<strong>Aalborg</strong> Seminarium og tidens forvaltning Som et lys for jordens bold solens varme luer kalder v<strong>år</strong> af vinter kold, dag, n<strong>år</strong> natten truer, viser på sin himmelgang, at vor tid henskrider: tid til dont og tid til sang, søgn og høje tider. (Søren Raaberg-Møller, 2000) 9
10 Af Alex Bloch Nielsen, lærerstuderende En lærerstuderendes hyldest til <strong>Læreruddannelsen</strong> i <strong>Aalborg</strong> i jubilæums<strong>år</strong>et 2010 I et jubilæums<strong>år</strong> ser man tilbage på tiden, der er gået, siden det hele startede. I dette tilfælde er det i <strong>år</strong> <strong>50</strong> <strong>år</strong> siden <strong>Læreruddannelsen</strong> i <strong>Aalborg</strong> så dagens lys. Jeg er som 4. <strong>år</strong>s studerende på <strong>Læreruddannelsen</strong> i <strong>Aalborg</strong> blevet bedt om at skrive, hvordan det er at være studerende på Mylius Erichsens Vej i jubilæums<strong>år</strong>et. Det er i den forbindelse interessant at se på, hvordan hverdagen forløber på uddannelsen i 2010, og derefter hvordan den har udviklet sig over de sidste <strong>50</strong> <strong>år</strong>. Det første, der falder en for øje, er den titel, der er målet med uddannelsen i dag, og som ikke længere omtales som folkeskolelærer, men som Professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Der skal skrives bacheloropgave, og der skal, på de fire <strong>år</strong> uddannelsen tager, opnås 240 ECTS point, hvilket de studerende for <strong>50</strong> <strong>år</strong> siden ikke bekymrede sig om. At være lærerstuderende i 2010 er, efter min mening, at have en privilegeret status. De positive fortællinger om folkeskolelærererhvervet er blevet flere, og tidens økonomiske krise er medvirkende til, at der var flere ansøgere til læreruddannelsen i <strong>Aalborg</strong> i 2009 end <strong>år</strong>ene før. Personligt er jeg som lærerstuderende stolt af min uddannelse, og det kan man med rette også være. <strong>Læreruddannelsen</strong> på Mylius Erichsens Vej i 2010 er effektiviseret, og der er med sammenlægningen, hvorved vi er blevet en del af UCN, taget endnu et sejt træk imod at styrke professionsuddannelserne. Det betyder ændringer på administrativt niveau, men også ændringer som studerende. Det kan dog også medføre frustrationer, især i forhold til it, hvilket de fleste både ansatte og studerende vil skrive under på. Men forandringer og frustrationer er samtidig noget, man som folkeskolelærer skal være indstillet på, eftersom folkeskolen er i konstant udvikling. Det gælder fagene, strukturen i fagene, arbejdsmiljøet på skolen, eleverne og forældrene. Alting forandrer sig, og det er forandringer, man som lærer må være klar til at håndtere. Som tiderne ændrer sig, gør ansøgerne det også. Nutidens uddannelsessøgende forventer høj faglighed og kræver muligheder fremover. Ikke blot det næste <strong>år</strong>ti, men også senere i livet, og de kræver derfor en uddannelse, der giver mulighed for videreuddannelse. Med en bestået læreruddannelse er der mange muligheder for videreuddannelse, hvilket gør uddannelsen mere og mere attraktiv. Det bliver, efter min mening, en af Mylius Erichsens Vejs store udfordringer i fremtiden: at samarbejde med <strong>Aalborg</strong> Universitet og dermed “professionalisere” Nordjylland, men samtidig gælder det om at bevare <strong>Læreruddannelsen</strong>, som den er i dag, uden at den bliver en del af Universitetet, så vi kan bevare den fantastiske seminarieånd. Som lærerstuderende på <strong>Læreruddannelsen</strong> i <strong>Aalborg</strong> i 2010 oplever man et studie med aktivitet. Gangene sprudler af energi, og man fornemmer en vis historisk oplevelse, n<strong>år</strong> man bevæger sig i de flotte og behagelige omgivelser, som er rammerne for læreruddannelsen på Mylius Erichsens Vej. Med sine fagspecialiseringer f<strong>år</strong> man selv mulighed for at forme sin lærerpersonlighed, og Mylius Erichsens Vej giver, med gode faglokaler, dygtige undervisere og en velfungerende organisation, de studerende mulighed for at erhverve sig den nødvendige viden. Således kan vi, som studerende, få den ballast, der er nødvendig for at kunne besidde verdens vigtigste job; nemlig at blive eksperter i at undervise og dermed undervise nutidens folkeskolelever.
- Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
- Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
- Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
- Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
- Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
- Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
- Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
- Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
- Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
- Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
- Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
- Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
- Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
- Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
- Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
- Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
- Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
- Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
- Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
- Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
- Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
- Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
- Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
- Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
- Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
- Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
- Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
- Page 58 and 59:
grund for det brede virke som pedel
- Page 60 and 61:
- at tænke med øjnene. Billedkuns
- Page 62 and 63:
hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
- Page 64 and 65:
Det skulle nu ikke være nødvendig
- Page 66 and 67:
PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
- Page 68 and 69:
Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
- Page 70 and 71:
Karbonader med stuvede ærter og gu
- Page 72 and 73:
1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
- Page 74 and 75:
Syltet svinebryst med kartoffelskr
- Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
- Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
- Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
- Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
- Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
- Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
- Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
- Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
- Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
- Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
- Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
- Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
- Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
- Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
- Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
- Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
- Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
- Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
- Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv