Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

som seminarielærer er i højere grad styret af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder
og en studieordnings mange sider. I de første seminarielærerår lænede jeg
mig trofast op ad de titler, der figurerede på kollegernes ”Redegørelse for eksamensgrundlaget”,
men nu vælger jeg med større sindsro titler til og fra. Min forgænger i
faget, Jens Hennebergs lange kanonliste er dog stadig en del af min konstant dårlige
samvittighed, det er blot ikke altid, at det lykkes at overbevise de studerende om, at
det også burde være en del af deres (som oftest dårlige) samvittighed, at der findes
så mange klassiske værker, som enhver dansklærer bør have læst.
Jeg har været underviser i læreruddannelsen i tre forskellige uddannelser, danskfaget
har trods ændringer altid fastholdt sin status som et kulturbærende fag. Vi
læser mange børne- og ungdomsbøger, og i et stædigt projekt forsøger vi at få kanonlistens
forfattere aktiveret for de lærerstuderende. Vi har, som altid, for lidt tid,
men der er mange, virkelig mange, gode bøger at vælge.
Klassikerne er der, men der udgives mange spændende og eksperimenterende
børne- og ungdomsbøger, det virkelig er værd at tage sig tid til at læse. Det kan være
svært at afgøre, hvad der står som de skelsættende udgivelser fra de seneste ti år,
tiden må vise, hvad der holder, men nogle gode bud kan være følgende:
Josefine Ottesens trilogi: Det døde land, hvor Golak er bind et, Anders Johansens
Stjerneskælv og Bent Hallers Grænsebørn kan alle give læserne anledning til at sætte
deres eget liv i et nyt lys. For at få underholdning, læselyst og oplevelser kan man
læse Glenn Ringtveds Dreamteam-serie om P, der spiller fodbold i Vrå, man kan
læse Kenneth Bøgh Andersens billedroman Sisdæ sjangse, og man kan læse Manu
Sareens Iqbal Farooq-bøger om integrationspakistanerfamilien på Nørrebro. En god
portion viden kan man tilegne sig, hvis man læser Lars Henrik Olsens serie om Erik
Menneskesøn, Bjørn Sortlands Ærlighedsminuttet giver viden om renæssancekunst
og kærlighed, eller man kan læse Kenneth Bøgh Andersens prisbelønnede serie om
Dødens Lærling.
Forfattere som Ina Bruhn, Kim Fupz Aakeson, Oscar K, Dorthe Karrebæk, Louis
Jensen, Peter Mouritzen, Cecilie Eken, Lene Kaaberbøl, Christina Hesselholdt, Bent
Haller og mange andre gør det til en glæde at læse nyere børnebøger.
Danskfagets kerne er litteratur, det er gode bøger, det er samtale om gode bøger,
- og det er meget andet. Først og sidst er det dog et bidrag til det projekt, der er hele
folkeskolens formål, nemlig at give den opvoksende generation lyst, kompetence og
kvalifikationer til at være en del af samfundet. Det er (også) derfor, det er vigtigt at
læse bøger. Den engelske børnebogsforfatter Hoban har sagt det således:
“Hver ny generation af børn skal nødvendigvis have det at vide: Der findes en
verden, her gør man sådan og sådan og sådan lever man.
Måske er vores store og bestandige frygt, at en generation af børn vil sige: Dette
kan ikke være verden, det er ikke noget, det er ikke en måde at leve på.”
Det er opgaven og udfordringen (også) i læreruddannelsen at vise alle, at der er
en plads og en opgave til enhver i vores globale og lokale samfund.
Det var opgaven og udfordringen i 1960, og det er det i 2010.
litteRAtuR:
Tove Ditlevsen: Annelise 13 år, 1958
Cecil Bødker: Silas og den sorte hoppe, 1967
Bent Haller: Katamaranen, 1976
Bjarne Reuter: Shamran, den som kommer, 1986
Jostein Gaarder: Sofies Verden, 1995
83