Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

96
registrerede udenlandsdanskere betalte de ikke skat, og derfor måtte de selv betale,
da jeg skulle til verden. Senere rejste familien, nu med mig på ryggen, tilbage til det
afrikanske kontinent. Først i 1991 flyttede vi tilbage til Danmark, så jeg kunne starte
på Gammelgårdsskolen i Åbyhøj. Jeg nåede kun at gå i skole i nogle måneder, inden
vi endnu en gang pakkede hele familien sammen i en stor container. Denne gang gik
turen til Australien, og her blev familien boende i næsten ni år. Eventyrlysten kunne
man kalde min far; vi andre var nok nærmest med på slæb.
Et fremmed sprog. Skoleuniform. Niveauopdelte klasser. Udenadslære. Test. Præfekter.
Selv med kun to måneders erfaring som skoleelev var forskellene mellem det
danske og det australske skolesystem tydelige. Men det var først i 1999, da jeg traf et
valg om at vende tilbage til det danske, nærmere bestemt til Støvring, med min mor,
at jeg begyndte at stille spørgsmål til skolesystemerne. ”Hvad nu hvis jeg var blevet
i Australien?” Teenager. Jantelov. Medbestemmelse. Omsorg. Relationer til lærerne.
Jeg var en outsider og følte det utrolig svært at finde et ståsted som ”semi-fremmed”
i en lille by som Støvring. Mine lærere var dog oprigtigt interesserede i mit ve og vel
og gik op i, at jeg befandt mig godt. Fordele og ulemper kunne jeg finde ved begge
skolesystemer, og jeg havde allerede som 15-årig en idé om den perfekte skole.
kARRieRekvinde
Videre til Handelsskolen i Aalborg på trods af min klasselærers opfordring til at søge
på gymnasiet. Med en ”long distance”-søster i Australien som forbillede ville jeg være
karrierekvinde. Ansvar. Indflydelse. Penge. Og det fik jeg (sådan da) i 2005 efter handelsskolen,
hvor jeg blev ansat i en nystartet telemarketingvirksomhed. Den unge chef
vidste lige, hvordan man motiverede mig: en lejlighed på C.W. Obels Plads, et visitkort
med en fin titel og et stort ansvar. Hvor var jeg dum, og det tog mig halvandet år at fatte
det! Jeg følte, at jeg arbejdede hårdt – men at det var helt ligegyldigt. Ligegyldigt hvor
fikse mine excelark var. Ligegyldigt hvor gode mine cost-benefit-analyser var. Ligegyldigt
hvor gode annoncer jeg skrev. Jeg tænkte ”Hvad nu hvis jeg havde et andet arbejde,
som gjorde en reel forskel for nogen?” Læreruddannelsen kom som det naturlige
svar på mit spørgsmål, da jeg gennemtænkte mit liv på min 21-års fødselsdag i 2006.
læReRuddAnnelSen, AAlboRG
I august 2007 startede jeg på Læreruddannelsen i Aalborg. Aldrig har jeg været så
klar til at begynde på noget nyt. Ny uddannelse (i mere end én forstand!) Ny omgangskreds.
Ny tøjstil. Ud med stift arbejdstøj, ind med store briller og farverige
trøjer. Her blev jeg mødt af veluddannede og inspirerende undervisere, flotte arkitektoniske
rammer og et rigtigt godt sammenhold. Jeg fik følelsen af at være del af
noget større. Jeg fik tilgodeset mit ønske om et arbejde, der gør en forskel, gennem
en uddannelse og et uddannelsessted, som jeg vurderer som Danmarks bedste. Læreruddannelsen
i Aalborg er et sted, hvor medarbejdere og studerende har tillid til
hinanden. Vi er stolte af det, vi laver, og det vi læser til, og vi føler et fællesskab. Man
træder ind ad døren og hilser på en smilende pedel, i kantinen får man morgenens
tredje kop kaffe over en sludder med kantinedamen. Så har man time, hvor man
sammen med andre studerende indgår i en klasse. Klasseundervisningen må helt
klar være læreruddannelsens stærke side.
Klasseundervisningen giver mulighed for diskussioner, hvor vi mange gange er
stærkt uenige; men vi har det til fælles, at vi alle gerne vil være lærere. En klasse, et
hold som er her for det samme. Vi har alle en ide om den gode lærer og den gode
skole. Idéerne kommer fra egne oplevelser med lærere som helte eller antihelte.