Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Det er dog også i allerhøjeste grad bygninger, inderum, uderum, placering af bygningerne, farver, lys med mere. Ja, det er alle de ting, hvor den enkelte studerende ikke rigtigt har nogen indflydelse. Det er her, vi som arkitekter skal være med til at skabe studiemiljøet, - eller i hvert fald prøve på at skabe gode rammer herfor. En smuk bygning som Aalborg Seminarium er jo en begyndelse til at man har et godt studiemiljø. Seminariet er jo en lidt høj og måske også lidt lukket bygning, men bygningen er meget åben og lys, når man kommer ind. Dette har arkitekterne været meget bevidste om, for at give de studerende de rigtige betingelser for indlæring, fordybelse med mere, når man er inde i bygningen. De enkelte rum vil også kunne opleves forskellige og her tænker jeg på lofthøjden, størrelsen på rummet m.m.; det afhænger selvfølgelig af hvad rummets funktion er, samt hvilken undervisningsform, der skal bruges. Ligeledes skal farverne på gulve, vægge og lofter være rolige og rare. Men man må ikke glemme at give overraskelser eller vække de studerendes sanser. Det kan gøres med kontrastfarver til rummenes oprindelige farver. Undervisningsformen er selvfølgelig også en stor del af arkitektens arbejde for at skabe de rigtige betingelser for undervisere og studerende. Her er seminariet et godt eksempel på, at undervisningsformen udvikler sig, og i seminariets tilfælde har bygningerne evnet at følge med. Det hele startede med klasseundervisning og nu er der både klasse- og gruppeundervisning, samt auditorieundervisning. Alle disse undervisningsformer rummer seminariet. De enkelte rum til de forskellige undervisningsformer er skabt ud fra funktionen, for eksempel er der til klasseundervisning mange rum til ca. 25 personer med store vinduer og for det meste vendt mod nord og øst, de der ikke er vendt således har udvendig solafskærmning. Når det er auditorieundervisning, så er der ikke meget lysindfald fra vinduer, da undervisningen her for det meste foregår i dæmpet belysning eller mørke. Indeklimaet har gennem de sidste ti til tyve år været en stor del af et godt studiemiljø. Det er ikke problemet på Aalborg Seminarium, da arkitekterne i 60’erne 89
90 tænkte i naturmaterialer, og det er blevet fulgt op i udvidelsen af seminariet, dette bevidste materialevalg gør, at man har et godt indeklima på seminariet. God undervisning, fine undervisningsrum og et godt indeklima kan ikke alene give et godt studiemiljø. Et godt studiemiljø er meget mere komplekst end det; her tænkes på kantinen, biblioteket, festsalen, musiksalene, arealer hvor man mødes, atriumgården, fredagsbarerne og alle de andre frie rum. På Aalborg Seminarium er alle de funktioner tænkt ind gennem tiderne, og det har vist sig, at det hele lagt sammen giver en rigtig god uddannelsesinstitution.
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4:
4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6:
6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9:
Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11:
Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13:
esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15:
de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17:
Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19:
Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21:
I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23:
Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25:
sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27:
Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29:
estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31:
plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33:
Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35:
og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37:
middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104: 104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106: 106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108: 108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110: 110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112: 112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114: 114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?