Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

De første pionerer i fagområdet havde mange og store visioner om, hvad der skulle opnås gennem uddannelse i det huslige område, blandt andet: - lyst til og respekt for husarbejdet, - sammenhæng mellem teori og praksis, - bedre livsmuligheder. At beskæftige sig med husholdning, kost, ernæring, forbrug, hygiejne og sundhed på kvalificeret vis og kunne sætte det ind i en pædagogisk sammenhæng, er et særkende for hjemkundskabslæreren, eller hvad vi måtte komme til at hedde i fremtiden. Forhåbentlig får vi stadig lov til at uddanne lærere til området på Læreruddannelsen i Aalborg, for uden den faglige ballast vi kan tilbyde, er eleverne i folkeskolen efter mit bedste skøn ladt i stikken. 77
Af Bodil Christensen, Master i Børnelitteratur og lektor i dansk på Læreruddannelsen i Aalborg 78 Annelise, Silas, Peter, Filip og Sofie Horne Skole lå (og ligger endnu i en renoveret udgave) i den vestlige udkant af Horne by. Skolen havde, da den var i brug, det obligatoriske stråtag, kakkelovne, småsprossede vinduer og såvel første- som andenlærerbolig foruden de to klasselokaler. Danskfaget bestod af to fag: læsning og skrivning. Lærer Andersen havde dansk med ”den store klasse”, og andenlæreren oplærte de små i at læse og skrive. Litteraturanalyse og fortolkning var ikke på skemaet, når de knap hundrede skoleelever fra Horne havde dansk; men til gengæld lærte man salmevers og forklaringerne i Luthers lille Katekismus udenad. Sådan så det ud mange, mange steder i det danske skolesystem i 1960, da Aalborg Seminarium tog imod det første hold lærerstuderende; men de nye tider var på vej. Centralskolernes tid kom sidst i 1950’erne og først i 1960’erne, og Horne-Asdal Centralskole stod i 1962 klar med syv klasselokaler, en gymnastiksal, lærerværelse, aula og en skolegård med drikkefontæne og plads til elevernes opstilling klassevis og på rækker, når frikvarteret var slut, og timen skulle begynde. AnneliSe 13 åR oG ind i 1960’eRne På den nye Horne-Asdal Centralskole begyndte jeg i 1963 som femårig i første klasse sammen med fireogtyve andre børn fra lokalområdet. Førstelæreren A. A. Andersen fulgte med fra ”den gamle skole”, så der blev ikke ændret i undervisningskonceptet eller danskfagets indhold, men vi kunne have læst børnebøger som en del af danskfagets tekster. Det gjorde vi nu ikke. Det stod ellers i Den blå betænkning fra 1960, at børne- og ungdomslitteratur kunne være en del af danskfagets indhold: “Efterhånden findes der en meget omfattende børne- og ungdomslitteratur af en sådan kvalitet, at det vil være naturligt i begrænset omfang at bringe egnede afsnit eller uddrag fra dette righoldige tekstområde”; – sådan skrives der i Undervisningsvejledningen for Folkeskolen, betænkning nr. 253 fra 1960. Tove Ditlevsens Annelise 13 år fra 1958 er en af de bøger, der kan karakterisere tiden omkring Aalborg Seminariums første år. Det er en realistisk roman, der giver et fint billede af, hvor indelukket og klassebestemt det kunne være at være 13 år, pige og fra et arbejderhjem. Annelises mor er indlagt på et hospital i en længere periode, og imens må Annelise og lillebroderen bo hos deres faster (og den drikfældige onkel) på Vesterbro. Tilværelsen er fyldt med ansvar, pligter og (dårlig) samvittighed. Der er ikke meget overskud til andet end dagen og vejen. Sproget er knapt og kortfattet og rammer fint det Ditlevsenske Vesterbro. Problemløsningen ligger udenfor Annelises rækkevidde. Hun kan ikke selv få tingene til at ændre sig. Annelise 13 år kunne vi således have læst i dansktimerne, men det gjorde vi så ikke. Vi lærte fortsat salmevers. Udenad. Pædagogikken var klar, omend uudtalt: Læreren ved bedst, autoriteterne skal følges, forhold dig ikke kritisk, og opfør dig ordentligt. Den positive tillægsgevinst i tiden var, at børn havde et stort frirum uden for skolen, hvor der på ingen måde var kontrol og opsyn med aktiviteterne. Det var her, man kunne afprøve grænser, afprøve sig selv og her kunne man kvalificere sine sociale kompetencer. Skolen var den samfundsbevarende og samfundsopretholdende institution, men fritiden var børnenes
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4:
4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6:
6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9:
Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11:
Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13:
esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15:
de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17:
Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19:
Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21:
I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23:
Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25:
sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104: 104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106: 106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108: 108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110: 110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112: 112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114: 114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?