Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Lærer i tredje generation
Jeg er tredjegenerationslærer… ja, altså det vil sige, faktisk er jeg jo (kun) lærerstuderende,
men om tre et halvt år springer jeg ud som lærer i tredje generation.
Min mormor startede her på Professionshøjskolen University College Nordjylland,
Læreruddannelsen i Aalborg, dengang dog bedre kendt som Aalborg Seminarium,
for præcis 50 år siden i august 1960. Hun var og er stadig en god lærer, en
fantastisk god lærer! For selvom det er tretten år siden, hendes professionelle virke
som lærer tog sin afslutning, er hun stadig lærer af sind og af personlighed til gavn
og glæde for sine videbegærlige oldebørn. Også fagligt, er hun ”still going strong”
og stiller gerne op til repetition af bl.a. ordklasser, feltanalyse og fællessang for pensionerede
lærere.
Jeg har igennem årene mødt utallige af hendes elever, og alle siger de, at Fru
Thestrup (det siger de, som havde hende i perioden 1964-1982) eller Jytte (ja, det
siger de så efter 1982…) er én, de tydeligt husker. Ikke kun de, som var så heldige at
have hende som klasselærer på alle trin, men også de mange elever, som blot havde
hende som vikar eller til specialundervisning nogle få timer om ugen. Alle husker de
hende for noget godt, for noget sjovt, for at have gjort en forskel i deres liv. De smiler,
når de fortæller om hende.
Elevernes forældre husker hende også, og de smiler måske endnu mere.
De husker hende for den naturlige respekt, som hun viste dem, og de husker
hende for at gøre undervisningen spændende, nærværende og helt anderledes. Men
dét, de nok alle husker tydeligst, er hendes humør og evnen til at se noget godt i hver
enkelt elev, altid!
Hun husker også selv de fleste af sine elever, deres forældre, deres søskende og
endda deres adresse, og det selvom karrieren varede i 33 år. Alle eleverne har også
efterladt et varigt indtryk hos hende.
Læreren i anden generation, min mor, gik også her på seminariet og sprang ud
som færdiguddannet i 1980. Vistnok som den eneste, der nogensinde har taget uddannelsen
på bare tre år (og ja, det var hele uddannelsen). Initiativrig, fordomsfri og
vedholdende i et system, hvor rammerne ikke altid harmonerer med de værdier og
den etik, hun står for. Hun har givet alle sine elever i specialundervisningen oplevelser
udover, hvad mange troede muligt. Hun har arbejdet med en stålfast tro på, at
kunne gøre en forskel for sine elever. Det har hun gjort!
Mange af hendes elever og deres forældre smiler også i dag.
På hver deres helt egen, særlige, unikke facon har første og anden generation
af lærere i mit stamtræ beriget skolesystemet, kollegerne, forældrene og naturligvis
eleverne.
Med inspiration i alt hvad jeg beundrer hos dem, er jeg selv nu godt i gang med
at udvikle min egen lærerrolle, lærerpersonlighed, læreridentitet og, ikke mindst, min
faglighed. En udvikling som vil fortsætte gennem hele mit professionelle lærerliv.
Når mine kommende elever ankommer til deres voksenliv, håber jeg også, at jeg har
fået dem til at smile, og at de vil mindes mig med glæde og respekt, mens jeg står
og skråler ”I did it my way”.
Af
Lilian Nammour
Thestrup,
studerende
på Læreruddannelsen
i Aalborg
99