. Denne gang var det ideen om, at
Jesu kiste er fundet. Filmmanden James Cameron har begået
en dokumentarfilm, der hævder, at én af en række
benkister fundet i 1980 har tilhørt Jesus fra Nazaret.
Filmen bygger sin påstand på, at kisten havde indgraveret
navnet Jesus, søn af Josef, og at andre af kisterne i
graven indeholdt navne, der matcher Jesu familie.
Her lidt på afstand er det tid til at gøre status. En hed debat har
rullet hen over internetsiderne og de mange blogs, der beskæftiger
sig med arkæologiske fund. Og for en gang skyld ser det
ud til, at eksperterne med få undtagelser er enige: Denne nyhed
holder ikke i retten. Der er tale om lige dele god fantasi og flot
Hollywood mediemaskineri. Her skal kort gengives nogle af de
argumenter, der er anført mod, at benkisten kan have tilhørt
Jesus fra Nazaret, ligesom vi har samlet de mest informative links
til videre fordybelse og mange timers læsning!
ARGUMENTER IMOD
Kisten er billigt lavet uden udsmykning. Navnet Jesus er næsten
ulæseligt og nærmest indridset som graffiti. Dette indikerer, at
kisten har rummet resterne af en meget almindelig mand.
Navnene ’Jesus’ og ’Josef’ var blandt de absolut mest almindelige
navne i en tid, der i øvrigt havde et langt mindre navneudvalg,
end vi er vant til. En forsker har påpeget, at 75 procent af
alle navne på benkister i denne periode kommer fra en liste på
kun 16 navne.
Også tidligere er der fundet benkister med indskriften “Jesus
søn af Josef”.
Den indskrift, der ifølge filmen læser ”Mariamene”, skal i virkeligheden
læses ”Mariame og Mara”, hvilket ikke rummer nogen
henvisning til Maria Magdalene som hævdet.
Det tegn, som hævdes at være et kors, er efter al sandsynlighed
det hebraiske tegn ’alef’.
Jesus stammer fra Nazareth og hans familie har sin rod der.
Hvis han havde haft en familiegrav, skulle den have været i Nazareth
og ikke i Jerusalem.
Den samlede verdenspresse var mødt op til pressekonferencen i
Jerusalem. Foto: Polfoto.
If. filmen skulle Jesus have haft kone og børn. Han har levet med
sin familie i Jerusalem, alt imens andre jøder gik omkring i den
samme by og i hele Judæa og proklamerede, at Jesus fra Nazareth
var stået op fra de døde. Det kan man da kalde for god fantasi!
LINKS
Et par gode oversigter:
Hvem, hvad og hvor om Jesusfilmen: >>> kortlink.dk/3v5f
Oversigt over hovedproblemerne i tesen: >>> kortlink.dk/3v5g
Officiel side og forsvar for tesen
Officiel side: >>> kortlink.dk/3v5z
James Tabors forsvar for tesen: >>> kortlink.dk/3v62
Kommentatorer, der forholder sig negativt til tesen:
Mark Goodacres blog: >>> kortlink.dk/3v63
Darrell Blocks blog: >>> kortlink.dk/3v64
Oversigt over afvisninger: >>> kortlink.dk/3v65
Gordon Franz’ kommentar og afvisning: >>> kortlink.dk/3v66
Steven Phann: >>> kortlink.dk/3v67
Jodi Magness: >>> kortlink.dk/3v68