Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

92
Af
Karsten Bahlke,
meritstuderende
på Læreruddannelsen
i Aalborg
8Summer Days” (Bob Dylan)
fra albummet “Love and
Theft”, Sony, 2001
9 Hvis nogen herefter skulle
være i tvivl om, hvilket årti
denne signatur tilhører, så er
det deres egen skyld.
10 ”Også dette er blot
forbigående” (ingen officiel
ophavsmand, men jeg har det
fra Asterix)
Bliver vi for trælse?
Et hoc transibit
Regnbuen har mange forskellige konnotationer for mange forskellige mennesker.
De kristne vil måske tænke på Guds pagt med menneskene efter
syndfloden. De asatro vil tænke længere tilbage på Bifrost, der symboliserer
broen mellem menneskenes og gudernes verdener. Typisk vil vi vel i dag opfatte
regnbuen mere bredt som udtryk for mangfoldighed. Sydafrika har taget
regnbuen til sig som udtryk for deres multikulturelle samfund efter apartheid.
De homoseksuelle og andre seksuelle minoriteter har taget den til sig
som udtryk for det multiseksuelle samfund. Selv mener jeg oven i købet at
have hørt udtrykket brugt om teletubbierne på tv, jeg erindrer desværre ikke
hvor, så historien må fremstå som apokryf for nærværende. Selv tænker jeg
ofte på regnbuen som symbol for meritstudiet. Hvor de ”almindelige” studerende
ofte kommer fra forholdsvist ens og regelrette forløb, folkeskolen
over gymnasiet eller tilsvarende, så har meritterne ofte brugt lidt mere af
nornernes snor for nu at blive i den nordiske mytologi. Der er oftest også
bundet lidt flere knuder på snoren. Vi er kort sagt en meget broget flok med
vidt forskellig baggrund, både hvad angår uddannelse, karriere og familieliv.
Vi kommer altså med højst forskellige redskaber i rygsækken, selvom man nu
godt nok ikke ser så mange rygsække mere. I hvert fald ikke så mange som i
min første skoletid.
GentAGelSe
”She says, ”You can’t repeat the past.” I say, ”You can’t? What do you mean,
you can’t? Of course you can.” 8 Når man talte om ”non scholae sed vitae” i
gamle dage, så var det sikkert ikke meritstuderende, man tænkte på, men snarere
at skolens læring også skulle have en betydning udover skolen, at lærdom
ikke blot skulle være sofisteri. Meritterne er gået et skridt længere. Vi er simpelthen
returneret til skolebænken, hvorved det jo nærmest helt konkret bliver
skolen for livet. Vi gentager fortiden og indrullerer os som elever igen. Og dog,
Heraklit har formentligt ret, når han siger, at man ikke kan bade i den samme
flod to gange. Vi har forandret os, skolen har forandret sig.
Først og fremmest er vi selv resultatet af forskellige udgaver af folkeskolen
med alt lige fra ”ingen må vinde” til ”enhver er sin egen lykkes smed”. Nogle
af os er det skolemæssige resultat af 1960’ernes opbrud med traditionerne,
andre igen med de alternative 70’ere med elever i islændere og lærere i fedtede
afghanerpelse og hønsestrik 9 , andre igen i de mere borgerlige 1980’ere. Vi har
efterfølgende i forskellige variationer forsøgt os på arbejdsmarkedet, kødmarkedet
og det åndelige marked. Vi har tillagt os vaner og uvaner, vi har vundet
og tabt, vi har elsket og mistet. Nogle af os har også engang læst en bog. Om vi
ligefrem har fået flere farver på paletten er vel åbent for debat, nogle af farverne
er måske også falmet med årene. Vi har alle levet temmelig længe – dog ikke
lige længe, og nogle få har måske endda levet for længst – og lært betydningen
af ”et hoc transibit 10 . Vi ved godt, at efter regn kommer solskin, det er altid
mørkest før daggry, og i morgen er der atter en dag. Og efter halvandet år på