Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

86
Foyerområdet dengang var større end i dag, men oplevelsen af, at man ankommer
til et rart område, der bredder sig over to etager og fornemmelse af torv, er der
stadig.
Det enkle materialevalg, der fremstår fortrinsvis i deres naturlige farver, er valgt
både ude og inde. Det er ligeledes med til at skabe en undervisningsbygning i balance.
Materialer som røde teglsten, naturtræ, kobber og glas er brugt ned i detaljen,
men også i store flader der både kan bryde og fremhæve hinanden. Og denne kombination
af materialer er med til at skabe en læreanstalt, hvor man med lyst og glæde
kan deltage i undervisningen.
ombyGninGen 1994
Aalborg Seminarium, som det blev bygget i 1961 stod frem til 1994 med meget få
ombygninger inde. Omkring 1994 manglede seminariet plads, og med en udvidelse
for øje blev der udarbejdet en rapport for seminariet tilstand. Bygningernes tilstand
var ikke særlig god. Der blev taget den beslutning, at seminariet skulle bevares, bygningerne
skulle renoveres, og eventuelle udvidelser skulle være i forbindelse med
eksisterende bygninger.
Renoveringen og udvidelsen af seminariet startede med, at der blev udarbejdet
flere skitseforslag, og for den tid var flere af dem meget forskellige fra det, man ser i
dag. Arkitekturen i 90’erne var til glasbygninger og selvstændige bygninger, der, selvom
de var udvidelser eller tilbygninger, gerne måtte signalere, at de var fra 90’erne,
og som man sagde, så fremhæver de to vidt forskellige bygninger hinanden. Det er
så en kvalitet i sig selv.
Men det blev ikke tanken og strategien for udvidelsen af seminariet, for her havde
vi at gøre med en enestående undervisningsbygning, hvor arkitekturen var med til at
skabe et godt studiemiljø. Det ville vi gerne prøve at overføre til udvidelsen.
Vi ville bruge nogle af de virkemidler, som de eksisterende bygninger har, og det
var i første omgang materialevalget og de store flader af glas og teglsten. Dernæst