Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Vi, håndarbejdsstuderende, har ikke længere patent på faglokalet. Efter den nye læreruddannelse trådte i kraft, figurerer Materiel Design i fagrækken i stedet for håndarbejde og sløjd. Underligt at jeg er en af de sidste, der bliver uddannet i det fag. Bare det ikke får betydning, når jeg skal ud at søge job. Nå, noget er nu som det plejer. Kaffebrygningen er sat i gang, og et par studiegrupper knokler med at blive færdige med deres projekt inden fremlæggelsen senere på dagen. Ord som vintage, retrostil, genbrugsguld, ting med patina, sjæl og historie flyver gennem luften. Hører lige, at Gitte fortæller, hun har været i Genbrugsen og købt et par fede duge, som hun har syet op til nederdele. Kan se at hun har den ene på – den er bare sej – enkelt udtryk og godt håndværk. Al den nostalgi- og retrosnak fra gruppen får mig til at tænke på det gamle håndværk ’strik’ og det opslag jeg så i Designværkstedet i går: Har du brug for hjælp til dit strikketøj, savner du ny inspiration eller har du bare lyst til at være sammen med andre ”strikkere”, så kom til Caféstrik hver torsdag kl. 17-19.30. Flere på holdet har snakket om, at de er i gang med at strikke halstørklæder og sjaler på pinde nr. 10, 15 og 20. Hvorfor ikke kopiere ideen og lave strikkecafé i Atriumgården? Det vil jeg foreslå, når undervisningen starter. Nåede lige at tjekke its-learning. På opslagstavlen lå et forslag, som holdet skal tage stilling til, om det vil deltage i. Røde Kors-butikkerne vil i efteråret iværksætte en kampagne: Skab dig, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring, hvordan genbrugstøj kan bruges til at skabe unikt tøj som en del af en individuel iscenesættelse. Det lyder spændende, men pu-ha der er så mange ting, vi skal tage stilling til og vi skal jo også i praktik. Apropos praktik, så var det lidt af en diskussion, jeg overhørte i går på praktikskolen, da jeg var på besøg. Lærerne var vildt uenige om det fornuftige i, at en skole i Vestjylland havde forbudt eleverne at gå i hængerøvsbukser. Nogle af lærerne støttede idéen og gav udtryk for, at de også følte sig provokerede af, at bæltestedet var rykket under ballerne og at der var frit udsyn til dagens valg af underbukser. Andre mente i ramme alvor, at man skulle overveje at indføre en skoleuniform. Helt ærligt, hvor er vi henne? Jeg holder nu med dem, der mente, at hængerøvsbukser, bare maver og nedringede bluser blot er et overgangsfænomen. Det er jo ikke var noget nyt, at elever eller unge iscenesætter sig selv gennem deres påklædning. Mon jeg kan nå at runde praktikkontoret i pausen for at høre nærmere om Bachelorprojektet? Opslaget på infoskærmen har gjort mig nysgerrig. Overvejer at skrive i linjefaget håndarbejde – emnet kunne være noget om Evaluering, Kreativitet eller måske Innovation. ”At Finde SiG Selv” Meget har forandret sig over de sidste 50 år; det viser sig i vores omgangsformer, udtryksformer og i vores sprog. For eksempel ville et bidrag til et års- eller jubilæumsskrift for 50 år siden ikke have set ud som denne artikel: Stilen ville være for uformel, og indholdet for useriøst. Og så alligevel: Måske viser forandringerne sig først og fremmest på overfladen? Hvis du har kunnet finde dig selv i en eller flere af de fem beretninger ovenfor, hvis du har set og oplevet en kontinuitet og en sammenhæng, er der måske noget, der ikke har forandret sig så meget endda: Læreruddannelsen og dig selv! Om det er tilfældet, vil vi lade det være op til vores læser at afgøre. 69
Af Anne-Dorte Jensen, lektor i hjemkundskab på Læreruddannelsen i Aalborg 70 Fem årtier med stegen og brasen 60’eRne Det var i Den Blå betænknings tid, at jeg første gang stiftede bekendtskab med faget husgerning. Først som elev i folkeskolen og siden som studerende på Aalborg Seminarium 1974-78. Formålet med undervisningen i husgerning var at give eleverne elementær viden om ernæring og forståelse for, hvad veltillavet og rigtig sammensat kost betyder for familiens sundhed og velvære. Der skulle holdes hus med både penge og råvarer, og der var én måde at gøre tingene på: ”den rigtige”! Når der i betænkningen står ”eleverne”, er det selvfølgelig pigerne, der er tænkt på, selvom fagets navn i folkeskoleloven fra 1958 blev ændret fra kvindelig husgerning til husgerning. Drengene er ikke helt fraværende i betænkningen, der står følgende: ”Hvis der på undervisningsplanen optages husgerning for drenge, må det tilrådes, at planen tilrettelægges således, at drengene bliver i stand til at deltage i arbejdet. Gennem teoretisk undervisning og praktisk øvelse oplæres drengene til forståelse af så mange af husmoderens forskellige opgaver, som timetallet tillader.” Det er altså vigtigt, at drengene fik forståelse for kvindernes opgaver. Hurra, hurra - ansvaret var kvindernes - det var åbenbart ikke til diskussion i 1960. Den første seminarielærer i husgerning på Aalborg Seminarium hed Birgit Holck. Hun fortæller i et interview, at da hun blev ansat, var det seminariets mål at tilbyde skolekøkkenfaget, men at der ikke var noget skolekøkken/faglokale, og seminarieundervisningen måtte derfor foregå på en folkeskole (Seminarieskolen). Det blev først i år 2000, at hjemkundskab fik sit eget faglokale, men så var det til gengæld med alt, hvad der sig hør og bør. De første husgerningshold var store, da der ikke var adgangsbegrænsning. 1960’erne var en tid med husmødre, som begyndte at tage arbejde udenfor hjemmet. En tid, hvor dagligdagsvarerne var indenfor rækkevidde, og hvor man havde fået flere penge mellem hænderne end tidligere. Det var en tid, hvor stegene og simreretterne forsvandt til fordel for hurtige pande- eller grydestegninger. Slagterierne fulgte med, og gjorde det lettere for husmødrene, når madlavningen skulle gå hurtigere. Man begyndte derfor at lave nye udskæringer af kød: koteletter, strimler, tern og hakket kød i lange baner. Det var dog stadig en tid med sovs og kartofler, men det vigtigste blev nu kødet. Hvordan skulle man så tilberede disse nye udskæringstyper? Kvinderne søgte inspiration i ugeblade og aviser. En anden inspiration, som var lige til og gratis, var de løsblade med opskrifter, man kunne få udleveret hos sin lokale slagter. Nederst på opskriftsbladet var trykt en firkant med en glad gris med krølle på halen og en gaffel. Tiden havde skabt én af de første og mest huskede reklamekampagner: Gris på Gaflen. På seminariet brugte man også alle disse gratis opskrifter som inspiration til den praktiske oplæring i madlavning. I 1960’erne havde elementkøkkener med hårde hvidevarer banet vejen for en ny og tilgængelig fryseteknik, de første dybfrosne varer var en realitet. Tilberedningsmæssigt skete der en overgang fra kogning til pandestegning, som fik stor betydning for madkulturen. En ret fra dette årti kunne være:
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4:
4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6:
6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9:
Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11:
Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13:
esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15:
de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17:
Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104: 104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106: 106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108: 108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110: 110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112: 112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114: 114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?